Kvalitetsevaluering af 6 forsøgsbyggerier - Erhvervsstyrelsen

Kvalitetsevaluering af 

6 forsøgsbyggerier 

Boligbebyggelsen Moesbakken 

Februar 2003

Kvalitetsevaluering af 6 forsøgsbyggerier 

KVALITETSEVALUERING AF 

6 FORSØGSBYGGERIER 

- Boligbebyggelsen Moesbakken 

Udarbejdet for 

Erhvervs- og Boligstyrelsen. 

Projektet er udført af: 

Moe & Brødsgaard A/S 

DOMUS arkitekter a/s 

Rapporten er kommenteret af: 

By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut 

Erhvervs- og Boligstyrelsen 

Dahlerups Pakhus 

Langelinie 17 

2100 København Ø 

Telefon: 35 46 60 00 

Telefax: 35 46 60 01 

E-mail: ebst@ebst.dk 

www.ebst.dk 

Beliggenhedskort s. 7 er gengivet 

med tilladelse fra Kraks Forlag AS 

Alle fotos er taget af: 

Moe & Brødsgaard A/S og 

DOMUS arkitekter a/s 

Tegninger: 

Oversigts- og plantegninger s. 8+9+10, 

Bæk, Simonsen & Aaris Aps 

2


INDHOLDSFORTEGNELSE 

1 Forord................................................................................................................. 4 

2 Baggrund............................................................................................................ 6 

3 Resumé............................................................................................................. 10 

4 Arkitektur......................................................................................................... 12 

5 Byggeteknisk standard & kvalitet.................................................................... 20 

6 Indeklima ......................................................................................................... 28 

7 Miljøpåvirkning ............................................................................................... 30 

8 Totaløkonomi................................................................................................... 36 

9 Beboerundersøgelse ......................................................................................... 40 

3


Forord 

1 Forord 

I efteråret 2000 igangsatte daværende By- og Boligministerium den første større 

evaluering af kvalitet i det almene boligbyggeri. 11 forsøgsbyggerier under PPBprogrammet 

(proces- og produktudvikling i byggerier) blev udvalgt til denne evaluering. 

Formålet var dels at afprøve evalueringskonceptet udviklet af By og Byg 

”Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser - vejledning for byggeriets parter”, og 

dels på længere sigt at styrke bygherrens planlægning af nye byggerier. 

Evalueringskonceptets mål er, at skabe struktur for en helhedspræget bedømmelse 

af byggeriet, hvor der indgår både positive og negative sider. Dette skal sikre et 

ensartet og systematisk grundlag for vurdering af byggeriers standard og kvalitet. 

I 2001 blev der igangsat yderligere et evalueringsprojekt, som skal bidrage til den 

samlede vurdering af evalueringskonceptet. 

Følgende 6 forsøgsbyggerier blev udvalgt: 

• København, Prinsessegade 

• Moesbakken, Rønde 

• Munkesøgård, Roskilde, 

• Martins Gård, Herlev 

• Grønhøj, Ballerup 

• Nødager, Lejre 

Evalueringerne følger principielt metodikken beskrevet i By– og Boligministeriets 

vejledning. Som baggrund anvendes desuden erfaringer med metoden fra ”PPBevaluering 

af standard og kvalitet – Boligbebyggelsen Grønlykkeparken, Greve”. 

Det skal bemærkes, at evalueringskonceptet ikke er færdigudviklet. Erfaringerne 

og resultaterne fra de gennemførte evalueringer vil indgå i det fremtidige arbejde 

med udvikling af evalueringskonceptet. 

Evalueringerne af de 6 forsøgsbyggerier omfatter i hver enkelt byggeri registreringer 

og vurderinger indenfor følgende 6 temaer: 

• Arkitektur 

• Byggeteknisk standard & kvalitet 

• Indeklima 

• Miljøpåvirkning 

• Totaløkonomi 

• Beboerundersøgelse 

Afrapporteringen af kvalitetsevalueringen af de udvalgte 6 forsøgsbyggerier sker i 

6 selvstændige rapporter. 

Denne rapport beskriver resultaterne af evalueringen af boligbebyggelsen Moesbakken. 

4


Forord 

Vurderinger af boligbebyggelsen Moesbakken er foretaget på baggrund af besøg 

d. 4. marts 2002. Her blev bebyggelsen besigtiget udefra og 2 udvalgte boliger 

samt fælleshuset blev besigtiget. 

Projektet er udført af en arbejdsgruppe bestående af: 

- Morten Andersson fra Moe & Brødsgaard 

- Jacob Holm fra Moe & Brødsgaard 

- Anja C. Højen fra Moe & Brødsgaard 

- Claus Smed Søndergård fra Domus arkitekter 

Der er udført intern kvalitetssikring af Allan Christensen, Moe & Brødsgaard samt 

ekstern kvalitetssikring på arkitekturafsnittet af arkitekterne Jan Christiansen, 

stadsarkitekt og Henning Thomsen, sekretær i Byforum. Rapporten er desuden 

fremsendt til bygherren for kommentering. 

Til projektet er knyttet en følgegruppe, der består af: 

- Bente Hammer, Erhvervs- & Boligstyrelsen 

- Ib Steen Olsen, Erhvervs- & Boligstyrelsen 

- Kim Haugbølle, By og Byg 

- Anne Beim, By og Byg 

Der skal rettes en stor tak til Randersegnens Boligforening, som har ydet en værdifuld 

indsats i forbindelse med fremskaffelse af data samt udarbejdelse af spørgeskema. 

Beboerne på Moesbakken takkes for deres åbenhed i forbindelse med 

spørgeskemaundersøgelsen og besigtigelse af boliger. 

5


Baggrund 

2 Baggrund 

2.1 Stamdata 

Sag: Kvalitetsevaluering af 6 forsøgsbyggerier 

Bebyggelse: Moesbakken 6-54, 8410 Rønde 

Beskrivelse: 20 almene boliger. 

Bygherre: Randersegnens Boligforening 

Vestergade 66 

8900 Randers 

Opførelsesår: 1998/1999 

Konsortium: Arkitekt: 

Ingeniør: 

Entreprenør: 

Bæk Simonsen & Aaris Aps 

NIRAS, Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S 

Fagentrepriser 

Forsøg: Bebyggelsen er projekteret efter metoden ”Miljørigtig projektering”, og der er gennemført 

totaløkonomisk vurdering vha. TRAMBOLIN. Dette er udført for at undersøge sammenhængen 

mellem de 2 metoder for udvalgte bygningsdele. 

På baggrund af vurderingerne konkluderes, at de 2 metoder ikke peger på samme facadeløsning 

og at dette forhold også vil gælde for valg af andre bygningsdele. Såfremt driftsudgifter 

indgår med et andet forhold end det i projektet forudsatte, bliver den endelige konklusion, 

at anvendelsen af de 2 metoder til valg af løsninger i byggeriet skal ske i samspil. 

Beliggenhed: 

Datagrundlag: Indhentet materiale fremgår af bilag 1, hvor der også er en fortegnelse over tegninger. 

6


Baggrund 

2.2 Tegningsoversigt 

Situationsplan 

7


Baggrund 

Plantegning af 2-rumsbolig 

8 

TEKNIK


Baggrund 

Snit i 2-rumsbolig 

9


Resumé 

3 Resumé 

Evalueringen er opdelt i en række temaer, der er sammenfattet under de enkelte 

afsnit i rapporten. Dette resumé giver et tværgående billede af den samlede evaluering. 

I boligbebyggelsen Moesbakken er der med markante valg opnået en række arkitektoniske 

kvaliteter i alle skalatrin. Konsekvenserne af disse valg er imidlertid 

ikke altid gennemarbejdet og løst, hvorfor bebyggelsen også lider af en række 

mangler - funktionelt såvel som arkitektonisk. 

Generelt er den kvalitetsmæssige standard for arkitekturen og på det byggetekniske 

område normal - dog trækker dræninstallationer ned i bedømmelsen. Udførelse 

og finish er ligeledes generelt af normal kvalitet. 

3.1 Ejendom og grund 

Samlet set fremstår bebyggelsesplanen lidt usikkert kompositorisk og som motiv, 

idet bygningsudlægget i højere grad er geometrisk fastholdt i forhold til de omkransende 

veje end til det skalamæssigt større og vigtigere landskabelige motiv. 

