17.07.2013 Views

DIMITTENDERNE KOMMER! - Arkitektforbundet

DIMITTENDERNE KOMMER! - Arkitektforbundet

DIMITTENDERNE KOMMER! - Arkitektforbundet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

12

Integreret design i Aalborg

Tværfaglighed, teori og teknik: På Institut for Arkitektur & Design på Aalborg Universitet kobles

formgiverens kompetencer sammen med civilingeniørens tekniske viden og akademiske

fag som videnskabsteori og samfundsvidenskab. Resultatet er integreret design.

Af Charlotte Jul

Aalborg Universitet er det eneste universitet i landet med et

Institut for Arkitektur & Design. Men hvad dækker uddannelsen

egentlig over?

De studerende på Institut for Arkitektur & Design bliver

ifølge studieleder Hans Kiib: civilingeniører med speciale i arkitektur,

industriel design, urban design eller digital design.

I de fleste andre lande er det almindeligt, at designere og formgivere

uddannes på forskellige skoler. I mange år har opgaven i

Danmark alene hvilet på arkitekt- og designskolernes skuldre,

men siden 1997 har Aalborg Universitet kunnet tilbyde en

alternativ uddannelse af designere og formgivere. Her får cilvilingeniør-uddannelsen

en akademisk dimension kombineret

med teknisk viden. En af universitetets kæpheste er den pædagogiske

målsætning: problembaseret undervisning, som i korte

træk går ud på at løse projekter i teams. Og netop gruppearbejde

er en af hjørnestenene i den pædagogiske model, som

Aalborg Universitet deler med RUC.

”Gruppearbejdet fungerer rigtig godt

på 3. semester, og vi er stolte af at

have danmarksrekord i gennemførings-

procent. Aalborg Universitet har kun

10-15% frafald, hvilket i høj grad skyl-

des den sociale og faglige forpligtelse

de studerende imellem.”

“Vi har stor succes med den pædagogiske model, fordi de studerende

lærer at arbejde i teams, som er et vilkår på alle større

arbejdspladser i dag. Grupperne er obligatorisk sammensatte

på 1. semester, hvilket giver de studerende en oplevelse af, hvad

det vil sige at arbejde sammen med folk, som de ikke selv har

valgt - og at det faktisk kan lade sig gøre at få gruppen til at

fungere. Gruppearbejdet fungerer rigtig godt på 3. semester, og

vi er stolte af at have danmarksrekord i gennemføringsprocent.

Aalborg Universitet har kun 10-15% frafald, hvilket i høj grad

skyldes den sociale og faglige forpligtelse de studerende imellem,„

fortæller Hans Kiib.

- Hvad har dine studerende med i rygsækken?

”På Aalborg Universitet har vi opbygget et stærkt forskerteam

af kompetencer inden for formgivning, teknik og humaniora.

En af vores faglige kæpheste er integreret design, der i korte

træk handler om samspil mellem kompetencer, samspil mellem

form og indhold og samspil mellem løsningsmodeller. Vores

mål er at gøre den studerende i stand til at omsætte miljømæssige,

tekniske, funktionelle og æstetiske krav til udtryksfuld

form - uanset speciale,” underbygger Kiib.

”En anden styrke ved uddannelsen er, at vi er ‘internationalt

orienteret’. Al undervisning og alt projektarbejde på 7.-10.

semester foregår på engelsk, og de udenlandske studerende, vi

modtager udefra, glider ubesværet ind i undervisningen. Vores

internationale netværk er stort og 60% af vores egne studerende

tager til udlandet for at studere eller følge et praktikophold,”

understreger Hans Kiib.

- Kunne man ikke frygte, at jeres uddannelse er for bred, så

dimittenderne ikke bliver dygtige nok?

“Uddannelsen består af en tredjedel teoristof og to tredjedele

projektarbejde. Til hvert semester tilpasses kurserne, så de bakker

op om projekterne. Som studerende handler det om at være

i stand til at tilegne sig viden på et tilstrækkelig akademisk

niveau for at løse et problem. Nogle semestre kradser man i

overfladen, andre kræver, at man går i dybden med et emne.

Vi fokuserer på evnen til at sætte sig ind i nye stofområder

og opgradere sin viden, hvilket harmonerer med den retning,

vidensamfundet tager.„

- Er I en konkurrent til arkitektskolerne?

“Nej, vi ser ikke os selv som en konkurrent til arkitektskolerne.

Vi tror, der er brug for at uddanne hele Danmarks ungdom til

at begå sig i den oplevelsesøkonomi, vi er på vej ind i. Og her

er tværfaglighed, samarbejde og selvstændighed nogle af nøgleordene.

Vi synes, at uddannelserne supplerer hinanden, og i

opstartsfasen nød vi godt af samarbejdet med lærerkræfterne

på Arkitektskolen Aarhus. På Aalborg Universitet er vi vores

ansvar bevidst, og vi bestræber os på at uddanne alle på bedst

mulig vis, så langt deres evner rækker,„ afslutter Kiib, så man

sidder tilbage med en fornemmelse af, at studielederen fra Danmarks

nordligste universitetsby virkelig mener det, han siger.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!