Anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og ... - Kort

Stedfæstelsesprojektgruppen i regi af
Kort & Matrikelstyrelsen
Praktiserende Landinspektørers Forening
Aalborg Universitet
Anbefalinger til
håndtering af
stedfæstelse af
servitutter og
bygninger på lejet
grund
14. januar 2008

Indholdsfortegnelse
1 Baggrund ..................................................................................... 3
1.1 Formål og baggrund..................................................................... 3
1.2 Projektets organisation................................................................. 3
1.3 Læsevejledning ........................................................................... 4
2 Tinglysningsservice..................................................................... 6
2.1 Dataprocedurer ........................................................................... 6
2.2 Funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter . 10
2.3 Omfang af stedfæstelsen............................................................ 10
2.4 Stedfæstelsesmetoder................................................................ 11
2.5 Kategorisering og navngivning af servitutter................................. 12
2.6 Nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse ............................. 13
2.7 Nyt format for servituterklæringen .............................................. 14
2.8 Frivillige servituterklæringer........................................................ 14
2.9 Procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet ............................ 14
2.10 Forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger på lejet grund. 15
2.11 e-Rids....................................................................................... 15
2.12 GML-fil...................................................................................... 16
3 Opdateringsservice ................................................................... 18
3.1 Funktionaliteter til opdatering af servitutbestemmelsen ................. 18
3.2 Håndtering af historik................................................................. 19
3.3 Opretholdelse af topologisk og datamæssig konsistens ................. 19
4 Informationsservice.................................................................. 21
4.1 Funktionaliteter i informationsservicens brugergrænseflade ........... 21
4.2 Visualiseringer i brugergrænseflade............................................. 24
4.3 Adgang til og brug af data.......................................................... 26
5 Øvrige emner............................................................................. 27
5.1 Afklaring af faglige spørgsmål i driftsfasen ................................... 27
5.2 Servituterklæringer til KMS ......................................................... 27
5.3 Stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange ........................... 28
5.4 Finansiering af udvikling og drift ................................................. 28
5.5 Uddannelses- og informationsplan for landinspektørerne ............... 28
5.6 Standardblanketter .................................................................... 29
5.7 Juridisk grundlag ....................................................................... 29
6 Sammenfatning......................................................................... 30
2

1 Baggrund
1.1 Formål og baggrund
Nærværende notat er et internt arbejdsnotat, der skal ligge til grund for
en fremtidig geografisk stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet
grund. Notatet retter sig både imod udarbejdelsen af en
kravspecifikation, der skal danne baggrund for implementering af en
teknisk løsning, samt mod øvrige procedurer vedr. eksempelvis
efteruddannelse og procedureændringer, der generelt knytter sig til
implementering af et system til håndtering af stedfæstelse af servitutter
og bygninger på lejet grund.
Konkret er formålet med implementering af systemet at leve op til de
ændringer i tinglysningsloven (§§ 10, 19 og 22), der vedrører krav om
en geografisk stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund.
Det overordnede formål er således:
• at forbedre overblikket over retstilstanden på den enkelte faste
ejendom gennem opbygning af et landsdækkende register over
stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund,
Herudover er formålet:
• at lette arbejdsgangene for professionelle faggrupper der i det
daglige håndterer servitutter og bygninger på lejet grund,
• at lette arbejdet med at udrydde uaktuelle servitutter på den
enkelte faste ejendom,
• at udnytte de teknologiske muligheder, der eksisterer i dag på
området, i større omfang end tidligere.
Baggrunden for implementering af systemet er at følge op på de
igangværende ændringer på tinglysningsområdet, hvor der
implementeres såvel en ny tinglysningslov som et nyt elektronisk
tinglysningssystem baseret på en serviceorienteret arkitektur.
1.2 Projektets organisation
Arbejdet i StedFæstelsesProjektGruppen (SFPG) sker i et samarbejde
mellem Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) og Praktiserende
Landinspektørers Forening (PLF) med inddragelse af Aalborg Universitet
(AAU).
Projektgruppen har bestået af følgende medlemmer
Lennart Hansen (PLF)
Finn Nielsen (PLF)
Anders Hvas (KMS)
Christian Thellufsen (KMS)
Lars Storgaard (KMS)
Bent Hulegaard Jensen (AAU)
Lars Ramhøj (AAU)
3

Gruppen refererer til den allerede eksisterende arbejdsgruppe med
repræsentanter fra Domstolsstyrelsen (DSS), PLF og KMS
(StedFæstelsesArbejdsGruppen - SFAG), som skal godkende arbejdet i
SFPG.
I forbindelse med det daglige arbejde sørger gruppens medlemmer selv
for den nødvendige afklaring med medlemmernes respektive bagland.
Dog vil Søren Ladegaard Andersen, PLF, og Pia Dahl Højgaard, KMS
fungere som uformel styregruppe. Styregruppen indkaldes efter behov
og som minimum vil resultatet af arbejdet i SFPG blive forelagt
styregruppen inden det bringes videre til SFAG.
1.3 Læsevejledning
Notatet følger den struktur, der har ligget som baggrund for de
oprindelige analyser på området mht. hvilke hovedservices systemet skal
indeholde:
Tinglysningsservice, der beskriver de funktionaliteter, som muliggør
stedfæstelse af nye og eksisterende servitutter og bygninger på lejet
grund, samt udslettelse af uaktuelle data fra stedfæstelsesdatabasen.
Opdateringsservice, der beskriver de funktionaliteter, der muliggør
opdateringen af stedfæstede servitutter og bygninger på lejet grund ved
ændringer af skelbilledet uden ændringer i ejendomssituationen. De
tilfælde dette kan ske, er ved kortforbedringer og korttilpasninger, samt
ved stedbestemmelsesforbedringer af allerede stedfæstede data.
Informationsservice, der beskriver de funktionaliteter, der muliggør
adgang til de stedfæstede data.
Det skal bemærkes, at på grund af tidsnød forslås den samlede
leverance opdelt i to delleverancer, i det følgende kaldt faser, hvor
første fase afsluttes i efteråret 2008. Derfor er enkelte af anbefalingerne
under de enkelte indsatsområder vurderet til at skulle implementeres i
en fase 2 af systemet, hvorfor de ikke er fuldstændigt belyst. I
sammenfatningen er der lavet en opsummering af, hvilke forhold
projektgruppen anbefaler, skal være med i fase 1 og 2 og hvem, der har
det primære ansvar for at implementere forholdene, herunder hvilke
forhold der specifikt retter sig mod den tekniske løsning, som skal
beskrives i kravspecifikationen.
Notatets undersøgelsesfelt vedrører både servitutter og bygninger på
lejet grund. Gennem rapporten vil termen ”servitutter” dække begge
undersøgelsesfelter, da de to områder systemmæssigt i det store og
hele skal behandles efter de samme retningslinjer, jf. dog pkt. 2.10
nedenfor.
Baggrunden for dette notat er en samling af uddybende notater.
Intentionen med notatet her er dog, at det alene kan dokumentere
SFPGs anbefalinger, men ønskes yderligere dokumentation henvises der
til KMS, hvor de uddybende notater kan fås.
4

