DIMITTENDERNE KOMMER! - Arkitektforbundet

8
En tilstandsrapport fra Aarhus
Arkitektskolen Aarhus: Inden for de seneste år har arkitektskolen i den jyske hovedstad været
under stadig forandring. Arkitektskolen Aarhus er langt fremme med planen om at bygge en
helt ny skole på Pier 2, og det handler om meget mere end en ny studieordning eller en ny
grafisk identitet. ARKFOKUS har taget temperaturen midt i en afgangstid.
Af Thomas Dickson, lektor ved Center for Designforskning, Arkitektskolen Aarhus
I maj måneds sommersol - i gården mellem gamle bindingsværksbygninger
- gennemgås de sidste projekter under åben
himmel. Men en dag - måske inden så længe - kan det meget
vel være overstået med de gamle romantiske, men også noget
upraktiske omgivelser. For Arkitektskolen Aarhus arbejder
ihærdigt på at få bygget en ny skole på kajen ved Pier 2. Planerne
er allerede godt på vej gennem det kommunale system.
Der er udskrevet en prisopgave om fremtidens skole blandt
ansatte og studerende, og en hel dag i maj blev al undervisning
suspenderet til fordel for en brainstorming- og temadag, hvor
alle på skolen var inviteret til at komme med deres bidrag.
Og det handler om meget mere end, at der skal opføres nye
bygninger til Arkitektskolen; byggeriet skal også rumme Ingeniørskolen
plus et levende innovationsmiljø og en lang række
kreative virksomheder, feks. tegnestuer og designfirmaer.
ARKITEKT-TYPER I STØBESKEEN
Planerne om en ny skole er på en måde et symbol på de nye
tider, der gælder for hele arkitektuddannelsen. En ny type
arkitekter er i støbeskeen lige nu, og bla. er den meget omtalte
Bologna-aftale ved at blive implementeret i disse år. Den betyder
- meget kort sagt - at arkitektuddannelsen, som alle andre
universitære uddannelser, skal deles op i et treårigt bachelorforløb
og en toårig kandidat-overbygning. Det gør det muligt
at sammenligne uddannelserne over hele Europa, og det baner
vejen for, at de studerende kan skifte imellem dem.
Når man ændrer på en langvarig uddannelse, så går der i
sagens natur et godt stykke tid, inden resultaterne af de nye tiltag
bliver synlige. På Arkitektskolen Aarhus er der endnu et par
år til, at de første kandidater fra den nye ordning springer ud
i erhvervslivet, så vi kan vurdere, hvor gode de er og vil blive
i fremtiden. Men et smugkig på de første bachelorer gør det
muligt allerede nu at få en pejling af, i hvilken retning det vil gå.
SOLIDT FUNDAMENT
Når disse linier læses, er de første bachelorer efter den nye
studieordning blevet færdige. Og alt tyder på, at de har fået
et solidt fagligt fundament for at kunne studere videre - hvad
enten det sker på Arkitektskolen Aarhus, en anden arkitektskole
eller måske på en helt anden slags uddannelse? For
bachelor-uddannelsen i Århus er en generel arkitektur-bachelor
med fokus på arkitekturen, men de studerende kan også vinkle
deres forløb en smule efter deres personlige interesser, så de
feks. kan arbejde med planlægning, design eller begge dele i to
af de i alt seks semestre.
En af overraskelserne ved den ny opbygning af arkitektstudiet
er, at relativt mange af de første bachelorer har valgt at søge
orlov efter afslutningen af de første tre års studier. De opfatter
det mao. som om de nu har afsluttet en uddannelse med en
egentlig eksamen, og de mener derfor, at det er et helt naturligt
tidspunkt at tage en pause i studierne for at arbejde, rejse lidt
eller måske gå i praktik.
EUROPÆISK ROTATION
Endnu er der ingen, der ved, hvor mange af dem, der rent faktisk
vender tilbage til Arkitektskolen Aarhus. Eller hvor mange,
der efterfølgende søger ind et andet sted. På den konto kan der
også komme nye kandidatstuderende udefra, men ét er dog
sikkert: Der er tale om en helt ny situation, der ikke bare er et
århusiansk fænomen - men en problematik, som mange tilsvarende
skoler rundt omkring i Europa befinder sig i her og nu.
Også på andre områder kræver den nye studieordning en
vis portion tilvænning, både af lærerne og de studerende. For
samtidigt med at studiet organiseres på en anden måde, skal
det videnskabelige for alvor introduceres i studiemiljøet under
overskriften “forskningsbaseret undervisning„. Det er en øvelse,
der ikke går helt stille af. Mange lærere har deres styrke i
praksis, som de ofte refererer til i den daglige undervisning. De
skal til at vænne sig til at undervise på en anden måde, men
også blandt de studerende kan spores en anelse skepsis.
PROCES OG FAGLIGHED
Den nye studiepraksis er mere orienteret i retning af en faglighed,
hvor de studerende skal lære metoder og selv sætte
deres uddannelse og faglighed sammen - og mindre rettet mod
en specifik arkitektonisk praksis, som de kan genkende hos
bestemte lærere og professorer. Fokus er ikke længere helt så
meget rettet mod det arkitektoniske værk som på den proces,
der skal bruges for at udvikle gode og brugerorienterede arkitektoniske
løsninger.
Sagt på en anden måde, så er arkitektstudiet for alvor på vej
væk fra den gamle mesterlære, hvor kandidaterne i grelle