Årsberetning 2001 - Nanoq

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE 

Peqqinnissamut Pisortaqarfik - Direktoratet for Sundhed 

Postbox 1160 - 3900 Nuuk. Tlf. (+299) 34 50 00. Telefax (+299) 32 55 05. 

Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001. 

Oktober 2002. 

Redaktion: 

Direktoratet for Sundhed 

Udviklings- og Planlægningssektionen. 

Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001 og 2000 kan findes i elektronisk form på Grønlands Hjemmestyres hjemmeside: 

www.nanoq.gl/sundhed.

Forord 

Årsberetning 2001 er den anden årsberetning for det samlede sundhedsvæsen, siden sundhedsnævnets 

Sundhedsredegørelser som sidst udkom i 1998. 

Årsberetningen indledes med generel information om sundhedsvæsenet. Desuden skitseres de væsentligste 

opgaver og tiltag fra centralt hold, dvs. Direktoratet for Sundhed, Kystledelsen og Dronning 

Ingrids Hospital. Center for Sundhedsuddannelser(Peqqissaanermik Ilinniarfik) og Grønlænderhjemmet 

i København udarbejder indtil videre egne årsberetninger. 

Sundhedsvæsenet har i år 2001 på det overordnede niveau været præget af to opgaver. For det første 

strategiarbejdet og med det, lokale, regionale og landsdækkende seminarer og opfølgningen på 

samme. Som optakt til sundhedsvæsenets ledelseskonference i november 2001 gennemførtes i 

august 2001 en holdnings- og værdianalyse blandt sundhedsvæsenets ledere. På alle sundhedsvæsenets 

institutioner blev der som optakt til ledelseskonferencen drøftet, hvordan de vedtagne strategiområder 

skulle konkretiseres i form af målsætninger. Og for det andet har omlægningen af sundhedsvæsenets 

organisation, i forlængelse af sundhedsreformarbejdet, nu udmøntet sig i etablering af 

Kystledelsen, som siden oktober 2001 er sundhedsdistrikternes faglige og økonomiskadministrative 

ledelse. 

Denne årsberetning er også, og ikke mindst, sundhedsdistrikternes beretning. Bidragene fra sundhedsdistrikterne 

og tandklinikkerne er gengivet i en form så tæt på de indberettede bidrag som 

redaktionelt muligt. 

Formålet med de genoptagne årsberetninger er at give et indblik i indsatsen i sundhedsvæsenet 

sidste år. Sundhedsvæsenet og dets medarbejdere løfter tunge opgaver og ofte under meget svære 

betingelser. I kraft af sundhedsvæsenets medarbejderes indsats har sundhedsvæsenet mere end 

forventeligt gode resultater. Lad derfor også denne årsberetning være en lejlighed til at takke alle 

sundhedsvæsenets medarbejdere for indsatsen i år 2001. 

Det er til stadighed Direktoratet for Sundheds håb, at årsberetningen vil blive læst af både politikere, 

samarbejdspartnere, internt i sundhedsvæsenet og som information til kommende og nyansatte 

medarbejdere. 


Jørgen Dreyer 

Direktør 

Oktober 2002 

i

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse 

Forord ...........................................................................................................................................i 

Indholdsfortegnelse......................................................................................................................ii 

1. Sundhedsvæsenet........................................................................................................................1 

1.1 Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver......................................................................1 

1.2 Budget og regnskab 2001.......................................................................................................2 

1.3 Direktoratet for Sundhed .......................................................................................................5 

1.3.1 Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter ...................................................5 

1.3.2 Ministersekretariat ..........................................................................................................6 

1.3.3 Juridisk sektion ...............................................................................................................6 

1.3.4 Økonomisk sektion .........................................................................................................7 

1.3.5 Udviklings- og Planlægningssektionen...........................................................................7 

1.3.6 Paarisa – sektion for forebyggelse og sundhedsfremme.................................................8 

1.4 Peqqissaanermik Ilinniarfik – Center for Sundhedsuddannelser ........................................11 

1.5 Kystledelsen .........................................................................................................................12 

1.5.1 Personalesituationen på Kysten ....................................................................................13 

2. Dronning Ingrids Hospital......................................................................................................15 

2.1 Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital ..........................................................................15 

2.2 Organisationsbeskrivelse.....................................................................................................15 

2.3 Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet ....................................................................18 

2.4 Personalesituationen på Dronning Ingrids Hospital...........................................................19 

3. Sundhedsdistrikterne................................................................................................................22 

3.1 Nanortalik sundhedsdistrikt .................................................................................................23 

3.2 Qaqortoq sundhedsdistrikt...................................................................................................25 

3.3 Narsaq sundhedsdistrikt.......................................................................................................29 

3.4 Paamiut sundhedsdistrikt.....................................................................................................31 

3.5 Nuuk sundhedsdistrikt..........................................................................................................33 

3.6 Maniitsoq sundhedsdistrikt ..................................................................................................38 

3.7 Sisimiut sundhedsdistrikt......................................................................................................40 

3.8 Aasiaat/Kangaatsiaq sundhedsdistrikt.................................................................................44 

3.9 Qasigiannguit sundhedsdistrikt............................................................................................48 

3.10 Ilulissat sundhedsdistrikt....................................................................................................50 

3.11 Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt ..........................................................................................53 

3.12 Uummannaq sundhedsdistrikt............................................................................................56 

3.13 Upernavik sundhedsdistrikt................................................................................................59 

3.14 Qaanaaq sundhedsdistrikt..................................................................................................61 

3.15 Tasiilaq sundhedsdistrikt ...................................................................................................64 

3.16 Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt ......................................................................................66 

ii

Grønlands Sundhedsvæsen 

1. Sundhedsvæsenet 

I henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. 

og Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation, er 

sundhedsvæsenet ansvarlig for sundhedsbetjeningen, inklusiv visitation til undersøgelse og behandling 

uden for Grønland. 

1.1 Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver 

Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er: 

At fremme befolkningens sundhed, 

at forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande samt, 

at undersøge, behandle og pleje personer med sygdomslignende tilstande. 

I tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet, skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til 

sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen, uanset bosted. 

Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet 

Sundhedsvæsenet omfatter følgende enheder: 

Direktoratet for Sundhed. 

Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital. 

Kystledelsen. 

Sundhedsdistrikterne inkl. Lægeklinikken i Nuuk. 

Peqqissaanermut Ilinniarfik (PI), Center for Sundhedsuddannelser. 

Grønlænderhjemmet i København, (fra 2002 ”Det Grønlandske Patienthjem”). 

Organiseringen af sundhedsvæsenet er grafisk illustreret nedenfor: 

Figur 1 Organisationsdiagram for sundhedsvæsenet 

PI 

sundhedsdistrikter, 

lægebetjening 

chefdistriktslæge 

ledende sygeplejerske 

evt. driftsleder 

Kystledelsen 

cheflæge 

cheftandlæge, 

chefsygeplejerske, 

afdelingschef 

Landsstyremedlemmet for Sundhed 


sundhedsdistrikter, 

tandlægebetjening 

chefdistriktstandlæge 

1 

Dronning Ingrids Hospital 

hospitalschef, 

cheflæge, 

chefsygeplejerske 

Grønlænderhjemmet

1.2 Budget og regnskab 2001 

Resultatopgørelse pr. 31.12.2001 fordelt på ansvarsområder (1000kr.): 

Tabel 2 Resultatopgørelse 2001 

Bevilling Regnskab 

60 01 01 Direktoratet for Sundhed, administration 17.048 17.978 

60 01 10 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme 7.269 6.849 

60 10 02 Fællesudgifter, landsdækkende formål 5.531 4.645 

Direktoratet for Sundhed i alt: 29.848 29.472 

60 01 02 Kystledelsen 2.985 2.220 

60 11 02 Fællesudgifter, lægebetjening 35.977 34.609 

60 11 08 Sundhedsdistrikter, lægebetjening 319.882 312.758 

60 12 02 Fællesudgifter, tandpleje 5.160 3.938 

60 12 08 Sundhedsdistrikter, tandpleje 44.105 42.035 

Kystledelsen i alt: 408.109 395.560 

60 10 12 Center for Sundhedsuddannelser (i alt): 13.232 12.832 

60 10 03 Patientbehandling i udlandet somatiske 72.799 73.698 

60 10 04 Patientbehandling i udlandet psykiatriske 23.721 24.778 

60 10 10 Dronning Ingrids Hospital 185.475 185.329 

60 10 13 Grønlænderhjemmet i Hellerup 21.302 21.675 

60 10 16 Alkoholbehandlingscentre 4.195 2.931 

60 11 05 Fællesudgifter, evakueringer m.v. 44.857 45.151 

Dronning Ingrids Hospital i alt: 352.349 353.562 

Sundhedsvæsenet i alt: 803.538 791.426 

For yderligere information se også: Landskassens Regnskab 2001 Bilag 1. 

Budget og regnskab 

Sundhedsvæsenets samlede økonomiske ramme var i 2001 på 803,5 mio. kr., mens det samlede forbrug 

androg 791,4 mio. kr. Der kan således konstateres et samlet mindreforbrug på 12,1 mio. kr., 

svarende til 1,5% af den samlede bevilling til området. 

Allerede i begyndelsen af 2001 stod det klart, at sundhedsvæsenet havde behov for en betydelig 

merbevilling, såfremt der ikke skulle iværksættes store aktivitetsreduktioner. Der blev derfor fremsendt 

en redegørelse til Landsstyret der viste, at hvis sundhedsvæsenet skulle have uændret aktivitetsniveau, 

var der behov for en samlet og permanent merbevilling på 80,7 mio. kr. 

Merbevillingen skulle primært dække budgeteffekten af nye overenskomster, stigende flypriser, 

udgifter til vikarbureauer, vakantindkvartering og patientbehandling i udlandet. Sundhedsvæsenet 

fik en bevillingsforhøjelse på 68,1 mio. kr., udmøntet i to omgange. 

2


Personalesituationen indenfor sundhedsvæsenet er fortsat anstrengt. Dette afspejler sig bl.a. i stigende 

udgifter til vikarbureauerne, specielt sygeplejersker og jordemødre. Men også indenfor andre 

faggrupper er der fortsat store rekrutteringsproblemer. Bemandingssituationen på sygehusene har 

været karakteriseret ved en forbedring på lægeområdet, men der er fortsat mange vakancer, ligesom 

bemandingssituationen fortsat er anstrengt for det øvrige sundhedsfaglige personale. 

Den anstrengte bemandingssituation på tandklinikkerne har medført et betydeligt mindreforbrug på 

lønområdet, selv om der har været et vist indtag af timelønnede til erstatning for manglende faglært 

personale. 

Tabel 3 Normerede og forbrugte årsværk 2001 

Forbrug Normering Afvigelse i % 

Årsværk, månedslønnede 979 1.170 -191 -16 

Årsværk, timelønnede 415 251 164 66 

Årsværk, i alt 1.394 1.421 -27 -2 

Som det fremgår af ovenstående tabel, betyder manglen på faglært personale, at der i større udstrækning 

anvendes timelønnet personale, ligesom en del af manglen på sundhedsfagligt personale 

er dækket ind via vikarbureauer. Vikarbureauforbruget fremgår ikke af ovenstående tabel. 

Tabellen viser derimod, at der på trods af vakancer på faglært personale stort set forbruges samme 

årsværk (-2%). Endelig betyder vakancerne, at det resterende faglærte personale må påtage sig mer- 

og overarbejde. For information om forbrug af vikarer og vikarbureauer se også hhv. afsnit 1.5.1 og 

2.4. 

PAARISA’s bevilling er anvendt til 3 hovedområder: Tilskud til sociale formål - herunder Inuuneq 

Nakuneq puljen, projekt forebyggelseskonsulent, hvor kommunerne får løntilskud, samt til diverse 

oplysningsmaterialer herunder kurser og seminarer. 

Der blev foretaget aktivitetsreduktioner på Dr. Ingrids Hospital da der var risiko for, at bevillingen 

ellers ville blive overskredet. Af tabel 4 nedenfor kan man se dette på tallene for det kirurgiske 

område, hvor der i praksis, ofte i modsætning til det medicinske og det psykiatriske område, er tale 

om planlagte behandlinger, hvilket giver mulighed for aktivitetsreduktioner. 

Tabel 4 Heldøgnspatienter, udskrivninger Dronning Ingrids Hospital. 

1990 1996 1997 1998 1999 2000 2001 

Medicinsk 1.244 957 963 1.194 1.261 1.441 1.474 

Kirurgisk 2.475 2.997 2.995 2.881 2.599 3.257 2.734 

Psykiatrisk 226 185 166 190 154 162 121 

I alt 3.945 4.139 4.124 4.265 4.014 4.860 4.329 

3


For “Patientbehandling i udlandet, somatiske”, blev der af hensyn til overholdelse af bevillingen, 

bl.a. på baggrund af prisstigninger specielt indenfor kræftbehandlingsområdet, foretaget en generel 

opbremsning i antallet af nedsendelser fordelt over hele året. Generelt er tendensen, at antallet af 

elektive (planlagte) behandlinger falder for at skaffe plads til et stigende antal akutte behandlinger. 

Som det ses af tabel 5 nedenfor er såvel antallet af udskrivninger og sengedage for behandlinger i 

udlandet over en årrække nogenlunde stabile, dette på trods af opbremsningen af nedsendelse af 

patienter til planlagte behandlinger. 

Tabel 5 Aktivitetstal for Rigshospitalet og Privathospitalet Hamlet. 

1998 1999 2000 2001 

Udskrivninger 1.133 1.118 1.094 1.078 

Sengedage 8.531 8.803 8.717 8.668 

Psykiatriske patientbehandlinger i udlandet udviste ligeledes et merforbrug, hvilket primært skyldes, 

at der i en periode har været fire personer anbragt ved Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, 

mod budgetteret én. Faldet i antallet af sengedage, tabel 6, som kan virke i modstrid med at der har 

været et merforbrug, skal ses i lyset af, at der er overført midler fra patientbehandlingen i Danmark 

til Grønland, med henblik på at styrke indsatsen her hjemme. Der er i 2001 således åbnet et skærmet 

afsnit ved Dr. Ingrids Hospital, hvorfor der var forventet et fald fra 2000 til 2001, men dette blev 

opvejet af et stigende forbrug på Sikringsanstalten. 

Tabel 6 Aktivitetstal for Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland. 

1998 1999 2000 2001 

Sengedage 7.493 6.893 5.380 5.232 

Af andre sengedage er der i øvrigt registreret i alt 18.190 sengedage på Grønlænderhjemmet, Den 

danske Diakonissestiftelse og Rigshospitalets patienthotel, mens der er registreret 4.654 private 

sengedage. Samlet var der budgetteret med 22.700 sengedage. 

4

1.3 Direktoratet for Sundhed 


For Direktoratet for Sundheds vedkommende er opgaverne opridset afdelingsvis. I øvrigt vil flere af 

de beskrevne opgaver figurere under flere afdelinger, dette da mange opgaver varetages på tværs af 

Direktoratet for Sundheds sektioner, og ligeledes på tværs af sundhedsvæsenets institutioner. 

Ansvarsområde 

Direktoratet for Sundhed er Grønlands øverste myndighed på sundhedsområdet, og fungerer som 

sekretariat for Landsstyremedlemmet for Sundhed. 

Direktoratet for Sundheds opgaver er, med udgangspunkt i den overordnede politisk formulerede 

vision for sundhedsvæsenet: 

at udstikke rammer, strategier og politikker, 

at fastlægge de opgaver sundhedsvæsenets institutioner skal løse og 

at fastsætte de mål sundhedsvæsenets institutioner skal nå. 

Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for koordinering af sundhedsvæsenets samlede finanslovsforslag 

på såvel drifts- som anlægsområdet. Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for varetagelsen af 

interdepartementale relationer, forhandlinger med udenlandske myndigheder m.v. 

Organisatorisk struktur for Direktoratet for Sundhed 

Direktoratet for Sundhed består af følgende organisatoriske enheder: 

Ledelsessekretariatet inkl. sundhedsfaglige konsulenter, 

Ministersekretariat, 

Juridisk sektion, 

Økonomisk sektion , 

Planlægnings- og udviklingssektionen, 

Paarisa, sektion for forebyggelse og sundhedsfremme, 

Journalfunktion og intern administration. 

