4 Hvorfor har vi DAB i Danmark? - Roskilde University Digital ...

DIGITAL AUDIO BROADCASTING

Forord
Digital radio er stadig så nyt et fænomen, at der er endnu ikke skrevet meget
om emnet. Ønsker man viden om DAB, må man derfor spørge folk, der på
forskellig vis beskæftiger sig med emnet. Vi er blevet mødt med en utrolig
imødekommenhed fra ressourcepersoner inden for feltet, og mange har gjort en
stor indsats for at hjælpe os på vej. Vi vil derfor rette en særlig tak til Carsten
Corneliussen, som har tegnet avancerede teknologiske landkort for os og
beredvilligt sparret med os om fremtidens digitale medier. Vi retter også en
stor tak til Jacob Goetz og Klaus Reibke, som med udvalgte lydeksempler og
stor indsigt i lydens univers har givet os forståelse for begrebet digital
lydkvalitet. De bedste hilsener rettes til DR’sLars Wallin (som altid besvarer
mails på under fem minutter), Katja Markuslund og Mads Fink, som har været
søde til at bakke op om specialet og fremskaffe den nyeste viden. Al denne
store hjælp har været en positiv motivationsfaktor i specialeforløbet. Vi
skylder også en tak til vores vejleder, Jan Krag Jacobsen, især for hans
gruppeterapeutiske evner, og for hans stærke personlige interesse i
radiomediet. Derudover retter vi kærlige tanker til kærester og venner, som
stadig kan huske vores navne.
Louise er hovedansvarlig for kapitel 1,3,7,8.
Andreas er hovedansvarlig for kapitel 2,4,5,6.

Det er ligesom sådan et førerløst tog, der bare kører uden nogen rigtig
retning. Man skal ligesom springe på en eller anden vogn i farten, man
bliver ikke taget i hånden. Der mangler simpelthen styring, følelsen af, at det
er besjælet, at der er nogen, der udvælger programmerne, og sammensætter
det bevidst. – Karen, DAB-radiolytter.

1 Indledning.............................................................................................. 1
1.1 Problemformulering ...........................................................................................3
1.2 Afgrænsning .......................................................................................................3
1.3 Problemfelt - teknologi og humanister ..............................................................3
1.4 Videnskabsteoretisk udgangspunkt....................................................................4
1.5 Eksplorativ metode.............................................................................................5
1.6 Specialets opbygning..........................................................................................6
2 Radio i år 2005....................................................................................... 7
2.1 Introduktion til radio...........................................................................................7
2.2 Introduktion til DAB ..........................................................................................8
2.3 DR’s 18 danske DAB-kanaler..........................................................................10
3 Teknologi og samfund ......................................................................... 13
3.1 Teknologibegejstring og amputationer ............................................................13
3.2 Den instrumentelle og essentialistiske tilgang til teknologi............................15
3.3 Kritisk teori om teknologi ................................................................................16
3.4 Demokratisering af teknologiudviklingen .......................................................17
3.5 Indførelse af ny teknologi i samfundet ............................................................19
3.6 Delkonklusion...................................................................................................20
4 Hvorfor har vi DAB i Danmark?........................................................ 21
4.1 Skouby-rapporten .............................................................................................23
4.2 Teknologirådets høring på Christiansborg.......................................................25
4.3 Delkonklusion...................................................................................................28
5 Teknologien bag DAB.......................................................................... 30
5.1 Alternative radioløsninger................................................................................31
5.2 Delkonklusion...................................................................................................34
6 Lydkvalitet........................................................................................... 35
6.1 Analog kontra digital lydkvalitet .....................................................................36
6.2 Digital lyd .........................................................................................................37
6.3 Delkonklusion...................................................................................................38
7 Lytterundersøgelsen ............................................................................ 39
7.1 Eksisterende lytterundersøgelser......................................................................39
7.2 Vores empiriske undersøgelse..........................................................................41
7.3 Spørgeskemaundersøgelsen .............................................................................42
7.3.1 Spørgeskemaets opbygning .................................................................................42
7.3.2 Den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen ............................43
7.3.3 Resultater..............................................................................................................45
7.4 Delkonklusion...................................................................................................47
7.5 Dybdeinterviews...............................................................................................48
7.5.1 Den praktiske gennemførelse af dybdeinterviews..............................................49
7.5.2 Metodiske problemer ved dybdeinterviews ........................................................50
7.5.3 Fokusgruppeundersøgelsen .................................................................................51
7.5.4 Den praktiske gennemførelse af fokusgruppeinterviewet ..................................52
7.6 Analyse af dybdeinterviews og fokusgruppen.................................................54
8 DAB og public service-kontrakten...................................................... 70

8.1 Et nutidigt public service-begreb .....................................................................71
8.2 Er DR’s DAB-radio public service? ................................................................72
9 Konklusion........................................................................................... 75
10 Perspektivering.................................................................................... 77
11 English summary................................................................................. 79
12 Formidlingsopgave .............................................................................. 81
13 Litteraturliste....................................................................................... 85
14 Bilag ..................................................................................................... 89

1 Indledning
Radioens rækkevidde er på mange måder fascinerende. Der sendes radio fra
alle verdenshjørner til milliarder af lyttere Jorden rundt. Radio er billig at
producere i forhold til tv, og modsat aviser og internet behøver man ikke at
kunne læse for at kunne følge med. Radio er et af de mest brugte massemedier
i verden. Mediet når vidt ud i verden og rækker ind overalt i menneskers
hverdag på en naturlig og allestedsnærværende måde. På trods af – eller måske
på grund af – radiomediets udbredelse er det karakteriseret ved at være et
skjult og på sin vis usynligt medie, som er langt overskygget af de visuelle
medier 1 . Siden introduktionen af FM-broadcasting 2 i 1950’erne har
radiomediet ikke gennemgået nogen radikale ændringer indtil i dag, hvor
introduktionen af digital radio lægger op til en gennemgående transformation
af radiomediet (Lax 2003:326).
De europæiske lande er førende i udviklingen af digital radio, og Danmark er
med i front. FM’s planlagte afløser kaldes DAB, som står for Digital Audio
Broadcasting, og som grundlæggende er en ny digital teknologi til at sende og
modtage broadcastradio 3 på (Lax 2003:327). DR’s radiodirektør, Leif
Lønsmann, har til spørgsmålet om, hvorfor vi skal have DAB-radio, sagt:
”Kortsigtet er det ikke så nødvendigt, da vi jo sender udmærket radio på FM:
Men på lang sigt er det naturligt, at radio sendes digitalt ligesom al tv,
mobiltelefoner og så videre”. (De Bergske Blade 4. dec. 2004), og han mener
endvidere, at FM-nettet om 15 år vil være fortid (Jyllands-Posten 9. dec. 2004).
Teknisk underdirektør i DR Paul Samsøe forklarer, at: ”Grunden til at vi skal
have lukket FM er, at det er gammeldags og ikke giver mulighed for samme
tilbud, der kan matche digital sending hverken på kvalitet eller kapacitet.”
(Bilag 1 & dr.dk/dab).
FM-systemets verdensomspændende udbredelse og store gennemslagskraft gør
det spændende og relevant at diskutere og evaluere det system, som skal være
FM’s arvtager. Hvad er det egentlig for en type teknologi, vi har med at gøre?
Hvad karakteriserer DAB-radio i forhold til FM-radio? Hvorfor skal vi i det
hele taget have DAB i Danmark? Og hvordan oplever de første DABradiolyttere
denne nye form for radio?
1 Kommunikationsteoretikeren Walter Ong hævder, at den vestlige verden er præget af et visuelt
hegemoni, som han betegner hypervisualisme, hvor synets øverste placering i en hierarkisk inddeling af
sanserne tages for givet (Ong 1977:124-26).
2 FM står for frequency modulation og var en stor forbedring af lydkvaliteten i forhold til det ældre AMradiosystem.
AM står for amplitude modulation (Lax 2003:326).
3 Broadcasting definerer vi som udsendelse af et signal, hvor det samme indhold sendes til alle på samme
tid i en netværksstruktur uden indbygget returvej til kommunikation/dialog. Eksempler på broadcasting er
FM-radio eller de analoge tv, vi bruger i dag. Her ser vi bort fra kabelbaseret sendernet.
1

Det politisk-strategiske mål er, at DAB-radio på længere sigt skal afløse FM,
men hvorfor skal danskerne udskifte 10 millioner FM-radioer til nye digitale
radioapparater? Er det en fornuftig beslutning at investere over 45 millioner af
skatteydernes kroner i at opstille 34 nye DAB-sendere 4 over hele landet?
Fra politisk hold er DR blevet pålagt at udsende radio på DAB, men hvordan
løfter DR denne opgave? Det er vigtigt, at Danmarks befolkning får et godt
udbytte af licenspengene, og gør de så det med DAB?
Ole Mølgård er en del af chefredaktionen i DR. Han forklarer, at DR
kontinuerligt får henvendelser fra lyttere, der vil have flere af deres
yndlingsprogrammer på de tidspunkter, der passer dem. Radiohistorien er
generelt præget af mangel på frekvensplads, men den nye digitale teknologi
giver ifølge Mølgård DR et redskab til at efterkomme lytternes ønsker. DR
påtager sig opgaven ved at formatere 18 kanaler og udsende dem på DAB
(Bilag 5). Men hvilket radioindhold er det egentlig, lytterne bliver tilbudt?
Hvordan modtager lytterne DAB-radioen? Kan den opfylde deres ønsker og
behov? Og hvor godt opfylder DR public service-kriterierne ved at sende
DAB-radio?
Vores udgangspunkt er, at public service har en betydningsfuld og berettiget
plads i dagens mediebillede i Danmark. Vi mener derfor, det er væsentligt, at
alle DR’s aktiviteter er gennemsyret af det hovedformål at levere public
service til den danske befolkning. Lektor i nordisk filologi og tidligere
formand for det nedlagte Public Service Råd Henrik Søndergaard giver denne
definition af begrebet 5 : ”Public service bygger i en helt basal forstand på
eksistensen af en (national) ”almenhed” (”public”), som kan betjenes
(”service”), så at medierne kan siges at tjene den ”offentlige interesse”.”
(Søndergaard 1995:7). Vi er tilhængere af, at der udbydes licensfinansieret
public service-radio i Danmark, fordi vi er overbevist om, at det resulterer i et
medie- og programudbud, der tjener samfundet 6 bedre end et rent kommercielt
udbud. Denne holdning deler vi med størstedelen af partierne i Folketinget, der
gennemgående betragter public service som ”en god ting”, der må støttes og
bevares som en del af den ”offentlige velfærd” (Søndergaard 1995:6).
Vi ønsker derfor at foretage en evaluering af den politiske beslutning om at
satse på DAB-radio i Danmark. I lytternes ærinde kaster vi således et kritisk
blik på dette nye digitale medie. Vi vil både fremlægge, hvilke politiske
motiver der ligger til grund for at indføre DAB, beskrive den tekniske løsning
samt undersøge, hvordan DR administrerer opgaven. Vi gør dette ved at
4 Tal fra et interview med radiodirektør Leif Lønsmann i Jyllands-Posten 9. dec. 2004.
5 Vi præciserer public service-begrebet i kapitel 8.
6 Ved samfund forstår vi et fællesskab som udgøres af en større gruppe af mennesker som lever i en stat.
2

undersøge, hvorvidt DAB-lytterne er tilfredse med deres DAB-radio og de nye
radiokanaler. Omdrejningspunktet i dette speciale er at besvare følgende:
1.1 Problemformulering
Hvorfor har vi DAB-radio i Danmark, og hvilke konsekvenser har
beslutningen om at indføre DAB for lytterne, samfundet og for radiomediet?
1.2 Afgrænsning
Vi vil primært se på DAB fra et nationalt perspektiv. Det kunne have været
interessant at undersøge, hvilke konsekvenser DAB-radio har for Danmarks
lokalradioers overlevelse. En sådan undersøgelse er dog vanskelig at foretage
på nuværende tidspunkt, da der endnu ikke kan sendes lokalradio via DAB.
Det kunne også have været interessant at se nærmere på indførelsen af DABradio
i England og trække på erfaringer fra det land, hvor DAB til dato står
stærkest, men det ligger uden for specialets rækkevidde. Den strategiske
markedsføring til at fremme salget af DAB-radioer, som DR har været
usædvanlig aktivt engageret i, ville også have været et interessant aspekt at gå i
dybden med, men vores problemformulering fokuserer på lytternes brug og
oplevelse af DAB-radioen frem for et marketingperspektiv. Vi kunne have
foretaget en undersøgelse af FM-radiolytning og ladet denne udgøre
grundlaget for en komparativ analyse af FM-radio kontra DAB-radio. Vi finder
dog, at der allerede eksisterer brugbare undersøgelser af FM-radiobrug, og
derfor koncentrerer vi os om at lave en undersøgelse af DAB-radiolytning.
Vi har ikke som målsætning at diskutere og evaluere behovet for public service
medier i Danmark, men inddrager public service-kravene for at kunne vurdere
DAB-projektet ud fra nogle relevante kvalitetskriterier.
1.3 Problemfelt - teknologi og humanister
Hvorfor skal vi i et humanistisk fag som kommunikation beskæftige os med
informationsteknologi og tage direkte udgangspunkt i DAB-teknologien? Hvad
er det egentlig, vi kan bidrage med i forhold til den tekniske og mere
naturvidenskabelige forskningsretning?
Teknologi som forskningsområde har, ifølge lektor og ph.d. i
samfundsvidenskab og forvaltning på RUC Birgit Jæger 7 , aldrig været højt
prioriteret inden for samfundsvidenskaberne. Det mener hun er bekymrende,
fordi det er yderst relevant at fokusere på de samfundsmæssige konsekvenser
af den omfattende brug af teknologi. Resultaterne af en
humanistisk/samfundsvidenskabelig undersøgelse kan være nyttige i den
7 Jæger har bl.a. skrevet artikler om informationssamfundet og digital forvaltning.
3

politiske debat om samfundets udvikling og derudover i det praktiske arbejde
med at implementere teknologien (Jæger 2000:4-7). Selvom faget
kommunikation er defineret som humanistisk, har vi i forskningsprocessen
omkring dette speciale mødt de samme problemstillinger om teknologiens rolle
i samfundet, som Jæger mener gør sig gældende inden for
samfundsvidenskaben. Derfor kan Jægers argumentation anvendes til vores
fagområde. Jæger taler ivrigt for relevansen af at sætte spørgsmålstegn ved,
hvad brugen af teknologien betyder for udviklingen af vores demokratiske
tradition og for borgernes muligheder for at få indflydelse på deres eget liv.
Hun er af den opfattelse, at der inden for visse kredse af forskersamfundet
breder sig en ny forståelse af teknologi, som handler om, at teknologi og
samfund indgår i et anderledes tæt samspil, end vi tidligere har forstået (Jæger
2000:4-7). Hun plæderer for den samfundsvidenskabelige relevans i
teknologispørgsmål, idet hun skriver: ”Hvor det med den tidligere forståelse af
teknologi var fuldt ud tilstrækkeligt at lade ingeniører og dataloger udforske
teknologiens mange anvendelsesmuligheder, bliver det med den nye forståelse
nødvendigt at have samfundsforskerne med. Samfundet skal simpelthen tænkes
med ind i forskningen om teknologien og omvendt – teknologien skal tænkes
med ind i forskningen om samfundet.” (Jæger 2000:7). I forlængelse af Jægers
argumentation mener vi, at et speciale om DAB-radio skrevet i faget
kommunikation har sin berettigelse, idet vores undersøgelse af DAB’s rolle i
det danske samfund potentielt kan tilvejebringe en anderledes og uundværlig
viden end en tilsvarende undersøgelse med en naturvidenskabelig tilgang.
1.4 Videnskabsteoretisk udgangspunkt
Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk. Vi
indsamler derfor ikke viden og data, som allerede ”er derude” uafhængigt af
os, der studerer fænomenerne. Vi opfatter os selv som aktive i
forskningsprocessen, og derved frasiger vi os den positivistiske opfattelse af, at
der findes absolut objektiv viden om dynamikkerne i samfundet.
Socialkonstruktivismen antager, at virkeligheden hverken er objektiv eller
skabt af individuelle subjekter, men at virkeligheden er en social konstruktion,
f.eks. ved at sprogets bestemmelse af fænomener sker i den praktiske sociale
anvendelse af sproget (Halkier 2003:27-30). Det skal ikke forstås i radikal
forstand, at der ikke findes nogen virkelighed ud over den socialt konstruerede.
Der findes en verden, fyldt med genstande, natur, mennesker – og medier, men
vi mener, at mediet i høj grad får tillagt nogle karakteristika og betydninger i
selve anvendelsen. Denne opfattelse lægger sig op ad den østrigske filosof
Ludwig Wittgensteins teori om sprogspil (”Sprachspiel”). Wittgenstein mener,
at det er i den konkrete situation, hvor en ting eller et udtryk bruges, at dets
4

mening bestemmes. Ords og genstandes betydning bestemmes af, hvordan de
talende anvender tingene og ordene i en specifik situation (Wittgenstein 1953).
I forhold til specialets problemstilling betyder det eksempelvis, at vi tager
afstand fra en deterministisk opfattelse af teknologi 8 og vælger en
socialkonstruktivistisk tilgang, hvor man i højere grad ser på teknologiens
udvikling som et samspil mellem teknologi, aktører og sociale/politiske
processer.
Vores metodiske tilgang bygger på den moderne fænomenologi. I
fænomenologien lægges der vægt på, at erkendelse sker via direkte erfaringer
med fænomener, og det gælder både os alle i hverdagslivet, og når vi som
studerende undersøger verden (Halkier 2003:27-30). Vi er fænomenologer i
den forstand, at vi undersøger fænomenet DAB-radio ud fra lytternes
perspektiv, og sådan som de beskriver deres oplevelser. Det betyder endvidere,
at vi ikke kan sige noget om lytternes forhold til DAB-radio, hvis vi ikke
forsøger at sige noget om, hvad de gør med radioen i dagligdagen. Derfor
undersøger vi lytternes egne oplevelser med fænomenet DAB-radio ved at tage
udgangspunkt i lytternes synspunkter, som de selv udtrykker dem.
1.5 Eksplorativ metode
Vores fremgangsmåde i udarbejdelsen af specialet var eksplorativ. Med denne
metode søger vi at foretage en kvalificeret vurdering af fænomenet DAB-radio.
Det eksplorative ligger i, at metodevalg er foretaget processuelt og afprøvende.
Det vil sige, at efterhånden som vi fik ny erkendelse og viden, opstod behovet
for nye undersøgelsestilgange. Det er altså i høj grad undersøgelsesemnet, der
har styret metoden, snarere end at vi indledningsvis lagde os fast på én
foretrukken metode. Vi har valgt denne fremgangsmåde, fordi vores emne
karakteriseres ved problemstillinger, som på mange måder er uudforsket
område og derfor uhåndgribelige og uklare. Mangelen på åbenlyse eksempler,
vi kunne lade os inspirere af, gør emnet vanskeligt tilgængeligt, men er
samtidig vores drivkraft, fordi nysgerrighed og undren i stedet må være
styrende for undersøgelsesprocessen 9 . Formålet med denne søgende og åbne
arbejdsgang er at finde forskellige indgangsvinkler til vores
undersøgelsesspørgsmål og vi tilstræber desuden en bred helhedsorienteret
forståelse af undersøgelsesfænomenet DAB-radio. Vores oplevelse er, at denne
8 Vi forklarer mere om deterministisk teknologiopfattelse i kapitel 3 om den essentialistiske og
instrumentelle opfattelse af teknologi.
9 Der fandtes én undersøgelse, som vi kunne lade os inspirere af, nemlig Michael Harrits
lytterundersøgelse (se kapitel 7 om lytterundersøgelsen). Hans metode bestod i at dele 500 DAB-radioer
ud til udvalgte lyttere, hvis lyttevaner han så registrerede. Inspireret af dette forsøgte vi dog, som det
første, at henvende os til B&O, Philips og DR og spurgte, om de ville sponsorere et antal DAB-radioer,
som vi kunne dele ud til et repræsentativt udsnit af danskerne. Deres tilbagemelding var, at de ikke havde
nogen interesse i at bidrage med DAB-radioer – derfor måtte vi finde en anden strategi.
5

metodisk kreative tilgang fordrer opfindsomhed og åbenhed, som kan virke
anstrengende, fordi næste skridt aldrig er givet på forhånd. Til gengæld mener
vi, at den løbende informationssøgning, afprøvning af værktøjer og nye
hypoteser muliggør produktiv generering af interessante data, som viser nogle
problemstillinger, vi ikke kendte i forvejen, og som sandsynligvis er ny viden
for mange andre.
1.6 Specialets opbygning
I det følgende kapitel beskriver vi radiomediet og introducerer den historiske
baggrund for DAB. Herefter redegør vi for vores teoretiske udgangspunkt og
forklarer, hvordan vi mener, at ny teknologi skal tolkes og forstås i et
samfundsmæssigt perspektiv. Dette fører videre over i en undersøgelse af de
danske forhold og de politiske motiver for at indføre DAB i Danmark. For at
kunne vurdere argumenterne beskriver vi teknologien bag DAB mere
indgående og sammenligner med alternative radioløsninger. På baggrund af en
kortlægning af forskellen på analog og digital lyd og en præsentation af
forskellige vurderinger af hvad god lyd er, belyser vi den digitale lydkvalitet.
For at undersøge konsekvenserne af beslutningen om at indføre DAB for
lytterne og radiomediet redegør vi for resultaterne af vores empiriske
lytterundersøgelse bestående af en spørgeskemaundersøgelse, dybdeinterviews
og en fokusgruppediskussion. Intentionen med denne redegørelse er at skabe et
øjebliksbillede af, hvordan DAB-radio fungerer i Danmark i år 2005. Lytternes
erfaringer og meninger om DAB analyserer vi efterfølgende i forhold til de
public service-krav, som DR er forpligtet af. Med udgangspunkt i de empiriske
data vurderer vi således, om lytternes behov er tilgodeset, og om DAB lever op
til public service-aftalen.
6

