Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Geo-Nyt 59 december 2004 Geografilærerforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Geo</strong>-<strong>Nyt</strong> <strong>59</strong>, <strong>december</strong> <strong>2004</strong> - 10<br />
På baggrund af oplæg og drøftelser på<br />
kompetenceenhedsmødet på <strong>Geo</strong>Center<br />
den 7. okt. <strong>2004</strong>, er jeg kommet frem til<br />
følgende konklusioner, der dog står helt<br />
for min egen regning:<br />
<strong>Geo</strong>grafilærerne på de danske gymnasier har<br />
meget forskellige uddannelsesbaggrunde, men<br />
uanset, hvor lidt eller hvor meget geologisk og<br />
naturgeografisk formel baggrund, de har, har de<br />
undervist i:<br />
- Den pladetektoniske model, vulkanisme og<br />
jordskælv samt jordens indre struktur<br />
- Det danske landskab incl. dertil knyttet<br />
glaciologi<br />
- Grundlæggende kartografi, de danske trykte<br />
topografiske kort<br />
- Vandbalancen<br />
- Klimatologi: zoner, strålingsbalance, trykændringer,<br />
nedbørsdannelse og –årsager<br />
1. Systematiske kurser<br />
De geografer, der ikke har en så systematisk og<br />
dybtgående geologisk uddannelse, har især brug<br />
for ’sekundær’ 1 , systematisk kursusvirksomhed<br />
indenfor:<br />
- Jordbundsforhold, specielt i relation til relevans<br />
for forskellige erhvervskulturer i verden<br />
- Mineralogi, bjergartsbestemmelse og geologiske<br />
stormiljøer, specielt i relation til relevans<br />
for forskellige erhvervskulturer i verden<br />
- Klima og erhverskultur<br />
- Menneskeskabte og naturlige klimavariationer<br />
/-ændringer<br />
- Humanøkologi (i sammenhæng med de fire<br />
foranstående emneområder plus hydrologien)<br />
- Modelopbygning på disse områder specifikt<br />
og på tværs af dem (og andre)<br />
- Moderne kartografiske redskaber og anvendelsesfelter<br />
(satellitbilleder, GIS og GPS m.m.)<br />
Fra kollega til kollega<br />
Notat vedr. efteruddannelsesbehov for geografilærere<br />
af Lars Kjærgaard, Ikast Gymnasium<br />
De geografer, der især har geologisk/naturgeografisk<br />
baggrund, og måske de fleste andre også,<br />
har især brug for ’sekundær’, systematisk kursusvirksomhed<br />
indenfor:<br />
- Etnografisk orienterede tilgangsvinkler til<br />
studiet af erhvervskulturer ud fra de lokale<br />
naturforhold/-betingelser<br />
- Klimatologiske og ressourceforholds betydning<br />
for befolkningsforholdene lokalt og<br />
globalt<br />
Sådanne kurser bør gå over flere gange, have et<br />
praktisk, eksperimentelt og/eller ekskursionsindhold,<br />
men i øvrigt baseret på en del selvstudier<br />
mellem kursusdagene. Sådanne kurser kan afsluttes<br />
med en eksamen eller en afløsningsopgave<br />
med karakter eller bestået/ikke-bestået og med<br />
papir på det.<br />
2. Kurser vedr. frontforskning<br />
Alle geografer har brug for kurser, der på et snævrere<br />
forskningsfelt bibringer disse den nyeste<br />
forskning indenfor området. Det gælder indenfor<br />
alle ovenstående felter, men i øvrigt på alle den<br />
nye læreplans kernestoflige områder, men også på<br />
andre human- og naturgeografiske områder, der<br />
kan relateres til disse.<br />
Det kunne være inden for forskning, der opererer<br />
med:<br />
- Videnskabsteoretiske problemstillinger<br />
- Modelopbygning<br />
- Nye metoder<br />
- Nye teorier<br />
- Hypoteser eller resultater, der går i andre<br />
retninger end de hidtidigt kanoniserede<br />
- Forskningsfelter i samarbejde med biologer,<br />
kemikere eller fysikere<br />
- Forskningsfelter, der går på tværs af<br />
natur-humangeografi-skellet eller anvender<br />
naturgeografiske vidensfelter til forklaring af<br />
humangeografiske problemstillinger.
Change language