1.3.1 Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter 

Ledelsessekretariatet ledes af direktøren for Direktoratet for Sundhed. Ledelsessekretariatets primære 

opgaver er: 

Betjening af landsstyremedlemmet for Sundhed samt direktøren for Direktoratet for Sundhed, 

udarbejdelse af dagsordener, referater, notater m.v., 

koordinering af opgaver vedr. landstingssamlinger. 

De sundhedsfaglige konsulenter er sundhedsfaglige rådgivere for direktøren for Direktoratet for 

Sundhed. 

5


I 2001 har de sundhedsfaglige konsulenter, udover de sædvanlige opgaver, beskæftiget sig med 

følgende: 

Beskrivelse af specialiseringsmodulerne til: 

Fødselsassistent 

Venereaassistent 

Audiologiassistent 

Udarbejdelse af: 

Patienttransportinstruksen 

Retningslinier for perinatal omsorg. 

Bidrag til: 

Katastrofemedicinsk beredskab/SAR-Grønland. 

Helsefysiske forhold, herunder vandhygiejne og radioaktivitetsområdet. 

Miljømedicinske spørgsmål, herunder kontaktperson til Center for Arktisk Miljømedicin, 

AMAP-overvågning m.v. 

Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Sundhedspuljen til sundhedsvidenskabelig 

forskning. 

1.3.2 Ministersekretariat 

Ministersekretariatet består af ministersekretæren. Ministersekretæren koordinerer sammen med direktøren 

for Direktoratet for Sundhed, betjeningen af Landsstyremedlemmet for Sundhed. 

1.3.3 Juridisk sektion 

I 2001 har Juridisk sektion har udarbejdet og fået i kraft sat følgende landstingsforordninger og bekendtgørelser 

m.m.: 

Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling 

Landstingsforordning nr. 7 af 31. maj 2001 om forbud mod visse dopingmidler 

Landstingsforordning nr. 8 af 31. maj 2001 om reklamering for sundhedsydelser 

Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme 

sygdomme 

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2001 om sundhedsvæsenets Visitationsnævn 

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2001 om lokale forebyggelsesudvalg 

Notatet af den 14. december 2001, om fordelingen af omkostninger for Pituffikborgernes 

sundhedsydelser (Pituffiknotatet) 

Juridisk sektion har behandlet følgende klagesager: 

Dronning Ingrids Hospital - 20 klager heraf 6 serviceklager og 13 sundhedsfaglige klager 

heraf 7 erstatningssager. 

Kysten - 47 klager heraf 22 serviceklager, 25 sundhedsfaglige klager heraf 12 erstatningssager. 

6


Derudover har juridisk sektion haft løbende sagsbehandling på blandt andet følgende områder: 

Landstingssager, medicintilladelser, spørgsmål om sundhedsvæsenets ydelser, lovfortolkning m.v. 

1.3.4 Økonomisk sektion 

I 2001 har Økonomisk sektions primære opgaver været: 

Erhvervelse af nyt patienthotel i Danmark 

Regulering af sundhedsvæsenets bevilling 

Grønlænderhjemmet i Hellerup har gennem en årrække haft problemer med manglende kapacitet. 

Da der opstod mulighed for at erhverve en ejendom med større kapacitet, blev der igangsat et projekt 

bestående i køb af den nye ejendom, finansiering af købet, renovering og ombygning af ejendommen 

og salg af Grønlænderhjemmet i Hellerup. Ved udgangen af 2001 var der fremskaffet en 

samlet finansiering på 30 mio. kr., den nye ejendom var blevet købt, og arbejdet med ombygning og 

renovering var igangsat. 

I øvrigt varetager Økonomisk sektion den overordnede koordinerende opgave på det økonomiske 

område, herunder Finanslov, prognoser og budgetopfølgning. Økonomisk sektion har ligeledes en 

konsulentfunktion på det økonomiske område, såvel internt i Direktoratet for Sundhed som for underliggende 

institutioner. Endvidere udarbejdes diverse økonomiske analyser. Endelig varetages sekretærfunktionen 

for Ernæringsrådet, Alkohol- og Narkotikarådet og katastrofeberedskabet. 

1.3.5 Udviklings- og Planlægningssektionen 

I 2001 har Udviklings- og Planlægningssektionens primære opgaver været: 

Udvikling og planlægning generelt: 

Strategiarbejde for sundhedsvæsenet 

Sundhedsreform 

IT Opgaver: 

Udvikling af og arbejdet med fagspecifikke edb-systemer; Sundhedsbasen, LPR m.v. 

Kontakt til distrikterne vedr. edb-problemer på Kysten 

Samarbejde med edb-afdelingen 

Andet: 

Registerforskrifter 

Planlægning, dataindsamling og udarbejdelse af Sundhedsvæsenets Årsberetning 2000 

Landspatientregistret, indtastning af skemaer for udskrevne patienter i sundhedsvæsenet 

Sundhedsbasen, udtræk fra Sundhedsbasen, testning af Sundhedsbasen 

Herudover har Udviklings- og Planlægningssektionen varetaget en lang række IT opgaver herunder: 

cpr-adgang, kravspecifikationer til ventelistesystem, telemedicin, hjemmeside, arbejde på oprettelse 

af PIT (sundhedsvæsenet egen IT organisation). 

7


Journalfunktionen 

Indtil videre varetages såvel journaliseringsopgaver for Direktoratet for Sundhed og for Kystledelsen. 

Journalfunktionen varetager den interne personaleadministration for Direktoratet for Sundhed i 

samarbejde med Kystledelsens personalegruppe. 

Bemandingen i journalfunktionen har været nødlidende gennem flere år, hvorfor der var behov for 

en målrettet indsats til oprydning, systematisering og fjernarkivering af sagsmapperne. Dette arbejde 

blev gennemført i 2. halvår af 2001 og vil forbedre journalfunktionen. 

1.3.6 Paarisa – sektion for forebyggelse og sundhedsfremme 

Paarisas indsatser styres af de politiske målsætninger vedtaget af Landsstyret for perioden 1999- 

2003 indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. 

1. Det forebyggende arbejde skal fortsat styrkes og udvikles såvel centralt som regionalt og lokalt. 

2. Koordinering af centrale, regionale og lokale forebyggelsestiltag skal styrkes og udvikles. 

3. Livsstilssygdomme skal bekæmpes. 

4. Den enkelte borgers ansvar for egen og familiens sundhed skal synliggøres. 

5. Børns ret til en opvækst i tryghed og harmoni skal sikres. Omsorgssvigt af børn - herunder 

seksuelt misbrug - skal forebygges. 

6. Omsorgen for ufødte, spæde og små børn samt deres forældre skal prioriteres. 

7. Antallet af uønskede graviditeter skal nedbringes. 

8. Røgfrie miljøer skal sikres for alle borgere; børn såvel som voksne. 

9. Narkotikafrit Grønland. 

10. Nedsættelse af alkoholforbruget med 25 % i perioden 1999 - 2003. 

11. Kønssygdomme og HIV-smittespredningen skal bekæmpes. 

12. Selvmord er uacceptabelt og skal forebygges. 

Paarisa har i 2001 haft indsatser indenfor følgende områder: 

Selvmord: 

Vinter: Møde med netværksgruppen i Qaanaaq, opfølgning på initiativer og oplæg omkring 

alkohol. 

Forår: Kursus i Qanilaassuseq konceptet afholdt i Ilulissat. 

Efterår: Samarbejde med rockgruppen Chilly Friday om budskabet ”løsningen er ikke selvmord”, 

Ung til Ung konceptet. 

Etablering af arbejdsgruppe vedr. udvikling af selvmordsforebyggelse – en beskrivelse af en 

handlingsplan. 

Fjernsynsprogram om Selvmord i samarbejde med ”KNR”. 

Børneomsorg: 

Forår: Åbningen af børnetelefonen, etablering af kontakt og supervision af telefonrådgiverne, 

koordinering med Direktoratet for Sociale Anliggender. Udarbejdelse og udsendelse 

af informationsmateriale til skoler og andre institutioner om børnetelefonen. 

8


Efterår: Samarbejde med Post Greenland om tillægsfrimærkesalg til fordel for projekt ”Børn 

er også mennesker”. Et behandlingsprogram for børn af alkoholiske forældre. Frimærket er 

tegnet af kunstneren Thue Kristiansen. 

Løbende opgave: Filmen: ”At skabe en fremtid”, udvikling af informations materiale til 

gravide om at blive familie. 

Forebyggelse af uønsket graviditet: 

Forår: Udgivelse af temanummer i Paarisa avisen om abort og prævention. 

Kondomer udsendes til uddannelsesinstitutioner med budskabet om, at kondom er effektiv 

beskyttelse mod kønssygdomme og uønsket graviditet. 

Efterår: Udgivelse af skolekalenderen ”Ilinniarta” hvor emnet er forelskelse. 

Løbende: Undervisning varetages af Sundhedsvæsnets personale i folkeskolens ældste klasser 

i kønsmodning, anatomi/fysiologi, prævention og kønssygdomme. 

Igangsættelse af udviklingsarbejde indenfor seksualoplysningsmateriale. 

Alkohol: 

Forår: Udgivelse og distribuering af undersøgelsen ESPAD 99- en undersøgelse af unges 

rusmiddels vaner. 

Samarbejde indledes med ”MANUS” om uddannelse af nøglepersoner i alkoholpolitik på 

arbejdspladsen. Udarbejdelse af materiale alkoholpolitik på arbejdspladsen. 

Afholdelse af uge 18 centralt og lokalt. 

Efterår: Afholdelse af nøglepersons kursus i alkoholpolitik på arbejdspladsen, der blev afholdt 

Inuuneq Nakuuneq Cup, hvor ca. 40 børn deltog og blev uddannet til Paarisa - 

ambassadører og kan i fremtiden medvirke til oplysning om rygning alkohol og snifning i 

deres egen hjemby. 

Løbende: Arbejdet i arbejdsgruppen nedsat med henblik på hjemtagning af alkoholbehandlingen, 

Alkohol og Narkotika rådet. 

Udbygning af efterbehandlingstilbud i kommunerne for mennesker som har været til behandling 

på Qaqiffik. 

Administrering af Inuuneq Nakuuneq puljen. 

Narkotika/ snifning: 

Forår: Udarbejdelse af videoundervisningsmateriale i form af dramapædagogik, i forbindelse 

med snifning, i samarbejde med teatergruppen ”Silamiut”. 

Efterår. Udarbejdelse og finpudsning af ”Rusmiddels guide”, oplysningsvideo udarbejdet 

om hashrygning og behandlingsmuligheder på Qaqiffik. 

Løbende: Deltagelse i EK-Narko en embedsmandskomite nedsat af Nordisk Råd til 

bekæmpelse af narkotika i Norden. 

Forebyggelse af rygning: 

Forår: Sundhedsuge i Maniitsoq, med fokus på ryge relaterede lungesygdomme. 

Forår og efterår: I samarbejde med GHF arrangeredes oplysning om sundhedsfremme og 

forebyggelse inden for livsstil, livskvalitet samt tobak og rygning under samtlige Grønlands 

mesterskaber for børn, unge og voksne. Endvidere testes samtlige håndboldspillere for kulil- 

9


te i lungerne, for at påvise forskellen mellem sunde og usunde lunger samt for at motivere 

rygere til at kvitte røgen. 

Løbende vejledning og rådgivning af sygehuse og andre arbejdspladser i forbindelse med 

deres rygepolitik og rygestopindsatser. 

Kønssygdomme: 

Efterår: Forberedelse til igangsætning af produktion til præventionstaske og informationsmaterialer. 

Vinter: I forbindelse med markering af Den Internationale AIDS-dag udskrives novellekonkurrence 

for unge mellem 15 og 20 år. Titlen på konkurrencen var ”Paaraluta” - ”Vi passer 

på hinanden” med formålet, at få de unge til at gøre sig tanker om forelskelse, kærlighed og 

at dyrke sikker sex i tider med høj risiko for smitte med kønssygdomme som HIV, klamydia 

og gonorrétilfælde, og hvor mange unge får uønskede graviditeter. Formålet med novellesamlingen 

var at bevidstgøre og give de unge viden om, hvordan man selv kan medvirke til 

at have ansvaret for eget helbred, og/eller at have holdninger om forelskelse, seksualitet og 

om at dyrke sex, at kunne udtrykke følelser gennem undervisning og diskussion. 

De udvalgte noveller vil blive udgivet som en bog efterår 2002, hvor de vil blive udgivet som klassesæt 

for de ældste klasser i folkeskolen og for elever i det videregående uddannelsesinstitutioner. 

Til klassesættet vil der høre en lærervejledning. 

Koordinering af centrale, regionale og lokale initiativer: 

Der afholdes årligt fire møder i den tværdirektorale koordinationsgruppe indenfor sundhedsfremmende 

og forebyggende tiltag. 

Der foretages løbende konsulentrejser i distrikterne, for at støtte de lokale forebyggelsesudvalg 

i at etablere sig. 

Løbende kontakt med forebyggelseskonsulenterne i kommunerne. 

Der afholdes kursus for forebyggelseskonsulenterne en gang årligt, i 2001 i maj med 

overskriften administration, Etik og moral i forebyggelsesarbejdet. 

10

Peqqissaanermik Ilinniarfik – Center for Sundhedsuddannelser 

1.4 Peqqissaanermik Ilinniarfik – Center for Sundhedsuddannelser 

Peqqissaanermik Ilinniarfik udgiver egen årsberetning, hvorfor der her kun er en generel beskrivelse 

af Peqqissaanermik Ilinniarfik. 

Overordnet ansvarsområde 

Peqqissaanermik Ilinniarfik varetager sygeplejerskeuddannelsen, sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen 

samt efteruddannelses- og kursusområdet for sundhedspersonalet. På uddannelsesområderne 

har Peqqissaanermik Ilinniarfik ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af hele 

uddannelsen, såvel teoretisk som praktik området. 

Organisatorisk placering 

Peqqissaanermik Ilinniarfik refererer til Direktoratet for Sundhed. Peqqissaanermik Ilinniarfik ledes 

af en centerleder, der har det overordnede ansvar for Peqqissaanermik Ilinniarfiks virksomhed. 

Med hensyn til den indholdsmæssige side i uddannelserne refererer Peqqissaanermik Ilinniarfik til 

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. Den overordnede planlægning af sygeplejerskeuddannelsen 

henhører under Uddannelsesrådet. Den overordnede planlægning af sundhedsmedhjælper- 

og sundhedsassistentuddannelsen henhører under Brancheudvalget. 

Organisatorisk struktur for Peqqissaanermik Ilinniarfik 

Peqqissaanermik Ilinniarfik består af følgende organisatoriske enheder: 

Sygeplejestudiet 

Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen 

Efteruddannelses- og kursusområdet 

Det administrative og tekniske område 

Under ansvar overfor centerlederen ledes: 

Sygeplejestudiet af en inspektør, som desuden har souscheffunktion for centerlederen 

Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen af en områdeleder 

Efteruddannelses- og kursusområdet af en områdeleder 

Det administrative og tekniske område af en fuldmægtig 

Ansvars- og opgaveområder 

Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave er at synliggøre, tilrettelægge og gennemføre de af Landsstyret 

besluttede sundhedsuddannelser. Desuden er det Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave: 

at medvirke som et kraftcenter i den sundhedsfaglige udvikling, der understøtter udviklingen 

i sundhedsvæsenet og som understøtter samfundets mål og værdier 

at etablere uddannelsesaktiviteter til fremme af personlige og faglige kvalifikationer hos 

personalet i sundhedsvæsenet og at uddanne indenfor andre sektorer indenfor det sundhedsfaglige 

område. 

at inspirere til livslang uddannelse, så lysten og mulighederne for at lære aldrig forstummer 

at udvikle uddannelsesaktiviteter i samspil med sundhedsvæsenets institutioner, som giver 

mulighed for opfølgning, kvalitetsudvikling og implementering af de faglige kvalifikationer. 

