Geo-Nyt 77 - Geografilærerforeningen

Geo-Nyt 77 

· januar 2013 · 

Geografilærerforeningen 

for gymnasiet og HF

2 

Niels Vinther – formand 

Birgit Sandermann 

Justesen – næstformand 

Dennis Noe – kasserer 

Marie-Louise Søndberg 

Morten Ravn – sekretær 

Dorte Nørregaard Madsen 

Jette Selvig Juel 

Tine Marie Foldrup 

Formand: 

Niels Vinther 

Næstformand: 

Birgit Sandermann Justesen 

Kasserer: 

Dennis Noe 

Sekretær: 

Morten Ravn 

Fagligt forum for geografi: 

Niels Vinther 

Pædagogisk Samarbejdsudvalg: 

Morten Ravn 

Fagligt forum for nv: 

Jette Selvig Juel 

Kontakt til webmaster: 


Geo-Nyt 77 · januar 2013 

Lønstrupvej 100 

2720 Vanløse 

Kollelevbakken 4 

2830 Virum 

Kabbelejevej 5 

7500 Holstebro 

Brudesøvej 17 

6040 Egtved 

Klintevej 6 

3600 Frederikssund 

Rugmarksvej 14 

5800 Nyborg 

Egelundsvej 15 

4600 Køge 

Gartnergade 9 

5800 Nyborg 

Forsidefoto: "Sonic" til måling af grænselagsmeteorologi 

tlf. 40 79 35 03 niels.vinther@greve-gym.dk 

tlf. 86 65 90 36 birgitjustesen@gmail.com 

tlf. 97 34 62 44 dn@hogym.dk 

tlf. 21 70 96 06 mlsondberg@gmail.com 

tlf. 23 29 49 10 mortenravns@hotmail.com 

tlf. 62 61 52 14 dnm@vucfyn.dk 

tlf. 56 26 03 31 kgju@kggym.dk 

tlf. 20 27 90 28 tf@sctknud-gym.dk 

Kontakt til regionerne: 

Dorte Nørregaard Madsen 

Geo-kurser: 


Kontakt til Geografforbundet: 

Birgit Sandermann Justesen, 

Niels Vinther 

Fagkonsulent: 

Lars Andersen 

Undervisningsministeriet 

Frederiksholms Kanal 26 

1220 København K, 

tlf. 2074 5839, 

email: lars.andersen@uvm.dk 

Foreningens websider: 

http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html

Høvsøre Høvsøre Fagdidaktisk kursus 

I ønskes alle et godt nytår og jeg ser frem 

til 2013, som et skelsættende år, hvor 

geovidenskab for alvor etableres i gymnasiet. 

I skrivende stund er der 6 skoler 

der opretter geovidenskab og mange flere 

skoler udbyder faget næste år. Det er flere 

end forventet og der er meget stor tro 

på at mange flere skoler opretter næste 

år – det bliver en meget spændende tid vi 

går i møde. Jeg er meget overbevist om 

at oprettelsen af geovidenskab vil få stor 

betydning for vores fag, både på de skoler 

der opretter, men også de skoler der ikke 

opretter faget vil få gavn af de mange 

kurser der udbydes i forbindelse med 

etableringen af geovidenskab. Opbakningen 

til etableringen af geovidenskab 

er stor. På konferencen på Rosborg den 

15/11 deltog 65 personer der alle ivrigt 

drøftede forskellige tilgange til faget. 

På konferencen blev der præsenteret et 

Nyt fra formanden 

2013 

gennemarbejdet udkast til et skriftligt 

eksamensspørgsmål. Det var meget inspirerende 

og var med til ramme hele faget 

ind. 

Det er vigtigt at så mange som muligt 

deltager i efteruddannelseskurserne, der 

både præsenterer nye teknikker, nyt udstyr 

og en ny tilgang til naturvidenskabelig 

problemløsning som vi kæmper med i 

hverdagen. Et af de kurser der er udbudt 

som følge af det gode samarbejde, der 

har været mellem geografilærerforeningen 

og fysiklærerforeningen, var kurset 

ved Høvs øre. I Høvsøre deltog 15 fysik/ 

geografilærere i et meget flot kursus, hvor 

der bl.a. blev arbejdet med grænselag og 

vindprofiler med brug af de nyeste instrumenter 

og teknologier. Et af de instrumenter, 

der blev brugt var en vindmåler, 

der kan måle i flere dimensioner. Selve 


3

2013 

det faglige udbytte af kurset var højt, men 

nok så vigtigt var det at samarbejdet mellem 

de to faggrupper gav en god debat og 

der kom mange ideer på bordet. Vi siger 

også tak til Aksel Walløe Hansen og Jacob 

Berg fra KU og DTU for det store arbejde 

de har lagt i at få kurset gennemført. 

En anden grund til at vi går en ny og 

spændende tid i møde er de mange nye 

kandidater der er blevet ansat på skolerne, 

hvor ikke mindre end 39 deltog på årets 

fagdidaktiske kursus. Alle kommer med 

nye input og mange kommer lige fra 

universitetet, hvorfra de har nyeste viden, 

nye teknikker og en masse gejst og inspiration. 

Vi glæder os til at de vil være med 

til at præge faget i mange år frem. 

Jeg vil gerne takke for den store opbakning 

der var til årets generalforsamlingskursus, 

der blev afholdt på Svendborg 

Gymnasium, der velvilligt stillede faciliteter 

til rådighed. Tak til de gode oplægsholdere, 

der bidrog med nye vinkler på 

mulighederne for at inddrage den elektroniske 

geografi i undervisningen. På kurset 

deltog hele 62 lærere, der alle bidrog med 

gode ideer og inspiration. Når så mange 

deltager udvekslet der en masse ideer og 

barrieren for at søge hjælp, råd og vejledning 

mindskes når man har snakket over 

frokosten og den hyggelige middag. 

4 


Fra formanden (fortsat) 

Lidt malurt skal der dog dryppes i bægeret, 

for de fleste har nok set den hårde 

udmelding fra landets finansminister, der 

ikke tegner godt for vores fremtidige arbejdsbelastning. 

