Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved ...

Faaborg-Midtfyn Kommune 

Udarbejdelse af 

projektforslag for 

strandpark eller havnebad 

ved Faaborg 

Endelig rapport 

Oktober 2009

Dokumentnr. 69461-PR-01 

Version 3 

Udgivelsesdato 09.10.2009 

Udarbejdet CEL, LEGL, MEFR, BLDE 

Kontrolleret CEL, THIGI 

Godkendt CEL 

Faaborg-Midtfyn Kommune 

Udarbejdelse af 

projektforslag for 

strandpark eller havnebad 

ved Faaborg 

Endelig Rapport 

Oktober 2009

Projektforslag for strandpark eller havnebad ved Faaborg 

Indholdsfortegnelse 

P:\69461\3_Pdoc\DOC\Fåborg Strandpark - Projektforslag 69461-PR-01 Ver. 3.doc 

1 Introduktion 4 

2 Projektområdet i dag 6 

2.1 Kyststrækningen 6 

2.2 Inspektion 8 

3 Arkæologi og historie 12 

3.1 Dosseringen og Langelinie 12 

4 Hydrografiske forhold 14 

4.1 Vandstand 14 

4.2 Vind 16 

4.3 Bølger 18 

4.4 Is 21 

4.5 Udløbsledninger 21 

4.6 Vandkvalitet 22 

5 Geologiske og geotekniske forhold 23 

5.1 Eksisterende boringer 23 

5.2 Sætningsgivende aflejringer 23 

5.3 Projektstrækning fra Faaborg Havn til Hotel Klinten 24 

5.4 Sætningsvurdering 25 

6 Planforhold og beskyttelsesinteresser 26 

6.1 Myndighedsbehandling og proces 26 

7 Forudsætninger for projektforslag 28 

8 Skitseprojektering 32 

8.1 Strande 32 

8.2 Stenkonstruktioner 43 

8.3 Pæle-konstruktioner 45 

. 

1



8.4 Sikkerhedsforhold til lands- og til vands 47 

8.5 Grundlag for prisoverslag 47 

9 Projektforslag 1: Strand langs Langelinie 51 

9.1 Idegrundlag 51 

9.2 Kysttekniske forhold 52 

9.3 Skitseforslag 54 

9.4 Anlægsoverslag 61 

9.5 Skitseforslag 1A 63 

9.6 Skitseforslag 1B 64 

10 Projektforslag 2: Renovering af strandparken 

ved Klinten 68 






10.6 Skitseforslag 2B 82 

11 Projektforslag 3: Havnebad 84 






12 Projektforslag 4: Fremskudt strandpark 98 






13 Samlet konsekvensvurdering 112 

14 Konklusion 117 

14.1 Byplanmæssig vurdering 117 

14.2 Kystteknisk vurdering 118 

14.3 Opsummering 119 

. 

2



15 Reference 120 

16 Tegninger 121 

. 

3


1 Introduktion 


Som et element i Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi "Forestil dig 

et moderne dansk Toscana…" indgår et projekt med anlæggelse af en ny 

strandpark i Faaborg. Visionen med strandparken er, at den skal blive en attraktion, 

som styrker byens muligheder som centrum for friluftsliv og turisme i 

kommunen. Etablering af strandparken er samtidig en unik mulighed for at 

skabe et attraktivt tilbud til glæde for byens og hele kommunens borgere. 

Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker 4 forskellige forslag til strandparkprojektet 

belyst, som kan danne grundlag for den senere udarbejdelse af detailprojekt og 

udbudsmateriale. 

COWI er blevet tildelt opgaven med at udarbejde skitseforslag for strandparken 

i Faaborg baseret på COWI's tilbud af 20. juni 2008 samt revideret tilbud af 27. 

juni 2008 og e-mail med accept af tilbud af 01. juli 2008. 

I forbindelse med igangsættelsen af projektet blev der afholdt et opstartsmøde 

samt inspektion af projektstrækningen omkring Langelinie i Faaborg torsdag 

26. juni 2008. Der er desuden blevet afholdt et midtvejsmøde i Århus 2. oktober 

2008, hvorefter kommunen har besluttet udformningen af de enkelte projektforslag. 

Endeligt er der blevet afholdt et afrundende møde i Lyngby den 9. 

februar 2009, hvor udformningen af den endelige rapport er blevet diskuteret. 

Nærværende rapport omhandler bestemmelse af basis for skitseprojektet samt 

beskrivelse og vurdering af følgende 4 forslag for en strandpark eller et havnebad 

ved Faaborg, se Figur 1-1 . 

1. Strand langs Langelinie 

Strandparken omfatter etablering af badestrand langs Langelinie samt 

renovering af den eksisterende strand ved Klinten. 

2. Renovering af strandområdet ved Klinten 

Det eksisterende strandområde ved Klinten renoveres og udbygges. 

3. Havnebad 

Etablering af havnebad i forbindelse med Havneparken. 

. 

4



4. Fremskudt strandpark 

Fremskudt strandpark fra det østlige færgeleje til Den Gamle Assistens 

Kirkegård. 

Figur 1-1 Placeringsmuligheder for strandpark eller havnebad. © Google Earth. 

. 

5


2 Projektområdet i dag 

2.1 Kyststrækningen 


Projektstrækningen ligger i den inderste del af Faaborg Fjord. Figur 2-1 viser et 

luftfoto over Lillebælt og Det Sydfynske Øhav samt Faaborg Fjord. 

Figur 2-1 Det Sydfynske Øhav og Faaborg Fjord. © Google Earth. 

Projektområdet strækker sig fra den nye kanal ved færgehavnen over Havneparken, 

Dosseringen og langs Langelinie til Klinten. 

Figur 2-2 viser et søkort over Faaborg Fjord. Vanddybden ud for kysten er generelt 

i størrelsesordnen 5m. Der er flere lavvandede rev og fordybninger med 

dybder op til 10 m i den inderste del af fjorden udfor projektstækningen. 

. 

6



Figur 2-2 Søkort over Faaborg Fjord. Dybder er opgivet relativt til middel vandstanden. 

C-MAP. 

Figur 2-3 viser, at kysten langs projektstrækningen har en gennemsnitlig orientering 

på omkring 220 grader nord. Kystens orientering er bestemt ud fra kystnormalen, 

som er en linje vinkelret på vandlinjen. 

Figur 2-3 Kystens orientering langs projektstrækningen. © Google Earth 

. 

7


2.2 Inspektion 


I forbindelse med opstartsmødes torsdag den 26. juni 2008 blev projektstrækningen 

gennemgået af COWI og Faaborg-Midtfyn Kommune. Nedenfor gives 

en kort præsentation af området. For en mere udførlig præsentation af området 

henvises til Appendiks A. 

Strækningen kan opdeles i tre delstrækninger: 

1. Fra Havneparken til Roklubben 

2. Langelinie 

3. Klinten 

Fra Havneparken til Roklubben 

Figur 2-4 viser et overblik af kysten ved Havneparken. I venstre side udmunder 

den nye havnekanal. 

Figur 2-4 Området ved Havneparken. © Google Earth 

Sundrenden og Rislebækken har sit udløb vest for roklubbens flydebroer. Fra 

Havneparken, der i dag er udlagt som en stor græsflade, er der et flot indkig til 

den gamle byfront langs Chr. IX´s Vej. 

Strandpromenaden er beskyttet mod bølger og overskyl af et glacis af tilhuggede 

sten. Promenaden er belagt med asfalt og fliser, og er blevet repareret flere 

steder. Der er desuden mindre skader på glaciset. Vanddybden vurderes at være 

2-3 m foran Havneparken. 

. 

8



Langelinie 

Figur 2-5 viser området langs Langelinie. Vanddybden umiddelbart ud for 

promenaden vurderes at være i størrelsesordnen 1,5m til 2,0m. 

Figur 2-5 Området langs Langelinie. © Google Earth 

Langs promenaden findes en lav allé træbevoksning af Bornholmsk Røn og der 

desuden er opstået en tæt bevoksning af Bukketorn flere steder langs kyststrækningen. 

Vegetationens rødder kan skade glaciset og belægningen langs 

promenaden betydeligt, hvilket kan observeres flere steder. 

Langs Langelinie findes en række bade- og bådebroer. 

Midt på Langelinie ved Skt. Hans Gade ligger det gamle slæbested. Slæbestedet 

er blevet brugt gennem tiden bl.a. som landgangssted for fragt og beboere fra 

Bjørnø. Rampen bruges i dag af de lokale til at sætte kajakker og joller i vandet 

fra. 

Parken Voigts Minde ligger midt på Langelinie strækningen. Parken karakteriseres 

af det kuperede terræn, de markante skråninger, den flotte udsigt over 

Faaborg Fjord, samt en række store, gamle træer. På denne strækning ses ingen 

. 

9



buske og træerne står langs bagsiden af promenaden, hvorfor glaciset på denne 

strækning ikke er påvirket af planterødder. 

Klinten 

Figur 2-6 viser den eksisterende strandpark ved Hotel Klinten. Der er forholdsvis 

lavvandet ved klinten, da der er en strand langs størstedelen af strækningen. 

Figur 2-6 Den eksisterende strandpark ved Hotel Klinten. © Google Earth. 

Stranden ved Hotel Klinten er beskyttet med en række høfder af træ og sten og 

en mindre træspuns. Der er desuden et par badebroer. Anlægget er generelt i 

dårlig forfatning og der er mange små konstruktioner, som ikke virker optimalt. 

På denne del af projektstrækningen føres Langelinie ind gennem Klinteparken. 

Parken med en række store, gamle træer. Modsat den øvrige del af Langelinie 

findes der ikke her en skarp afgrænsning mellem park, promenade og vand. I 

stedet opleves afgrænsningen som mere flydende. 

. 

10



På den centrale del af stranden er der skabt en terrassestrand bag en lav 

træspuns. Bølgeoverskyl af træspunsen har medført erosion af stranden bagved, 

og det er blandt andet derfor nødvendigt at tilføre nyt sand ind imellem. Stranden 

er forholdsvis bred i den vestlige del. 

Stranden er smallere langs den østlige del af Klinten, hvor terrænet stiger brat 

op mod hotellet. 

. 

11


3 Arkæologi og historie 


Nedenfor gives en kort præsentation af Langelinies historie. Appendiks B indeholder 

en mere udførlig præsentation af områdets historie og arkæologi. 

3.1 Dosseringen og Langelinie 

Oprindelig var passagen langs med stranden neden om klinterne meget besværlig. 

Selv i 1840 kunne man ved daglig vande kun passere fra skibsbroen til 

Jomfrulågen ved at springe fra den ene store sten til den anden, og herfra kunne 

man ikke altid regne med, at komme tørskoet til Østerport. 

I 1843 opfordrede borgerrepræsentationen borgerne til på frivilligt grundlag at 

skabe "en gang" omkring klinten fra Skibsbroen til Østerport. Borgerne viste et 

stort både fagligt og økonomisk engagement, og der blev nedsat en bogerkomite 

til at lede arbejdet. I 1848 kunne komiteen overlevere Dosseringen til kommunalbestyrelsen. 

Voigts Minde blev anlagt i ca. 1860 på de arealer, hvor busterminalen og 

vaskehallerne i dag ligger. I forbindelse med opførelsen af jernbanebygningen 

og banelinjen flyttede man i 1884 parken ud til dens nuværende placering. Det 

er på dette tidspunkt, at de første tanker om at forlænge strandpromenaden længere 

ud end til den Gamle Assistens Kirkegård melder sig. I 1861 startede anlæggelsen 

af den nye passage fra kirkegården til det nye Voigts Minde, og et 

par år efter var Langelinie færdig, ref. /11/. 

Der har tidligere været opført to søbadeanstalter på strækningen. Den første 

blev opført nær havnen i 1927. I 1937 blev badeanlægget flyttet til Voigts Minde, 

hvor man stadig nedenfor den store stentrappe kan se de tilhuggede trin til 

badeanlægget øverst i stensætningen. 

. 

12



Figur 3-1 Der har tidligere været placeret to badeanstalter langs strækningen. 

Den første blev opført nær havnen i 1927. I 1937 blev badeanlægget 

flyttet til Voigts Minde. (Fugleperspektiv over byen, tegnet i forbindelse 

med byens 700 års jubilæum). 

. 

13


4 Hydrografiske forhold 

4.1 Vandstand 


4.1.1 Normale vandstande 

Der er kun meget begrænset astronomisk tidevand ved Faaborg Fjord. Ifølge 

Ref. /1/ er forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande i Faaborg 

Havn 0,2m. Nordlige vinde kan ifølge Ref. /1/ give indtil 1,0 m højvande og 

sydvestlige vinde kan give indtil 1,0 m lavvande. 

4.1.2 Ekstreme vandstande 

Kystdirektoratet har i Ref. /2/ analyseret de maksimale vandstande i en række 

danske havne på baggrund af historiske vandstandsmålinger. I Fynshav, som er 

den nærmeste station, er de ekstreme vandstande i Ref. /2/ bestem til følgende 

værdier i forhold til DVR90 for en række karakteristiske storm hændelser: 

Tabel 4-1 Estimerede ekstremvandstande ved Fynshav, Ref. /2/ 

Et års vandstanden er ifølge Ref. /2/ +1,16m DVR90. 

Tabel 4-2 viser de højest målte vandstande i Fynshav i perioden 1949-2006 i 

følge Ref. /2/. 

. 

14



Tabel 4-2 Højeste målte vandstande i Fynshav i følge Ref. /2/. 

Der er blevet rekvireret en vandstandsstatistik for Faaborg Fjord fra Kystdirektoratet, 

KDI, se Tabel 4-3. Vandstandsmåleren i Faaborg blev etableret i 2000, 

hvilket giver et datagrundlag på cirka 7 år, i forhold til 57 år ved Fynshav. I flg. 

KDI skal der normalt mindst 10 års målinger til – og gerne 15 år, for at kunne 

lave en god højvandsstatistik. Statistikken skal derfor tages med forbehold idet 

den, sammenlignet med de nærliggende stationer, giver høje ekstremvandstande. 

Tabel 4-3 Vandstandsstatistik for Fåborg, KDI 

Disse værdier ses at være 4 cm højere end dem fundet for Fynshav. 

I Appendiks E ses en sammenligning mellem vandstanden fra Faaborg, Fynshav 

og Rødby. Eftersom at statistikken fra Faaborg er noget usikker benyttes 

vandstandene fra Fynshav i dette projekt. 

. 

15



4.1.3 Global havspejlsstigning 

Ifølge ref. /2/ forventes det, at vandstanden i verdenshavene stiger 10-20 cm 

frem til år 2050 grundet den globale opvarmning. 

4.1.4 Designvandstand 

De kysttekniske anlæg designes for en karakteristisk ekstremvandstand svarende 

til designvandstanden. 

Designvandstanden er bestemt som en 50 års hændelse med et tillæg for global 

havspejlsstigning på 20 cm over de næste 50 år. Den totale designvandstand 

kan således bestemmes til +1,94 m DVR90. 

4.2 Vind 

4.2.1 Normale vinde 

Vindstatistikken for vejrstationen Assens/Torø er rekvireret hos DMI. Vinddataene 

er bestemt som 10-min middelvind målt i 10 m's højde. På basis af DMI's 

data er der blevet udarbejdet en vindrose, se Figur 4-1. 

Figur 4-1 Vindrose for Assens/Torø efter data fra DMI 

Vindrosen viser, at vinden oftest kommer fra sydsydvest og vest. Det er også 

fra disse retninger de kraftigste vinde optræder. Der er også en relativ stor hyppighed 

af vinde fra sydøst 

. 

16



4.2.2 Ekstreme vinde 

På baggrund af vindstatistikken fra Assens/Torø har COWI fortaget en analyse 

af de ekstreme vindhastigheder for retninger mellem sydøst og nordvest, som er 

de retninger der har mest relevans for projektstrækningen. Resultatet af analysen 

fremgår af diagrammet i Figur 4-2, som er benyttet til at vurdere de ekstreme 

vindhastigheder for de givne retninger. 

Figur 4-2 Overskridelsessandsynlighed for en given vindhastighed. Baseret på 

vindstatistik for Assens/Torø 

Ekstreme vindhastigheder med returperioder på 3t/50år, 1t/år og 12t/år er aflæst 

på Figur 4-2. Resultatet er opstillet i Tabel 4-4 og illustreret på Figur 4-3. 

Af Figur 4-3 ses det, at de kraftigste ekstreme vindhastigheder kommer fra vest 

til vestsydvest. 

Vindretning 

Returperiode 

12t/år 1t/år 3t/50år 

SØ 12,0 14,5 18,0 

SSØ 11,0 14,5 18,0 

S 12,0 15,0 19,5 

SSV 12,5 16,5 21,0 

SV 14,5 17,5 22,0 

VSV 15,0 19,0 26,0 

V 14,5 19,5 25,5 

VNV 12,5 16,5 21,0 

NV 11,0 14,5 18,0 

Total 16,0 21,5 26,0 

Tabel 4-4 Ekstreme vindhastigheder [m/s] bestemt på baggrund af Figur 4-2. 

. 

17


U [m/s] 

30.0 

25.0 

20.0 

15.0 

10.0 

5.0 

0.0 


Designvindhastighed vs vindretning 

SØ SSØ S SSV SV VSV V VNV NV Total 

Vindretning 

Returperiode 12t/år 

Returperiode 1t/år 

Returperiode 3t/50år 

Figur 4-3 Ekstreme vindhastigheder [m/s] bestemt på baggrund af Figur 4-2 

4.3 Bølger 

4.3.1 Normale bølger 

Bølgeforholdene ud for kysten bestemmes ud fra det frie stræk og vindhastighederne 

baseret på den reviderede SPM84-metode, Ref. /3/. Bølgeklimaet i den 

inderste del af Faaborg Fjord er estimeret ved 4 lokaliteter langs projektstrækningen, 

se Figur 4-4 (S1 - S4). 

Figur 4-4 Lokalisering af estimerede normalbølgeklimaer, Punkt S1-S4. 

© Google Earth. 

. 

18



De frie stræk er bestemt ved hjælp af Google Earth, mens den generelle vanddybde 

i fjorden er vurderet til 5 m ud fra søkort. De frie stræk i Punkt S4 er 

præsenteret i Tabel 4-5. 

For sydsydøst er der angivet to frie stræk. Dette skydes, at der findes et lavvandet 

rev sydøst for Faaborg, hvor den faktiske vanddybde er usikker. Desuden 

vil de omkransende halvøer begrænse bølgerne fra denne retning, hvilket giver 

en høj usikkerhed på bølgerne fra SSØ, se Figur 2-1. 

Retning Vind retning [grader] Frit stræk [m] 

SØ 135,0 2200 

SSØ 157,5 2900 

SSØ * 157,5 9200 

S 180,0 2400 

SSV 202,5 2000 

SV 225,0 2000 

VSV 247,5 1700 

V 270,0 1800 

VNV 292,5 2500 

NV 315,0 900 

Tabel 4-5 Vindretning og frit stræk ved S4 

Normalbølgerne baseret på de to forskellige frie stræk mod SSØ er blevet beregnet 

ud fra Figur 4-1 og Tabel 4-5. Figur 4-5 viser de to forskellige bølgeklimaer 

ved S4. Det fremgår tydeligt af figuren, at størrelsen af det frie stræk mod 

SSØ har stor betydning for bølgeklimaet i Faaborg Fjord. 

Det vurderes derfor, at det er nødvendigt at opstille en numerisk bølgemodel 

samt eventuelt opmåle en mindre del af det lavvande rev for at kunne bestemme 

det faktiske bølgeklima langs projektstrækningen i forbindelse med detailprojekteringen. 

Generelt viser figuren, at der er to betydende komponenter i bølgeklimaet langs 

projektstrækningen, henholdsvis vest og vestsydvest på den ene side og sydøst 

på den anden. 

. 

19



Figur 4-5 Bølgeroser ved S4 hhv. med og uden afgrænsning af det frie stræk som 

følge af det lavvandede område mod SSØ 

I brydningszonen er bølgerne dybdebegrænsede og bølgerne aftager således ind 

mod stranden og Langelinie afhængigt af den lokale vanddybde. 

4.3.2 Ekstreme bølger 

Designbølgeforholdene for kystkonstruktioner bestemmes uden for bølgebrydningszonen, 

hvilket for flade kyster som langs Langelinie, vurderes at være 

konservativt. Ekstrembølgerne beregnes ligeledes ud fra den reviderede 

SPM84-metode, ref. /3/. For at bestemme designbølgeforholdene benytte ekstremvindhastighederne 

præsenteret i Tabel 4-4 og den estimerede designvandstand. 

Designvandstanden er bestemt som en 50 års hændelse med et tillæg for global 

havspejlsstigning på 20 cm over de næste 50 år. Den totale designvandstand 

kan således bestemmes til +1,94 m DVR90, se Afsnit 4.1.4. Den totale vanddybde 

i forbindelse med en design storm er vurderet til 8 m. 

Designbølgeforholdet ved S4 er præsenteret i Tabel 4-6, som vurderes at være 

det mest udsatte punkt. 

. 

20


Retning Retning 

[grad] 

Frit 

stræk 

[m] 

Dybde 

[m] 


Returperiode 

Hs 

[m] 


Tp 

[sec] 

Hs 

[m] 

Tp [sec] Hs 

SØ 135 2200 7,9 0,37 2,0 0,47 2,2 0,61 2,4 

SSØ 157,5 2900 7,9 0,42 2,2 0,53 2,4 0,70 2,6 

SSØ * 157,5 9200 7,9 0,75 3,2 0,94 3,5 1,21 3,8 

S 180 2400 7,9 0,37 2,0 0,51 2,3 0,70 2,5 

SSV 202,5 2000 7,9 0,37 2,0 0,53 2,2 0,71 2,5 

SV 225 2000 7,9 0,44 2,1 0,55 2,3 0,73 2,5 

VSV 247,5 1700 7,9 0,43 2,0 0,58 2,2 0,85 2,5 

V 270 1800 7,9 0,43 2,0 0,61 2,3 0,85 2,6 

VNV 292,5 2500 7,9 0,42 2,1 0,59 2,4 0,79 2,7 

NV 315 850 7,9 0,22 1,4 0,29 1,6 0,38 1,7 

Tabel 4-6 Designbølgeforhold ved S4 

4.4 Is 

[m] 

Tp [sec] 

Fåborg Fjord er et relativt lavvandet og beskyttet farvand. I forbindelse med 

isvintre fryser fjorden til og der kan dannes betydelig is-tykkelse i farvandet. 