Forkortelser:
KMS Kort & Matrikelstyrelsen
PLF Praktiserende Landinspektørers Forening
AAU Aalborg Universitet
DSS Domstolsstyrelsen
DDL Den Danske Landinspektørforening
SFPG StedFæstelsesProjektGruppen
SFAG StedFæstelsesArbejdsGruppen
SFDB Stedfæstelsesdatabasen
e-TL Elektronisk tinglysning (systemet)
GML Geography Markup Language
WFS 1 Web Feature Servic. En Web Feature Service
tillader klienter at modtage geodata i form af
GML
CAD Computer Aided Design (computerstøttet design)
Ordforklaringer:
Direkte stedfæstelse Stedfæstelse på en del af et matrikelnummer
(kan ske ved absolut eller relativ
bestemmelse)
Indirekte stedfæstelse Stedfæstelse på et helt matrikelnummer
(etikettemetoden)
Absolut bestemmelse Bestemmelse hvor servituttens geografiske
placering er fastlagt ved systemkoordinater.
Ved ændringer af det matrikulære skelbillede
skal servituttens placering ikke ændres.
Relativ bestemmelse Bestemmelse hvor servituttens geografiske
placering er knyttet til et eller flere
ejendomsskel. Ved flytning af de tilknyttede
skel skal servituttens placering ændres.
Basic WFS Read-only WFS. Klienten kan ikke ændre i data på
WFS-serveren
Transaction WFS Web Feature Service som tillader opdatering
af data på WFS-serveren
1 For yderligere information henvises til Geoforum http://www.geoforum.dk/Files/Filer/geoforumdk/WFS-vejledning_version_1_0_0.pdf)
og Open Geospatial Consortium Inc.
(OGC) Web Feature Service Implementation Specification
5

2 Tinglysningsservice
2.1 Dataprocedurer
Her belyses dataprocedurerne mellem henholdsvis anmelderen af en
servituterklæring, servitut eller bygning på lejet grund, Tinglysningen
der prøver og opbevarer anmeldelsen, samt Kort & Matrikelstyrelsen
(KMS), der vedligeholder stedfæstelsesdatabasen (SFDB) og står for
opdatering og formidling af information fra SFDB.
Dataprocedurerne er i nedenstående afsnit beskrevet ved følgende
situationer:
- Anmeldelse af ny servitut med stedfæstelse
- Servituterklæring ved matrikulær sag
- Opdatering/ajourføring af stedfæstelsesdatabasen som følge af
teknisk berigtigelse 2
- Aflysning/delvis aflysning af servitut
Anmeldelse af ny servitut med stedfæstelse
Anmelder
(eks. landinspektør)
Anmelder
Servitut der
ønskes tinglyst
Ortofoto
Teknisk kort
Servitutdokumentation
Servitutanmeldelse
-anmelder
- servituttekst
- fuldmagt mv.
Rids/kort
GML-fil
Eventuelt brug af
andet støttemateriale
i forbindelse med
stedfæstelse af
servitutten
Anmeldelse godkendt/afvist
XML/
PDF
Tinglysning
Servitut
anmeldelsesmodul
(browserløsning/
system-systemløsning)
KMS
E-tinglysning
Prøvelse:
- juridisk prøvelse samt
- check på matr.nr.niveau
- check på overskrift/
kategori (overskrift i anmeldelse
og GML-fil)
6
Service/tjeneste:
Matr.nr. check
Bruger
Brugerforespørgsel
eTL
-database
ID
Stedfæst.
database
Matrikelkortet
2 Denne dataprocedure hører egentligt under ”Opdateringsservice”(se kapitel 3). For
overskuelighedens skyld behandles dataproceduren dog her.

Som anmelder i denne situation er tænkt eksempelvis landinspektøren,
der udfærdiger servitutdokumentationen – bestående af selve
servitutteksten, tinglysningsrids (e-Rids) og GML-fil. Dokumentationen
fremsendes digitalt til tinglysningen via anmeldelsesmodulet. Dokument
prøves og det checkes i en service, om der er overensstemmelse mellem
de matrikelnumre, der er anført i anmeldelsen, og de matrikelnumre
geometrien i GML-filen berører. Ved godkendelse af anmeldelsen lagres
informationerne om stedfæstelse i den af KMS opbyggede datatjeneste –
SFDB. Godkendes anmeldelsen ikke, lagres stedfæstelsen i SFDB heller
ikke.
Anmeldelsesmodulet vil indeholde en ”tegn-selv”-løsning, hvor den
private anmelder får mulighed for at indtegne beliggenheden af den
servitut, som ønskes tinglyst. Denne stedfæstelse gemmes herefter i en
GML-fil, som sendes til SFDB via tinglysningen. ”Tegn-selv”-løsningen vil
også, på baggrund af det anmelderen tegner, automatisk kunne
generere et PDF-dokument med e-Ridset.
I forbindelse med brugeradgang til de tinglyste informationer skal der
via en entydig identifikation mellem e-TL-databasen og
stedfæstelsesdatabasen sikres adgang til en geografisk visualisering af
de enkelte servitutter.
Servituterklæring ved matrikulær sag
Landinspektør
Anmelder
CAD
Ortofoto
Teknisk kort
Servituterklæring
Servituterklæring
- standardformular.
GML-fil
Eventuelt brug af
andet støttemateriale
i forbindelse med
stedfæstelse af
servitutten
Evt. afklarende spørgsmål
XML
Tinglysning
Servitut
anmeldelsesmodul
(browserløsning/
system-systemløsning)
KMS udvikler en WFS-tjeneste der kan benyttes
i forbindelse med CAD-arbejdet hos landinspektøren
KMS
E-tinglysning
Prøvelse:
- juridisk prøvelse samt
- check på matr.nr.niveau
- check på overskrift/
kategori (overskrift i anmeldelse
og GML-fil)
7
Service/tjeneste:
Matr.nr. check
Bruger
Historiske
matr.kort
Brugerforespørgsel
eTL
-database
ID
Stedfæst.
database
Matrikelkortet
Ved udfærdigelse af en servituterklæring stilles stedfæstelsesdatabasen,
matrikelkortet og de scannede historiske matrikelkort til rådighed for
landinspektøren. Stedfæstelsesdatabasen stilles til rådighed via en WFStjeneste,
som landinspektøren kan benytte i sit CAD-system. På
baggrund heraf udfærdiger landinspektøren servituterklæringen samt en
tilhørende GML-fil, der fremsendes til tinglysning. Efter prøvelsen lagres

informationer om servitutternes stedfæstelse i stedfæstelsesdatabasen
hos KMS.
Opdatering af stedfæstelsesdatabasen som følge af teknisk berigtigelse
Landinspektør
Anmelder
CAD
Ortofoto
Teknisk kort
Dokumentation ved teknisk
berigtigelse
GML-fil
KMS udvikler en WFS-tjeneste der kan benyttes
i forbindelse med CAD-arbejdet hos landinspektøren
Tinglysning
KMS
E-tinglysning
Service/tjeneste:
Konkrol af GML-fil samt
opdatering af stedfæstelse
databsen
8
Historiske
matr.kort
eTL
-database
ID
Stedfæst.
database
Matrikelkortet
Ved matrikulær sagsudarbejdelse kan der være behov for at foretage en
geometrisk korttilpasning eller kortopretning af matrikelkortet
(geometrisk kortforbedring). En kortforbedring kan både foretages af en
landinspektør og af KMS.
En geometrisk kortforbedring har ikke nogen betydning for
ejendomssituationen eller de tinglyste byrder på den enkelte ejendom,
men gennemføres udelukkende for at opnå et mere geometrisk korrekt
kortgrundlag. I denne forbindelse ønskes der åbnet mulighed for at
landinspektøren via en dialog med KMS – uden en egentlig anmeldelse
til tinglysningen – kan forbedre den geometriske visualisering af
servitutterne. Proceduren bør derfor være, at landinspektøren eller KMS
fremsender en GML-fil udenom e-TL som efter automatisk validering i
KMS lagres i stedfæstelsesdatabasen.