Det skal dog nævnes, at det er en vanskelig grund at bebygge pga. det dramatiske 

terræn og den bundne geometri. 

Bakken med den svungne sti / trappe udgør et fællesrum af stor kvalitet, mens 

overgangen mellem fællesrummet og bygningerne - det private uderum - er en af 

bebyggelsens helt svage sider. Helt udefineret domineres denne zone af individuelle 

hegn i tilfældigt materialevalg i uheldig grad. 

Dræninstallationen burde grundet terrænforholdene have været udført mere omhyggeligt 

og med et andet valg af filtermateriale. 

Generelt er beboerne tilfredse med adgangsforhold og bebyggelsens udseende. 

3.2 Bygning og konstruktion 

Facaderne er generelt velproportionerede med vinduerne samlet i store udskæringer, 

hvorved boliglængerne opfattes som præcise og homogene voluminer, med 

letopfattelige forskydninger og forsætninger. 

Kantafslutninger og overgange mangler robusthed og facadeaptering er ikke tilstrækkeligt 

indarbejdet i den krævende klinkebeklædning detaljerings- og farvemæssigt. 

Generelt er lysindtagene velplacerede og rigelige, og de mange vinduer, som går 

til gulv, giver store dagslys- og udbliksmæssige kvaliteter. 

10


Resumé 

3.3 Bolig og rum 

De gennemlyste opholdsrum er en stor kvalitet ved alle lejlighederne, med fine visuelle 

relationer til de omgivende landskabsrum. Særligt i 2-etagers lejlighederne 

er relationen til omgivelserne god - hævet fra indbliksgener, med ekstra loftshøjde 

og de høje vinduer mod syd. Møbleringsmæssigt er de smalle stuer imidlertid 

uhensigtsmæssige. 

Placeringen af opholdsrummet på 1.sal i de store boliger medfører endvidere en 

brugsmæssig begrænsning i adskillelsen fra køkkenet, hvilket også klart er udtrykt 

i beboerundersøgelsen - i denne henseende er det rumlige flow langt bedre i de 

små 2-rums boliger. 

Boligernes indeklimaforhold vurderes generelt at være gode først og fremmest 

pga. god dagslysudnyttelse gennem store vinduespartier i høje rum. Forventede 

overophedningsproblemer er ifølge beboerundersøgelsen ikke et nævneværdigt 

problem, hvorimod indbliksproblematikken opleves generende. 

I øvrigt er der generelt stor tilfredshed med boligernes og rummenes størrelse 

samt dagslyset i boligen. 

I badeværelserne er møbleringen ikke optimal - særligt i relation til vinduet. 

3.4 Totaløkonomi 

Der ses en forskel i anlægsprisen mellem referencehuset og det aktuelle byggeri. 

Det skyldes bl.a. at håndværkerudgifterne er højre end for referencehuset. Som årsag 

vurderer boligselskabet, at der har været meget store ekstraudgifter til fundering 

og stabilisering af omgivelser. 

Udgifterne til driften af bebyggelsen ligger til gengæld en del lavere end for referencehuset, 

hvilket bl.a. kan skyldes motivationen af beboerne vha. målere placeret 

i de enkelte boliger. 

11


Arkitektur 

4 Arkitektur 

I dette afsnit er den arkitektoniske oplevelse af bebyggelse, anlæg og bygningers 

fysiske beskaffenhed beskrevet. 

Vurderingen er baseret på en oplevelsesrelateret og systematisk gennemgang i 

henhold til checklistens skalainddeling samt udvalgte kvalitetsparametre. En 

samlet vurdering af bebyggelsens arkitektoniske standard er foretaget i afsnit 4.5 i 

forhold til høj, normal og lav kvalitet. 

4.1 Ejendom og grund 

4.1.1 Bebyggelsesplan, infrastruktur, terræn og beplantning 

Bebyggelsen er beliggende i udkanten af Rønde, i overgangen mellem spredt parcelhusbebyggelse 

og åbent land. 

Grunden afgrænses af veje på tre af de fire sider, mest markant af den svungne vej 

(Moesbakken) mod vest og nord. Mod øst og sydøst spidser grunden til og bliver 

noget smallere. En stikvej til parcelhusbebyggelsen går her på tværs af grunden og 

isolerer den yderste del af grunden. Se situationsplan s. 8. 

Grunden bliver med sit meget dramatiske terrænfald mod nord og vest en integreret 

del af det omgivende, stærkt kuperede landskab. Dette støttes dog ikke ubetinget 

af bygningens placering, der i stedet er tilpasset Moesbakkens forløb. På denne 

måde ender vejen med at blive mere dominerende end de skalamæssigt større, 

og mere interessante landskabelige træk. 

Bebyggelsens tilpasning til vejen 

12


Arkitektur 

Bebyggelsen består af rækkehuse i én eller to etager fordelt på 5 længer á 2-7 boligenheder. 

De 4 af længerne er orienteret mod Moesbakken. 

Disse 4 længer etablerer således en bygningsmæssig ”front” for foden af bakken, 

som byens afgrænsning mod det åbne landskab. Dette er i princippet et legalt arkitektonisk 

motiv, der dog her savner en større landskabelig pointe og kompositoriske 

sammenhæng. 

De tre resterende boliger, som ikke finder plads i ”fronten”, placeres langs Moesbakken, 

men igen i en lidt ulogisk geometrisk binding til vejens profil. 

Samlet set fremstår bebyggelsesplanen således usikkert kompositorisk og som 

motiv. Det skal dog nævnes, at det er en vanskelig grund at bebygge med hensyn 

til såvel det dramatiske terræn som specielt den østlige del af grundens ret bundne 

geometri. 

I bygningsfronten mod nord etableres forsætninger, som optager såvel grundens 

horisontale som vertikale spring. Disse burde i overensstemmelse med det arkitektoniske 

motiv optræde som landskabelige og visuelle passager, og det virker derfor 

uforståeligt, at hullerne fyldes ud med skure til renovation og depoter, som 

derved tilmed får en urimelig fremtrædende placering. 

Placering af depotrum 

Boliglængerne mod nord opnår imidlertid en naturlig adgangssituation fra vejen 

som udgangspunkt for en fornuftig organisering og orientering af boligerne. I kontrast 

hertil står de tre boliger mod Moesbakken, hvor adgangsstien trækkes rundt 

om huset til nordsiden, og dermed afskærer en kvalitativ sammenhæng til de fælles 

haverum, ligesom tætheden til vejen forringer kvaliteten af de etablerede, private 

haverum mod syd. 

13


Arkitektur 

Haverum mod Mosebakken 

Bakken med den svungne sti/trappe udgør et fællesrum af stor kvalitet. Den på 

tegningerne antydede, spredte træplantning samt tætte randplantning mod specielt 

sydøst vil sandsynligvis yderligere kvalificere fællesrummet, men det er endnu 

ikke mulig at bedømme dette i praksis. 

Overgangen mellem fællesrummet og bygningerne - det private uderum - er en af 

bebyggelsens absolut svage sider. 

Karnap- og bygningsfremspring kunne, suppleret af tætte rumdannende plantninger, 

have dannet veldefinerede opholdsnicher på bygningslængernes haveside. 

I stedet dominerer individuelle hegn i tilfældige materialevalg i uheldig grad. 

Private haver mod fællesrum 

Adgangsarealer og -stier er i normal kvalitet, belagt med betonfliser, stedvist med 

indlagte brostensbånd. Mod nord fremmes gademotivet med fortov og belagte 

forarealer. Men igen sker dette på bekostning af et potentielt langt stærkere landskabeligt 

motiv (jf. indledning). 

Udendørsbelysning etableres i form af skotlamper ved indgangsdøre, samt enkelte, 

spredte parkarmaturer i terræn. 

14


Arkitektur 

4.2 Bygning og konstruktion 

4.2.1 Fundamenter og terrændæk 

Fundamenter og terrændæk er traditionelt opbyggede. Pudsede sokler er trukket 

10-15 cm op ad facaden for at beskytte de træbeklædte partier, og der udskæres i 

soklen ved døre og vinduespartier, som går til gulv. 