Islaster skal derfor tænkes ind i forhold til en strandpark og specielt et havnebad 

ved Fåborg. 

4.5 Udløbsledninger 

Der findes en række udløbsledninger og et par kanaler langs kyststrækningen 

fra den nye havnekanal til Klinten og videre til Rødekro, se Figur 4-6. De fleste 

udløb er placeret udfor vejene som ligger vinkelret på kysten. Langs Langelinie 

fremstår udløbsledningerne oftest som en åbning i stenglaciet med et rør. 

. 

21



Figur 4-6 Kort over placering af udløb langs strækningen fra Havnekanalen til 

Rødekro 

4.6 Vandkvalitet 

Dokumentation af vandkvaliteten i udløbet fra Sundet / Rislebækken og ved 

Klinten er blevet stillet til rådighed af Faaborg-Midtfyn Kommune, se 

Appendiks F. 

Hovedkonklusionen i kommunens analyse er, at der ved udløbet af Sundrenden 

i perioder af 2008 har været høje koncentrationer af E. coli og enterokokker og 

ved Klinten har været enkelte tilfælde med høj koncentration af enterokokker. 

I forbindelse med en fremtidig realisering af en strandpark eller et havnebad 

ved Faaborg er det nødvendigt at lokalisere kilder til E. coli og enterokker i oplandet 

og det er nødvendigt at afskære disse forureningskilder. Derved vil badevandskvaliteten 

kunne forbedres og dermed sandsynligvis leve op til kravene, 

se Appendiks F. 

Ifølge kommunens analyse opfylder Klinten vandkvalitetskravene for Blå Flag 

Strand. 

I forbindelse med skitseprojekteringen af en strandpark eller et havnebad ved 

Faaborg, er de nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner udformes således, at 

tendensen til akkumulering af tang reduceres. Der er dog betydelige mængder 

ålegræs i området og det er derfor ikke muligt at undgå tangaflejringer. Det 

forventes, at mængden af tang, som aflejres på stranden ved Klinten vil være i 

samme størrelsesorden som i dag eller mindre. 

Tang som aflejres på strandene kan fjernes mekanisk. 

. 

22



5 Geologiske og geotekniske forhold 

5.1 Eksisterende boringer 

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslag til en strandpark eller et havnebad 

er der foretaget en søgning efter tidligere geotekniske undersøgelser, som 

kan være med til at klarlægge de geotekniske forhold for projektområdet mellem 

Faaborg Havn og Hotel Klinten. 

En søgning i COWI´s interne boringsarkiv samt GEUS Jupiter database gav 

ingen indikation på, at der tidligere har været udført geotekniske boringer på 

kyststrækningen mellem Faaborg Havn og Hotel Klinten. 

I GEUS Jupiter database er der dog fundet boringer i umiddelbar nærhed af 

Faaborg Havn ved rutebilanlægget. 

Der er i forbindelse med en mulig udvidelse af Faaborg Havn udført 4 geotekniske 

boringer til ca. 8 meter under havbunden. Her henvises til COWI´s geotekniske 

rapport, ref. /7/. 

Yderligere er der foretaget boringer i forbindelse med en udvidelse/ombygning 

af Hotel Klinten. Boringer er kun ført 3 meter under terræn og ligger oppe i terrænet, 

ca. kote + 7,5m, og har derfor mindre relevans for dette projekt. Boringerne 

viste aflejringer overvejende bestående af silt med indslag af sand. 

5.2 Sætningsgivende aflejringer 

Sammenlignes en kyststrækning med fladt bagland med en kyststrækning med 

høje skrænter/klitter er der størst sandsynlighed for at finde sætningsgivende 

marine aflejringer på kyststrækningen med et fladt bagland. 

Har der tidligere været et å-/flodudløb til havet er der ligeledes mulighed for at 

træffes sætningsgivende organiske aflejringer ved udløbet. 

Da der formentlig har været en fjord på dette sted lige siden jernalderen må det 

forventes, at der i fjorden træffes marine aflejringer. Ved betragtning af et 4cm 

kort over Faaborg Fjord ses det ud fra højdekurverne for havbunden, at Faaborg 

Fjord meget vel kan have været afsnøret som en indsø eller et område med stillestående 

vande. Dette indikerer ligeledes, at der er mulighed for at træffes sæt- 

. 

23



ningsgivende aflejringer i Faaborg Fjord. De 4 boringer fra havneudvidelsen 

samt boringerne fra rutebilanlægget viser også, at der findes sætningsgivende 

aflejringer i den inderste del af Faaborg Fjord. 

De største mægtigheder af sætningsgivende aflejringer træffes formentligt, hvor 

fjorden er dybest, eller i tidligere eller nuværende afsnørede fjordområder. 

5.3 Projektstrækning fra Faaborg Havn til Hotel 

Klinten 

På strækningen fra færgehavnen til Hotel Klinten træffes de største mægtigheder 

af sætningsgivende aflejringer formodentlig ved færgehavnen samt i den 

vestlige del af Langelinie. Her er baglandet forholdsvis fladt og eventuelt af 

marin oprindelse. 

Bag Faaborg by ligger vådområdet kaldet "Sundet", som i dag har forbindelse 

til Faaborg fjord via en delvis rørlagt bæk, kaldet Rislebækken, Udløbet ligger i 

dag ved roklubben. 

Størrelsen af Sundet har formodentligt varieret gennem tiden, ligesom forbindelsen 

til Faaborg Fjord sandsynligvis har haft andre placeringer end den nuværende. 

Sundet og forbindelsen til fjorden kan have givet ophav til aflejringer af sætningsgivende 

aflejringer. 

På den midterste, samt østlige del af Langelinie træffes der formodentlig ingen 

eller kun begrænsede mægtigheder af marine sætningsgivende aflejringer langs 

kysten. Længere ude på vanddybder over 2-3 m vil lagtykkelsen af eventuelle 

marine sætningsgivende aflejringer formodentlig stige ned mod dybere liggende 

lavninger. 

Kyststrækningen har her et højere bagland, som formentligt tidligere har strakt 

sig længere ud i Faaborg Fjord. Gennem tiden er der så sket en erosion af 

skrænten så kysten efterhånden er rykket tilbage til sin nuværende position. Det 

er denne erosion, der har nødvendiggjort etableringen af Langelinie Glaciset for 

at beskytte promenaden og husene bagved. 

Ved erosionen af skrænten/kysten kan der ikke samtidig ske en aflejring af sætningsgivende 

aflejringer så som gytje, på stedet hvor erosionen sker, fordi bølgeenergien 

er for stor. 

Det betyder, at der på den østlige og centrale del af Langelinie ikke er grund til 

at forvente betydelige sætningsgivende lag tæt på kysten. På dybere vand må 

der derimod forventes sætningsgivende lag, da bølgerne er for små til at mobilisere 

sedimenterne når de først er aflejret. 

. 

24


5.4 Sætningsvurdering 


Det er ikke muligt at foretage en præcis sætningsvurdering med det nuværende 

datagrundlag. 

Dog skal det noteres, at der sandsynligvis ikke vil forekomme betydelige sætninger 

ved opfyldning samt etablering af mindre konstruktioner langs den inderste 

del af kysten fra den midterste del af Langelinie ud til og med Klinten. 

Hvis konstruktionerne etableres på vanddybder på mere end ca. 2,0m forventes, 

at der skal tages højde for betydelige sætningsgivende lag. 

I den vestlige del af Langelinie og foran Havneparken findes der sandsynligvis 

mere udbredte sætningsgivende aflejringer helt ind til Promenaden, der skal 

tages i regning i forbindelse med en eventuel detailprojektering af konstruktioner 

her. 

Der bør i forbindelse med udarbejdelse af detailprojekt for et konkret projekt 

udføres geotekniske undersøgelser af strækningen. 

. 

25



6 Planforhold og beskyttelsesinteresser 

Nedenfor gives en beskrivelse af den planproces der skal gennemføres forud for 

anlæggelsen af en ny strandpark eller havnebad. En mere udførlig beskrivelse 

af områdets eksisterende planforhold og beskyttelsesinteresser findes i Appendiks 

C. Her findes desuden en mere specifik vurdering i forhold til de enkelte 

skitseforslag. 

6.1 Myndighedsbehandling og proces 

Kommunen er planmyndighed og skal forestå kommune- og lokalplanlægning 

for anlægget. Inden planerne vedtages skal forholdet til anden lovgivning afklares. 

Det vurderes, at anlægget forudsætter 

- lokalplan med kommuneplantillæg (kommunen er myndighed) 

- miljøvurdering af plan - eventuelt (kommunen er myndighed) 

- VVM-redegørelse (Kystdirektoratet er myndighed) 

Etablering af strandpark/havnebad forudsætter tilladelse fra Kystdirektoratet, 

der skal godkende opfyldning og uddybning på søterritoriet. 

Kystdirektoratet gennemfører normalt en høring af en række myndigheder i 

forbindelse med sin sagsbehandling: 

- Miljøcentre 

- Kommuner 

- Skov- og Naturstyrelsen 

- Farvandsvæsenet 

- Fiskeriinspektionen 

- Evt. andre, der berøres 

Miljøcenter Odense er desuden myndighed for Regionplan 2005 for Fyns Amt, 

der er ophøjet til landsplandirektiv og vurderes at være en vigtig høringspart i 

forhold til de statslige interesser i kystområdet, herunder særligt i forhold til 

konsekvenserne for kystlandskabet og kystkulturmiljøet i området. 

. 

26



Når der er taget stilling til det endelige projekts udformning skal de nødvendige 

godkendelser vurderes mere konkret. 

Det anbefales at igangsætte en indledende dialog med Kystdirektoratet og Miljøcenter 

Odense tidligt i planlægningsprocessen for strandparken/havnebadet. 

Dialogen kan med fordel knyttes til en screening af anlæggets konsekvenser for 

miljøet efter Lov om miljøvurdering af planer mv., hvor kommunen skal gennemføre 

høring af berørte parter. I sammenhæng hermed skal Kystdirektoratet 

gennemføre en screening efter VVM-reglerne og vurdere om anlægget forudsætter 

VVM-godkendelse. 

. 

27



7 Forudsætninger for projektforslag 

Visionen med strandparken og havnebadet er, at de skal virke som en attraktion, 

der styrker byens muligheder som centrum for turisme og friluftsliv i bredest 

mulig forstand, samt i forhold til byens og kommunens befolkning. 

Følgende forslag skitseres og vurderes i de følgende afsnit, se Figur 7-1. 

1. Strand langs Langelinie 

Strandparken omfatter etablering af badestrand langs Langelinie samt 

renovering af det eksisterende anlæg ved Klinten. 

2. Renovering af strandområdet ved Klinten 

Det eksisterende strandområde ved Klinten renoveres og udbygges. 

3. Havnebad 

Etablering af havnebad i forbindelse med Havneparken. 

4. Fremskudt strandpark fra det østlige færgeleje til Den Gamle Assistens 

Kirkegård. 

. 

28



Figur 7-1 De fire placeringsmuligheder for strandpark og havnebad. 

© Google Earth. 

En sandstrand ved Langelinie vil kunne beskytte det gamle stenglacies og samtidig 

skabe et nyt område, der indeholder mulighed for en lang række rekreative 

aktiviteter, samtidig med at Langelinie promenaden bevares. 

Bølgerne har et skråt indfald på kysten omkring Langelinie. Det betyder, at der 

er behov for en række hårde konstruktioner for at stabilisere en eventuel sandstrand. 

Konstruktionerne kan reducere vedligeholdelsesbehovet af stranden betydeligt. 

For at give stranden det mest naturlige udseende skal antallet at kystbeskyttelseskonstruktioner 

minimeres. 

Eventuelle kystbeskyttelseskonstruktioner kan med fordel projekteres således, 

at de udover at stabilisere stranden bidrager med yderligere rekreative muligheder. 

Dette kan give det nye anlæg en parklignende karakter. 

Et eksempel kunne være at skabe en række øer til stabilisering af stranden, som 

samtidig kan benyttes til ophold, cafe, wc, bålplads eller lignende. Der er også 

mulighed for at skabe et kunstigt rev til snorkling og dykning. 

. 

29



For at reducere anlægsprisen til et minimum kan konventionel kystbeskyttelse 

benyttes så som bølgebrydere og høfder. Sådanne konstruktioner vil dog kun i 

begrænset omfang bidrage med rekreative muligheder. Det nye anlæg vi i så 

fald i mindre grad få en parklignende karakter. 

I forbindelse med udformningen og projektering af et havnebad kan man søge 

at skabe en funktionsfordeling af anlægget på vand og land. Der kunne således 

skabes mulighed for solbadning og boldspil på land i forbindelse med attraktive 

opholdsarealer i umiddelbar nærhed af havnebadet. Selve havnebadet udformes 

med fokus på at skabe de bedst mulige badefaciliteter. 

Havnebadet kan udformes som en pælekonstruktion eller en flydende konstruktion 

bestående af pontoner. Det er også muligt at kombinere de to løsninger. 

Som foreslået af borgergruppen kan Havneparken f.eks. benyttes til følgende 

typer arrangementer: 

- Musik, teater og koncerter 

- Marked 

- Sportsarrangementer så som beach volley, skater park, petanque, 

gymnastik mv. 

- Cirkus 

- Kajakudlejning 

Det anbefales, at de faste konstruktioner dimensioneres for en 50-års hændelse 

for bølger og vandstand. 

Strandene projekteres således, at de er stabile på sigt og vedligeholdelsesbehovet 

vurderes ud fra den estimerede kystparallelle sedimenttransportkapacitet. 

Sandstrandene bør ikke projekteres for sjældne ekstreme hændelser, da stranden 

er dynamisk og vil ændre form som følge af de aktuelle bølgeforhold. Det 

anbefales derfor at udføre mindre vedligeholdelsesfodringer i forbindelse med 

betydelig tab af sand efter kraftige storme frem for at lave store kystbeskyttelseskonstruktioner 

for at forhindre sådanne tab. Strandene projekteres derfor for 

en 1 års hændelse. Dette sikre, at der er tilstrækkeligt med sand i profilet til at 

stranden kan opretholde sin funktion selv efter kraftige storme. 

Det har vist sig, at det ikke er fornuftigt at designe pælekonstruktionerne ved 

havnebadet for ekstreme islaster. Det foreslås i stedet at pælekonstruktionerne 

designes til at kunne modstå normale islaster. Der må således forventes nogen 

vedligeholdelse af havnebadet i forbindelse med ekstreme isvintre. 

Der er ikke udført numerisk modellering af bølger, strøm og kystudvikling. Sådanne 

mere detaljerede undersøgelse skal om nødvendigt udføres i forbindelse 

med efterfølgende detailprojekt. 

Detaljeringsgraden i projektforslagene, der beskrives nærmere i de følgende 

afsnit, skal sikre rammerne for indretning af den fremtidige strandpark og beskrive 

indretning, infrastruktur, funktioner og materialer. Projektforslagene skal 

. 

30



ligeledes anvendes som grundlag for den efterfølgende myndighedsbehandling 

af projektet i forhold til eventuel udarbejdelse af lokalplansforslag, miljøredegørelse, 

mv. 

. 

31


8 Skitseprojektering 

8.1 Strande 


8.1.1 Strandprofil 

Eksisterende kystprofil 

Overordnet set er der fire forskellige kystprofiler langs projektstrækningen: 

1. Havneparken. Kystprofilet ved Havneparken vurderes at være domineret 

af sand og silt. Den inderste del af profilet er afskåret af stenglaciset 

langs promenaden. Der er omkring 2-3m dybt umiddelbart ud for promenaden. 

Profilet vurderes at falde jævnt ud mod fjorden. 

2. Langelinie - Vest. Den inderste del af kystprofilet langs Langelinie er 

domineret af et bredt flak dækket med sten. Dybden vurderes at være 

1,5 til 2,0 m i forhold til DVR90. Længere ude findes et sandet bælte, 

hvor dybden stiger ud mod fjorden og bunden efterhånden bliver siltet. 

3. Langelinie - Øst. I den østlige del af Langelinie bliver der hurtigere 

dybt, men ellers har kystprofilet de samme karakteristika som ved den 

vestlige del af Langelinie. 

4. Klinten. Kystprofilet ved Klinten er generelt mere lavvandet og der er 

mere sand på bunden, specielt på den inderste del langs stranden. 

Figur 8-1 viser udbredelsen af de typiske kystprofiler, medens Figur 8-2 viser 

de vurderede dybdeforhold. 

. 

32



Figur 8-1 Oversigt over de eksisterende kystprofiler langs projektstrækningen 

Figur 8-2 Typiske kystprofiler langs projektstrækningen baseret på vurdering, mål 

i mm 

. 

33



Fremtidig strandprofil 

Den nye strand skal opbygges af rent strandsand. For at kunne skabe en attraktiv 

strandoverflade skal middelkornstørrelse på sandet ideelt set være i størrelsesorden 

~d50=0,3-0,5mm. I forbindelse med skitseprojekteringen af strandparken 

antages en middelkornstørrelse på d50=0,3mm. 

Ud fra den forudsatte middelkornstørrelse kan det teoretiske ligevægtskystprofil 

bestemmes ud fra følgende, se Ref./9/. 

2 / 3 

h = Ax 

h er vanddybden og x er afstanden fra kystlinjen. A afhænger af sedimentets 

middelkornstørrelse (A= 0,125 for d50=0,3 mm). 

Ligevægtsprofilet gælder fra middelvandlinjen ud til den aktive dybde. Den 

aktive dybde viser, hvor langt ned i vandsøjlen bølgerne typisk kan flytte sandet 

på bunden. Under den aktive dybde foregår der ikke betydelig sediment transport 

som følge af bølger. Hældningen af kystprofilet kan derfor være stejlere 

her for at spare sand. Det vil også reducere de negative følger af den silt og tang 

der kan aflejres på bunden på større vanddybder. Strandprofilets hældning i forlængelse 

af ligevægtsprofilet er valgt til 1:3 ned til den eksisterende havbund. 

Den aktive dybde bestemmes i det følgende afsnit. 

Kystprofilets hældning i opskylszonen er estimeret til 1:10, som vurderes at 

dække op til omkring +0,75m under normale bølge og vandstandsforhold. 

Topkoten af stranden varierer afhængigt af, hvilket projektforslag der ses på. 

Figur 8-3 viser det estimerede initialkystprofil. 

Figur 8-3 Initialkystprofil, mål opgjort i m 

Aktiv dybde 

For at kunne bestemme udstrækningen af det nye strandprofil langs Langelinie 

skal den aktive dybde bestemmes. 

En ny sandstrand skal således have et ligevægtsprofil, der strækker sig ud til 

den aktive dybde for at være i dynamisk ligevægt. 

. 

34



Følgende formel er indledningsvist benyttet til at estimere den aktive dybde, 

Ref. /4/: 

hvor: 

d 

= 

2. 

28 

⋅ H 

S 

− 

68. 

5 

d = aktive dybde [m] 

H 

g ⋅T 

2 

s 

2 

s 

Hs = signifikante bølgehøjde [m] 

Ts = bølgeperiodensvarende til Hs [sek] 

g = tyngde accelerationen, 9,81 m/s 2 

Den aktive dybde beregnes ud fra en bølgehændelse med en hyppighed svarende 

til 12t/år. 

Figur 8-4 viser den aktive dybde beregnet for de forskellige vindretninger, baseret 

på ekstremvindene præsenteret i Tabel 4-4. 

Aktiv dybde [m] 

1.40 

1.20 

1.00 

0.80 

0.60 

0.40 

0.20 

0.00 

Aktive dybde vs. retning 

SØ SSØ SSØ * S SSV SV VSV V VNV NV 

Bølgeretning 

. 

12t/år 

Figur 8-4 Den aktive dybde vs. bølgeretning baseret på Tabel 4-4. * ubegrænset 

frit stræk mod SSØ 

Af figuren ses det, at den aktive dybde for en returperiode på 12t/år ligger omkring 

de 0,7 m. I tilfælde af, at det maksimale frie stræk mod SSØ medregnes, 

kan den aktive dybde estimeres til 1,3 m. 

35



I den sidste ende er det den bølgeretning, som giver den største aktive dybde 

der bestemmer, hvor lang strandprofilet skal være. 

Den aktive dybde kan også estimeres med LITDRIFT, se følgende afsnit. 

Fordeling af kystparallel sedimenttransport i profilet 

LITDRIFT benyttes i det følgende til at estimerer den årlige kystparallelle sedimenttransport 

kapacitet i brydningszonen for forskellige orienteringer af 

strandene, samt til at give et mere detaljeret estimat af den aktive dybde. 

LITDRIFT er en del af LITPACK softwarepakken udviklet af DHI. LITPACK 

indeholder en række moduler til modellering af hydrodynamik og sedimenttransport 

i brydningszonen, samt de afledede morfologiske ændringer på 

strandplanet. 

Den kystparallelle sedimenttransport afhænger primært af bølgeklimaet, som er 

bestemt i 4 punkter langs projektstrækningen, se Figur 4-4 og Figur 4-5. 

Figur 8-5 og Figur 8-6 viser, hvorledes den kystparallelle sedimenttransport 

fordeler sig over kystprofilet ved S2 og S4. 

Begge modelkørsler er opstillet med et kystprofil med en orientering, som ligger 

tæt op den stabile kystorientering, hvilket for S2 er ca. 225 grader og for S4 

er ca. 247 grader. 

Figur 8-5 viser, hvorledes den kystparallelle transport er fordelt over strandprofilet 

ved S2, hvis der tages udgangspunkt i de to forskellige bølgeklimaer; henholdsvis 

med og uden begrænset frit stræk mod SSØ. 

Figur 8-5 Fordeling af kystparallel sedimenttransport ved S2. Positiv transport 

mod øst (+ve) og negativ transport mod vest (-ve) 

. 

36



Figur 8-6 viser hvordan transporten er fordelt ved S4. 