Aflysning/delvis aflysning af servitut
Anmelder
(eks. landinspektør
eller tinglysningen)
Anmelder
Anmodning om aflysning/
sletning af servitut
Ved anmodning om delvis
aflysning/sletning af
servitut kan det være nødvendigt
at fremsende en
ny GML-fil
GML-fil
Evt. afklarende spørgsmål
XML
Tinglysning
Servitut
anmeldelsesmodul
(browserløsning/
system-systemløsning)
KMS udvikler en WFS-tjeneste der kan benyttes
i forbindelse med CAD-arbejdet hos landinspektøren
KMS
E-tinglysning
”Prøvelse”:
-juridisk prøvelse samt
- check på matr.nr.niveau
- check på overskrift/
kategori (overskrift i anmeldelse
og GML-fil)
- Aflysning godkendes
- Besked om aflysning
til stedfæstelsesdatadatabasen
9
Service/tjeneste:
Matr.nr. check
eTL
-database
ID
Stedfæst.
database
Matrikelkortet
En fuldstændig aflysning af en given servitut giver ingen problemer.
Anmelder fremsender anmodning om slettelse til tinglysning – og kan
denne accepteres – ”sletmarkeres” denne i tingbogen og i
stedfæstelsesdatabasen. Stedfæstelsesdatabasen vil fortsat indeholde
de slettede servitutter, hvorved historikken bevares.
En delvis aflysning af en servitut kan dels betyde en sletning af en del
af servituttens geografiske udstrækning og dels betyde en sletning af en
del af servituttens indhold. En delvis aflysning kan (men ikke altid)
medføre et behov for udarbejdelse og fremsendelse af en ny GML-fil
med henblik på tilvejebringelse af information om en evt. ændret
geometrisk udstrækning af en tinglyst servitut. GML-filen kan enten
indeholde information (+ eller – data) til det objekt, som agtes ændret
eller geometri til et nyt objekt, som erstatter det eksisterende i SFDB
(se afsnit 3.1). For at kunne identificere det enkelte objekt indføres et
entydigt objektID, som skal fremgå af GML-filen (se afsnit 3.3).
Der kan også være tilfælde, hvor eksempelvis tinglysningspersonalet
sletter en del af en servituts indhold. Her vil der ikke blive fremsendt en
ny GML-fil, men der vil blive sendt en besked til SFDB om, at der er sket
en ændring af den pågældende servitut. Brugeren kan herefter se i form
af et ”advarselsflag”, at servitutten er ændret, og at dens kategorisering
kan være misvisende, jf. afsnit 2.5. Domstolsstyrelsen vurderer, at
antallet af delvise aflysninger på foranledning af tinglysningen er
forholdsvist lille.

2.2 Funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende
servitutter
Spørgsmålet om funktionaliteter til stedfæstelse af nye og eksisterende
servitutter vedrører de funktionaliteter, der skal stilles til rådighed i
forbindelse med stedfæstelsen af nye og eksisterende servitutter.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. udstilling af den nødvendige information, udvikler
KMS webservices, som IT-leverandører til branchen kan udvikle
egne løsninger imod.
Fsva. visningen af sammenstillede informationer fra
matriklens, SFDBs samt e-TLs informationsservices,
udvikler KMS en brugerflade, jf. afsnit 4.1 nedenfor.
Fsva. udviklingen af såkaldte ”tegn-selv-løsninger”,
anbefaler SFPG, at en sådan etableres. ”Tegn-selv-løsningen” vil
være en internetbaseret tjeneste, hvor det er muligt for private
anmeldere at tegne stedfæstelsen på baggrund af matrikelkortet.
SFPG anbefaler, at matrikelkortet senere suppleres med
topografisk kort og ortofoto, men er dog klar over, at den
nødvendige aftale mellem KMS og DSS ikke foreligger.
Fsva. funktionaliteter til udarbejdelse af e-rids og GMLdokument,
bør der udvikles funktionalitet til dette i ”tegn-selvløsningen”,
som, med udgangspunkt i det den private anmelder
tegner, automatisk generer en GML-fil og et e-Rids i et pdfdokument.
2.3 Omfang af stedfæstelsen
Spørgsmålet om omfanget og nøjagtigheden af stedfæstelsen vedrører i
hvilket omfang, der skal ske stedfæstelse af nye og eksisterende
servitutter.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. nye servitutter, skal disse altid stedfæstes. Kan en
servitut stedfæstes direkte på det pågældende matrikelnummer
skal dette ske.
Fsva. stedfæstelsen af eksisterende servitutter i forbindelse
med afgivelse af servituterklæringer, er der ved
stedfæstelse af servitutter udelukkende et krav om at stedfæste
de servitutter, der vedr. de berørte matr.nre. i sagen, og at
stedfæstelse ikke kan forlanges såfremt dette vil medfører en
væsentlige økonomisk byrde for sagens gennemførelse. Såfremt
stedfæstelsesopgaven er forholdsvis simpel og kan gennemføres
uden stort besvær er det oplagt, at stedfæstelsen omfatter
samtlige servitutter på ejendommen. Vurderingen heraf foretages
af den praktiserende landinspektør. Kan servitutter ikke med
sikkerhed stedfæstes hverken direkte eller indirekte, bør man ved
tvivlstilfælde stedfæste servitutten på hele ejendommen.
10

Figur 1 Principper for omfanget af stedfæstelsen. I figuren skal servitutten vedr.
kloakledningen således stedfæstes direkte, idet den ligger på det berørte matr.nr.
Landinspektøren skal vurdere hvorvidt oversigtsservitutten kan stedfæstes uden stort
besvær
2.4 Stedfæstelsesmetoder
Spørgsmålet om stedfæstelsesmetoder vedrører hvilke metoder, der kan
benyttes til stedfæstelse af servitutter, jf. pkt. 2.3 ovenfor, samt hvilke
angivelser disse skal have i GML-filen.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. angivelse af stedfæstelsesmetode, bør man benytte
følgende angivelser:
E: Indirekte stedfæstet - servitutten vedrører hele
ejendommen.
M: Indirekte stedfæstet - servitutten omfatter hele det pgl.
matr.nr.
A: Direkte stedfæstet. Absolut bestemt på grundlag af
systemkoordinater - servitutten omfatter en del af det pgl.
matr.nr. og flyttes ikke ved ændringer i skelbilledet (jf.
afsnit 3.1 nedenfor).
R: Direkte stedfæstet. Relativt bestemt i forhold til skelbilledet
- servitutten omfatter en del af det pgl. matr.nr. og flyttes
ved ændringer i skelbilledet.
RA: Relativt bestemt i forhold til skelbilledet – dog forefindes
systemkoordinater i GML-fil. Benyttes ved direkte
stedfæstelse i områder hvor servitutten pga. unøjagtigheder
i matr.kortet, ikke vil fremstå som beliggende på det berørte
matr.nr.
11

U: Uidentificeret – kan vedrøre hele eller dele af ejendommen.
Servitutten giver ikke umiddelbart mulighed for
stedfæstelse.
2.5 Kategorisering og navngivning af servitutter
Spørgsmålet om kategorisering af servitutter vedrører kategoriseringen
af servitutter i forbindelse med stedfæstelse af nye og eksisterende
servitutter. Kategorierne bør indføres for at understøtte visualiseringen
af informationerne i informationsservicen. Kategorisering vil endvidere
være et yderst nyttigt redskab til brug i GIS-analyser og i statistiske
analyser i almindelighed.
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at foretage kategoriseringen,
hvorfor det skal pointeres, at kategorierne kun er vejledende.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. nye servitutter, bør man kunne kategorisere disse ud fra
nedenstående kategorier. Nye servitutter bør automatisk kunne
navngives ud fra kategorierne, fx ”dokument om arealers
anvendelse”, ”dokument om bebyggelse” etc., men bør også
kunne navngives frit ud fra nærmere bestemte retningslinjer
defineret af DSS. Ønskes der mulighed for at foretage avancerede
analyser eller visualisering af udvalgte temaer, hvorom der er
tinglyst bestemmelser, vil der være behov for at foretage en
underopdeling af kategorierne. I nedenstående tabel ses også
eksempler på underkategorier.
Fsva. eksisterende servitutter, bør disse også på sigt
kategoriseres. Det kan ske gennem landinspektørernes
servituterklæringer, hvor landinspektørerne i forbindelse med den
generelle oprydningsproces således også kan foretage
kategorisering af de eksisterende servitutter. Disse servitutter er
navngivet med en eller flere af i alt ca. 70 standardkodetekster,
der dog også kan være suppleret med fritekst. Med henblik på
visualisering af de allerede tinglyste servitutter vil det ikke være
hensigtsmæssigt at arbejde med disse 70 tekster. Det anbefales
derfor, at eksisterende servitutter kategoriseres ud fra en oversigt
mellem standardkodeteksterne og de nedenstående kategorier, se
bilag 1. Det pointeres, at der ved denne kategorisering ikke
ændres ved de allerede tinglyste dokumenter, men at
kategoriseringen alene lagres i SFDB gennem GML-filen, og alene
har til formål at kunne visualisere servitutter på forskellige måder
i informationsservicen ift. at lette brugernes adgang til
information, jf afsnit 4.
Kategori/standard overskrift Eksempler på underkategorier
1 Dokument om anvendelse ‐ fredning
‐ saneringsplan
‐ lokalplan
‐ oversigtsareal
2 Dokument om bebyggelse ‐ brandmur
‐ vilkår for bebyggelse
‐ byggelinie
12