2 Radio i år 2005
Den svenske forsker i medier og kommunikation Carin Åberg har skrevet en
ph.d. om radio (Åberg 1999). Hun forklarer, at en ny distributionsteknik (f.eks.
DAB) ikke er ensbetydende med et helt nyt medie, og hun kritiserer de
forskere, som beskriver radiohistorien ud fra overgangen fra én måde at
distribuere radio på til en anden, f.eks. når skiftet fra AM til FM bruges til at
betegne en ny periode i radiohistorien. Det er fejlagtigt, fordi FM ikke har
afløst AM – de to systemer eksisterer side om side i dag. Tilsvarende gælder
for FM og DAB. Når politikere og forskere taler om den digitale tidsalder
inden for radio, indikerer de, at det digitale udgør en ny epoke for radiomediet.
Åberg bemærker, at det ikke er det digitale, som ændrer radiomediet, men
derimod udviklingen af nye programmer og ændrede lyttepraksisser (Åberg
2001:46).
Vi er enige med Åberg i, at det digitale i sig selv ikke revolutionerer
radiomediet. Digitaliseringen muliggør nogle ændringer i kanalformateringen
og programudbuddet og lytternes medievaner, som det er værd at undersøge
nærmere og vurdere. Vi finder det heller ikke problematisk at vurdere, hvilke
ændringer digitaliseringen af radio medfører ved at sammenligne med FM – vi
bliver faktisk nødt til at foretage en sådan sammenligning. Årsagen hertil kan
vi forklare med filosof og mediekritiker Jean Baudrillards ideer om
tegnsystemer. Han mener nemlig, at ét tegnsystem forstås på baggrund af et
andet tegnsystem (Baudrillard 1988). Denne tankegang kan overføres på vores
emne på den måde, at den ”gamle” FM-radio har skabt et tegnsystem, som
styrer vores forventninger til, hvad radio er. For folk, der har levet med FMradio
og er bekendt med og trygge ved dette medie, vil en ny måde at
transmittere radio på uvægerlig blive sammenlignet med det velkendte. Det
tegnsystem, som FM udgør, vil således i høj grad være det
sammenligningsgrundlag, som bestemmer, hvordan vi opfatter det nye DABtegnsystem.
For at kunne beskrive, hvad det særlige ved DAB er, må vi altså
sammenligne det med FM-radio. I dette kapitel vil vi derfor først beskrive FMradioens
karakteristika og dernæst bevæge os nærmere ind på, hvad DABradio
er.
2.1 Introduktion til radio
En unik egenskab ved radiomediet er, at radiolytning ikke kræver
mediebrugerens opmærksomhed på samme måde som aviser og tv. Når folk
hører radio, er hænder og øjne fri, og derfor kan radiolytningen foregå,
samtidig med at lytteren udfører andre opgaver. Det er især ved bilkørsel,
under madlavningen og på arbejde, at folk lytter til radio (SOU 2002:73 &
7

Åberg 1999:214). Radio er således en tro følgesvend for mange mennesker i
hverdagen. Rutinemæssigt bliver den tændt om morgenen og hjælper folk i
gang med dagen. Når lytteren tænder for radioen, inviteres verden udenfor ind
i stuen, og radioen bruges til at ”koble sig på” samfundets dagsorden. (Larsen
1995:11,80). En engelsk postmand, der møder på arbejde kl. 4.30 om
morgenen, beskriver radioens værdi på arbejdspladsen således: ”It is on for
background music, for company really, because otherwise it would be a sort of
dead atmosphere” (Barnett & Morrison 1989:2). Radioen holder lytteren med
selskab. På same måde fortæller en hjemmegående kvinde om sit forhold til
radioen: ”While you are doing such a menial job like ironing or potatoes or
something, you are lifted up a bit.” Endvidere siger hun: ”I find I can do
anything as long as the radio is on; I can clean , I can iron, I do it without
noticing when the radio is on.” (Barnett & Morrison 1989:2). Radiolytning
hjælper således lytteren ind i og gennem dagen ved at strukturere tiden og
skabe en behagelig atmosfære.
I Danmark har radiospredning historisk set været kontrolleret af staten i kraft
af Statsradiofonien (DR), og public service-radiokanalerne på FM har i forhold
til de kommercielle kanaler bevaret en fremtrædende position blandt lytterne
frem til i dag. Hver dansker lytter i gennemsnit til 22 timers radio om ugen, og
68 pct. af denne radiolytning foregår på DR’s kanaler (Bilag 3). DR er altså
stadig danskernes foretrukne udbyder af radio.
I resten af verden klarer radiomediet sig også fint her efter årtusindeskiftet. I
Europa er der omkring 9.000 radiostationer og i USA cirka 11.000. Det
estimeres, at der på verdensbasis findes hele 40.000 FM-radiostationer (Hendy
2000:2). Radio konkurrerer stadig med tv om at være det medie, folk bruger
mest tid på. I EU lytter folk i gennemsnit til radio tre timer om dagen (Owen
2004:25).
2.2 Introduktion til DAB
Digitaliseringen er i fuld gang og analoge medier bliver løbende afløst af nye
digitale medier. LP’er og kassettebånd er blevet til cd’er og MP3-afspillere, og
VHS-videobånd viger pladsen for dvd’er. I øjeblikket gennemgår radiomediet
samme udvikling, idet det analoge FM-signal står for at blive afløst af det
digitale DAB-system.
Udviklingen af DAB begyndte i midten af 1980’erne som et europæisk
forskningsprojekt, der havde til formål at etablere en verdensstandard for
digital radio. Den radiostandard, som blev udviklet, hedder Eureka 147 DAB,
og i 1992 blev DAB godkendt af European Telecommunications Standards
Institute. For at fremme DAB på verdensbasis blev interesseorganisationen
8

World DAB Forum dannet i år 2000. Organisationen har medlemmer fra 27
lande, hvor det især er de europæiske broadcastingselskaber, der udgør
størsteparten. Ud over medlemmerne er der yderligere 13 lande, der
eksperimenterer med DAB-teknologien (SOU 2002:58 & www.worlddab.org).
I Danmark har vi haft forsøg med DAB-teknologien siden 1994 (Harrit
1999:9), og i England har de haft forsøg siden 1995, men først i starten af 2002
gik BBC for alvor ind og satsede ressourcer på DAB (SOU 2002:99).
Forskellige lande i Europa har hver deres tilgang til at indføre DAB. På det
engelske marked blev salget af DAB-radioapparaterne sat i gang ved såkaldte
barter deals, hvor de kommercielle radiostationer tilbød gratis reklame til de
radioforhandlere, som solgte billige DAB-radioer. I England produceres der
DAB-radioer, og derfor har landet et industripolitisk incitament til at skifte fra
FM til DAB, som vi ikke har tilsvarende i Danmark. Tilsammen har disse
faktorer medført, at England i dag utvivlsomt er det land i verden, der er længst
fremme med udviklingen af DAB. Der estimeres at være en million DABradioer
i England ved udgangen af 2004, hvilket betyder, at cirka 1,7 pct. af
englænderne ejer en DAB-radio. I London kan borgerne modtage omkring 50
DAB-kanaler. (www.bbc.co.uk/digitalradio/).
I Norden og i resten af Europa er implementeringen af DAB ikke så
fremskreden som i England. De nyeste salgstal fra Nordini viser, at der i løbet
af 2004 blev solgt 4.115 DAB-radioer i Norge, 930 i Sverige og kun 27 i
Finland (Bilag 4). I Tyskland og Frankrig er der for nylig sået tvivl om,
hvorvidt DAB bør være den standard, som landet skal satse på som FM’s
efterfølger (Bilag 12). Den offentlige finske broadcaster YLE dækkede 40 pct.
af befolkningen i 1999, men i februar 2005 holdt de op med at transmittere på
DAB. Den irske public service broadcaster RTE var tidligt med på
forsøgsstadiet, men selvom deres tekniske forsøg var succesfulde, fortsatte de
aldrig med deres planer om at sende DAB-radio i Irland
(http://server1.journal.no/www.drace.com).
DR’s første forsøg med at sende digitalradio i Danmark begyndte i 1994. I dag
dækker DAB-nettet omkring 70 pct. af befolkningen ved indendørs modtagelse
og 90 pct. ved udendørs modtagelse (Bilag 1). Indtil nu er der solgt omkring
60.000 DAB-radioer i Danmark 10 ; det svarer til, at cirka én pct. af danskerne
ejer en DAB-radio. Planen er, at de to store kommercielle kanaler Sky radio og
100 FM begynder at transmittere på DAB den 1.september 2005. DR har valgt
at spille en usædvanlig aktiv rolle i markedsføringen af DAB-radioer i
10 Carsten Corneliussen, Nordini, oplyste via mail den 22. maj 2005, at der er mellem 50.000 og 60.000
DAB-radioer i Danmark. Katja Marcuslund, DR, oplyste via mail den 24. maj 2005, at der er 60.000-
70.000 DAB-radioer i Danmark. Derfor estimerer vi, at der er omkring 60.000 DAB-radioer i Danmark i
maj 2005. Til sammenligning er der cirka ti millioner FM-radioer i Danmark. Så samlet set udgør DABradioer
kun fem promille af radiomarkedet (Bilag 9 &10).
9

Danmark, fordi de står over for en klassisk ”hønen og ægget”-problematik. Det
kan ikke forsvares at bruge mange ressourcer på at producere og udsende
digital radio, hvis der stort set ingen lyttere er. Samtidig kommer der ingen
tilstrømning af lyttere, hvis de ikke bliver tilbudt nye programmer og tjenester.
DAB kan kun blive en succes, hvis borgerne vælger at købe de nye DABapparater.
DAB-teknologien skaber mulighed for at udsende et større antal radiokanaler,
end det kan lade sig gøre med FM-broadcasting. Derudover har DAB en række
andre fordele i forhold til FM. Det er ikke nødvendigt for brugeren at ”tune” på
radioen for at finde kanalerne og at huske de forskellige radiostationers
frekvenser, da stationens navn bliver vist i radioens display. Mange FMradioer
har dog også integreret systemet RDS som informerer lytteren om
kanalen. Det digitale signal giver derudover lytteren den fordel, at et program
kan sættes på pause, hvis f.eks. lytteren skulle blive afbrudt af en
telefonsamtale. Herefter kan lytteren sætte programmet i gang igen, og
udsendelsen vil i dette eksempel fortsætte med to minutters forsinkelse. Under
bilkørsel over længere distancer er det heller ikke nødvendigt at re-tune sin
DAB-radio, for at fortsætte med at lytte til samme kanal, som man skal på FM,
da DAB-radioen automatisk skifter sendemast, når der er et bedre signal i
nærheden. Det digitale signal gør det desuden muligt at sende billeder ud
parallelt med radiosignalet. Hvis skærmene og de forskellige services bliver
udviklet, vil der på sigt kunne vises grafik og billeder på DAB-radioen f.eks. i
form af vejrkort eller grafer.
Mange nye funktioner bliver mulige med DAB, men der er stadig ting, som
ikke kan lade sig gøre. Sådan som DAB-systemet i Danmark er indrettet på
nuværende tidspunkt, er det hverken muligt at høre lokalradio eller
trafiknyheder på DAB. Det skyldes, at sendenettet ikke er færdigudbygget,
men når det bliver det, vil der også kunne sendes regionale signaler, som er en
forudsætning for lokalradio-transmissioner og regional trafikinformation. I
Danmark fungerer indtil videre to landsdækkende net 11 , som tilsammen
udsender de 18 DAB-radiokanaler.
2.3 DR’s 18 danske DAB-kanaler
De 18 DAB-kanaler, der fungerer i øjeblikket, bliver alle produceret af DR.
Ikke alle kanaler er i luften samtidig, f.eks. sender DR-Politik kun nogle af
11 DR har i 2005 råderum over ét landsdækkende multiplex kaldet landsnettet. Derudover sender DR
også landsdækkende radio på to andre frekvenser kanal 11c, der dækker Sjælland og Øerne samt 13B, der
dækker Jylland. Dette net betragtes som et andet landdækkende net, da der sendes det samme signal på
kanalerne 11C og 13B. Derved har DR effektivt rådighed over to net, hvilket giver dem 2 x 1152 kbps
(bilag 11).
10

ugens dage. Når nogle kanaler ikke sender, bliver lydkvaliteten på de øvrige
kanaler forbedret, fordi der er mere båndbreddeplads og dermed også plads til
at sende i en højere kvalitet.
Vi har valgt at skelne mellem FM-kanaler og DAB-kanaler. FM-kanaler er de
”gamle” flowformaterede radiokanaler P1, P2, P3 og P4 som sender forskellige
programmer gennem dagen. DAB-kanalerne er de nye genreformaterede
kanaler, hvoraf nogle er bygget op af spillelister med 3000 genreudvalgte
musiknumre der bliver tilfældigt udvalgt (Bilag 5). Andre DAB-kanaler sender
genudsendelser af DR’s FM-produktioner i sløjfe. Da kun få af DABkanalerne
sender direkte radio og bruger værter, og da der produceres meget
lidt nyt radioindhold specifikt til DAB, er produktionsomkostningerne på
DAB-kanalerne langt lavere end på FM. Selvom FM-kanalerne P1,P3 og P4 12
bliver udsendt på DAB, vælger vi gennem specialet og i vores analyse at
skelne mellem disse gamle flow-formaterede kanaler og de nye
genrespecifikke DAB-kanaler. Det gør vi, fordi der er stor forskel på
formateringen af kanalerne og på produktionsvilkårene, hvilket præger
indholdet væsentligt. I lytterundersøgelsen kommer vi nærmere ind på hvordan
de to typer kanaler fungerer for lytterne.
I DR’s interne rammekoncepter for DAB-kanalerne er målsætninger og
målgrupper for DAB-kanalerne beskrevet. Her står f.eks., at Sportskanalen
henvender sig til ”sportsinteresserede”, jazzkanalen henvender sig til ”alle
jazzinteresserede” og politikkanalen til ”alle politisk interesserede”.
Karakteristikken af målgrupperne for de to førstnævnte kanaler bliver ikke
uddybet yderligere, men for DR Politik gives nogle eksempler på politisk
interesserede bl.a. embedsmænd og medlemmer af partiforeninger. Andre
kanaler arbejder med Minervas kategorier. Målgruppen for Nyhedskanalen er
således ”Moderne fællesskabs- og individorienterede lyttere med overlapning
til traditionelle fællesskabsorienterede og moderne individorienterede.”
(Rammekoncepter for DAB-kanalerne 13 ). Det er vores holdning, at
målgruppebeskrivelserne for de enkelte kanaler er meget upræcise, og vores
indtryk af konceptbeskrivelserne er, at kanalerne snarere er udformet efter,
hvilket arkivmateriale DR har til rådighed, end efter nogle bestemte
målgruppers behov og ønsker. For DR Klassisk er målsætningen ganske
enkelt: ”At skabe en attraktiv klassisk musikkanal for en billig penge.”
(Rammekoncepter for DAB-kanalerne). DR’s radiodirektør Leif Lønsmann
udtalte den 1. juni 2005 om valget af kanaler på DAB: ”Det som vi har set på
er, at der er aldersmæssig spredning på tilbuddene på DAB, og at der er
emnemæssig spredning.” (Bilag 2). Intentionen er altså, at DR med det
12 P4 er en regional kanal på FM og bliver omformateret til den landsdækkende P4 Danmark på DAB.
13 DR’s rammekoncepter er ikke vedlagt som bilag, fordi det er et internt DR-dokument.
11

samlede udbud af kanaler skal nå ud til hele Danmarks befolkning både
aldersmæssigt og interessemæssigt. I lytterundersøgelsen vil vi komme
nærmere ind på, hvordan lytterne oplever udbuddet og kvaliteten af kanalerne,
og om lytterne oplever, at der er ”noget for alle” på DAB-kanalerne. (For en
kort gennemgang af de specifikke danske DAB-kanaler se bilag A).
12

3 Teknologi og samfund
Formålet med dette afsnit er at introducere en teoretisk ramme for specialets
problemstilling. Inden vi ser på konsekvenserne af beslutningen om at indføre
DAB i Danmark, vil vi præsentere en teoretisk forklaring på forholdet mellem
ny teknologi og samfund. Med afsæt i Marshall Mcluhan, Andrew Feenberg 14 ,
Ulrik Beck og Lars Nyre 15 redegør vi for forskellige opfattelser af teknologisk
udvikling. Dette munder ud i et forslag til, hvilke overordnede faktorer der bør
være til stede for, at et samfund er parat til at modtage ny teknologi. Vores
udgangspunkt er, at den teknologiske udformning hverken er forudbestemt
eller determineret af enkeltstående faktorer. Denne anskuelse af teknologi som
en påvirkelig udviklingsproces er relevant, da den åbner for spørgsmålet om,
hvorfor vi ikke bare beholder FM-radio, og hvorfor det lige netop er DABformatet,
der er blevet en realitet i Danmark
3.1 Teknologibegejstring og amputationer
For fyrre år siden påpegede den canadiske medieforsker Marshall Mcluhan, at
vi var på vej ind i den elektroniske tidsalder, og at teknologi forandrer den
måde, mennesker tænker, føler og handler på. Han gjorde opmærksom på, at
nye medieteknologier påvirker og former mennesker og samfund. Ud over at
nye medier ændrer vores måde at leve på, former teknologien også mediets
indhold. Han sagde: ”… the “message” of any medium or technology is the
change of scale or pace or pattern that it introduces into human affairs….”the
medium is the message” because it is the medium that shapes and controls the
scale and form of human association and action.” (Mcluhan 1964:24). Det kan
f.eks. forstås sådan, at de samme ord ændrer betydning afhængig af mediet. Et
budskab vil altså få forskellig betydning afhængig af om det fortælles ansigt til
ansigt, bliver trykt på papir eller vist i tv.
Mcluhans teori gør os opmærksom på, at en ny måde at sende radio på kan
ændre den måde, lytterne tænker og handler på, og derved kan have indflydelse
på vores samfund. Desuden kan en udvikling af selve radiomediet ændre
betydningen af det radioindhold, der sendes. Mcluhan forklarer endvidere, at
ny teknologi kan betragtes som værktøj, der effektiviserer, forandrer og
forvandler menneskers forhold til omverdenen, og at mennesker altid har været
14 Andrew Feenberg er professor i filosofi ved San Diego State University. Feenberg har ud over sit
arbejde med kritisk teori og teknologifilosofi også skrevet om informations- og
kommunikationsteknologi og om japansk filosofi. En af hans interesser er magtforholdet mellem
mennesker og teknik, mellem den brede offentlighed og teknologier, dvs. mulighederne for at
demokratisere teknologien.
15 Mag.art. Lars Fuglsang har udgivet bøger om innovation, teknologivurdering, kvalitetsstyring,
erhvervspolitik.
13

fascineret af de nye muligheder, som nye medier giver. Han betragter disse
muligheder som udvidelser af menneskets handle- og kommunikationsevne, og
han kalder dem: ”The Extensions of Man” (Mcluhan 1964). Man kan f.eks.
anskue en bog som en forlængelse af øjet, et hjul som en forlængelse af foden
og tøj som en forlængelse af vores hud. Ifølge Mcluhan er der dog det
problem, at mennesker ofte glemmer eller ignorerer de negative konsekvenser,
som ny teknologi giver. Han betegner disse ulemper amputationer. I et
eksempel beskriver han, at mennesker pludselig kunne komme langt og vidt
omkring, da bilen blev introduceret, men køretøjet forurener og vi glemmer,
dels at tænke på den tid, vi sidder i bilen isoleret fra andre mennesker, dels de
helbredsmæssige omkostninger, bilkørslen resulterer i, når kroppen er mindre
fysisk aktiv (Mcluhan 1964:51-56). Disse ulemper er eksempler på bilens
amputationer.
På samme måde vækker introduktionen af DAB-radioen, med dens ny
teknologi og udvidede muligheder for at sende og modtage radio på, stor
begejstring blandt radioentusiaster i Danmark, men som Mcluhan gør
opmærksom på, er der altid en bagside. I vores specialeskrivningsproces har vi
tilsvarende oplevet samme indledende optimisme for det nye DABradiomedie,
men optimismen er efterhånden blevet afløst af en mere kritisk
opfattelse. Ved at være bevidste omkring og rette vores fokus både mod de
positive og negative konsekvenser, som den nye DAB-teknologi medfører for
lytterne og samfundet, ønsker vi at undgå at ignorere de amputationer, som
ifølge Mcluhan er tilknyttet al ny teknologi. Vi tilstræber altså en kritisk
gennemgang af den nye fascinerende radioteknologi med skærpet blik for både
muligheder og amputationer.
Vi er enige med Mcluhan i, at ny teknologi påvirker kultur, mennesker og
samfund, og i at ukritisk teknologibegejstring bør undgås, pga. risikoen for at
overse teknologiens ulemper. Vi har dog en delvis anderledes opfattelse af
forholdet mellem teknologi og samfund end Mcluhan. Hans teori er
deterministisk, idet han beskriver, hvordan teknologien alene kontrollerer og
styrer den sociale udvikling. Det mener vi er en forenklet og reduktionistisk
betragtningsmåde, da mange andre aspekter end teknologien styrer udviklingen
af samfundet og menneskelige forhold. At DAB eksisterer i Danmark, er ikke
naturgivent, det er en politisk beslutning, og det er ikke teknologien, der
definerer, hvad radio er i dag. Det har DR, politikerne og lytterne også
indflydelse på. Hvordan vi mennesker anvender og opfatter ny teknologi,
defineres altså ikke udelukkende af teknologiens indretning – udviklingen er
langt mere multikausal.
14