Når man hører om kollegaer 

der går ned med stress og ser at selv 

dygtige kollegaer går ned i tid for at få det 

hele til at hænge sammen, så blive man 

lidt deprimeret over at høre at vi bare skal 

arbejde mere. Udmeldingen kom samtidig 

med at man var midt i afslutningen på 

endnu et hektisk efterår med alt for meget 

arbejde, som følge af NV-skævvridningen. 

Jeg håber at det lander et sted, der ikke 

giver flere stress eller får gode folk til at 

søge væk fra gymnasierne. 

Jeg er siden sidst blevet ansat i en deltidsstilling 

som Projektleder på Projekt 

Geovidenskab under NTS-centeret, hvor 

jeg skal medvirke til at de skoler der har 

oprettet geovidenskab får så god en start 

som muligt og samtidig medvirke til at så 

mange som muligt søger den studieretning 

i fremtiden. Det bliver spændende og 

jeg glæder mig meget til at komme i gang 

med den udfordring. 

Jeg ser frem til et spændende forår. 

Med venlig hilsen 

Niels Vinther, formand. 

ggnvi@greve-gym.dk

REGIONALMØDER FORÅR 2013 

Kursusudbyder 

Geografilærerforeningen 

Kurset laves i samarbejde med 

De regionale geografilærere. 

Formål 

Dialog med fagkonsulenten og kursus 

i inddragelsen af eksperimentelt/ 

feltgeografisk arbejde i den tematiske 

undervisning. 

Indhold 

1 Udførelse af eksperimentelt/ 

feltgeografisk arbejde 

2 Frokost 

3 Opdeling af deltagerne i to grupper, 

hvor der arbejdes med henholdsvis 

eksperiment/feltgeografi og tematisk 

undervisning i hhv. naturfagspakken 

på hf og i naturgeografi på stx. 

4 Orientering og debat med fagkonsulent 

Lars Andersen 

Arbejdsform 

Oplæg, udførelse af eksperiment/ 

feltarbejde, erfaringsudveksling. 

Tid og sted 

Mandag den 15. april 2013 kl. 10-16, 

I trekantsområdet. 

Tirsdag den 23. april 2013 kl. 10-16, 

Sankt Annæ Gymnasium, 

Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby 

Pris 

400 kr. 

Tilmelding 

Senest mandag den 1. april til Dorte 

Nørregaard Madsen på dnm@vucfyn. 

Oplys samtidig dato og sted for kurset 

du ønsker at deltage på. 


5

Generalforsamlingskurset i oktober var meget 

velbesøgt, og der kom mange spændende 

drøftelser af it-anvendelsen i naturgeografi/geografi 

på banen – både de tekniske 

løsninger – og de mere didaktiske. Det 

var et tema, som medlemmerne af fagligt 

forum: Niels Vinther, Geografilærerforeningen/Greve 

Gymnasium, Per Sonne, Ørestad 

Gymnasium, Claus Niller, rektor på Roskilde 

Katedralskole, også drøftede på møde 

i forlængelse af en konference for alle 

faglige fora (alle fag har et fagligt forum, 

og disse mødes hvert andet år i november 

til konference). Der var på konferencen tankevækkende 

oplæg om alt fra den (næsten) 

lektiefri skole til hvad computeren gør ved 

klasserummet – og ved os som personer; 

hvor mange procents kapacitet mister vi, 

når vi tror, at vi multitasker?! 

En del af materialerne fra konferencen 

findes her: http://www.emu.dk/gym/fag/ 

fagligfora/konf12/index.html 

6 


Nyt fra fagkonsulenten 

Fagdidaktisk kursus 

En enkelt oplægsholder brugte blot det 

talte ord, så det findes ikke som ppt på 

hjemmesiden! 

Dagen efter konferencen havde vi en 

velbesøgt og spændende geovidenskabskonference. 

Her var fokus på de skriftlige 

opgaveeksempler, og arbejdsgruppen 

gik hjem med mange gode ideer. Gruppen 

arbejder videre med to opgavesæt, 

som forventes udgivet i løbet af foråret. 

Derudover var der inspirerende oplæg fra 

en række lærere, der snart starter studieretningen 

foruden et fagligt oplæg om 

Kontinentalsokkelprojektets status. Seneste 

tilbagemeldinger om geovidenskab er, 

at seks skoler starter studieretningen her i 

januar. Der arbejdes på endnu en konference 

i efteråret 2013. Men herom senere. 

I øjeblikket arbejdes der på 2. fase af udviklingsplanen 

for de gymnasiale uddannelser; 

den skal ses i forlængelse af ”ser-

Geovidenskab A konferencen 

viceeftersynet” af ungdomsuddannelserne, 

som var en del af regeringsgrundlaget i 

2011. Udviklingsplanens 2. fase udsendes 

her i januar og indeholder en række 

tiltag, der blandt andet sætter eleverne og 

kvaliteten af deres uddannelse i centrum. 

Ansøgningsfrist for deltagelse er 15. april 

2013. En del af udviklingsplanen er også 

et udbud af udvikling af mere fagspecifikke 

efteruddannelseskurser. Og her kunne 

det være rigtig fint, hvis mange lærere fra 

både hf og stx vil byde ind på deltagelse 

i udviklingen af disse. Her er udbud af 

kurser, der skal udvikle arbejdsformerne 

i geografi på hf-e og i nf, udvikling af et 

laboratoriekursus (for lærere), samarbejde 

om det internationale aspekt i ng sammen 

med sprogfagene, toning af naturgeografi 

C i forskellige studieretninger, udvikling 

af det skriftlige arbejde i geovidenskab 

samt om brobygning mellem grundskolen 

og naturvidenskabeligt grundforløb 

om anvendelsesorienterede emner i NV. 