3 Dokument om ejendoms- eller
ejeforhold
13
‐ udstykning
‐ hegn
‐ skel – eksempelvis byggeretligt
skel
‐ ekspropriation
‐ samejeoverenskomster
4 Dokument om tekniske anlæg ‐ master – eksempelvis
højspænding
‐ vindmøller
‐ naturgasanlæg
‐ brønd
5 Dokument om ledninger ‐ fjernvarmeledning
‐ afløbsledninger
6 Dokument om færdsel ‐ vejrettigheder
‐ parkering
‐ adgangsforhold
7 Dokument om forsyningspligt ‐ tilslutningspligt til kollektiv
varmeforsyning
8 Dokument om brugs- eller lejeforhold ‐ jagtret
‐ lejekontrakt
‐ forpagtningskontrakter
9 Dokument om køb/salg ‐ salgsforbud
‐ forkøbsret
‐ tilbagekøbsret/pligt/hjemfaldspligt
10 Bygning på lejet grund (jf. afsnit
2.10)
11 Dokument om pantsætningsforhold ‐ pantsætningsforbud
12 Dokument om jordfordeling ‐
13 Dokument om… (fri navngivning) ‐ andet
2.6 Nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse
Spørgsmålet om nøjagtighedsklasser ved absolut bestemmelse vedrører
hvilke klasser, der skal kunne benyttes til absolut bestemmelse af
servitutter.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. nøjagtighedsangivelser ved absolut bestemmelse,
bør følgende klasser benyttes:
1: Opmålt i landsdækkende system med totalstation eller
professionelt GPS-udstyr. Nøjagtighed bedre end 20 cm.
2: Indlagt ud fra landsdækkende kortværk (teknisk kort, ortofoto
el.l.) eller håndholdt GPS. Nøjagtighed bedre end 3
meter.
‐

ServitutID
(løbenr.+dato)
54819370320
87519530407
33219860510
74319900202
95319910701
85220010806
2.7 Nyt format for servituterklæringen
Projektgruppen anbefaler vedrørende nyt format for servituterklæring:
Fsva. et nyt format til servituterklæringen, vil en fremtidig
servituterklæring bestå dels af en servitutbesvarelse – som den
kendes i dag (jf. nedenstående figur 2) og dels en GML-fil
indeholdende diverse informationer med henblik på stedfæstelse
og visualisering af servitutternes geografiske placering (se afsnit
2.12).
Som udgangspunkt ligner servitutbesvarelsen den eksisterende,
men der er tilknyttet et felt indeholdende en entydig servitutID,
der etablerer sammenhængen til GML-filen.
Landinspektørbranchen bør arbejde for at alle landinspektører
benytter et standardiseret format ved udfærdigelse af
servituterklæringen.
Der bør arbejdes for, at ejendomsreferencen på sigt indgår som
identifikation af ejendommen i servituterklæringen.
Nedenstående format bør benyttes.
Dato Overskrift
17l 13k
20.03.1937
07.04.1953
10.05.1986
02.02.1990
01.07.1991
06.08.2001
Figur 2 Forslag til servituterklæringens udformning
Matr.nr. + evt. delnr.
(ejendomsref.)
Dok. om færdselsret mv. - - - - Aflyses [Begrundelse]
Dok. om fredning
- - + -
Dok. om adgangsbegr. mv. + + + -
Dok. om byggelinie mv. - - - +
Forpagtningskontrakt - + - -
Dok. om forsyning mv. - + - -
2.8 Frivillige servituterklæringer
14
13p 1
Bemærkning
Spørgsmålet om frivillige servituterklæringer angår det faktum, at
landinspektører ofte foretager servitutundersøgelser, hvor en
stedfæstelse kan være nødvendig, uden at det har direkte sammenhæng
med udarbejdelsen af servituterklæringer i en matrikulær sag.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. muligheden for at udarbejde servituterklæringer
uden en matrikulær sag, bør man skabe mulighed og vilkår for
dette i e-TL ift. at muliggøre stedfæstelse af servitutter uden
tilknytning til en matrikulær sag.
2.9 Procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet
Spørgsmålet om procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet vedrører
procedurerne ved stedfæstelse af servitutter i områder med væsentlige
unøjagtigheder i matrikelkortet. I sådanne områder kan man være ude
for, at en servitut ved direkte indlæggelse på matrikelkortet, helt eller
delvist vil fremtræde som værende beliggende på andre matr.nre. end
de berørte.
GML-fil
(se afsnit 2.12)

Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. procedurer ved unøjagtigheder i matrikelkortet, bør
dette afklares gennem mere generelle overvejelser i KMS omkring
diskussionen om at forbedre matrikelkortet, og kan således ikke
nå at blive implementeret inden driftsstart af dette system. 3
2.10 Forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger
på lejet grund
Spørgsmålet om forskelle i håndteringen af servitutter og bygninger på
lejet grund belyser, om der er forskelle i de to områder, der
nødvendiggør en forskellig håndtering i det fremtidige system.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. nødvendigheden af en forskellig håndtering af
servitutter og bygninger på lejet grund, anbefales det, at
bygninger på lejet grund behandles som stedfæstelse af
servitutter i øvrigt, såvel med hensyn til oprettelse af
bygningsejendomme, ved tinglysning af lejekontrakter og ved
afgivelse af servituterklæringer i øvrigt.
Fsva. bygninger på lejet grund anbefales, at disse stedfæstes
ved selve bygningen, når stedfæstelsen kræves ved oprettelse af
et bygningsblad i tingbogen.
Fsva. visualiseringen af bygninger på lejet grund, bør der
indføres en særlig kategori ”bygning på lejet grund” til brug for
visualisering af disse stedfæstelser, da de som de eneste KAN
optræde uden præcis relation til byrderubrikken.
Fsva. stedfæstelse af bygninger på lejet grund, der
tinglyses som byrde anbefales, at disse stedfæstes som
tilsvarende byrder, der omfatter lejede arealer. Det betyder, at en
lejekontrakt, der omfatter et større areal end bygningen også vil
blive stedfæstet med dette areal.
2.11 e-Rids
Projektgruppen anbefaler vedrørende e-Ridsets rolle og udformning:
Fsva. e-Ridsets rolle i forhold til GML-dokument, er e-
Ridset det officielle dokument for beskrivelsen af servituttens
beliggenhed. GML-filens formål er at fastlægge servituttens
placering i stedfæstelsesdatabasen.
3 Det er endvidere holdningen fra KMS side, at servitutter altid skal vises på det
matrikelnummer de er tinglyst, uanset eventuelle unøjagtigheder i matrikelkortet. Der vil
være behov for, uanset nye procedure, at kunne indlægge absolut bestemte servitutter
relativt i forhold til matrikelkortet. Som følge deraf vil der være behov for
nøjagtighedsklassen RA (Indlagt relativt i forhold til skelbilledet – dog forefindes
systemkoordinater i GML-fil).
15