3.2 Den instrumentelle og essentialistiske tilgang til teknologi
Vores opfattelse af teknologi bygger i høj grad på den teori om teknologi, som
den amerikanske filosof Andrew Feenberg præsenterer i sit værk ”Critical
Theory of Technology” fra 1991. Det tiltalende ved Feenbergs kritiske teori er,
at han ikke anser teknologi som en skæbne, man må kæmpe for eller mod, men
derimod som en politisk og social udfordring. Feenberg redegør for, at
moderne politisk tænkning har været præget af en tendens til, at man
betragtede teknologi ud fra en instrumentel vinkel. Politisk set blev teknologi
opfattet som et middel til fremskridt, der ikke skulle diskuteres i samfundet.
Den gennemgribende tro på fremskridtet i 1800-tallet og den instrumentelle
opfattelse af teknologi udviklede den teknologisk deterministiske opfattelse af
teknologi. Teknologien blev betragtet som et neutralt middel i menneskets
stræben efter et bedre liv. Den teknologiske udvikling blev således opfattet
som grundlaget for menneskenes vej mod frihed og lykke (Jæger 2000:4-6).
Men det var ikke alle tænkere, der anså teknologi for at være neutral. Blandt
andre Heidegger, Tönnies og Max Weber tillagde teknologien en essens, hvor
teknologiens indbyggede effektivitet og rationalitet udgjorde en trussel mod
andre værdier. Essentialisterne frygtede, at teknokratiet ville sejre over de
humanistiske og politiske værdier i samfundet. ”Substantive theory… argues
that technology constitutes a new type of cultural system that restructures the
entire social world as an object of control. This system is characterized by an
expansive dynamic which ultimately overtakes every pretechnological enclave
and shapes the whole of social life. The instrumentalization of society is thus a
destiny from which there is no escape other than retreat.” (Feenberg 1991:7).
Den essentialistiske opfattelse af teknologi som styrende for det sociale liv kan
siges at være pessimistisk derved, at teknologi betragtes som en trussel mod
den sociale frihed i samfundet – en fare, det gælder om at undvige. Fælles for
de to retninger: instrumentalismen og det essentialistiske syn er, at den
teknologiske udvikling får en automatisk og lineær karakter, hvor det er
teknologien, der styrer samfundets udvikling.
Men udvikling af teknologi følger ikke en indre teknisk logik. De engelske
forskere i socialvidenskab Robin Williams og David Edge har skrevet om,
hvordan mennesker former teknologi. De siger, at ”Every stage in the
generation and implementation of new technologies involves a set of choices
between different technical options. Alongside narrowly ´technical´
considerations, a range of ´social´ factors affect which options are selected –
thus influencing the content of technologies, and their social implications.”
(Williams & Edge 1996:866). Teknologiske opfindelser er sociale produkter,
som formes af de forhold, de er skabt og bruges under. En teknologisk løsning
er desuden altid valgt blandt forskellige muligheder, og hvilken teknisk løsning
15

der vælges, har stor betydning for teknologiens indhold og for, hvordan
brugerne modtager teknikken og anvender den.
3.3 Kritisk teori om teknologi
I dag har teknologi stor indflydelse på, hvordan vi lever. Uanset hvilket job vi
udfører, og om vi er unge eller gamle, er vores liv infiltreret af alt fra simple
tekniske redskaber til store tekniske systemer. I afsnittet om hvorfor vi har
DAB i Danmark redegør vi for, at den måde, hvor på der argumenteres for at
indføre DAB i Danmark, er præget af en teknologisk deterministisk tankegang.
Denne teknologiske determinisme, hvor teknologi anses som den afgørende
forklaring på historisk og social forandring, er en forsimplet betragtningsmåde.
Den teknologiske udvikling er nemlig kun én faktor blandt mange andre, f.eks.
politiske, økonomiske, kulturelle osv., som har betydning for social og
historisk forandring og for, hvilken teknologi der tages i brug og hvordan
brugerne opfatter teknologien.
Feenberg forklarer, at både den neutrale instrumentelle og værdiladede
essentialistiske opfattelse af teknologi bygger på en “take it or leave it”holdning
til ny teknologi. Teorien lægger ikke op til, at mennesker kan ændre
teknologien, den er vores skæbne, som vi ikke kan blande os i eller påvirke.
Konsekvensen af denne tankegang er, at politikerne opgiver at vurdere og
ændre teknologien. ”…most proposals for the reform of technology seek only
to place a boundary around it, not to transform it.” (Feenberg 1991:8). Det er
desuden en skam, fastslår Feenberg, hvis kritikerne ikke er i stand til at se
potentialerne i teknikken, fordi de forkaster den totalt ud fra en form, som
måske kun behøver at være midlertidig (Feenberg 1991:9). Der er altså en
række problemer ved den deterministiske opfattelse af teknologi. En af
konsekvenserne af en instrumentel eller essentialistisk opfattelse af teknologi
er, at teknologien bliver en uundgåelig drivkraft i samfundet, og at debat om
indførelsen af ny teknologi bliver fjernet fra den politiske dagsorden.
Indførelsen af broadcasting-teknologien DAB er således ikke en neutral
proces, men derimod en proces, der fremmer og hæmmer bestemte holdninger
og mål. At DAB er blevet indført i Danmark, er ikke en selvfølge. Den
teknologi, DAB bygger på, er ligeledes ikke uafvendelig eller givet på forhånd.
Hvilken type radio vi ønsker i Danmark, er således en påvirkelig
beslutningsproces. Der er ikke en enkelt styrende faktor, som bestemmer, om
vi skal have DAB i Danmark, og hvad teknologien skal bruges til. Hvordan
radiobilledet kommer til at se ud, er en kompleks proces, der involverer mange
aktører, bl.a. elektronikproducenterne, politikerne, DR’s ledelse og lytterne.
16

Befolkningen er en central gruppe aktører, som vi mener ikke er blevet
involveret tilstrækkeligt i udviklingsprocessen.
Andrew Feenbergs kritiske teknologiteori er et opgør med determinismen, og
vi synes, at hans forklaring af forholdet mellem teknologi og samfund
konstruktivt kan overføres på relationen mellem DAB-teknologi og det danske
samfund. Han siger: ”What human beings are and will become is decided in
the shape of our tools no less than in the action of statesmen and political
movements. The design of technology is thus an ontological decision fraught
with political consequences. The exclusion of the vast majority from
participation in this decision is the underlying cause of many of our
problems.” (Feenberg 1991:5). Feenberg understreger således vigtigheden af,
at forskere og teknikere ikke træffer beslutninger egenhændigt, men derimod
inddrager alle grupper i samfundet i en debat, når der skal investere i, og
indføres ny teknologi i samfundet.
3.4 Demokratisering af teknologiudviklingen
Den svenske radioforsker Carin Åberg forklarer, at der har manglet en debat
om DAB i Sverige. Vi har den opfattelse, at de svenske forhold ligner de
danske. ”Legitimeringen [af indførelsen af DAB] sker i termer av forbättringer
för radiolyssnaren: bättre service. bättre ljudkvalitet, ökad mångfald,
störningsfri bilradiomottagning, enklare handhavande – löften ofta utan
exklusiv anknytning till DAB/Eureka-147 och utan att radiolyssnarne
framställt någon önskan därom. Lyssnarna har inte bett om att få bidra till
utbyggnaden av ett digitalt sändarnät och digital radioproduktion, varesig via
licens- eller skattepengar – avsaknaden av en välinformeraad och saklig
offentlig debatt är total. Ingen har frågat lyssnarna vad de önsker av
framtidens radio.” (Åberg 2001: 55).
Men hvorfor er det så vigtigt, at ny teknologi bliver diskuteret politisk og i den
brede offentlighed? Hvad er det vi risikerer, hvis vi ikke forholder os til nye
informationsteknologier? Vi synes, at Feenbergs kritiske teori om teknologi
kan uddybes og understøttes med den tyske sociolog Ulrik Becks ideer om
risikosamfundet. Fælles for de to teoretikere er, at de mener, at politikerne har
en afgørende rolle at spille, når ny teknologi skal indføres, og at mennesker
godt kan påvirke og ændre teknologien. De ser mulighederne i ny teknologi,
men Beck er også skeptisk, og i sin bog om risikosamfundet (Beck 1986)
forklarer han, hvorfor det er vigtigt, at teknologi bliver diskuteret og
kontrolleret i et demokratisk samfund.
17

Beck forklarer, at industrisamfundet var et knaphedssamfund, hvor mangelen
på forbrugsvarer og materielle goder var samfundets grundlæggende problem.
Denne samfundsform er nu blevet afløst af risikosamfundet, som er præget af
overflod i stedet for mangel. Det er dermed ikke længere økonomisk fordeling
og klasseulighed, som karakteriserer det politiske system. Mennesker i det
moderne samfund behøver ikke længere at bekymre sig om knapheden af
varer, til gengæld har vi andre problemer. Vi lever med truslen fra atomkraft,
affaldsstoffer i maden, huller i ozonlaget, pesticider i drikkevandet osv., og
meget debat handler i dag om, hvordan vi undgår alle de skjulte farer, som
mennesker skaber gennem teknologisk udvikling. ”Mange af de nye risici…
unddrager sig fuldstændig den umiddelbare menneskelige iagttagelsesevne.
Farer, som hverken er synlige eller følelige for de berørte, bliver mere og mere
centrale; farer som i nogle tilfælde slet ikke når at blive virksomme i de
berørtes egen levetid, men først hos deres efterkommere: under alle
omstændigheder farer, som kræver videnskabens ”sanseorganer” – teorier,
eksperimenter, måleinstrumenter – hvis de overhovedet skal blive ”synlige” og
mulige at fortolke som farer.” (Beck 1986:37-38). Truslen findes overalt, i
luften, vi indånder, og maden, vi spiser, og farerne er i vid udstrækning
usynlige for menneskene. Risiciene i industrisamfundet var klassespecifikke,
hvorimod risiciene i risikosamfundet kan ramme alle. ”Udbredelsen af risici
fungerer som en samfundsmæssig boomerang. Ikke engang de rige og mægtige
kan vide sig sikre for dem.” (Beck 1986:51).
Det betyder, at der er behov for regulering af og kontrol med den teknologiske
udvikling. ”Farernes vækst betyder, at der i risikosamfundet opstår helt nye
udfordringer til demokratiet.” (Beck 1986:107). Problemet med teknologi i det
moderne samfund er, at det politiske system er for langsomt til at kunne følge
med, politikerne kan ikke nå at lave love og reguleringer i den hastighed, som
den teknologiske udvikling løber med. Løsningen på det problem er, ifølge
Beck, at videnskabsfolk og eksperter begynder at kritisere deres frembragte
viden og meddeler politikerne om de forskellige risici ved ny teknologi. ”Kritik
er lig med fremskridt. Kun hvis lægevidenskaben, atomfysikken,
humangenetikken, informationsteknologien osv., hver især opponerer med sig
selv, har verden uden for mulighed for at få indblik i og vurdere, hvad det er
for en fremtid, der skabes i reagensglasset. At man skaber mulighed for
selvkritik i alle mulige afskygninger, udgør ikke nogen fare. Tværtimod synes
det at være den eneste farbare vej, hvis vi i tide skal få øje på de fejltagelser,
som ellers kunne få verden til at eksplodere i et brag.” (Beck 1986:372). Det er
nødvendigt, idet politikerne ikke har ekspertise nok, til at kunne gennemskue
mulige risici ved ny teknologi. Kritikken af ny teknologi bør institutionaliseres,
for som Beck skriver ”Denne institutionalisering af selvkritikken er helt
afgørende, idet man inden for mange områder ikke kan skaffe sig viden om
18

isici, og om hvordan de undgås, hvis man ikke råder over den nødvendige
ekspertise” (Beck 1986:373).
Ulrik Beck gør således opmærksom på, at det er meget vigtigt, at staterne tager
ansvar og griber ind og træffer politiske valg, så teknologien ikke får lov at
løbe løbsk. I stedet for at modernisering og ”fremskridtet” forekommer at være
en proces, der bare sker for samfundet, bør man i samfundet aktivt og
demokratisk forme processen. Den teknologiske udvikling bør således bringes
ind til hjertet af den politiske proces, den bør diskuteres i offentligheden, af
undersøgende journalister, af ingeniører, af miljøforkæmpere og
fredsbevægelser. Teknologisk forandring er en meget vigtig del af
”fremskridtet” og derfor et af de nøgleaspekter, som vores samfund bør forme
aktivt frem for passivt at modtage teknologien.
Truslen ved at indføre DAB i Danmark har ikke samme skæbnesvangre
potentialer som udviklingen af atomkraft. Men alligevel mener vi, at der er
visse farer forbundet med at indføre den nye radioteknologi, DAB. Risiciene
har en anden karakter end de trusler, Beck beskriver, idet han især fremhæver
de trusler, som har at gøre med den menneskelige fysik og menneskets
overlevelse. De farer, som vi vil påpege, er af en anden, mindre dramatisk art. I
analysen af vores lytterundersøgelse vil vi komme nærmere ind på, hvilke
konsekvenser det har, hvis indførelsen af ny teknologi som f.eks. DAB ikke
bliver diskuteret af politikerne 16 . Endvidere hvad der sker, hvis journalister,
ingeniører og andre med viden om radioprogramformater og lydtransmissionsteknologi
ikke aktivt kritiserer teknologien og bruger deres viden og ekspertise
til at se, hvilke ulemper og farer den ny teknologi kan indeholde.
3.5 Indførelse af ny teknologi i samfundet
Mcluhan gjorde opmærksom på, at teknologi er en central drivkraft i moderne
samfund, og han introducerede begrebet amputationer og understregede
dermed, at ny teknologi også har visse ulemper for menneskene. Feenberg
mener, at teknologi ikke bare er, som den er, den bliver formet af en lang
række af aktører. Beck forklarer, at det er politikere og eksperternes rolle at
kritisere og vurdere ny teknologi. Men hvordan sikrer man i et samfund, at
teknologi bliver kontrolleret og vurderet? Det har Lars Fuglsang, som er ph.d.
og lektor i forvaltning på RUC, nogle svar på.
Han mener, at forholdet mellem teknologi og demokrati bliver et kompliceret
emne i fremtiden, og han kommer med nogle forslag til, hvordan et samfund
på nationalt niveau kan skabe mekanismer, der kan hjælpe med at håndtere
16 Se mere i kapitel 7,6 og kapitel 8,2.
19

indførelsen af ny teknologi i et samfund. Han stiller disse forslag op i tre
punkter. For det første udtaler han, at ”Each country may create mechanisms
through which users of technology can express their dissatisfaction in early
stage of technological development and diffusion.” (Fuglsang 2000:15). For
det andet, at “Consumer movements can be stimulated to represent consumer
interests at an aggregated level” (Fuglsang 2000:15), og for det tredje, at “The
population can be educated and empowered to take part in discussions of
technical change at all possible levels.” (Fuglsang 2000:15). Fuglsang lægger
altså vægt på, at befolkningen inddrages i beslutningsprocessen. Den måde, et
samfund kan demokratisere indførslen af ny teknologi på, er dels at skabe
nogle mekanismer, hvor brugerne af teknologien kan udtrykke deres meninger
og kritisere teknologien, dels at lade forbrugernes interesser blive
repræsenteret i forbrugerbevægelser og dels at uddanne og gøre det muligt for
befolkningen at deltage i diskussioner med eksperter og politikere osv., når
samfundet står over for teknologiske forandringer.
3.6 Delkonklusion
I tråd med Feenbergs teori vil vi hævde, at DAB er blevet indført uden
tilstrækkelig offentlig diskussion, og at dette er et problem, fordi det danske
samfund ender med at investere i en teknologi, som måske ikke er den bedste
løsning. Han forklarer, at når en stor gruppe udelukkes fra at deltage i
beslutningsprocessen, resulterer det i en række problemer, som kunne have
været undgået, hvis de var blevet inddraget. Konsekvenserne af den manglende
inddragelse af befolkningen i beslutningsprocessen og nogle af de problemer,
det har resulteret i, vil vi komme nærmere ind på i diskussionsafsnittet om
DAB er public service-radio.
Inspireret af Feenberg mener vi ikke, at det afgørende spørgsmål er, om vi skal
have DAB i Danmark eller ej, det interessante er i nok så høj grad, hvilke
potentialer der ligger i DAB-radio i Danmark, og hvordan vi kan ændre og
tilpasse mediet, så det svarer til befolkningens ønsker.
Meget tyder på, at de politikere, der har valgt at indføre DAB i Danmark, er
præget af den teknologisk deterministiske tankegang. Blandt politikere er
omdrejningspunktet i debatten om DAB, om Danmark skal hoppe på toget med
det samme, eller om vi bør forsøge at udskyde den uundgåelige digitalisering
af radiomediet. Politiske initiativer anses for at kunne udsætte eller fremskynde
digitaliseringsprocessen af radioen, men aldrig helt afværge den teknologiske
udvikling. Dermed er teknologien på det politiske felt blevet et mål i sig selv,
fordi den ny digitale teknologi først og fremmest bliver tillagt en række
positive associationer.
20