Der bliver plads til rigtig mange initiativer, 

som jeg håber, at I vil slutte op om 

og være med til at udvikle. De nærmere 

bestemmelser for hvilke parter, der kan 

ansøge, fremgår af udviklingsplanen. Udviklingsplanens 

2. fase vil være at finde 

på blandt andet EMU og www.uvm.dk 

Vi er midt i skoleåret: Husk at få formuleret 

jeres emner i studieplanerne, så det er 

tydeligt, at eleverne og I arbejder aktuelt 

og emneorienteret med stoffet. Træn 

eleverne i elementer af prøveformen f.eks. 

ved at lade en elev i klassen, ved starten 

af hver time, fortælle om ”aktuel geografi” 

– dagens geografiske problemstilling, 

som eleven har fundet den beskrevet i de 

sidste dages aviser, tv, web: videnskab.dk, 

på EMU, DMI, GEUS – eller hvor man 

nu finder sin naturgeografiske viden! Det 

giver en god træning til ”begrundelse for 

problemstillingens relevans og aktualitet”, 

som det er formuleret i læreplanen for 

ngC, og man kan også bede eleven om at 

nævne nogle ”centrale geofaglige sammenhænge, 

der knytter sig til problemstillingen”. 

Det behøver ikke tage mere end 

fem minutter, men det er god træning, og 

eleverne ser efterhånden, som ugerne går, 

mere og mere geografi i deres omgivelser! 

Godt nytår 2013 

Lars Andersen, 4. januar 2013 


7

8 


Anvendelse og kopiering!

Kære kollega 

Denne bog er blevet til på opfordring fra 

unge og gamle kolleger, der har savnet 

en ny udgave af ”Vejr og klima” (systime 

1991). 

2012-udgaven er på 117 sider, 79 figurer 

og 45 opgaver. 

Mange har efterspurgt en udgave, der 

nemt kunne klippes og redigeres, samt en 

fleksibel kopieringsordning, da Copy- 

Dan-begrænsningerne ofte har været en 

barriere. 

Derfor udsendes udgaven som en fil, der 

distribueres gratis til mine kolleger. 

Den er udsendt via e-mail fra Geografilærerforeningen, 

men kan også rekvireres 

hos mig. 

Du må gerne nøjes med at blive inspireret. 

Vil du bruge den i en eller anden udstrækning 

i din undervisning, kan du klippe og 

klistre alt det du vil – elektronisk eller på 

papir – herunder omredigere og opdatere, 

så din aktuelle undervisning og dit arbejde 

gøres så smidigt som mulig. 

(Husk at aktivere bl.a. klippe-værktøjet i 

Adobe Reader). 

Din skole kan således én gang for alle 

købe copyright til ubegrænset brug af 

bogen til skolens elever for 2500 kr. 

Send blot en e-mail med dit navn og skole 

samt skolens EAN-nummer til: 

flemming.sigh@gmail.com 

Så ordner jeg resten med skolen. 

Du kan naturligvis også vælge at kopiere 

efter Copy-Dan reglerne, men så kun 

inden for de i aftalen nævnte begrænsede 

rammer. 

Hvorfor ser denne bog 

ud som den gør? 

Det der har gjort den gamle trykte bog så 

populær, at de slidte eksemplarer stadig 

anvendes og kopieres i stor stil, er ifølge 

brugerne: 

n en letforståelig tekst. 

n simple figurer. 

n opgaver der øger forståelsen af emnet. 

Derfor er disse fortrin bibeholdt, også når 

den videnskabelige sandhed har måttet 

skæres til. 

Der findes imidlertid ude i den store verden 

langt flottere illustrationer bl.a. i form 

af dagsaktuelle kort, film og animationer. 

I bogen inddrages eksempler på disse i 

form af links. 

Hilsen 

Flemming 


9

Tillæg/timer til apparatopstilling 

Fra foreningens side, har vi (igen) i dette 

efterår, forsøgt at trænge igennem hos GL, 

med vores ønske om at blive ligestillet, 

med de øvrige naturvidenskabelige fag. 

Vi må desværre (igen) konstatere at vores 

fagforening ikke vil lytte til vores ønsker. 

Meget skyldes at de kommende og 

igangværende overenskomstforhandlinger 

er meget vanskelige og der er ikke noget 

der peger i retningen af flere ressourcer til 

gymnasieskolen. 

Vi (ved undertegnede) har gennem 

skrivelser med Gorm Leschly, forsøgt at 

trænge igennem med vores ønske, men er 

desværre ikke blevet mødt med den ønskede 

velvilje. Ifølge Gorm Leschly skete 

der ved OK11 det: ”At det blev, efter kraftigt 

ønske fra arbejdsgiverside aftalt, at 

begrebet ’timer til apparatopstilling’ fra 1. 

august 2012 forsvinder fra overenskomsten. 

Der er således ikke længere på den 

måde nogen forskel i arbejdsforholdene 

for undervisere i de naturvidenskabelige 

fag.” Som følge heraf vil det ifølge GL 

være direkte useriøst at forlange at ændre 

forholdene for vores fag. 

Som følge af dette svar fra GL har vi efterfølgende 

forsøgt at få svar på følgende 

(uddrag af mail sendt til Gorm Leschly 

12. oktober 2012), for os indlysende 

problemer: 

10 


Orientering til foreningens medlemmer 

n Ifølge OK11 fremgår det af paragraf 8 

stk. 4, at de øvrige naturvidenskabelige 

fag(og krea-fag) jo stadig tildeles et 

tillæg, som er særholdt de andre 3 naturvidenskabelige 

fag. Det er jo stærkt 

forundrende at Naturgeografi ikke 

er naturligt indskrevet som en del af 

denne paragraf. Hvordan kan man som 

fag komme i betragtning til at være en 

del af dette selskab? 

n Naturgeografi er og bliver et naturvidenskabeligt 

fag med en eksperimentel 

dimension, og det kan derfor ikke 

være rimeligt at vi ikke har de samme 

arbejds og lønforhold som de øvrige 

fag. Som jeg forstår det du skriver, og 

som jeg læser paragrafferne, så handler 

det om tradition og desværre har naturgeografi 

ikke været en del af denne 

tradition. Er det korrekt? 

n Det kan da synes en smule paradoksalt 

at naturgeografi efter jul, skal starte 

faget geovidenskab i samarbejde med 

fysik (dog foreløbigt på forsøgsbasis). 