Sokkelpuds og døre/vinduer er malet i samme farve (mørk grå), og danner derved 

en homogen kontrast til de træbeklædte partier. Hvor vinduespartier går til gulv 

(uden udgang og dermed belægning foran) opstår imidlertid en upræcis og funktionel 

sart bygningsmæssig overgang til terræn. Ligeledes dominerer den mørke 

sokkel stedvist meget, hvor store terrænspring optages, og endelig burde den enlige 

terrænmur midt for havefacaden være indeholdt i samme materiale-/farvevalg. 

4.2.2 Ydervægskonstruktioner 

Facader og gavle er opbygget som letbetonbagmur med udvendig, vandret klinkbeklædning 

i cedertræ. Vinduer er konsekvent samlet i store udskæringer, og facaderne 

er generelt velproportionerede. Boliglængerne opfattes således som præcise 

og homogene voluminer, hvor de mange forskydninger og forsætninger er letopfattelige. 

De lyse eternitplader, som deler de dobbelthøje vinduespartier ved etagedæk, 

fremtræder imidlertid med for stor kontrast, og skaber uro i facadebilledet på havefacaden. 

Havefacade 

Kantafslutninger og overgange (lister, inddækninger mv.) mangler i mange tilfælde 

robusthed, og derfor er de hyppige bygningsmæssige spring, kanter og forsætninger 

til dels i modstrid med det overordnede behov for enkelhed og præcision i 

bygningsvoluminerne. 

15


Arkitektur 

Tilsvarende er den uomgængelige facadeaptering i form af ventilationsdæksler, 

stik, elskabe, facadelamper mv. detaljeringsmæssigt ikke tilstrækkeligt indarbejdet 

i den krævende klinkebeklædning, ligesom de i farvevalg påkalder sig unødigt 

meget opmærksomhed. 

Indgangsfacade 

Facadeudformningen på skure i terræn hæver sig væsentlig over normal standard - 

særlig kombinationen af vandret klinkebeklædning i kombination med dørenes 

rytmiske, lodrette plane beklædning fremstår med stor enkelhed og skønhed. 

4.2.3 Indvendige vægkonstruktioner og etageadskillelser 

Indvendige vægge fremstår som neutrale rumdelere i de ofte gennemlyste rum. 

Etageadskillelser er traditionelt opbyggede bjælkelag med parketgulv på strøer i 

normal standard. Ingen af delene påkalder sig speciel opmærksomhed i arkitektonisk 

henseende. 

4.2.4 Tag og tagkonstruktion 

Samtlige boliger er udført med ensidig taghældning, udvendigt beklædt med listedækket 

sort pap. Fra de nære omgivelser er tagfladen ikke synlig, hvorfor zinktagrender 

og -kantafslutninger naturligt kommer i fokus. Disse er traditionelt udført, i 

almindelig standard og uden særlige, designmæssige pointer. 

Indvendigt udnyttes taghældningen rumligt i den øverste etage, hvilket særligt i de 

gennemlyste opholdsrum er en stor kvalitet. 

Leca-tagdækkene fremstår indvendigt som færdigt loft, og fremtræder trods malerbehandlet 

noget råt - stedvist med fejl og afskallinger, og flere steder i de inspicerede 

lejligheder med synlige revnedannelser i overgange til vægge. 

4.2.5 Vinduer og udvendige døre 

Vinduer er i træ - indvendigt malerbehandlede og med udvendige aluminiumsdækkapper. 

Kvalitets- som udførelsesmæssigt er de i almindelig standard. 

16


Arkitektur 

Generelt er lysindtagene velplacerede og rigelige. De mange vinduer, som går til 

gulv, giver store dagslys- og udbliksmæssige kvaliteter. Her skal særligt fremhæves 

det gennemlyste opholdsrum på 1. sal. 

Den meget eksponerede radiatorløsning (foran vinduet) fremstår overraskende enkel 

og indlysende. 

Radiatorplacering foran vindue 

4.3 Bolig og rum 

4.3.1 Køkkenrum 

I 3- og 4-rums boligerne er køkkenet indrettet som et traditionelt vinkelkøkken i et 

separat rum. I 2-rums boligerne er køkkenet i højere grad integreret i boligen som 

et fordelingsrum, og selve køkkenmøblet er opdelt i 2 separate elementer. Funktionelt 

er det en mindre god løsning, men rumligt er den mere interessant. Begge 

køkkentyper har direkte udgang og mulighed for indretning af spiseplads. 

Køkkenerne er kvalitetsmæssigt af normal kvalitet. I de inspicerede lejligheder er 

hårde hvidevarer samt materialer, farver og overflader ikke valgt med særlig omhu, 

ligesom den udførelsesmæssige kvalitet var lav (ufærdig underside af overskabe, 

liste ved bordplade, fliseafslutning mv.). 

4.3.2 Bade og wc-rum 

Bade og wc-rum er ens i alle lejligheder dog med to forskellige adgangssituationer. 

I alle baderum er der dagslys - dog synes indretningen ikke optimal i denne henseende, 

idet arealet foran vinduet er den eneste plads for vaskemaskine eller et 

møbel samtidig med, at wc, håndvask og bad presses sammen på kun ca. halvdelen 

af rummets fulde areal. Indretningen er skrabet (afskærmning omkring bad), 

og i de inspicerede lejligheder var udførelsen af almindelig kvalitet. 

17


Arkitektur 

Badeværelse 

4.3.3 Stuer, værelser og gange 

De gennemlyste opholdsrum er en stor rumlig kvalitet ved alle lejlighederne, med 

fine visuelle relationer til de omgivende landskabsrum. Særlig i 2-etagers lejlighederne 

er relationen til omgivelserne god, hævet fra indbliksgener, med ekstra 

loftshøjde og med høje vinduer mod syd. Det er imidlertid et væsentligt problem 

for møbleringsmulighederne af stuen, at den indvendigt kun er i underkanten af 3 

meter på tværs af rummet. 

Placeringen af opholdsrummet på 1. sal i de store boliger giver endvidere en 

brugsmæssig begrænsning i adskillelsen af køkken og opholdsrum, som endvidere 

efterlader køkkenet som et lidt kedeligt og isoleret rum. I denne henseende er den 

rumlige sammenhæng langt bedre i de små 2-rums boliger. Boligernes øvrige rum 

og rumlige sammenhænge er af almindelig kvalitet. 

Den direkte adgang fra soveværelse til badeværelse i 2-rums boligerne er uacceptabelt 

løst (kolliderer med døren til køkkenet). 

4.3.4 Fællesrum 

Fællesfaciliteter for alle boligerne (fællesrum, køkken og toilet) er pragmatisk 

indrettet i en af boliglængerne centralt i bebyggelsen. Ud over fællesrummets størrelse 

rummer faciliteterne ikke arkitektoniske pointer ud over hvad der findes i 

boligerne. 

18


Arkitektur 

4.4 Installationer 

4.4.1 Vand- og kloakinstallationer mv. 

Radiatorerne foran vinduespartier er raffineret løst. Men i det øvrige er varmerør 

lidt uforståeligt ført synligt op langs vægge og hen over lofter (dette gælder også i 

1-plans boligerne). 

Varmerør før synligt langs vægge og loft 

I entré (over loft) og i badeværelse (under vask) er der ligeledes unødigt dominerende 

installationsføringer, og endelig er flere af udtagene til loftsbelysning (placeret 

i væggene) meget uhensigtsmæssigt placeret (særligt i opholdsrummet) i relation 

til dørslag og møbleringsmuligheder. 

4.5 Samlet vurdering 

En lille boligbebyggelse på en vanskelig grund kræver i særlig grad sikker disponering. 

I Moesbakken er det lykkedes at indbygge en række væsentlige arkitektoniske 

kvaliteter i alle skalatrin. Men mange af dem rummer også tilsvarende omkostninger, 

både funktionelt og arkitektonisk. 

Særligt prioriteringen mellem en stor bygnings- og materialemæssig kompleksitet 

og kvalitetsniveauet af såvel eksteriører som interiører må i denne sammenhæng 

anses for problematiske. 

Arkitektonisk er bebyggelsen således samlet set af almindelig kvalitet. 