Figur 8-6 Fordeling af kystparallel sedimenttransport ved S4. Positiv transport 

mod øst (+ve) og negativ transport mod vest (-ve) 

Figurerne viser, at den kystparallelle transport primært foregår ned til omkring 

-0,5 m DVR90. Der er dog betydelig transport ud til -1,0m DVR90 og transporten 

aftager først mod nul ude ved omkring -1,5m DVR90 

På Figur 8-5 ses det at den kystparallelle bruttotransporten ved S2 er cirka 40 % 

større når det lange frie stræk mod SSØ medregnes. Dette skyldes at bølgerne 

er større i dette tilfælde og derfor giver en større vestgående transport. 

Figurerne viser, at der generelt er stor brutto sedimenttransport i forhold til netto 

transport. Dette skyldes, at bølgeklimaet er todelt i og med at der er to primære 

bølgekomponenter, henholdsvis SV og SSØ, som medfører betydelig 

transportrater i begge retninger i forhold til stranden, se Figur 4-5. 

Aktiv dybde 

Den aktive dybde kan alternativt bestemmes med LITDRIFT. Her bestemmes 

den aktive dybde som den dybde, indenfor hvilken 95% af den årlige bruttotransport 

foregår. Tabel 8-1 viser, at den aktive dybde beregnet for S1 til S4 ud 

fra bølgeklimaerne både med (S1a, S2b, S3c, S4d) og uden (S1, S2, S3, S4) 

begrænset frit stræk mod SSØ for kystlinjeorienteringerne, som giver en netto 

transport langs kysten på 0. Dette svarer til den stabile kystlinjeorientering, som 

ligeledes er angivet i tabellen, se efterfølgende afsnit. 

. 

37


Punkt Vinkel 

[deg] 

S1 207.5 1.47 

S1a 190.0 1.48 

S2 225.0 1.46 

S2b 205.0 1.47 

S3 240.0 1.41 

S3c 215.0 1.51 

S4 247.5 1.46 

S4d 200.0-247.5 1.46 


dLITFRIFT 

[m] 

Tabel 8-1 Aktive dybde estimeret med LITDRIFT for stabile kystlinjeorienteringer 

Modelresultaterne viser, at den aktive dybde kan bestemmes til ca. 1,5 m. 

Dette er noget større end beregningerne ud fra den simple model har vist. Dette 

kan skyldes at der er forholdsvis små bølger ved Langelinie, som generelt bryder 

tæt på kysten og at transport over den yderste del af profilet derfor er forholdsvis 

lille. 

Af tabellen ses det at længden af det frie stræk mod SSØ har lille betydning for 

størrelsen af den aktive dybde. 

Den aktiv dybde vurderes generelt til 1,25 m DVR90 ud fra LITDRIFT resultaterne 

sammenholdt med Figur 8-4. 

Den valgte aktive dybde betyder, at ligevægtsprofilet får en gennemsnitlig 

bredde på omkring 30 m og en omtrent hældning på 1:25 under middelvandspejlet, 

se Figur 8-3. 

For at kunne eliminere usikkerheden på det fire stræk mod SSØ og dermed reducerer 

usikkerheden på den aktive dybde, bør der opstilles en detaljeret numerisk 

bølgemodel i forbindelse med detailprojektering af en eventuel strandpark. 

8.1.2 Strandorientering 

For at kunne vurdere stabiliteten af strandene samt eventuelt vedligeholdelsesomfang, 

er den kystparallelle sedimenttransportkapacitet beregnet ud fra normalbølgeklimaerne 

estimeret ved S1 til S4, se Figur 4-4. 

Størrelsen og retningen af den kystparallelle sedimenttransport afhænger af orienteringen 

af kystnormalen i forhold til bølgeklimaet. For at reducere tabet af 

sand fra de nye strande skal strandene orienteres i ligevægtsretning, som er den 

orientering, for hvilken den årlige kystparallelle nettotransport er nul. 

. 

38



CERC-metoden 

I første omgang bestemmes ligevægtsorienteringerne af strandene ved hjælp af 

normalbølgeklimaerne ved S1 til S4 ud fra CERC- sedimenttransportformlen, 

se Figur 8-7, Ref. /9/. 

Den anvendte metode tager ikke højde for dybderefraktion over den inderste 

del af profilet og vurderes derfor at være konservativ i forhold til at vurdere 

kystlinjens stabilitet. Det er derfor ikke muligt at anvende de absolutte transportrater 

estimeret med denne metode. 

Figur 8-7 Stabile kystlinjeorienteringer estimeret med CERC-formlen og de normale 

bølgeklimaer 

De kraftige gule linjer på Figur 8-7 viser ligevægtskystlinjerne for de bølgeklimaer, 

som har begrænset frit stræk mod SSØ og de lysegule linjer viser ligevægtskystlinjerne 

for de bølgeklimaer der har ubegrænset frit stræk mod SSØ. 

Den estimerede ligevægtsorientering giver sammenholdt med den faktiske orientering 

af kystlinjen et udtryk for den dominerende bølgeindfaldsvinkel. 

Beregningerne viser, at orienteringen af den stabile kystnormal varierer langs 

kysten fra 203 grader ved S1 til 248 grader ved S4, når bølgeklimaerne med 

begrænset frit stræk mod SSØ benyttes. Dette skyldes, at området umiddelbart 

øst for havnen ligger i læ for bølger fra vest. Ud mod Klinten bliver kysten stadig 

mere eksponeret mod vest, hvilket medfører, at den stabile strandorientering 

gradvist drejer mere mod vest. 

. 

39



Desuden viser beregningerne, at orienteringerne af de stabile kystnormaler ligger 

mellem 176 og 246 grader, når bølgeklimaerne med ubegrænset frie stræk 

mod SSØ benyttes. 

Der er således relativ stor usikkerhed på, hvordan strandene skal orienteres for 

at være stabile som følge af usikkerheden på størrelserne af bølgerne fra SSØ, 

hvor bølgehøjden er delvist begrænset af et lavvandet rev ved Gryderne nord 

for Bjørnø. 

LITDRIFT 

For at kunne estimere de absolutte kystparallelle transportrater benyttes 

LITDRIFT, som inkluderer dybderefraktion, bølgebrydning og sedimenttransport 

indover strandprofilet. 

Sedimenttransporten er beregnet på baggrund af de opstillede bølgeklimaer og 

det initiale kystprofil, se Figur 8-3. Strandsandets middelkornstørrelse antages 

at være d50=0,30 mm. 

Figur 8-8 viser de modellerede netto- og bruttosedimenttransport kapaciteter 

som funktion af kystnormalens orientering for de forskellige bølgeklimaer. S1a, 

S2b, S3c og S4d er beregnet ud fra bølgeklimaer med ubegrænset frit stræk 

mod SSØ. 

Generelt viser figurerne, at den maksimale kystparallelle bruttotransport er i 

størrelsesordnen 4.000m3/år og den maksimale nettotransport i størrelsesordnen 

2.000m3/år. 

De stabile kystlinjeorienteringer kan efterfølgende bestemmes ud fra Figur 8-8, 

som de orienteringer, som giver en gennemsnitlig kystparallel netto sediment 

transport på 0, se Figur 8-9. 

De største transportrater forekommer, når bølgeindfaldsvinkel er omkring 45 

grader. Bølgeklimaerne er splittet med to dominerende komponenter fra henholdsvis 

VSV og SSØ, se Figur 4-5. Det betyder, at de største bruttotransportrater 

opnås ved en kystorientering omkring SSV som giver en bølgeindfaldsvinkel 

på omkring 45 grader for de to dominerende bølgeretninger. 

Analysen viser, at den stabile kystlinjeorientering generelt er en balance mellem 

to dominerende bølgekomponenter med skrå bølgeindfald. Strandene vil 

derfor generelt være forholdsvis mobile og vil sandsynligvis få en konkav form 

mellem konstruktionerne. 

Figur 8-9 viser kystprofilets ligevægtsorientering svarende til en nettosedimenttransport 

på 0 for de fire punkter med og uden begrænset frit stræk mod SSØ. 

. 

40


Kystparallel 

sedimenttransportka 

pacitet m²/år 

Kystparallel 

sedimenttransportkap 

acitet m³/år 

Kystparallel 

sedimenttransportkapa 

Kystparallel 

sedimenttransportkapa 

citet m3/år 

citet m3/år 

4000 

3000 

2000 

1000 

-1000 

-2000 


0 

Kystparallel sedimenttransport kapacitet S1 

S1 Netto 

S1 Brutto 

S1a Netto 

S1a Brutto 

135 157.5 180 202.5 225 247.5 

Profilorientering. Grader nord 

270 292.5 


5000 

S2 Netto 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

-1000 

-2000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

-1000 

-2000 

-3000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

-1000 

-2000 

135 157.5 180 202.5 225 247.5 270 292.5 



135 157.5 180 202.5 225 247.5 270 292.5 



135 157.5 180 202.5 225 247.5 270 292.5 


S2 Brutto 

S2b Netto 

S2b Brutto 

S3 Netto 

S3 Brutto 

S3c Netto 

S3c Brutto 

S4 Netto 

S4 Brutto 

S4d Netto 

S4d Brutto 

Figur 8-8 Kystparallelle sedimenttransport kapacitet som funktion af profilorientering 

. 

41



Figur 8-9 Stabile kystlinjeorienteringer beregnet vha. LITDRIFT 

De kraftige orange linjer på Figur 8-9 viser ligevægtsorienteringerne for de 

bølgeklimaer, som har begrænset frit stræk mod SSØ og de lyse orange linjer 

viser orienteringerne for de bølgeklimaer, der har ubegrænset frit stræk mod 

SSØ. 

I Tabel 8-2 ses ligevægtsorienteringerne udregnet for hhv. CERC-metoden og 

LITDRFIT. 

Bølgeklima VinkelCERC VinkelLITDRIFT 

[grader] [grader] 

1 203.3 207.5 

1a 176.3 190.0 

2 223.5 225.0 

2b 178.2 205,0 

3 241.8 240,0 

3c 181.4 215,0 

4 248.0 247,5 

4d 176.2 / 246,3 200,0-247,5 

Tabel 8-2 Kystprofilets ligevægtsorientering svarende til en netto sedimenttransport 

på 0 for de fire punkter med og uden begrænset frit stræk 

Modelresultaterne viser, at der er nogen variation i kystnormalens ligevægtsorientering 

afhængigt af, hvilken model man vælger og dermed, hvilke forudsæt- 

. 

42



ninger der sættes op. CERC – modellen giver samme ligevægtsorientering som 

LITDRIFT i de tilfælde, hvor det frie stræk mod SSØ er begrænset. 

Ligevægtsorienteringen af kysten vurderes at ligge mellem 200 og 248 grader i 

forhold til nord i tilfælde af et begrænset frit stræk mod SSØ og mellem 176 og 

248 grader i tilfælde af at det frie stræk er ubegrænset mod SSØ. 

De skitseforslag, som præsenteres i denne rapport, er udarbejdet under hensyntagen 

til usikkerheden på de beregnede bølgeklimaer. Generelt er de viste 

strande skitseret ud fra den stabile strandorientering, som betyder, at der skal 

bruges mest sand. Det betyder, at de opstillede prisoverslag er konservative set 

i forhold til usikkerheden på bestemmelsen af bølgeklimaet. I tilfælde af, at 

bølgepåvirkningen skulle vare anderledes som følge en anderledes bølgepåvirkning 

fra SSØ, vil strandene erodere tilbage og få en mere konkav form. 

Dette forhold er der ligeledes taget højde for i designet, således at der under 

sådanne forudsætninger også kan opretholdes en acceptabel strandbrede i projektområdet. 

For at kunne eliminere usikkerheden på bølgeklimaerne og dermed reducerer 

usikkerheden på den stabile kystlinjeorientering, bør der opstilles en detaljeret 

numerisk bølgemodel i forbindelse med projektering af en eventuel strandpark. 

Der bør desuden opstilles en LITLINE model for at analyser variationen i kystlinjens 

forløb samt tab af sand langs stranden. 

8.2 Stenkonstruktioner 

Stenkonstruktionernes primære funktion er at stabilisere sandstrandene. Stenkonstruktionerne 

kan desuden designet således, at de kan bidrage til strandparken 

med en række forskellige rekreative faciliteter. 

Stenkonstruktionerne skal dimensioneres således, at der ikke sker uacceptabel 

skade i forbindelse med ekstreme bølgehændelser med en returperiode på 50 år. 

Desuden må der ikke ske skader i forbindelse med normale bølgehændelser, 

hvilket i dette tilfælde vurderes ud fra en hændelse med en returperiode på 12 

timer/år og 1 time/år. 

Tabel 8-3 og Tabel 8-4 viser de benyttede designparametre. 

. 

43


Design 

bølger 

Vind Retning 


Retur periode 


Hs [m] Tp [sek] Hs [m] Tp [sek] Hs [m] Tp [sek] 

SSØ 0,42 2,2 0,53 2,4 0,70 2,6 

SSØ* 0,75 3,2 0,94 3,5 1,21 3,8 

SV 0,44 2,1 

V 0,61 2,3 0,85 2,6 

Tabel 8-3 Designbølger, se Tabel 4-6 

Design vandstand Retur periode 

1 år 20 år 50 år 

inkl. havspejlsstigning [m] +1,2 +1,83 +1,94 

eks. havspejlsstigning [m] +1,0 +1,63 +1,74 

Tabel 8-4 Designvandstand, se afsnit 4.1 

Stenkonstruktioner dimensioneres normalt ikke for is-laster, da det vil resultere 

i enorme konstruktioner. Der kan derfor opstå skader på stenkonstruktionerne 

som følge af ekstreme isskruninger, som så må repareres efterfølgende. 

8.2.1 Dækstensstørrelse 

Til fastlæggelse af dækstenenes størrelse benyttes stabilitetsberegning med Van 

der Meers formel for dybt vand med følgende stabilitetsfaktor, se Ref. /5/: 

Sd=2 

Det opstillede kriterium medfører, at der må forventes begyndende skade, når 

denne værdi overstiges. Stenkonstruktionerne designes med en skråningshældning 

på 1:1,5 for at reducere mængden af sten. 

Der er udført en stabilitetsberegning for de to kritiske bølgeretninger, V os SSØ 

ud fra ekstremhændelser med en retur periode på 50 år for bølger og vandstand. 

Beregningerne har vist, at stenkonstruktioner skal opbygges med dæksten med 

en middelstendiameter på omkring d50=0,50 m svarende til en middelvægt på 

Wem=325 kg. 

. 

44



8.2.2 Topniveau 

Stenkonstruktionerne og strandene skal være høje nok til at forhindre, at der 

opstår uacceptable skade som følge af bølgeoverskyl i forbindelse med ekstreme 

hændelser. Konstruktionerne skal desuden være så lav som mulig, for ikke 

at påvirke udsigten fra den eksisterende promenade mere end nødvendigt og 

samtidig holde anlægsprisen nede. 

Konstruktionernes topkote er optimeret for hver enkelt konstruktionstype baseret 

på funktionskrav. 

1. Høfder. Oversvømmelse i forbindelse med ekstreme hændelser kan accepteres 

og konstruktionen designes til at kunne modstå dette. Høfderne 

skal primært stabilisere stranden og holde på sandet. Topkote: +1,70m 

DVR90. 

2. Strandbølgebrydere. Konstruktionernes funktion er udelukkende at stabilisere 

strandene og højden kan derfor være forholdsvis lav. Det kan 

accepteres, at konstruktionerne dækkes af vand i forbindelse med storme. 

Topkote: +1,35m DVR90. 

3. Strandøer. Strandøerne skal primært stabilisere strandene, men benyttes 

samtidig til rekreative formål. Konstruktionerne skal designes til at 

kunne klare betydelig bølgeoverskyl og mindre oversvømmelse i sjældne 

storme. Vandstandsanalysen har vist, at strandøerne kommer til at 

stå under vand i forbindelse med ekstreme hændelser med en topkote på 

+1,80m DVR90. Dette kan accepteres, hvis det indarbejdes i designet af 

de faciliteter der skal være på Strandøerne. Alternativt må topkoten hæves 

eller der må etableres en bølgeskærm. Disse aspekter skal behandles 

yderligere i forbindelse med et evt. detailprojekt. Topkote: +1,80m 

DVR90. 

4. Strand langs Langelinie. Stranden langs Langelinie skal være så lav 

som muligt for ikke at påvirke Langelinie. Det kan derfor accepteres, at 

stranden oversvømmes jævnligt. Topkote: +1,25m DVR90. 

5. Fremskudt strand. Den fremskudte strand kan blive skadet i forbindelse 

med betydelig oversvømmelser. Dette skyldes, at bølgerne kan generer 

en strøm henover den nye fremskudte barrierø, som kan transportere betydelige 

mængder sand når øen oversvømmes. Topkoten af stranden 

skal derfor være højere for at reducere hyppigheden af oversvømmelse. 

Topkoten skal desuden være lav nok til ikke at genere udsigten fra Langelinie 

mere end højest nødvendig. Topkoten er derfor bestemt til 

+1,70m DVR90. 

8.3 Pæle-konstruktioner 

Den pælefunderede havnebadskonstruktion er meget udsat for ispåvirkning, og 

dimensionering for fuld islast iflg. normerne, herunder opdrift på pæle fra 60 

cm tyk is og vandret last fra drivis på indtil 288 ton pr. m kontaktflade, vil med- 

. 

45



føre uacceptabelt store pæle og kraftig konstruktion. Drivis-påvirkningen kan 

mindskes ved at etablere afviserværker omkring pælebukke, og sådanne afviserværker 

kan tillige reducere skaderne på havnebadet ved eventuel påsejling, 

men afviserværkerne kan også dæmpe den ønskede virkning af vandgennemstrømning. 

Afviserværker vil blive synlige kraftige konstruktioner og vil fordyre 

projektet væsentligt. 

Skitseforslaget for havnebadet omfatter derfor en alternativ teknisk-økonomisk 

optimeret løsning baseret på hensigtsmæssige konstruktionsmål og tilgængelige/standard 

materialer, hvor der så må accepteres øgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter 

for udbedringer efter særlige påvirkninger. Dette medfører dimensioner 

kendt fra andre tilsvarende konstruktioner - som f.eks. "Sneglen" 

ved Amager Strandpark. 

Figur 8-10 "Sneglen" ved Amager Strandpark. Trækonstruktion på pæle. 

Ifølge grove skøn for den mere simple konstruktion og de eksisterende jordbundsforhold 

forventes 30 cm pæle nedrammet mere end 5 m under fjordbunden 

at kunne modstå opdrift fra ca. 30 cm tyk is, og pælenes rammekonstruktion 

forventes at kunne optage en vandret last på ca. 3 ton. 

. 

46



8.4 Sikkerhedsforhold til lands- og til vands 

En ny strandpark bør designes med fokus på sikkerhed til lands og til vands. I 

Appendiks D beskrives en række generelle og specifikke sikkerhedsaspekter, 

som bør indtænkes i detailprojektet for en strandpark eller et havnebad ved 

Faaborg. Appendiks D bygger på Friluftsrådets Strandsikkerhedsrapport 2008, 

ref. /10/. 

Stranden ved Klinten har det Blå Flag. Blå Flag har siden kampagnens start haft 

med sikkerhed at gøre. Der stilles således krav om sikkerheden på strande med 

Blå Flag. 

Kommunerne har ofte ansvaret for strandene og dermed også for sikkerheden. 

Der er dog en række aktører, der bistår dette arbejde. Ved risikoidentifikation 

for strande og havnebade inddrages ofte mange organisationer, myndigheder, 

redningspersonale og enkelt personer, der kan være med til at forbedre badesikkerheden 

og redde menneskeliv både i form af det forebyggende arbejde og 

via indsatsen på strandene. 

8.5 Grundlag for prisoverslag 

8.5.1 Enhedspriser 

Der er blevet udarbejdet et økonomisk overslag for anlægsudgifterne for de opstillede 

skitseforslag. Prisoverslagene er beregnet ud fra enhedspriserne angivet 

i Tabel 8-5, som er baseret på COWI's seneste erfaringer med anlæg af denne 

type i Danmark. 

I Appendiks E ses den enhedsmængdeopgørelse, der sammen med ovenstående 

enhedspriser ligger til grund for prisoverslagene. 

. 

47


Beskrivelse Uddybende beskrivelse Enhed 


Enhedspris 

[kr. ekskl. 

Moms] 

Belysning Minimumsbelysning (orienteringslys) langs gangbro sum 350000 

Beton in-situ_1 Beton in-situ støbt med fuger m³ udlagt 6000 

Beton in-situ_2 Beton in-situ støbt med fuger m³ udlagt 7000 

Betonblok_1 Pre-fabrikerede betonelementer uden armering. Installeret m³ 6000 

Betonblok_2 Pre-fabrikerede betonelementer uden armering. Installeret m³ 12000 

Bevægelig rampe Bevægelig rampe til flydebad stk. 65000 

Dæksten Dæksten, 500kg anskaffelse og indbygning m³ udlagt 550 

Bassin med fast bund Fast bund i småbørnsbassiner m² 3500 

Filtersten Filtersten, 100mm anskaffelse og indbygning m³ udlagt 400 

Fjernelse af eksisterende 

beskyttelse 

Fjernelse af eksisterende 

beskyttelse - 

træ 

Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner m³ 130 

Opgravning og bortskaffelse af træværk lbm 500 

Flydebroer Flydebroer for småbørnsbassiner m² 2000 

Gangbroer Pælefunderede gangbroer omkring havnebads-bassiner m² 5000 

Geotekstil Geotekstil F4M m² 30 

Græs m² 5 

Livreddertårn Tårnkonstruktion med omklædning og depot m.v. stk. 500000 

Muld Fyldjord, muld m³ udlagt 200 

Rækværker Simpelt rækværk med læsejl lbm 800 

Sand_1 Sand til strandfodring, D50=0,3-0,4 mm m³ udlagt 65 

Sand_2 Sand til strandfodring, D50=0,3-0,4 mm m³ udlagt 75 

Udgravning Udgravning af sand m³ 40 

Udspringsplatform Platformskonstruktion med trappe, beklædning og rækværker stk. 250000 

Udstyr/inventar Minimum udstyr/inventar sum 150000 

Tabel 8-5 Enhedspriser benyttet i forbindelse med prisoverslag for skitseforslag 

8.5.2 Generelle ekstraomkostninger 

Der en række generelle ekstraomkostninger, som skal lægges oven i udgifterne 

baseret på enhedspriserne. Disse ekstraomkostninger er i prisoverslagene samlet 

i et tillæg, se Tabel 8-6. 