Her vil det ene fag få pensionsgivende 

tillæg (for hvad der kunne synes at 

være apparatopstilling) mens det andet 

ikke vil få det. – Men fagene bidrager 

med de samme dimensioner. – Det er 

da noget rod, er det ikke?

Vi har stadig intet hørt som svar 

på ovenstående. 

Det kan på GL virke som dårlig timing, 

men det er for mig svært at forstå, hvordan 

det kan være forbundet med dårlig 

timing hvis løn og arbejdsforhold ikke 

synes rimelige for en stor gruppe af GL´s 

medlemmer. 

Fra foreningens side forsøger vi aktivt at 

arbejde for, at gøre arbejdsforholdene for 

vores medlemmer bedst mulige, og det er 

derfor rigtigt ærgerligt når vi ikke møder 

den fornødne opbakning hos vores medspillere. 

Hvordan kan man ændre et fag 

til at være naturvidenskabeligt funderet 

og med en eksperimentel dimension som 

en naturlig del af dette fundament, men 

samtidig fuldstændigt lukke øjnene for 

løn og arbejdsforhold SKAL følge med?? 

Og hvordan kan man igen og igen, blive 

ved med at ignorere dette forhold? 

På vegne af geografilærerforeningen 

Morten Winther Ravn 

PS(FU) 


11

Angående: timer til apparatopstilling 

i Naturgeografi/geografi i forbindelse med OK 13 

Kære Gorm Leschly 

Vi håber, at I fra GL´s side vil varetage 

vores interesser som Naturgeografi og 

geografilærere i STX-gymnasiet og HF. 

Vi forholder os undrende over for det faktum, 

at vi som lærere i naturvidenskabeligt 

fag med en støt stigende eksperimentel 

dimension, ikke arbejder under samme 

vilkår som de øvrige naturvidenskabelige 

fag. Derfor denne skrivelse. 

Kan det virkeligt passe, at vi skal integrere 

eksperimenter i vores undervisning, 

uden at vi kan få timer til apparatopstilling? 

I STX gymnasiet skal vi ifølge 

bekendtgørelsen lave både eksperimentelt 

arbejde og feltarbejde og gerne sammen 

med andre naturvidenskabelige fag. 

Problemet er bare, at vi ikke, som det 

ser ud nu, bliver behandlet på lige vilkår 

som de øvrige naturvidenskabelige fag. 

Og det er ikke rimeligt. Hvis ikke vi (I) 

tager os sammen og sørger for at give et 

apparatopstillingstillæg til de lærere, der 

underviser i faget, kan vi på sigt ikke forvente, 

at alle lærere vil opfylde bekendtgørelsen. 

Med mindre det er meningen at 

det SKAL ligge eleverne til last. Er det 

mon det? 

12 


Mail til Gorm Leschly 

I HF er problemet jo endnu større. Her 

skal de tre fag Geografi, Kemi og Biologi 

med NF føre eleverne til eksamen sammen. 

Det foregår i praksis på den måde, at 

eksamen er to-delt. Til A-delen af eksamen, 

udarbejder eleverne en fællesfaglig 

opgave, der indeholder alle tre fag, som 

de efterfølgende bliver eksamineret i. Til 

B-delen, skal alle 3 fag opgive lige dele 

eksperimenter, som eleverne så trækker 

imellem. Eksperimenterne forventes altså 

at have samme omfang i alle de 3 involverede 

fags undervisning – Men så er det 

da paradoksalt, at vi ikke arbejder under 

samme vilkår. Hvorfor? 

Vi ved godt at vinden ikke blæser i retning 

af øgede udgifter, men dette drejer 

sig ikke om at give GL en ekstra udgift i 

forhandlingssituationen, men det drejer 

sig derimod om principielle og dybt urimelig 

arbejdsforhold for alle landet Geografi 

og Naturgeografilærere. Vi ønsker 

at GL, som i alle andre sammenhænge, 

vil arbejde for at gøre vores arbejdsvilkår 

mere rimelige.

I takt med at Naturgeografi skal til at 

indgå i tæt forbindelse med Fysik i faget 

Geovidenskab, bliver problemet endnu 

mere karikeret. Vi skal bidrage med de 

samme didaktiske dimensioner, men under 

helt forskellige vilkår. Er det rimeligt 

ifølge GL? 

Denne diskussion har i øvrigt ikke noget 

med diskussionen om øvelsestimer at 

gøre, da dette jo er til lokalforhandling. 

Men det har det jo så alligevel.. Rundt 

om på skolerne kæmper samtlige geografilærer 

for at få tildelt øvelsestimer 

(deletimer), mange steder uden held. Vi 

ville ønske, at vi kunne række de mange 

kæmpende lærere, en hjælpende hånd 

og sørge for at faget bliver anset som et 

naturvidenskabeligt fag under samme 

vilkår som de øvrige naturvidenskabelige 

fag. Dermed vil de have et bedre udgangspunkt 

for lokalforhandlingerne. 

Vi håber I vil hjælpe med denne sag og 

ser frem til at høre fra jer. 

På vegne af Geografilærerforeningen 

Morten Ravn 

Medlem af PS for geografilærerforeningen 


13

14 

REGIONALMØDE I AALBORG 

“Byen som geotop” 

Nordjysk Regionalmøde 

den 16. april 2013 

på Aalborg Katedralskole 


16 

april 

Slå allerede nu kryds i kalenderen og kom til en spændende 

dag med fagkollegaer fra andre Nordjyske gymnasier 

og bliv inspireret til at bruge byen i undervisningen. 

Fagkonsultenten kommer og vi planlægger, at skulle en 

tur ud af huset samt lave nogle øvelser i felten, så afsæt 

hele dagen til arrangementet. 

Vi starter med rundstykker og kaffe, og der vil være 

frokost undervejs. 

Pris og det eksakte program følger senere og vil blive 

annonceret på EMU´en. Dog kan tilmeldinger allerede nu 

sendes til: cc@aalkat-gym.dk

Sidste års 

regionalmøde 

omfattede et 

besøg på Aalborg 

Portland 


15

Arktis 

På min studieplan har der stået Arktis i 

hele efteråret – og det har været en succes! 