4 Hvorfor har vi DAB i Danmark?
Ved medieforliget i år 2000 blev det vedtaget, at DAB-radio permanent skulle
udsendes i Danmark. I det følgende vil vi redegøre for, hvilke argumenter der
ligger til grund for denne beslutning. Indførelsen af permanent DAB i
Danmark er en politisk beslutning, som blev vedtaget i Folketinget af
Socialdemokratiet, SF, CD, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som en del
af medieaftalen 17 . Som en bemærkning til lovforslag nr. 79 er en tre-siders
hensigtserklæring om DAB (Bilag 13). Denne erklæring er det lovmæssige
grundlag for, at DAB er blevet en realitet Danmark, og den afspejler de
politiske intentioner med at indføre den nye digitale teknologi. ”Digital
radiovirksomhed i form af DAB (Digital Audio Broadcast) bør påbegyndes på
permanent basis i Danmark snarest muligt. Det er vigtigt at udnytte de fordele,
der er ved den digitale udsendelsesform, bl.a. i forhold til mobil
radiomodtagning og mulighed for nye tjenester. For at fremme den digitale
radioudvikling mest muligt er det af afgørende betydning, at der ikke bare
bliver tale om paralleludsendelse af de nuværende analoge programmer, men
også om udsendelse af nye tjenester, som udnytter de digitale muligheder. DR
er et naturligt »lokomotiv« i udviklingen af digital radio, men aftaleparterne
lægger vægt på, at der også gives andre radioforetagender end DR adgang til
at sende digital radio.” (Bilag 13). Endvidere står der i hensigtserklæringen, at:
”Det må forventes, at analog udsendelse af landsdækkende og regional radio
ophører i løbet af 10-15 år.” (Bilag 13).
Disse to citater viser, at man fra politisk side ønsker at fremme den digitale
radioudvikling ved at indføre DAB, og at DR ses som drivkraft for denne
udvikling. Derudover forventes det, at FM-radio kan lukkes ned mellem år
2010 og 2015. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, skal de 99 pct. af
danskerne, som endnu ikke har investeret i en ny DAB-radiomodtager,
anskaffe et apparat, inden der er gået 5-10 år. I hensigtserklæringen står der
ikke noget om, hvorfor det lige skal være DAB og ikke en anden standard,
f.eks. DMB 18 . Man kan heller ikke læse noget om, hvorfor det analoge signal
ikke kan bruges mere, og hvorfor det er vigtigt, at al radio i Danmark bliver
digitaliseret. At udskifte et analogt signal med et digitalt er kun at ændre
infrastruktur, altså en måde at transportere information fra a til b, og er ikke en
kvalitet i sig selv. Vi synes, at uddraget fra medieforliget er udtryk for en
17 Medieaftalen hedder formelt: L 79 ”Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed m.v.” og blev vedtaget efter tredje behandling af forslaget den 15. december 2000.
Medieaftalen gjaldt for 2001 til 2004. Aftalen er tilgængelig på www.folketinget.dk
18 DMB står for Digital Multimedia Broadcasting og bygger på samme standard som DAB. DMB kan
overføre tv og multimedie via samme sendesystem som DAB. Se mere om dette i kapitel 5.
21

teknologisk deterministisk tankegang, idet digital teknologi omtales synonymt
med teknologisk fremskridt. F.eks. ligger der i ordene ”digital radioudvikling”
en implicit opfattelse af, at den ”naturlige udvikling” af radio-mediet er digital.
Vi mener kun, at den digitale teknologi er en fordel, hvis dens anvendelse
medfører bedre radio-oplevelse for lytterne, f.eks. i form af bedre lydkvalitet,
flere services og svar på andre behov hos lytterne.
I folketingsdebatten under medieforliget blev digital radio ikke debatteret. De
emner, som primært blev diskuteret, var public service, indførelsen af digitalt
tv, planen for TV2, fordelingen af nye landsdækkende FM-kanaler og DR’s
forhold til reklamer, især mht. børnereklamer. Hensigtserklæringen viser, hvad
politikerne har besluttet med hensyn til DAB, men det fremgår ikke, hvilke
politiske argumenter der ligger til grund for beslutningen. For at finde svar på
dette har vi søgt på Folketingets hjemmeside, hvor udskrifter af alle
folketingsdebatter er tilgængelige for offentligheden.
I udskrifterne fra folketingsdebatten fra både første, anden og tredje
behandling af lovforslaget L79 år 2000 bliver DAB stort set ikke nævnt. Der
bliver f.eks. ikke diskuteret, hvad den digitale teknologi skal bruges til, og
hvorfor DAB skal indføres i Danmark. Som Beck gjorde opmærksom på, er
det vigtigt, at man i det politiske system diskuterer og forholder sig til den
teknologiske udvikling, fordi ny teknologi altid er forbundet med visse risici.
Risiciene i denne forbindelse handler bl.a. om, at skatteydernes penge bruges
på en omfattende og dyr investering i ny teknologi, som måske ikke er en
optimal radioløsning for Danmarks befolkning.
DAB var ikke et diskussionsemne i Folketinget, men der var en generel debat
om digitalisering. Kulturministerens vigtigste argument for digitaliseringen
var: ”Hvad er udgangspunktet for lovforslaget? Ja, det er selvfølgelig at
realisere det, jeg her har sagt om public service, først og fremmest at skabe et
fælles kommunikationsrum, at sikre, at vi danskere fortsat kan tale sammen,
selv om en stadig større del af medievirksomheden bliver »on demand«.
Samtidig er udgangspunktet at forudskikke mediekonvergensen. Jeg er nemlig
fuldstændig overbevist om, at det, der sker i de kommende år, er, at de
forskellige medier smelter sammen: aviser, radio, tv, Internet.” (Bilag 14)
Derudover udtalte hun i samme tale, at: ”Endelig vil jeg da sige, som også
andre ordførere har været inde på, at jeg selvfølgelig også meget gerne ser de
konservative støtte op om det her lovforslag, fordi det vil være interessant at få
en bred opbakning til en medieaftale og en medielov, som skal være med til at
fremtidssikre vor fælles public service-virksomhed.” (Bilag 14).
Kulturministerens argumentation for det lovforslag, hvori det blev vedtaget, at
DAB skulle indføres permanent, går på fremtidssikring af nationale public
22

service-medier og ønsket om at være på forkant med mediekonvergensen. Det
afspejler en holdning om, at Danmark skal være ”med på vognen”, når den
uundgåelige digitalisering før eller siden rammer landet. Fordelene ved at
indføre lige præcis DAB bliver ikke specificeret yderligere.
Uden åben debat i Folketingssalen er det vanskeligt at gennemskue, hvilke
begrundelser og argumenter politikerne har haft for at tage beslutningen om at
indføre DAB. For at forstå, hvilke argumenter de beslutningstagende politikere
bygger deres afgørelse på, kontaktede vi daværende kulturminister Elsebeth
Gerner Nielsen og medieordførerne Aage Frandsen og Jytte Vittrock pr. email,
men vi modtog desværre ikke nogen svar.
Det undrede os, at den vigtige beslutning om at afvikle FM-broadcasting og
investere i helt ny radio-broadcastingteknologi ikke er blevet grundigt
debatteret af politikerne i folketingssalen. Dels er det dyrt at investere i et nyt
sendenet, dels er det omfattende at kræve, at alle landets radiolyttere inden for
10-15 år skal udskifte alle deres FM-radioer med nye DAB-radiomodtagere,
som der bliver lagt op til i loven. Fastlæggelse af DAB som fremtidens
nationale radioløsning er en beslutning, som vedrører hele landets befolkning.
Vi har valgt titlen på vores speciale ”DAB - et førerløst tog”, fordi indførelsen
af 18 digitale radiokanaler har været uden mål og styring. Kanalerne har ikke
været til debat i Folketinget og har derfor ikke været en del af den
demokratiske beslutningsproces. Der er tilsyneladende tale om en ren
embedsmandsbeslutning, hvilket er interessant i forhold til, at Feenberg, Beck
og Nyre påpeger, at ny teknologi ikke skal opfattes som et neutralt redskab til
at skabe udvikling for et samfund, men derimod bør vurderes og debatteres
offentligt.
Ideelt set ville vi gerne undersøge politikernes argumenter for at indføre DAB,
men da disse ikke er blevet fremlagt i folketingssalen, og da vi ikke har
modtaget svar på vores henvendelser, vælger vi i stedet at se på den viden, de
holdninger og erfaringer, politikerne er blevet præsenteret for i forbindelse
med medieforliget. I det følgende vil vi præsentere to rapporter, som vi mener
har haft betydning for beslutningen om at indføre DAB i Danmark.
4.1 Skouby-rapporten
Den ene rapport er udarbejdet af Knud Erik Skouby, som er leder af Center for
Tele-information ved DTU, og har titlen ”DAB, fremtidens radio?”. I Danmark
begyndte de første forsøg med DAB i 1994. Som en opfølgning på disse forsøg
bestilte Kulturministeriet i 1997 en rapport om DAB (Skouby-rapporten).
23

Rapporten beskriver de tekniske og samfundsmæssige problemstillinger
relateret til udvikling af jordbaseret digital radio (Skouby 1998:7). Skoubys
væsentligste argumenter for at indføre DAB i Danmark vil vi her fremlægge i
punktform.
• Lydkvalitet
DAB-radio har bedre lydkvalitet end FM og støjfri modtagelse, som gør
lyden på DAB sammenlignelig med lydkvaliteten på en cd (Skouby
1998:13).
• Flere kanaler
DAB giver bedre udnyttelse af frekvensspektrummet end FM og derved
mulighed for flere kanaler. (Skouby 1998:13).
• Brugervenlighed
Detaljeret beskrivelse af programtyper og dermed lettere indstilling af
programmer. Samt mulighed for at modtageren i fremtiden kan opbygge
sin egen programflade ved at sammensætte programdele fra forskellige
stationer. DAB skaber også mulighed for at udsende tekst, grafik og
billeder parallelt med lyden. (Skouby 1998:13).
• Teknologisk pres
DAB bør indføres, fordi de omkringliggende lande indfører DAB og den
generelle udvikling inden for al informationsteknologi går mod
digitalisering og konvergens mellem medier (Skouby 1998:13).
• Billigere radio
Lavere transmissionsomkostninger pr. programkanal end ved FM-radio og
dermed lavere omkostninger for en samlet programflade, når DAB har
erstattet FM (Skouby 1998:13).
Skouby mener, at DAB har flere fordele end FM og andre digitale systemer.
Konklusionen i Skoubys rapport indeholder en anbefaling af at fortsætte
etableringen af DAB som et jordbaseret digitalt sendenet. Det ligger i
rapportens målsætning at redegøre for de samfundsmæssige problemstillinger
ved indførelsen af DAB, men rapporten går ikke i dybden med den
samfundsmæssige side af sagen. En anden mangel ved rapporten er, at man
deri tager for givet, at radioen skal digitaliseres, og derfor redegøres der
udelukkende for, hvilket digitalt system der er bedst, i stedet for at diskutere,
hvorfor vi i det hele taget behøver at digitalisere radioen. Derudover tager
Skouby i rapporten slet ikke stilling til metoden om replanlægning af FMbåndet
– en metode, hvor man rokerer rundt på FM-kanalernes placering og
derved skaber plads til flere kanaler.
24

4.2 Teknologirådets høring på Christiansborg
Teknologirådet afholdt den 1. februar 2000 en høring om fremtidens tv og
radio på Christiansborg for Folketingets kulturudvalg og forskningsudvalget.
Til høringen var indbudt talere fra public service-virksomheder i Norden,
repræsentanter fra privatejede tv-stationer og tekniske eksperter (blandt andre
Skouby). Høringen blev afholdt for at give politikerne et kvalificeret grundlag
for at kunne træffe beslutninger i forbindelse med det efterfølgende
medieforlig for 2001-2004.
Vi mener, det er relevant at fremlægge essensen af diskussionen og de
anbefalinger, der fremkom under høringen, fordi rapporterne er det eneste
tilgængelige vidnesbyrd, som kan vise noget om, hvilke værdier og motiver
der ligger til grund for politikernes beslutning om at indføre DAB i Danmark.
Høringen drejede sig mest om, hvordan spredningen af digitalt tv skulle foregå
i fremtiden. Kernen i debatten var, at politikerne skulle beslutte, om vi i
Danmark skulle investere 200 millioner kroner af statens penge på at opsætte
DVB 19 til digitalt terrestrisk (jordbaseret) sendenet, som kan rumme 16-20
digitale tv-kanaler, eller om man burde afvente og se, hvilken digital løsning
markedet selv finder frem til. Især satellit- og kabeldistribution blev betragtet
som alternativer til det jordbaserede sendenet, da disse har mulighed for at
sikre seerne et langt større udbud af kanaler. Selv om debatten og de skriftlige
indlæg handlede mest om digitalt tv, mener vi, at dele af debatten er vigtig for
forståelsen af det vidensmæssige grundlag, politikerne havde til rådighed, da
de vedtog at digitalisere radio i Danmark.
I debatten fremkom mange interessante perspektiver om digitalisering og
spredning af digitale signaler, som vi her kort vil kommentere. Skouby udtalte,
at der gennem digitaliseringsprocessen først og fremmest skabes plads til flere
kanaler. Derudover mener han, at fordelen ved digitaliseringen er, at den
muliggør en interessant konvergens-proces, hvor der ved en sammensmeltning
af computere, digitale massemedier og telefoner skabes nye interaktive
tjenester (Skouby 2000:14-15). Skouby udtalte, at et jordbaseret sendenet er:
”...vores mulighed for at få et dansk distributionsapparat… når vi ser specielt
på satellitterne og til dels på kablerne, er vores programmer i satellitterne
måske nummer 199 ud af to hundrede et eller andet. Hvis vi vil have et dansk
mediebillede, som vi i en eller anden forstand har indflydelse på, er der efter
min mening noget interesse i at kigge på det terrestriske.”(Skouby 2000:21).
Disse udsagn er et vink med en vognstang til de danske politikere om, at hvis
de ikke agerer og vedtager opbyggelsen af et jordbaseret digitalt sendenet, vil
19 DVB står for Digital Video Broadcasting og er en verdensomspændende standard for udsendelse af
digital tv. Se mere i kapitel 5 om teknologien bag DAB.
25

danskerne lytte til radio via kabel eller parabol. Dette ville være en trussel mod
de danske public service-kanaler, fordi de danske kanaler ville drukne i
mængden af internationale, kommercielle kanaler – som danskerne altså ville
få adgang til gennem kabel eller parabol. Skouby opfordrer således til, at
politikerne skal vælge DAB, fordi systemets relativt begrænsede sendeplads 20
sikrer de danske public service-medier en vis kontrol med kanaludbuddet.
Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at politikerne på denne måde prøver at
opretholde dansk public service-dominans på broadcastområdet, og om en
åben offentlig debat måske havde betydet, at befolkningen havde opponeret
mod denne holdning. Olof Hultén, som er chef for udenrigsanalyse og
udviklingsenheden ved Sveriges Television, er uenig med Skouby om, at
digitalisering nødvendigvis er en fordel, idet han udtaler: ”Min enkle tese er, at
det nuværende analoge system har en enorm iboende styrke. Den er universel
og alment accepteret, den har et indhold som folk accepterer og de fleste er
tilfredse med. Udstyret er forholdsvis billigt for husholdningen, og man kan frit
vælge program fra forskellige sendere og kanaler på et og samme apparat med
lang holdbarhed. Det værdsætter seerne og lytterne højt. De har intet direkte
behov for at skifte til noget andet.” (Hultén 2000:57).
Holdningen i Sverige er, at vi bør slå koldt vand i blodet og vente og se, i
hvilken retning digitaliseringen går, da det nuværende analoge system vurderes
som glimrende. Et tilsvarende standpunkt har den norske rådgiver i
interaktivitet og konvergensudvikling Rolf Brandrud. Han udtalte følgende
under høringen: “Jeg er bekymret for, at denne diskussion drukner i teknologi
og økonomi, og at man ikke starter med at definere, hvad man vil opnå, men
lægger ud med at spørge, hvilke teknologiske løsninger man skal bruge og
hvad det koster. Det er vigtigt at kigge i retning af, at det vi ønsker er et
nationalt løft til at bringe Danmark ind i fremtiden med hensyn til radio- og tvdistribution
og sandsynligvis også med hensyn til internet og bredbånd. Det er
vigtigt at begynde med at afklare de politiske mål og derefter diskutere
teknologi og pris.” (Brandrud 2000:58). Nordmændene er af den mening, at
man ikke skal investere i ny teknologi, før man har gjort sig klart, hvad de
politiske mål med indførelsen af den ny teknologi er.
Jens F. Jensen, som er lektor på kommunikation ved Ålborg Universitet og
medforfatter til flere bøger om digitale medier, mener også, at ny teknologi
ikke er en fordel i sig selv. Han siger: ”Man har ikke fundet den killerapplikation,
som kan få folk til at købe de [digitale tv-] systemer, og man har
end ikke fundet noget afgørende bevis for, at folk overhovedet ønsker mere
avancerede tv-tjenester eller at interagere med deres tv. Så forbedrede tvsystemer
er ikke noget, der sælger sig selv… Hovedgrunden til, at det
20 Se evt. afsnittet om teknologien bag DAB.
26

[indførelsen af digitalt tv] er gået galt i så mange tilfælde, er, at man har glemt
indholdet. Indholdet eller tjenester må have en tilstrækkelig merværdi,
sammenlignet med hvad man allerede kan få på de eksisterende kanaler, hvis
man skal forvente, at brugerne vil bruge tid og penge på det. Brugerne køber
det ikke bare på grund af den teknologiske merværdi.” (Jensen 2000:39-40).
Med sit indlæg argumenterer Jensen for, at en teknologisk merværdi, f.eks.
digital lyd eller billedskærm, ikke i sig selv er nok til, at lytterne ønsker at
investere i nye radiomodtagere og tage dem i brug, og han mener, at
politikerne skal være forsigtige med at lade sig begejstre over ny teknologi, før
de har fundet ud af, hvilket indhold og hvilke tjenester den ny teknologi kan
bidrage med.
Overskriften på høringen var: ”Fremtidens tv og radio”, men langt de fleste af
debatindlæggene og en stor del af diskussionen handlede kun om fremtidens
tv. Radiomediet havde tilsyneladende lavere prioritet, hvilket vi mener er
problematisk, idet radiomediets udbredelse og gennemslagskraft gør, at det er
lige så vigtigt at diskutere det som tv. De to medier er meget forskellige. TVbrug
er oftest seerens primære aktivitet, mens radio fortrinsvis lyttes til som en
sekundær aktivitet (Vinderskov 2001:37-38). Der er også den forskel, at hvor
radiomodtageren er lille og mobil, så bruger tv oftest strøm fra lysnettet og er
et medie, der ikke flyttes så meget rundt med. Mediebrugen for radio og tv er
altså forskellig og stiller derfor forskellige krav til transmissionsmåden. Radio
har i højere grad brug for en transmissionsform, som er trådløs og mobil end
tv, og derfor mener vi, at digitaliseringen af de to medier burde være diskuteret
enkeltvis. Transmissionsplatforme som satellit og kabelnet kan udmærket være
gode løsninger ved tv-transmissioner, uden at det samme gælder for radio. Ved
satellittransmissioner af radio er der f.eks. problemer med mobil modtagelse i
byområder, og kabeltransmission kræver, at radioen er tilsluttet kabelnettet
med ledning, hvilket udelukker radiolytning i biler.
Et af de mest gentagne argumenter for at indføre DAB er, at der skabes
sendeplads til flere kanaler. Som Brandrud og Jensen understregede, er det
yderst vigtigt, at den ny teknologi bidrager med nyt indhold og services, så
digitalisering for digitaliseringens skyld undgås. Et af de spørgsmål, vi synes
der står tilbage, og som ikke er blevet debatteret i høringen er, hvad den danske
befolkning skal bruge de mange nye kanaler til, og om
medieindholdsudbyderne i Danmark har råd til at udfylde al denne sendeplads
med meningsfuld radio. Den engelske underviser i massemediernes historie og
i radioproduktion lektor Andrew Crisell, forklarer om den nye situation, som
digitaliseringen af radio medfører: ”Digitization will probably mark the first
time in broadcasting that there will be more channels available than content to
fill them.” (Crisell 1997:251). Vi kan sammenligne med situationen i England.
27

Her forklarer den engelske lektor i radio og forsker i BBC’s historie David
Hendy om den engelske udbyder af de kommercielle digitale kanaler på DAB,
Digital One, at de mange nye kanaler ikke har medført større diversitet i
programmer og udsendelser. Han mener, at årsagen til, at DABmusikkanalerne
sender mainstreammusik, og at de nye kanaler kun er
formateret en lille smule anderledes end de eksisterende kanaler, er, at: ”The
choice of formats made by Digital One makes perfect (and predictable)
commercial sense: we are in a world of expanded spectrum availability, but
not in a world of infinite spectrum availability, and in these circumstances,
operators are still compelled to concentrate on the most lucrative markets.”
(Hendy 2000:53). Jo flere lyttere de kommercielle kanaler har, jo flere
reklamepenge kan de tjene. DAB giver mere sendeplads til rådighed, men
radioudbyderne kan stadig ikke lave uendelig mange specialiserede kanaler.
Derfor ender de med at producere kanaler med mainstreamindhold, fordi de
derved når flest mulige lyttere og dermed tjener flest mulige reklamepenge.
Det kan med andre ord stadig ikke betale sig at producere radio til minoriteter.
Den engelske situation er anderledes end den danske, fordi de engelske
kommercielle kanaler i langt højere grad har været med fra starten og har været
aktive medspillere i indførelsen af DAB. Alligevel synes vi, at det engelske
eksempel viser, at flere radiokanaler ikke nødvendigvis betyder større og bedre
udbud på indholdssiden. Når der i høringen argumenteres for, at DAB skal
indføres, fordi vi får flere kanaler, ligger det implicit, at lytterne vil få mere
indhold og flere specialiserede kanaler, men Hendys forklaring af tendensen til
det ensartede kanaludbud i England, peger på, at DAB måske ikke vil medføre
den diversitet på indholdssiden, som politikerne forestiller sig.
Derudover fremhæves det i høringen, at mediekonvergens vil få stor betydning
i fremtiden. Vi mener dog ikke, at Danmark bør gå i front med
implementeringen af en ny digital radiostandard, da det danske marked er for
lille til at påvirke hvilken teknologi der bliver dominerende på internationalt
plan. Hvis de store elektronikproducenter i Japan vælger at satse på en anden
radioteknologi end DAB, vil det heller ikke nytte meget for Danmark at
fortsætte med DAB-systemet (Bilag 6).
4.3 Delkonklusion
Fra den anden side af Øresund fremførtes argumentet om, at analoge signaler
faktisk fungerer glimrende, og at brugerne er godt tilfredse med de analoge
radio- og tv-tjenester, de har. Det er måske derfor, at der indtil videre kun er
solgt 60.000 DAB-radioer i Danmark. Vi tror, at danskerne måske ville have
28

taget DAB hurtigere til sig, hvis de følte behov for at få udskiftet FM til et nyt
og bedre transmissionssystem 21 .
Hvis Danmark skulle følge målsætningen om at ophøre med at udsende FMradio
mellem år 2010-2015, er det nødvendigt, at hele landets befolkning ser
fordelene ved det nye system og køber de nye modtagere. Det vil af nationale,
beredskabsmæssige årsager, være uforsvarligt at slukke for FM-signalet og
dermed muligheden for at komme i kontakt med befolkningen ved større
ulykker, før DAB-radioudsendelser kan modtages af hele landets befolkning.
Vi mener, det er vigtigt, at man fra politisk side gør sig klart, hvorfor man skal
indføre ny teknologi, så man undgår at digitalisere for digitaliseringens skyld.
De danske radiolyttere er aldrig for alvor blevet inddraget i debatten om, hvad
de ønsker sig af fremtidens radio, og det lader til, at DAB er blevet vedtaget i
Folketinget uden en diskussion eller målsætning om, hvad de nye kanaler skal
bruges til.
Da høringen om fremtidens radio og tv handlede mest om tv, er det stadig
uklart, hvilken motivation parterne bag medieforliget 2001-2004 havde for at
vedtage, at danskerne skulle overgå til digital radio i form af DAB.
Frygten for at sakke bagud og digitaliseringen som en form for fremtidssikring
i sig selv lader til at have været de mest motiverende faktorer for indførelsen af
DAB i Danmark. Den forudindtagede selvfølgelighed, at DAB er fremtidens
radioløsning, ser vi som et problem, fordi det måske kunne være relevant for
Danmark at beholde FM en dekade eller to, indtil flere store lande bliver enige
om, hvilken standard der bliver FM’s digitale afløser. Det er således ikke, fordi
vi generelt er imod en digitalisering af radio i Danmark, men vi mener, at der
bør tages højde for visse centrale faktorer. For det første bør
beslutningsprocessen være styret af, hvilke fordele DAB giver i forhold til nye
tjenester, samt af beslutninger om, hvilket indhold der skal sendes på de nye
kanaler. For det andet bør politikerne forholde sig til, hvilken
transmissionsløsning der er bedst for en optimering af radiomediet, uden at
blande radio og tv-transmissionsløsninger sammen. For det tredje bør Danmark
ikke gå i front med en bestemt digital radiostandard, da vi risikerer at spilde
penge på teknologi, som aldrig slår igennem internationalt. I stedet bør vi
afvente og følge i hælene på udviklingen i Europa og i resten af verden.
Den umiddelbare fordel ved et digitalt signal er, at der er mulighed for at sende
flere kanaler, men vi mener ikke, at dette kan legitimere en udskiftning af
landets 10 millioner FM-radioer og derved tvinge danskerne til at bruge
milliarder på ny teknologi. Her, fem år efter vedtagelsen, kan man jo undre sig
over, at under 1 pct. af den danske befolkning ejer en DAB-radio.
21 Til sammenligning blev der solgt 250.000 MP3-afspillere i 2004 og 500.000 digitalkameraer
(www.bfe.dk).
29