19


Byggeteknisk standard & kvalitet 

5 Byggeteknisk standard & kvalitet 

I dette afsnit er beskrevet hvilke byggetekniske løsninger og materialer, der er anvendt 

i bebyggelsen samt kvaliteten af det udførte arbejde. Disse områder er vurderet 

i forhold til høj, normal og lav kvalitet, hvor områder af høj og lav kvalitet 

er uddybet, mens områder af normal kvalitet ikke beskrives nærmere. 

Normal kvalitet vurderes i denne rapport ud fra, at gældende lovgivning er overholdt, 

og at udformningen er i overensstemmelse med anvisninger og erfaringer 

indeholdt i alment teknisk fælleseje og er baseret på almindelig håndværksmæssig 

praksis. 

En samlet vurdering af bebyggelsens byggetekniske standard og kvalitet ses i afsnit 

5.5. 

5.1 Ejendom & grund 

Bebyggelsen er opført som tæt/lavt boligbyggeri i 1-2 etager. Boligerne består af 

2, 3 og 4 rum fra 72-101 m 2 . Bebyggelsen er anlagt ved foden af et skrånende terræn, 

der falder mod nord. 

Der er udført ekstraordinært C-syn efter Byggeskadefondens systematik vedr. udskiftning 

af jord med sand for stabilisering af en skråning på sydsiden af bebyggelsen. 

Besigtigelsen af skråningen konkluderede, at denne var i orden, hvor det 

dog var nødvendigt at etablere et mindre stykke med afskærende dræn syd for 

blok 1. 

Trægulve er udført på strøopbygning og er i niveau med udvendigt terræn. Gulvene 

er sikrede ved at fugtspærren er ført op af soklen indvendigt og fuldklæbet. 

Løsningen må dog anses for at være af lav teknisk kvalitet, og stiller store krav til 

den håndværksmæssige udførelse. 

5.2 Bygning & konstruktion 

5.2.1 Fundamenter & terrændæk 

Fundamenter er udført som pudsede liniefundamenter i lecablokke, der er isoleret 

med 35 mm polystyrol. 

Terrændæk består af en 120 mm betonplade med 250 mm letklinker. 

Der er Ø 80 mm omfangsdræn ved boligblokkene og stikdræn gennem fundamenter. 

Herudover er der udlagt dræn foran terrasserne langs boligblok 3 og 4 samt 

lidt oppe ad bakken ved blok 3. Se situationsplan s. 8. 

20



5.2.2 Udvendige vægge & gavle 

Udvendige vægge er udført med træbeklædning (cedertræ) på 45 x 70 mm trykimprægnerede 

revler pr. 600 mm, vindpap, 150 mm isolering og 50 x 150 mm 

trykimprægnerede lodrette revler pr. 600 mm fastgjort til letbetonbagmur. Træbeklædningen 

er udført på klink. 

Gavl 

Væggene er ekstra udsat for vejrlig, idet tagudhæng er minimal. Den tekniske løsning 

vurderes at være af normal kvalitet. Ifølge tegningsmateriale skulle facaden 

afsluttes ved soklen med en zinkinddækning. Denne er ikke udført, hvilket giver 

øget risiko for vandindtrængning ved sokkel. Samtidig har der været problemer 

med vandret sokkel med bagfald, hvorfor løsningen teknisk og håndværksmæssig 

er af lav kvalitet. 

5.2.3 Indvendige vægge & etageadskillelser 

De indvendige vægge består af 100 og 150 mm letbetonelementer. Lejlighedsskel 

er opbygget af 2 stk. 100 mm letbetonelementer med 50 mm mineraluldsisolering. 

Etageadskillelser består af parket på blød celutexplade, der limes på OK. bjælker. 

Gulvet sømmes i ”løse strøer” via 58 x 195 mm bjælkelag. Undersiden beklædes 

med spånplade og gips. 

5.2.4 Tag og tagkonstruktion 

Taget er beklædt med listedækket tagpap på krydsfinér. Der er isoleret med 50 

mm hardrock isolering og 150 mm polystyrol. Tagdækket består af et 140 mm lecaetagedæk. 

Ifølge entreprenørens oplysninger er der etableret dampspærre. 

Taget er udført uden udhæng. Kip og gavl er sikret med zinkinddækninger. Den 

tekniske og håndværksmæssige udførsel vurderes at være af normal kvalitet. 

21



5.2.5 Vinduer og udvendige døre 

Rammer er udført i grålakeret aluminium udvendigt og træ indvendigt. Der er benyttet 

energiruder. Zinksålbænke over og under alle vinduer. 

Vinduer sidder ”udvendigt” på facade, men er sikrede med zinkinddækninger. 

Vindues- / dørpartier ved terrasse er ført til terræn, hvor løsningen forekommer 

sårbar overfor vejrliget. Sammenholdt med den indvendige gulvbelægning af træ, 

samt at det tilstødende terræn har fald mod bygningen vurderes det, at den tekniske 

løsning er af lav kvalitet. 

Ved adgangsdøre består gulvbelægningen af klinker som ikke er lige så sårbare 

for vandbelastning. 

5.3 Bolig & rum 

5.3.1 Køkken 

Boligerne er som standard indrettet med et minimalkøkken med en enkel planløsning. 

Køkkener er forsynet med komfur, emhætte med egen motor og køle/fryseskab. 

22



5.3.2 Bad & wc 

Bad/wc er udført med klinker incl. sokkelklinke ovenpå afretningslag med fald. 

Konstruktionen er udført som flydende gulv med polystyrol og fibertex langs alle 

begrænsninger. 

WC / baderum 

Der er efter oplysninger fra boligselskab/beboere og jfr. murerentreprenørens kvalitetssikringsmateriale 

udført vådrumsbehandling af klinkegulve og vægge med 

fliser jævnfør SBI-anvisning 180 (Badeværelser). 

5.3.3 Stuer, værelser & entre 

Stuen er gennemgående i alle boliger med store vinduespartier i hver ende. Loftet 

følger tagfladens hældning. 

Der er klinkegulv i entre. Baderummet er i nogle boliger placeret ved siden af entre, 

således at klinkegulvet går gennem døråbningen. I 2 rumsboligerne er der adgang 

til baderummet både fra soveværelse og fra entre. 

5.4 Installationer 

5.4.1 Hovedforsyninger 

Kloakeringen er udført som separatsystem og tilsluttet de offentlige hovedledninger 

i adgangsvejen nord for bebyggelsen. Der er fælles tilslutning for blok 1 – 4, 

mens blok 5 har sin egen tilslutning i offentlig vej. 

23



Spildevand er udført separat for hvert hus til en spulebrønd umiddelbart uden for 

bygningen på adgangssiden. Herfra ledes kloakledningen langs bygningerne mod 

blok 2, hvor tilslutningen til den offentlige kloak er udført via en 400 mm spulebrønd. 

Spildevandsinstallationen er udluftet over tag i de yderste boliger i hhv. 

blok 1, 4 og 5. 

Regnvand er ført via tagnedløb på adgangssiden til nedløbsbrønde. Herfra er regnvandskloakken 

ført langs husene parallelt med spildevandskloak ligesom denne. 

På havesiden af bygningerne er der nedløbsbrønde placeret midt for blokkene og 

ved gavlene på de 2 lange blokke 3 og 4. Nedløbsbrøndene opsamler overfladevand 

fra skrænten, som ligger på sydsiden ovenfor bebyggelsen. Ved blok 3 og 4 

er der desuden lagt et afskærende omfangsdræn på langs af blokkene. Bebyggelsen 

er tilsluttet Rønde private vandværk. Der er en stikindføring på grunden, som 

forsyner en ”privat fællesledning” ført frem til alle boligerne. Der er her etableret 

eget vandstik med stophane og måler. Måleren er placeret i installationsskakten i 

den enkelte bolig. 

Bebyggelsen forsynes med fjernvarme fra Rønde By’s Fjernvarmeværk AMBA. 

Der er separate stikledninger til hver bolig, som er forsynet med egen måler. 

5.4.2 Afløb & kloak 

De fleste boliger har køkken og toilet på terrændæk med kloakinstallation som beskrevet 

ovenfor. Dog har 4 rum’s boligerne i blok 4 toilet på 1. sal. Herfra er afløbsinstallationen 

i PEH-rør ført under loft i entre til en lodret installationsskakt til 

terræn. Vi har ikke besigtiget denne boligtype, men tilsvarende skakte (med varmeinstallation) 

er umiddelbart tilgængelig i fuld højde. 