Fsva. udformning af e-Ridset, kan det bestå af et kortrids eller
en tegning, der viser servituttens beliggenhed i forhold til skel og
øvrige omgivelser (eks. bygninger). Der lægges på nuværende
tidspunkt ikke op til krav om standardiseringer på dette område.
Eneste krav er dog, at e-Ridsets informationsværdi ikke må være
af en dårligere kvalitet end det nuværende servitutrids samt at
det skal være på elektronisk form.
2.12 GML-fil
Spørgsmålet om testprocedurer for GML-filen vedrører kontroller,
procedurer og indhold af GML-filen.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. en initierende kontrol, foretager e-TL en kontrol af GMLfilen
for at sikre, at det lever op til de definerede formkrav.
Fsva. en kontrol af de benyttede egenskabsdata vedr.
kategorier, stedfæstelsesmetoder og nøjagtigheder,
kontrollerer e-TL, om GML-filen indeholder valide data.
Fsva. kontrol af hvilke matrikelnumre GML-filen vedrører,
stiller KMS en service til rådighed for e-TL, der med GML-filen som
input kan returnere identifikationen af de jordstykker, der er
berørt af geometrien i GML-filen. Hvis GML-filen indeholder både
en absolut og en relativ bestemmelse, vil listen af berørte
jordstykker være baseret på den relative bestemmelse. Svaret
gives i form af en liste af matrikelnumre (landsejerlavskode,
matrikelnummer). e-TL kontrollerer om der er overensstemmelse
mellem matrikelnumrene i anmeldelsen og matrikelnumrene i
svaret fra KMS.
Fsva. indholdet af data i GML-filen, bør GML-filen indeholde
information om:
- servitutID (afsnit 3.3),
- objektID (afsnit 3.3),
- stedfæstelsesdato,
- stedfæstelsesmetode (afsnit 2.4),
- kategori (afsnit 2.5),
- nøjagtighedsklasse (afsnit 2.6),
- producent (CVR-nr.),
- reference til anmelder/producentens journal,
- teknisk gyldighedsperiode (afsnit 3.2) og
- oprindelse (angivelse af om stedfæstelsen har sin oprindelse
gennem tinglysningen (TL) eller gennem kortforbedring
(KF)).
16

ServitutID
(løbenr.+dato)
87519530407
33219860510
74319900202
95319910701
85220010806
Stedfæstelsesdato
2008-04-01
2008-04-01
2008-04-01
2008-04-01
2008-04-01
Ved indlægning af GML-filen i SFDB vil der også skulle tilknyttes
reference til anmeldelsen i e-TL samt information om dato for
modtagelsen. Disse informationer vil ikke være indeholdt i selve
GML-filen, men skal videregives fra e-TL som parametre i
servicekaldet til SFDB, når GML-filen skal lægges endeligt ind i
SFDB. I nedenstående figur ses skabelonen for GML-filens
indhold.
Fsva. behovet for GML-fil ved tinglysning af servitut der
berører et helt matrikelnummer, bør der dannes en GML-fil
indeholdende matrikelnummerets koordinatsæt (centroidepunkt),
som altid er placeret indenfor matrikelfladen. Til dette punkt
knytter landinspektøren de ovennævnte informationer, som via
GML-filen derved overføres til SFDB.
Stedfæstelsesmetode
M
U
R
M
A
Kategori
1
6
2
8
5
Nøjagtighedsklasse
1
17
Producent
CVR-nr.
CVR-nr.
CVR-nr.
CVR-nr.
CVR-nr.
Producents
Journalnr.
2008-123
2008-123
2008-123
2008-123
2008-123
Teknisk gyldighedsperiode
DatoFra - DatoTil
DatoFra - DatoTil
DatoFra - DatoTil
DatoFra - DatoTil
DatoFra - DatoTil
Figur 3 Øverst ses et eksempel på indholdet af en GML-fil. Der tages udgangspunkt i
servitutterne i servitutfordelingen i figur 2. Nedenunder ses de stedfæstede servitutter
fra servitutfordelingen på matrikelkortet (de grønne cirkler omkring matrikelnumrene
henviser til, at servitutterne er stedfæstet ved U)
Oprindelse
TL
TL
TL
TL
TL

3 Opdateringsservice
3.1 Funktionaliteter til opdatering af servitutbestemmelsen
Spørgsmålet om funktionaliteter til opdatering af servitutbestemmelsen
vedrører hvilke funktionaliteter, der skal stilles til rådighed i forhold til
at opdatere stedfæstelse af servitutter i forbindelse med ændringer i
skelbilledet. De tilfælde dette kan ske, er ved kortforbedringer og
korttilpasninger, samt ved stedbestemmelsesforbedringer af allerede
stedfæstede data.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. automatiske funktionaliteter til opdatering af
servitutters stedbestemmelse (type R og RA, jf. afsnit
2.4), opbygges der ikke funktionaliteter, som understøtter en
automatisk opdatering af servitutgrænser ved ændringer i det
matrikulære skelbillede.
Fsva. manuelle funktionaliteter til opdatering af
servitutters stedbestemmelse (type R og RA, jf. afsnit
2.4), vil der umiddelbart være to muligheder for at give adgang
til den geometri, der skal opdateres: Der kan udtrækkes en kopi
af geometrien, der videregives til den part, der skal foretage den
egentlige opdatering, eller der kan arbejdes direkte i SFDB ved
anvendelse af Transaction WFS.
Anvendelsen af Transaction WFS vil indebære, at der er en relativ
tæt kobling mellem klient og server i det tidsrum, hvor redigering
af de stedfæstede servitutter pågår. Derudover vil metoden
medføre, at der sker en løbende opdatering af SFDB efterhånden,
som redigeringen skrider frem. I denne proces skal der ligeledes
skabes historik.
Arbejdet i en lokal kopi vil medføre, at der er større kontrol over
selve opdateringen. Opdateringen vil kunne ske som en samlet
transaktion mod databasen, idet det vil ske i forbindelse med, at
der overføres en GML-fil med de stedfæstede servitutters nye
beliggenheder. Selve opdateringsrutinen vil være genbrug af den
proces, der skal implementeres til håndtering af en delvis
aflysning af en stedfæstet servitut. Alt i alt vurderes arbejde i kopi
som den mest ”rene” løsning.
Der henstilles, jf. afsnit 2.1, til at opdateringer af servitutters
stedbestemmelse ifm. ændringer i skelbilledet ikke sker gennem
e-TL, men direkte til SFDB, da der ikke sker ændringer af
tinglysningsgrundlaget, men alene i det visuelle udtryk i SFDB.
Fsva. opdatering af stedfæstelser af servitutter, der er
delvist aflyst, bør det foregå ved, at der indsendes en GML-fil
indeholdende den samlede geometri for det nye objekt.
Alternativt kunne det være tilstrækkeligt at indsende + eller –
data for den del af objektet, som agtes ændret. Den første
løsning vurderes at være nemmest at håndtere i SFDB, hvorfor
den anbefales.
18

3.2 Håndtering af historik
Spørgsmålet om håndtering af historik vedrører hvordan historikken skal
håndteres ved opdatering af eksisterende stedfæstelser.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. historik, skal SFDB indeholde historiske versioner af ændrede
og udslettede servitutter (med reference til servitutID samt
eventuelt relevante matrikulære sagsnumre eller lokale
sagsnumre hos f.eks. landinspektøren).
Fsva. gyldighedsperioder, opereres med såvel en ”teknisk” gyldighedsperiode,
der afspejler det tidsrum en given servitut har
kunnet ses i SFDB, samt en juridisk gyldighedsperiode, der afspejler
det tidsrum, servitutten har været gældende i tingbogen.
3.3 Opretholdelse af topologisk og datamæssig
konsistens
Spørgsmålet om opretholdelse af topologisk og datamæssig konsistens
vedrører kravene til de procedurer, der skal være til stede for at
opretholde et visuelt sammenhængende udtryk og en bagvedliggende
datamæssig konsistens for stedfæstede servitutter i forbindelse med
ændringer i ejendomssituationen.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. topologisk konsistens, bør der ved ændringer i
ejendomssituationen ske en simpel korttilpasning af relativt
stedbestemte servitutter for at opnå en geometrisk
sammenhæng, jf. nedenstående figur.
Figur 4 Principper for opretholdelse af topologi ved ændringer af skelbilledet
19