5 Teknologien bag DAB
I medieforliget, høringen og Skouby-rapporten fremlægges forskellige
argumenter for, at DAB skal indføres i Danmark. En del af dem går på de
tekniske fordele ved den nye digitale teknologi. F.eks. skriver Skouby, at
lydkvaliteten bliver forbedret på DAB i forhold til FM, og at lyden kan
sammenlignes med cd-kvalitet. Derudover nævnes de digitale muligheder,
f.eks. at man kan sende grafik og billeder sammen med radio-signalet, og
fordelen ved at frekvensspektrummet bliver bedre udnyttet med DAB.
Men hvad er DAB egentlig for en teknologi? Hvordan er den anderledes end
FM? Vi mener, at hvis det velfungerende FM-system skal opgives, skal den ny
teknologi bidrage med noget og være en forbedring i forhold til det system, vi
har i forvejen. Vi vurderer, at det er sandsynligt, at radiomediet bliver
digitaliseret på et tidspunkt, men er tiden inde nu? Og findes der andre
systemer, som er bedre end DAB? Det er blevet hævdet, at DAB er et forældet
system, (Bilag 12 og bilag 18) men er det sandt? I dette afsnit vil vi beskrive
teknologien for bedre at kunne evaluere den politiske beslutning om, at DAB
skal afløse FM.
DAB er radio udsendt som et digitalt signal 22 , i modsætning til FM-radio, som
udsendes via et analogt signal. Hver enkelt FM-kanal bliver sendt på en
bestemt frekvens, og hver frekvens skal bruge sin egen sender. En sender har
en begrænset geografisk rækkevidde, så hvis kanalen er landsdækkende, skal
der opstilles et antal sendere spredt ud over landet. FM-kanaler kræver altså
frekvensplads og sendemaster. DAB-kanalerne derimod behøver ikke hver sin
frekvens, da de bliver sendt samlet i en blok, som normalt indeholder omkring
otte kanaler. Da frekvenser er en naturressource, som der er begrænsede
mængder af, er det en fordel ved digitaliseringen af sendesignalet, at der kan
sendes flere kanaler på mindre frekvensplads end FM. En DAB-blok bliver
sendt på én frekvens 23 , som alle sendemaster simultant sender på (Skouby
1998:9). I Danmark bliver DAB udsendt via et jordbaseret 24
distributionssystem, som består af et netværk af sendemaster. Dette system gør
22 Digitale signaler er kendetegnet ved, at de kan kopieres og afspilles gang efter gang uden at miste
kvalitet. Ved et analogt signal, f.eks. FM-radio, kan det være kompliceret at skelne mellem forstyrrelser
og det originale signal. Det, som karakteriserer det analoge signal, er, at signalet ligger som en lang
bølge, der svinger imellem sit minimum og maksimum og altid ligger et sted imellem de to yderpunkter
på et givet tidspunkt. Det digitale signal er binært og er derfor altid 1 eller 0, og det eneste variable er
tidsintervallet mellem 1-signalernes afsendelser. Et digitalt signal bevæger sig mere stabilt gennem luften
og giver en mere nøjagtig gengivelse af det originale signal, når det når frem (www.adobe.com).
23 DAB sendes på tv-frekvensen: VHF bånd III.
24 Jordbaseret betyder, at signalet sendes i æteren fra sendemast til sendemast. Det hedder jordbaseret
fordi sendemasterne, er placeret på landjorden i modsætning til satellit.
30

det muligt at modtage signalet, når man er i bevægelse, ligesom man kan med
FM 25 (Skouby 1998:29). Grunden til, at lytteren ikke behøver at re-tune sin
DAB-radio, når vedkommende kører rundt i landet, er at det er det samme
signal på samme frekvens, som bliver sendt fra alle sendere.
DAB-teknologien bygger på en digital multipleks-teknologi, som gør det
muligt at levere en båndbredde på 1152 kbps 26 pr. multipleks. Multipleksteknologien
giver afsenderen mulighed for at justere antallet af kanaler og
kvaliteten på disse løbende. Man kan udsende seks kanaler på 192 kbps eller
alternativt sende i en lavere kvalitet; f.eks. 11 kanaler fordelt med syv kanaler
a 128 kbps samt fire mono-talekanaler på 64 kbps (Bilag 11). Lyden sendes ud
i en komprimeret MP2-kvalitet 27 , og det digitale signal bliver herefter pakket
ud og afspillet som lyd i modtageapparatet (SOU 2002:60).
Da DAB-radio er et binært system 28 , der udsender en digital bitstrøm 29 , kan der
sendes anden information end lyd ud gennem DAB, f.eks. tekst eller billeder 30 .
Denne mulighed bliver i dag kun udnyttet til at vise tekst i displayet, da de
fleste DAB-radioer bliver leveret med et to-linjers display, som ikke kan vise
billeder (SOU 2002:62-3). Hvis det fra politisk hold opretholdes, at FM bliver
slukket mellem 2010-2015 og al radio i Danmark skal overgå til at være
digital, kan denne overgang til digital DAB-radio kun foregå gennem
udskiftning af samtlige radioapparater, da FM-radioer ikke kan omstilles til at
afspille digitale radiosignaler.
5.1 Alternative radioløsninger
Radio er i 2005 meget andet end trådløs broadcasting, som vi kender fra FM. 31
Man kan lytte til radioprogrammer gennem hybridnet eller på internettet i form
af internetradio 32 eller podcasting 33 .
25 Modsat internet- eller kabelradio, som ikke kan modtages, når man kører bil.
26 Dataoverførselshastighed på 1152 kilobit pr. sekund.
27 MP2 står for MPEG1 layer II. MPEG er en forkortelse for Moving Picture Experts Group
(www.mpeg.org). I dag findes de mere effektive komprimeringsformater MP3 og MPEG4.
28 Binært betyder, at signalet er omdannet til 0 og 1-taller i stedet for et analogt lydbølgesignal.
29 Bitstrøm er det digitale signal, som bliver udsendt.
30 Derfor kaldes DAB også ”digital anything broadcast” af spøgefugle inden for faget.
31 For at kunne sammenligne DAB-radio med netradios muligheder oprettede vi vores egen radiostation
på websitet live365.com. Det krævede en vis teknisk indsigt og 9.95$ om måneden, men så kunne vi også
”broadcaste” vores egen musik til op til 25 lyttere samtidig. På grund af den smalle målgruppe burde det
nok hedde ”narrow-caste”. Var man villig til at betale 5$ mere, kunne man sende til 50 personer og
desuden sende live med en mikrofon tilsluttet hjemmecomputeren. Vi fik kun ganske få forbipasserende
lyttere, men det var interessant, at det kunne lade sig gøre så let. Disse muligheder viser, at radiomediet
for alvor er under forandring, og at fremtidens radio er langt mere end broadcastradio.
32 Over internettet kan man lytte til i tusindvis af radiostationer produceret verden over af professionelle
og amatører. Internetradio skaber derigennem mulighed for at sende radio til meget smalle målgrupper.
Problemet for internetradio er dog, at mange internetbrugere stadig kun har relativt langsomme
31

Disse radiotransmissionsformer er afhængige af kabler og kan ikke
transmittere til mobile radiomodtagere. Derfor kan de, i hvert fald foreløbig,
ikke afløse den trådløse FM-radio. DAB er dog ikke det eneste trådløse
alternativ til FM. Med udgangspunkt i en rapport om digital radio, som BBC
udgav i 2004, (BBC 2004) og på baggrund af holdninger præsenteret af
Nordinis direktør Carsten Corneliussen (Bilag 6) vil vi i det følgende
gennemgå alternative bud på fremtidens trådløse radio.
Replanlægning af FM
Ideen med replanlægning er, at man flytter rundt på kanalernes placering på
FM-båndet og opsætter en del nye sendemaster. Denne omstrukturering skaber
plads til flere kanaler på FM-båndet. Dette sker delvis på bekostning af
lydkvaliteten, som forventes at blive en smule forringet. Omlægningen skaber
derudover lidt forvirring for lytterne, da de nu skal finde deres yndlingskanal
på en anden frekvens. Den store fordel ved omlægningen er, at lytterne kan få
flere kanaler og kan beholde deres gamle FM-apparater og derfor ikke behøver
at investere i nye digitale radioer. I Holland har man netop afsluttet en
replanlægning af FM, som har skabt plads til yderligere 46 kanaler fordelt som
landsdækkende, regionale og lokale kanaler (KPMG 2003:1,14,17).
Replanlægning af FM-båndet kunne være en måde at skabe mere
frekvensplads på i Danmark i stedet for DAB.
Digital Multimedia Broadcasting
Digital Multimedia Broadcasting (DMB) er en form for nyere udgave af DAB,
hvor der kan sendes på de samme frekvenser som DAB. Den største forskel er
den komprimeringsteknik, der bliver anvendt. DAB bruger MP2, mens DMB
bruger MPEG4, som er den nye, forbedrede kodningsstandard, der ikke kan
afkodes af de DAB-radioer, der er på markedet i øjeblikket. Hvis man vælger
denne standard i fremtiden frem for DAB, kan det nye DAB-distributionsnet
genbruges til DMB – men det kan radioapparaterne ikke! DMB er en standard,
der kan udsende trådløst tv til små skærme f.eks. i biler, men DMB kan lige så
internetforbindelser, og derfor sendes netradio oftest i 64 kbps (f.eks. DR’s netradio). Dette vil dog helt
sikkert forbedres med tiden, efterhånden som netforbindelser i hjemmene bliver hurtigere.
33 Podcasting er en helt ny form for webbaseret lydmedie. Brugeren finder gennem søgeprogrammer
frem til lydfiler i den genre, af den producent og i det sprog, vedkommende ønsker. Når filen er
downloadet, kan den afspilles og pauses efter behov. Derved skabes en individuel sammensætning af et
givet programudbud. Brugeren kan gennem podcastingsystemet abonnere på bestemte programmer, som
automatisk bliver downloadet på brugerens computer, så hver gang nye filer for det program,
vedkommende har valgt at abonnere på, er tilgængelige, bliver de automatisk downloadet på brugerens
computer. Denne funktion kan betragtes som en form for audio-nyhedsbrev. Hvis brugeren vælger at
overføre filen til sin MP3-afspiller, kan vedkommende lytte til søndagens Orientering på P1 - mandag
morgen på sin cykel. Med podcasting er radiolytningen således ikke længere bundet til tid og sted. Siden
april 2005 har DR eksperimenteret med teknologien, og i juni 2005 blev de første podcastingprogrammer
gjort tilgængelige på nettet som downloadbare MP3-filer.
32

vel anvendes til at udsende radio. DMB-standarden giver derudover mulighed
for ”on-demand”-tjenester, så lytteren f.eks. ikke behøver at vente på, at
nyhederne begynder, eller at yndlingsmusiknummeret bliver sendt i radioen.
Det kan i stedet bestilles, hvorefter det bliver oploadet direkte til lytteren
(Bilag 6 og BBC 2004:47).
Digital Radio Mondiale
Digital Radio Mondiale (DRM) er en radiostandard, som minder en del om
DAB. DRM bliver ledet af et konsortium med 80 medlemmer verden over. I
dette system sendes signalet i det effektive MPEG4-format. DRM kan sendes
på kortbølge, mellembølge og langbølge og er en standard, som bl.a. Frankrig
ser nærmere på. Hvis signalet vælges udsendt på AM-båndet, må man forvente
en forholdsvis lav lydkvalitet (Owen 2004:36 og BBC 2004:47).
Satellitradio
DSR (digital satellit radio) er et system, der fungerer i store dele af USA. Der
er dog tvivl om, hvor godt det vil fungere i Europa på grund af vores mange
sprog og relativt små geografiske områder. Ved modtagelse af signaler fra en
satellit, der befinder sig cirka 35.000 km over Jordens overflade, er det vigtigt,
at der er fri passage fra satelitten til modtageren. Derfor er denne form for
radio ikke velegnet til indendørs modtagelse eller modtagelse i byer generelt.
Problemet med at modtage et godt signal i byer kan dog delvis afhjælpes ved at
opsætte jordbaserede modtagere, som genudsender signalet over byerne (SOU
2002:67 & Owen 2004:38).
In Band On Channel
In Band On Channel (IBOC) er amerikanernes version af jordbaseret digital
radio. Da der ikke er én landsdækkende, stærk, statsejet radioorganisation (som
BBC eller DR) i USA, er det svært at få en fanebærer i digitaliseringen. IBOC
er udviklet til at sende parallelt med analog radio på det FM- og AM-bånd, vi
kender i dag. Det betyder, at radio-stationerne ikke skal betale ekstra
omkostninger til nye antenner og nye kabler til multiplekskoordinering.
Systemet vurderes af BBC som mindre egnet til Europa, fordi vi har så mange
store byer med forskellige sprog. Da kanalerne ligger meget tæt, vil øget FMtrafik
skabe interferensproblemer (BBC 2004: 49 & SOU 2002: 66).
Digital Video Broadcasting
Digital Video Broadcasting, DVB-H (H for handheld) er en standard, som er
designet til at sende billeder til små skærme f.eks. til mobiltelefoner og
PDA’ere. Standarden kan levere op til 15 mbps, og kanalerne opsplittes
gennem multipleks-teknologi, hvilket betyder, at der kan sendes mange kanaler
33

ud på samme frekvens, ligesom på DAB. Standarden støttes bl.a. af firmaet
Nokia og kan udsende radio som broadcast eller on-demand (BBC 2004: 48).
3G-netværk
3G-netværk er tredje generation af mobiltelefon-netværk. Dette system skaber
mulighed for at modtage data med en hastighed på mellem 64 kbps og 2 mbps.
Teknologien er baseret på, at hver modtager får sendt det individuelt
efterspurgte information ”on-demand” 34 , og derfor er metoden ikke en
broadcast-teknologi, men derimod det, som kaldes multicast-teknologi.
Multicast-teknologi kan muligvis i fremtiden redefinere begrebet radio, da
denne form for radio i høj grad kan personliggøres. Lytteren kan f.eks. vælge
aldrig at høre sports-nyheder og vejret og kun bruge radio til at lytte til
popmusik og politisk debat (BBC 2004:46).
5.2 Delkonklusion
Vi mener, at lytternes ønsker til fremtidens radio vil få væsentlig betydning
for, hvilke formater der vil eksistere i fremtiden. Det bliver interessant at se,
om lytterne fortsat ønsker at lytte til direkte broadcast-radio, eller de i højere
grad har behov for selv at vælge radioindholdet og vil efterspørge individuelt
programmeret on-demand-radio. Et scenario, hvor de europæiske lande ikke
bliver enige om den nye radio-standard i Europa, vil medføre, at fremtidens
radioapparater skal kunne modtage flere transmissions-standarder. Dette vil
kræve, at radiomodtagerne skal udstyres med flere kostbare elektroniske
chips 35 , hvilket gør radioapparaterne dyrere. Vi tror ligesom Carsten
Corneliussen, at fremtiden vil byde på muligheder for at modtage radio via
flere forskellige typer af platforme. Det kunne meget vel blive i form af en
kombination af broadcasting og on-demand-radio.
34 ”on demand” beskriver tjenester, som uploades fra en server specifikt til brugerens apparat, når de
efterspørges. Når brugeren af et apparat afsender en efterspørgsel (f.eks. efter et stykke musik), uploader
udbyderen det efterspurgte til apparatet med den rigtige IP-adresse eller SIM-kort. Derigennem er der
mulighed for at skabe en meget personlig radio, hvor lytteren modtager det, han vil, når han vil.
Betalingen kan evt. ske gennem mikro-betalinger eller reklamer.
35 Et historisk lignende eksempel på mediebrugernes indflydelse så man, da der skulle indføres en
standard for video. Dengang stod konkurrencen mellem formaterne VHS, Betamax og V2000. Det
teknologisk set ringeste medie, VHS, vandt til sidst kampen, fordi brugerne foretrak det billige VHSformat
(SOU 2002:75). Med det in mente er det langtfra sikkert, at DAB bliver FM’s afløser, selvom dele
af industrien, DR og BBC satser stort på det.
34