. 

48


Enhedspris kr. ekskl. moms 

+ 10% til mobilisering 

+ 12% til projektering og tilsyn 

+ 20% uforudsete udgifter 

= + 42% i alt på alle priser ekskl. moms 

Tabel 8-6 Tillæg til standard enhedspriser 


Tillæggene i Tabel 8-6 er lagt til direkte i prisen på de enkelte skitseforslag. Det 

skal bemærkes, at tillægspriserne er baseret på et større samlet projekt for hele 

kyststrækningen, og at de derfor ikke vil være retvisende for mindre enkeltprojekter. 

Prisoverslagene præsenteres i de følgende afsnit i forbindelse med beskrivelsen 

af skitseprojekterne. 

8.5.3 Ekstra elementer 

Følgende sekundære elementer er ikke medregnet i prisoverslagene på skitseforslagene: 

• Renovering af Langelinie promenaden med træer og belægning 

• Installationer, herunder el, sanitet og udløbsledninger 

• Infrastruktur i parker og bagland 

• Trapper fra Langelinie promenaden ned til stranden 

• Trappe fra Klintealle til stranden 

• Pontoner og udspringsø 

• Elementer på strandøerne som eksempelvis ishus/cafe, bålplads, udkigspunkt, 

wc 

• Broer i forbindelse med den fremskudte strand 

• Snorkelrev 

8.5.4 Usikkerheder 

Anlægsoverslagene vil være behæftet med en vis usikkerhed, da de er baseret 

på skitseprojekter, men vurderes at være tilstrækkelig robuste til at danne 

grundlag for et politisk valg af konceptet til et detailprojekt. 

. 

49



Det største usikkerhedsmoment i forbindelse med prisoverslagene vurderes at 

være, at vanddybden langs projektstækningen ikke er målt op. 

Desuden skal det nævnes, at en visuel inspektion har vist, at vanddybden langs 

projektstækningen er betydelig større end først antaget. Dette betyder, at nogle 

af skitseforslagene indeholder op til 3 gange så meget sand, som de mængder 

KDI vurderede i begyndelsen af projektet. Dertil skal lægges, at længden af de 

enkelte strandløsninger kan være anderledes. 

Det geotekniske datagrundlag er sparsomt, hvilket betyder, at funderingsforholdene 

kan være problematiske lokalt. De foreløbige vurderinger viser, at det 

hovedsageligt er i den vestlige ende af projektområdet, hvor uforudsete jordbundsforhold 

øger usikkerheden på prisoverslagene. 

Usikkerheden på bølgeklimaet og dermed orienteringen af strandene er medtaget 

i projektforslagene og vurderes derfor ikke at kunne fordyre projektet væsentligt. 

Enhedspriserne er til en vis grad konjunkturbestemte. Det kan betyde, at enhedspriserne 

kan ændre sig fremover. 

. 

50



9 Projektforslag 1: Strand langs Langelinie 

Det følgende afsnit giver en beskrivelse af skitseforslaget for en ny strandpark 

langs Langelinie på en cirka 900 meter strækning fra Faaborg Roklub til Klinten. 

Forslag omfatter etableringen af en ny badestrand langs Langelinie samt 

renovering af badestranden ved Klinten. Hertil kommer forslag til placering af 

nye servicefaciliteter, stiforbindelser på tværs af badestranden, nye opholds- og 

legearealer samt beskrivelse af parkerings- og adgangsforhold. 

9.1 Idegrundlag 

Ved anlæggelse af en ny strand langs Langelinie er det af største vigtighed, at 

stranden orienteres optimalt i forhold til de dominerende bølger. Det medfører, 

at stranden er så stabil som muligt og vedligeholdelsesomkostninger til strandfodring 

dermed minimeres. 

Samtidig ønskes, at stranden får et naturligt udtryk, hvilket betyder, at antallet 

af kystbeskyttelseskonstruktioner bør minimeres. De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner 

kan med fordel projekteres således, at de bidrager med rekreative 

faciliteter til den nye strandpark. 

Sandstranden bør udformes med respekt for eksisterende kvaliteter i området, 

herunder Langelinie-strækningen, vigtige sigtelinjer og forbindelser, rekreative 

områder osv. Sandstranden bør etableres i så lavt et niveau som muligt for at 

bibeholde en stor niveauforskel til Langelinie. Det er vigtigt, at Langelinies eksisterende 

rekreative kvaliteter bevares, og at det dermed sikres, at den visuelle 

kontakt mellem promenaden og fjorden fastholdes i videst muligt omfang. 

Det er vigtigt, at der etableres en række trapper mellem promenaden og sandstranden, 

så der sikres optimale sammenhænge og forbindelser på tværs af området. 

Den nye strandpark kan indrettes med nye servicefaciliteter, herunder WC, omklædning, 

kiosk, bålpladser samt faciliteter til livreddere. Disse faciliteter vil i 

videst muligst omfang indgå som en del af de nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner. 

Figur 9-1 illustrerer, hvorledes en ny strand langs Langelinie kan udformes og 

disponeres. 

. 

51



Figur 9-1 Forslag til disponering af en ny strandpark langs Langelinie, ikke målfast. 

9.2 Kysttekniske forhold 

9.2.1 Udformning af strand 

Bølgeklimaet betyder, at det er nødvendigt at etablere en række kystbeskyttelseskonstruktioner 

for at stabilisere stranden. For at skabe en stabil strand skal 

den kystparallelle nettosedimenttransport være 0. Stranden imellem konstruktionerne 

forventes at få en konkav form. 

Det er en fordel at etablerer en lang sammenhængende strand, som inkluderer 

Klinten og stranden langs Langelinie, da det sand der tabes fra en strandcelle 

således kan indgå som et tilskud til den næste og sandet på denne måde bliver i 

strandparken. 

Strandøerne er optimeret således, at der er optimale betingelser for, at sandet 

kan vandre uden om konstruktionerne og derved reducere tabet af sand på dybt 

vand. 

. 

52



Strandene er designet således, at der er ekstra sand i de enkelte strandlommer i 

begyndelse. Det er en del af dette ekstra sand, som vandrer hen langs stranden. 

Transporten vil reduceres efterhånden som stranden finder sin ligevægtsform. 

Det ekstra sand medtages for at sikre, at der er bedst mulig bølgepåvirkning af 

hele stranden og for at reducere akkumulering af tang og silt i de mere beskyttede 

områder bag konstruktionerne. 

Der er 1,5 til 2,5 m dybt udfor Langelinie, medens vanddybden er noget mindre 

ved Klinten. Der skal derfor betydelige mængder sand til at skabe en ny lang 

strand langs Langelinie. 

Stranden langs Langelinie skal være så lav som muligt for ikke at påvirke Langelinie. 

Det accepteres derfor, at stranden oversvømmes jævnligt. Topkoten 

bestemmes derfor til +1,25m DVR90. 

Konstruktionerne er også designet med så lav en topkote som muligt. Det betyder, 

at de faciliteter der etableres på strandøerne skal kunne klare nogen oversvømmelse 

og mindre bølgepåvirkning i forbindelse med ekstreme hændelser. 

Ved Klinten benyttes den eksisterende strand som udgangspunkt og den nye 

strand går derfor op til det eksisterende niveau på omkring +2,0 m DVR90. 

9.2.2 Vedligeholdelse og stabilitet af strande 

Strandene designes således, at de med tiden bliver stabile efterhånden som der 

opnås en naturlig ligevægtsform. Størstedelen af tabet de første år kan accepteres, 

da det er indregnet i designet af strandparken. Det forventes således ikke, at 

der på sigt vil være betydelig tab af sand som følge af kystparallel sediment 

transport ud af strandparken. 

Der kan dog forekomme lokale omlejringer fra den ene strandcelle til den anden, 

som betyder, at der kan være behov for lokal vedligeholdelsesfodring. Tabet 

af sand langs kysten er relativt upåvirket af længden af stranden, da der 

primært tabes sand ved enderne. 

Desuden kan der i forbindelse med kraftige storme forekomme tab af sand på 

tværs af kysten ud på dybt vand, hvilket dog afhænger af om stormen indtræffer 

ved høj- eller lavvande. 

Det vurderes samlet, at der må forventes et vedligeholdelsesbehov på i størrelsesordnen 

0-1000 m3/år. 

De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner er udformes således, at tendensen 

til akkumulering af tang reduceres. Der er dog betydelige mængder ålegræs 

i området og det er derfor ikke muligt at undgå aflejring af tang på den nye 

strand. 

Der er risiko for akkumulering af tang ved roklubben, hvor der dannes et hjørne 

som følge af den nye høfde, der afslutter den nye strand. Tang kan her være til 

. 

53



gene for roklubben i perioder. I tilfælde af problemer med lugt eller gener for 

sejladsen, kan tangen fjernes mekanisk. 

Der kan være en tendens til reduceret vandskifte i bugten ved roklubben, men 

det vurderes ikke at give problemer med vandkvaliteten isoleret set. 

Efter hårde isvintre kan det være nødvendigt at foretage vedligeholdelse af udsatte 

stenkonstruktioner. 

9.2.3 Påvirkning af udløbet fra Sundet / Rislebækken 

Udløbet fra Rislebækken påvirkes ikke nævneværdigt som følge af etableringen 

af en ny strandpark langs Langelinie. 

Der er i skitseforslaget taget højde for lokaliseringen af udløbet af Rislebækken 

og roklubbens aktiviteter ved at stranden er flyttet mod øst. Den første høfde er 

således placeret 60 m øst for udløbet. 

9.3 Skitseforslag 

I nedenstående afsnit er redegjort for strandens designmæssige udformning, nye 

servicefaciliteter og opholdsarealer samt adgangs- og parkeringsforhold. 

9.3.1 Placering, udformning og indpasning til baglandet 

Strandparken er med til at markere det rekreative strøg, der forløber langs Langelinie, 

hvor de eksisterende grønne rum langs strækningen indgår som en del 

af baglandet til den nye strandpark. Parkerne Voigts Minde og Klinteparken 

giver mulighed for at etablere et bagland til strandparken, hvor der kan foregå 

aktiviteter som boldspil, legepladser, grillpladser samt skyggefulde opholdsarealer. 

Langelinie Promenaden er i dag beskyttet af et stenglacis. Den nye sandstrand 

etableres op mod det eksisterende stenglacis. 

Strandparken er ca. 900m lang og skyder sig 35-70m ud i Faaborg Fjord, se 

Figur 9-2. Den langstrakte strand er brudt op af seks cirkulære strandøer og 

afgrænses mod nordvest af en høfde. Strandøerne giver en rumlig opdeling af 

stranden, samtidig med, at de kan benyttes til forskellige rekreative formål. 

9.3.2 Disponering af strand, opholdsarealer samt 

servicefaciliteter 

Langelinie-strækningen 

For at skabe størst mulig tilgængelighed til sandstranden etableres der mindre 

trappeanlæg mellem Langelinie og stranden for hver ca. 100-150m. Slæbestedet 

integreres som en del af adgangsforholdene til stranden, og kan samtidig benyttes 

som en rampe til handikappede. 

. 

54



Ved Klinteparken fortsættes Langelinie i en ensartet belægning helt hen til 

Klinte Allé, hvor promenaden afsluttes med en stor trappe, der leder ned til 

stranden. 

Figur 9-2 Profil af den nye sandstrand, mål i m, se også Figur 8-1. 

Høfder 

Stranden afsluttes mod nordvest af en høfde, der er opbygget med et fundament 

af sand og filtersten, og belagt med dæksten. 

Figur 9-3 Snit gennem høfde, ikke målfast. 

Midt på strækningen foreslås en marina for mindre både og joller. Marinaen har 

en cirkulær form med en diameter på 60 meter og er opbygget efter samme 

princip, med et fundament af sand og et glacis af dæksten. Alternativt kan marinaen 

flyttes op til roklubben, som så kan få udvidet deres faciliteter. 

Strandøer 

Der arbejdes i dette forslag med strandøer i to forskellige størrelser, henholdsvis 

25 og 40m i diameter. Strandøerne har en cirkulære form, hvis overflade 

kan udbygges med forskellige funktioner og aktiviteter. 

. 

55



Der er arbejdet med at skabe et ensartet udtryk for hele strandområdet fra Roklubben 

til Klinten, og Klinten renoveres i dette scenarie med samme designmæssige 

udformning som resten af den nyanlagte strand. 

Figur 9-4 Planudsnittet illustrerer, hvorledes strandøen kan bebygges med nye servicefaciliteter. 

Fra strandøen er der desuden adgang til et nyt snorkelrev - 

ikke målfast. 

Strandøerne er bygget op omkring et fundament af sand omkranset af en skråningsbeskyttelse 

af sten. Toppen af strandøerne har en overflade af in-situ støbt 

beton. Det foreslås at etablere trapper på begge sider af øerne for dels at give 

adgang fra stranden, men også for at kunne komme ned til vandet på ydersiden 

af øerne. 

De mindste strandøer er udformet med en diameter på 25 meter ved vandspejlet, 

hvilket giver mulighed for at placere mindre funktioner som eksempelvis 

bål- /grillpladser, soldæk og opholdsterrasser samt udsigtspunkter ovenpå. 

Figur 9-5 Principsnit af adgangssti på tværs af stranden til udvalgte strandøer 

De største strandøer er udformet med en diameter på 40 meter ved vandspejlet, 

hvilket giver mulighed for at etablere større funktioner og bebyggelser, som 

eksempelvis livreddertårn, iskiosk/café eller servicefunktioner som WC og bad. 

. 

56



Snorkelrev 

For at øge den rekreative værdi af strandparken kan der etableres et snorkelrev 

ud for den store strandø ved Klinten. Revet opbygges af en række store sten 

eventuelt stablet oven på hinanden for at give revet et tredimensionelt udtryk. 

Der kan også udlægges en række betonelementer herunder eventuelt nogle rør, 

som kan give revet karakter. Endelig kan man evt. sænke en lille kutter for at 

skabe et rigtigt vrag. 

Revet vil give mulighed for et varieret dyr og planteliv, som kan opleves når 

man svømmer i området. Revet anlægges på 2-4 m vanddybde og markeres af 

en bøje. 

Der kan være en positiv kystteknisk virkning af revet ved at opsplitningen af 

bølgeklimaet reduceres. Dette vil stabilisere strandene på begge sider af revet 

og den centrale strandø. For at få en optimal virkning skal højden af revet dog 

øges til omkring middelvandspejlet. 

Opholdsarealer 

Parkerne Voigts Minde og Klinteparken indgår i dette forslag som en del af opholdsarealerne 

til strandparken. Voigts Minde bearbejdes ikke, men der skabes 

forbindelser fra parkens eksisterende stisystem og trappeanlæg ned til sandstranden. 

Voigts Minde indgår således som en del af strandens bagland, med 

mulighed for at sole sig på de stejle skrænter, mens man kan nyde den storslåede 

udsigt over fjorden. 

Klinteparken bearbejdes i dette forslag med nye legepladser, aktivitetszoner og 

faste grillpladser i den sydvestlige del af parken. Parken forlænges desuden 

mod syd, så parkens karakter af at gå i et med stranden understreges yderligere. 

. 

57



Figur 9-6 Klinteparken kan indrettes med nye lege- og opholdsarealer tæt ved 

stranden, samt en ny pavillon med faste grillpladser. Der kan desuden 

etableres ca.110 nye parkeringspladser i den nordvestlige del af parken. 

Servicefaciliteter 

I dette scenarie foreslås det at etablere to nye servicebygninger placeret på de to 

største strandøer, som er beliggende i henholdsvis den vestlige samt den østlige 

del af strandparken. Bygningerne kan indeholde nye toiletter og badefaciliteter, 

iskiosk og café samt livreddertårn med dertil hørende faciliteter. Desuden kan 

bygningerne udformes således, at de også kan benyttes som udkigspunkter og 

nye landemærker i byen. 

I Klinteparken kan den eksisterende toiletbygning evt. udvides med flere toiletter 

og bademuligheder. I Klinteparken kan desuden placeres en pavillon, hvor 

der er mulighed for faste grillpladser med let overdækning. 

9.3.3 Adgangsveje, stier og parkering 

For alle fire projektforslag er det maksimale besøgstal estimeret med udgangspunkt 

i konkrete erfaringer fra Humlebæk. En nærmere beskrivelse af fremgangsmåden 

fremgår af Appendiks J. 

. 

58



Under de givne forudsætninger (6 pers./100 m2) skønnes en strand på ca. 

25.000 m 2 langs Langelinie at generere et parkeringsbehov på ca. 360 biler i 

tilfælde af fuld belægning. 

Den eksisterende parkeringskapacitet inden for en gangafstand på 2-300m fra 

Langelinie, udgør i dag ca. 300 pladser. Pladserne benyttes i dag i forbindelse 

med indkøb, besøg i byen eller på havnen, men er sjældent fuldt udnyttet. 

Stranden langs Langelinie kan inddeles i en nordlig, en sydlig og en midterdel. 

Den nordlige del af strandparken, der ligger tættest på midtbyen vil kunne drage 

nytte af eksisterende infrastruktur og parkeringsforhold. Denne del af området 

vil primært trafikbetjenes fra Banegårdspladsen og Færgevej/Dosseringen, 

hvor busterminalen også ligger. I området findes allerede flere større parkeringsanlæg, 

der potentielt vil kunne servicere bilisterne. Inden for ca. 200m er 

der adgang til følgende, større offentligt tilgængelige parkeringsanlæg: 

• Havnepladsen nord for Havneparken (ca. 122 pladser) 

• LIDL (ca. 133 pladser) 

For den midterste del af strandparken er der indenfor 200-300m ikke adgang til 

større, samlede p-pladser, ligesom det ikke umiddelbart er muligt at finde velegnede 

arealer til formålet. Det vurderes, at den eneste mulighed for parkering i 

den centrale del af området, er langs Østerbrogade (ca. 100 p-pladser). 

. 

59



Figur 9-7 Adgangs- og parkeringsforhold for forslag til etablering af strand langs 

Langelinie fra Roklubben til Klinten. - ikke målfast. 

I den sydlige del af strandparken omkring Klinten er områdets eneste større 

parkeringsanlæg primært forbeholdt Feriecentrets gæster (ca. 130 pladser). For 

at skaffe gode parkeringsforhold for besøgende, der kommer til byen fra øst, 

kan det overvejes, at: 

• der etableres en ny parkeringsplads med ca. 110 p-pladser ved den eksisterende 

legeplads i Klinteparken. Legepladsen genetableres syd for 

parkeringspladser, tættere på den nye strandpark. 

• de eksisterende parkeringspladser ved Klinte Allé suppleres med flere 

skråparkeringspladser langs grænsen til parken. Parkeringsarealet bør 

anlægges i græsarmeringssten eller lignende belægning, der bevirker at 

parkeringspladserne indpasser sig i parkens omgivelser (ca. 15 pladser). 

Der kan etableres cykelparkering i forbindelse med anlæg af det nye parkeringsareal 

i Klinte Parken eller for enden af Klinte Allé, der har en central placering 

tæt ved den store ankomsttrappe. 

. 

60



Det vurderes, at parkeringsbehovet i mange tilfælde kan indfries med de parkeringsarealer, 

der allerede findes i området. På særligt gode stranddage må der 

dog forudses kapacitetsproblemer indenfor nærområdet - ikke mindst i butikkernes 

åbningstider. 

9.4 Anlægsoverslag 

På baggrund af det skitserede projektforslag er der udarbejdet et anlægsoverslag 

baseret på COWI's seneste oplysninger om enhedspriser fra lignende projekter 

i Danmark, se Tabel 9-1. 

Anlægsoverslagene er baseret på enhedspriserne i Afsnit 8.5 samt opgørelserne 

af mængderne for de enkelte konstruktionstyper i Appendiks H og Afsnit 16. 

Endelig skal det bemærkes, at der er en række elementer, som ikke er medregnet 

i prisoverslagene, se Afsnit 8.5. 

Arbejde Enhed Mængde Enhedspris 

[kr] 

Etablering af sandstrand - sum m 880 

Pris [kr] Total [kr] 

Sand_1 m 3 92 000 65 5 980 000 

Subtotal: 5 980 000 

6. Etablering af lille ø stk 3 

Dæksten m 3 1 000 550 550 000 

Filtersten m 3 900 400 360 000 

Geotekstil m² 2 800 30 84 000 

Beton in-situ_1 m² 100 6 000 600 000 

Sand_1 m 3 1 000 65 65 000 


7. Etablering af stor ø stk 2 

Dæksten m 3 1 200 550 660 000 

Filtersten m 3 1 000 400 400 000 

Geotekstil m² 4 000 30 120 000 

Beton in-situ_1 m² 200 6 000 1 200 000 

Sand_1 m 3 3 000 65 195 000 


8. Etablering af høfde med promenade m 90 

Dæksten m 3 1 000 550 550 000 

Filtersten m 3 500 400 200 000 

Geotekstil m² 2 000 30 60 000 

. 

61


Sand_1 m 3 1 400 65 91 000 

Beton in-situ_2 m 3 50 7 000 350 000 


9. Etablering af marina (som høfde) m 165 

Dæksten m 3 2 200 550 1 210 000 

Filtersten m 3 1 500 400 600 000 

Geotekstil m² 3 500 30 105 000 

Sand_1 m 3 2 500 65 162 500 


11. Etablering af tværsti m 90 

Betonblok_1 m 3 150 6 000 900 000 

Beton in-situ_1 m 3 50 6 000 300 000 

Filtersten m³ 300 400 120 000 

Geotekstil m² 600 30 18 000 


12. Etablering af trappe - vandside stk 2 

Betonblok_1 m 3 2 6 000 14 760 

Betonblok_2 m 3 20 12 000 240 480 

Filtersten m 3 30 400 12 000 

Geotekstil m³ 80 30 2 400 

Dæksten m³ -40 550 (22 000) 

Filtersten m² -15 400 (6 000) 

Subtotal: 242 000 

13. Etablering af trappe - strandside stk 4 

Betonblok_1 m 3 5 6 000 29 520 

Betonblok_2 m 3 25 12 000 300 000 

Filtersten m 3 50 400 20 000 


Dæksten m³ -50 550 (27 500) 

Filtersten m² -20 400 (8 000) 


14. Fjernelse af eksisterende trækonstruktion m 170 

Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m 170 500 85 000 


15. Fjernelse af eksisterende stenkonstruktion m 100 

Fjernelse af eksisterende beskyttelse m 100 130 13 000 



. 