Der er omfangsdræn omkring bygningerne og stikdræn til det kapillarbrydende 

lag under terrændækket. 

Der er udført ekstraordinært C-syn efter Byggeskadefondens systematik af dræning 

og afvanding af bebyggelsen, som konkluderer at afvandingsforholdene uden 

om bebyggelsen ikke er løst generelt. Desuden kritiseres filtermaterialet omkring 

dræn, som vurderes ikke egnet til den omgivende jord. Overordnet er disse påpegede 

problemer udbedrede, men filtermaterialet er ikke ændret. 

Der er niveaufri adgang til begge facader, og det omgivende terræn på havesiden 

ligger højere end terrasserne. 

Dræninstallationen har virket fornuftigt i foråret, hvor det har regnet meget. Men 

der kan forudset problemer, hvis det sætter ind med tø efter en lang frostperiode 

pga. bebyggelsens placering neden for den store skrænt. 

Som forebyggende foranstaltning herfor gennemspules/renses dræninstallationen 

årligt, hvilket er ud over det sædvanlige og bedømmes til lav kvalitet. 

24



5.4.3 Vandinstallationer 

Vandarmaturerne er termostatblandingsbatteri ved bruser og 2 grebs armaturer 

med vandspareknap ved håndvask og toilet. Toiletter er sparetoiletter med 2 

knaps-skylsfunktion. 

Der er individuelt vandstik med egen måler placeret i teknikrum enten under trappe 

til 1. sal eller i installationsskakt i entre. Der er en normal pex-rør’s installation 

under gulve frem til de enkelte tapsteder. 

Teknikrum under trappe 

Ifølge Byggeskadefondens 1-års eftersyn er kvaliteten af gennemføringer af vandinstallationer 

for håndvask og toilet i baderum ikke tilfredsstillende efter SBIanvisning 

180 (Badeværelser). Så vidt vi er orienterede er det efterfølgende udbedret 

ved byggeriets 1 års gennemgang. 

5.4.4 Varmeinstallationer 

Der er direkte fjernvarmeinstallation for den enkelte bolig med egen energimåler 

og gennemstrømningsveksler (ADV Unit) for produktion af varmt brugsvand. 

Radiatorinstallationen er forsynet med trykdifferensregulator. 

Der er ikke individuel regulering af fremløbstemperaturen i boligen. Dette styres 

overordnet fra fjernvarmeleverandøren via den fælles fremløbstemperatur i hele 

området. Radiatorerne er forsynet med termostatventiler, som alene styrer varmeforbruget 

i boligen. 

Der er etableret et traditionel radiatorsystem med et 2-strengssystem med radiatorer 

under brystninger/ved ydervægge. Varmerørene er ført synlige under loft i bo- 

25



ligerne. I boligerne i 2 plan er rørene dog ført i etagedækket over stue på langs af 

boligen skjult bag en demonterbar plade. 

5.4.5 Forbrugsmålesystem 

Der sker en elektronisk registrering i hver bolig, som registrerer vand-, varme og 

elforbrug samt luftfugtigheden i boligen. Den elektroniske registrering kan desuden 

anvendes som ”legetøj”, da det er muligt at se øjebliksværdier for vandforbrug/energiforbrug 

ved enkelte bade mm. 

Registreringerne benyttes til forbrugsafregning og udgives desuden samlet til alle 

beboere. På denne måde giver den anledning til at kunne konkurrere om at minimere 

sine egne forbrug. 

Anvendelse af et forbrugsmålesystem er af højere kvalitet end normalt set ved tilsvarende 

byggeri. 

Display for forbrugsmålesystem 

5.4.6 Ventilationsinstallation 

Der er emhætter med egen motor i køkkenerne med afkast over tag i 1-etages boliger 

og gennem facade i 2-etagers boliger. Der er naturlig ventilation fra baderum, 

dog er der etableret mekanisk ventilator i baderum i stueplan i 2-etagers boliger 

tilsluttet lysinstallationen. 

Erstatningsluften til boligerne opnås gennem spalteventiler i vinduespartierne i 

opholdsrum. 

5.4.7 El-installation 

Hver bolig har egen el-måler, som kan aflæses af el-forsyningsselskabet uden for 

boligen. Boligen er forsynet med egen el-tavle i entre. Det vurderes det, at boligen 

har en fornuftig bestykning mht. lysudtag og stikkontakter. 

26




Bebyggelsen fremtræder i normal kvalitet, hvor dog dræninstallationen og løsningen 

med niveaufri adgang på havesiden trækker ned i bedømmelsen. 

Den centrale energiregistrering, som giver beboerne mulighed for at sammenligne 

forbrug, er af højere kvalitet end ved tilsvarende bebyggelser. 

Den håndværksmæssige udførelse er af lavere kvalitet end normalt, dog således at 

de fleste fejl og mangler er udbedrede i garantiåret. 

Installationerne er udført enkelt og af normal kvalitet. 

27


Indeklima 

6 Indeklima 

I dette afsnit vurderes bebyggelsens indeklima. Vurderingen er foretaget ud fra 

tilgængelig beskrivelses- og tegningsmateriale samt allerede gennemførte målinger. 

Dette er suppleret med en visuel vurdering af bebyggelsens indeklimaforhold. 

Den samlede vurdering i afsnit 6.6 beskriver ud fra dette indklimaet i forhold til 

kategorierne høj, normal og lav kvalitet, hvor områder af høj og lav kvalitet fremhæves. 

6.1 Ventilation 

Boligerne er forsynet med mekanisk ventilation fra emhætte i køkken med afkast 

gennem ydervæg eller over tag. Desuden er der placeret friskluftsventiler i vinduernes 

trærammer. 

Badeværelser har naturlig ventilation eller mekanisk ventilation via lysinstallation 

i bruseniche. 

6.2 Varme 

Opvarmningen sker med radiatorer placeret på ydervæg ved vinduer, således at 

kuldenedfaldet mindskes mest muligt. Der er dog risiko for træk fra dobbelthøje 

vinduer i køkken. I stuen er radiatorer placeret foran de dobbelthøje høje vinduer. 

Alle indvendige vægge er udført i letbeton, et tungt materiale, som giver en god 

varmeakkumulering. Dette betyder, at temperatursvingninger udjævnes, hvilket 

bl.a. er med til at mindskes varmebehovet. 

6.3 Støj 

Der foreligger ikke nogen lydmålinger. Beboerne har ikke gjort opmærksom på 

generende larm fra naboer eller trafik. De er dog heller ikke ovenud begejstrede 

for lydisoleringen. Dette kan skyldes typen af byggeri, nemlig rækkehuse, hvor 

der altid vil være mere eller mindre støj fra omkringboende naboer. 

6.4 Dagslysudnyttelse 

De store vinduespartier og de høje rum som optræder i boligen, giver god udnyttelse 

af dagslyset. Derfor vurderes boligens lysforhold at være af høj standard. 

Vinduespartiernes størrelse giver dog risiko for overophedning, men dette er ikke 

påpeget af beboerne i spørgeskemaundersøgelsen eller under besigtigelse af boligerne, 

og anses derfor ikke at være et problem. 

28


Indeklima 

Vinduernes udformning giver meget indblik i de enkelte boliger. Dette finder nogle 

beboere generende og har derfor etableret forskellige former for afskærmning. 

Vinduesparti i stue med udsigt mod nord 

6.5 Materialevalg 

Letbeton er det materiale, som forekommer i størst mængde indvendigt i boligen. 

Både den indvendige beklædning af ydervæggene, indervæggene og loftet består 

af letbetonelementer. Dette materiale er ikke forbundet med de store indeklimaproblemer. 

Materialet kan dog indeholde en del fugt, som kan virke generende, 

hvis boligen tages i brug meget hurtigt efter endt opførelse. 

Gulvene er massive trægulve, som ikke akkumulerer støv og snavs i lige så høj 

grad som f.eks. tæpper. 

Der er ikke angivet anvendelse af indeklimamærkede materialer. 