6 Lydkvalitet
Vi har den grundlæggende holdning, at når samfundet skal investere i ny
teknologi, er det vigtigt, at den ny teknologi skaber forbedringer. Det er blevet
fremhævet, at DAB er en teknologi, der kan levere cd-lignende lydkvalitet, og
at DAB er en forbedring af lydkvaliteten i forhold til det nuværende FMsystem.
F.eks. skriver producenter af DAB-modtagere som Blaupunkt og
Philips om deres DAB-apparater: ”Krystalklar modtagelse i cd-kvalitet”
(Bilag 16). ”Giver dig mulighed for at høre musik i så godt som cd-kvalitet”
(Bilag 17). I det følgende vil vi beskrive teknikken mere indgående for at
kunne forklare præcis, hvad det er for en form for lydkvalitet, der er på DAB.
Dette munder ud i en diskussion om, hvorvidt lyden på DAB kan siges at være
bedre end lyden på FM.
Digital lydkvalitet afhænger især af to faktorer: hvilket komprimeringsformat
der anvendes, og hvor mange kbps lyden gengives med. MP3 er f.eks. et mere
effektivt og bedre komprimeringsformat end MP2. Tilsvarende gælder, at jo
højere kpbs jo bedre, således at digital lyd på 64 kbps er forholdsvis ringe
kvalitet og 384 kbps er udmærket kvalitet.
Det væsentligste i diskussionen om lydkvalitet er, hvilken lyd der i sidste ende
når frem til lytteren. Inden lyden når så langt, er der fire centrale faktorer, der
har afgørende indflydelse på lydkvaliteten: den oprindelige lydoptagelse,
bearbejdning af lyden, transmission af lyden samt modtagelse af lyden.
Lydkvalitet af musik-afspilninger f.eks. bliver naturligvis aldrig bedre end den
kvalitet, den er optaget i, men musikoptagelser er som regel indspillet i høj
kvalitet. Herefter bliver lyden bearbejdet, hvilket som regel foregår i en lavere
kvalitet end den lydkvalitet, selve optagelsen foreligger i 36 . Da DAB-radioer
maksimalt kan modtage 192 kbps MP2-kvalitet, bliver den lyd, der
transmitteres på DAB, normalt komprimeret hårdere, end lyden gør på FM.
Derudover opstår problemet med interferens, når signalet udsendes gennem
luften og skal passere forhindringer f.eks. i form af tæt bebyggelse. Dette
sidste problem er kendt fra FM og DAB og resulterer i, at modtageren
fornemmer et støjpræget signal. På DAB kan støjen f.eks. være karakteriseret
ved udfald af lyden, men DAB’s digitale signal går typisk klarere igennem end
FM-signalet. Endnu en faktor, der påvirker lydoplevelsen, er kvaliteten af
modtagerens eget radioapparat, om det er en lille køkkenradio, en bilradio eller
et dyrt hifi-anlæg. Radioens antenne, dens forstærker og højttalerne, har også
36 DR arbejder internt med en MP2 384 kbps kvalitet, som de normalt omformer til analogt signal og
udsender på FM. Dette betyder, at FM har kapacitet til at udsende lyd i højere kvalitet end den, der oftest
bliver benyttet. FM kan transmittere store mængder af information, og det fulde potentiale kan høres ved
direkte udsendelser fra koncertsalen.
35

alt sammen en betydning for lytterens oplevelse af lydkvaliteten. Derudover
stiller lytterne meget forskellige krav til lyd. Derfor er en vurdering af, om
lydkvaliteten er bedre på FM end på DAB, en temmelig kompleks
problemstilling.
For at få en kvalificeret vurdering af lydkvaliteten på DAB har vi valgt at
interviewe to lydspecialister, som ikke har tilknytning til DR. Den ene er Jakob
Weigand Goetz, som bl.a. underviser i digital lydproduktion på ITU. Den
anden er Klaus Reibke, som har en særlig forkærlighed for analog lyd og er
indehaver af Lydbutikken 37 . Derudover har vi selv lyttet til forskellige
formater og opløsninger af digital musik for at se, hvornår vi selv kunne høre
en forskel.
Goetz gjorde os opmærksom på, at spørgsmålet om, hvad der opleves som god
lyd, er subjektivt. Han gav eksemplet, at hvis man første gang hører et stykke
musik i analog lydkvalitet, vil man forbinde den analoge klang med musikken.
Hvis man så senere lytter til samme stykke musik i digital lydkvalitet, kan det
være svært at genkalde sig minderne og den oprindelige lytteoplevelse, fordi
den digitale lyd er en smule anderledes. Han udtalte: ”Det er vanskeligt at
sammenligne analog og digital lydkvalitet, da det er to helt forskellige former
for lyd. Derfor er det ofte et næsten religiøst spørgsmål, hvad man mener der
er bedst.” (Bilag 7). Det er således vanskeligt at definere, hvad ”god” lyd er,
fordi lydoplevelsen er forskellig fra person til person. En sammenligning af to
lydstandarder må derfor bygge på mere end lydoplevelsen hos lytteren.
6.1 Analog kontra digital lydkvalitet
Her vil vi først kort gennemgå, hvad analog lyd er rent teknisk, for bagefter at
sammenligne med digital lyd. Denne gennemgang munder ud i en teknisk
vurdering af, om digital lyd på DAB-radio er bedre end FM-radiolyden.
Når vi lytter med vores ører, hører vi lyden analogt, dvs. at lyden bliver
gengivet i hele sin oprindelige form. Klaus Reibke er af den mening, at et
analogt signal altid vil fremstå bedre og indeholde mere information end et
samplet digitalt format, hvor lyden deles op i små enheder. Ved en
sammenligning mellem en lp-plade og en cd mener han, at den analoge lpplade
har en klangfave, der ikke bliver gengivet på en digital cd (Bilag 8). ”En
lp-plade indeholder over ti gange så meget information som en cd og er derved
også bedre kvalitet end den cd, som de fleste i dag sætter som standarden for
god musikkvalitet.” (Bilag 8). Reibke udtalte, at han meget let kunne høre
forskellen på det analoge signal og det digitale signal, og han forklarede det
37 Lydbutikken er en hifi-butik på Frederiksberg.
36

med, at især klangfaven på klassisk musik oftest fremstår bedre analogt, da
musikken lider skade ved den digitale samplingsproces (begrebet sampling
forklarer vi nærmere nedenfor). Han beskrev digital lyd som: ”Lyd med en
form for forkølelse.” (Bilag 8). Derfor mener han, at ”det vil alt andet lige
være et lydkvalitetsmæssigt tab at slukke for FM og lade al radio overgå til
DAB.” (Bilag 8).
6.2 Digital lyd
Til forskel fra den analoge lyd er den digitale lyd ”samplet”. En cd har en
samplingsfrekvens på 44,1 kHz. Det betyder, at den analoge lydbølge ”skæres”
ud i 44.100 stykker pr. sekund 38 . Derudover har cd’en en 16 bit kvalitet, som
giver 65.536 forskellige muligheder for at beskrive lyden, og
dataoverførselshastigheden fra en cd er på 1400 kbps (Skouby 1998:9-10).
Hvis DAB skulle transmittere i en lydkvalitet, der svarer til cd’ens lydkvalitet,
ville det kræve et fuldt multipleks på 1152 kbps at udsende musik på en enkelt
kanal. Det ville dog være meningsløst at transmittere et signal i så høj cdlignende
kvalitet, da de DAB-radioer, der sælges på nuværende tidspunkt,
maksimalt kan modtage 192 kbps pr. kanal. Der er derfor ingen grund til at
udsende et signal af højere kvalitet, end DAB-radioerne kan modtage.
Umiddelbart er det altså ikke et holdbart argument, at DAB-udsendelser
transmitteres i cd-lignende kvalitet. Det er dog ikke alene
transmissionshastigheden, som bestemmer lydkvaliteten.
Inden for digital lydgengivelse findes der flere måder at komprimere signalet
på ved at reducere antallet af bits 39 . Skouby skriver, at komprimering er en
proces, hvor de dele af lydbilledet, som det menneskelige øre ikke kan
opfange, frasorteres (Skouby 1998:10). Reibke er dog uenig i, at det
menneskelige øre ikke kan opfange disse frasorterede lyde. Han synes, at både
lydens klangfarve og ”sprødhed” tager skade ved digital komprimering (Bilag
8).
DAB anvender den standard, der hedder MP2 og kan ikke bruge andre
komprimeringssystemer. Standarden blev defineret helt tilbage i begyndelsen
af halvfemserne, og er derfor ikke helt up to date, hvilket betyder, at MP2 ikke
kan komprimere lyden lige så effektivt som den mere moderne
komprimeringsstandard MP3 40 .
38 Da det analoge signal er usamplet, kan man sige, at det har en uendelig samplingfrekvens.
39 Denne proces kaldes også kodning. MP3-formatet (MPEG 1 layer III) er nok det mest kendte
eksempel på en sådan komprimeringsform. Men også de to formater som AAC (Advanced Audio
Coding) og MPEG4 vinder indpas, fordi man gennem en uændret bitstrøm nu kan opnå en endnu bedre
lydkvalitet.
40 Lydkvaliteten på MP3 128 kbps svarer nogenlunde til MP2 i 192 kbps (Bilag 11).
37

DR har valgt at fordele bitraten på deres DAB-kanaler således: De rene
talekanaler, f.eks. Nyheder og Litteratur, sender med 80 kbps, og kanaler, som
indeholder en smule musik, f.eks. Gyldne Genhør og Kanon Kamelen, får 128
kbps tildelt. De rene musikkanaler ligger på mellem 160 og 192 kbps, alt efter
hvor mange kanaler der sender samtidig (Bilag 11). Den bedste lydkvalitet,
som DR udsender, er altså en 192 kbps MP2. Dette mener både Klaus Reibke
og Jakob Goetz er for lav en bitrate til, at man kan betragte det som
kvalitetslyd. Begge eksperter ville foretrække at lytte til FM-radio frem for
DAB-kvaliteten, som de vurderer langtfra er cd-kvalitet. Goetz forklarer dog,
at 192 kbps på MP3 eller ACC godt kunne fungere, og at det sandsynligvis
ville være svært at høre forskel på en sådan kvalitet og almindelig cd-kvalitet.
Sammen med Jakob Goetz prøvede vi at lytte til forskellige opløsninger af
MP3-formatet, og vores oplevelse var, at der tydeligt kunne høres forskel
mellem en komprimering på 64 kbps og 128 kbps. Vi har siden også lyttet til
MP2-formatet og mener, at den skal op på 192 kbps, før kvaliteten tåler
sammenligning med lyden på en cd. Vi deler Skoubys holdning om, at MP2formatet
kræver en høj komprimering for at lyde godt. Han synes, kbpsniveauet
skal være endnu højere, idet han skriver: ”Hvis lydkvaliteten hos
brugeren skal være sammenlignelig med cd-kvalitet, er der generel enighed
om, at der er brug for 256 kbps.” (Skouby 1998:10). Skouby mener altså, at
komprimeringsformatet MP2 skal udsendes med 256 kbps for at kunne matche
cd-kvalitet. Da ingen DAB-radioer i dag kan afspille bitrater over 192 kbps pr.
kanal (Bilag 6) kan DAB, ifølge Skouby ikke spille cd-kvalitet.
6.3 Delkonklusion
Et af de største problemer ved DAB-standarden er, at modtagerapparaterne er
fastlåst til 192 kbps MP2. Det medfører nemlig, at det i fremtiden ikke vil
kunne lade sig gøre at forbedre lydkvaliteten på DAB-udsendelser, hvilket er
upraktisk, fordi DAB benytter en komprimeringsteknik, som langtfra er den
mest effektive tilgængelige. For DAB-radiolytterne betyder det altså, at de
DAB-radioer, som de har investeret i, er låst fast til at modtage i den
nuværende kvalitet og ikke er i stand til at afkode og afspille andre signaler af
højere kvalitet.
Det er ukorrekt, når producenter, nyhedsmedier, forhandlere osv. hævder, at
DAB-kvalitet (192 kbps MP2) er radio sendt i cd-kvalitet. DAB er dog en
udmærket lydkvalitet, som sikkert opfylder de flestes lytteres behov.
Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at producenterne og andre vælger at
reklamere med, at DAB svarer til cd-kvalitet, over for forbrugerne, og om det
er rimeligt over for den danske befolkning, at staten vælger at indføre et nyt
digitalt system, som teknisk set sender i en ringere lydkvalitet end FM-radio.
38

7 Lytterundersøgelsen
I de første kapitler betragtede vi indførelsen af den nye DAB-teknologi ud fra
en samfundsmæssig synsvinkel, hvor vi bl.a. konkluderede, at lytterne ikke er
blevet tilstrækkeligt involveret i en offentlig debat om DAB. Herefter
gennemgik vi den tekniske udformning af selve mediet og sammenlignede
DAB med andre broadcasting-teknologier. Men det er ikke kun den tekniske
indretning af DAB, som er afgørende for, hvilke fordele og ulemper der er ved
den nye form for radio. Man kan sige, at DAB-radioens særlige karakteristika
udgøres dels af en teknisk platform, dels en social brug af teknologien. Det er
denne sociale brug, vi vil komme ind på her, idet vi nu bevæger vi os ned på
individplan og anskuer DAB-projektet fra DAB-radiolytternes perspektiv.
Som vi redegjorde for med Ulrik Beck, er der visse risici forbundet med al
teknologi, og derfor er det politisk nødvendigt at vurdere og overveje fordele
og ulemper ved ny teknologi. Dette har de danske politikere forsømt ved ikke
at spørge befolkningen, hvilken form for radio de ønsker og har behov for. Da
vi mener, at lytternes holdning til DAB mangler at blive undersøgt, vil vi i
vores lytterundersøgelse tilstræbe at redegøre for almindelige lytteres
oplevelser og erfaringer med DAB. Helt overordnet er formålet med
lytterundersøgelsen at undersøge, hvilke konsekvenser indførelsen af DABradio
har for lytterne. Vores intention er at finde ud af, hvad lytterne synes
fungerer godt, og hvad de finder uhensigtsmæssigt både mht. den tekniske
løsning og det programmæssige indhold.
Vi indleder afsnittet med at gennemgå en eksisterende radiolytterundersøgelse,
idet vi ønsker at bygge videre på det vidensgrundlag, som allerede foreligger.
Derefter gennemgår vi de metodiske og praktiske overvejelser, som har styret
de valg, vi har taget i forbindelse med gennemførelsen af vores egen
lytterundersøgelse. Til slut analyserer vi den indsamlede empiri og diskuterer
resultaterne.
7.1 Eksisterende lytterundersøgelser
Der eksisterer flere rapporter, som beskæftiger sig med digital radio (bl.a.
Skouby 1998; Harrit 1999; SOU 2002; BBC 2004; Lax 2003), men der er én,
som er særlig interessant, fordi den omfatter en undersøgelse af DABradiolyttere
41 .
41 En anden undersøgelse af DAB-lytterne er udarbejdet af to specialestuderende på Handelshøjskolen i
København med titlen ”DAB – the challenge of broadcasting digitally” (Poulsen & Cramer 2005).
Specialet handler om, hvordan DR bedst muligt får introduceret DAB på det danske marked, og
gennemgår, hvilke aktører der er i forhold til DAB, samt hvilke motivationer og hindringer disse aktører
39

Det var akademiingeniør Michael Harrit der i perioden 1996-1999 udførte en
undersøgelse, som var et samarbejde mellem DR og B&O med støtte fra
Erhvervsfremmestyrelsen og Erhvervsministeriet. Formålet var at gennemføre
”en undersøgelse af radiolytternes ønsker af fremtidens digitale radio,
herunder den betjeningsmæssige side samt en afklaring af, hvilke
serviceinformationer og tillægsydelser der efterspørges.” (Harrit 1999:9). 500
personer fik udleveret en B&O DAB-radio, hvoraf de 400 var repræsentativt
udvalgt og de sidste 100 var specielt udvalgte folk med forhåndsinteresse i
radio. Metoden bestod af først en spørgeskemaundersøgelse, dernæst en række
personinterviews og til sidst en telefoninterviewundersøgelse 42 . I analysen
behandler Harrit resultaterne fra de forskellige grupper i undersøgelsen under
ét, fordi det viser sig, at der ikke er nogen særlig forskel på de repræsentativt
udvalgte og de særlig interesseredes lyttervaner og holdninger (Harrit
1999:65).
Vi synes, at en af de interessante konklusioner i Harrits undersøgelse af
lytterne er, at lytterne i hans forsøgspanel ikke i væsentlig grad ændrer deres
radiobrug, efter at de har fået DAB. ”Langt de fleste er stadig flow lyttere, der i
højere grad går efter kendte kanaler, frem for at zappe rundt efter specifikke
programmer på tværs af kanaler. Indholdsformaterede kanaler som
Nyhedskanalen indgår i flow lytningen som supplement og ikke alternativ til
det eksisterende nyhedsudbud på de øvrige kanaler.…det er en klar tendens, at
indholdet og brugervenligheden er væsentligere end teknikken.” (Harrit
1999:103). Harrit finder altså ud af, at lytterne ikke er særlig aktive zappere 43 ,
møder i forhold til at få flest mulige DAB-radioer solgt til den danske befolkning. Herunder indgår en
spørgeskemaundersøgelse med potentielle DAB-radiokøbere. Det interessante ved specialet er dets fokus
på DR som lokomotiv for markedsføringen af DAB. Det er en ny situation, at DR ikke primært
koncentrerer sig om at udbyde radioindhold til de nye kanaler, men at institutionen i den grad også aktivt
involverer sig i markedsføringen af DAB-radioerne. Incitamentet for DR er, ifølge handelsskolespecialet,
at det ikke forekommer relevant at levere indhold, hvis der ikke er nogen, som har mulighed for at lytte
til indholdet, fordi der ikke er nogen, som køber DAB-radioerne. Det ligger uden for specialets
rækkevidde at gå videre ind i en diskussion om, hvorvidt det bør være DR’s opgave at bruge ressourcer
på at motivere danskere til at investere i DAB-radiomodtagere.
42 Vi vil kort kommentere Harrits rapport. Der blev kun indhentet information fra 319 datakort ud af de
500 mulige. Det B&O-system, der blev udleveret til forsøgspersonerne, kunne både afspille FM, DAB og
cd, hvilket gjorde, at 40 pct. af lytterne endte med at lytte meget lidt, eller slet ikke, til DAB. Det var
både muligt at lytte til kanaler som P1, P2 og P3 på FM og på DAB, men det blev ikke registreret, hvilket
system lytterne gjorde brug af. Ud af de 757 gennemsnitlige minutter, B&O’s anlæg var tændt, lyttede
folk gennemsnitligt kun to minutter til DR’s DAB-musikkanaler, fire minutter til nyheder, og under et
minut ud af de 757 minutter blev brugt på kanalen med direkte folketingsdebat. Lytterne brugte altså
gennemsnitligt kun seks minutter på DR’s specialformaterede DAB-kanaltilbud. De resterende 751
minutter blev brugt til lytning af DR’s flow-formaterede kanaler (P1, P2, P3), FM-radio eller cd (Harrit
1999:69-74). Dette viser, at lytterne ikke viste udpræget interessere for de DAB-kanaler, som DR havde
formateret.
43 I cirka halvdelen af de tilfælde, hvor der blev målt på zapning, viste det sig, at lytteren kun tændte og
slukkede for radioen. I knap 10 pct. af tilfældene var der tale om regulær zapning. Derefter konkluderer
40

og han mener derfor, at der bør formateres flere flow-kanaler 44 til lytterne.
Derudover er det en vigtig pointe, at lytterne lægger særlig vægt på et godt
indhold, da indholdssiden er et af de temaer, vi behandler i vores
lytterundersøgelse.
Det er nu seks år siden, Harrit gennemførte undersøgelsen, og der er sket
meget i mellemtiden. DAB-sendenettet er blevet udbygget til at dække næsten
hele landet, DAB-radioerne er kommet ned i et helt andet prisleje 45 . Der er
solgt omkring 60.000 DAB-radioer i Danmark, og der er estimeret 135.000
lyttere på disse radioer (www.dr.dk/dab). Med andre ord er DAB ikke længere
på et forsøgsstadie, det er et medie, som skal være permanent i Danmark, og
som efter planen skal afløse FM-radio om 5-10 år.
Der stilles andre krav til funktionalitet og programmer nu, hvor DAB ikke
længere er et eksperiment. Derfor har vi vurderet, at det er relevant her i 2005
at udarbejde en ny undersøgelse af DAB-lytternes radiobrug og indsamle viden
fra de personer, som har gjort de første erfaringer med DAB-radio.
7.2 Vores empiriske undersøgelse
Vores empiriske lytterundersøgelse består af en spørgeskemaundersøgelse med
109 respondenter, syv individuelle dybdeinterview og en fokusgruppe med fem
deltagere. Denne form for metodetriangulering kan defineres som ”en
kombination af metodologier, der bruges ved undersøgelser af samme
fænomen.” (Kruuse 1989[2005]:47). Formålet med denne fremgangsmåde er at
udnytte de fordele, som hver metodiske tilgang giver, og samtidig at højne
kvaliteten af undersøgelsens resultater, ved at hver datasæt udgør en slags
check af de andre metoders pålidelighed. Vi begyndte med den kvantitative
undersøgelse, og da resultaterne begyndte at vise sig, fulgte vi op med
dybdeinterviews for at uddybe og perspektivere den viden, vi fik fra
spørgeskemaundersøgelsen. Til slut valgte vi at gennemføre en fokusgruppe
for at åbne for nye emner og perspektiver, som vi måske havde overset ved de
andre metoder. I fokusgruppen kom der dog ikke nye problematikker på banen,
og derfor behandler vi resultaterne fra de kvalitative undersøgelser i en samlet
analyse.
han: ”Regulær zapning mellem mange kanaler foregår kun i et fåtal af tilfældene og er altså ikke blevet
fremmet af de nemt tilgængelige kanaler.” (Harrit 1999:70).
44 En flow-kanal sender et blandet indhold af f.eks. både musik, nyheder, debat osv. tilrettelagt efter en
gennemsnitsdanskers døgnrytme. I modsætning hertil er genre-formaterede kanaler, som sender et mere
specifikt indhold og begrænser sig til én genre, f.eks. en nyhedskanal der kun sender nyheder, eller en
jazz-kanal, som kun sender jazz-musik.
45 I juni 2005 kunne man købe en DAB/FM-radio for 799 kr. i et dansk supermarked.
41

7.3 Spørgeskemaundersøgelsen
Ideen til at lave en spørgeskemaundersøgelse opstod, efter at vi i nogen tid
havde fulgt med i debatten om DAB på DR’s DAB-debathjemmeside 46 . Ved
kvantitative undersøgelser er det vigtigt at have et godt kendskab til
undersøgelsesemnet for at kunne stille relevante spørgsmål i et genkendeligt
sprogbrug for respondenterne; dette kendskab til DAB-lytternes sprogbrug fik
vi ved at følge med i lytter-debatten på i DR’s debatforum.
Her ytrede DAB-radiolytterne deres holdninger og erfaringer og stillede
spørgsmål om DAB-radio. I denne debat og vores researchinterviews med
forskellige DAB-eksperter 47 sporede vi visse problematikker. Vi syntes det var
interessant, om diskussionsemnerne fra hjemmesidedebatten og researchsamtalerne
var udtryk for enkelte personers holdninger, eller om det var
oplevelser, som var udbredt og genkendelige blandt andre DAB-radiolyttere.
En spørgeskemaundersøgelse var et naturligt næste skridt, fordi denne metode
gør det let, at stille en række spørgsmål til et stort antal personer.
7.3.1 Spørgeskemaets opbygning
Ifølge den norske professor i medievidenskab Helge Østbye et al. kan
spørgeskemaer bruges til at få svar på adfærdsspørgsmål og spørgsmål om
egen situation, vidensspørgsmål og holdningsspørgsmål (Østbye et al.
1997:115). Vi mener dog, at adfærdsspøgsmål kan være problematiske, fordi
folk kan have svært ved at huske, hvad de har gjort, især hvis man stiller
spørgsmål om handlinger, der ligger et stykke tilbage i tid. De fleste DABradioejere
har dog ikke haft deres radio i særlig lang tid og er derfor
sandsynligvis mere bevidste om deres første erfaringer. Det har ikke været
vigtigt for os at undersøge, hvor meget lytterne ved om radio, så vi har ikke
stillet vidensspørgsmål. Til gengæld ville vi gerne vide noget om, hvad
respondenter gør, observerer og erfarer, og hvilke holdninger de har. Derfor
har vi bygget spørgeskemaet op om følgende fire emner: demografiske data,
lyttevaner, tilfredshed med teknisk kvalitet, tilfredshed med programindholdet
og kanaludbuddet (Bilag B). Hvert tema blev fulgt op af en række spørgsmål,
som havde til formål at belyse de tre hypoteser, vi har opstillet for
undersøgelsen. Hypoteserne har vi dannet på baggrund af vores indledende
researchsamtaler med udvalgte DAB-eksperter og ud fra interessante
lytterudsagn i DR’s DAB-debatforum.
46 www.dr.dk/dab/debat.htm
47 De DAB-eksperter, vi talte med, var: direktør for Nordini Carsten Corneliussen, programleder og
specialkonsulent i DR Ole Mølgaard, teknisk ansvarlig i DR Lars Wallin, markedsføringschef fra DR
Katja Marcuslund og forskningsassistent i markedsanalyse Mads Fink fra DR.
42

