<strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong> <strong>59</strong>, <strong>december</strong> <strong>2004</strong> - 6
En forsamling på ikke mindre end 36 overvejende gråsprængte danskere samledes en regnvejrstung fredag eftermiddag i Næstved. De var indkaldt af <strong>Geo</strong>grafilærerforeningen for Gymnasiet og HF til den årlige generalforsamling. Den selverklærede bulderbasse, formand Jesper Kristiansen, havde i dagene forinden sørget for, at geografilærere med bare få antenner ude, havde noget at snakke om på lærerværelserne og i geografidepoterne. Og allerbedst var det naturligvis, hvis geografilærerne forsamledes med ligesindede og brugte snakken konstruktivt på generalforsamlingen. Så der sad de så, de 36 geografer, i Næstved mellem kl. 16 og 18. Starten på generalforsamlingen savner i lighed med næsten alle andre generalforsamlinger dynamik: Første punkt. Valg af dirigent og referent. De fleste trykker sig, og forsøger at se ud som om, det i hvert fald ikke er deres tur. Men efter et mildt pres fra formanden giver to tidligere bestyrelsesmedlemmer sig, så Vibeke og Per bliver valgt. De ved også godt at de med deres lange tro tjeneste i tidligere bestyrelser ikke er i farezonen til de mere tunge valg senere på aftenen. Det er jo annonceret, at to bestyrelsespladser skal besættes. Formandens mundtlige beretning skal opleves, dynamikken er tilbage. Bulderbassen taler frit fra leveren, parafraserer den skriftlige beretning, ridser hovedpunkter op, tilsyneladende uden manuskript og med opsmøgede ærmer. Det klarer han faktisk flot; forsamlingen får indtryk af, at bestyrelsen i det forløbne år har arbejdet for sagen, og selv om naturgeografis fremtid kunne ønskes lysere, så sidder man med fornemmelsen, at bestyrelsen har knoklet for at redde så meget som muligt. Især arbejdet med at stable efteruddannelseskurser i samarbejde med <strong>Geo</strong>Center på Københavns Universitet vækker mumlende bifald. Og den positive respons holder også under spørgsmålene til beretningen. OK, lidt kritik er der da til bulderbassen. Dels for at bestyrelsen forsøger at rekruttere regionalsekretærer ved at love dem hårdt arbejde og elendig opbakning, dels for at have ladet en journalist fra <strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong> <strong>59</strong>, <strong>december</strong> <strong>2004</strong> - 7 Sjællandske kvinder og jyske mænd - en stemningsrapport fra generalforsamlingen Jesper Kristiansen under beretningen. I forgrunden en sjællands dametaske. Foto: LWO Gymnasieskolen give artiklen om efteruddannelsesbehovet for geografilærerne en uheldig drejning ved at bruge en misvisende overskrift. Men sådan er selv vores egen fagforenings presseetik, buldrer formanden. Der nikkes medsammensvorent og indforstået. Selv for de mest betonkommunistiske styrer i fortiden var der ved valg altid ganske få, der ikke stemte på præsidenten eller partiet, og for legitimitetens skyld undlod man at skjule det. Selv Enver Hoxha nåede aldrig over 99,87 % tilslutning. Men den selverklærede marxistiske bulderbasse af en formand, Jesper Kristiansen, han får sin beretning vedtaget med 100 %. Sådan. Økonomien i foreningen bestyres af Jens Korsbæk, og den synes at være i gode hænder, soliditet a la Korsbæk Bank (ha, ha). Ikke noget med økonomiske eventyr her; nej, der skal mere ind i kassen end der skal gives ud. Og hvis der er udsigt til at dette ikke kan lade sig gøre, som når der skal investeres i en mystisk teknisk kasse (se s. 11), så finder kassereren en anden kasse at tage pengene fra. Mageløst. Faldende udgifter er dog ikke altid godt; foreningens største pengeformøbler, nærværende redaktør for <strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong>, kan godt tænke sig at investere nogle kilokroner i et mere omfangsrigt og bedre blad.