Indeklimaforholdene for boligerne på Moesbakken vurderes at være gode. Dette 

skyldes især den gode dagslysudnyttelse gennem store vinduespartier og høje 

rum. 

29


Miljøpåvirkning 

7 Miljøpåvirkning 

Beregning og vurdering af miljøpåvirkninger for en bebyggelse omfatter alle de 

miljøbelastninger som kan opstå gennem bebyggelsens samlede levetid. En bebyggelses 

levetid kan opdeles i følgende faser: 

• Indvinding og transport af råstoffer 

• Fremstilling og transport af byggematerialer 

• Opførelse af bebyggelse 

• Drift og vedligehold af bebyggelse (bebyggelsens levetid er estimeret til 60 år) 

• Nedrivning og bortskaffelse af bebyggelse 

Til beregningerne er anvendt et miljøvurderingsværktøj, BEAT 2001, som er udviklet 

af SBI. Værktøjet beregner ved hjælp af anvendte energikilder, transportmidler, 

byggematerialer og bygningsdele bebyggelsens miljøpåvirkning. BEAT 

2001 tager udgangspunkt i UMIP-metoden, der er udviklet på Danmarks Tekniske 

Universitet (DTU). 

Resultaterne præsenteres i en række miljøprofiler i form af søjlediagrammer, der 

viser effekter i hhv. det ydre miljø, ressourceforbrug og fast affald. Søjlerne er opdelt 

således, at det fremgår hvilken bygningsdel miljøpåvirkningen stammer fra. 

Programmet indeholder visse begrænsninger, idet det ikke er muligt at opstille et 

referencehus, som resultaterne kan sammenlignes med. Desuden kan programmet 

ikke håndtere VVS- og elinstallationer, gulv-, væg- og loftsbeklædning, lister, 

karme mv., som derfor ikke indgår i opgørelsen over bebyggelsens bygningsdele. 

I bilag 4 er boligerne i Moesbakken opgjort med hensyn til mængde og opbygning 

af de enkelte bygningsdele. 

30



7.1 Ydre miljøeffekter 

De ydre miljøeffekter omfatter udledning af stoffer der medvirker til drivhuseffekt 

(f.eks. kuldioxid, lattergas mv.) samt nedbryder ozonlaget (f.eks. køle- og opløsningsmidler), 

udledning af forsurende forbindelser samt stoffer (f.eks. ammoniak) 

der påvirker økosystemer. Derudover ses på stoffer, som er sundhedsskadelige eller 

giftige overfor levende organismer. 

Personækvivalenter (PE) 

0,7 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0 

Drivhuseffekt 

Forsuring 

7.1.1 Vurdering 

Næringssaltbelastning 

Fotokemisk ozondannelse 

31 

Humantoksicitet 

Persistent toksicitet 

Ydervæg, brædder/gipsplade/træskelet 

Vindue, fast, træ/thermorude 

Tag, belægning, tagpap & trekantlister/ 

krydsfiner 

Lejlighedsskel, letklinkerbetonelement, 

armeret 

Indervæg, letklinkerbetonelement, armeret 

15 0mm 

Indervæg, letklinkerbetonelement 100 mm 

Gulv, belægning, brædder/strøer & stenuld 

Fundament, linie, fabriksbeton/ 

porebetonblok 

Dæk, terræn, fabriksbeton, armeret 

Dæk, etage, sp nplade/træbjÆlker 

Dæk, etage, letklinkerbeton (WC/bad) 

Ovenstående diagram viser, at fundamentet og terændækket udgør en stor del af 

de samlede ydre miljøeffekter, da ca. 35% stammer herfra. Derudover er ydervægge 

og etagedæk (WC/bad) ansvarlig for ca. 26% af miljøeffekterne, mens de 

øvrige bygningsdele kun bidrager med i alt ca. 39%.



7.2 Ressourceforbrug 

I forbindelse med ressourceforbruget tages der højde for forbruget af ikke fornyelige 

ressourcer (f.eks. kul, olie, gas mv.) samt ikke bæredygtig udnyttelse af fornyelige 

ressourcer (f.eks. tropiske træsorter). 


0,045 

0,04 

0,035 

0,03 

0,025 

0,02 

0,015 

0,01 

0,005 

0 

Ressourcer, brændsler 


32 

Ressourcer, metaller 




krydsfiner 


armeret 


15 0mm 




porebetonblok 




Ydervæggene og tagbelægningen udgør mere end 44% af det samlede ressourceforbrug, 

mens vinduer, fundamenter, terrændæk og etagedæk (WC/bad) tilsammen 

udgør ca. 40%. De øvrige bygningsdele bidrager med 16% af de samlede ressourceforbrug.



7.3 Fast affald 

Fast affald består af farligt affald, der skal deponeres samt slagge og aske fra forbrændingsanlæg. 

Desuden udgør volumenaffald en stor del af mængden af fast affald 

fra bebyggelser. Volumenaffald som f.eks. husholdningsaffald, byggeaffald 

og lignende, er kendetegnet ved, at det ikke indeholder miljøfarlige stoffer. 


1,5 

1,2 

0,9 

0,6 

0,3 

0 

Farligt affald 


Slagge & aske 

33 

Volumen affald 




krydsfiner 


armeret 


15 0mm 




porebetonblok 




Mængden af fast affald domineres i høj grad af volumenaffald, der repræsenterer 

ca. 81% af den samlede mængde. Fundamenterne udgør ca. 31% af den samlede 

mængde fast affald, mens ydervæggene bidrager med 17%. De øvrige bygningsdele 

udgør tilsammen 52% af den samlede mængde affald. 

Volumenaffaldet består for boligerne primært af porebeton og mørtel fra fundamenterne. 

Ydervæggene indeholder en stor mængde gipsplader. 

7.4 Driftsfasen 

I bilag 4 ses miljøpåvirkningerne for driftsfasen i forhold til de øvrige faser, opførelse, 

vedligehold og nedrivning. Driften indeholder energiforbrug til opvarmning 

i form af fjernvarme og el. Mængden er baseret på forbrugsmålinger over et år, 

der er ganget med bebyggelsens levetid, der er sat til 60 år. 

Som det ses er driften meget udslagsgivende for alle profiler, og det er tydeligt, at 

driftsfasen giver den største miljøbelastning set i forhold til de øvrige faser.




Da der på nuværende tidspunkt ikke er etableret en referencebygning i miljøvurderingsværktøjet, 

er vurderingerne udelukkende foretaget imellem de enkelte 

bygningsdeles påvirkning af miljøprofilerne. 

Ydervægge 

16% 

Etagedæk(WC) 

4% 

Tagbelægning 

5% 

Terrændæk 

16% 

Samlede miljøeffekter 

Vinduer 

6% 

34 

Lejlighedsskel 

8% Etagedæk 

11% 

Indervægge 

7% 

Fundamenter 

27% 

De 3 miljøprofiler viser, at fundamenterne er fremtrædende for både effekterne i 

det ydre miljø og fast affald, mens ydervæggene og tagbelægningen gør sig gældende 

for ressourceforbruget. Et samlet profil genereret i Excel, der indeholder effekterne 

for både det ydre miljø, ressourceforbrug og fast affald vil derfor vise, at 

fundamenterne samlet set påvirker miljøet mest. 

Medtages oplysninger omkring varme- og elforbrug i driftsfasen ses det, at denne 

fase udgør 88% af den samlede miljøpåvirkning, der gælder både det ydre miljø, 

ressourceforbrug og fast affald. Det er derfor den fase, hvor der er størst mulighed 

for at reducere miljøpåvirkningerne. 

Samlede miljøeffekter inkl. drift 

Etagedæk 

Etagedæk (WC/bad) 

Terrændæk 

Fundamenter 

Gulvbelægning 

Indervægge 

Lejlighedskel 

Drift 

Tagbelægning 

Vinduer 

Ydervægge



35


Totaløkonomi 

8 Totaløkonomi 

Vurderingen af totaløkonomi for en bebyggelse dækker over en samlet opgørelse 

og vurdering af omkostningerne til opførelse, drift og vedligehold samt bortskaffelse 

i bebyggelsens levetid. 