Jeg har en 3.g-klasse i en studieretning 

med naturgeografi og samfundsfag 

og vi har lavet et fællesfagligt forløb om 

Arktis, hvilket har været så stor en succes, 

at 15 elever har skrevet studieretningsprojekt 

om emnet – eller rettere området. 

For i løbet af efteråret har vi arbejdet med 

både klimaændringer, olieefterforskning 

og kontinentalsokkelprojektet. De tre emner 

er tæt knyttet, så vi har arbejdet med 

dem i forlængelse af hinanden i nævnte 

rækkefølge. Selvom forløbene har været i 

tæt samarbejde med samfundsfag, så kan 

emnerne sagtens bruges enkeltfagligt. 

Lad mig afsløre med det samme at vi var 

heldige, for i vi ramte ned i en sand nyhedsstrøm 

om Arktis, idet der hver eneste 

dag har været nye artikler i aviserne om 

emnet. Det betød at vi næsten til hver eneste 

time kunne præsentere nye vinkler på 

problematikken om Grønland og Arktis og 

eleverne supplerede jævnligt med artikler 

de havde læst. 

Hovedårsagen til at Arktis er blevet 

interessant med hensyn til olie, mineraler 

og territorialudvidelse skyldes at området 

bliver gradvist mere tilgængeligt som 

følge af isafsmeltningen. Derfor var det 

meget naturligt at starte med at se på hvor 

16 


Tematisk geografi 

meget is, der er forsvundet i det Arktiske 

ocean igennem de seneste ca. 30 år. Vi 

startede med emnet i slutningen af august 

og meget tidligt i forløbet begyndte 

aviserne at skrive om at isudbredelsen i 

Arktis var mindre end nogensinde før, 

hvilket fremmede elevernes interesse for 

hvor alvorlige klimaændringerne er i området. 

Udover de mange avisartikler om 

emnet har eleverne arbejdet med grafer 

over isudbredelse, satellitbilleder af isen 

og andre data om isudbredelse som vi har 

hentet på nsidc.org og på DMI. 

Selve udbredelsen varierer meget og 

placeringen af isen, som følge af vinden 

har vi også gennemgået. Rent metodisk 

har vi arbejdet med hvordan man måler 

isudbredelsen ved brug af satellitbilleder 

fra Satellite Eye. Desuden er der i bladet 

DYNAMO (Udgives af DTU) en fin artikel 

om flyovervågning af isen i og nord 

for Grønland (DYNAMO, nr. 29, 2012). 

For at forstå hvorfor isen er mere udbredt 

i Østgrønland end i Nordnorge, så har vi 

arbejdet med den termohaline cirkulation, 

som vi har lavet forsøg med – ligesom vi 

har lavet forsøg med albedo og varmeændringer. 

Klimaændringer som følge af 

øget drivhuseffekt var gennemgået med 

klassen tidligere – men kunne ellers indgå 

i forløbet.

Isudbredelsen er meget afgørende for om 

det i fremtiden bliver muligt at udvinde 

olie fra NØ-Grønland, hvor man forventer 

at de største grønlandske forekomster af 

olie befinder sig. Til dette formål er hæftet 

– Nyt fra GEUS nr. 1, 2000; Østgrønlandske 

Sedimentbassiner – meget brugbart. 

Hæftet beskriver i detaljer udviklingen af 

de sedimentbassiner, der har resulteret i 

store olie/gas-fund i Norge og deraf forventninger 

om tilsvarende fund i Grønland. 

Hæftet gennemgår, hvordan man 

arbejder i felten og er næsten en lærebog i 

naturvidenskabelig metode. 

Men hvad gør man så hvis der er olie? 

Selvom isen gradvist forsvinder, så er 

der i store dele af året stadig meget is 

langs Østgrønland. Hvordan kan man rent 

teknologisk håndtere det problem? Jeg 

har ikke løsningen, men vi så den dr.dk/ 

videnom-film (Viden Om - Gasplatform 

under ishavet), der viser hvordan man i 

Norge har lavet en fjernstyret gasplatform 

på havbunden ud for Norge. Om det er 

løsningen på olieudvindingsproblematikken 

i Grønland må tiden vise, men filmen 

viser meget fint, hvor store udfordringer 

der er ved at udvinde olie i de arktiske 

egne. Også denne problematik blev ivrigt 

diskuteret i de landsdækkende aviser. 

Det sidste emne vi tog hul på, var mulighederne 

for at øge Grønlands territorialgrænse 

som følge af havretskonventionens 

muligheder for udvidelse ud over 

200 sømilegrænsen, hvis man kan dokumentere 

at ens kontinentalsokkel strækker 

sig langt fra landets kystlinje. Dette emne 

er noget mere kompliceret, men er meget 


17

... Arktis 

fint beskrevet af både Martin Breum, 

der har en glimrende hjemmeside og på 

A76.dk. Normalt ville jeg ikke kaste mig 

ud i at undervise i kontinentalsokkelprojektet, 

men da jeg indså at det åbnede 

for et helt forrygende samarbejde med 

samfundsfag, så slog jeg til. I samfundsfag 

arbejdede de med mulighederne for 

en politisk løsning (FN og Arktisk råd) 

på fordelingen af den uberørte havbund i 

det arktiske ocean. Ender fordelingen i en 

militær konflikt eller kan det løses politisk 

– eller bliver det de naturvidenskabelige 

argumenter, der kommer til at afgøre 

fordelingen? Dette samarbejde var til alles 

fordel – og eleverne kastede sig over 

emnet, på trods af sværhedsgraden. 

Med fokus på de tre problemstillinger om 

Arktis, er vi kommet meget langt rundt i 

kernestofområderne på en, for mig, ny og 

inspirerende måde, der også tjener som 

18 


Tematisk geografi (fortsat) 

eksempel på et fantastisk studieretningssamarbejde. 

Vi fik sågar inspireret vores 

kollegaer i historie og religion til også at 

rette fokus mod Grønland, hvor de så på 

hhv. Danmarks rolle som kolonimagt og 

naturreligioner. 