Fsva. datamæssig konsistens, bør GML-filen altid tilknyttes
ID’en for den servitut, der stedfæstes (=servitutID). Det vil sikre
mulighed for, at der i fremtiden kan skabes forbindelse mellem
isolerede stedfæstelser af den samme servitut.
Da ID’en først kendes efter at anmeldelsen har fundet sted, vil
det være nødvendigt at e-TL anfører løbenummer som parameter
i servicekaldet, når e-TL overgiver GML-filen til videre behandling i
SFDB, jf. afsnit 2.12.
En servitut kan omfatte mere end én stedfæstelse (læs mere end
ét geometrisk objekt) – eksempelvis både stedfæstelse for en
ledning og en brønd. Disse stedfæstelser vil alle referere til det
samme servitutID, fordi de er indeholdt i den samme servitut. For
at kunne identificere det enkelte objekt skal der automatisk
tilføjes objektID i GML-filen, når den lægges i SFDB.
20

4 Informationsservice
4.1 Funktionaliteter i informationsservicens
brugergrænseflade
Spørgsmålet om funktionaliteter i informationsservicens brugergrænseflade
omhandler den webløsning, der skal give adgang til data i
SFDB. Herunder behandles integration af SFDB i eksisterende systemer.
Projektgruppen ser to mulige tilgange til stedfæstelserne i SFDB – de er
skitseret i nedenstående figurer:
Figur 5 Tilgang til servitutteksten via brugergrænsefladen mod SFDB
Ved den første løsning har brugeren tilgang til den enkelte servitut
(teksten) via den nye brugergrænseflade mod SFDB, hvor servitutterne
beliggenhed vises. Efter at have udpeget en servitut på brugergrænsefladen,
føres brugeren videre til e-TLs brugergrænseflade, hvor servitutteksten
kan ses (mod betaling).
Figur 6 Tilgang til oplysning om servituttens geografiske beliggenhed via e-TL
Ved den anden løsning starter brugeren på e-TLs brugergrænseflade,
hvor den valgte ejendoms servitutter er oplistet. Herefter kan brugeren
21

via et link se den geografiske beliggenhed for servitutterne i
brugergrænsefladen til SFDB.
Ved begge løsninger gælder det forhold, at servitutoverskrifter og
kategorier kun er gratis tilgængelige for en ejendoms ejer, der er logget
ind på e-TL med digital signatur og for landinspektører, som er i gang
med at udfylde en servituterklæring. Ellers er kun anmeldelsesdato og
løbenummer synlig for de enkelte servitutter, og brugeren skal betale
for at se overskrift og kategori i betalingsmodulet i e-TL.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. den generelle opbygning af brugergrænsefladen, bør
man benytte et design, der bygger på nedenstående model. I
øvrigt henstilles til, at man benytter designmanualen for e-TL.
Figur 7 Generelt design af brugergrænsefladen
Fsva. integration i eksisterende systemer, implementeres
der services, som gør det muligt for e-TL at integrere mod SFDB.
Fsva. den mulige tidsforskydning mellem
landinspektørens modtagelse af registreringsmeddelelsen
til e-TLens modtagelse af servituterklæringen, bør systemet
indrettes til at kunne håndtere dette, f.eks. i form af en advarsel
ved søgning på den berørte ejendom.
Fsva. søgningen til oplysninger i SFDB, bør man kunne
foretage en søgning dels via adresse, matrikelbetegnelse og
ejendomsnummer (ESR) 4 , samt grafisk via et kort.
Fsva. data i brugergrænsefladen, bør informationsservicen
grafisk kunne præsentere de stedfæstede servitutter på baggrund
af matrikelkortet, samt give adgang til informationer om den enkelte
stedfæstelse (jf. afsnit 2.12).
4 Det vil ikke være muligt at søge på ESRnr. før der er etableret mulighed
for udfra ESRnret at generere den nødvendige søgeboks. Matriklen alene
vil ikke indeholde de nødvendige oplysninger.
22

v
Fsva. adgang til oplysninger om alle tinglyste servitutter
på den enkelte ejendom, bør der yderligere kunne
præsenteres løbenumre samt dato, for de servitutter, der er
tinglyst på den valgte ejendom for herigennem at få et overblik
over alle tinglyste servitutter på den enkelte ejendom, jf.
eksemplet i figuren nedenfor. Brugeren vil på denne måde kunne
få visualiseret servitutter af specifik interesse.
[Løbenr.1+dato]
[Løbenr.2+dato]
[Løbenr.3+dato]
[Løbenr.4+dato]
[Løbenr.5+dato]
[Løbenr.6+dato]
[Løbenr.7+dato]
Figur 8 Princip for angivelse af og visualisering ud fra løbenummer i brugergrænsefladen
i informationsservicen
Fsva. at skabe et overblik over hvilke ejendomme/matrikelnumre
en servitut er lyst på, bør e-TLs webportal give
adgang til en service, der kan returnere alle de ejendomme, der
berøres af en given servitut. Servicen bør indbygges i informationsservicen
med mulighed for en grafisk visualisering.
Fsva. adgang til yderligere data, bør det være muligt fra webportalen
at tilgå e-TLs betalingsmodul på en enkel måde og herigennem
få yderligere oplysninger om servitutter på ejendommen
– både stedfæstede og ikke-stedfæstede.
23

Dokument om byggefelt
Matr.nr.: 1h
Ejerlav: Rønnede By, V. egede (271351)
Kategori: Ejendomsforhold
Nøjagtighedsklasse: 1 (< 20 cm)
Stedfæstelsesmetode: A (direkte stedfæstelse)
Stedfæstelsesdato: 03-06-2007
Klik her for at komme til e-TL, hvor yderligere oplysninger kan købes
Download GML-fil
Hjælp
Figur 9 Eksempel på hvordan det kan være muligt at tilgå e-TLs betalingsmodul til
indhentning af yderligere information
4.2 Visualiseringer i brugergrænseflade
Spørgsmålet om visualisering i brugergrænsefladen omhandler, hvordan
stedfæstede data og de tilhørende metadata skal visualiseres overfor
brugeren i forhold til at dække brugerbehov og sikre overblik over
dataene.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. visualisering i den grafiske brugerflade, bør man angive
servitutter på kortet ud fra kategorierne i afsnit 2.5 ovenfor.
Kategorierne er kun gratis tilgængelige for ejendommens ejer og
for en landinspektør, som udfylder en servituterklæring. For
øvrige brugere skal der betales for at se disse oplysninger. Har en
bruger betalt for et servitutdokument i e-TL eller på anden måde i
forbindelse med indlogning på e-TL godtgjort adgang til
servitutdokumentet, følger servituttens stedfæstelse samt dens
kategorisering gratis med.
24

Figur 10 Servitutter bør angives udfra kategorier
Fsva. visualisering af de forskellige kategorier af servitutter,
bør der være mulighed for at afkrydse én eller flere af de
forskellige servitutkategorier i brugergrænsefladen ift. at øge
overskueligheden af grænsefladen og forøge søgemulighederne.
Figur 11 Det skal være muligt at vælge hvilke kategorier man vil have visualiseret
Fsva. indhentning af egenskabsdata og andre
detailoplysninger, bør det være muligt, ved klik på en
stedfæstet servitut, at få adgang til detailoplysninger om
stedfæstelsen. I dette vindue bør man også kunne tilgå
dokumenterne i e-TL (deklarationer, e-Rids og GML-filer) via link
til e-TLens funktionaliteter.
25