62


Total 

Subtotal før mobilisering mm 15 539 000 

mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct. 42 6 526 000 

Total : 22 000 000 


Tabel 9-1 Prisoverslag for projektforslag 1 - udvidet skitseforslag 

Der er nogen usikkerhed om dybderne langs projektstrækningen. Usikkerheden 

vurderes overslagmæssigt til at være i størrelsesordnen +/-0,5m. Mængden af 

sand vurderes derfor at kunne variere med i størrelsesordnen +/- 30.000m 3 . Dette 

betyder, at den samlede pris må forventes at kunne variere i størrelsesordnen 

+/- 2.000.000 kr. som følge af usikkerheden på dybderne. 

Der kan være behov for strandfodring hvert 3-5 år og mindre reparationer af 

stenkonstruktioner og belægning efter isvintre. Disse vedligeholdelsesudgifter 

vurderes at være i størrelsesordnen 0-50.000 kr./år. 

9.5 Skitseforslag 1A 

Der er som tillæg til ovenstående skitseforslag udarbejdet en basisløsning - 

Skitseforslag 1A, hvor de nødvendige konstruktioner er erstattet af billigere 

alternativer. 

Basisløsningen omfatter i forhold til ovenstående forslag følgende ændringer: 

• De to store strandøer, de tre små strandøer og marinaen fjernes. Tværstierne 

fjernes. 

• Der opføres i stedet 6 bølgebrydere til at stabilisere stranden. Bølgebryderne 

opbygges som 'høfde uden promenade' der ses nederst på Tegning 7 dog 

kun til kote +1,35m DVR90. Bølgebryderne ligger på langs af stranden og 

er omkring 30-50 m lange. 

• Bølgebryderne i Forslag 1A vil ikke give samme rekreative muligheder, 

som beskrevet for konstruktionerne under Forslag 1. 

Anlægsoverslaget for Skitseforslag 1A ses i Tabel 9-2. 









. 

63


Arbejde Enhed Mængde Enheds-pris 

[kr] 




Sand_1 m 3 92 000 65 5 980 000 


8. Etablering af høfde med promenade m 90 

Dæksten m 3 1 000 550 550 000 

Filtersten m 3 500 400 200 000 

Geotekstil m² 2 000 30 60 000 

Sand_1 m 3 1 400 65 91 000 

Beton in-situ_2 m 3 50 7 000 350 000 


17. Etablering af bølgebrydere m 250 

Dæksten m 3 2 000 550 1 100 000 

Filtersten m 3 1 500 400 600 000 

Geotekstil m² 3 000 30 90 000 

Sand_1 m 3 500 65 32 500 








Total 



Total : 13 000 000 

Tabel 9-2 Prisoverslag for projektforslag 1A 

9.6 Skitseforslag 1B 

Der er, som tillæg til de ovenstående forslag, udarbejdet et skitseforslag for en 

lang sammenhængende strand langs Langelinie og Klinten, hvor antallet af 

konstruktioner er reduceret til et absolut minimum, se Tegning 1B. 

Den lange uforstyrrede strand vil give en høj rekreativ og æstetisk værdi i og 

med, at antallet af konstruktioner er reduceret. 

. 

64



De nye konstruktioner vil i sig selv ikke øge den rekreative værdi af strandparken, 

da de udelukkende dimensioneres til at holde på sandet lokalt for herved at 

reducere anlægsomkostningerne til et minimum. 

Forslaget medfører imidlertid, at sandstranden ikke er stabil og derfor vil være 

udsat for erosion fremover. Erosionen af stranden betyder, at der skal påregnes 

vedligeholdelse af stranden. Det forventes, at der skal foretaget vedligeholdelsesfodring 

hvert 3-5 år for at opretholde en attraktiv sandstrand. 

Skitseforslag 1B indeholder en høfde i den vestlige ende af stranden for at holde 

på sandet lokalt. Med tiden vil en del af det sand, der transporteres langs 

stranden begynde at vandre udenom høfden og aflejres på dybere vand. På lidt 

længere sigt kan der dannes en sandbanke vest for den vestlige høfde. Det er 

muligt at opgrave en del af sandet og køre det tilbage midt på strækningen. 

I den østligste ende af stranden udbygges to af de eksisterende stenhøfder ved 

Klinten for bedre at kunne holde på den nye sandstrand lokalt. Sandet vil dog 

med tiden vandre udenom høfderne og videre op langs kysten mod øst. 

De eksisterende trækonstruktioner og de øvrige stenkonstruktioner ved Klinten 

fjernes for at øge den rekreative værdi af stranden og øge badesikkerheden. 

Den nye strand er smal centralt på strækningen, da Langelinie er konveks og 

stranden er konkav. Med tiden kan erosion, som følge af den langsgående 

transport betyde, at stranden forsvinder midt på strækningen. De steder, hvor 

stranden er udsat for erosion vil der med tiden kun ligge grovere sedimenter 

tilbage, som afhængigt af om fodringsmaterialet indeholder sten kan resultere i 

en stenbrolægning af stranden. Dette kan nedsætte den rekreative værdi af den 

nye strand lokalt. 

Da den nye strand er åben, kan der være en tendens til, at transporten af sand 

som følge af vind øges. Dette kan give anledning til dannelse af små klitlignende 

former langs bagstranden. 

Anlægsoverslaget for Skitseforslag 1B ses i Tabel 9-3. 

. 

65



[kr] 




Sand_1 m 3 

74.000 65 4.810.000 

Subtotal: 4.810.000 

23. Etablering af høfde m 65 

Dæksten m 3 

Filtersten m 3 

Geotekstil m² 

650 550 

400 400 

1.100 30 

357.500 

160.000 

33.000 

Sand_1 m 3 

450 65 29.250 

Subtotal: 579.750 

22. Forlængelse af eksisterende høfde m 28 

Dæksten m 3 

Filtersten m 3 

Geotekstil m² 

150 550 

150 400 

350 30 

82.500 

60.000 

10.500 

Sand_1 m 3 

50 65 3.250 



Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m 

150 500 75.000 



Fjernelse af eksisterende beskyttelse m 

50 130 6.500 


20. Udbygning af eksisterende høfde - i vand m 33 

Dæksten m 3 

200 550 110.000 


21. Udbygning af eksisterende høfde - på land m 24 

Dæksten m 3 

100 550 55.000 


Total 

Subtotal før mobilisering mm 

mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset 

pct. 

42 

5.792.500 

2.432.850 

Total : 8.225.000 

Tabel 9-3 Prisoverslag for Projektforslag 1B 






. 

66



Stranden i Forslag 1B vil være udsat for erosion fremover. Det vurderes, at det 

derfor vil være nødvendigt at vedligeholdelsesfodre hvert 3-5 år. Omkostningerne 

for vedligeholdelsesfodringerne er estimeret i Tabel 9-4. 

Forslag 1B - Vedligeholdelse af strand [kr/enhed] Hvert år Hvert 3. år Hvert 5. år 

Sandfodringsmængde i alt [m³] 3.000 9.000 15.000 

Anstilling med rørledninger mm [stk] 1 1 

Enhedspriser [kr] [kr] [kr] 

Sand 75 225.000 675.000 1125.000 

Anstilling med rørledninger mm 100.000 100.000 100.000 

Subtotal før mobilisering mm 225.000 775.000 1225.000 

Mobilisering af arbejdsplads 125.000 250.000 250.000 

Tilsyn og Projektering 80.000 80.000 80.000 

Uforudsete 20% 45.000 155.000 245.000 

Anlægsbudget 475.000 1260.000 1800.000 

Anlægsbudget per år [kr/år] 475.000 420.000 360.000 

Tabel 9-4 Prisoverslag for vedligeholdelsesfodring i forbindelse med Projektforslag 1B 

Der kan desuden opstå behov for mindre reparationer af stenkonstruktioner efter 

isvintre. 

Vedligeholdelsesudgifter vurderes samlet set at være i størrelsesordnen 400.000 

kr./år. 

. 

. 

67



10 Projektforslag 2: Renovering af 

strandparken ved Klinten 

Dette forslag beskriver, hvorledes det eksisterende strandområde ved Klinten 

kan renoveres og udvides med nye servicefaciliteter, rekreative tilbud samt optimerede 

adgangs- og parkeringsforhold. Samtidig gives der en beskrivelse af, 

hvorledes Langelinie-strækningen kan renoveres, med henblik på at føre 

strandpromenaden tilbage til sin oprindelige stil. 


Skitseforslaget for Klinten indeholder en omlægning af kystbeskyttelsen som i 

dag fremstår nedslidt, ineffektiv og uæstetisk. 

De eksisterende konstruktioner bør fjernes og stranden renses for sten og andre 

effekter. Der kan i stedet etableres en række nye strandøer for at stabilisere den 

nye strand. I dette forslag skydes stranden lidt frem i forhold til den eksisterende 

for at dække eventuelle rester af de eksisterende anlæg og derved sikre en 

høj kvalitet af den nye strand. 

De nye konstruktioner udformes således, at de kan rumme yderligere rekreative 

faciliteter. Dette kan blandt andet sikre, at anlægget kan benyttes hele året. 

Det er af stor vigtighed, at den renoverede strand ved Klinten er optimalt orienteret 

i forhold til de dominerende bølger på stedet, således at behovet for vedligeholdelsesfodring 

reduceres. 

Forslaget indeholder beskrivelse af, hvorledes Langelinie kan bringes tilbage til 

sin oprindelige stil, således at dennes kulturhistoriske værdi bevares, samtidig 

med at der etableres ny belægning, beplantning osv. 

Figur 10-1 illustrerer, hvorledes den eksisterende sandstrand ved Klinten kan 

renoveres, så stranden bliver mere tidssvarende og vil kræve mindre vedligeholdelse. 

. 

68



Figur 10-1 Skitseforslag til en renovering af den eksisterende strand ved Klinten, ikke 

målfast. 

I følgende afsnit er redegjort for strandens designmæssige udformning, nye servicefaciliteter 

og opholdsarealer samt optimerede adgangs- og parkeringsforhold. 



Den eksisterende sandstrand gøres mere rummelig og udvides nogle steder med 

20m ud i fjorden. 

Det er nødvendigt at etablere en række kystbeskyttelseskonstruktioner for at 

stabilisere stranden. Stranden imellem konstruktionerne forventes at få en konkav 

form. 

. 

69



Det foreslås at etablere en række strandøer til at stabilisere den nye strand ved 

Klinten. Strandøerne giver desuden mulighed for at tilføre yderligere rekreative 

tilbud i forbindelse med den nye strandpark. 

Strandøerne er designet således, at der er optimale betingelser for, at sandet kan 

vandre uden om konstruktionerne og derved reducere tabet af sand på dybt 

vand. 

Strandene er designet således, at der er ekstra sand i de enkelte strandlommer i 

begyndelse. Det er en del af dette ekstra sand, som vandrer hen langs stranden. 

Transporten vil reduceres efterhånden som stranden finder sin ligevægtsform. 

Det ekstra sand medtages for at sikre, at der er bedst mulig bølgepåvirkning af 

hele stranden og for at reducere akkumulering af tang og silt i de mere beskyttede 

områder bag konstruktionerne. 

Der er relativt lavvandet ved den eksisterende strand ved Klinten. Det betyder, 

at der skal forholdsvis små mængder sand til at etablere den nye strand. 

Den nye strand anlægges ovenpå den eksisterende strand i form af udlægning af 

nyt rent sand, hvilket vil øge den rekreative værdi af stranden. Det nye sand vil 

således øge højden af stranden med i størrelsesordnen 0 til 1,0m. 

Strandøerne er designet med så lav en topkote som muligt. Det betyder, at de 

faciliteter der etableres på strandøerne skal kunne klare nogen oversvømmelse 








Der kan dog forekomme lokale omlejringer fra den ene strandcelle til den anden, 

som betyder, at der kan være behov for lokal vedligeholdelsesfodring. Tabet 

af sand langs kysten er således relativt upåvirket af længden af stranden. 





0-1000 m 3 /år. 



. 

70



De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner er udformes således, at tendensen 

til akkumulering af tang reduceres. Der er dog betydelige mængder ålegræs 

i området og det er derfor ikke muligt at undgå aflejring af tang på den nye 

strand. 

Det forventes, at mængden af tang, som aflejres på stranden vil være i samme 

størrelsesorden som i dag eller mindre. Den opskyllede tang kan fjernes mekanisk. 


Udløbet fra Rislebækken påvirkes ikke som følge af renoveringen af strandparken 

ved Klinten. 



Den eksisterende bevoksning i overgangen mellem Klinteparken og Stranden 

bevares og forstærkes, så det er med til at understrege indtrykket af, at parken 

strækker sig helt ned til sandkanten og i højere grad bliver en del af strandens 

opholdsarealer. 



Strandøer 

De små strandøer har en diameter på 25 meter i vandlinjen, medens den centrale 

strandø har en diameter på 40 meter. 

Figur 10-2 Snit gennem cirkulær strand-ø, ikke målfast. 

Strandøen nærmest Langelinie udformes, så der er gangforbindelse hertil direkte 

fra Langelinie via en høfde med promenade. Denne bliver derved en naturlig 

. 

71



forlængelse af Langelinie, og udgør et nyt opholds- og udsigtspunkt. Strandøen 

er her udformet med et soldæk, der f.eks. kan indrettes med "solmøbler" af beton, 

der ud over at kunne benyttes til solbadning, også kan være med til at give 

et skulpturelt præg på pladsen. 

På den midterste og største strandø kan der evt. opføres en bebyggelse, der kan 

fungere både som café og iskiosk samt udkigspunkt over fjorden. Desuden kan 

der her indrettes faciliteter til livreddere, og udkigspunktet kan samtidig benyttes 

som livreddertårn med en central placering på stranden. Denne strandø er 

forbundet til Klinteallé af en betonsti, hvilket også gør det muligt for bevægelseshæmmede 

at komme derud. 

For enden af Klinte Allé er ankomsten til stranden angivet som en stor trappe, 

der formidler den stejle overgang ned til stranden, og iscenesætter den uhindrede 

udsigt over fjorden ved ankomst fra Klinte Allé. 

Den sydøstlige strandø er udformet med en bålplads, hvor unge kan samles på 

de lange sommeraftener, samtidig med at det kan blive byens nye samlingssted 

til Sankt Hans. Bålpladsen er udformet som et betondæk med uddybninger i 

midten, hvori der kan laves bål. Langs kanten af strandøen er der mindre trædæk, 

så man kan komme ned og sidde helt tæt ved vandkanten. 

Figur 10-3 Principsnit af strandø indrettet med bålpladser - ikke målfast. 

Stier/høfder 

I dette forslag etableres der en tværgående høfde med promenade, der skaber 

forbindelse på tværs af stranden mellem Langelinie og den vestlige strandø, og 

den vil derfor udgøre et nyt forbindelsesled mellem byen, Langelinie og vandet. 

Figur 10-4 Snit gennem høfde med promenade af beton, ikke målfast 

. 

72



Der kan desuden etableres en beskyttet betonsti mellem Klinteallé og den store 

strandø, hvorpå der kan være en iskiosk/café. Det er også ved denne strandø, at 

der er adgang til et nyt snorkelrev. 

Trappeanlæg 

For enden af Klinteallé kan der anlægges en ny stor trappe, som vil blive den 

primære ankomst til stranden. Trappen kan evt. udformes i beton og træ, så den 

i formsprog og materialer harmonerer med de øvrige anlæg. 

Udsprings-ø 

Øst for stranden kan der placeres en udsprings-ø, i form af en fasttøjret flydeponton. 

Det vil kun være muligt at svømme eller sejle til øen, som ligger placeret 

et stykke fra kysten, for derved at opnå større vanddybder, der giver mulighed 

for udspring. 

Figur 10-5 Udspringsfaciliteter på flydende ø 


Klinteparken kan indgå som en del af strandens bagland, og bearbejdes derfor 

også i dette scenarie med nye legepladser, aktivitetszoner og faste grillpladser i 

den sydvestlige del af parken. De eksisterende græsser og buskbeplantninger i 

områdets sydlige del bevares og forstærkes, så indtrykket af at parken flyder 

sammen med stranden understreges yderligere. 

. 

73



Figur 10-6 Klinteparken giver mulighed for at etablere et bagland for strandparken 

med nye opholds- og aktivitetszoner. 


I dette scenarie gives der forslag til etablering af en ny servicebygning placeret 

på den centrale strand-ø. Bygningen kan indeholde iskiosk og café samt livreddertårn 

med dertil hørende faciliteter. Desuden kan bygningen udformes således, 

at den også kan benyttes som udkigstårn med et smukt vue over fjorden og 

ø-havet. 

I Klinteparken kan det eksisterende toilethus udvides med mulighed for at indrette 

omklædnings- og badefaciliteter til strandens gæster. 

Der foreslås desuden at der i den sydøstlige del af parken (tættest på stranden) 

placeres en ny pavillon, hvor der er mulighed for faste grillpladser med let 

overdækning. 

Figur 10-7 Der kan etableres en ny servicebygning i sammenhæng med parkens eksisterende 

toiletbygning. 

. 

74



10.3.3 Renovering af Langelinie 

En renovering af Langelinie bør gennemføres med respekt for Langelinies dominerende 

træk. Materialer og stil bør udvælges, så den kommer til at fremtræde 

i den oprindelige stil. De karakteristiske kendetegn ved Langelinie er stenglaciset 

ned mod vandet, allé-træbevoksningen af bornholmsk røn samt de lave 

havemure, som udgør en bymæssig grænse og beskytter mod indkig til villabebyggelserne 

langs kysten. 

Stenglaciset 

Afgrænsningen mellem Langelinie og vandet udgøres i dag af et profileret glacis 

befæstet med kløvet granit. Flere steder på strækningen er promenaden blevet 

repareret ved påfyldning af asfalt. Dette skæmmer, og bør fjernes og glaciset 

renoveres, så det igen kan fremstå med dets oprindelige fremtoning. 

Belægning, lys og bænke 

Promenaden er i dag belagt med asfalt og fliser. Flisebelægningen og stenglaciset 

er flere steder adskilt fra hinanden af et bælte af asfalt. Dette skæmmer 

strækningen, og ved en evt. renovering af Langelinie bør man sikre sig, at både 

asfalt og fliser fjernes, så fremtoningen bliver den samme på hele strækningen. 

Belægningstyperne bør vælges ud fra hensyn omkring bl.a. tilgængelighed og 

en visuel fremtræden, der understøtter strækningens karakter og som kan skabe 

flotte overgange dels fra stenglaciset og de grønne områder. Der kan f.eks. arbejdes 

med brug af belægningssten eller tegl i forskellige mønstre (klassisk 

blokforbandt, halvforbandt, sildeforbandt eller evt. harlekinmønster). Overgangen 

mellem belægningssten og glaciset kan evt. markeres af en bred granitsten. 

Belægningen skal kunne modstå nogen bølgepåvirkning og oversvømmelse 

i forbindelse med ekstreme hændelser 

Figur 10-8 Eks. på belægningssten af bredde granitsten lagt i klassisk blokforbandt. 

. 

75



Der er i dag opsat pullertbelysning langs strækningen. Dette passer godt til 

strækningen, da de ikke virker dominerende overfor allé-træbeplantningen. Ved 

en fremtidig renovering af Klinten kan man evt. overveje at supplere disse med 

små spotbelysninger/up-lights, der lyser trækronerne og murene op nedenfra, 

og derved skaber en særlig stemning. 

Figur 10-9 Up-lights, der lyser trækronerne op nedenfra, skaber en intim stemning. 

Der er i dag opsat bænke langs strækningen. En fremtidig renovering bør sikre, 

at placeringen af de eksisterende bænke bibeholdes og at disse suppleres yderligere, 

så der bliver rig mulighed for at sætte sig ned og kigge ud over vandet. 

Beplantning 

I dag findes en allé-træbeplantning af bornholmsk røn langs Langelinie. Promenadens 

tætte asfaltbelægning omkring træerne har flere steder betydet, at 

træerne ikke trives eller helt er gået ud. Desuden er der langs glaciset opstået en 

spredt buskebeplantning af bukketorn, der flere steder skæmmer udsigten over 

fjorden. 

Ved en evt. renovering af Langelinie bør asfalten fjernes og de døde træer erstattes, 

så der etableres en allé-træbeplantning langs hele strækningen. Træerne 

kan enten være bornholmsk røn eller sejlerrøn Der kan evt. veksles mellem at 

have en enkeltrække træer langs landsiden af promenaden, som det eksempelvis 

er tilfældet i dag ved Voigts Minde, dobbeltrække af træer og enkeltrække af 

træer ud mod vandet. Ved nyplantning bør der etableres plantehuller, der dels 

sikrer træerne de optimale livsbetingelser dels sikrer at rødderne ledes ned i 

jorden og derved ikke ødelægger stenglaciset. 

Den eksisterende bevoksning af bukketorn bør fjernes, så kontakten til fjorden 

genoprettes. 

. 

76




Under de givne forudsætninger (6 pers./100 m2) skønnes det, at en renoveret 

strand på ca. 8.000 m2 ved Klinten vil kunne tiltrække omkring 480 besøgende 

i perioder med fuld belægning, og generere et maksimalt parkeringsbehov på 

110 p-pladser. 

Med etablering af et nyt, samlet parkeringsanlæg med 110 pladser vurderes 

parkeringsbehovet for gæster til stranden at være dækket. 

Området ved Klinten rummer i dag kun få parkeringsmuligheder. Det eneste 

større parkeringsanlæg i området er forbeholdt Feriecentrets gæster. Ved Klinte 

Allé findes et mindre anlæg med en kapacitet på ca. 10 p-pladser. Området trafikbetjenes 

fra Østerbrogade og Svendborggade. Det vurderes, at de besøgende 

til Klinten i dag fortrinsvis parkerer langs Østerbrogade og dens tilstødende gade. 