Det ville være oplagt at fortsætte med 

problemstillinger om Grønlands muligheder 

for håndtering af milliardintægter 

fra udvinding af sjældne mineraler, der 

har været meget diskuteret i de forgangne 

halvår. Men alt godt skal jo have en ende 

og der er jo også mange andre spændende 

problemstillinger, der venter på at blive 

taget hul på. 

Nu glæder jeg mig bare til at læse deres 

studieretningsprojekter og se om de dukker 

op til eksamen i kamikker J 

Niels Vinther, Greve Gymnasium

ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET 

et ressourcerum for gymnasiet 

ET RESSOURCERUM FOR GYMNASIET 

Klima er stadig et 

brandvarmt emne i gymnasiet! 

mere end 100.000 brugte 

climateminds.dk sidste år! 

GRATIS 

artikelsamling 

og forsøg

iGeo 2012 

For anden gang har Danmark deltaget i 

den internationale geografiolympiade, 

iGeo, for gymnasieelever/unge mellem 

16 og 20 år. Formålet med at deltage i 

olympiaden var og er flersidigt: 

n At fremme elevernes interesse for 

naturgeografi, geologi og geografi – og 

naturvidenskab i almindelighed 

n At anspore især talenterne til at prøve 

kræfter i et internationalt miljø 

n At give de deltagende elever mulighed 

for at opleve et internationalt miljø 

fyldt med andre unge med interesse for 

naturvidenskab. 

n At styrke det internationale samarbejde 

mellem geografer verden over. 

20 


RAPPORT 2012 

September 2012 

Projekt 128585 

Olympiadeforløbet i geografi/naturgeografi 

er opbygget som i de andre naturvidenskabelige 

olympiader med en indledende 

skolerunde, en flerdags semifinalerunde, 

træningsdage og finalerunde, træning og 

afsluttende deltagelse i den internationale 

konkurrence iGeo – i år i Køln, Tyskland. 

Danmark deltog med 4 deltagere, tre 

drenge og en pige, alle med stærk interesse 

for naturvidenskab og specielt naturgeografi. 

Heraf var én netop færdig med 

studentereksamen, hvorimod de 3 andre 

havde afsluttet 2.g. 3 af de deltagende 

elever havde ”kun” haft naturgeografi på 

c-niveau.

Talentpleje og kvalificering til iGeo 

Skolerunden 

Der var i år deltagere fra 32 gymnasier 

hvorfra i alt omkring 750 elever deltog. 

Dette er en mindre stigning i forhold til 

olympiaden for to år siden. Den indledende 

runde var også denne gang svær for de 

fleste, men omvendt var der rigtig mange, 

der klarede sig flot og alle kunne svare på 

en hel del af spørgsmålene. 

Fra hver skole blev de 3 bedste besvarelser 

indsendt og Geografiolympiadeudvalget 

udvalgte herfra, efter gennemlæsninger, 

de 24, der gik videre til 

semifinalerunden. 

Semifinalerunden 

Finalerunden blev afholdt på Århus 

Universitet, Geologisk Institut, over to 

intense dage. 

Bo Holm Jakobsen og andre fra Århus 

Universitet stod for et intenst laboratorie- 

og feltmålingsarrangement, hvor eleverne 

arbejdede med ’miniWenner’, Wenner 

analyse i felten og seismiske feltanalyser. 

Derudover krydrede Bo Holm Jakobsen 

dagene med faglige forelæsninger. 

Ydermere blev eleverne stillet overfor 

3 svære skriftlige delprøver. Det var en 

fornøjelse at have den meget dygtige, 

motiverede og interesserede elevgruppe 

med i semifinalen. Alle var meget vidende 

og havde mod på udfordringerne. 

Fra semifinalen blev 8 udtaget til finalerunden. 

De 8 finalister fik efterfølgende foræret 

den engelske geografibog: ”Geography – 

an Integrated Approach”. Bogen muliggør 

tilegnelse af de mange fagbegreber og 

metoder på engelsk, hvilket er overordentligt 

vigtigt, da de forskellige olympiadetests 

foregår på engelsk – dog mødes de 

non-native-speaking landes repræsentant 

hver morgen for at oversætte såkaldte 

’key terms’. 

Geography – an Integrated Approach er 

geografi på et noget højere niveau end 

det, der undervises efter i naturgeografi 

B, hvorfor det er en udfordring at læse 

bogen. Alle 8 finalister var vældig glade 

for bogen og gik til den med krum hals. 

Finalerunden 

Finalerunden blev afholdt i København 

og i samarbejde med Institut for Geografi 

og Geologi på Københavns Universitet og 

Niels Bohr Instituttet. Vi takker meget for 


21

... Talentpleje og kvalificering til iGeo 

det store engagement, der her blev lagt 

for dagen. 

Af særaktiviteter kan nævnes besøg i 

iskernelaboratoriet, forelæsninger og 

feltarbejde i form af kortlægning af 

Kongens Have. 

Følgende 4 deltagere blev udtaget til 

deltagelse i den internationale Geografi- 

Olympiade i Køln: 

Gorm Sandbukt, 

Birkerød Gymnasium 

David Rischel, 

Sankt Annæ Gymnasium 

Jakob Mølgaard Heisel, 

Roskilde Gymnasium 

Anne Kirstine Rønn Sørensen, 

Odense Katedralskole 

22 


iGeo 2012 · RAPPORT 2012 (fortsat) 

Fjernundervisningsmodul og træning 

I perioden inden afgang blev der trænet 

intenst. Træningen bestod blandt andet i 

læsning af og besvarelse af opgaver i et 

fjernundervisningsmodul inden for kulturgeografi 

Fjernundervisningsmetoden 

blev benyttet, da det dermed var muligt 

for alle at lave opgaven på det for den 

enkelte mest hensigtsmæssige tidspunkt. 

Derudover mødtes alle i 2 dage, hvor vi 

var på feltarbejde i Karlstrup Kalkgrav og 

desuden besvarede tidligere OL-opgaver 

og diskuterede og gennemgik emner, der 

ikke umiddelbart undervises i i naturgeografi 

i stx og på hf. 