11

1.5 Kystledelsen 

Kystledelsen 

Kystledelsen blev oprettet som organisatorisk enhed i sundhedsvæsenet pr. 1. oktober 2001. Kystledelsen 

fungerer som fælles faglig og økonomisk-administrativ ledelse af landets sundhedsdistrikter 

og tandlægedistrikter. 

Formålet med etableringen af Kystledelsen er – kort skitseret – at udskille egentlige driftsopgaver 

fra Direktoratet for Sundhed og samtidig styrke den faglige ledelse af kysten. Kystledelsen er således 

en pendant til hospitalsledelsen for Dr. Ingrids Hospital forstået på den måde, at Kystledelsen 

grundlæggende har de samme opgave- og ansvarsområder i forhold til distrikterne på kysten, som 

hospitalsledelsen har over for afdelingerne ved Dr. Ingrids Hospital. Kystledelsen skal sikre en 

højere grad af helhedsorientering i distrikternes arbejde. 

Kystledelsen ledes af en cheflæge, en chefsygeplejerske, en cheftandlæge og en økonomiskadministrativ 

chef, som i den daglige ledelse udgør et team. Kystledelsen udgøres herudover af 

personalesektionen, regnskabssektionen og budget- og planlægningssektionen. 

Figur 7 Organisationsdiagram Kystledelsen. 

Sekretariat 

Kystledelsen 

Personale Budget & Planlægning 

Regnskab 

Kystledelsen er i overvejende grad etableret ved udskillelse af funktioner fra Direktoratet for Sundhed. 

Cheflæge- og chefsygeplejerskestillingen samt en AC-fuldmægtig stilling er nyoprettet. 

Som driftsorganisation anvender Kystledelsen mange ressourcer på at sikre den daglige drift på 

kysten. De sidste måneder af 2001 var præget af en betydelig personalemangel, som bandt mange 

økonomiske og administrative ressourcer til arbejdet med at skaffe vikarer. 

Kystledelsens ansvars- og opgaveområder 

Kystledelsen skal på et overordnet niveau varetage og sikre: 

Ledelsen af aktiviteterne i sundhedsdistrikterne med henblik på at yde geografisk ensartet 

undersøgelse, behandling og pleje af patienter bedst muligt og mest muligt effektivt inden 

for den tildelte ressourceramme, 

opgaver vedr. budgetlægning og økonomistyring i sundhedsdistrikterne, 

opgaver vedr. personaleadministration for så vidt angår personale ansat i sundhedsdistrikterne, 

opgaver i forbindelse med efter- og videreuddannelse af sundhedsdistrikternes personale, 

12

Kystledelsen 

udviklingen og den fortsatte styrkelse af sundhedsdistrikterne gennem fastlæggelse af mål 

og handlingsplaner overfor patienter, uddannelse og udvikling, 

et samspil med den øvrige del af Sundhedsvæsenet, kommuner m.v. med henblik på at opnå 

den bedst mulige tilrettelæggelse af behandling, pleje og undersøgelse fra start til afslutning 

af patientforløb. 

1.5.1 Personalesituationen på Kysten 

Udgifterne vedrørende brugen af vikarbureaupersonale er fortsat meget høje og stigende. Stigningen 

skyldes væsentligst en forøget brug af antal vikarer og i mindre grad en prisstigning. Kystledelsen 

har analyseret forbruget i 2001. 

Fig. 8 viser, at antallet af fastansatte læger på kysten er nogenlunde konstant, ca. halvdelen af stillingerne. 

Imidlertid er antallet af vikarer på normale vilkår faldet og vikarbureaulægerne udgør nu 

en større andel af vikarerne i forhold til tidligere. 

Figur 8 Lægebemandingen på kysten 2001 I alt 50 lægestillinger 

Antal 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

jan-01 

febr 

marts 

april 

maj 

juni 

juli 

august 

sept 

okt 

Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau 

For sygeplejerskerne (Fig. 9, næste side) udgør vikarbureaupersonalet en væsentlig mindre andel af 

det samlede sygeplejerskepersonale, men da normeringen er meget højere end for læger og jordemødre, 

udgør vikarbureausygeplejerskerne langt den største udgift til vikarbureauerne. 

13 

nov 

dec 

jan-02

Figur 9 Sygeplejerskebemandingen på kysten 2001. I alt 153 stillinger. 

Antal 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

jan-01 

febr 

marts 

april 

maj 

juni 

juli 

august 

sept 

Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau 

okt 

nov 

dec 

jan-02 

Kystledelsen 

For jordemødrene (Fig. 10) skal det bemærkes, at der skete en normeringsændring fra 15 til 10 

stillinger på kysten pr. 1. januar 2002. Der er nu ikke længere fastansatte jordemødre, og over halvdelen 

af vikaransættelserne er med vikarbureaupersonale. 

Figur 10 Jordemoderbemandingen på kysten 2001. Normeringsændring fra 15 til 10 stillinger. 

Antal 

15 

14 

13 

12 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

jan-01 

febr 

marts 

april 

maj 

juni 

juli 

august 

sept 

okt 

Overenskomstansatte Vikarbureau Normering 

14 

nov 

dec 

jan-02

2. Dronning Ingrids Hospital 

2.1 Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital 


Dronning Ingrids Hospital er landshospital for Grønland og varetager lokal-sygehusfunktionen for 

befolkningen i Nuuk sundhedsdistrikt. Udover at være landshospital yder Dronning Ingrids Hospital 

speciallægeassistance til Grønlands 16 sundhedsdistrikter. Speciallæger udsendes enten fra Dronning 

Ingrids Hospital eller rekrutteres direkte fra Danmark til sundhedsdistrikterne. 

2.2 Organisationsbeskrivelse 

Hospitalsledelse 

Ledelsen af hospitalet varetages af hospitalschef, cheflæge og chefsygeplejerske. 

Afdelingerne er placeret i fire blokke, opbygget som en funktionsmæssig og samhørende enhed. 

Den overordnede ledelse af kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk blok varetages af de administrerende 

overlæger og oversygeplejersker. Ledelsen af de enkelte serviceafdelinger varetages af en faglig 

leder. 

Indtil 1. oktober 2001 blev hospitalsledelsen understøttet af en stabsfunktion bestående af: 

en kontrollerfunktion 

en planlægningsfunktion 

en personaleadministration 

et bogholderi 

en postfunktion 

en ledende lægesekretær 

et patientkontor 

Fra og med 1. oktober 2001 blev stabsfunktionen omorganiseret i to stabsenheder: 

Økonomi- og planlægningsafdeling 

o Planlægningsfunktion 

o Bogholderi- og kontrollerfunktion 

o Patientkontor 

Personaleafdeling 

o Personaleadministration 

o Postfunktion 

o Ledende lægesekretær 

Hospitalets forskellige enheder fremgår af organisationsdiagrammet på næste side. 

15

Figur 11 Organisationsdiagram Dr. Ingrids Hospital 

Økonomi- og planlægningsafdeling 

Økonomichef 

Psykiatrisk blok 

Adm. Overlæge 

Oversygeplejerske 

Medicinsk blok 



Hospitalsledelse 

Hospitalschef 

Cheflæge 

Chefsygeplejerske 

Kirurgisk blok 



Afdelinger og servicefunktioner 

Hospitalet råder over 156 sengepladser fordelt på følgende afdelinger: 

54 senge på kirurgisk afdeling. 

36 senge på medicinsk afdeling heraf 7 senge integreret i et børneafsnit. 

12 senge på psykiatrisk afdeling heraf 2 senge i en skærmet enhed. 

4 senge på intensiv afdeling. 

6 senge på opvågningsafdelingen. 

36 senge på patienthotellet. 

8 senge på kirurgisk dagafsnit. 


Personaleadministration Sekretariatschef 

Service afdelinger Servicelederne 

Udover sengeafdelingerne har hospitalet en række kliniske serviceafdelinger: Fællesambulatorium, 

fysioterapi, ergoterapi, biokemisk laboratorium, socialrådgiverfunktion, operations-, røntgen-, 

anæstesi- og fødeafdeling. 

Hospitalet har tillige en teknisk og en medicoteknisk afdeling, centraldepot, køkken, rengøring og 

vaskeri samt en portørcentral. 

Specialer 

Hospitalets specialer omfatter parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, dermatovenerologi, 

intern medicin, intensiv, radiologi, hospitalsodontologi, samt psykiatri. 

Aftaler med eksterne samarbejdspartnere 

Dronning Ingrids Hospital indgår løbende aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning 

hospitalets opgaver. Det drejer sig primært om aftaler med det danske sundhedsvæsen om behand- 

16


lingstilbud, som ikke udføres på hospitalet. Ved udgangen af 2001 havde Dr. Ingrids Hospital aftaler 

med følgende samarbejdspartnere uden for Grønland. 

HS: Rigshospitalet Alle somatiske centre og patologi 

Bispebjerg Hospital Børnepsykiatri 

Privathospitalet Hamlet Knæalloplastik (kunstige knæled) 

Storstrøms Amt Psykiatri (lukket afdeling) 

Vestsjællands Amt Mentalobservationer 

Odense Universitetshospital Audiologi og EEG 

SAHVA Orthopædisk bandageri og skomageri 

Det Islandske Sundhedsvæsen Akutte overførsler primært fra østkysten 

Statens Seruminstitut Råd og vejledning, vacciner og biokemiske 

analyser 

Derudover planlægges og afvikles årlige besøg i distrikterne af rejsende speciallæger inden for 

følgende specialer: 

Pædiatri 

Børnepsykiatri 

Neurologi 

Børneortopædi 

Plastickirurgi 

Dronning Ingrids Hospital indgår og administrerer: 

Aftale med Rigshospitalets somatiske centre 

Særlig aftale med Rigshospitalet vedr. øjen- og øre-næse-halsspecialerne 

Aftale med privathospitalet Hamlet 

Aftale med Bispebjerg Hospital 

Optikerbetjening af yderdistrikter 

Aftale med Odense Universitetshospital ved. audiologi og EEG 

Aftale med Greenland Contractors vedr. betjening af Pituffik 

Aftale med KA Centralindkøb 

Aftale med Amtshospitalerne Nykøbing Sjælland og Vordingborg 

Aftale vedr. alkoholbehandlingscentre i Nuuk og Ilulissat 

Aftale med SAS og Air Greenland 

Aftale med SAHVA 

Aftale vedr. transitfunktion i Kangerlussuaq 

Aftale med Forsvarskommandoen vedr. betjening af Arsuk 

17

2.3 Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet 


Undervisning og uddannelse 

Sygeplejerskeuddannelsen har til dato uddannet ca. 45 sygeplejersker og er med til en mærkbar 

øgning af antallet af fastansatte sygeplejersker ved Dr. Ingrids Hospital. 

Rekrutteringsproblemer inden for specialuddannede intensive sygeplejersker løses ved en omkostningstung 

vikarbureauaftale. For at kunne øge antallet af fastansatte intensive sygeplejersker er der 

indgået en aftale med et amt i Danmark om at varetage den uddannelsesmæssige opgave, herunder 

halvdelen af de økonomiske forpligtelser, for en sygeplejerske fra Dr. Ingrids Hospital. 

Sygeplejersken vil efter en 2-årig specialuddannelse genansættes på intensiv afdeling august 2002. 

Der er ligeledes stigende rekrutteringsproblemer inden for anæstesi- og operationssygeplejersker. 

Anæstesisygeplejersker har en 2-årig specialuddannelse. Dr. Ingrids Hospital har ingen under uddannelse 

i øjeblikket. 

Operationssygeplejersker, der ikke har den samme formaliserede uddannelse som intensiv- og 

anæstesisygeplejersker, har introduktionsstillinger til sygeplejersker uden erfaring med specialet. 

Det tager typisk et år at komme igennem alle specialer. Operationsafdelingen har en sygeplejerske i 

oplæring hvert år og har aktuelt 2 under oplæring. 

Dronning Ingrids Hospital sender hvert år en eller flere sygeplejersker på videreuddannelse inden 

for ledelse eller pædagogik. 6 ud af 12 ledende sygeplejersker har ikke en videreuddannelse. Årsagerne 

er dels pensionsalder og dels relativ nyansættelse i stillingerne. 1 sygeplejerske har gennemført 

videreuddannelse i ledelse i 2001. Der blev optaget 1 ud af 3 ansøgere til en 1årig videreuddannelse 

til studieåret 2002/2003. 

I takt med udviklingen inden for specielle undersøgelses- og eller behandlingsmetoder sendes personale 

på kurser og studiebesøg i Danmark . 

Forskning og kvalitetsudvikling 

Der foregår ingen forskning i Dronning Ingrids Hospital regi men hospitalet deltager løbende i 

forskningsprojekterne: 

Børnekohordeundersøgelse “Ivaaq”. 

Befolkningsundersøgelse af livsstil/levevilkår (SIF). 

Maculadegeneration. 

Abortprojekt 

Forebyggelse og sundhedsfremme 

Smearprojekt i Gynækologisk/obstetrisk afsnits regi (tilbud om undersøgelse af kvinder for 

livmoderhalskræft). 

18


Ansættelse af en TB sygeplejerske der sammen med lungemediciner og embedslægen varetager 

den overordnede overvågning af TB. 

Den årlige lungedag i Medicinsk afdelings regi og med støtte fra Dronning Ingrids Hospital, 

Nationalforeningen for Bekæmpelse af Lungesygdomme og den grønlandske lungeforening 

PUAK. 

Tværsektorielt samarbejde 

Tværfagligt projekt: den truede nyfødte: I samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. 

Et forebyggelsesinitiativ over for socialt belastede, unge mødre, tidligere tvangsfjernelser. 

2.4 Personalesituationen på Dronning Ingrids Hospital 

Bemandingssituationen på Dronning Ingrids Hospital er illustreret nedenfor for fire grupper: Læger, 

sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere. Specielt inden for disse fire personalegrupper har der 

været mangel på fastansat personale. Det skal bemærkes, at antal besatte og antal vikarer er opgjort 

som månedlige gennemsnit. 

Lægesituationen på Dronning Ingrids Hospital har i 2001 stabiliseret sig med konstant 2/3 af de 

godkendte stillinger fast besat. Antallet af vikarer er meget sæsonafhængigt og anvendes mest som 

direkte ferieafløsere. Anvendelsen af vikarbureaulæger ses stort set kun indenfor specialet anæstesi. 

Figur 12 Lægebemanding Dronning Ingrids Hospital 2001. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Læger Dronning Ingrids Hospital 2001, normering 38 stillinger. 

0 

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 

antal godkendte stillinger antal besatte heraf vikarer heraf Vikarbureau 

Antallet af fastansatte sygeplejersker (se næste side) viser en lidt faldende tendens hen over året og 

er forsøgt dækket ind med vikarer. Det er fortsat nødvendigt at dække mange ubesatte stillinger 

med vikarer og her anvendes vikarbureauer især til at dække de mange ledige stillinger på observations-afdelingen. 

19

Figur 13 Sygeplejerskebemanding Dronning Ingrids Hospital. 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Sygeplejersker Dronning Ingrids Hospital 2001, Normering 115,5-119,5 stillinger. 


0 



Jordemodersituationen i 2001 har været meget springende og præget af store vanskeligheder med at 

få stillingerne fast besat. Først sidst på året har det været muligt at tiltrække og fastholde jordemødre. 

For at kunne holde en rimelig vagtbelastning har det været nødvendigt at ansætte såvel vikarer 

på almindelige vilkår som vikarer gennem vikarbureauer. 

Figur 14 Jordemoderbemanding Dronning Ingrids Hospital 2001. 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Jordemødre Dronning Ingrids Hospital 2001, normering 7 stillinger. 



20


Bioanalytikerbemandingssituationen bygger på en fast kerne der hele tiden må dobles op med 

vikarer uden at dette dog har givet fuld bemanding. Dette giver en meget travl hverdag og en vis 

uro blandt de fastansatte. Der blev i 2001 ikke benyttet bioanalytikere fra vikarbureauer. 

Figur 15 Bioanalytikerbemanding Dronning Ingrids Hospital 2001. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

Bioanalytikere Dronning Ingrids Hospital 2001, normering 12 stillinger. 