Figur 10-10 Adgangs- og parkeringsforhold for forslag til renovering af Klinten - 


For at forbedre parkeringsforholdene kan det overvejes, at: 

• der etableres et nyt, større parkeringsanlæg med ca. 110 pladser i den 

nordvestlige del af Klinteparken med vejadgang fra Østerbrogade. Det 

. 

77



eksisterende lege- opholdsområde kan genetableres syd for parkeringspladser 

og derved placeres tættere på den nye strandpark. Fra parkeringspladsen 

vil der være direkte adgang til stranden via det eksisterende 

stinet i parken. Stien bør belægges med græsarmering el.lign. så den 

kan benyttes til rednings- og renovationskøretøjer. 

• de eksisterende parkeringspladser ved Klinte Allé kan suppleres med 

flere skråparkeringspladser langs parkens østlige afgrænsning. Dette 

parkeringsareal bør anlægges i græsarmeringssten eller lignende belægning, 

der bevirker at parkeringspladserne indpasser sig i parkens omgivelser 

(ca. 15 p-pladser). 

• Der kan etableres cykelparkering i forbindelse med det nye parkeringsareal 

i Klinte Parken eller for enden af Klinte Allé, der har en central 

placering tæt ved den store ankomsttrappe. 










[kr] 

3. Etablering af sandstrand - E. profil 4 m 250 


Sand_2 m 3 9 000 75 675 000 



Dæksten m 3 1 000 550 550 000 

Filtersten m 3 500 400 200 000 

Geotekstil m² 2 000 30 60 000 

Beton in-situ_1 m² 50 6 000 300 000 

Sand_2 m 3 500 75 37 500 


7. Etablering af stor ø stk 1 

Dæksten m 3 500 550 275 000 

Filtersten m 3 500 400 200 000 

Geotekstil m² 2 000 30 60 000 

. 

78


Beton in-situ_1 m² 110 6 000 660 000 

Sand_2 m 3 1 500 75 112 500 



Betonblok_1 m 3 100 6 000 600 000 

Beton in-situ_1 m 3 25 6 000 150 000 

Filtersten m³ 300 400 120 000 

Geotekstil m² 500 30 15 000 



Betonblok_1 m 3 1 6 000 7 380 

Betonblok_2 m 3 10 12 000 120 240 

Filtersten m 3 20 400 8 000 


Dæksten m³ -20 550 (11 000) 

Filtersten m² -10 400 (4 000) 


13. Etablering af trappe - strandside stk 1 

Betonblok_1 m 3 1 6 000 7 380 

Betonblok_2 m 3 10 12 000 120 000 

Filtersten m 3 15 400 6 000 


Dæksten m³ -15 550 (8 250) 

Filtersten m² -5 400 (2 000) 








Total 



Total : 6 200 000 


Tabel 10-1 Prisoverslag for Projektforslag 2 - udvidet skitseforslag 

. 

79







+/- 650.000 kr. som følge af usikkerheden på dybderne. 





Der er som tillæg til ovenstående skitseforslag udarbejdet en basisløsning - 

Skitseforslag 2A, hvor en del af de nødvendige konstruktioner er erstattet af 

billigere alternativer. 

Basisløsningen omfatter i forhold til det ovenstående forslag følgende: 

• Den store strandø og den østlige lille strandø fjernes. Tværstien ved den 

store strandø fjernes ligeledes. 

• Der opføres 2 bølgebrydere i stedet for 2 af strandøerne. Bølgebryderne 

opbygges som 'høfde uden promenade' der ses nederst på Tegning 7, dog 

kun til kote +1,35m DVR90. Bølgebryderne ligger på langs af stranden og 

er omkring 30-45 m lange. 

• Bølgebryderne i Forslag 2A vil ikke give samme rekreative muligheder, 

som beskrevet for konstruktionerne under Forslag 2. 

Anlægsoverslaget for Skitseforslag 2A ses i Tabel 10-2. 









. 

80



[kr] 




Sand_2 m 3 9 000 75 675 000 



Dæksten m 3 500 550 275 000 

Filtersten m 3 250 400 100 000 

Geotekstil m² 1 000 30 30 000 

Beton in-situ_1 m² 25 6 000 150 000 

Sand_2 m 3 250 75 18 750 


17. Etablering af bølgebryder stk 85 

Dæksten m 3 500 550 275 000 

Filtersten m 3 500 400 200 000 

Geotekstil m² 1 000 30 30 000 

Sand_2 m² 200 75 15 000 



Betonblok_1 m 3 50 6 000 300 000 

Beton in-situ_1 m 3 10 6 000 60 000 

Filtersten m³ 130 400 52 000 

Geotekstil m² 200 30 6 000 








Total 


mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct. 42 957 000 

Total : 3 200 000 

Tabel 10-2 Prisoverslag for Skitseforslag 2A 

. 

81


10.6 Skitseforslag 2B 


Der er som tillæg til ovenstående skitseforslag udarbejdet et Skitseforslag 2B, 

som tager udgangspunkt i en sanering af den eksisterende kystbeskyttelse ved 

Klinten, se Tegning 2B. Forslaget er udarbejdet med fokus på at minimere anlægsomkostningerne. 

De to østligste høfder udbygges, således at de kan holde en bredere strand ved 

Klinten. Den centrale høfde med trædæk forlænges desuden med sten. Endeligt 

fjernes den vestlige badebro og erstattes af en stenhøfde for at holde på sandet. 

De øvrige trækonstruktioner fjernes for at skabe en længere strandlinje og øge 

badesikkerheden. 

Strandbredden ved Klinten øges lidt langs hele strandparken for at sikre en høj 

kvalitet af sandet. 

Anlægsoverslaget for ses i Tabel 10-3. 


[kr] 


Sand_2 m 3 8.000 75 600.000 



22. Forlængelse af eksisterende høfde m 88 

Dæksten m 3 500 550 275.000 

Filtersten m 3 450 400 180.000 

Geotekstil m² 1.100 30 33.000 

Sand_2 m² 100 75 7.500 



Fjernelse af eksisterende beskyttelse - træ m 150 500 75.000 


20. Udbygning af eksisterende høfde - i vand m 33 

Dæksten m 3 200 550 110.000 


21. Udbygning af eksisterende høfde - på land m 24 

Dæksten m 3 100 550 55.000 


Total 

Subtotal før mobilisering mm 1.335.500 

Mobilisering, projektering, tilsyn og uforudset pct. 42 560.910 

Total : 1.900.000 

Tabel 10-3 Prisoverslag for Skitseforslag 2B 



. 

82









. 

83



11 Projektforslag 3: Havnebad 

I det følgende afsnit beskrives forslaget til etablering af et havnebad i tilknytning 

til Havneparken, hvor parken inddrages som bagland for havnebadet med 

rekreative opholdsarealer og aktivitetszoner. Beskrivelsen omfatter disponeringen 

af havnebadet, adgangs- og parkeringsforhold samt forslag til placering af 

nye servicefaciliteter i området. 


Visionen med havnebadet er, at det skal virke som en attraktion, der styrker 

byens muligheder som centrum for friluftsliv og turisme. Havnebadet skal også 

give unikke muligheder for at skabe attraktive tilbud til glæde for hele byens og 

kommunens befolkning. Havnebadet skal i sit udtryk fremstå som et nyt varemærke 

i byen, der kan blive et nyt moderne modspil til byens historiske spir. 

Havnebadet skal bl.a. søge at tilgodese følgende: 

- Funktionsfordeling af anlæg på vand og land. F.eks. attraktiv solbadning 

på land og gode opholdsarealer i umiddelbar nærhed af bassinerne. 

- Anlægsudformning, der både evner at fordele brugere på travle dage 

og koncentrere og dermed intensivere livet på dage med færre besøgende. 

- Koblingsled mellem land og vand. 

- Bevaring af indkigget til den gamle byfront langs Chr. IX´s vej. 

Havnebadet og den tilliggende Fåborg Havnepark skal så vidt muligt sikres et 

liv året rundt. Den intensive badning i sommerperioden vil blive afløst af et 

mindre intensivt off-season brug, hvor landfaciliteterne kommer mere i centrum. 

For at forbedre anlæggets anvendelighed over året kan følgende faciliteter 

eventuelt indarbejdes: 

- Omklædningsfaciliteter for vinterbadere 

- Sauna for vinterbadere - evt. kombineret med omklædningsfaciliteter 

- Nærtliggende depot/garderobemuligheder 

- Særlig aftenbelysning 

. 

84



Adgangsbroerne til bassinerne udføres som faste pælebroer, så der sikres god 

vandgennemstrømning. Småbørnsbassiner skal dog stadig udføres med fast 

bund, hvilket kan etableres med flydebro-løsninger. 

Skitseforslaget vist på Figur 11-1 giver et bud på et bynært havnebad udfor Fåborg 

Havnepark. Forslaget giver desuden et bud på, hvorledes Havneparken 

kan indrettes med nye rekreative rum, der udgør et bagland til havnebadet. 

Figur 11-1 Skitseforslag til et nyt havnebad syd for Havneparken, ikke målfast. 

. 

85



I de efterfølgende afsnit er redegjort for forudsætningerne for havnebadet samt 

for den foreslåede udformning og konstruktion. 


11.2.1 Udformning af havnebad 

Kystprofilet ved Havneparken vurderes at være domineret af sand og silt, og 

der er generelt få sten udfor kysten. Den inderste del af profilet er afskåret af 

stenglaciset langs promenaden. Kystprofilet vurderes at falde jævnt ud mod 

fjorden, hvor vanddybden foran Havneparken er i størrelsesordnen 2,0m til 

3,0m. 

Et havnebad vil med de eksisterende vanddybder ud for Havneparken få en 

langstrakt form ud fra land for at tilgodese børnebassiner på lavt vand og legebassin 

og motionssvømmebassin på dybere vand. Det kan være vanskeligt at 

sikre tilstrækkelig vanddybde til udspring, hvilket betydet at havnebadet får en 

langstrakt form ud i fjorden. 

Den langstrakte form på havnebadet må ikke genere båd-/kajaksejlads fra havnekanalen. 

Havnemolen giver delvist læ for vind of bølger fra vest. 

Den udstrakte brug af pælefunderede gangbroer burde sikre fortsat vandstrømning 

langs kysten og dermed god vandkvalitet. 

11.2.2 Drift og vedligeholdelse af havnebad 

Faaborg-Midtfyn Kommune skal opbygge og sikre en livredderfunktion i havnebadets 

åbningsperiode/-tid. Der må forventes en varierende bemanding på 1- 

3 livreddere afhængigt af antal badende. 

Desuden skal der løbende foretages vedligeholdelse på havnebadet herunder; 

• Oprensning af bassiner for fremmedlegemer m.v. 

• Der er betydelige mængder ålegræs i området og det er derfor ikke muligt 

at undgå aflejring af tang ved havnebadet. Den opskyllede tang kan fjernes 

mekanisk for at forhindre reduceret badevandskvalitet. 

• Oliebehandling af trædæk 

• Efter hårde isvintre kan det være nødvendigt at foretage vedligeholdelse af 

den bærende pælekonstruktion. 

. 

86




Udløbet fra Rislebækken forventes ikke at blive påvirket betydeligt som følge 

af etableringen af et havnebad på pæle foran Havneparken. 

I tilfælde af betydelige tangansamlinger ved Rislebækkens udløb, kan afstrømningen 

fra Sundet reduceres. Sådanne tangansamlingerne bør derfor fjernes 

mekanisk. 



Skitseforslaget omfatter et havnebad med den vestlige yderkant flugtende med 

havnekanalens spunsvæg og den østlige yderkant flugtende med det østlige skel 

i Fåborg Havnepark, så den lige forbindelse mellem Havneparken, Jomfrulågen 

og midtbyen bevares. Udstrækningen i fjorden er givet ved disponeringen af 

bassinerne i havnebadet samt den estimerede vanddybde i området. 

11.3.2 Disponering af bassiner, opholdsarealer samt 


Zoneopdeling 

Hvis alle brugergrupper skal imødekommes, bør havnebadet udføres med følgende 

bassiner, som eventuelt kan kombineres: 

• Småbørnsbassin (0-6 år) med flad og fast bund og vanddybde 0,3m - eventuelt 

med varierende/forskellig vanddybde til max. 0,7 m. Omkring bassinet 

skal være plads til forældre og bassin-området kan eventuelt suppleres 

med en vandlegeplads til leg med spand og skovl. 

• Børnebassin/legebassin med flad og fast bund og vanddybde på 0,9m. Bassin 

til vildere leg med god regulær størrelse - min. 100 m 2 . 

• Svømme- og motionsbassin med fuld vanddybde (uden bund) og gerne 

med regulær svømmedistance i fuld bane, evt. svarende til standard bassindistancer. 

• Udspringsbassin uden fast bund med 1 m, 3 m og eventuelt 5 m platform, 

som i h.t. FINA-svømmebadsregler for udspring medfører minimum vanddybde 

på hhv. 3,2 m, 3,5 m og 3,7 m. Lavvande skal tages i regning i forbindelse 

med dimensioneringen af udspringsfaciliteterne. 

Havnebadet bør inddeles i bade- og opholdszoner for hver bassintype, og adgangen 

skal styres, så man ledes til bassiner med stigende vanddybde, uden at 

børn uforvarende kan hoppe i for dybt bassin. Endvidere skal adgangen være 

kontrollerbar for livredderne, hvilket betyder, at antallet af adgangsveje til havnebadet 

skal minimeres. 

Arealdisponeringen og zoneopdelingen skal samtidigt sikre, at der kan placeres 

et livreddertårn med frit udsyn til alle bassiner - og til fjorden. Livreddertårnet 

skal placeres i den kritiske badezone - ved bassinet med fuld dybde. 

. 

87



Havnebad 

Skitseforslaget omfatter en havnebadsløsning med flydende børnebassiner med 

fast bund langs stenglaciset ved Langelinie og dybere legebassin i forlængelsen 

ud i fjorden. Det er valgt at placere motionssvømmebassinet direkte fra Langelinie 

og ud i fjorden for at få regulær svømmedistance svarende til standard 

50m bassindistance. Motionssvømmebassinet er dog kun forudsat udført med 

bredde 12,5m svarende til ½ standardbredde (5 svømmebaner) for at reducere 

havnebadets omfang. 

Motionssvømmebassinets beliggenhed med start ved småbørnsbassinerne muliggør 

desuden forældre-svømning samtidigt med børnenes leg i småbørnsbassinerne. 

Derfor er småbørnsbassinernes flydebad forudsat udstrakt hen til motionssvømmebassinet. 

For enden af motionssvømmebassinet er der reserveret plads for et udspringsbassin 

med længde min. 9,5 m fra en 5 m lang udspringsplatform i henhold til 

FINA-svømmebadsregler. Trappen til udspringsplatformen er placeret og udformet, 

så den samtidigt kan bruges til siddepladser/hvilepladser med udsigt til 

fjorden. Hulrummet under udspringsplatformen, som er 5 m lang og 12,5 m 

bred, kan evt. anvendes som ekstra depot for livreddere og driftstjenesten. Det 

anbefales at foretage en søopmåling for at bestemme om der kan etableres et 

udspringsbassin med eller uden uddybning. 

Figur 11-2 Adgangen til udspringstårnet er via en bred trappe, der desuden kan benyttes 

som opholdareal med udsigt over fjorden. Livreddertårnet har en 

central placering, og kan fremstå som et fyrtårn, der giver et moderne 

modspil til byens historiske spir. Ikke målfast. 

. 

88



Flydende børnebassin 

Småbørnsbassinerne er forudsat forsynet med flad, fast og ueftergivelig bund. 

Bunden kan være ophængt i flydebroerne eller en integreret del af flydebrokonstruktionen. 

Den faste bund skal kunne rengøres og oprenses. 

Figur 11-3 Småbørnsbassinet bør etableres som en flydeponton med fast bund 

der kan rengøres. Havnebadet på Islandsbrygge. 

Af hensyn til vedligeholdelse og reparation af flydebro-konstruktionen for 

småbørnsbassinerne - samt mulig oprensning af fjordbunden under flydebroen - 

skal det overvejes at udføre den østlige adgangsrampe som en bærende bro eller 

vindebro etc., således at hele flydebadet kan flådes ud under rampen og fragtes 

til ophalerplads/havn. Flydebadet kunne således også opmagasineres under beskyttede 

forhold i vinterperioden. 

Livreddertårn 

Et kombineret livreddertårn og -depot er foreslået placeret i kilen mellem legebassinet 

og motionssvømmebassinet/udspringsbassinet. Tårnet kan udvides til 

at indeholde omklædningsfaciliteter og evt. sauna til brug for livreddere om 

sommeren og vinterbadere i vinterperioden, hvor livredderfunktionen normalt 

ikke anvendes; dette forudsætter en tilsvarende indskrænkning af legebassinet. 

Livreddertårnet kan være et standardtårn fra Trygfonden eller et specialbygget 

tårn, hvor omklædningsfaciliteter og evt. sauna for livreddere og vinterbadere 

kan integreres. 

. 

89



Figur 11-4 Ved at give livreddertårnet og udspringstårnet en særegen udformning, 

kan disse komme til at fremstå som nye fyrtårn i byen. Havnebadet 

på Islandsbrygge 


Skitseforslaget rummer ikke særskilt plads for opholdsarealer på havnebadet 

udover gangbroarealerne, hvor fodgængerpassage dog til stadighed skal være 

sikret. Det er forudsat, at Havneparken bruges som det primære opholdsareal, 

ligesom toiletter og omklædning m.v. er forudsat placeret i Havneparken. Der 

er således heller ikke forudsat etableret større/høje vindafskærmninger på 

gangbroer, men alene demonterbare læsejl el.lign. på rækværker. Dette medfører, 

at havnebadet fremstår enkelt og åbent og sikrer udsigtsforholdene fra Havneparken 

og byen ud til vandet og sammenhængen mellem vand og land forstærkes. 

Havneparken fremstår i dag som en stor græsflade. Denne kunne evt. indrettes 

med en række mindre grønne rum, der kan indrettes med forskellige aktiviteter 

og opholdszoner. Dette kunne bl.a. være beachvolleybane og grillplads. Parken 

bør designes, så der stadig er mulighed for at holde større arrangementer i parken 

og så den visuelle kontakt til byfronten langs Chr. IX´s Vej ikke sløres. 

. 

90



Figur 11-5 Skitseforslaget viser, hvorledes Havneparken kan indrettes med mindre 

grønne rum, med plads til forskellige aktiviteter og opholdszoner. Her 

kan desuden placeres nye servicefaciliteter med WC og badefaciliteter. 


I dette forslag foreslås det, at der kan etableres en ny servicebygning med toiletter 

og omklædningsfaciliteter i tilknytning til Produktionsskolens bygninger i 

den nordvestlige del af Havneparken. Man kan evt. også inddrage en lille del af 

Havneparken umiddelbart syd for bygningerne til formålet. Her vil det også 

være muligt at opføre en lille kiosk. 

Hvis man vælger et specialbygget livreddertårn er der mulighed for at disponere 

dette, så der opstår mulighed for at etablere omklædningsfaciliteter og evt. 

sauna for livreddere og vinterbadere. 


Det vurderes, at havnebadet ved fuld belægning, vil kunne tiltrække omkring 

180 besøgende, og generere et parkeringsbehov på 45 p-pladser. Projektforslag 

. 

91



3 er vurderet ud fra samme principper som strandparkerne, men Havnebadets 

centrale placering vil formodentlig betyde, at flere besøgende vil komme til 

fods, på cykel eller med bus. 

Etableringen af et havnebad vil drage nytte af den allerede eksisterende infrastruktur 

og eksisterende parkeringsforhold. Området trafikbetjenes primært fra 

Banegårdspladsen og Færgevej/Dosseringen, hvor busterminalen også ligger. 

I dette område findes en del eksisterende parkeringspladser, der kan bruges til 

at servicere bilisterne inden for en gangafstand på 2-300m. Besøgende til et 

havnebad vil have følgende parkeringsmuligheder: 

• Havnepladsen nord for Havneparken (ca. 122 p-pladser) 

• P-anlæg ved Pakhuset (ca. 23 p-pladser) 

• P-anlæg langs Færgevej (ca. 33 p-pladser) 

Figur 11-6 Adgangs- og parkeringsforhold for forslag til Havnebad - 


Parkeringsarealer nord for havneparken og arealerne langs Færgevej har i dag 

en kapacitet på 170 p-pladser. Dermed vurderes det, at parkeringsbehovet til 

. 

92



havnebadet vil være indfriet, samtidig med, at de gode parkeringsforhold for 

besøgende på havnen og i bymidten bibeholdes. 

Adgangsforhold til havnebadet 

Under hensyn til højvandsstanden på normalt +1,0 m og 1-årshændelse på 

+1,16 m er havnebadets gangbrodæk forudsat placeret i ca. kote +1,1-1,2 m, 

hvilket kun er lidt under kote på promenaden. Derved sikres tillige gode adgangsforhold 

til havnebadet for handicappede i overensstemmelse med DS 

3028:2001 Tilgængelighed for alle. 

Adgangen til havnebadet forudsættes at ske via en rampe i badets østside med 

aflåselig hegnslåge ved Langelinie. Ekstra rampeadgang kan etableres i badets 

vestside som del af det vestlige gangbrodæk afhængigt af ønsker og krav fra 

livredderfunktionen, politi og redningsvæsen. Herunder bemærkes, at der skal 

sikres særlig aflåselig adgang for ambulance m.v. 

Den østlige adgangsrampe giver direkte adgang til småbørnsbassinerne og sekundært 

til det dybere legebassin og den yderste del af havnebadet, idet der af 

sikkerhedshensyn etableres rækværk og låge med børnesikker låsemekanisme 

mellem småbørnsbassinerne og legebassinet. 

For at lette tilgangen til vandet ved lavvande og middelvande etableres 1,0 m 

bredt repos mod vandsiden i ca. kote +0,5-0,6 m samt 0,5 m brede trappeelementer 

med trinhøjde 0,3 m mellem repos og gangbrodæk - enten langs hele 

reposet eller på afbrudte delstrækninger. Reposet kan endvidere benyttes som 

hvileplads/siddeplads. Endvidere etableres handicaprampe til dette repos i legebassinet, 

og der kan på reposet etableres løftegrej/-kran for handicappedes nedstigning/opstigning 

i bassinet. 