Ydermere skulle eleverne her planlægge 

en bunden opgave om ”vand i Danmark” . 

Der skulle fremstilles en poster, som man 

i løbet af olympiaden skulle vise og gennemgå 

for de andre deltagere.

Olympiaden i Køln – kommentarer 

Måden hvorpå spørgsmålene stilles er stadig 

en udfordring for de danske deltagere. 

Selv om de er meget dygtige til engelsk og 

de geografiske fagbegreber og kompetencer 

er på plads, kan selve spørgsmålenes 

formulering volde forståelsesproblemer. 

Dette problem kan løses ved, at man får 

mulighed for at oversætte selve spørgsmålene 

til dansk, hvilket næppe er et tiltag, 

der er på vej foreløbig. Desuden ses det 

også, at de danske elever ikke er helt så 

vant til at bruge fagtermerne helt præcist, 

men mere vant til uddybende forklaringer. 

Feltarbejdet klarede en af de danske elever 

rigtig godt, men der er her stadig et udviklingspotentiale 

ift. de kommende olympiader 

og træningen af de danske deltagere. 

Generelt kan man sige, at det faglige niveau, 

især på den såkaldte ’written test’ er 

særdeles højt, hvilket betyder, at vi fortsat 

skal udvide vores ’bank’ af engelsksproget 

materiale på et niveau lige over det gymnasiale, 

som kan benyttes af deltagerne 

undervejs i kvalifikationen og som ved 

støtte af parter udefra – ikke mindst universiteterne, 

kan medvirke i talentplejen. 

Poster-sessionen viste, desværre, at vi har 

noget at hente her, hvilket betyder, at vi 

fremover bliver nødt til at bruge mere tid 

på opgaven. Vores poster var noget ’primitiv’ 

ift. de andres. 

I år havde man valgt at lave en hel aften 

med interkulturelle events, hvilket var en 

stor succes. Alle de forskellige indslag var 

forberedt af grupper bestående af deltagere 

fra forskellig lande og under kyndig ledelse 

af studerende fra universitet i Køln. 

RESULTATET 

Danmark høstede ved iGeo sin først medalje, 

da David Rischel fik bronze! 

To af de andre deltager lå lige under bronzecuttet. 

Alt i alt et vellykket resultat. Næste år går turen til 

Kyoto i Japan, så mon ikke rigtig mange elever 

får lyst til at prøve deres geografiske viden af?! 

Birgit Sandermann Justesen, september 2012 


23

24 Geo-Nyt 77 · januar 2013 

GEOVIDENSKAB A 

Geovidenskab A 

er i januar 2013 

startet på seks 

gymnasier 

- stx og htx 

Geovidenskab 

som adgangsgivende 

studieretning 

Geovidenskab giver dig adgang til at søge ind på de 

allerfleste videregående uddannelser. 

Enkelte studier kræver at du også har fysik på A-niveau 

- hvilket der også er mulighed for at tage i 3g.

Hvornår 

forsvinder isen 

på Nordpolen? 

kan 

grundvandet 

drikkes i 

fremtiden? 

Læs mere om 

geovidenskab her: 

kan byer 

bygges 

grønne? 

kan vindmøller 

og solceller 

erstatte olie? 

kan 

oversvømmelser 

undgås? 

er din 

mobiltelefon 

bæredygtig? 

NTS-centeret, Niels Vinther 

Telefon: 24 88 10 94 

ntsnet.dk/geovidenskab 

nvi@nts-centeret.dk 

GeovideNskab 

- en ny og anderledes 

naturvidenskabelig studieretning 

i gymnasiet (htx og stx) 


25

Hvorfor Geovidenskab? 

Geovidenskab er for dig, der ønsker en solid naturvidenskabelig 

uddannelse med et klart anvendelses orienteret 

perspektiv. 

Geovidenskab er for dig, som har en særlig interesse 

for naturressourcer, klima, energi og bæredygtighed. 

Geovidenskab er for dig, hvis du ønsker at gøre Danmark 

førende inden for teknologisk innovation, forskning 

og udvikling. 

26 Geo-Nyt 77 · januar 2013 

GEOVIDENSKAB A 

Hvad er Geovidenskab? 

Geovidenskab er et nyt fag, der også har lagt navn til 

en ny studieretning. Faget geovidenskab kombinerer 

fagene fysik og naturgeografi. I geovidenskab arbejder 

vi med aktuelle emner og sætter geovidenskabelige 

problemstillinger i et lokalt, regionalt og globalt samfundsmæssigt 

perspektiv. 

På studieretningen geovidenskab indgår følgende fag: 

• Geovidenskab A 

• Matematik A 

• Kemi B 

Samarbejdet mellem geovidenskab, matematik og 

kemi giver en solid basis for forståelse af de geovidenskabelige 

temaer og problemstillinger.

dagligdagen på Geovidenskab 

Geovidenskab læres ikke kun i klasselokalet! Når 

man arbejder med geovidenskab får man også jord 

under neglene. Undervisningen foregår ofte i det fri, 

hvor der arbejdes med en lokal geotop. Vi laver feltarbejde, 

hvor vi indsamler data og følger udviklingen 

på geotopen over tid. 

På tværs af studieretningens fag arbejder vi med aktuelle 

temaer om fx råstoffer, klima og energi. Her 

benytter vi de nyeste metoder og teknologier indenfor 

databehandling og kortanalyser. 

Mange af landets store virksomheder og forskningsinstitutioner 

støtter op om Geovidenskab som studieretning. 

Der er derfor god mulighed for samarbejde 

med de førende eksperter indenfor de emner, vi 

arbejder med. 

Bliver din skole 

blandt de næste? 


27

Deltag i de NYUDVIKLEDE KURSER 

Få en superopdatering inden for emner 

velegnede til naturgeografi, geovidenskab 

og fysik 

n Højaktuelle og relevante kurser 

n Masser af feltarbejde og hands-on 

n Prøv kræfter med nyt udstyr 

Kurserne er udviklet i samarbejde med 

bl.a. Geoscience -Århus Universitet, 

Geocenter-KU, Niels Bohr Instituttet og 

DTU. 