0 


antal godkendte stillinger antal besatte heraf vikarer 

21

3. Sundhedsdistrikterne 

Sundhedsdistrikterne 

Under de respektive sundhedsdistrikter beskrives såvel sygehuse/sundhedscentre som tandklinikker 

i sammenskreven form. Dette undtagen Nuuk som i kraft af sit større indbyggertal etc. adskiller sig 

fra de øvrige sundhedsdistrikter. Bidragene fra hhv. Lægeklinikken og tandplejen i Nuuk er således 

en smule mere omfangsrigt end de øvrige distrikters, og derfor beskrevet separat. 

Alle distrikter, byer og bygders indbyggertal har Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2002, 

som kilde. (www.statgreen.gl). 

22

3.1 Nanortalik sundhedsdistrikt 

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.516 personer. 

Bygder: Alluitsup Paa, Aappilattoq, Tasiusaq, Narsarmijit og Ammassivik. 

Nanortalik 

Nanortalik sundhedsdistrikt består af byen Nanortalik med 1.544 personer og fem bygder med 

følgende indbyggertal: Alluitsup Paa 478, Aappilattoq 150, Tasiusaq 103, Narsarmijit 119, Ammassivik 

76 personer og andet 48 personer. 

Transportforhold 

Byen har en heliport med ca. 4-5 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår såvel 

om sommeren som om vinteren primært med båd, evt. helikopter til Alluitsup Paa. 

Sygehuset/sundhedscentret 

- Sygehuset er indrettet med 16 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, 

operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid 

er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt. 

- Tandklinikken er indrettet på sygehuset. Der er desuden tandklinik på skolen . 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har ingen elever og/eller studerende haft. 

- Tandklinikken har ikke haft elever eller studerende. 

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Alluitsup Paa, og bygdekonsultationer i de øvrige bygder. Der er tandklinikrum 

i følgende bygder: Aappilattoq, Tasiusaq og Ammassivik. 

Der er tandlægestol i fællesrummet på sygeplejestationen i Alluitsup Paa. 

Bygderne besøges af: 

- Læge hver 3.-4. måned. 

- Sygeplejerske hver 3.-4. måned. 

- Jordemoder ingen besøg. 

- Tandlæge, klinikassistenter, kigutigissaasoq 1 og evt. tandtekniker 1-2 gange årligt. 

Interne møder i sundhedsdistriktet 

Der afholdes faste møder mellem: 

- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen løbende ved behov. 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen løbende ved behov. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver måned. 

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 2. måned. 

- Personalemøder på tandklinikken hver uge. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken efter behov og minimumskrav. 

1 

Også kendt som ”KIG” - den grønlandske tandplejer uddannelse. 

23


Tandklinik: 

- Har ingen elever eller formel uddannelse. 

- Kursus for dansk/kigutigissaasoq i henholdende mælketandsbehandling. 

- Alle medarbejdere instrueret i brug af edb, herunder Internet og e-mail. 

Nanortalik 


Tandklinik: 

- Har lidt under personalemangel (nednormering, orlov og sygdom). 

- Der har så vidt muligt været tandbørstningsinstruktioner og fluorskylning med skolebørn i 

Nanortalik hver 14 dag. 

- Til bygdeskolebørn har der været tilbud om fluortyggegummi eller fluorsugetabletter. 

- Alle skolebørn har tilbud om gratis tandbørster og tandpasta på skolen. 

- Undervisning i 1. klasserne. 

- Småbørn får tandbørster ved første besøg, tandbørsteinstruktion med forældre ved hvert besøg. 

- Fremover vil undervisning i tandsundhed få en højere prioritet. 

- Gammelt profylaksemateriale er blevet fundet frem og ”støvet af” med henblik på opdatering og 

modernisering. 


Tandklinik: 

- Der arbejdes med kvalitetsudvikling først og fremmest på det forebyggende område. 


Tandklinik: 

- Har afventet oprettelsen af forebyggelsesudvalget. Dette er først kommet i gang i 2002. 

- Der forventes højere aktivitet på dette område fremover. 

Andre særlige indsatsområder 

Tandklinik: 

- Der indsamles data om alle børn og unge til Sundhedsinformationssystem. 

Sygehus: 

- Data behandles lokalt til brug for planlægning og information udadtil, 

og indgår desuden i den centrale datasamling. 

24

3.2 Qaqortoq sundhedsdistrikt 


Bygder: Qassimiut, Saarloqog Eqaluqaasuit. 

Qaqortoq sundhedsdistrikt består af byen Qaqortoq med 3.086 indbyggere og tre bygder med følgende 

indbyggertal: Qassimiut 58, Saarloq 59, Eqaluqaasuit 128 og andre 34 indbyggere. 

Qaqortoq 


Byen har en heliport med 4 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren 

primært med skib, og med helikopter, når der er tæt storis. Om vinteren foregår transporten ligeledes 

med skib og helikopter 


Sygehuset, som er bygget i 1972, er for tiden ved at gennemgå en renovering som omfatter sengeafdelingen 

og de forskellige kontorer for driftslederen, sekretær, læger, chefdistriktslægen og forstanderen. 

Der er følgende funktioner på sygehuset: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, 

skadestue, fysioterapi, ambulatorium, veneria og laboratorium. Der er operationsdag en gang ugentligtog 

veneria har åbent 2 gange ugentligt. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8 – 15.30 

med akut modtagelse døgnet rundt. Vaskerifunktionen på sygehuset er nedlagt og lagt ud til en 

privatvirksomhed. Der er en rengøringsafdeling med 3 ansatte, køkkenafdeling med 4 ansatte, en 

portørafdeling samt en maskinafdeling. 

Der har været en del vikaransættelser, specielt blandt sygeplejersker, portører og læger. Manglende 

personale og et generelt stort flow af vikarer har medført et uroligt arbejdsmiljø samt manglende 

kontinuitet på alle områder for såvel ansatte som patienter. Dette har i særdeleshed også hæmmet en 

målrettet forebyggelsesindsats. På driftssiden har driftslederstillingen været ubesat i næsten hele 

2001. Den blev besat i slutningen af år 2001. 

Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet på skolen, en stor ny klinik fra 1995. 

Praktik 

Sygehuset/sundhedscentret har haft STI – elever og sundhedshjælpere. Sygehuset er medvirkende 

til at uddanne 2 sundhedshjælpere årligt. Køkkenet har årligt også en STI –elev indenfor levnedsmiddel 

i praktik. 

På grund af den dårlige sygeplejesituation gennem de sidste par år har det ikke været muligt at have 

sygeplejestuderende i praktik. Dog er sygehuset nu i stand til at skulle tage sundhedsassistent elever 

i praktik i år 2002. 

Tandklinikken har haft 2 klinikassistent-elever. 

25

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Eqalugaarsuit og Qassimiut, og bygdekonsultation i den mindste bygd 

Sarloq. 

Der er ikke tandklinik i nogle af bygderne. 

Qaqortoq 


- Læge med tolk hver 6. uge, hvis der er kapacitet til at undvære en læge på sygehuset. 

- Sygeplejerske, jordemoder, hjemmesygeplejerske, fysioterapeut samt bioanalystiker tager 

med på besøg efter behov, hvilket er nødvendigt højst et par gange årligt. 

- Nøglepersoner til bygderne, som er sundhedsmedhjælpere, tager ud til bygderne 3-4 gange 

årligt. 



- Sygehusledelsen afholder møder med alle afdelinger hver 3. måned 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret 1 gang hver måned 

- Afdelingslederne og deres nærmeste ledere 1 gang hver uge 

- Sygehusledelsen 1 gang ugentligt 

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret afholdes hver 3. måned 

- Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned 

- Tandklinikken og skolen et par gange om året. 

- Personalemøder på tandklinikken hver dag, korte og uformelle. 

Sygehuset 

På grund af det flow, der har været af vikarer i år 2001 på Qaqortoq sygehus, har det været svært at 

få etableret en plan over hvilke områder, der skal tages fat på og hvordan. 

Graviditet og barsel: 

Der har været et tilbud til de gravide om fødselsforberedelse og gymnastik i et samarbejde mellem 

jordemoder og fysioterapeut. Dette tilbud, som var 2 gange månedligt, blev taget godt imod af de 

gravide. Endvidere blev der efter fødslen tilbudt babytræf på sygehuset. Dette også i et samarbejde 

mellem jordemoder og fysioterapeut samt sundhedsplejerske. 

Børn i daginstitutioner: 

Der har været et øget samarbejde mellem de forskellige daginstitutioner og sundhedsplejen, som er 

mundet ud i vejledninger til personalet om, hvilke initiativer de anbefales at tage for at være med til 

at forebygge allergi og sygdomme. Endvidere er der blevet udarbejdet råd til forældre med børn i 

daginstitutioner om aflevering af børn i forbindelse med sygdomme. Samt råd om tiltag fra forældresiden 

til at forebygge sygdomme. 

Skolebørn: 

Der har været undervisning for skoleelever i 7., 8. og 9. klasse omkring kroppens fysiologi, seksualitet, 

kønssygdomme og prævention. Undervisningen er foretaget af vores sundhedsplejerske, sundhedsmedhjælpere 

og jordemoder. Der er i den forbindelse blevet udarbejdet informationsmateriale 

26

Qaqortoq 

til eleverne på grønlandsk, hvilket klart har forbedret undervisningen og eleverne har været mere 

engageret i form af flere spørgsmål fra deres side. Det udarbejdede informationsmateriale på grønlandsk 

er helt klart noget, som fremover vil være medvirkende til større forståelse fra elevernes 

side. 

Rygning – Tuberkulose: 

I forbindelse med lungemediciners besøg i byen har der været afholdt åbent hus arrangement i to 

efterfølgende dage på sygehuset. Arrangementet havde to emner: rygning og tuberkulose. Der var 

stor interesse fra befolkningens side. 

Psykiatri: 

I efteråret var der besøg af en psykiatrisk overlæge, som dels underviste personalet og dels afholdte 

et foredrag for befolkningen i samarbejde med den psykiatriske hjemmepleje. 


Sygehus: 

- Der har været afholdt undervisning om hjertesygdomme og genoplivning. 

- Bygdemedhjælpere (fra de 3 bygder tilknyttet Qaqortoq Sygehus kommer hvert år ind på et 

3 ugers opfriskningskursus, hvor de får mulighed for at udføre visse sygeplejeopgaver under 

råd og vejledning. Formålet er også, at de dels kommer til at kende sygehuset bedre og dels 

får redskaber til at kunne fungere som den nøgleperson, de er i deres bygder. 

- Sundhedsmedhjælpere:1 sundhedsmedhjælper har været på fødselskursus af en måneds varighed 

på Dronning Ingrids Hospital for at opnå mere erfaring med de normale fødsler.2 

sundhedsmedhjælpere har været på kursus i Ilulissat i efteråret 2001 og er opdateret som 

nøglepersoner i de perinatale retningslinier. 

- 2 sundhedsmedhjælpere har været på kursus i sorg og krise i efteråret. 

- Sygeplejersken i anæstesi, som er den ene af de to fastansatte sygeplejersker, har i efteråret 

2001 været på to måneders kursus på Hvidovre Anæstesiologisk afdeling. 

- 2 portører har været på kursus på Peqqissaanermik Ilinniarfik om arktisk førstehjælp. 

- En sekretærelev har været i praktik og på uddannelse i Danmark og er færdiguddannet og 

ansat i år 2002. 

Tandklinik: 

- To klinikassistent-elever, som dels oplæres i det daglige arbejde og dels har ca. 4 timer med 

tandlægen om måneden. 


Sygehus: 

- Foruden de ovennævnte indsatsområder kan nævnes, at der deltager en sundhedsmedhjælper 

i SSPK arbejdet her i byen. 

- Der arrangeres undervisning på byens højskole og i folkeskolen omkring seksuelt overførte 

sygdomme samt antikonception for voksne og unge. 

- Chefdistriktslægen deltager i de månedlige møder i PPR og er dermed medvirkende til at 

sikre en kontinuitet i denne sammenhæng. 

27

Qaqortoq 

Tandklinik: 

- Der bruges mest passive metoder for især skolebørnene. 

- Der gøres meget ud af regelmæssige fluorskylninger i skolen og fluortabletter i børnehaverne, 

hvor personalet også børster tænder med børnene hver dag. 

- Der er også en forebyggende effekt af tidlige, regelmæssige diagnoser og hurtig behandling 

– i den henseende er skolen ”under kontrol”. 

- Samarbejdspartnere synes dog at savne lyst og interesse. 

- Responsen fra aktiviteter med forældre til førskolebørn, er heller ikke til at glæde sig over. 

Det virker, som om folk gerne gør det modsatte af det, der er godt for deres tænder. 

- Tandlægerne har for en tid sat sig i spidsen for bestræbelser på at indføre fluoridering af 

husholdningssalt. I den forbindelse har man samlet tilgængelig, aktuel viden, som argumentation 

herfor. Desuden deltages i planlægning og udførelse af en undersøgelse over den daglige 

fluoridudskillelse i urin hos distriktets 4-5årige børn, samt om forekomsten af dental 

fluorose hos 12-14årige. Resultaterne vil blive fremlagt i artikelform. Videreførelse af initiativet 

vil afhænge af Kystledelsens indsats. 


Sygehus: 

- Der er et tæt samarbejde mellem kommunens hjemmehjælpskontor og hjemmesygeplejen. 

- Der et et samarbejde i SSPK –PPR régi. 

- Der har været et tværfagligt samarbejde omkring uddannelse af det ufaglærte personale, idet 

de har kunnet deltage i kurser afholdt for støttepersoner i kommunal régi. 


Sygehus: 

- Der er foretaget TB-screening af befolkningen i Eqalugaarsuit. 

28

3.3 Narsaq sundhedsdistrikt 


Bygder: Igaliko, Qassiarsuk og Narsarsuaq. 

Narsaq sundhedsdistrikt består af byen Narsaq med 1.693 indbyggere og tre bygder med følgende 

indbyggertal: Igaliku 38 indbyggere, Qassiarsuk 56 indbyggere, Narsarsuaq 182 indbyggere, andre 

82 indbyggere. 

Narsaq 


Distriktet har en udenrigs- og en transitlufthavn, Narsarsuaq med om sommeren 3 og om vinteren 1 

ugentlig afgang til København samt hele året 3 ugentlige afgange til Nuuk. Endvidere har byen en 

heliport med 14 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med bil, 

båd, fly og om vinteren med bil, båd, snescooter og fly. 


Sygehuset er indrettet med 12 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, 

røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium inkl. venerea- og jordemoderkonsultation 

samt laboratorium. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet 

rundt. 

Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet i et separat hus ved siden af skolen. 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 STI-elever og 1 medicinstuderende. 

- Tandklinikken har haft 2 klinikassistentelever mellem 1998 og 2000. 

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Narsarsuaq og bygdekonsultation i de øvrige bygder. Der er tandklinikrum 

i Narsarsuaq. 


- Læge hver 12. uge. 

- Sygeplejerske hver 12. uge. 

- Tolk hver 12. uge. 

- Bioanalytiker hver 12. uge. 



- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen, ad. hoc. 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen ved behov. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 4.-8. uge. 

29

- Socialforvaltning, skole og politi hver 4.-8. uge. 

- Tandklinikken og skolen årligt. 

- Personalemøder på tandklinikken hver efter behov / ca. månedligt. 

- Samarbejdsudvalget på tandklinikken – Se personalemøder. 

- Sikkerhedsudvalget på tandklinikken – Se personalemøder. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 4.-8. uge. 


Sygehus: 

- Personalet undervist i tuberkulosebekæmpelse af specialisthold fra Nuuk. 


Sygehus: 

- Borgermøde om tuberkulosebekæmpelse. 

- Foredrag i ungdomsklub om misbrug. 

Narsaq 

Tandklinik 

- Tandklinikken har ugentlig undervisning om forebyggelse i tænder og tandpleje på skolen, 

børnehaven og vuggestuen, eller børnene kommer i grupper til tandklinikken. 

- En til to gange årligt har tandklinikken forebyggelsesinformation om tand- og mundpleje på 

alderdomshjemmet. 


Sygehus: 

- Deltagelse i katastrofeøvelser og –seminar i Narsaq og Narsarsuaq. 

30

3.4 Paamiut sundhedsdistrikt 

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.014 indbyggere. 

Bygder: Arsuk. 