Disse tre hypoteser ønskede vi besvaret i spørgeskemaundersøgelsen:
1) Folk skifter ikke kanal så ofte, som der er lagt op til med den
genrespecifikke kanalformatering på DAB, fordi det strider mod den
traditionelle vanebestemte måde at lytte til radio på.
2) Lyd- og signalkvaliteten er ikke bedre end på FM.
3) Mange af DAB-kanalerne opfylder ikke lytternes behov og
forventninger.
For at optimere vores spørgeskema gennemførte vi først en pilotundersøgelse,
hvor vi sendte skemaet ud til et par testpersoner, som ejede en DAB-radio. De
udfyldte skemaet og kommenterede svarkategorierne, formuleringer og
lignende, og derefter rettede vi spørgeskemaet til. For at lette arbejdet med
kodningen af datamaterialet valgte vi primært at stille lukkede spørgsmål i
spørgeskemaet. Derfor brugte vi megen energi på at formulere spørgsmålene,
så de var utvetydige og lette at forstå, og vi sørgede for at gøre
svarkategorierne så relevante og dækkende som muligt. For ikke at gå glip af
nye aspekter og for at give respondenter mulighed for at tilføje overvejelser og
kommentarer valgte vi at stille to åbne spørgsmål, som respondenter kunne
besvare i et skrivefelt til slut i spørgeskemaet.
7.3.2 Den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Rekruttering af informanter
Vi ønskede at få kontakt med DAB-radiolyttere, fordi vi gerne ville undersøge
lytternes syn på og oplevelser med DAB-radio. Da det kun er én pct. af
Danmarks befolkning, der ejer en DAB-radio, og lytterne er spredt ud over
hele landet, er det vanskeligt at komme i kontakt med DAB-lytterne. Derfor
forsøgte vi med en fremgangsmåde, hvor vi i begyndelsen af januar 2005
uddelte 200 breve til forskellige DAB-radioforhandlere i København 48 . Vi
aftalte med forretningsindehaverne, at de skulle udlevere et brev til nye købere
af DAB-radioer. Dette brev opfordrede køberne til at kontakte os via mail eller
post, hvorefter vi svarede dem via brev eller mail og udsendte eller henviste til
vores spørgeskema. Denne metode var tidskrævende og gav kun syv
tilbagemeldinger. Derfor prøvede vi i stedet at kontakte markedsføringschef
Katja Markuslund fra DR, som indvilgede i at indsætte en rubrik med en
præsentation af vores undersøgelse og et direkte link til spørgeskemaet på
DR’s DAB-debathjemmeside. Vi sørgede for, at det kun behøvede at tage fem
minutter at udfylde skemaet, fordi et langt skema med mange spørgsmål måske
ville afskrække folk fra at deltage eller få dem til at opgive undervejs. Dette
viste sig at være en langt mere effektiv måde at komme i kontakt med DABradiolytterne
på, og i perioden mellem den 20. januar 2005 til den 20. juni
48 Fona, HI-Fi-klubben, Merlin, Rosendal Radio, Electric City og Illums Bolighus.
43

2005 endte vi med at få 109 besvarelser af vores skema.
Systematisk bias som følge af rekruttering
Spørgeskemaundersøgelsen har form af en enquete på internettet, hvor vi ikke
aktivt opsøger respondenter, men lægger et skema ud et relevant sted, hvor
respondenterne så selv får øje på undersøgelsen og udfylder skemaet. Ulempen
ved denne metode er, at DAB-radiolyttere, som aktivt går på internettet for at
søge viden om et emne, sandsynligvis kun repræsenterer en begrænset
population, hvilket skaber en vis grad af bias i vores stikprøvepopulation.
Eftersom vi siden har mødt og interviewet 12 af respondenterne fra
spørgeskemaundersøgelsen i den kvalitative del af undersøgelsen, har vi fået et
mere indgående billede af respondenterne, end hvis vi kun havde set
afkrydsningerne på skemaet. Vi har på den baggrund en formodning om, at
respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er superbrugere af radio, med stor
forhåndsinteresse for ny teknologi og radioprogrammer.
Harrits rapport viser dog, som tidligere nævnt, at de særlig interesserede ikke
har anderledes holdninger end de almindeligt interesserede, og da der således
ikke var nogen væsentlig forskel på svarerne, valgte han at behandle
besvarelserne fra superbrugerne og de almindelige brugere samlet i analysen.
Man kunne forestille sig, at det samme gælder i vores undersøgelse: at
almindelige radiolyttere ville svare nogle af de samme ting, som vores
radiointeresserede respondenter. Denne observation kan siges at styrke
troværdigheden af vores empiriske undersøgelse, således at vi kan formode, at
vores særlig interesseredes lyttervaner og holdninger sandsynligvis ikke er
udtryk for en lille gruppes specielle interesser, men derimod nogle relevante
problemstillinger, som andre, ikke teknisk interesserede, danskere også kunne
opleve.
Med andre ord lider vores stikprøvepopulation af en vis bias i retning af meget
radiointeresserede, men på baggrund af Harrits tidligere undersøgelse kan vi
antage, at denne bias har en minimal betydning for respondenternes svar og
dermed vores resultater.
Fordelen ved denne metode er, at vi har fået kontakt til en gruppe mennesker,
som qua deres interesse i og mere eller mindre storforbrug af DAB-radio
kender programmerne og kanalerne bedre end nogen andre. De har nogle
stærke holdninger og har gjort sig nogle tanker om DAB-radiomediet, ud fra
hvordan det fungerer i dagligdagen, og de deler gerne ud af deres erfaringer.
Når man ser bort fra den systematiske bias som følge af rekrutteringsmetoden,
kan vores stikprøve tilnærmelsesvis beskrives som en tilfældig stikprøve
blandt DAB-lyttere i Danmark, hvilket betyder, at vi kan generalisere vores
44

esultater til den samlede population af DAB-lyttere i landet. At stikprøven
ikke er større end 109 personer, betyder dog, at man bliver nødt til at tage
højde for nogle relativt høje måleusikkerheder på vores kvantitative
resultater 49 . Vi har alligevel vurderet, at usikkerheden er til at leve med i denne
sammenhæng – særlig taget i betragtning, at det ville have været særdeles
ressourcekrævende at øge antallet af respondenter i vores stikprøve.
7.3.3 Resultater
Demografiske data
I alt 94 af de 109 personer, som har deltaget i vores undersøgelse, er mænd.
Den ulige kønsfordeling blandt respondenterne er bemærkelsesværdig og
skyldes måske, at mænd ofte har større interesse i ny teknologi og aktivt
vælger at søge mere information om tekniske spørgsmål på internettet.
Respondenterne var nogenlunde jævnt fordelt i alle aldersgrupper. De fleste
respondenter havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og 42
pct. af deltagerne var fra Københavnsområdet, resten var fordelt nogenlunde
jævnt fra hele landet (Bilag B).
Lyttevaner
Omkring 70 pct. af deltagerne havde på det tidspunkt, de udfyldte
spørgeskemaet, haft deres DAB-radio i under et halvt år, så de fleste er
forholdsvis nye DAB-lyttere. Derudover må man formode, at især nye brugere
vælger at søge viden om DAB på internettet, og derfor er det disse folk, som
lige har købt deres radio, der finder frem til vores undersøgelse. Knap 10 pct.
af deltagerne oplyser, at de lytter til deres DAB-radio under 20 minutter daglig,
og 30 pct. lytter mellem 20 minutter og en time. Resten lytter mere end en time
daglig. At sammenlagt 40 pct. lytter under en time daglig, kan hænge sammen
med, at de fleste endnu kun har DAB i hjemmet og derfor lytter til FM-radio i
bilen og på jobbet.
Hele 36 pct. oplyser, at de slet ikke zapper på deres radio, og kun 27 pct.
skifter kanal mere end tre gange om dagen. Som forventet er der ikke mange
brugere, der zapper rundt på deres radio for at ”sammensætte deres eget
program” 50 . Det hænger måske sammen med, at radio traditionelt ikke er et
49 Som eksempel på denne måleusikkerhed kan vi tage ét af vores resultater, som siger, at 30,3 pct. af
vores respondenter lytter til DAB-radio mellem 20 minutter og en time om dagen. Hvis man laver en
standardberegning af usikkerheden, hvor man anvender et 95 pct. konfidensinterval, vil man se, at tallet
30,3 pct. er omgivet af en usikkerhed på +/- 8,9 pct., hvilket med andre ord vil sige, at vi med 95 pct.s
sikkerhed kan fastslå, at mellem 21,4 pct. og 39,2 pct. af den faktiske DAB-lytterpopulation lytter til
DAB-radio mellem 20 minutter og en time om dagen49. Som man kan se, er der derfor tale om
forholdsvis stor usikkerhed på resultaterne.
50 Jf. afsnittet om Skouby-rapporten, hvor Skouby nævner, at fordelen ved DAB er, at lytterne kan
sammensætte deres eget program.
45

zappe-medie, og at lytterne ikke så let får nye radiovaner (Bilag B).
Tilfredshed med den tekniske kvalitet
Et overvældende flertal på 88 pct. af spørgeskemadeltagerne er tilfredse eller
meget tilfredse med lydkvaliteten på DAB. Selvom der kan argumenteres for,
at lyden teknisk set ikke er bedre på DAB end på FM, kan lytternes store
tilfredshed med lydkvaliteten på DAB skyldes, at der er mindre støj på DAB
end på FM. Det er dog foruroligende, at over halvdelen af lytterne
tilkendegiver, at de har oplevet modtagevanskeligheder. Dette hænger måske
sammen med, at selvom DAB er blevet kaldt landsdækkende radio, er det kun i
70 pct. af landet, man kan modtage DAB-radio indendørs og 80 pct. udendørs
(Bilag 1 & bilag B).
Tilfredshed med udbuddet af kanaler
DAB-kanalerne Erhverv, Sport, Plus, Kanon Kamelen og Event er de kanaler,
som lytterne er mindst glade for. Over 60 pct. af lytterne mente, at indholdet på
disse kanaler passede dem dårligt, eller også kendte de slet ikke kanalerne.
De kanaler, som lytterne er mest tilfredse med i undersøgelsen, er DR-nyheder,
DR-rock, P1, DR-soft, P3, DR-jazz, DR-klassisk og P4-Danmark i nævnte
rækkefølge. Hver af disse kanaler gav 60 pct. af respondenterne vurderingen
o.k., god eller favoritkanal. I denne sammenhæng er det interessant at
bemærke, at de kanaler, som flest lyttere havde som favorit, var de ”gamle”
FM flow-formaterede kanaler P1 og P3. Hvorfor de nye kanaler klarer sig
dårligere end de gamle, var et af de spørgsmål, vi senere ønskede at få uddybet
i den kvalitative del af undersøgelsen (Bilag B).
Incitamenter til køb og eventuelle gener
Det synes især at være især to faktorer, der får folk til at investere i DABradio.
Det er i høj grad udbuddet af kanaler (78 pct. af de adspurgte), men også
lydkvaliteten angiver 55 pct. som en vigtig grund til deres køb.
Tankevækkende er det, at en fjerdedel markerede, at de er utilfredse med
udbuddet af kanaler på deres DAB-radio, og kun lidt over halvdelen (57 pct.)
af de adspurgte svarer, at de generelt er tilfredse med deres DAB-radio (Bilag
B).
Viden fra fritekst-felter
Ud af de 109 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen har 63 skrevet til os i
fritekst-feltet: ”Savner du noget ved din DAB-radio?”. Omkring halvdelen af
disse (31 henvendelser) ytrer ønske om flere kanaler på DAB, og seks af disse
har specifikt skrevet, at de ønsker DR’s Barometer-kanal 51 på DAB. Derudover
51 Barometer-kanalen findes på internetradio og produceres af DR. Kanalen sender ny elektronisk musik
og henvender sig til unge.
46

er der fire lyttere, der klager over ringe modtagesignal. 44 lyttere skrev i
fritekst-feltet ”andre kommentarer”. Disse beskeder koncentrerer sig om
dårlige modtageforhold/lydkvalitet, hvilket over en tredjedel, af dem, er
utilfredse med. Fem kommentarer handlede om utilfredshed med de mange
gentagelser på DAB og de dårligt sammensatte kanaler, der sender i
jukeboksstil (Bilag B).
7.4 Delkonklusion
Den første hypotese, vi ønskede at få belyst i denne kvantitative del af
undersøgelse var, om lytterne skifter mere kanal på DAB end på FM, når nu de
har mulighed for at ”sammensætte deres eget program” ved at skifte rundt
mellem de 18 forskellige kanaler. Det viste sig, at kun 27 pct. skifter kanal
mere end tre gange daglig. Dette bekræfter vores forventning om, at lytterne
ikke umiddelbart ændrer lyttevaner i takt med, at kanaludbuddet stiger. Dette
er interessant, fordi det omfattende kanaludbud således ikke medfører, at folk
lytter til flere forskellige programmer, men derimod lytter mere til de samme
programmer. Dvs. at hvis en lytter har Soft som favoritkanal og ikke selv
zapper videre til f.eks. nyhederne, eller Politikkanalen, så kan lytteren helt
undgå at blive orienteret om, hvad der sker i samfundet og nøjes med at bruge
radioen til at lytte til populærmusik.
Den anden hypotese om, at lydkvaliteten og signalkvaliteten ikke er bedre på
DAB end på FM, blev delvis tilbagevist. Kun 10 pct. af lytterne var nemlig
utilfredse med lyden på DAB. Af spørgeskemaet kan vi ikke se, om lytterne
sammenligner med FM eller med cd-kvalitet, eller om de tænker på apparatets
eller signalets lydkvalitet, når de vurderer lyden på DAB – men de kan godt
lide lyden. I den kvalitative undersøgelse prøver vi at få nuanceret, hvad det er,
lytterne godt kan lide ved lydkvaliteten på DAB. Anden del af hypotesen blev
bekræftet, idet over 50 pct. af lytterne har haft modtagevanskeligheder, hvilket
vi mener er i overkanten, i forhold til at dækningen, ifølge DR, er 70 pct.
indendørs (Bilag 1).
Den tredje hypotese om, at programmerne på DAB ikke lever op til lytternes
forventninger, blev også bekræftet. Respondenterne havde mulighed for at
karaktergive kanalerne, og 60 pct. af respondenterne syntes, at fem af
kanalerne var dårlige, eller de kendte slet ikke kanalerne. At FM-kanalerne P1
og P3 er favoritkanalerne på DAB, er ikke overraskende; det er derimod
tankevækkende, at de nye kanaler ikke kan konkurrere med de gamle. I den
kvalitative del af undersøgelsen prøver vi at få uddybet, hvad det er lytterne er
utilfredse med ved DAB-kanalerne.
47

Fritekstfelterne i spørgeskemaet inspirerede til nogle af de temaer, vi behandler
i den kvalitative undersøgelse. Bl.a. spørger vi, hvilke ønsker folk har til nye
kanaler i dybdeinterviewene, fordi mange skrev i tekstfeltet, at de savnede
større kanaludbud.
7.5 Dybdeinterviews
Kirstine Vinderskov er medieforsker i DR, og hun mener, at
radiomedieforskningen i Danmark generelt har været præget af et makro- frem
for et mikroperspektiv. ”Der er blevet talt og skrevet meget om radiokanalers
forbrug og markedsandele og ikke så meget om den oplevede lytterkvalitet af
de enkelte programformer, som det formuleres af lytterne selv.” (Vinderskov
2001:37). Hun forklarer det manglende lytterperspektiv med radioens natur
som baggrundsmedie for både brugere og medieforskere i modsætning til tv,
der i en vis grad er et forgrundsmedie (Vinderskov 2001:37-38). Derudover
redegør hun for, at man sjældent taler med hinanden om radio, og at
radioforbruget ikke flytter sig fra dag til dag, ligesom tv-forbruget gør. Den
mest koncentrerede radiolytning foregår i bilen på vej til eller fra arbejde, og
det typiske radioforbrug foregår delvis på et ubevist plan og er præget af, at
man i sin lytning går til og fra. Det er derfor, at størstedelen af FMradioudbuddet
er struktureret i flader frem for i programmer (P1 er den eneste
undtagelse). Vinderskov mener derfor, at man må forstå lytternes
radiooplevelse ”igennem hverdagen”, fordi det er hverdagslivets rytme, der er
afgørende for, hvad lytteren får ud af og bruger radioen til. Individuelle
dybdeinterview og observationer anser hun som en valid måde at studere den
enkelte lytters oplevelser og vurderinger på, fordi der kan tages højde for
brugssituationer og det faktum, at lytning normalt ikke er en social aktivitet 52
(Vinderskov 2001:38).
Interviews giver mulighed for at gå i dybden med lytternes oplevelser og
erfaringer med DAB. Derudover giver denne metode os mulighed for at få
uddybet og nuanceret besvarelserne fra spørgeskemaet. Vores tilgang bygger
på den norske professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvales bog om det
kvalitative forskningsinterview (Kvale 1994). Han kalder
forskningsinterviewet for det halvstrukturerede livsverdensinterview, hvilket
52 I DR’s medieforskning arbejder de derudover med observation, men vi har fravalgt observation som
metode, for selvom denne fremgangsmåde kan give indblik i, hvad lytterne foretager sig, mens de lytter,
kan den ikke give viden om, hvad lytterne tænker når radioen er tændt. Man kan heller ikke observere,
om folk slet ikke lytter efter og følger med i radioindholdet. Observation kunne måske sige noget om de
tekniske problemer, som DAB-brugerne møder, men metoden er meget tidskrævende og upraktisk.
Radiolytning er en individuel og personlig aktivitet, der er tæt knyttet til hverdagslivets rutiner, og den
blotte tilstedeværelse af observatøren ville sandsynligvis forstyrre rutinerne og derved gøre
undersøgelsen utroværdig.
48

han definerer som ”et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af
den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de
beskrevne fænomener.” (Kvale 1994:19).
Det mere konkrete formål med dybdeinterviewene var at få uddybet nogle af
de resultater, der kom frem i spørgeskemaundersøgelsen, som f.eks. hvorfor P1
og P3 stadig er blandt DAB-radio-lytternes foretrukne kanaler, når de nu kan
vælge blandt mange flere kanaler, og hvorfor lytterne relativt sjældent skifter
kanal på deres DAB-radio.
7.5.1 Den praktiske gennemførelse af dybdeinterviews
Vi har interviewet seks mænd og en kvinde i alderen 30 til 57 år. De beskriver
alle sig selv som meget interesserede i ny teknologi. Interviewene foregik
hjemme hos interviewpersonerne 53 for at sikre samtalen en naturlig kontekst og
for at give interviewpersonerne mulighed for at demonstrere eventuelle pointer
direkte på deres DAB-modtager. Alle interviewene varede cirka en time.
Interviewpersonerne fik en flaske vin for deres medvirken. Det var Louise,
som gennemførte de syv interviews i april og maj 2005.
Rekruttering
En praktisk fordel ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen var, at vi
kom i kontakt med et stort antal DAB-lyttere. Når folk besvarede skemaet, gav
de os samtidig en mailadresse, og alle disse adresser blev en stor hjælp. Det
betød nemlig, at vi havde en gruppe lyttere, hvorfra vi kunne rekruttere
deltagere til dybdeinterviews og til fokusgruppen. Det var muligt at sortere
blandt besvarelserne ud fra de demografiske og holdningsmæssige
oplysninger, de havde givet i spørgeskemaet.
Således bestræbte vi os på at vælge nogle personer med forskellige baggrunde
både mht. alder, køn, favoritkanal og i forhold til deres grundlæggende syn på
DAB. Det lykkedes os at tale med både yngre, ældre, kritiske og positive
brugere. Én havde Soft som favoritkanal, en anden Jazz og en tredje P1.
Grunden til, at vi gerne ville have forskellige typer DAB-lyttere var, at vi ville
sikre os at få væsentlige forskelle og ligheder frem. Det lykkedes kun at få én
kvinde til at deltage i dybdeinterviewundersøgelsen, da stort set alle de
tilbagemeldinger, vi fik på vores interview-invitation, var fra mænd. Den ulige
kønsfordeling i den kvantitative del af undersøgelsen afspejler desværre den
tilsvarende ulige kønsfordeling i dybdeinterviewene.
Spørgeguide
53 Lars blev interviewet på sit arbejdskontor.
49