Figur 12 Man skal kunne få adgang til yderligere oplysninger om den enkelte
stedfæstelse ved at klikke på den i kortvinduet
Fsva. informationsomfanget i det valgte kortudsnit, bør
dette vise alle tilgængelige servitutter i det valgte område, frem
for fx kun at vise servitutter på én ejendom af gangen.
Fsva. informationsomfanget i systemet, bør dette øges ved
at gøre det muligt via en automatiseringsproces også at vise
samtlige eksisterende servitutter fra tingbogen indirekte på de
berørte matrikelnumre. Selvom en lang række af de eksisterende
servitutter reelt kan stedfæstes direkte, vil denne metode give et
solidt grundlag for den videre forbedring af datagrundlaget og
øge den umiddelbare funktion af systemet. Muligheden kan
tilvejebringes ved at e-TL stiller en service til rådighed, der, på
oversigtlig niveau, kan returnerer information om de servitutter
der findes på en liste af matrikelnumre, eller ved at de
nødvendige informationer overføres fra tingbogen til SFDB ved
driftsstart.
4.3 Adgang til og brug af data
Adgang og brug af data vedrører de økonomiske omstændigheder ved
ejerskab, adgang, betaling og videregivelse af oplysninger i SFDB.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. ejerskab til data i SFDB, adgang til data,
brugerbetaling, videregivelse af oplysninger til 3. mand,
påpeger SFPG nødvendigheden af at der sker en afklaring af disse
forhold, men vil i øvrigt opfordre til at adgangen til data bliver så
nem og billig som mulig. Data eksisterer for at blive brugt!
26

5 Øvrige emner
5.1 Afklaring af faglige spørgsmål i driftsfasen
Spørgsmålet om afklaringen af faglige spørgsmål i driftsfasen vedrører
hvordan faglige spørgsmål i forbindelse med særligt landinspektørernes
funktion og sagsbehandling i systemet til stedfæstelse af servitutter skal
behandles i systemets driftsfase.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. afklaring af faglige spørgsmål i driftsfasen, bør dette
i en overgangsfase varetages af Stedfæstelsesarbejdsgruppen
suppleret med (dele af) Stedfæstelsesprojektgruppen på baggrund
af de fordele, der vil ligge i, at DSS er repræsenteret i
denne gruppe, samt på baggrund af den viden, der ligger i denne
gruppe på sagsområdet.
5.2 Servituterklæringer til KMS
Spørgsmålet om servituterklæringer til KMS vedrører de fordele der evt.
kunne være ved at ændre procedurerne for afgivelse af
servituterklæringer, således at servituterklæringen blev sendt til KMS
med den matrikulære sag, og herfra sendes til Tinglysningsretten, frem
for at landinspektøren skal gøre det efter sagens gennemførsel i KMS.
Dette har særlig betydning for udstykningssager, hvor det i dag er tilladt
først at indsende servituterklæringen, når første parcel afhændes. I dag
kan der derfor gå forholdsvist lang tid, før servitutfordelingen finder
sted, men med nedenstående anbefalede procedure, skal
servituterklæringen følge sagen, og servitutfordelingen vil således kunne
gennemføres umiddelbart efter udstykningens gennemførelse.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. servituterklæringer til KMS, bør dette undersøges på et
senere tidspunkt, da der ikke nu vil være tid til at ændre de
eksisterende procedurer på området.
Fsva. servituterklæringer i udstykningssager, bør parterne i
fremtiden arbejde for en lovændring, der medfører, at
servituterklæringer skal afgives, så snart udstykningen er
gennemført og ikke først, når en parcel afhændes.
27

5.3 Stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange
Spørgsmålet om stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange
vedrører, hvorvidt man også bør kræve en stedfæstelse af servitutter
ved sammenlægninger, frem for alene ved udstykninger og
arealoverførelser.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. stedfæstelse ved andre matrikulære sagsgange, bør
dette undersøges efter driftsstart af dette system, da der ikke nu
vil være tid til at ændre de eksisterende procedurer på området.
Umiddelbart synes der dog ikke at være hensigtsmæssigt at
foretage stedfæstelse i andre matrikulære sagsgange.
5.4 Finansiering af udvikling og drift
Spørgsmålet om finansiering af udviklingen og drift vedrører, hvordan de
forskellige faser i systemet til stedfæstelse af servitutter og bygninger
på lejet grund skal finansieres.
Følgende er aftalt med de involverede parter:
Fsva. finansieringen af projektledelsen vil KMS varetage
ledelsen samt de forbundne udgifter.
Fsva. finansieringen af analyse- og specifikationsfasen
afholder parterne selv deres udgifter. KMS vil dække udgifter til
ekstern konsulentbistand fra Devoteam og AAU efter rekvisition
fra KMS.
Fsva. finansieringen af systemudviklingen vil KMS afholde
udgifterne til det der specificeres i kravspecifikationen. Dvs. det
der giver mulighed for at teste og indlæse en GML-fil i
stedfæstelsesdatabasen. Derudover vil KMS dække
omkostningerne til etablering af nødvendige rutiner og services til
brug ved vedligeholdelse af, og opslag i, stedfæstelsesdatabasen.
5.5 Uddannelses- og informationsplan for landinspektørerne
Spørgsmålet om en uddannelses- og informationsplan for landinspektørerne
vedrører hvordan landinspektørbranchen bliver forberedt og
klar til at foretage stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet
grund fra driftsstart.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. afholdelse af informations- og uddannelsesmøder,
bør disse afholdes umiddelbart inden idriftsættelsen af e-TL.
Aktiviteten koordineres med DDL’s efteruddannelsesudvalg.
Fsva. orientering til CAD-leverandørerne, bør projektgruppen
sende en kortfattet orientering til disse, når et udkast til GMLfilen
er klar, og vil samtidig anmode om tilbagemelding på hvorvidt,
og hvornår de enkelte leverandører vil udvikle værktøjet til
produktion af GML-filer.
28

5.6 Standardblanketter
Projektgruppen anbefaler vedrørende udvikling af standardblanketter:
Fsva. udvikling af standardblanketter i forbindelse med
stedfæstelse bør der udvikles en standardformular til brug for
servituterklæringer. Den vil være til hjælp for branchen og
desuden sikre en rationel - og på lang sigt - til dels system-system
behandling i e-TL. Anvendelsen af brugerformularer til servitutter i
øvrigt vil være styret af de fremtidige behov for disse.
5.7 Juridisk grundlag
Spørgsmålet om det juridiske grundlag vedrører de hensyn der skal
tages i forhold til at få justeret regelgrundlaget på de områder der
berøres af nærværende anbefalinger.
Projektgruppen anbefaler i denne sammenhæng:
Fsva. spørgsmålet om justering af det juridiske grundlag,
bør DSS og KMS etablere et samarbejde hurtigst muligt om
undersøgelsen af det juridiske grundlag for stedfæstelse af
servitutter. Det foreslås at KMS får ansvaret for at etablere
kontakt med DSS om spørgsmålet.
29