Paamiut 

Paamiut sundhedsdistrikt består af byen Paamiut med 1.834 indbyggere og bygden Arsuk med 180 

indbyggere. 


Byen har en heliport med 1 – 2 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår sommer 

og vinter med båd. 



røntgen, skadestue, ambulatorium og laboratorium. Den almindelige åbningstid er på hverdage 

8-16 med akut modtagelse døgnet rundt. 

Tandklinik 

Tandklinikken er indrettet i eget hus. 

Praktik 

Sygehuset/sundhedscentret har haft 1 STI-elev. 

Tandklinikken har ingen elever og/eller studerende haft. 

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Arsuk. Der er tandklinik i skolen i Arsuk. 

Bygden besøges af 

- Læge hver 2.-4. uge fra flådebasen Grønnedal. 

- Sygeplejerske i forbindelse med disse lægebesøg - når der ikke er en ansat i den normerede 

stilling. 

- Jordemoder var der kun én gang i 2001, da distriktet kun havde jordemoder i 3 måneder. 

- Hjemmesygepleje/sundhedspleje er og har været ubesat, hvorfor der ikke kan aflægges besøg 

af disse.. 



- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen: Ingen mødeaktivitet – hjemmeplejen er ubesat. 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen: Ingen mødeaktivitet – stillingen er ubesat. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver tirsdag ½ time med generelle informationer. 

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned gennemsnitligt. 

- Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned gennemsnitligt. 

- Tandklinikken og skolen hver 14. dag. 

31

- Personalemøder på tandklinikken hver anden måned. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken: Et møde. 

Andre faste møder i sundhedsdistriktet er møder i de forskellige personalegrupper på sygehuset: 

Køkken/rengøring/vaskeri, plejepersonale, portører/varmemester og tolke/administration. Disse 

holdes efter behov – med 1-3 måneders interval. Endvidere afholdes ”store personalemøder” 3–4 

gange årligt. 


Sygehus: 

- 2 sundhedshjælpere har orlov til at uddanne sig til assistenter. 


Sygehus: 

- Afdelingssygeplejersken deltager i kommunens tværfaglige samarbejdsgruppe. 

Paamiut 


Sygehus: 

På grund af mange ubesatte stillinger på sygehuset (f.eks. sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske, 

læge(r), bioanalytiker og lægesekretær) er den særlige indsatsområde at udvikle 

daglige arbejdsgange, så sygehuset kan fungere på trods af den lille bemanding. Dernæst er der et 

udmærket samarbejde med kommunen, der betyder, at der kan garanteres bolig og institutionspladser 

til vikarer og deres familie + der samarbejdes om at finde arbejde til evt. medrejsende ægtefælle. 

Tandklinik: 

- For tandklinikkens vedkommende er kræfterne i 2001 gået til en omfattende renovering. 

32

3.5 Nuuk sundhedsdistrikt 


Bygder: Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. 

Nuuk sundhedsdistrikt består af byen Nuuk med 13.889 indbyggere og to bygder med følgende 

indbyggertal: Qeqertarsuatsiaat med 268 indbyggere og Kapisillit med 102 indbyggere og andre 13 

personer. 


Byen har en lufthavn med mange ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om 

sommeren og om vinteren med skib. Der er ingen fast bygdebeflyvning. 

Tandklinikker 

Se efter afslutningen af Lægeklinikken. 

Praktik 

Lægeklinikken har haft en sygeplejestuderende og en tolke- og oversætterelev i praktik. 

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Qeqertarsuatsiaat og bygdekonsultation i Kapisillit. 


- Læge hver 2. måned. 

- Sundhedspleje 1-2 gange om året. 

- Derudover deltager ad hoc apotekspersonale, bioanalytiker og personale fra teknisk afdeling 

samt evt. deltagere fra kommunen. 



- Hjemmesygeplejen og ledelsen hver uge. 

- Sundhedsplejen og ledelsen hver uge. 

- Daglig konference mellem plejepersonalet og sygeplejefaglig ledelse. 

- Personalemøder på LK ca. hver 8 uge. 

- Personalemøder i de respektive faggrupper ugentligt. 

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 8.-12. uge. 

- Alle faggrupper, årligt. 

- Lægegruppen har ugentlig konference med hhv. kirurgisk og medicinsk afdeling, og en månedlig 

konference med psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital. 

33 

Nuuk


Lægeklinik: 

- Internt har lægerne en ugentlig undervisningsseance af 1-2 timers varighed, som varetages af 

enten klinikkens læger eller af lægerne fra Dronning Ingrids Hospital. Derudover har lægerne i kraft 

af deres overenskomst fri 14 dage om året til efteruddannelse. Dette udnyttes stort set 100% af 

samtlige fastansatte læger. Flere af lægerne fungerer som undervisere på Peqqissaanermik Ilinniarfik 

og i andre eksterne sammenhænge. Der har i 2001 været såvel turnuskandidater som læger under 

videreuddannelse til speciallæge i almen medicin, og klinikkens læger har fungeret som tutor for 

disse læger i undervisningsstillinger. 

- Plejepersonalet har en ugentlig undervisningsseance af 2 timers varighed, som varetages af 

klinikkens sygeplejersker, læger eller eksterne undervisere. 

- Lægeklinikkens forstander fungerer som underviser og censor ved Peqqissaanermik Ilinniarfik. 


Lægeklinik: 

- Klinikkens læger deltager i det forebyggelsesarbejde, som er knyttet til klinikkens drift, dvs. 

børneundersøgelser, forebyggende vaccinationer m.v. 

- En af klinikkens læger har engageret sig i udgivelsen af Paarisa-bladet. 

- To af klinikkens læger deltager i foredragsvirksomhed i forebyggelse og sundhedsfremme. 

- Plejepersonalet underviser de store skoleklasser i prævention og forebyggelse af graviditet. 

- Sundhedsplejen deltager i forebyggelsesarbejdet på skoler og daginstitutioner og medvirker 

ved børneundersøgelser og vaccinationer. 

- Hjemmesygeplejen har undervist byens ældre i de mest almindelige ældrerelaterede sygdomme, 

sygdomsbehandling og sygdomsforebyggelse. 

- Plejepersonalet forestår indkaldelse til – og praktisk udførsel af smear-screening af byens 

kvinder i alderen 21-70 år. 


Lægeklinik: 

- Lægeklinikkens læger, hjemme- og sundhedspleje deltager i et tværsektorielle samarbejde 

med socialforvaltningen i Nuuk Kommune. 


Lægeklinik: 

- Klinikkens læger har i årevis været repræsenteret ved diverse konferencer, også som aktive 

deltagere, dvs. med foredrag og præsentationer. 

- En af klinikkens læger er formand for Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og 

sidder også i Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. 

- En af klinikken læger færdiggjorde i 2001 sin ph.d. Samme læge samt yderligere læger har 

været involveret i flere forskningsprojekter omfattende interesseområderne fedtstoffer, hjerte/ 

karsygdomme og sundhed hos børn. 

34 

Nuuk

- Yderligere har to af klinikkens læger samt klinikkens forstander været involveret i udviklingen 

af telemedicin. Dette engagement blev afsluttet i januar 2001, og det evalueringsprojekt 

som var tilknyttet til engagementet, afsluttedes dermed også. 

- Der er i 2001 påbegyndt et initiativ, som i løbet af 2002 skal muliggøre elektronisk henvendelse 

til Lægeklinikken: Der er knyttet et evalueringsprojekt til denne aktivitet. 

- Nogle af klinikkens sygeplejersker har taget initiativ til et kvalitetsudviklingsprojekt omkring 

”uønsket graviditet” i håb om at kunne reducere det stigende antal uønskede graviditeter. 

Projektet afsluttes efter 1 år medio sept. 2002. 

- Klinikkens forstander har deltaget i ” Projekt fjernundervisning” ved Peqqissaanermik Ilinniarfik 


Lægeklinik: 

- I 2001 har Lægeklinikken gjort en ekstra indsats for at skabe overblik over ventelisten til 

øre- næse- halsområdet. 

- Etablering af et nyt og gerne web-baseret ventelistesystem, som skulle gøre det lettere at 

følge med i, hvor patienterne befinder sig i henvisningssystemet. 

Tandplejen i Nuuk 

Nuuk Tandpleje er placeret på 5 klinikker. Centraltandklinikken, Qorsussuaq Tandklinik, Ukaliusaq 

Tandklinik, Nuussuaq Tandklinik og Kangillinnguit Tandklinik. Tandplejen har med fuld bemanding 

38½ ansatte fordelt på 8½ tandlæger, 1 specialtandlæge, 3 tandteknikere, 7 kigutigissaasut og 

19 klinikassistenter. 

Indsatsen i Nuuk Tandpleje er koncentreret omkring en systematisk behandling og undervisning af 

distriktets skolebørn samt nødbehandlinger af voksenbefolkningen. I Nuuk tilstræbes at alle skolebørn 

bliver undersøgt og færdigbehandlet af en tandlæge en gang årligt. I bygderne, hvor sygdomsniveauet 

er højere og adgangen til akut hjælp ikke eksisterende, undersøges og færdigbehandles to 

gange årligt. Der er afsat 20 dage årligt i Kapisillit og 40 dage årligt i Qeqartarsuatsiaat til tandlægearbejde. 

Det er som regel nødvendigt at chartre bådtransport den ene vej i forbindelse med bygdebetjeningen. 

Med udgangspunkt i de enkelte patienters grad af egenomsorg tilbydes en del af de voksenpatienter, 

der henvender sig til tandplejen gennembehandling. Den langt overvejende del af voksenbefolkningen 

er dog af ressourcehensyn henvist til tandplejens tilbud om nødbehandling, hvilket ofte resulterer 

i en mere radikal behandling end patientens motivation og tandstatus egentlig indbyder til. 

Der er i Nuuk, som det eneste sted, ansat en specialtandlæge i tandregulering, hvorfor det har været 

muligt at gennemføre en systematisk praksis på dette område. Alle børn undersøges således af 

specialtandlægen i 4. eller 5. klasse. Omkring 8% tilbydes tandregulering. 

Den forebyggende indsats, en af de væsentligste opgaver for tandplejen, varetages af byens kigutigissaasut 

(grønlandsk uddannede tandplejere). Alle skolebørn indkaldes 2 gange årligt. De børn, der 

35 

Nuuk

vurderes at tilhøre risikogruppen (10-20% af en årgang), indkaldes til individuel forebyggelse 1-2 

gange hver måned. Dette kan ikke gennemføres i bygderne, der besøges 3-4 dage to gange årligt. 

Der afholdes fælles personalemøde for hele tandplejens personale hver anden måned. Herudover 

afholder de enkelte faggrupper interne møder - ligeledes hver anden måned. Tandplejens samarbejdsudvalg 

forsøger at afholde møde kvartalsvist. 

Tandplejen har i øjeblikket 2 klinikassistentelever og 3 kigutigissaasutelever. Undervisningen varetages 

af tandplejens egne ansatte, selvstudier samt med hjælp fra internetbaseret ekstern undervisning 

tilbudt af tandlægeskolerne i Danmark. 

Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet: 

Nuuk Tandpleje har i 2001 forsøgt at øge bevidstheden i befolkningen om mundhygiejne og tandsundhed 

gennem forskellige tiltag. Der arbejdes i de daglige rutiner koncentreret mod en øget sygdomsforståelse 

og en bedret egenomsorg blandt byens skolebørn. Som specielt tiltag blev der i 2001 

produceret t-shirts til alle byens nye 1.klasseelever. Trøjerne blev udleveret sammen med et eksemplar 

af “Karius og Baktus”. Daværende landsstyremedlem for sundhed Alfred Jakobsen blev mobiliseret 

i forbindelse med uddelingen på Ukaliusaqskolen, således at der blev sikret presseomtale og 

dermed større effekt. Flere af de øvrige distrikter følger eksemplet i 2002. 

Nuuk Tandpleje er på linje med landets øvrige distrikter involveret i etableringen af et sundhedsinformationssystem, 

der skal kortlægge sygdomsprofilen for skolebørnene. 


I 2001 har tandplejen sendt to af klinikkens medarbejdere på kursus i Danmark. 

En af vore kigutigissaasut, der i det daglige er involveret i tandreguleringsklinikkens arbejde, har 

været på kursus i “tandplejerrelevant ortodonti”. Det er forventningen, at det vil betyde, at flere 

opgaver vil kunne overdrages til hende, og at der således vil kunne gennemføres flere behandlinger 

end tidligere. 

En af vore teknikere er blevet uddannet i specielle teknikker til fremstilling af ortodontisk apparatur. 

Dette er tidligere blevet udført i Danmark. Det forventes, at dette vil kunne spare tandplejen for 

en udgift på kr. 70-100.000 kr. årligt. 

Tandplejens to øvrige laboratorieteknikere er blevet skolet i de kliniske faser i forbindelse med 

fremstilling af aftagelig protetik. Aftagelig akrylprotetik behøver på den baggrund nu ikke længere 

koste tandlægetimer, hvilket betyder en markant effektivisering. En nyansat tandlæge blev sendt på 

2-ugers grønlandskursus i Sisimiut (modul 1). 

Som nævnt tidligere uddannes der i øjeblikket to klinikassistenter og tre kigutigissaasut i Nuuk 

Tandpleje. 

36 

Nuuk


Forebyggelse er en hjørnesten i tandplejens aktiviteter. Det er således en fast ingrediens i de daglige 

rutiner. Udover de faste rutiner har tandplejens udadvendte aktiviteter begrænset sig til de føromtalte 

T-shirts og børnebøger samt til diverse læserbrevsindlæg i pressen. Desuden har tandplejen været 

medvirkende i et par tv-programmer - et aktualitetsindslag “Hvad er en fyldning?” samt et børne/ungdomsprogram 

med to af tandplejens kigutigissaasut, der fortalte om tandsygdomme, forebyggelse 

og behandling. 

Der blev i 2001 nedsat en “pressegruppe” i Nuuk Tandpleje, der skulle sikre, at der var omtale/debat 

i medierne med jævne mellemrum. Denne er desværre ikke rigtig kommet godt i gang 

endnu, men det er forhåbningen, at den vil blive et effektivt værktøj i profylaksearbejdet. 


Der er blevet udarbejdet et sæt faglige standarder for tandlægearbejdet i Nuuk Tandpleje. Disse 

omfatter kliniske procedurer, journalisering samt betragtninger vedrørende behandlings- og serviceniveau. 

På tandlægemøderne, der afholdes hver anden måned, er det blevet etableret praksis, at der som fast 

punkt skal være en faglig diskussion af skiftende emner. 

Tandplejens kigutigissaasut, der ikke tidligere har haft en egentlig arbejdsbeskrivelse har fået en 

sådan udarbejdet. Det fremgår af denne klarere end tidligere, at det er den aktivt opsøgende forebyggende 

indsats, der er deres altoverskyggende opgave. 


Tandplejen har et naturligt samarbejde med skolerne, da hovedparten af tandplejen er placeret her, 

og da der i det daglige arbejde er en løbende kommunikation med lærere og ledelse på skolerne. 

Udover dette er tandplejen ikke involveret i nogen etablerede tværsektorielle aktiviteter. 

37 

Nuuk

3.6 Maniitsoq sundhedsdistrikt 

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 3.703 indbyggere. 

Bygder: Kangaamiut, Atammik og Napasoq. 

Maniitsoq sundhedsdistrikt består af byen Maniitsoq med indbyggere 2.905 og tre bygder med 

følgende indbyggertal: Kangaamiut 466, Atammik 228, og Napasoq 104. 

Maniitsoq 


Byen har en lufthavn med 6 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren 

med kystskib og lokal rutebåd samt egen bådtransport og om vinteren med kystskib. 


Sygehuset er indrettet med 27 senge. Der er følgende funktioner Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, 

røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 


Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet på Kilaaseeraq skolen med 3 klinikstole. Klinikken har desuden klinik på 

sygeplejestationen i Kangaamiut. 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har haft sundhedsassistentelever, STI-elever, sygeplejestuderende 

og lægestuderende. 

- Tandklinikken har haft 2 kigutigissaasut-elever. 

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Kangaamiut, Atammik og Napasoq. 