Beregningerne foretages ved hjælp af By- og Boligministeriets program TRAM- 

BOLIN til beregning af totaløkonomisk rammebeløb for boliger ved hjælp af nuværdiberegning 

over 30 år. Programmet indeholder en database med økonomiske 

erfaringstal for opførelse og drift af traditionelt byggeri, indsamlet i de seneste 15 

år i almennyttigt boligbyggeri. 

Ved at supplere erfaringstal med data omkring lokalitet, lokale forsyningsudgifter 

samt arealer, boligantal, beboerantal mv. kan der opstilles et geografisk referencehus 

svarende til størrelse og beliggenhed for den aktuelle bebyggelse. 

Referencehuset anvendes til at sammenholde den aktuelle bebyggelses totaløkonomi 

med erfaringstal fra databasen. Den aktuelle bebyggelse tager udgangspunkt 

i referencehuset, som ved tilpasning af standardværdierne giver grundlag for vurdering 

af totaløkonomiske tendenser ved valg mellem forskellige byggetekniske 

løsninger. 

Referencehuset er opdelt i 60 delelementer under anlæg, vedligehold og opretning 

samt ca. 25 delelementer indenfor området forsyning og fælles drift. Ved tilpasning 

af standardværdierne for disse elementer i forhold til den aktuelle bebyggelse 

kan totaløkonomien beregnes for en nutidsværdi på 30 år. 

Basisoplysninger og nuværdier for TRAMBOLIN fremgår af bilag 5. Det skal 

bemærkes at, der i TRAMBOLIN-skemaet ikke er forskel i tallene for referencehuset 

og den aktuelle bebyggelse. Det skyldes, at der ikke foreligger tilstrækkelig 

med detaljerede oplysninger omkring anlægs- og driftsøkonomi for det aktuelle 

byggeri. 

I bilag 5 fremgår også beregningen af nuværdi over 30 år for de oplysninger, der 

har været tilgængelige. 

Efterfølgende ses det sammenligningsgrundlag det har været muligt at opstille for 

Moesbakken i forhold til referencehuset i TRAMBOLIN. 

36


Totaløkonomi 

8.1 Anlægsudgifter 

Grundudgifter i alt 3.044.000 

Håndværkerudgifter 13.523.000 

Omkostninger 2.885.000 

Diverse gebyrer i alt 234.000 

Lejeindtægter -168.000 

37 

Moesbakken Referencehus 

Kr. Kr./m 2 

Kr. Kr./m 2 

Samlede anlægsudgifter 19.517.724 10.748 18.132.847 9.985 


Kr./m 2 Nuværdi Kr./m 2 Nuværdi 

Samlede anlægsudgifter 10.748 10.748 9.985 9.985 

Der ses forskel mellem anskaffelsessummerne for referencehuset og bebyggelsen 

på Moesbakken på ca. 760 kr/m 2 . Ved nærmere undersøgelse af de økonomiske 

forhold fremgår det, at de samlede håndværkerudgifter ligger højere for det aktuelle 

byggeri. Da håndværkerudgifterne ikke er specificerede, er det ikke muligt at 

vurdere, hvilke bygningskonstruktioner, der er årsag til den højere udgift. Ifølge 

boligselskabet er den primære årsag til de større håndværkerudgifter at, der har 

været meget store ekstraudgifter i forbindelse med fundering og stabilisering af 

omgivelser. 

Det har ikke været muligt at foretage en nærmere sammenligning mellem referencehuset 

i TRAMBOLIN og den aktuelle bebyggelse, da der ikke foreligger detaljerede 

oplysninger om fordeling af håndværkerudgifterne. 

8.2 Driftsudgifter 

En samlet totaløkonomisk vurdering inkluderer ud over anlægsudgifter også 

drifts- og vedligeholdelsesudgifter, som det er vanskeligt at fremskaffe, da byggeriet 

er så nyt. Det er forsøgt at fremskaffe de oplysninger, der er tilgængelige på 

nuværende tidspunkt. 

Udgifterne til drift for referencehuset indeholder både almindelige vedligeholdelsesudgifter, 

opretningsudgifter (planlagt vedligehold) samt forsynings- og fællesudgifter. 

Forsyningsudgifterne for den aktuelle bebyggelse er bl.a. baseret på måleraflæsninger, 

der både inkludere de enkelte boligers forbrug samt det fælles forbrug.


Totaløkonomi 

Renhold 35.000 

Almindelig løbende vedl. 20.000 

Planlagt og periodisk vedligehold 

38 


50.000 

Kr. Kr./m 2 

Opretning og vedligehold 105.000 145.534 

Renovationsafgift 30.000 

Vandforbrug 39.358 

Varmeforbrug 59.988 

Elforbrug 57.454 

Forsyning i alt 185.800 422.682 

Kr. Kr./m 2 

Samlede driftsudgifter 291.800 160 568.217 313 


Kr./m 2 Nuværdi Kr./m 2 Nuværdi 

Samlede driftsudgifter 160 3.242 313 6.266 

Som det fremgår ligger de samlede driftsudgifter lavere for Moesbakken end for 

referencehuset. Dette skyldes bl.a., at de enkelte boliger har mulighed for at følge 

med i deres forbrug vha. et display, som opsamler oplysningerne og sender dem 

til boligselskabet. På den måde er beboerne mere motiveret for at spare på forbruget 

af el, vand og varme. 


Der ses en forskel i anlægsprisen mellem referencehuset og det aktuelle byggeri. 

Det skyldes bl.a. at håndværkerudgifterne er højre end for referencehuset. Som årsag 

vurderer boligselskabet, at der har været meget store ekstraudgifter til fundering 

og stabilisering af omgivelser. 

Driften af bebyggelsen Moesbakken ligger en del lavere end for referencehuset. 

En del af den lavere driftsudgift kan skyldes motivationen af beboerne vha. målere 

placeret i de enkelte boliger. 

Forsyningsudgifterne for Moesbakken udgør 12% af de samlede anlægs- og 

driftsudgifter. Sammenlignes med referencehusets forsyningsudgifter, der udgør 

28% af de samlede udgifter, ses at det aktuelle byggeris forsyningsudgifter ligger 

lavere. Dette indikerer at der i det aktuelle byggeri er foretaget tiltag, som mindsker 

forsyningsudgifterne.


Totaløkonomi 

39


Beboerundersøgelse 

9 Beboerundersøgelse 

9.1 Grundlag 

Der er udsendt spørgeskema til alle 18 boliger på Moesbakken. Af disse blev 7 

skemaer returneret, hvilket giver en besvarelsesprocent på ca. 39%. Spørgeskemaet 

fremgår af bilag 6. 

Da den opnåede besvarelsesprocent ligger under 50, skal vurderingerne omkring 

beboernes besvarelser betragtes med forbehold. 

9.1.1 Beboersammensætning 

Beboerne på Moesbakken er altovervejende enlige eller par. Der er ikke særlig 

mange børn i bebyggelsen. Af undersøgelsen fremgår det, at størstedelen af beboerne 

har boet i parcelhus inden de flyttede til Moesbakken, mens en mindre del 

kommer fra landejendom eller anden form for bebyggelse. 

9.2 Motivation for at flytte 

Beboerne er blevet adspurgt om, hvorfor de valgte Moesbakken som ny bolig. 

Boligens størrelse, udsigt og fællesarealer er af meget stor eller stor betydning 

omkring beboernes motivation for at flytte. 

Boligens indretning og terrassen har haft nogen betydning for beboernes motivation 

for at flytte, mens der er mere blandede følelser omkring nærheden til indkøb 

og offentlige transportmidler. Beboernes motivation er i mindre grad påvirket af 

arbejde, fællesfaciliteter og den attraktive bebyggelse. 

Tabel 9.1: Beboernes begrundelse for at flytte til Moesbakken (pct.) 

Hvorfor valgte du/I Moesbakken? 

Meget stor 

betydning 

40 

Stor betydning 

Nogen 

betydning 

Kun lidt 

betydning 

Ingen betydning 

Boligens størrelse 29% 57% 0% 0% 14% 

Boligens indretning 29% 29% 29% 0% 14% 

Boligen har terrasse 29% 29% 14% 14% 14% 

Boligens udsigt 57% 14% 0% 14% 14% 

Grønne fællesarealer 43% 29% 0% 0% 29% 

Bebyg. fællesfaciliteter 0% 14% 14% 29% 43% 

Attraktiv bebyggelse 0% 29% 14% 14% 43% 

Nærhed til indkøb 29% 14% 14% 14% 29% 

Nærheden til off. transport 14% 29% 29% 0% 29% 

Arbejde 0% 29% 14% 0% 57%



9.3 Bolig 

Beboerne er blevet adspurgt om deres tilfredshed med boligernes indretning. 