Adgang til de flydende småbørnsbassiner sker via trapperepos samt via bred 

handicaprampe/småbørnsrampe, som hængsles til gangbrodækket. Rampen skal 

kunne løftes af hængslerne ved højvande, da den ellers vil "ride" på kanten af 

flydebadet. 

Da stenglaciset langs promenaden har stejl hældning og med jævn/glat overflade 

kan en høj hegnsafspærring mellem Langelinie og havnebadet forhåbentligt 

undgås som sikring mod offentlighedens adgang udenfor havnebadets åbningstid. 

Havnebadet bør forsynes med rampe til fjorden, som skal kunne bruges af livreddere 

ved eventuelle drukneulykker ude i fjorden. En sådan rampe kan placeres 

ud for livreddertårnet eller i spidsen af havnebadet ud mod fjorden. 

11.3.4 Design, materialer og udførelse 

Figur 11-7 viser et princip-oplæg til et tværsnit for den pælefunderede gangbro. 

Gangbroen er forudsat at være 2,5m bred med trappe/repos på siderne for at 

lette adgangen til bassinerne - samt for at synliggøre de badende fra gangbroen 

og derved mindske udspringsulykker. 

. 

93



Figur 11-7 Principsnit for pælefunderet gangbro, ikke målfast 

Gangbroens bærende elementer er foreslået udført som en rammekonstruktion 

med pæle og vandrette bjælker i egetræ eller tropisk træ, som fra naturens side 

har en erfaringsmæssig gennemsnitlig levetid på min. 30 år i det pågældende 

marine miljø. Øvrigt træværk, som lettere kan udskiftes, udføres i tropisk træ, 

lærketræ eller trykimprægneret fyrretræ, som har en erfaringsmæssig gennemsnitlig 

levetid på min. 15 år i det pågældende marine miljø. 

Gangplanker forsynes med rifler/riller for skridsikring, og træet skal være barfodsvenligt 

(visse tropiske træsorter kan give sylespidse/knivskarpe splinter). 

Flydebroer består af flydeelementer i beton eller andet lettere materiale med 

overbygning af stål eller aluminium og trædæk som på gangbro. Fast bund i 

bassiner er forudsat udført som en stålkonstruktion med træbeklædning som på 

gangbroen. 

Bevægelige ramper til flydebroer er forudsat udført som en stålkonstruktion 

med træbeklædning for at gøre konstruktionen stivere og slankere. 

Udspringsplatformen er forudsat udført med træbeklædning på trappetrin og 

platform som på gangbroen og lodret beklædning med brædder eller plader. 

. 

94



Havnebadet er forudsat forsynet med følgende minimumsudstyr/-inventar: 

- Badetrapper/-stiger pr. 10 m bassinkant. 

- Udvendigt bruserarrangement med 2 stk. brusere. 

- Læhegn/læsejl langs frie yderkanter mod fjorden. 

- Forbudsskilte, sikkerhedsskilte og orienteringsskilte. 


På baggrund af det skitserede projektforslag for havnebadet er der udarbejdet et 

anlægsoverslag baseret på COWI's seneste oplysninger om enhedspriser fra lignende 

havnebadsprojekter i Danmark, se Tabel 11-1. 






[kr] 

Havnebad 

Gangbroer m 3 950 5 000 4 750 000 

Flydebroer m 3 200 2 000 400 000 

Fast bassinbund m 3 70 3 500 245 000 


Bevægelig rampe stk 1 65 000 65 000 

Rækværker lbm 225 800 180 000 

Udspringsplatform stk 1 250 000 250 000 

Livreddertårn stk 1 500 000 500 000 

Belysning sum - - 350 000 

Udstyr/inventar sum - - 150 000 


Total 


mobilisering, projektering, tilsyn og 

uforudset 

pct. 

42 

2 894 000 

Total : 9 800 000 

Tabel 11-1 Prisoverslag for projektforslag 3 

Det bemærkes at pælefunderede gangbroer er dyrere end flydebroer. Anlægsoverslagets 

lave enhedspris for flydebroer forudsætter dog forankring til den 

pælefunderede gangbro. 

. 

95



Den løbende vedligeholdelse på havnebadet vil efter et groft skøn andrage i 

størrelsesordnen 300.000kr/år. Hertil kommer driftsudgifter til livreddere. 


Faaborg-Midtfyn Kommune har anmodet om et groft overslag for en basisløsning 

omfattende en gangbro/badebro fra Langelinie afsluttet med en livredderplatform 

samt en udspringsplatform. 

I forhold til den egentlige havnebadsløsning vil dette svare til den skrå mellemste 

gangbro mellem motionssvømmebassinet og legebassinet samt livredder- og 

udspringsarealet, se Figur 11-8. Den røde stiplede linje viser, hvorledes havnebadet 

alternativt kan udformes. 

Figur 11-8 Skitseforslag 3A 

. 

96



På grundlag af samme enhedspriser som for havnebadet er nedenfor angivet et 

groft overslag for basisløsningen. 


[kr] 

Havnebad 

Gangbroer m 3 570 5 000 2 850 000 


Rækværker lbm 140 800 110 000 

Udspringsplatform stk 1 250 000 250 000 

Livreddertårn stk 1 500 000 500 000 

Udstyr/inventar sum - - 100 000 


Total 


mobilisering, projektering, tilsyn og 

uforudset 

pct. 

42 

1 600 000 

Total : 5 400 000 


Enhedsprisen for gangbroen kan dog blive dyrere for basisløsningen, idet en 

enkeltstående gangbro er mere udsat for bølger og ispåvirkninger m.v. end havnebads-løsningen 

med forbundne gangbroer. Mulig ekstra afstivning i form af 

skråpæle etc. kan således medføre 20-25% prisstigning på enhedsprisen for 

gangbroer, hvilket kan fordyre havnebadet med i størrelsesordnen 1.000.000 kr. 

Dette er ikke medregnet i prisoverslaget ovenfor. 

Den løbende vedligeholdelse på basisløsningen vil efter et groft skøn andrage i 

størrelsesordnen 300.000kr/år. Hertil kommer driftsudgifter til livreddere. 

. 

97



12 Projektforslag 4: Fremskudt strandpark 

Dette projektforslag omhandler etableringen af en ny fremskudt strandpark adskilt 

fra promenaden med en kanal, som strækker sig fra Havnekanalen i vest til 

den Gamle Assistens Kirkegård i øst. 


Ideen bag den fremskudte strandpark er at bevare Langelinies autentiske miljø 

og nære kontakt til vandet samtidig med, at der etableres en ny strandpark. 

De nye fremskudte strande skal orienteres så de vender op mod de dominerende 

bølger. Det medføre, at strandene er så stabile som muligt og vedligeholdelsesomkostninger 

til strandfodring dermed kan minimeres. Samtidig ønskes, at 

strandene får et naturligt udtryk, hvilket betyder, at antallet af kystbeskyttelseskonstruktioner 

skal minimeres. De nødvendige kystbeskyttelseskonstruktioner 

kan med fordel designes således, at de bidrager med rekreative faciliteter til den 

nye strandpark. 

Den nye kanal mellem Havneparken/Langelinie og den fremskudte strand kan 

bidrage til at skabe et varieret og spændende miljø omkring havnen, hvor der i 

forvejen er etableret en kanal. Den forholdsvis brede kanal skaber rolig vand, 

som kan udnyttes blandt andet af roklubben. Der kan desuden skabes mulighed 

for at fortøjer små både i kanalen. 

Sandstrandene er udformet med respekt for eksisterende kvaliteter i området, 

herunder Langelinie-strækningen, vigtige sigtelinjer og forbindelser, rekreative 

områder osv. Sandstranden skal etableres i så lavt et niveau som muligt, så udsigten 

fra Langelinie ikke hindres af den nye strandpark. Det er samtidig vigtigt 

at ny bebyggelse placeres hensigtsmæssigt i forhold til områdets vigtige sigtelinjer 

og forbindelser. Dette gælder især den visuelle kontakt mellem fjorden, 

Havneparken og byfronten. 

Den nye strandpark foreslås indrettet med nye servicefaciliteter, herunder 

WC/bad, omklædning, cafe/kiosk, grillpladser samt faciliteter til livreddere. 

Skitseforslaget vist på Figur 12-1 viser en overordnet disponering af den nye 

fremskudte strandpark. I de følgende afsnit redegøres for strandparkens formsprog, 

indretning, adgangsforhold samt faciliteter. 

. 

98



Figur 12-1 Skitseforslag til en fremskudt strandpark, ikke målfast. 

Der er desuden blevet udviklet et alternativt forslag til en fremskudt strandpark 

langs Langelinie. Forslaget er dog blevet fravalgt af kommunen, se Appendiks 

G. 



Den nye strandpark er fremskudt ca. 20 meter i forhold til den eksisterende 

promenade, hvorved der skabes en kanal med åbent vand. Kanalen er tilstrækkelig 

bred til at forme en markant adskillelse af strandparken og promenaden. 

Strandene skal orienteres optimalt i forhold til de dominerende bølger således, 

at strandene er så stabil som muligt for herved at reducere vedligeholdelsesomkostningerne. 

Den kysttekniske analyse har vist, at bølgeklimaet i Faaborg 

Fjord er domineret at to bølgeretninger; henholdsvis SV og SØ. Den vestlige 

. 

99



del af projektstrækningen omkring Havneparken ligger dog delvist i læ for bølgerne 

fra vestsydvest. Det betyder, at strandene vil skulle orienteres mere mod 

sydøst op mod havnen for at være stabile. For at sikre strandenes stabilitet skal 

der etableres tre konstruktioner, som foreslås opbygget som en krydsning mellem 

strandøer og høfder. Stranden imellem konstruktionerne forventes at få en 

konkav form. 

Strandene er designet således, at der er ekstra sand i de to bugter i begyndelsen. 

En del af det ekstra sand vil med tiden kunne tabes fra strandene. Det ekstra 

sand medtages for at sikre, at der er bedst mulig bølgepåvirkning af hele stranden 

og for at reducere akkumulering af tang of silt i de mere beskyttede områder 

bag konstruktionerne. 

Der er 2,0 til 3,0m dybt udfor Havneparken. Der skal derfor betydelige mængder 

sand/fyld til at skabe en ny fremskudt strand langs Havneparken og Langelinie. 

Den fremskudte strand skal være så lav som muligt for ikke at påvirke udsynet 

fra Langelinie mere en højest nødvendigt. Derudover skal hyppigheden af oversvømmelse 

og overskyl af den fremskudte strand reduceres til et acceptabelt 

niveau. Topkoten af den fremskudte strand er bestemt til +1,70m DVR90. 

Konstruktionerne er også designet med så lav en topkote som muligt. Det betyder, 

at de faciliteter der etableres ovenpå skal kunne klare nogen oversvømmelse 


Det vurderes, at der er mulighed for at finde blød bund foran Havneparken og 

hen mod færgelejet specielt. Det betyder, at der må forventes betydelige sætninger 

af bunden i forbindelse med opfyldningen af den fremskudte strand. Det 

vurderes, at sådanne sætninger ikke vil skabe problemer for selve stranden, da 

sådanne sætninger kan indkalkuleres i det endelige projekt i form af en mindre 

overhøjning af strandopfyldningen. Derimod skal der tages specielle hensyn til 

de sætningsgivende lag i forbindelse med dimensioneringen af de faste konstruktioner. 

Her kan det blive nødvendigt at udskifte den bløde bund eller forbelaste 

bunden før konstruktionerne færdiggøres. 

Der er efter kommunens anmodning blevet foretaget en overslagsmæssig vurdering 

af omkostningerne forbundet med en forbelastning af jorden under den 

vestlige høfde-ø, som har den højeste risiko for at ligge på bløde aflejringer. 

Forbelastningen tænkes udført ved at lave en midlertidig opfyldning med en 

overhøjning på 1,5m som omfatter hele konstruktionens areal. Efter en periode 

på nogle måneder bortgraves det overskydende fyldmateriale som indbygges 

under den nye strand. Herefter kan stenkonstruktionen etableres ovenpå. 

På baggrund af det sparsomme geotekniske datagrundlag der foreligger, må der 

tilskrives en stor usikkerhed på omfanget af en eventuel forbelastning, da udstrækningen 

af eventuelle bløde aflejringer er ukendt. 

. 

100



I forbindelse med en eventuel projektering af en fremskudt strandpark anbefales 

det derfor at lave en geoteknisk undersøgelse. 

Der er risiko for akkumulering af tang i den nye kanal. Tang kan her være til 

gene for roklubben i perioder. I tilfælde af problemer med lugt eller gener for 

sejladsen i kanalen, kan tangen i kanalen fjernes mekanisk. Det forventes at en 

eventuel akkumulering af tang svarer til hvad der i dag findes i havnekanalen. 

Der kan være en tendens til reduceret vandskifte i kanalen langs den fremskudte 

strand. Det vurderes dog ikke, at vandkvaliteten bliver signifikant dårligere 

end i den eksisterende havnekanal. Ifølge kommunen er der ikke udløb til havnekanalen 

fra byen 

Den nye kanal ligger omtrent parallelt med de dominerende vinde fra vest. Dette 

kan medvirke til at øge vandudskiftningen i kanalerne og dermed forbedre 

vandkvaliteten og reducere ophobningen af tang. 

I forbindelse med detailprojekteringen af en fremskudt strandpark anbefales det 

at udføre numerisk modellering af vandudskiftningen i kanalerne i stil med de 

undersøgelser COWI allerede har foretaget omkring Fåborg Marina of Havn. 











0-1000 m3/år. 

Tang som aflejres på stranden kan fjernes mekanisk. 




Udløbet fra Sundet/Rislebækken kommer til at ligge ud til den nye kanal langs 

den fremskudte strand. 

Den nye fremskudte strand vil reducere bølgepåvirkningen af udløbet af Sundet/Rislebækken. 

. 

101



Kanalen vil være forholdsvis bred og dyb i forhold til Sundet/Rislebækken. Det 

vurderes derfor, at afstrømningen fra Sundet ikke påvirkes nævneværdigt af den 

fremskudte strandpark. 

Udløbet fra Sundet/Rislebækken kan være med til at drive en nettostrøm i kanalen 

bag den fremskudte strand og i havnekanalen, som kan forbedre vandudskiftningen 

i kanalen. 

I tilfælde af betydelige tangansamlinger ved Rislebækkens udløb, kan afstrømningen 

fra Sundet reduceres. Sådanne tangansamlingerne bør derfor fjernes 

mekanisk. 



Strandparken etableres som en fremskudt strandpark. Herved dannes en ny kanal 

med en bredde på ca. 20m, der følger den eksisterende kystlinje. Forslaget 

giver mulighed for at friholde så stor en del af Langelinie som muligt. 

Langs den nordlige side af den fremskudte strandø foreslås skråningen generelt 

opbygget uden stenbeskyttelse ind mod kanalen, men dækkes i stedet af siv og 

græs, da bølgepåvirkningen er minimal. 

Stranden mod syd opdeles i to bugter af tre dråbeformede konstruktioner, som 

er en krydsning mellem høfder og strandøer, der alle kan indeholde nye aktiviteter 

og servicefaciliteter. Stranden afgrænses af en betonsti langs hele parken, 

der formidler overgangen til et græsareal til ophold og leg. 

Stranden er forbundet til fastlandet via to broer. Den ene bro giver forbindelse 

til en sti langs Havneparken og derigennem til bymidten. Den anden bro giver 

adgang til det grønne areal ved Dosseringen. 



Høfder 

I dette scenarie arbejdes der med en anden type kystbeskyttelseskonstruktion 

end i de øvrige forslag. Høfderne er brede ud mod havet og snævres ind imod 

kysten, hvor de ender som en sti. Konstruktionerne udføres med et fundament 

af sand med en overflade af beton, så man kan færdes på anlægget. Høfderne 

omkranses af en stenkastning for at beskytte konstruktionen. 

Konstruktionernes langstrakte form og glatte overflade giver mulighed for at 

udnytte høfderne til eksempelvis aktivitetspladser for rulleskøjteløb, skating, 

udsigtspunkt, bålplads mm. 

. 

102



Alle konstruktionerne kan udføres med siddetrapper i beton ned til vandet for at 

understrege kontakten mellem land og vand, se Error! Reference source not 

found.. 

Kanalen 

Ved at fremskyde strandparken i forhold til den eksisterende kystlinje, dannes 

der en ca. 20m bred kanal. Kanalen afgrænses mod land af det oprindelige 

stenglacis langs Langelinie og Havneparken og langs strandparken af en bevokset 

skråning med siv og græs. Der skal etableres en lille skråningsbeskyttelse i 

begge ender af kanalen for at beskytte skråningen mod bølgepåvirkning. 

Figur 12-2 Langs den nye strandpark etableres en ca. 20 m bred kanal, 

Amager Strandpark 

Figur 12-3 Tværprofil i den fremskudte strandpark. Sandstrandens topkote er +1,7m, 

medens Langelinie ligger i kote +1,5 - +2,1m. Strandparken vil således 

ikke hæmme udsigten fra Langelinie betydeligt. 

Kanalen giver mulighed for et roligt farvand, der er oplagt at udnytte til sejlsportsaktiviteter, 

som eksempelvis roning og kajak. Dette kan være med til at 

generere mere liv ved bymidten. 

. 

103



Figur 12-4 Den nye kanal lægger op til sejlsportsaktiviteter, hvor det rolige vand 

giver gode betingelser. 

Stier 

Langs strandparken er der etableret en sti, som giver adgang gennem området, 

og samtidig er med til dele stranden op i en strand-/badezone og en rekreativ 

zone med græs. Stien tænkes udført i in-situ støbt beton og anlægges i en bredde 

af 2-3 meter. Stien skal designes således at den kan modstå oversvømmelse 

af strandøen, samt nogen bølgepåvirkning i forbindelse med ekstreme hændelser. 

Figur 12-5 I dette forslag er der en gennemgående stiforbindelse, der opdeler stranden 

og de grønne opholdsarealer. Amager Strandpark 

. 

104



Figur 12-6 Snit af den gennemgående stiforbindelse 

Snorkel rev 

Der kan i lighed med Forslag 1 og 2 etableres et snorkel rev ud for den østlige 

høfde, for at skabe yderligere rekreativ værdi af strandparken. 


Græsarealet i strandparkens nordøstlige del giver mulighed for et opholdsområde 

til afslapning, beachvolley, legepladser og grillpladser. Samtidig rummer de 

store høfder også plads til opholds- og aktivitetspladser, hvor de hårde betonflader 

giver mulighed for andre typer aktiviteter, som eksempelvis basket og 

skating. 

Figur 12-7 På den vestlige høfde kan der etableres faste bålpladser, som kan blive en 

stor attraktion for byens unge. 

Havneparken er forbundet med strandparken via en broforbindelse og herved 

indgår denne også som en del af strandens bagland. Havneparken bør dog omdannes, 

så den store græsflade opbrydes til mindre grønne opholdszoner, som 

gør parken mere intim og indbydende, samtidig med at der stadig er mulighed 

for at benytte parken til boldspil, marked samt andre pladskrævende aktiviteter. 

. 

105



Figur 12-8 En omdannelse af Havneparken med nye rekreative rum og aktivitetszoner 

kan skabe et attraktivt bagland for strandparken, Aalborg Havnefront. 


Skitseforslaget rummer mulighed for etablering af ny bebyggelse til servicefaciliteter 

på øen. På den centrale høfde er det oplagt at placere et livreddertårn / 

udkigspunkt, da der herfra vil være overblik over hele strandområdet og fjorden, 

se Figur 12-9. 

I forslaget er der desuden disponeret et areal for ophold/leg, hvor der også kan 

etableres faste grillpladser. 

Figur 12-9 Skitseforslaget rummer mulighed for nye opholds- og servicefaciliteter. 

. 

106



12.3.3 Adgangsveje og parkering 

Det vurderes, at en fremskudt Strandpark vil kunne tiltrække op til 560 besøgende 

i perioder med fuld belægning, og generere et parkeringsbehov på 130 

biler. 

Strandens placering tæt på midtbyen bevirker, at stranden har gode adgangs- og 

parkeringsforhold, da stranden kan drage nytte af allerede eksisterende infrastruktur 

og vejadgange. Området vejbetjenes fra Banegårdspladsen, Færgevej 

og Østerbrogade, hvor busterminalen også ligger. 

Figur 12-10 Adgangs- og parkeringsforhold for til fremskud strandpark - 

ikke målfast 

I dette område findes der en del eksisterende parkeringspladser, der kan bruges 

til at servicere bilisterne. Besøgende vil have følgende parkeringsmuligheder 

indenfor en gangafstand på 200-300m: 

. 

107



• Havnepladsen nord for Havneparken (ca. 122 p-pladser) 

• P-anlæg ved Pakhuset (ca. 23 p-pladser) 

• P-anlæg langs Færgevej (ca. 33 p-pladser) 

Det vurderes hermed, at parkeringsbehovet til strandparken vil være indfriet. 

Det er dog vigtigt være opmærksom på, at alle parkeringsarealer er centernære, 

og arealerne formodes derfor også at være godt belagt med besøgende til havnen 

og bymidten. I sådanne situationer kan museet og sund-områdets parkeringsarealer 

inddrages. Afstanden fra museum og sund-området til strandparken 

er ca. 500 meter. 










[kr] 

Etablering af høfde m promenade - sum m 230 


Dæksten m 3 3 000 550 1 650 000 

Filtersten m 3 3 000 400 1 200 000 

Geotekstil m² 7 000 30 210 000 

Sand_1 m 3 14 000 65 910 000 

Beton in-situ_1 m 3 400 6 000 2 400 000 

Betonblok_1 m 3 20 6 000 120 000 



(Her ej med fratrukkede volumener) 

Betonblok_1 m 3 4 6 000 22 140 

Betonblok_2 m 3 30 12 000 360 720 

Filtersten m 3 40 400 16 000 

Geotekstil m² 150 30 4 500 


. 