Der er tandklinik- rum i Kangaamiut sygeplejestation. Bygderne Napasoq og Atammik besøges 

med mobilt tandlægeudstyr. 


- Læge hver 4.-8. uge. 

- Stationssygeplejerskestillingen i Kangaamiut er ubesat, hvorfor der udstationeres en sygeplejerske 

fra sygehuset en uge ad gangen. 

- Jordemoder afhængigt af behov. 

- Sundhedspleje hver 4.-8. uge efter behov. 

- Fysioterapi efter skøn/behov. 



- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver uge. 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver uge. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 4. uge. 

38

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge. 

- Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret ca. 3 gange årligt. 

- Tandklinikken og skolen forekommer 1-2 gange årligt. 

- Personalemøder på tandklinikken 1 gang hver uge. 

- Andre faste møder i sundhedsdistriktet hver 8. uge. 

- Sundhedsnævns møde hvert kvartal. 

Maniitsoq 


Sundhedscenter: 

- Maniitsoq Sundhedscenter modtager året rundt elever fra alle uddannelsesinstitutioner. Det 

drejer sig om STI-elever, sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende samt lægestuderende. 

Elever fra 10. klasse kommer desuden i erhvervspraktik. Sygehuset sender, i det omfang 

det er muligt, personalet på kursus, og der har været afholdt kursus for hele sygehusets personale 

i to dage om psykisk arbejdsmiljø. 

Tandklinik: 

- Undervisning af kigutigissaasut-elever. 



- Der har været afholdt temadage på byens skoler i samarbejde med politiet omkring alkohol, 

rygning, rusmidler samt antikonception. Der har været indlæg i lokalradioen omkring alkohol. 

Tandklinik: 

- Forebyggelsesprogram ved tandbørstnings-undervisning i skoleklasserne fortløbende. Samt 

besøg af kigutigissaasoq på institutioner i kommunen. 



- Der afholdes jævnligt møder i sundhedsnævnet SSPK samt forebyggelsesudvalget. 

39

3.7 Sisimiut sundhedsdistrikt 


Bygder:. Itilleq, Sarfannguaq og Kangerlussuaq. 

Sisimiut 

Sisimiut sundhedsdistrikt består af byen Sisimiut med 5.222 indbyggere og tre bygder med følgende 

indbyggertal: Itilleq 136, Sarfannguit 115 og Kangerlussuaq 487. 


Byen har en lufthavn med 16 antal ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om 

sommeren med båd og om vinteren med båd, hundeslæde og snescooter. 


Sygehuset er indrettet med 21 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, 

operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på 

hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt. 

Tandklinikken 

Hovedklinikken er indrettet på Minngortuunnguup Atuarfia, i daglig tale kaldt Skole 1. Her er der 

findes 5 behandlingsenheder i alt; 3 til tandlæger og 2 til kigutigissaasut. Desuden har distriktet et 

dentallaboratorium. I hovedklinikken behandles udover skolebørnene alle de voksne patienter. Der 

er desuden en klinik i Nalunnguarfiup Atuarfia, i daglig tale kaldt Skole 2. Her er der er 2 

behandlingsenheder, og der behandles udelukkende skolebørn. 

Praktik 

- Sundhedscentret har haft social- og sundhedshjælpere, STI-elever og sundhedsassistentelever. 

- Sundhedscentret har haft lægelige turnuskandidater. 

- Tandklinikken har ikke haft elever ud over praktikanter fra skolerne 

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Kangerlussuaq, og bygdekonsultation i de øvrige bygder. 


- Læge hver 2. måned, dog Kangerlussuaq hver måned. 

- Jordemoder hver 4. måned. 

- Hjemmesygepleje/sundhedspleje 1 gang årligt. 

- Farmakonom 1 gang om året. 

I hver af bygderne Sarfannguit og Itilleq har tandklinikken et behandlingsrum, hvor der er 

installeret gamle tandlægestole. Derudover anvendes mobile units. 

I Kangerlussuaq etableres en ny tandklinik. Den forventes færdig i løbet af efteråret 2002. 

40

Der foretages tandlægebesøg mindst 1 gang årligt til Itilleq og Sarfannguit, hvor en tandlæge, en 

kigutigissaasoq og en klinikassistent deltager. Besøget varer som regel 5 dage. Alle børn 

behandles, og alle voksne, der henvender sig, får tilbud om behandling. 

Sisimiut 

Kangerlussuaq besøges tre gange af en uges varighed, eller en gang af to uger og en gang af en uge 

for at spare transporten. Kangerlussuaq er nu kommet ind under Sisimiut Kommune, og der sker ret 

stor tilflytning til bygden, så fremover påtænkes det at komme oftere til Kangerlussuaq. 



- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen ved konference hver uge. 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen ved konference hver uge. 

- Personalemøder på sundhedscentret hver sidste tirsdag i måneden. 

- Samarbejdsudvalget på sundhedscentret hver 3. måned. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 3. måned. 

- Tandklinikken og skolen - der afholdes møder efter behov. 

- Personalemøder på tandklinikken 1 gang om måneden. 

- Der afholdes møde i det lokale forebyggelsesudvalg efter behov, hvor chefdistriktstandlæge 

deltager som tandklinikkens repræsentant. Derudover deltager tandklinikken i forberedelsen 

og udførelsen af uge 46(den årlige forebyggelsesuge) sammen med Sundhedscentret. 


Sygehus: 

- Der er undervist for hele fagpersonalet ved de fleste speciallægebesøg omkring klinisk set relevante 

emner. 

Tandklinik: 

- Der er ingen undervisning og uddannelse på tandklinikken for øjeblikket. 


Sygehus: 

- Der udføres forebyggende undervisningsindsats i børneskolerne i samarbejde med kommunens 

forebyggelseskonsulent. 

- Der gennemføres årligt en sundhedsuge i Sisimiut by samt efterfølgende to dages aktivitet i 

bygderne. Disse udføres i uge 46. I 2001 var overskriften for sundhedsugen ”Egenomsorg”. 

Ved disse aktiviteter opdeles personalet i arbejdsgrupper og forbereder samt aktiverer målgrupper 

i fire uger op til selve uge 46. Der er aktiviteter i tre dage i forsamlingshuset. 

- Udgivelse årligt op til uge 46 sundhedsbladet ”Peqqik Sisimiut”. 

- Der kører et tobaksafvænningshold på sundhedscentret, ledet af en uddannet afvænningskonsulent. 

Tandklinik: 

- Tandklinikken foretager løbende forebyggelsestiltag vedrørende småbørn, skolebørn og unge. 

41

Sisimiut 

- Småbørn fra 2 år og opefter indkaldes med forældre til undersøgelse og individuel profylakse. 

- I forbindelse med cariesundersøgelse af skolebørn foretages individuel profylakse, derudover 

indkaldes børn med særlige problemer(de såkaldte risikobørn) til særskilt tandbørstemotivation 

og instruktion. 

- I forbindelse med forældremøder i skolerne indkaldes kigutigissaasoq efter behov til at holde 

foredrag om tænder og tandbørstning generelt. 

- Undervisning i forskellige skoleklasser arrangeres også efter behov. 

- Klinikken er så småt i gang med at genetablere ungdomstandplejen, som har måttet nedprioriteres 

for et par siden. Unge under 25 år indkaldes til undersøgelse og instruktion og får tid 

til cariesbehandling. 


Sygehus: 

- Der er et godt samarbejde med kommunens forebyggelseskonsulent samt igennem forebyggelsesudvalget 

med politi, kriminalforsorg og skolevæsen. 

- Samarbejde med kommunens socialkontor igennem tværfagligt socialt udvalg samt visitationsudvalg 

for ældre har foregået sjældnere end tidligere. 

Tandklinik: 

- Tandklinikken er repræsenteret i det lokale forebyggelsesudvalg, hvor der udover sygehusvæsenet 

er repræsentanter fra politiet og socialforvaltningen. Samtidig er 2 forebyggelseskonsulenter 

med i udvalget. 

- Tandklinikken er i gang med at reetablere det gode samarbejde, som der tidligere har været 

med børneinstitutionerne. 

- Der er daglig kontakt med skolevæsenet, selvom samarbejdet ikke er formaliseret. 


Sygehus: 

Der er et godt samarbejde med Statens Seruminstitut og dennes afdeling for Epidemiologisk forskning. 

Man har i samarbejde med denne institution et fællesforskningsprojekt: ” Sundhed i en grønlandsk 

By i udvikling.” Af aktuelle projekter under udarbejdelse kan nævnes projektet om virusskabte 

tumorer. 

Tandklinik: 

Tandklinikken har ingen deciderede forskningsprojekter i gang på for øjeblikket. Sidste år var der 

ellers planer for igangsættelse af undersøgelse af tandstatus hos voksne over 40 år, men undersøgelsen 

måtte udskydes pga. tandlægemangel. Siden år 2000 har klinikken dog, lige som alle de 

andre tandklinikker på kysten, foretaget cariesregistreringer på udvalgte skoleklasser. Tandklinikken 

i Sisimiut har udover de udvalgte klasser foretaget undersøgelser på de børn, som er 

blevet undersøgt det foregående år. Således kan ikke blot det bestemte klassetrin, men også de 

enkelte skolebørns cariesudvikling følges. Cariesundersøgelserne bliver indtastet i et såkaldt 

sundhedsinformationssystem, så man på længere sigt kan planlægge indsatsområder mere præcist. 

Alt dette arbejde foregår som et samarbejde mellem grønlandstandplejen og Tandlægeskolen under 

Københavns Universitet. 

42

Sisimiut 


Sygehus: 

- Der arbejdes på at forbedre beredskabet på sundhedscentret og i Sisimiut by i forbindelse 

med større ulykker og egentlige katastrofer. Dette gøre i samarbejde med politi, brandvæsen 

og Sisimiut Lufthavn. 

- Der køres en forstærket indsats for at give bedre antikonceptionsrådgivning. Dette gøres ved 

et særskilt projekt, som indebærer registrering af kvaliteten af rådgivningsmetoden ved en 

APO-audit samt en særskilt antikonceptionskonsultation med tilbud om kontrolsamtale 3 

mdr. efter indledt anvendelse af en antikonceptionsmetode. 

- Der er indledt et særskilt projekt om forbedring af arbejdet med hudsygdomme. 

43

3.8 Aasiaat/Kangaatsiaq sundhedsdistrikt 

Aaisaat/Kangaatsiaq 


Bygder: Kitsissuarsuit, Akunnaaq, Niaqornaarsuk, Attu, Ikerasaarsuk og Iginniarfik. 

Der er 3.404 indbyggere i Aasiaat Kommune fordelt med ca. 3.179 i Aasiaat by og i de to bygder 

Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) 110 og Akunnaaq 115 personer. 

Der er 1.505 indbyggere i Kangaatsiaq Kommune, som består af byen Kangaatsiaq med 673 indbyggere 

og fire bygder. Bygderne er Niaqornaarsuk 344 og Attu 300, og to små bygder Ikerasaarsuk 

94 og Iginniarfik 94 indbyggere. 


Byen har en lufthavn med 12 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren 

med båd og om vinteren med helikopter. 



røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 


Tandklinikken 

Der er to tandklinikker i Aasiaat. 

Den ene er beliggende på Kalissip Aqq. 2 – udkanten af byens sydlige del. Den anden på Gammeqarfik 

– folkeskolen.Skoletandklinikken har to behandlingsrum, mens den anden klinik (HK) har tre 

behandlingsrum samt et laboratorium. På skoletandklinikken behandles småbørn og skolebørn, 

mens der på HK behandles ungdom, handicapskolen samt voksne. 

Kangaatsiaq tandklinik er indrettet på sygeplejestationens 1. sal. 

Praktik 

Sygehuset har haft 3 sygeplejestuderende, 4 medicinstuderende, 1 social- og sundhedsassistentelev 

samt 1 social- og sundhedshjælperelev (STI). Derudover 1 bioanalytikerelev i 14 dage. 

På tandklinikken i Aasiaat er der normeret 9 ansatte – to tandlæger, 1 tandtekniker, 2 kigutigissaasut 

og 4 klinikassistenter. På nuværende tidspunkt er der ansat to kigutigissaasut-elever og to klinikassistent 

elever ud af de nævnte 9 normerede stillinger. 

Tandklinikken i Kangaatsiaq har ingen elever og/eller studerende haft. 

Bygderne 

Der er sygeplejestationer i Niaqornaarsuk og Attu, samt bygdekonsultation i de øvrige bygder. 


- Læge hver 6.-8. uge. 

- Sygeplejerske 2-3 gange årligt. 

44

- Jordemoder 2 gange årligt. 

- Hjemmesygepleje/sundhedspleje 1-2 gange årligt og efter behov. 

- Fysioterapeut 1 gang årligt eller efter behov. 

- Tandlægebetjening 1-2 gange årligt (Kangaatsiaq). 

- Andre: Farmaceut 2 gange årligt. 

I Aasiaats bygder er der i de to bygdekonsultationer ingen behandlingsrum eller 

Indkvarteringsmulighed for tandplejen. Det er et problem for tandplejen og er 

medvirkende til, at bygderne kun besøges én gang om året af kortere varighed. 

Aasiaat/Kangaatsiaq 

- Kitsissuarsuit: Tandplejen har indtil 1999 boet og arbejdet på skolen, men har derefter arbejdet 

på bygdens konsultationsrum. Der er vanskeligheder med indkvarteringsmulighederne. 

- Akunnaaq: Indtil i år har tandplejen arbejdet på skolens sløjdlokale og med indkvartering på 

skolen. I år arbejdes på og indkvarteres på den gamle ”sygeplejestation”. 

Tandklinikken i Kangaatsiaq har tandklinik-rum i Niaqornaasuk og Attu. 


Sygehuset: 


- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver uge. 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver uge. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 4.uge. 

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned. 

- Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 3.måned. 

- Andre faste møder i sundhedsdistriktet hver 2.uge med borgerforvaltningen tværfagligt/tværsektorielt. 

Kangaatsiaq tandklinik: 

- Tandklinikken og skolen har ikke haft møder i 2001 

- Personalemøder på tandklinikken har været afholdt 2 gange i 2001. 

Aasiaat tandklinik: 

- Der afholdes personalemøder én gang om måneden. 

- Hvert kvartal indkaldes chefdistriktstandlægen til et møde med det kommunale forebyggelsesudvalg 

(ledergruppen). De to kigutigissaasut-elever er medlem af undergruppen til det 

kommunale forebyggelsesudvalg, hvor der oftere er mødeaktivitet. Dette er dog afhængigt 

af planlagte aktiviteter indenfor gruppen. 

- Tandklinikkens personalenormering har gjort, at der ikke er oprettet et sikkerhedsudvalg 

med sikkerhedsrepræsentant. Men der planer om at få to personalemedlemmer fra tandklinikken 

til at blive medlemmer af sygehusets sikkerhedsudvalg, således at der kan udnævnes 

en sikkerhedsrepræsentant fra tandklinikken. 

45

Sygehus - Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet: 

Aaisaat/Kangaatsiaq 


Plejegruppen opstartede beskrivelse af mål for sygeplejen ved Aasiaat Sygehus. Der blev i efteråret 

afholdt 4 stormøder af 2-4 timers varighed, hvor både sygeplejersker sundhedsmedhjælpere, socialhjælpere 

og de ufaglærte deltog. Der er en styregruppe på 3 sygeplejersker, der kommer med et 

teoretisk oplæg efterfulgt af gruppearbejder, diskussioner samt plenum. Dette fortsætter i 2002. 

Styregruppen afholder planlægningsmøder og forbereder de teoretiske oplæg til seancerne. Der er 

blevet lavet en uddannelsesbog for sundhedsassistenteleverne udarbejdet af 2 sygeplejersker. 1 

sygeplejerske har i samarbejde med Direktoratet for Sundhed været med til at planlægge og tilrettelægge 

uddannelsesordningen for sundhedsassistenter inden for veneria. 

Praktikstedsbeskrivelse for sygeplejestuderende udfærdiget af 3 sygeplejersker. 

Lokalt: 

- Undervisning af intern mediciner om tuberkulose. 