6 Sammenfatning
Nedenstående tabel sammenfatter anbefalingerne i det ovenstående
notat. Opdelingen i fase 1 og fase 2 angiver projektgruppen
forventninger til om emnerne kan implementeres allerede fra e-TLs
idriftsættelse eller må afvente endelig implementering af systemet ved
afslutningen af fase 2.
Angivelsen af kravspecifikationen (KS) angiver hvorvidt de anførte
emner bør behandles i kravspecifikationen for tekniske løsning eller har
mere generel karakter.
Endelig angiver ”primært ansvar” (PA) den organisation der har det
primære ansvar for at igangsætte arbejdet for det angivne emne. Her er
der kun fokuseret på enkelte emner.
Afsnit Funktion Fase 1 Fase 2 KS PA
2.1 Dataprocedurer
2.2 Funktionaliteter til
stedfæstelse af nye og
eksisterende servitutter
Webservices
Brugerflade
”Tegn-selv-løsninger”
2.3 Omfang af stedfæstelsen
2.4 Stedfæstelsesmetoder
2.5 Kategorisering og
navngivning af servitutter
2.6 Nøjagtighedsangivelser
ved absolut bestemmelse
2.7 Nyt format for
servituterklæringen
2.8 Frivillige
servituterklæringer
2.9 Procedurer ved
unøjagtigheder i
matrikelkortet
2.10 Forskelle i håndteringen
af servitutter og
bygninger på lejet grund
2.12 GML-fil
3.1 Funktionaliteter til
opdatering af
servitutbestemmelsen
Funktionaliteter til
automatisk opdatering
Funktionaliteter til manuel
opdatering
()*
3.2
Opdatering af servitutter
der er delvist aflyst
Håndtering af historik
3.3 Opretholdelse ag
topologisk og
datamæssig konsistens
30

Afsnit Funktion Fase 1 Fase 2 KS PA
4.1 Funktionaliteter i
informationsservicens
brugergrænseflade
Generelt design
Integration i e-TL
brugergrænseflade
Søgning af oplysninger
Grafisk præsentation på
baggrund af
ejendomstema
Præsentation af servitutter
på den forespurgte
ejendom
Returnering af alle
ejendomme berørt af en
given servitut
Adgang til e-TLs
betalingsmodul
4.2 Visualisering i
brugergrænseflade
Visualisering udfra
kategorier
Valg udfra kategorier
Adgang til yderligere
oplysninger ved klik på
servitut
Alle servitutter i et givent
område bør visualiseres
Teknisk konvertering af
eksisterende servitutter
5.1 Afklaring af faglige
spørgsmål i driftsfasen
5.2 Servituterklæringer til
KMS
5.3 Stedfæstelse ved andre
matrikulære sagsgange
5.5 Uddannelses- og
informationsplan for
landinspektørerne
PLF
PLF
KMS
PLF
5.6 Standardblanketter
5.7 Juridisk grundlag KMS
* SFPG mener, at der bør overvejes om denne løsning skal etableres
overhovedet.
31

Bilag 1: Oversigt over standardkodetekster og
standard overskrifter
Standardkodetekst (Byrdetekst) Standard overskrift
Afvandingskommissionskendelse Dokument om… (fri navngivning)
Anm byrder Dokument om… (fri navngivning)
Anm hæftelser Dokument om… (fri navngivning)
Anm byrder og hæftelser Dokument om… (fri navngivning)
Betinget lysning i anden retskreds Dokument om… (fri navngivning)
Byplanvedtægt nr. Dokument om anvendelse
Dok om adgangsbegrænsning Dokument om færdsel
Dok om beboelse/delvist forbud herimod Dokument om… (fri navngivning)
Dok om bebyggelse, benyttelse mv
Dokument om bebyggelse – Dokument
om anvendelse
Dokument om bebyggelse – Dokument
Dok om bebyggelse, benyttelse, fjernvarme mv om anvendelse – Dokument om
forsyningspligt
Dok om bebyggelse, benyttelse,
grundejerforening mv
Dok om bebyggelse, benyttelse,
grundejerforening, udstykning mv
Dokument om bebyggelse – Dokument
om anvendelse – Dokument om… (fri
navngivning)
Dokument om bebyggelse – Dokument
om anvendelse – Dokument om… (fri
navngivning) – Dokument om ejendomseller
ejeforhold
Dok om bebyggelse, benyttelse, udstykning mv Dokument om bebyggelse – Dokument
om anvendelse – Dokument om
ejendoms- eller ejeforhold
Dok om bebyggelsesgrad og vilkår herfor mv Dokument om bebyggelse – Dokument
om… (fri navngivning)
Dok om brønde Dokument om tekniske anlæg
Dok om byggetilladelse og vilkår herfor Dokument om bebyggelse – Dokument
om… (fri navngivning)
Dok om byggelinjer mv Dokument om anvendelse
Dok om fjernvarme/anlæg mv Dokument om tekniske anlæg
Dok og forsynings-/afløbsledninger mv Dokument om ledninger
Dok om fælles brandmur/gavl mv Dokument om bebyggelse
Dok om færdselsret mv Dokument om færdsel
Dok om grundejerforening mv Dokument om… (fri navngivning)
Dok om hegn, hegnsmur mv Dokument om ejendoms- eller ejeforhold
Dok om højspænding mv Dokument om ledninger
Dok om jagtret Dokument om brugs- eller lejeforhold
Dok om jagtpassageret mv Dokument om færdsel
Dok om master mv Dokument om tekniske anlæg
Dok om naturgas/anlæg mv Dokument om tekniske anlæg
Dok om oversigt mv Dokument om anvendelse
Dok om sameje mv Dokument om… (fri navngivning)
Dok om saneringsplan Dokument om… (fri navngivning)
Dok om sommerhus mv Dokument om bebyggelse

Standardkodetekst (Byrdetekst) Standard overskrift
Dok om telefonkabler/anlæg mv Dokument om ledninger eller forsyning
– Dokument om tekniske anlæg
Dok om transformerstation mv Dokument om tekniske anlæg
Dok om vandforsyning mv Dokument om ledninger eller forsyning
Dok om vandløb mv Dokument om… (fri navngivning)
Dok om vandværk mv Dokument om tekniske anlæg
Dok om varmeforsyning/kollektiv
varmeforsyning mv
Dokument om ledninger eller forsyning
Dok om vej mv Dokument om færdsel
Dok om vejudlæg eller forpligtelse hertil Dokument om færdsel
Dok om vindmøller mv Dokument om tekniske anlæg
Ejerpantebrev med medd til Dokument om… (fri navngivning)
Ekspropriationsfortegnelse Dokument om ejendoms- eller
ejeforhold
Ekspropriationsfortegnelse vedr naturgas Dokument om ejendoms- eller
ejeforhold
Høstpantebrev til Dokument om… (fri navngivning)
Ikke til hinder for prioritering Dokument om… (fri navngivning)
Indeholder bestemmelser om pantsætning Dokument om… (fri navngivning)
Indeholder bestemmelser om salg Dokument om… (fri navngivning)
Indeholder bestemmelser om salg og
pantsætning
Dokument om… (fri navngivning)
Indeholder økonomiske forpligtelser, se akt Dokument om… (fri navngivning)
Kæret til Landsretten Dokument om… (fri navngivning)
Landvæsenskommissionskendelse Dokument om… (fri navngivning)
Lejekontrakt med Dokument om brugs- eller lejeforhold
Lokalplan nr. Dokument om anvendelse
Medd i medfør af byfornyelsesloven Dokument om… (fri navngivning)
Medd om høstpant Dokument om… (fri navngivning)
Om respekt, se akt Dokument om… (fri navngivning)
Pantebrev til Dokument om pantsætningsforhold
Pantsætningsforbud Dokument om pantsætningsforhold
Prioritet forud for al pantegæld Dokument om pantsætningsforhold
Påbud i medfør af byggeloven Dokument om… (fri navngivning)
Salgsforbud Dokument om køb/salg
Salgs- og pantsætningsforbud Dokument om køb/salg – Dokument om
pantsætningsforhold
Se akt Dokument om… (fri navngivning)
Se grund Dokument om… (fri navngivning)
Skadesløsbrev til Dokument om… (fri navngivning)
Skøde lyst pantstiftende Dokument om… (fri navngivning)
Tillige lyst pantstiftende Dokument om… (fri navngivning)
Tillæg til lokalplan nr Dokument om anvendelse
Vedtægter for ejerforening Dokument om… (fri navngivning)