108


10. Etablering af skråningsbeskyttelse m 40 

Dæksten m 3 200 550 110 000 

Filtersten m 3 200 400 80 000 

Geotekstil m² 400 30 12 000 

Udgravning m 3 50 40 2 000 

Sand_1 m 3 -400 65 (26 000) 


Etablering af fremskudt strand med sti - sum 320 

Sand_1 m 3 90 000 65 5 850 000 

Udgravning m 3 1 000 40 40 000 

Betonblok_1 m 3 160 6 000 960 000 

Beton in-situ_1 m 3 200 6 000 1 200 000 

Filtersten m 3 1 000 400 400 000 

Geotekstil m² 1 500 30 45 000 

Muld m 3 500 200 100 000 

Græs m² 2 500 5 12 500 


Forbelastning 

Sand_1 m 3 6 000 65 390 000 

Flytning af sand m 3 7 000 120 840 000 

Ral m 3 80 350 28 000 


Total 



Total : 24 000 000 


Tabel 12-1 Prisoverslag for projektforslag 4 - udvidet skitseforslag 









. 

109




Der er som tillæg til det ovenstående skitseforslag udarbejdet et anlægsoverslag 

for en basisløsning- Skitseforslag 4A. 

Basisløsningen omfatter i forhold til det ovenstående forslag følgende: 

• De tre dråbeformede konstruktioner fjernes 

• Stranden stabiliseres i stedet af 3 almindelige høfder uden promenade, se 

Tegning 7. Konstruktionerne har samme afrunde udformning som de dråbeformede 

konstruktioner. 

Anlægsoverslaget ses i Tabel 12-2. 

Der er nogen usikkerhed op dybderne langs projektstrækningen. Usikkerheden 








. 

110


Arbejde Enhed Mængde Enheds-pris 

[kr] 

18. Etablering af høfde u. promenade m 215 



Dæksten m 3 2 000 550 1 100 000 

Filtersten m 3 2 000 400 800 000 

Geotekstil m² 4 000 30 120 000 

Sand_1 m 3 3 000 65 195 000 


10. Etablering af skråningsbeskyttelse m 40 

Dæksten m 3 200 550 110 000 

Filtersten m 3 150 400 60 000 

Geotekstil m² 400 30 12 000 

Udgravning m 3 50 40 2 000 

Sand_1 m 3 -300 65 (19 500) 


Etablering af fremskudt strand med sti - sum 350 

Sand_1 m 3 98 000 65 6 370 000 

Udgravning m 3 1 000 40 40 000 

Betonblok_1 m 3 175 6 000 1 050 000 

Beton in-situ_1 m 3 220 6 000 1 320 000 

Filtersten m 3 1 000 400 400 000 

Geotekstil m² 1 000 30 30 000 

Muld m 3 500 200 100 000 

Græs m² 2 500 5 12 500 


Forbelastning 

Sand_1 m 3 3 000 65 195 000 


Total 



Total : 16 900 000 


. 

111



13 Samlet konsekvensvurdering 

Udvælgelsen af placering og udformning af en ny strandpark eller havnebad i 

Faaborg bør tage udgangspunkt i en helhedsorienteret betragtning, dels i forhold 

til den igangværende planlægning i Faaborg-Midtfyn Kommune og dels i 

forhold til en konsekvensvurdering med henblik på nedenstående forhold: 

- Rekreative faciliteter 

- Kvaliteten af stranden 

- Påvirkning af eksisterende anlæg 

- Påvirkning af udløbet fra Sundet / Rislebækken 

- Badevandskvalitet 

- Adgangsforhold og parkering 

- Sikkerhedsforhold til lands og til vands 

- Planforhold og påvirkning af kystkulturmiljø 

- Anlægsøkonomi 

- Vedligeholdelsesomkostninger 

- Synergi i forhold til andre kultur og service tilbud 

I beskrivelsen af de fire projektforslag samt appendiks er de ovenstående forhold 

blevet beskrevet. Tabel 13-1 viser en oversigt over de væsentligste forhold, 

der vedrører hvert af de fire projektforslag, se også tegningerne i Afsnit 

16. 

. 

112


Plan 

Skitseforslagets 

størrelse (m 2 ) 

Forslag 1 

Strand langs 

Langelinie 

Rekreative faciliteter Der skabes en lang 

sandstrand med en 

række konstruktioner 

med forskellige rekreative 

faciliteter: Strandpark, 

promenade, 

marina, strandcafe, 

udkigspunkt, bålplads 

Kvaliteten af 

stranden 

Påvirkninger af 

eksisterende anlæg 

Forslag 2 


Renovering af Klinten 

Forslag 3 

Havnebad 

ca.32.000 m 2 ca.10.000 m 2 ca. 4.000 m 2 

Anlægget kan anvendes 

hele året døgnet 

rundt. 

Der skabes en lang 

strand af god kvalitet. 

Etablering af nedgange 

til stranden vil påvirke 

stenglaciset. 

Der kan være enkelte 

udløbsledninger, som 

skal lægges om. 

De eksisterende høfder 

og kystbeskyttelseskonstruktioner 

ved 

Klinten skal fjernes. 

Legeplads skal evt. 

genetableres et andet 

sted for at skabe plads 

til bedre parkeringsforhold. 

De eksisterende badebroer 

på projektstrækningen 

fjernes. 

Der skabes en kort 

sandstrand med en 

række konstruktioner 

med forskellige rekreative 

faciliteter: Strandpark, 

strandcafe, udkigspunkt, 

bålplads 



rundt. 

Der skabes en kort 

strand af god kvalitet. 

De eksisterende høfder 

og kystbeskyttelseskonstruktioner 

skal 

fjernes. 

Legeplads skal evt. 

genetableres et andet 

sted for at skabe plads 

til bedre parkeringsforhold. 



fjernes. 

Dette areal udgøres 

hovedsageligt af Havneparken, 

der udgør 

havnebadets bagland. 

Der skabes et havnebad 

med svømmebassiner 

samt et udkigspunkt. 

Anlægget benyttes 

primært om sommeren 

i havnebadets åbningstid, 

men kan udbygges 

til vinterbadere. 

Der skabes ingen 

strand. 

Etablering af nedgang 

til havnebadet vil påvirke 

stenglaciset. 



fjernes. 

Forslag 4 

Fremskudt strand 

ca. 12.000 m 2 

Der skabes en mellemlang 

sandstrand med 

en række konstruktioner 

med forskellige 

rekreative faciliteter: 

Strandpark, promenade, 

strandcafe, udkigspunkt, 

bålplads. 



rundt. 

Der skabes en mellemlang 

strand af god 

kvalitet. 

Etablering af broer 

med adgang til den 

fremskudte strandpark 

vil påvirke stenglaciset 

indirekte. 



fjernes. 

. 

113


Påvirkning af udløb 

fra Rislebækken 

Badevandskvalitet Der kan forekomme 

aflejring af tang. 

Adgangsforhold og 

parkering 

Ingen Ingen Begrænset. I tilfælde af 

betydelige tangansamlinger 

ved Rislebækkens 

udløb, kan afstrømningen 

fra Sundet 

reduceres. Sådanne 

tangansamlingerne 

bør derfor fjernes mekanisk. 

Eksisterende forurenings 

kilder stoppes. 

Det er vurderet, at 

parkeringsbehovet er 

ca. 360 pladser 

(3 pers/bil). 

Det vurderes, at parkeringsbehovet 

kan indfries 

med de parkeringspladser, 

der allerede 

er i området. På 

særligt gode stranddage 

må der dog forudseskapacitetsproblemer 

indenfor nærområdet 

- specielt i butikkernes 

åbningstid. 

Adgangsforhold er 

generelt gode, men 

områdets midterste del 

er mindre tilgængelig 

for kørende, idet der 

ikke umiddelbart findes 

større samlede parkeringsarealer 

i området. 

Sikkerhedsforhold Den yderste del af 

strandprofilet er stejlt. 

Planforhold og påvirkning 

af kystkulturmiljø 

Der skal etableres 

skilte vedrørende potentielle 

fare og redningsudstyr. 

Det vurderes at anlægget 

forudsætter 

udarbejdelse af: 

• lokalplan og 

kommuneplantillæg 

• miljøvurdering af 

plan (evt.) 

• VVM-redegørelse 

Der kan forekomme 







(3 pers/bil). 


vil kunne 

dækkes, hvis der etableres 

et nyt parkeringsanlæg 

i Klinteparkens 

nordvestlige del. 

Adgangsforholdene til 

området er gode. 

Den yderste del af 











plan (evt.) 










(3 pers/bil). 


vil kunne 

indfries. 

Det vurderes samtidig 

at de gode parkeringsforhold 

for besøgende 

på havnen og i bymidten 

bibeholdes. 


området er gode 

Anlægget skal aflåses 

uden for åbningstid og 

ellers være under opsyn 

af livreddere. 










plan (evt.) 


Begrænset. I tilfælde af 

betydelige tangansamlinger 

ved Rislebækkens 

udløb, kan afstrømningen 

fra Sundet 

reduceres. Sådanne 

tangansamlingerne 

bør derfor fjernes mekanisk. 








(3 pers/bil). 


vil kunne 

indfries. 

Det vurderes samtidig, 

at de gode parkeringsforhold 

for besøgende 

på havnen og i bymidten 

ikke kan opretholdes 

på gode stranddage. 

I spidsbelastningssituationer 

kan Faaborg 

Museum og i 

Sundområdets parkeringsarealer 

inddrages. 


området er gode. 

Den yderste del af 











plan (evt.) 


. 

114


Hertil kommer: 

• Tilladelse fra 

Kulturarvsstyrelsen 

pga. beskyttelseszoneromkring 

Ploughs 

Skanse og Hellig 

Kors Kilde til 

etablering af ny 

parkering i Klinte 

Parkens nordvestlige 

del, flytning 

af legeplads 

og selve strandanlægget. 

Det 

vurderes, at disse 

ændringer næppe 

vil indvirke negativt 

på oplevelsen 

af fortidsminderne. 

• Udformningen 

skal vurderes 

imod de kulturmiljømæssigeinteresser 

langs Langelinie. 

• Afklaring omkring 

eks. bade- og bådebroer 

og slæbesteder 

mht. 

ejer/brugsrettighe 

der, samt i hvilket 

omfang anlæggene 

er godkendte 

eller kan lovliggøres. 

Anlægsomkostninger Skitseforslag 1: 

22 mio. kr. +moms 

Skitseforslag 1A: 


Skitseforslag 1B: 

8.2 mio. kr. + moms 





pga. beskyttelseszoneomkring 

Hellig Kors 

Kilde til etablering 

af ny parkering i 

Klinte Parkens 

nordvestlige del, 

flytning af legeplads 

og selve 

strandanlægget. 

Det vurderes, at 

disse ændringer 

næppe vil indvirke 

negativt på oplevelsen 

af fortidsmindet. 

Skitseforslag 2: 

6,2 mio. kr. +moms 







skal vurderes 


langs Havneparken. 

Det 

vurderes, at 

strækningen 

langs Havneparken 

ikke indgår i 

den samme stærke 

visuelle sammenhæng 

mellem 

land og by, som 

det er tilfældet 









pga. beskyttelseszoneomkring 

Ploughs 

Skanse til etablering 

af ny parkering 

ved strandanlægget. 

Det vurderes, 

at disse 

ændringer næppe 

vil indvirke negativt 

på oplevelsen 

af fortidsmindet. 


skal vurderes 


langs Langelinie 

og Havneparken. 

Det vurderes 

at strækningen 

langs 

Havneparken ikke 

indgår i den 

samme stærke 

visuelle sammenhæng 

mellem 

land og by, som 

det er tilfældet 


• Afklaring omkring 

eks. bade- og bådebroer 

og slæbesteder 

mht. 

ejer/brugsrettighe 

der, samt i hvilket 

omfang anlæggene 

er godkendte 

eller kan lovliggøres. 





. 

115


Vedligeholdelsesomkostninger 

Synergi i forhold til 

andre kultur- og service 

tilbud 


Der kan måske være 

behov for strandfodring 

hvert 3-5 år og mindre 

reparationer af stenkonstruktioner 

og belægning 

efter isvintre. 

0- 50.000 kr./år 


Det forventes, at der 

skal sandfodres hvert 

3. eller 5. år 

400.000 kr./år 

Bynær placering. Parkerne 

langs strækningen 

vil indgå som en 

del af strandparkens 

bagland. Den nordligste 

del ligger tæt på 

bymidten med de kultur- 

og servicetilbud, 

der findes her. 

Skitseforslag 2, 2A og 

2B: 






og belægning 


0- 50.000 kr./år 

Klinte Parken og Feriecenter 

Klinten. 

Det kan være behov 

for vedligeholdelse af 

pælekonstruktionen 


ca. 300.000 kr./år 

Central placering med 

let adgang til sports- 

og svømmehal m.m. i 

Sundområdet, Faaborg 

Kunstmuseum, evt. 

Helios Kulturhus (under 

planlægning), havnen, 

roklubben og 

detailhandel 





og belægning 


0- 100.000 kr./år 

Central placering med 

let adgang til sports- 

og svømmehal m.m. i 

Sundområdet, Faaborg 

Kunstmuseum, evt. 

Helios Kulturhus (under 

planlægning), havnen, 

roklubben og 

detailhandel 

Tabel 13-1 Sammenligning af de fire projektforslag ud fra de opstillede parametre. 

. 

116


14 Konklusion 

14.1 Byplanmæssig vurdering 


Set fra en overordnet byplanmæssig synsvinkel er der flere faktorer, der bør 

være afgørende i forhold til vurderingen af de enkelte projektforslag. 

For det første kan en bynær placering af et havnebad eller en fremskudt strandpark 

centralt i bymidten give et betydeligt bidrag til at understøtte Faaborg bymidte, 

som et attraktivt handels- og oplevelsesområde på Sydfyn, hvor strøgmiljøet, 

sports- og svømmehal m.m. i Sundområdet, Faaborg Kunstmuseum, 

havnen og roklubben ligger lige i nærheden. Samtidig kan en placering tæt på 

Havneparken og midtbyen i højere grad tænkes sammen med andre aktivitetsmuligheder 

være med til at ”løfte” hele området. 

På den anden side kan en renovering eller udbygning af stranden ved Klinten, 

hvis det foreslåede parkeringsanlæg i parkens nordvestlige del etableres, tilbyde 

gode parkerings- og adgangsforhold. Samtidig bygges der videre på et eksisterende 

strandmiljø, der gennem flere årtier har udgjort Langelinies sydøstlige 

ankerpunkt. 

Projektforslagene bør vurderes i forhold til de gældende planforhold generelt 

og i forhold til de kystkulturmiljømæssige interesser langs Havneparken og 

Langelinie i særdeleshed. I den forbindelse vurderes det, at både placering af en 

strand langs Langelinie og til dels den fremskudte strandpark samt havnebadet 

vil have en visuel påvirkning af strandpromenaden, og at denne derved vil ændre 

karakter. I den forbindelse opfordres kommunen til at gøre sig klart, i hvilket 

omfang disse interesser skal have betydning i forhold til en evt. kommende udbygning 

af en strandpark eller et havnebad i Faaborg. 

Det kan overvejes at lave en række 3D visualiseringer af de forskellige skitseforslag 

for på den måde at give det bedst mulige grundlag for vurdering af projektets 

påvirkning af området. I den forbindelse skal det nævnes, at COWI kan 

levere sådanne 3D visualiseringer. 

Det anbefales under alle omstændigheder, at der indledes en tidlig dialog med 

Miljøcenter Odense og Kystdirektoratet. 

Tilgængeligheden for kørende, cyklister og gående er ligeledes et vigtigt elements. 

Adgangs- og parkeringsforholdene til de enkelt projektforslag er gene- 

. 

117



relt gode, dog vurderes det, at den midterste del af en evt. strand langs Langelinie 

vil være mindre tilgængelig for bilister, da der ikke findes eller er mulighed 

for at etablere større, sammenhængende parkeringspladser i området. Samtidig 

vurderes det, at Østerbrogade vil blive yderligere belastet, og at man vil skulle 

acceptere parkering langs Østerbrogade og evt. dens tilstødende veje. 

Det er vigtigt at understrege, at metoden til vurdering af parkeringsbehovet, 

skal betragtes som et skøn. Metodisk tages der udgangspunkt i de enkelte projektforslags 

størrelser, de nuværende parkeringsarealers belægningsprocenter, 

muligheden for dobbeltanvendelse samt sandsynligheden for, at de skitserede 

projektforslag opnår fuld belægning. Det anbefales, at der gennemføres en mere 

udførlig analyse i forbindelse med en evt. projektrealisering. 

14.2 Kystteknisk vurdering 

Set fra en kystteknisk vinkel er alle løsningsforslagene bæredygtige. 

Strandene i Skitseforslag 1, 1A, 2, 2A, 2B, 4 og 4A er alle relativt stabile, når 

der etableres en række kystbeskyttelseskonstruktioner. 

De foreslåede kystbeskyttelseskonstruktioner som er en del af Forslag 1, 2 og 4 

bidrager alle med rekreative faciliteter, der giver anlægget en parklignende karakter. 

Disse løsninger er dog også de dyreste. 

Anlægsomkostningerne kan reduceres noget ved at vælge en basisløsning med 

konventionelle høfder eller bølgebrydere, som forslået under Forslag 1A, 2A, 

2B eller 4A. Konstruktionerne vil dog ikke i sig selv bidrage med rekreative 

muligheder. Det vil også betyde, at den ny strand i mindre grad vil have karakter 

af en park. 

Endelig kan kommunen vælge at etablere en lang ubeskyttet sandstrand langs 

Langelinie, som beskrevet for Forslag 1B. Dette betyder dog, at stranden vil 

være ustabil og derfor vil være udsat for erosion i fremtiden. Vedligeholdelsesindsatsen 

er derfor betydelig større for Forslag 1B. 

Længden af stranden varierer forslagene imellem, hvilket afspejler sig i anlægsomkostningerne. 

Dertil skal det siges, at prisen per løbende meter strand er 

billigst ved Klinten, hvor vanddybden og derved sandfodringsmængderne er 

mindst. Den lange strand langs Langelinie ligger midt imellem, eftersom topkoten 

er reduceret for at minimere påvirkningen af Langelinie og samtidig er 

vanddybden foran glaciset begrænset. Den fremskudte strandpark er den dyreste 

løsning per meter strand, da den ligger på lidt større vanddybder og samtidig 

skal have en højere topkote end stranden langs Langelinie. Fordelen ved den 

fremskudte strand er, at den ligger tæt på bymidten og samtidig har minimal 

indvirkning på Langelinie. 

Om der skal etableres et havnebad eller en strandpark er en smags sag. Disse to 

typer anlæg lader sig ikke direkte sammenligne. Havnebade er dog generelt mere 

egnede på lokaliteter med stor vanddybde, hvor strandparker er mere veleg- 

. 

118



net i forbindelse med lavere vanddybder. Der er nogen usikkerhed i forbindelse 

med de aktuelle vanddybder ved Havneparken, men det vurderes at begge løsningsmodeller 

er teknisk forsvarlige ved Havneparken. 

Generelt er det en fordel at lave en lang sammenhængende strand. Sandet kan 

herved vandre mellem de enkelte strandbugter, hvilket reducerer det relative tab 

af sand. Den lange strand langs Langelinie vil beskytte det eksisterende stenglacis 

mod bølgepåvirkning. Den lange strand langs Langelinie ændrer i sig 

selv ikke på den eksisterende promenade og det eksisterende glacis. Det er således 

primært en visuel påvirkning, som dog er forsøgt minimeret ved at reducere 

højden af den lange strand. 

Der er i Skitseforslag 1, 1A og 1B vist en strand ved Langelinie på 880m i 

længde. Ved at flytte den nordvestlige høfde mod sydøst kan man eventuelt reducere 

strandens længde, den nødvendige sandmængde og anlægsomkostningerne. 

14.3 Opsummering 

Overordnet set kan de enkelte projektforslag vurderes ud fra dels en byplanmæssig 

vinkel og en kystteknisk vinkel. Set ud fra disse betragtninger har hvert 

skitseforslag sine fordele og ulemper. 

Den tekniske sammenligning af projektforslagene giver ikke et entydigt svar 

på, hvilket projektforslag, der er det bedste for Faaborg Kommune. 

Det anbefales derfor, at kommunen foretager en vægtning af de enkelte parametre 

for at kunne lave den endelige sammenligning og prioritering af de opstillede 

løsningsforslag. 

Et detailprojekt for et anlæg i Faaborg kan herefter optimeres ud fra kommunens 

målsætning og der kan desuden indarbejdes elementer fra flere af skitseforslagene. 

Yderligere er der mulighed for at justere størrelsen samt placeringen 

af det foretrukne anlæg. 

. 

119


15 Reference 


Ref. /1/ Kort of Matrikelstyrelsen (2008). Den Danske Havnelods 

Ref. /2/ Kystdirektoratet (2007). Højvandsstatistikker2007 

Ref. /3/ Hurdle and Stive (1988) Revision of SPM1984 Wave Hindcast Model 

to Avoid Inconsistencies in Engineering Applications.Coastal Engineering 

12. 

Ref. /4/ Mangor K. (2004) Shoreline Management Guidelines. DHI 

Ref. /5/ CIRIA/CUR (1991) Manual on the Use of Rock in Coastal and Shoreline 

Engineering CIRIA Special Publication 83/CUR Report 154, 

1991 

Ref. /6/ Herbsgaard, Sloth and Juhl (1998) Wave Overtopping of Rubble 

Mound Breakwaters. Coastal Engineering Conference (ICCE). Co 

penhagen 

Ref. /7/ COWI (2008) Faaborg Havn,Geoteknisk undersøgelsesrapport. Rapport 

nr. 1. 65206-A-136.1 

Ref. /8/ Larsen Gunner (2002) Geologisk set: Fyn og Øerne. Udgivet af det 

daværende Fyns Amt, skov og Naturstyrelsen og Geografforlaget, 

april 2002 

Ref./9/ Komar P.D (1998) Beach Processes and Sedimentation. 

Prentice Hall 

Ref./10/ Friluftsrådet (2008) Strandsikkerhedsrapport 2008. 

Ref./11/ Aage Fasmer Blomberg (1956) Faaborg Bys Historie, bind II: 1750- 

1912, Faaborg Byhisttorisk Arkiv, Faaborg, 1956. 

. 

120


16 Tegninger 


. 

121

Udarbejdelse af projektforslag for strandpark eller havnebad ved ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?