- Undervisning om genoplivning for både plejepersonale og portører af en 

narkosesygeplejerske og én ”hjertesygeplejerske”, 5 gange i alt, både på dansk og på grønlandsk. 

Kursusaktiviteter: 

- Sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og 1 læge samt portører har været på kursus på Peqqissaanermik 

Ilinniarfik 

- Tre sundhedsmedhjælpere har været til foredraget ”Perinatal omsorg” med efterfølgende 

kursus i Ilulissat i tre dage. 

- Én sundhedsmedhjælper har taget merituddannelsen til sundhedsassistent. 

- Én læge har været på psykiatrikursus i Vordingborg i 14 dage. 

- Én læge har været på kursus i mikrobiologi i Aalborg i 14 dage. 

- Farmaceuten blev ”udlånt” til Peqqissaanermut Ilinniarfik til undervisning af sygeplejestuderende 

i farmakologi i 14 dage. 


- Én sygeplejerske fra veneria har en mere udadrettet funktion i forhold til forebyggelse af 

kønssygdomme med undervisning på folkeskolen og i gymnasiet. 

- Samme sygeplejerske har sammen med kommunens forebyggelseskonsulent uddannet seksualister 

(ung til ung formidling). 

- Sundhedsplejen afholder mødregruppe-møder hver fredag. 

- Sundhedsvæsenet har benytter sig af den lokale radio og lokalavisen til borgerorientering/information. 


- Sundhedsvæsenet har møde med kommunens borgerforvaltning (en socialrådgiver) og lederen 

af hjemmehjælpen hver 14.dag. Her drøftes fælles patienter/klienter, og der bliver udarbejdet 

en plan for hver enkelt patient/klient i fællesskab. 

46

- Sundhedsvæsenet er repræsenteret i SSPK samt forebyggelsesudvalget. 

- Desuden afholdes der møder med kriminalforsorgen. 

Aasiaat/Kangaatsiaq 


- Stillings- og funktionsbeskrivelserne for alle personalegrupper i plejen bliver revideret af 

forstander og 2 afdelingssygeplejersker. 

- Procedurer på sengeafsnittet er blevet revideret. 

Aasiaat tandklinik - Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet: 


kigutigissaasut- og klinikassistenteleverne får under deres uddannelse ”opgavesendinger”, som de 

skal gennemgå og besvare. Det er en meget tidskrævende opgave for klinikken at have to elevgrupper 

og der har været en del begyndervanskeligheder med uddannelsen. 

Indenfor tandplejen er småbørnene og skolebørnene en højt prioriteret gruppe. Der er igangsat 

målrettede indsats overfor forældrene til småbørn gennem kommunens daginstitutioner. De besøges 

hver måned af kigutigissaasut-eleverne for at kontrollere børnenes mundhygiejne. Derudover indkaldes 

alle småbørn til undersøgelse på tandklinikken, hvor der også sker en individuel instruktion i 

pasning af børnenes tænder samt snak om kost og tænder. Disse aktiviteter varetages også af kigutigissaasut-elever. 

Hver 14. dag indkaldes alle skolebørnene til tandbørstning og fluorskylning. Derudover samles den 

tunge ende af risikobørnene til daglig tandbørstning og passiv og aktiv profylakse i form af afpudsninger, 

instruktioner, informationer og snak om kost og caries og fissurforseglinger. 

Der er planlagt et tættere samarbejde med sundhedsplejersken, men da der har været skiftende 

medarbejdere både indenfor tandplejen og sygehusvæsenet samt kigutigissaasut-elevernes uddannelse, 

har det været svært at få op at køre ordentligt. 

Kangaatsiaq tandklinik 


Tandklinikken har kun haft sæsontandlæge, og der har ikke været mulighed for undervisning og 

uddannelse 


Grundet personalesituationen på tandklinikken har forebyggelsen primært været instruktion i tandbørstning 

og fluorbehandling på tandklinikken. 

47

3.9 Qasigiannguit sundhedsdistrikt 


Bygder: Ikamiut. 

Qasigiannguit 

Qasigiannguit sundhedsdistrikt består af byen Qasigiannguit med 1.368 indbyggere og Ikamiut med 

94 indbyggere. 


Byen har en heliport med tre ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren 

med helikopter og båd om vinteren med helikopter. 


Sygehuset er indrettet med 14 senge. I 2001 har der været 4-5 betalende plejepatienter. Der er 

følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, svanger- og fødselsbetjening, portørerfunktion, 

operationsstue, røntgen, skadestue, ambulatorium, sundhedspleje, hjemme/psykiatrisk sygepleje, 

laboratorium, køkken/vaskerifunktion, kontor/administration og teknisk afdeling Den almindelige 

åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt. 

Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet på sundhedscentret. 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 STI- sundhedshjælper elever og 5 medicinstuderende i 

sommerperioden. 

- Tandklinikkens 2 ufaglærte ansatte er begge begyndt som klinikassistent-elever pr. fjernundervisning 

i 2001. 

Bygderne 

Der er en bygdekonsultation i bygden Ikamiut. Der er ansat en bygdesundhedshjælper med uddannelsen 

som socialhjælper. Tandlægelig betjening af bygden foregår ved hjælp af mobilt udstyr, der 

medbringes og opstilles i skolens køkken. 



- Sygeplejerske hver 6. uge. 

- Bioanalytiker hver 6.uge. 

- Hjemmesygepleje ingen besøg. 

- Sundhedspleje 2 gange i år 2001. 

- Tandlæge ca. 1 gang årligt. 


- Mandagsmøde for alle personalegrupper. 

- Afdelingsmøde fast hver 2. uge. 

48

Qasigiannguit 

- Stort personalemøde hver 3. måned. 

- Sundhedscenter gruppe-møde 1 gang månedligt. 

- Tandklinikken og skolen mødes efter behov. 

- Personalemøder på tandklinikken ca. hver 3. måned eller ved behov blandt klinikkens tre 

ansatte i frokostpausen. 


Tandklinik: 

- Alle skolens elever tilbydes flourskylning hver 14. dag. 

- Der foretages klassevis instruktion og tandbørstning med 1.–9. klasse, i det omfang arbejdet 

på klinikken tillader det. 

- Risikobørn indkaldes til klinikken til ekstra fluorprofylakse. 

- Vuggestue og børnehave besøges ca. 2 gange årligt. 

Ovenstående varetages af klinikassistenterne, da klinikken ikke har haft tandplejer siden 1/6-2000. 

Den udadvendte profylaktiske indsats er derfor ikke på det niveau, som det kunne ønskes. 


Sygehus: 

- Kontaktudvalget. 

- Forebyggelsesudvalg. 

- SSPK: tværfagligt samarbejde. 


Sygehus: 

- Februar og marts 2001: Befolkningsundersøgelse for aldersgruppen 19-39 år i samarbejde med 

professor Peter Bjerregaard og medarbejdere fra Statens Institut for folkesundhed. 

- Lokalt projekt v. Karen Laursen: Sundheds- og behovsprofil hos ældre i Qasigiannguit: Interviews 

spørgeskema til forebyggende hjemmebesøg 2001. (Forventes færdigt i år 2002) . 


Sygehus: 

- Integreret plejecenter. 

- Uønskede graviditeter. 

- Børn. 

- Omsorg for ældre og handikappede. 

- Misbrug af alkohol – tobak – hash og andre rusmidler. 

49

3.10 Ilulissat sundhedsdistrikt 


Bygder: Saqqaq, Qaqertaq, Ilimanaq og Oqaatsut. 

Ilulissat sundhedsdistrikt består af byen Ilulissat med 4.285 indbyggere og 4 bygder med følgende 

indbyggertal: Saqqaq 214, Qeqertaq 142, Ilimanaq 87, Oqaatsut 53. 


Byen har en lufthavn med 19 antal ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om 

sommeren med båd og om vinteren med helikopter. 

Ilulissat 


Sygehuset er indrettet med 25 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, jordemoderkonsultation, 

fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium, laboratorium, køkken, 

rengøringsafdeling, vaskeri, teknisk afdeling, veneria, audiologi, sundhedspleje og hjemmesygepleje 

(somatisk og psykiatrisk). Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse 

døgnet rundt. 

Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet på Mathias Storch Skolen. 

Praktik 

- Sygehuset har i 2001 haft 2 sygeplejestuderende i 3. semester á 8 uger, 2 sundhedsassistentelever 

i 4 måneder, 3 STI-elever og 4 medicinstuderende i hver 1 måneds klinisk ophold. 

- Tandklinikken har haft en kigutigissaasoq-elev og to klinikassistentelever. 

Bygderne 

Der er bygdekonsultation i alle 4 bygder. Der er tandklinik-rum i Saqqaq, men ikke på sygeplejestationen. 



- Sundhedsmedhjælper (nøgleperson) hver 8. uge. 

- Jordemoder efter behov. 

- Hjemmesygepleje/sundhedspleje hver 8. uge. 

- Tekniker efter behov ca. hvert ½ år. 



- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver uge . Er dagligt med til morgenkonference, 

dagligt afsat tid til lægekontakt. 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver uge. Er dagligt med til morgenkonference, dagligt 

afsat tid til lægekontakt. 

50

Ilulissat 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret: Ambulatoriemøde hver 4. uge, afdelingsmøde 

hver 4. uge, lægemøde hver uge., ledermøde hver 4. uge, driftsleder møde med vaskeri og 

portører hver 4. uge, driftsleder møde med køkken og rengøringsafdeling hver 8. uge. 


- Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge 

- Personalemøder på tandklinikken hver 4. uge. 

- Sikkerhedsudvalget på tandklinikken hver 4.uge. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 4. uge. 


Sygehus 

- Der holdes så vidt muligt undervisning af alle besøgende specialister. 

- Der er afholdt undervisning for plejepersonalet af sygehusets læger og af sygeplejersker. 

- Kurser arrangeret af Peqqissaanermik Ilinniarfik: Ældreomsorg (1 sundhedsmedhjælper deltog), 

Distriktspsykiatri (1 sygeplejerske deltog), Sorg og krise (3 sygeplejersker deltog), Undervisning 

af bygdepersonale (4 personer deltog), 1. hjælpskursus (2 personer deltog), kursus 

i almen medicin (1 læge deltog). 


Tandklinik: 

- (se nedenfor). 


Sygehus: 

- Tværfagligt samarbejdsmøde med kommune hver 4. uge og psykiatrimøde (institutioner for 

psykisk handicappede) hver 4. uge. 


Sygehus: 

- Undersøgelse af Stofskifte og Vitamin D i Nordgrønland. 

- BCG vaccinations indvirkning på allergi. (Seruminstituttet) 


Sygehus: 

- Deltagelse i selvhjælpsgrupper og offentlige møder om selvmord. 

Tandklinik: 

- To tandlæger på sprogkursus modul 1 i grønlandsk som fremmedsprog, 2 ugers varighed. 

- 3 tandlæger på efteruddannelse i Danmark af ca. 14 dages varighed. 

- Den ene kigutigissaasoq, som arbejder 2 x 3 måneder om året foretager jævnlige institutionsbesøg 

i et forsøg på at fastholde pædagogerne i at børste tænder på alle børnene hver 

dag. 

- Har forsøgt at få oversat diverse profylaksebrochurer til grønlandsk; men det anes for en for 

stor en lokal opgave. 

51

Ilulissat 

- Har taget ”Thorsteinsson-modellen” i anvendelse for at give skolebørnene en individuel 

profylaktisk indsats i stedet for at køre efter klasselister. 

- Har udarbejdet OCR-lister på samtlige skolebørn for at få overblik over cariesbillede og ind- 

satsområder. 

- Mange af tiltagene lider hårdt under, at klinikken mangler 2 stk. normerede kigutigissaasut. 

Når kigutigissaasoq-eleven er færdiguddannet, skal samarbejde igangsættesmed skolen om 

’sund kantine’, med sundhedsplejersken om ’småbørns tandsundhed’, med jordemoder om 

’information til gravide’ og nybagte forældre og en opfølgning på det gode samarbejde, der 

er med alle institutioners pædagoger. 

- Deltagelse i et projekt mellem Grønlandstandplejen og Professor Poul Erik Petersen for at 

fremme tandsundheden i befolkningen. 

52

3.11 Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt 


Bygder: Kangerluk. 

Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt består af byen Qeqertarsuaq med 1.011 indbyggere og én bygd 

Kangerluk med 56 indbyggere. 

Qeqertarsuaq 


Byen har en heliport med varierende antal ugentlige afgange, men i 2001 næsten afgang daglig på 

hverdage. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med båd og om vinteren med båd, 

snescooter eller helikopter. 

Sygehuset/Sundhedscentret 

Sygehuset er indrettet med 4 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, kombineret føde-, 

operations- og skadestue, røntgen, lægekonsultation og sygeplejekonsultation. Den almindelige 


Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet ca. 10 meter fra skolen. 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har haft skoleelever i erhvervspraktik 3 stk. i 2001. 

- Tandklinikken har sidst haft elever i 1980’erne. Disse er stadig ansat som uddannede 

klinikassistenter. 

Bygden 

Der er bygdekonsultation i bygden. Der er ikke tandklinik-rum i bygden: Et af skolens rum 

benyttes i stedet. 

Bygden besøges af: 


- Sundhedsmedhjælper og /eller sygeplejerske hver 12. uge. 



- Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver dag 

- Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver dag. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge. 

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge Personalemødet fungerer 

som samarbejdsudvalg. 

- Tandklinikken og skolen afholder ikke faste møder. 

- Personalemøder på tandklinikken hver uge. 

53

- Samarbejdsudvalget på tandklinikken – Ved behov holdes møde. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken – er knapt opstartet. 


Sygehus: 

Uddannelse ved Peqqissaanermik Ilinniarfik : 

- 1 portør på modul 2. 

- 1 portør på efteruddannelse. 

- 1 medicindepotforvalter på bygdesundhedskursus. 

- 1 sundhedsmedhjælper. 

- 1 sygeplejerske på kursus i sundhedsfremme. 

Tandklinik: 

- 1 klinikassistent på arbejdsmiljø-sikkerhedsuddannelse. 

Lokale kurser på klinikken: 

- Kommunikation (v/ tandlægen). 

- Pædagogik på tandklinikken (v/ tandlægen). 

- Kvalitetsudvikling (v/ tandlægen). 

- Sikkerhedskursus (v/ klinikassistent og tandlægen). 

- Brandkursus på klinikken (v/ brandmand). 

Qeqertarsuaq 

Til de lokale kurser bruges ½ - 1 dag. De lokale kurser er efterhånden en fast procedure. Kursusemnerne 

bestemmes af behovet og ønsket. Kurserne planlægges ca. ½-1 år frem. Kurserne fra 2001 

er et led i at kunne forstå og være åben overfor fremtidige nye tankebaner og arbejdsmetoder. 


Tandklinik: 

Emneuger i skolen omkring caries (kigutigissaasoq & lærere) 

- Kosthygiejne. 

- Klasseundervisning efter behov (kigutigissaasoq & tandlægen). 

- Ugentlige tandbørsteprogrammer med alle elever til og med 10. klasse (kontakt mellem 

elever og personale). 

Forebyggelse og sundhedsfremme er under revision og er efter lang tid ved at tage sin form fra den 

mere konventionelle behandlingsterapi til mere passive og aktive tilpasset profylakse. Alle fire 

personaler er med til at udforme forebyggelsen og sundhedsfremme tilpasset personalets kunnen. 


Sygehus: 

- SSPK har kun afholdt få møder dette år. 

- Møde mellem socialchef, alderdomshjemsleder og 

afdelingssygeplejerske fastlagt til hver 4. uge, men dette er på grund af sygehusets flytning 

ikke overholdt. 

54

Qeqertarsuaq 


Tandklinik: 

Tandklinikken har et samarbejde med professor i samfundsodontologi Poul Erik Petersen, 

Tandlægeskolen, Københavns Universitet. Der er lavet undersøgelser af oral sundhed blandt den 

voksne befolkning i Qeqertarsuaq ved hjælp af spørgeskemaer og kliniske undersøgelser. Kvalitetsudvikling 

søges foretaget på baggrund af egne erfaringer og viden. Dette så længe der ikke findes 

kurser for klinikkens hjælpepersonale. 