28 

INDTRYK FRA KURSERNE 

De faktiske forhold der er omkring 

placering af vindmøller udgør en 

god baggrundsviden for undervisning 

og opgaver i emnet. 

Jeg er overbevist om at vi vil låne 

sonic og bruge den i undervisningen 

hvis vi får oprettet Geo A 

Praktiske forsøg med en tilpas sværhedsgrad! 

Dejligt rum, med unikke omgivelser 

på prøvestationen ved Høvsøre 


Spændende efteruddannelse 

Følg med på Emu’en, her i GeoNyt og på 

din mail – alle disse steder vil datoerne 

blive meldt så snart næste runde af kurserne 

er fastlagt. 

Snart vil kursusmaterialer være tilgængelige 

på Emu’en - der er tale om artikler, 

powerpoints, billeder, data, og vejledninger 

Det nyudviklede udstyr til Grænselagsmeteorologi 

og vindenergi – sonic med mast, 

software og computer ejes i dag af Geografilærerforeningen 

og Fysiklærerforeningen 

i fællesskab og kan lånes ved henvendelse 

til Birgitjustesen@gmail.com 

Ja, ideen med at bruge vinddata fra 

en lokalitet til at belyse en anden 

lokalitet (Sprogø-opgaven), samt at 

arbejde med vindprofiler og grænselag 

(vindmasten og data fra masten 

med forskellige vindmålinger i forskellige 

højder). Også udregningen 

af energien ved en vindmølle kan 

være meget spændende. 

Noget at rive i for både fysik og 

naturgeografi – viser geovidenskabs 

styrke som syntesefag

Nyd billederne 

og glæd dig til, at 

det bliver DIN TUR 

til at deltage 


29

BIG BANG 

– årets begivenhed 

for undervisere i geografi 

Den 21. og 22. marts 2013 kan du på Professionshøjskolen 

Metropol, København 

få overblik over alle de nye strømninger 

inden for undervisning i geografi. 

En række af årets vigtigste arrangementer 

samles nemlig under samme tag, når BIG 

BANG - Danmarks nye nationale naturfagskonference 

- afholdes for første gang i 

København. 

”BIG BANG – Naturfag for fremtiden” 

rummer en messe og en konference med 

over 100 programpunkter, som kan gøre 

dig klogere på seks varme emner: Forskning 

i naturfagsdidaktik, naturvidenskabsfestivalen, 

teknologi i undervisningen, 

talentudvikling, samarbejde og Niels Bohr. 

Geovidenskab, energiressourcer 

og ”Den blå Planet” 

Du vil som underviser i geografi få særlig 

meget ud af høre om muligheder og udfordringer 

i det nye fag Geovidenskab A 

eller deltage i workshops om vindmøller 

eller energiressourcer i Arktis samt afprøve 

undervisningsspil om energi til livet. 

Fagolympiaderne vil være repræsenteret 

på konferencen, hvor du også kan blive 

klogere på iPads i naturfagsundervisningen, 

InnovationsCamps, Talentudvikling 

30 


Naturfag for fremtiden 

samt skole-virksomhedssamarbejde, eller 

få inspiration til nye samarbejdsprojekter 

i dit nærområde. Som konferencedeltager 

får du desuden den enestående mulighed 

for, at være blandt de allerførste gæster på 

det nye akvarium ”Den blå planet”. Akvariets 

koralrev og hajakvarier vil danne den 

naturfaglige ramme om konferencemiddagen 

torsdag d. 21. marts. 

Et mylder af indtryk 

og inspiration på messen 

Side om side med de mange foredrag og 

workshops på konferencen ligger BIG 

BANGs naturfagsmesse, hvor du kan få 

inspiration fra kommercielle udstillere, 

der præsenterer de nyeste boglige og digitale 

læremidler og lader dig lege med det 

smarteste udstyr til laboratoriet. 

På messen kan du desuden møde repræsentanter 

fra naturskoler, museer, sciencecentre 

og andre uformelle læringssteder, 

som har besøgstilbud til dig og din gymnasieklasse. 

Ildsjæle, der har gennemført 

projekter for at udvikle naturfagsundervisning, 

står også klar til at dele ud af deres 

viden og inspirere dig til at nytænke din 

egen undervisning. 

Du kan læse mere om BIG BANGprogrammet 

og tilmelde dig på www. 

bigbangkonferencen.dk – men skynd dig! 

for der er kun plads til 520 deltagere!

450 kr 

TILMELD DIG NU 

For to dage med 

faglig inspiration 

Årets store naturfagskonference bliver afholdt den 21. til 22. marts i 

København. Med over 100 inspirerende aktiviteter bliver det et brag 

af en konference for alle, der arbejder med undervisning i naturfag. 

Tilmeld dig nu på: www.bigbangkonferencen.dk

Geo-Nyt v/ 


Kollelevbakken 4 

2830 Virum 

Geo-Nyt 77 · januar 2013 · 

Fra formanden ........................................................................................ 3 

Regionalmøder forår 2013 ........................................................... 5 

Nyt fra fagkonsulenten ..................................................................... 6 

Anvendelse og kopiering ................................................................... 8 

Orientering til foreningens medlemmer ............................ 10 

Regionalmøde i Aalborg – "Byen som geotop" .............. 14 

Tematisk geografi – Arktis ........................................................... 16 

iGeo 2012 ............................................................................................. 20 

Geovidenskab A ................................................................................. 24 

Spændende efteruddannelse 

– Deltag i de nyudviklede kurser ............................................ 28 

Naturfag for fremtiden – BIG BANG ................................... 30 

Geo-Nyt nr. 77: Ansvarsh. red. og layout: 

Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud 

Redaktion sluttet d. 17. januar 2013 

Tryk: Idon Tryk 

Bidrag til nr. 78 sendes, helst i digital form, senest 10. april 2013 til: 

Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum 

E-mail: Birgitjustesen@gmail.com

Geo-Nyt 77 - Geografilærerforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?