Beboerne er meget tilfredse med boligens, badeværelsets, opholdstuens og værelsernes 

størrelse samt køkkenets indretning og dørene. 

Der er lidt mindre tilfredshed omkring køkkenets størrelse og antallet af rum. Dette 

gælder også indvendige forhold som vinduer, gulve og installationer. Omkring 

gulvene er der bl.a. gjort anmærkninger om dårlig kvalitet og manglende gulvvarme 

i badeværelsesgulv. 

Størstedelen af de adspurgte beboere er utilfredse eller meget utilfredse med 

rummenes indbyrdes placering og badeværelsets indretning. Her er det bl.a. udtrykt 

ønske om, at stuen var placeret i forbindelse med køkkenet. Dette gør sig 

kun gældende for 3-rums boligerne, hvor stuen er placeret på 1. sal. 

Der er ikke spurgt til entreen og dens størrelse, men flere af beboerne bemærker, 

at entreen er for lille. Omkring boligernes håndværksmæssige stand ses en generel 

tilfredshed. 

Tabel 9.2: Beboernes vurdering af boligernes indretning (pct.) 

Boligens indretning 

Meget tilfreds 

41 

Tilfreds Hverken tilfreds 

eller utilfreds 

Utilfreds Meget 

utilfreds 

Boligens størrelse 57% 43% 0% 0% 0% 

Antallet af rum 29% 57% 0% 14% 0% 

Rummenes placering 29% 43% 0% 29% 0% 

Køkkenets størrelse 57% 29% 0% 14% 0% 

Køkkenets indretning 67% 33% 0% 0% 0% 

Badeværelsets størrelse 57% 43% 0% 0% 0% 

Badevær. indretning 29% 29% 14% 14% 14% 

Opholdsstuens størrelse 33% 67% 0% 0% 0% 

Værelsernes størrelse 29% 71% 0% 0% 0% 

Dørene 29% 71% 0% 0% 0% 

Vinduerne 29% 43% 14% 0% 14% 

Gulvene 29% 43% 14% 14% 0% 

Inst. (rad., armaturer) 14% 29% 43% 0% 14% 

B. håndværksm. stand 0% 29% 43% 29% 0%



9.4 Funktion 

Beboerne er blevet adspurgt omkring tilfredsheden med boligens daglige funktion. 

Beboerne er meget tilfredse eller tilfredse med dagslyset i boligen og udluftningsmulighederne. 

Yderligere ser beboerne gode muligheder for rengøring af boligen 

samt at være sig selv. Udnyttelsen af dagslys skyldes især de store vinduespartier 

som indgår i boligerne. 

Der ses lidt mindre tilfredshed omkring indeklimaet (fugtighed, temperatur, lugt) 

og muligheden for samvær med familie og venner. Desuden er der lidt mindre tilfredshed 

med mere praktiske forhold som boligens skabsplads og muligheden for 

at sætte sit eget præg på boligen. Det sidste kommer også til udtryk omkring møbleringen, 

hvor beboerne påpeger, at stuens lange og smalle udformning med store 

vinduespartier i hver ende gør det svært at udnytte rummet. 

Der er mere utilfredshed blandt beboerne omkring lydisoleringen til nabolejlighederne. 

Tabel 9.3: Beboernes vurdering omkring boligernes funktion (pct.) 

Hvordan synes du/I boligen fungerer ? 


42 




utilfreds 

Dagslys i boligen 86% 14% 0% 0% 0% 

Muligheden for at lufte ud 57% 29% 0% 14% 0% 

Lydisolering til nabolejlighederne 

Indeklimaet (fugtighed, 

temperatur, lugt) 

29% 14% 29% 14% 14% 

14% 29% 43% 14% 0% 

Boligens skabsplads 14% 43% 29% 0% 14% 

Er lejligheden nem at 

møblere 

Er lejligheden nem at gøre 

ren 

Muligheden for at sætte 

dit eget præg på boligen 

Plads til samvær med 

familie og venner 

Muligheden for at være 

sig selv i boligen 

14% 43% 14% 14% 14% 

29% 71% 0% 0% 0% 

14% 57% 0% 29% 0% 

14% 43% 29% 14% 0% 

29% 57% 0% 14% 0%



9.5 Bebyggelse 

Beboerne er blevet adspurgt om deres tilfredshed omkring den samlede bebyggelse. 

Der er meget tilfredshed eller tilfredshed blandt beboerne omkring boligens adgangsforhold 

og bygningernes udseende. 

Mindre tilfredshed ses omkring adgang til pulterrum. Da det er rækkehusbebyggelse 

er der meget tæt nærhed til naboen, hvilket kan være med til at påvirke beboernes 

mulighed for privatliv, og som derfor kan give anledning til utilfredshed. 

Tabel 9.4: Beboernes vurdering af den samlede bebyggelse (pct.) 

Hvad er din/jeres mening om hele bygningen ? 


43 




utilfreds 

Bygningernes udseende 14% 71% 0% 0% 14% 

Adgangen til boligen 29% 71% 0% 0% 0% 

Adgang til pulterrum/skur 

14% 43% 29% 14% 0% 

Nærheden til naboen 0% 57% 14% 29% 0% 

Mulighed for privatliv 14% 29% 29% 29% 0% 

Beboerne er også blevet adspurgt om tilfredsheden med boligen og bebyggelsen 

som helhed. 

Beboerne er meget trygge ved at færdes i bebyggelsen, og udtrykker meget stor 

tilfredshed omkring beliggenheden og adgangsforholdene. Desuden fremhæves 

fælleshuset og muligheden for nabofællesskab. 

Beboerne finder afstanden til butikker og offentlige transportmidler mindre tilfredsstillende 

sammen med de grønne områder. Legepladserne er der delte meninger 

om, og er bl.a. afhængig af, om der er tale om børnefamilier eller ej. Nogle 

boligerne er beboet af enlige, som derfor ikke umiddelbart har behov for anvendelse 

af disse faciliteter. 

Der er utilfredshed med både cykel- og bilparkeringsforholdene.



Tabel 9.5: Beboernes vurdering af bebyggelse og omgivelser (pct.) 

Hvad er din/jeres mening om boligen og bebyggelsens omgivelser 

(bebyggelsen som helhed) ? 

Bebyggelsens adgangsforhold 

Føles det trygt at færdes i 

bebyggelsen 


44 




utilfreds 

14% 71% 0% 14% 0% 

29% 71% 0% 0% 0% 

De grønne områder 0% 57% 29% 14% 0% 

Legepladserne 0% 29% 57% 14% 0% 

Mulighed for bilparkering 0% 43% 0% 29% 29% 

Mulighed for cykelparkering 

0% 14% 14% 57% 14% 

Beboerlokaler/fællesrum 0% 71% 29% 0% 0% 

Mulighed for nabofællesskab 

Bebyggelsens beliggenhed 

14% 57% 29% 0% 0% 

29% 57% 0% 14% 0% 

Afstanden til butikker 29% 29% 14% 29% 0% 

Afstanden til offentlige 

transportmidler 

29% 43% 0% 29% 0% 


Beboerne på Moesbakken er i al almindelighed tilfredse med både bebyggelsen, 

boligerne og boligernes funktionelle virke. Der er især udtrykt tilfredshed omkring 

boligernes størrelse og udnyttelsen af dagslyset. Desuden føler beboerne sig 

meget trygge i bebyggelsens omgivelser. I selve boligen er beboerne begejstrede 

for stort set alle rummenes størrelser. 

Den utilfredshed, der gives udtryk for blandt beboerne skyldes primært ydre forhold 

i forbindelse med bebyggelsen. Utilfredsheden drejer sig især om manglende 

mulighed for bil- og cykelparkering


Bilag 6 Beboerundersøgelse 

45

Kvalitetsevaluering af 6 forsøgsbyggerier - Erhvervsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?