Sygehus og tandklinik: 

- Tandklinikken og Sundhedscentret har ikke direkte fagligt samarbejde. Som tilføjelse til dette: 

Sundhedsvæsenets arbejde har været forstyrret af skiftende læger og sygeplejersker, ombygning, 

nybygning og flytning. Dette vil også til en vis grad gælde for 2002, men der er tiltag på vej, og en 

del forarbejde er gjort. 

55

3.12 Uummannaq sundhedsdistrikt 

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.738 

Bygder: Niaqornat, Qaarsut, Ikerasak, Saattut, Ukkusissat, Illorsuit og Nuugaatsiaq 

Uummannaq 

Uummannaq sundhedsdistrikt består af byen Uummannaq med 1.464 indbyggere og 7 bygder med 

følgende indbyggertal: Niaqornat 71 personer, Qaarsut 242 personer, Ikerasak 274 personer, Saattut 

268 personer, Ukkusissat 219 personer, Illorsuit 118 personer og Nuugaatsiaq 92. 


Byen har en heliport samt lufthavn i Qaarsuarsuit i nærheden af bygden Qaarsut med 3 ugentlige 

afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren og om vinteren med en lille 9 personers 

helikopter med to ugentlige afgange til de fleste af bygderne. I vinterperioden er der mulighed 

for at køre bil på isen til mindst 4 af bygderne. Offentlig sejlads er nedlagt. 


Sygehuset er indrettet med 17 voksensenge og tre spædbarnevugger. Der er følgende funktioner: 

Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue og ambulatorium. Den almindelige 


Tandklinikken 

Tandklinikken, der råder over to behandlingsunits, er beliggende på skolen i små lokaler. Klinikken 

har desuden en klinik på indrettet i en lejlighed i en boligblok. Denne klinik rummer dentallaboratorium 

for protesefremstilling og fungerer derudover hovedsageligt som depot. Ny tandklinik, der 

forventes brugsklar 1.8.2003, indrettes i den ny skolefløj, der er under opførsel. 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 sundheds- og social-hjælperelever, én levnedsmiddelhjælperelev 

via den lokale STI-skole og to lægestuderende. 

- Tandklinikken har haft ingen elever og/eller studerende haft. 

Bygderne 

Der er bygdekonsultation i alle 7 bygder. 


- Læge ca. hver 8. uge. 

- Sygeplejerske ca. hver 8. uge. 

- Hjemmesygepleje/sundhedsplejerske - stillingerne er ubesatte, hvorfor funktionen varetages 

af en sundhedsmedhjælper, som besøger bygderne mindst 2 gange årligt. 

- Bygderne serviceres af tandplejen en gang årligt. Det transportable udstyr opstilles, hvor det 

i hvert enkelt konkret situation findes mest hensigtsmæssigt, enten i bygdekonsultationen, 

servicehuset eller i et skolelokale. 

56

Uummannaq 



- Sundhedsplejenfunktionen og sygehusledelsen efter behov fra 1-2 gange pr. uge til 1-2 gange 

månedligt. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret: ”Stormøder” 1-2 gange årligt. 

- Afdelingspersonalemøde: 2-3 gange årligt, ellers små møder mellem diverse personalegrupper. 

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver ca. hver uge. 

- Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret – ved enkeltstående tilfælde: bl.a. vedr.: 

køkken, elevator, skrivebordshøjder og lignende. 

- Det tætte daglige samarbejde mellem de tre klinikassistenter og tandlægen overflødiggør 

formelle fastlagte interne mødeaktiviteter. 


Sygehus: 

Hvert forår holdes forårskursus for de 7 medicindepotforvaltere / bygdesundhedsarbejdere. I 2001 

undervist af bygdesygeplejerske og 2 sundhedsmedhjælpere, der er bygdekontaktpersoner. Emnerne 

vælges ud fra de ting som medicindepotforvalterne synes, de har behov for at vide mere om, samt 

nogle emner det fra sygehuset side menes, at de bør vide mere om. Det varer gerne mellem 7-10 

dage. Forårskurset gentages årligt. Endvidere får bygdesundhedsmedarbejderne så vidt muligt 

”praktikophold” /genopfriskningsophold på sygehuset. 


Sygehus: 

- 1. skoleklasse fik undervisning / oplysninger om prævention i 2001 – dette er endnu ikke aftalt 

genoptaget mellem skole og sygehus. Der er tanker om opstart af en fast dag til oplysning 

f.eks. om abort / prævention på sygehuset. Om det sker afhænger af ressourcer (f.eks. 

fast personale). 

Tandklinik: 

- Tandplejen er født deltager i det kommunale forebyggelsesudvalgsarbejde. Den normerede, 

men ubesatte kigutigissaasoq/tandplejer-stilling og manglende fysiske faciliteter begrænser 

det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, men internt søges kvalitetsudvikling og 

behovsorientering løbende fremmet. 


Sygehus: 

- Forebyggelsesudvalget har bl.a. taget emnerne snifning og ”natteravne” op. 


Sygehus: 

- Der er fra afdelingssygeplejerskens side et stort ønske om at kvalitetsudvikling bliver igangsat, 

men dette kræver blandt andet, at der kommer mere fast fagligt personale. 

57

Uummannaq 

Tandklinik: 

- Ved ibrugtagning af ny tandklinik, forventes færdig i august 2003, vil rammerne for et tiltrængt 

løft af først og fremmest behandlings- og forebyggelsesniveauet for skolebørnene, 

være til stede. 

58

3.13 Upernavik sundhedsdistrikt 

Upernavik 

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.903 personer . 

Bygder: Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Aappilattoq, Tussaaq, Naajaat, Innaarsuit, Tasiusaq, 

Nutaarmiut, Nuussuaq, Kullorsuaq og andre 16 indbyggere. 

Upernavik sundhedsdistrikt består af byen Upernavik med 1.185 indbyggere og 10 bygder med 

følgende indbyggertal: Upernavik Kujalleq 188, Kangersuatsiaq 243, Aappilattoq 204, Tussaaq 1, 

Naajaat 61, Innaarsuit 142, Tasiusaq 234, Nutaarmiut 56, Nuussuaq 191, Kullorsuaq 382 og Ikerakuuk 

16. 


Upernavik by har lufthavn med 3 ugentlige afgange til Ilulissat og Qaanaaq. Transporten internt i 

distriktet foregår i den isfri periode (maj-november/december) med helikopter eller båd og i resten 

af året med helikopter, snescooter eller hundeslæde. 


Er totalt genopført i 1989. Det er moderne indrettet overalt og i 3 etager forbundne med elevator. 

Det er indrettet med 14 sengepladser fordelt på 6 stuer. Der er følgende funktioner: Åben skadestue, 

lægekonsultation (mandag-tirsdag og torsdag-fredag), ambulatorium for svangre og børnesundhedspleje, 

medicindepot, laboratorium, røntgen, fødestue og operationsstue. Endvidere kantine og 

køkken, hvor der tilberedes mad til patienter og personale. Et patienthotel med plads til 9 personer 

for gravide, der venter på fødsel, ambulante patienter og patienter på transit er placeret i sygehusets 

nærhed. 

Sygehuset har depot/lager for egne forsyninger samt for konsultationerne i bygderne. Et nødstrømsanlæg 

(diesel-generator) forefindes. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut 

modtagelse døgnet rundt. 

Tandklinikken er indrettet på sygehuset. 

Praktik 

Sygehuset/sundhedscentret har haft STI-elever og lægestuderende. 

Bygderne 

- Der er sygeplejestation i den nordligste bygd: Kullorsuaq og bygdekonsultation i de øvrige 

bygder på nær Tussaq. 

- Der er tandklinik-rum i Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Aappilattoq, Tasiusaq, Nuussuaq 

og Kullorsuaq. 

- Bygderne har været besøgt af distriktslæge, øjenlæge, sygeplejerske, sundhedsmedhjælper/assistent 

og tolk. Endvidere har distriktstandlæge og klinikassistenter aflagt besøg. 

- Distriktslægebesøg med ovennævnte personalegrupper: ca. hver 8.-12. uge. 

- Distriktstandlæge med personale: 1-2 besøg i løbet af året i de større bygder. 

59

- Øjenlæge ét besøg. 

Upernavik 

Konsulentbesøg: 

Psykiater, pædiater, otolog, øjenlæge, gynækolog, kirurg, dermatolog,TB-sygeplejerske og farmaceut. 



- Personalemøder på sygehus/sundhedscenter hver 8.-12. uge. 

- Personalemøder på tandklinikken hver 2. uge. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken: Ét møde i 2001. 


Sygehus: 

- Ugekursus med deltagelse af distriktets medicindepotforvaltere over emnerne: Lægemiddelhåndtering, 

skadebehandling, undersøgelse af gravide, kriseterapi samt intern- og patientkommunikation. 

- STI elever har haft praktik på sengeafdelingen eller i sygehuskøkkenet 

- Lægestuderende har fulgt distriktslægerne. 


Sygehus: 

- Kommunens visitationsudvalg på ældre- og handicapområdet, SSPK-udvalg og 

forebyggelsesudvalg. 

60

3.14 Qaanaaq sundhedsdistrikt 

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 854 personer. 

Bygder: Siorapaluk, Savissivik, Moriusaq, Qeqertat og Qeqertarsuaq. 

Qaanaaq 

Qaanaaq sundhedsdistrikt består af byen Qaanaaq med 642 indbyggere og fem bygder med følgende 

indbyggertal: Siorapaluk 75, Savissivik 76, Moriusaq 37 Qeqertat 22, Qeqertarsuaq 2. og Pituffik 

238. 


Byen har en lufthavn/heliport med to ugentlige afgange om sommeren og én ugentlig afgang om 

vinteren. Der er ugentlige afgange med helikopter til alle bygder. Pituffik er en stor lufthavn med 

heliport. Endvidere har Moriusaq, Savissivik og Siorapaluk heliports. Qeqertat og Qeqertarsuaq har 

ikke heliport, men der kan lande helikopter i Qeqertat. Transporten internt i distriktet foregår om 

sommeren med helikopter/båd og om vinteren med helikopter/slæde/snescooter. 



røntgen, skadestue, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 

med akut modtagelse døgnet rundt. 

Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet på sygehuset 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har normalt ingen elever eller studerende. Dog er det sket en enkelt 

gang inden for de sidste fem år, at der har være respektivt en sygeplejestuderende og i ½ 

år en lægestuderende. 

- Tandklinikken har ingen elever og/eller studerende haft. 

Bygderne 

Der er ingen egentlige sygeplejestation i distriktet, men medicindepoter med medicindepotforvalter 

til betjening. Der er ingen tandklinik-rum i bygderne. 


- Tandlæge, klinikassistent og tolk besøger Siorapaluk, Savissivik, Moriusaq 1 gang årligt. 

- Læge årligt. Ved yderligere behov transporteres patienter til Qaanaaq. 

- Hjemmesygepleje og sundhedspleje er kun i sin vorden i distriktet. Sundhedsplejersken er 

bortrejst mhp. uddannelse. 



- Personalemøder på sygehuset fra ca. hver 14. dag til én gang pr. måned. Dækker også samarbejde- 

og sikkerhedsudvalg. 

61

- Tandklinik og skole én gang i 2001. 

- Personalemøder på tandklinikken én gang i 2001. 

- Samarbejdsudvalget på tandklinikken én gang i 2001. 

- Sikkerhedsudvalget på tandklinikken én gang i 2001. 

- Andre faste møder i sundhedsdistriktet hver 3. måned med socialvæsenet. 

Qaanaaq 


Sygehus: 

- Undervisning og uddannelse foregår ved mindre foredrag af sygeplejerske og læge, hver 4 

gange årligt. 

Tandklinik: 

- Eneste fastansatte på tandklinikken(klinikassistenten) forsøger at holde sig orienteret bl.a. 

via Tandlægebladet og sæsontandlægerne. Deltog i Klinikassistentkursus. 


Sygehus: 

- Inkorporeres i konsultationssamtalerne, som foregår medsundhedsmedhjælper som tolk. 

Tandklinik: 

- Aktiviteterne på skole og børnehaverne blev forsøgt opretholdt, men manglende besættelse 

af kigutigissaasoq-stillingen (ledig fra 1/3-01) gjorde, at både omfanget og kvaliteten faldt i 

løbet af året. Før kigutigissaasoq-stillingen igen bliver besat kan der ikke forventes væsentlig 

forbedring af det forebyggende arbejde. 


Sygehus: 

Mødes med kommune, socialvæsen og politi ved konferencer ca. 4 gange årligt. 

Tandklinik: 

- Sæsontandlægen deltog i det forebyggende udvalgs møder – diverse planer blev nedskrevet. 


Sygehus: 

- Har fundet sted i form af assistance/bidrag til enkelte forskningsprojekter fra København eller 

Århus Universitet. 

Tandklinik: 

- Kvalitetsforøgelse er forsøgt på klinikkens hygiejneniveau og arbejdsgange. Desuden forsøg 

på at få voksenklientellet til at bevare tænderne (reparation) i stedet for udtrækning, men 

sprogvanskeligheder gør ofte dette forsøg besværligt. 

62

Qaanaaq 


Sygehus: 

- Deltog i katastrofeseminar med henblik på brande i fly. Dette i anledning af åbning af lufthavnen. 

Grønlandsfly stod for undervisningen. 

63

3.15 Tasiilaq sundhedsdistrikt 


Bygder: Isortoq, Tiniteqilaaq, Ikkatteq, Kulusuk, Qernertuarssuit, Kuummiut og Sermiligaaq. 

Tasiilaq 

Tasiilaq sundhedsdistrikt omfatter Tasiilaq 1.816 indbyggere og syv bygder med følgende indbyggertal: 

Isortoq 116, Tiniteqilaaq 155, Ikkatteq 1, Kulusuk 310, Qernertuarssuit 1, Kuummiut 376 og 

Sermiligaaq 204. 


Byen har en lufthavn/heliport med 2 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om 

sommeren med båd og om vinteren med helikopter. 





Tandklinikken 

Tandklinikken er indrettet på sygehuset. Tasiilaq tandklinik betjener også Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt, 

med tandklinik på sygehuset. 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har haft 1sundhedsassistent-elev, 2 2.årselever , 2 1.årselever og 

1 HG-elev. 

- Tandklinikken har haft 2 elever på Danmark-forsøgsordning / STI-elever. 

Bygderne 

Der er sygeplejestation i Isortoq, Tiniteqilaaq og Sermiligaaq og bygdekonsultation i de øvrige 

bygder. Der er tandklinik-rum i fem bygder. 


- Læge hver 3. måned. 

- Sygeplejerske 1-2 gange årligt. 

- Jordemoder næsten aldrig. 

- Sundhedspleje 2 gange årligt. 

- Driftsleder 1 gang årligt. 

- Tandlæge og tandplejer 1 gang årligt. 

- Ittoqqortoormiit besøges 2-3 gange årligt af tandlæge. 



- Sygehusledelse hver uge. 

- Tandklinik og jordemoder og sundhedsplejer (samarbejder). 

64

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehus/tandklinik 

- Tandpleje personalemøder ca. 10 gange årligt. 

Andre særlige indsatsområder: 

Tandklinik: 

- Eksternt tandforskningsprojekt. 

65 

Tasiilaq

3.16 Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt 

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 549 

Bygder: Uunarteq (Kap Tobin) og Itterajivit (Kap Hope). 

Ittoqqortoormiit 

Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt består af byen Ittoqqortoormiit med 527 indbyggere og to bygder 

med følgende indbyggertal: Uunarteq 5 og Itterajivit 15. 


Byen har en lufthavn/heliport med 2 ugentlige afgange. 





Tandklinikken 

Tasiilaq tandklinik betjener også Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt, med tandklinik på sygehuset. Se 

evt. beskrivelse under Tasiilaq sundhedsdistrikt. 

Praktik 

- Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 social og sundhedsassistentelever. 



- Hjemmesygepleje og sygehusledelse hver uge. 

- Sundhedspleje og sygehusledelse hver 2. uge. 

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver12. uge 


- Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge 

- Tandklinikken og skolen hver 26. uge. 

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 5. uge. 


Sygehus: 

- Alkoholmisbrug. 

66

Årsberetning 2001 - Nanoq

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?