Ved vores syv semi-strukturerede dybdeinterviews med DAB-radiolyttere
gjorde vi brug af en interviewguide med faste temaer (Bilag D). Guiden blev
brugt til at sikre, at alle de emner, vi gerne ville have behandlet, blev berørt.
Ofte var det interviewpersonen, som selv bragte nye temaer på banen, og
interviewguiden kunne så bidrage med opfølgende spørgsmål.
Spørgeguiden er struktureret ud fra følgende temaer: forventninger,
medieforbrug, lyttevaner, indhold og udbud, FM kontra DAB, ønsker til
forbedringer. Spørgeguiden blev udformet således, at hvert interview begyndte
med en briefing om formålet med interviewet, og hvad lydoptagelserne skulle
bruges til, for at ”sætte scenen” for interviewet (Kvale 1994:132). Herefter
lagde vi ud med spørgsmål, som er lette at svare på, nemlig de demografiske
fakta, herefter temaerne og til sidst nogle meget åbne spørgsmål, hvor
interviewpersonen havde mulighed for at fortælle om emner, som vi ikke var
kommet ind på undervejs. Interviewene blev rundet af med en debriefing, hvor
der blev fortalt lidt mere om undersøgelsen. Umiddelbart efter interviewet
nedskrev intervieweren væsentlige pointer i samtalen.
7.5.2 Metodiske problemer ved dybdeinterviews
I denne kvalitative del af undersøgelsen vil vi gerne vide noget om lytternes
holdninger og deres adfærd. Dybdeinterview egner sig til at få nuanceret folks
holdninger til radioprogrammer osv., men der er visse metodiske problemer
forbundet med at undersøge radiobrug og adfærd gennem dybdeinterviews.
Vinderskov redegør for, at interviewmetoden forudsætter, at folk kender deres
egen lytteadfærd og kan være refleksive om den. Som forskere er vi nødt til at
have tillid til, at: ”… den ”account”, lytterne giver os, svarer til virkeligheden,
selvom vi også er opmærksomme på, at især nogle typer af lyttere gerne vil
fremstå på en særlig måde (der er nogle programmer og kanaler, der er
”bedre” at lytte til end andre) sådan at det nærmere er holdninger end
adfærden, der afspejles i deres udsagn.” (Vinderskov 2001:39).
Interviewsituationen kan kun give viden om, hvad folk siger, og ikke
nødvendigvis om, hvad de gør i virkeligheden. Denne potentielle diskrepans
mellem udsagn og adfærd må vi tage højde for gennem vores interviewteknik
og i analysen (Vinderskov 2001:39). En af de metoder, vi anvendte for at
undgå dette metodiske problem, var at undgå at tale om folks lyttevaner i
generelle vendinger. For at få et billede af interviewpersonernes adfærd, som lå
så tæt på virkeligheden som muligt, bad vi dem om at gennemgå ”i går”, fra
morgen til aften, hvorved de lettere kunne forbinde dagligdagens handlinger
med radiobrugen. F.eks. siger Jens om sin radiobrug: ”Jeg starter faktisk med
at høre denne der fem minutters radioavis kl. 5.45, når mit vækkeur ringer. Det
er så fordelen, at jeg får den lige når jeg vågner, frem for at vente til kl. 6.00
med at få den… den hører jeg nok 2-3 gange, fordi så går man ud og børster
50

tænder indimellem, så, da har jeg jo nok fået de korte nyheder 3-4 gange,
inden jeg tager på arbejde.” (Bilag 23). Vi synes, at denne interviewtekniske
fremgangsmåde hjalp interviewpersonerne til at være præcise og reflekterende
omkring deres lytteradfærd.
7.5.3 Fokusgruppeundersøgelsen
Da vi havde interviewet syv personer enkeltvis, var de samme emner
efterhånden blevet bragt på banen en del gange og der kom ikke nye pointer og
overraskelser, og derfor ræsonnerede vi, at vi havde tilstrækkeligt mange
interviews. For at være sikker på ikke at gå glip af nogen problematikker, og
for at se, om de samme resultater ville komme frem med en anden tilgang,
rundede vi vores lytterundersøgelse af med at gennemføre en fokusgruppe.
Intentionen var at åbne vores blik for nye aspekter, hvilket er i tråd med den
centrale fokusgruppeforsker David Morgans holdning til, hvad man kan bruge
fokusgrupper til. Han forklarer: “We have come a long way from the days when
focus groups were restricted to the role of preliminary, exploratory research.”
(Morgan 1997:27). Vores opfattelse af fokusgruppemetoden lægger sig op ad
Morgans og ph.d. i kommunikation Bente Halkiers, idet de definerer
undersøgelsesformen således: ”…en forskningsmetode, hvor data produceres
via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt.” (Halkier
2003:11 og Morgan 1997:2). Fordelen ved denne form for gruppeinterviews er,
at fokusgruppedeltagerne kan blive inspireret af at lytte til hinandens
”accounts”, og nye ideer og synspunkter kan dukke op.
Enkeltpersonsinterviewet er mere kontrolleret og styret af interviewpersonen
end fokusgruppeinterviewet. Det medfører, at der ofte kommer flere nye
temaer på bordet i fokusgruppen, fordi deltagerne kan styre diskussionen i en
anden retning, end moderatoren havde forestillet sig.
Fokusgrupper er ligesom alle andre former for interview begrænset til verbal
adfærd (Morgan 1997:8). Ulempen ved fokusgrupper er endvidere, ifølge
Vinderskov, at fokusgruppen er en meget kunstig ”setting”, for at tale om
radiobrug, og det ideelle ville være at etablere virkelighedstro lyttesituationer.
Det ville dog være upraktisk og ressourcekrævende at udstyre folk med
opvaskebørste, støvsuger eller bil og så observere deres handlinger. Derudover
ville tilstedeværelsen af en observatør påvirke brugssituationen, og
observationer kan i sidste ende heller ikke sige noget om, hvad folk tænker. En
anden svaghed ved fokusgrupper er, at folks holdninger smitter af på hinanden,
og der er en tendens til polarisering i fokusgrupper, idet nogle individer
udtrykker stærkere holdninger, når de er i en gruppe, end hvis de var alene.
På trods af, at radiolytning er en individuel aktivitet, som folk ikke er vant til at
tale sammen om, er gruppeinterviewet den foretrukne kvalitative metode i
DR’s medieforskning. Vinderskov forklarer dette med, at hendes erfaring
51

viser, at folk er gode til at forholde sig til deres faktiske lytteforhold, når de er i
fokusgruppesituationen, og til at vurdere programmer osv. på den baggrund
(Vinderskov 2001:40).
Rekruttering
Fokusgruppen bestod af fem deltagere, tre mænd og to kvinder (Bilag C).
Minimumskriteriet for at være med i diskussionen var, at deltagerne havde en
DAB-radio. Vi brugte samme fremgangsmåde som ved dybdeinterviewene,
idet vi sendte en invitation ud til dem, der havde besvaret vores spørgeskema.
Det viste sig at være utrolig svært at samle nok folk, som kunne møde op i
København på et bestemt tidspunkt, og derfor blev to af deltagerne rekrutteret
fra vores eget netværk (Signe og Peter). Det var Louise, der var moderator i
fokusgruppen, og de to personer, vi havde rekrutteret gennem Andreas’
venskabskreds, havde Louise aldrig mødt før, så rekrutteringsformen havde
minimal indflydelse på gruppedynamikken.
Vi tilstræbte at sammensætte en hetorogen gruppe, med lige kønsfordeling og
forskellige aldre og kanalpræferencer repræsenteret. Formålet med dette var at
skabe grundlag for en diskussion mellem deltagerne og at undgå
indforståethed, fordi deltagerne i mødet med folk med andre holdninger ville
blive tvunget til at forklare sig tydeligt. Det, man risikerer ved sådanne
strategisk sammensatte fokusgrupper, er, at ”Hvis der er for store forskelle i
folks erfaringsgrundlag, så kan det være svært at kommunikere med
hinanden.” (Halkier 2003:32) og ”Hvis en fokusgruppe blander deltagere med
vidt forskellige roller… så risikerer man, at den sociale interaktion bliver
akavet, konfliktfokuseret eller mindre åben.” (Halkier 2003:33). Halkier
bemærker dog, at de sociale forskelle kan blive nedtonet, hvis deltagerne deler
bestemte livsomstændigheder (Halkier 2003:32-33). Tilsvarende forklarer
Vinderskov, at man i radiosammenhænge godt kan blande forskellige typer
mennesker, fordi vidt forskellige faggrupper meget vel kan have
sammenfaldende radiovaner (Vinderskov 2001:39).
7.5.4 Den praktiske gennemførelse af fokusgruppeinterviewet
Interviewet fandt sted i maj 2005 i et mødelokale på et reklamebureau i indre
København, da det var praktisk lettere end at invitere deltagerne til RUC og
lokalet var indrettet med faciliteter til videooptagelse osv. Det var et
forholdsvis neutralt sted, og deltagerne lod sig tilsyneladende ikke påvirke af
omgivelserne. Deltagerne fik serveret snacks, te og kaffe, men derudover fik
de ikke noget for at være med. Vi optog seancen på video, fordi vi gerne ville
se forløbet igennem bagefter og transskribere diskussionen.
52

Som nævnt er et af problemerne ved at undersøge radiobrug, at radiolytning er
infiltreret i dagligdagen og styret af vaner, som man ikke tænker over. Man
kan sige, at vi gerne vil have lytterne til at tale om det, som den franske
sociologi Pierre Bourdieu kalder habitus. Det er vanskeligt at tale om lytternes
habitus, fordi habitus netop er de non-verbale og automatiske handlinger, som
vi normalt ikke retter vores opmærksomhed mod og sætter ord på. I et forsøg
på at få lytterne til at fokusere på deres habitus kontaktede vi dem, en uge
inden fokusgruppen skulle finde sted, og bad dem om at lægge et stykke papir
og en blyant ved siden af deres DAB-radio og registrere deres radioforbrug i
løbet af en hel dag, fra morgen til aften. Intentionen med denne radiodagbog
var at få deltagerne til at reflektere over deres radioforbrug, så det blev lettere
for dem at italesætte deres adfærd.
Spørgeguide
I tråd med Halkiers anbefalinger lagde vi ud med en introduktion, hvor vi
forklarede formålet med gruppediskussionen og satte nogle grundlæggende
spilleregler op. Halkier forklarer: ”Introduktionen er noget af det vigtigste i
fokusgrupper. Med introduktionen skaber moderatoren rammerne for det
sociale rum omkring interviewets interaktion.” (Halkier 2003:56).
Spøgeguiden var bygget op af en række faste temaer samt nogle helt åbne
spørgsmål. Vi havde forventet, at det ville kræve en indsats fra moderatorens
side at få sat en diskussion i gang, men til vores overraskelse nåede vi kun lige
gennem introduktionen og præsentationen af det første diskussionsemne, før de
afbrød hinanden for at kommentere emnet, så interaktionen opstod helt
naturligt. Det var derfor, vores vurdering at antallet på fem deltagere var meget
passende, fordi der var tid til at høre alle og nok personer til at skabe en god
gruppedynamik med holdninger for og imod.
En af fordelene ved at gennemføre fokusgruppen efter dybdeinterviewene var,
at vi kunne bruge udsagn fra dybdeinterviewene som konstruktive indspark i
gruppediskussionen. Vi lagde således udsagn frem, som deltagerne kunne
forholde sig til, hvilket frembragte nuancerede holdninger og nye perspektiver.
F.eks. nævnte moderatoren, at vi havde talt med én, som syntes, det var ensomt
at lytte til DAB-radio. Dette satte en debat i gang om studieværter på DAB,
hvor nogen gav udtryk for, at fraværet af studieværter på DAB-kanalerne gør
lytteoplevelsen mere ensom, mens andre sagde, at det var dejligt at slippe for
værternes ”overfladiske snak”.
Vores forventning om, at fokusgruppen måske ville bringe nye emner på
banen, blev ikke indfriet. Diskussionen var interessant, fordi der kom flere
gode udsagn og tankevækkende holdninger, men det var ikke ny og
overraskende viden i forhold til de data, vi havde fra dybdeinterviewene. Til
53

gengæld mener vi, at det faktum, at nogenlunde de samme data kom frem med
dybdeinterviews og fokusgruppeinterviews, styrker troværdigheden af de
kvalitative empiriske data.
7.6 Analyse af dybdeinterviews og fokusgruppen
Vi har valgt at samle resultaterne fra dybdeinterviewene og fokusgruppen i en
række temaer, som hver især repræsenterer en problemstilling. Vi vil gerne
understrege, at flere af de lyttere, vi har talt med, er utrolig glade for deres
DAB-radio. Ud over lydkvaliteten er de tilfredse med at få flere kanaler at
vælge imellem, og de tager positivt imod de nye muligheder for selv at vælge,
hvad de vil høre, på tidspunkter, der passer dem. I analysen nævner vi både de
kritiske og de begejstrede udsagn, men vi har især lagt vægt på at nuancere de
nye problemstillinger, som indførelsen af den digitale radioform medfører for
DAB-radiolytterne.
Lydkvalitet
Et af hovedargumenterne for at indføre DAB i Danmark er den rene digitale
lyd i cd-kvalitet og ønsket om at slippe for den signalstøj, som man kender fra
FM-radio. Som beskrevet i afsnittet om lydkvalitet er det i en vis grad
individuelt, hvad forskellige mennesker oplever som ”god lyd”.
Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 90 pct. af lytterne er tilfredse med
lydkvaliteten på DAB; denne kvalitative del af undersøgelsen giver nogle mere
nuancerede og subjektive beskrivelser af, hvordan lytterne oplever
lydkvaliteten på DAB-radio. Man kan skelne mellem lydkvalitet og
modtageproblemer. Der er flere, som fortæller, at de på et tidspunkt har
oplevet modtageproblemer, men selve lydkvaliteten af det lydsignal, som
kommer ud af DAB-radioens højttalere, er lytterne meget tilfredse med. Heino
beskriver sin oplevelse således 54 :
H: Kvaliteten har levet 100 pct. op til det, jeg havde forventet.
I: Hvad er kvalitet for dig?
H: Det er ingen støj, det er en ren lyd.
I: Hvad kunne det være for en slags støj?
H: Det kunne være sus, som der er på FM. Det kunne også være en svag
brummen, der ligger bag det hele på min FM, og det er helt væk på DAB. I
starten var der dog nogle forstyrrelser på DAB, fordi modtageforholdene ikke
var så gode, men jeg kan se på det hele, at signalerne er oppe på bedste niveau
nu. For ellers har der været en ny type støj, kan man sige, det er jo digital støj,
små udfald og sådan noget. (Bilag 20 Heino).
54 I = interviewer.
54

Heino forklarer, at dårlige modtageforhold kan medføre forringelse af
lydkvaliteten, men hvis dækningen er god, er lyden det også. Karen er også
tilfreds med lyden på DAB, hun siger:
Den er bare god, der er ikke noget sus på linjen, [eller] knas, den er helt stabil,
helt stabil modtagelse, det synes jeg er godt. Det er nok det bedste (Bilag 21
Karen).
Heino har sin radio stående i stuen tilsluttet et anlæg, og Karen har en
køkkenmodel, men også Søren, som forholder sig til lyden i sin bilradio, er
begejstret:
I: Hvad mener du, når du siger bedre lyd?
S: Jamen bedre lydkvalitet, mindre støj, ingen udfald (Bilag 25 Søren).
Flere lyttere oplever altså en forbedret lydkvalitet på DAB-signalet i forhold
FM-signalet, både ved stationær og mobil modtagelse, og det opfattes som en
af de væsentligste fordele ved DAB.
Display
Det digitale signal har den fordel, at det kan benyttes til at sende lyd såvel som
tekst, grafik, billeder osv. Alle DAB-radioer er udstyret med et display, som på
nuværende tidspunkt, i varierende grad, bruges til at sende tekstinformationer
om, hvilken kanal der lyttes til, hvad der aktuelt bliver sendt, og hvad der
kommer efterfølgende. Radioer med display er ikke et nyt fænomen, idet
mange bilradioer benytter RDS-systemet 55 . Det nye ligger i muligheden for at
sende større mængder information og grafik og billeder. Denne udvidede
visuelle dimension, som er blevet tilføjet det traditionelt auditive radiomedium,
er interessant, fordi det er en grundlæggende transformation af radiomediet.
Brugssituationen er anderledes, fordi man ikke kun lytter til sin DAB-radio,
men også kan aflæse information om radioprogrammet i sit display. Hvad
lytterne synes om arten af den information, der vises på displayet, og om hele
ideen med at læse på sin radio, var et gennemgående tema i interviewene. Der
er flere, der nævner, at den information, som vises i displayet, ikke er korrekt,
at de viste oplysninger ikke stemmer overens med det, der bliver sendt i
radioen.
55 Rod med frekvenser er et problem på FM, men problemet er afhjulpet af RDS (Radio Data System),
som har eksisteret siden 1987. RDS bruges i dag i mange bilradioer og giver bilisten information om
kanalen. Informationen bliver udsendt af radiostationen. Med samme teknologi kan en radiostation også
sende en PTY-information (Program Type), som ligeledes beskriver kanalens indhold.
55

Det, der er problemet, når man har DAB-radio, er, at det display, det følger
altså ikke det, der foregår i radioen, særlig godt, på de forskellige kanaler.
Altså hvis man går ind og ser, nu sender de det og det, så ser man, at Gud det
er da ikke det, de skriver på displayet, som jeg sidder og lytter på. Dvs., at så
kan man ikke rigtig bruge displayet til at vide, hvad der er i radioen.
I: Det er simpelthen fejlagtige oplysninger, de viser i displayet?
J: Ja, eller gamle oplysninger, som bliver stående i 4 timer på displayet. Sådan
er det på en del af kanalerne. Samtidig er der ikke særlig god orientering.
(Bilag 23 Jens).
Spørgsmålet om, hvilken form for information, og hvor meget der er behov for
at blive vist på displayet, er tæt forbundet med spørgsmålet om værternes
funktion på DAB-kanalerne. Flere af musikkanalerne fungerer helt uden
værter, der præsenterer musikken, og spørgsmålet er, om den information, som
værterne plejer at give mundtligt, kan undværes i æteren og i stedet blive vist
på displayet. Er der overhovedet behov for en vært, der fortæller om musikken,
når sangens titel står i displayet, mens sangen spiller? Det har bilradioejer
Søren en mening om:
I: Hvorfor lytter du mest til P3 på din DAB-radio, når du nu kan vælge mellem
17 andre?
S: Det er jo meget rart at vide, hvem det er, der spiller, og når man kører, jeg
har altså ikke tid til at ligge og læse i ruden, hvem det er, der spiller, og hvem
det er, der kommer bagefter… andet end når man holder for rødt. Det synes
jeg, er lidt for usikkert. (Bilag 25 Søren).
Ved bilkørsel kolliderer brugssituationen med musikkanalformateringen. Søren
kan godt lide at få informationer om den musik, han lytter til, men på de
kanaler, hvor der spilles musik uafbrudt og sangene kun præsenteres i
displayet, mister han muligheden for at vide noget om musikken, fordi det er
upraktisk og farligt at køre bil i trafikken og aflæse displayet samtidig. Han
uddyber endvidere om sin radiolytning i sommerhuset:
Hvis man skal hen og kigge på et display… altså hvis man skal rende et halvt
hus igennem for at løbe hen til displayet og se, hvad der bliver spillet, så gør
det, det lige pludselig besværligt at lytte til radio på de kanaler, hvor der ikke
er nogen værter. Så skal man have øjnene med, når man skal lytte til radio, og
”tekst-radio”, det er der ikke noget, der hedder, det er helt bagvendt. Derfor
er det federe, hvis der kommer nogen og siger… bare en gang imellem, ved
hvert tredje eller fjerde nummer, og sådan har det også tit været i almindelig
radio, hvor de spiller en serie numre i træk, så får man lige en opsummering
56

af, hvad der er foregået de sidste tre-fire numre, i stedet for, at man skal bruge
andet end ørerne for at lytte til radio, det er helt bagvendt. (Bilag 25 Søren).
Søren påpeger en interessant pointe. DAB-kanalerne er formateret anderledes
end FM-kanalerne, ved, på flere kanaler, at vise titler og overskrifter i DABradioens
display i stedet for at lade værter præsentere radioprogrammer og
musikken. Hvis denne formatering blev udbredt på alle kanaler, ville det være
en gennemgribende ændring af radiomediets mulighed for at bevare sin
sekundære karakter, som vi redegjorde for med Vinderberg. Ved at formatere
DAB-kanalerne således, at det forudsættes, at lytteren kigger på displayet for
at kunne få fuldt udbytte af radioprogrammerne, begrænses omfanget af de
parallelle aktiviteter, lytteren kan være i færd med under radiolytningen. For
Søren betyder det, at han ikke lytter til de genreformaterede DABradiokanaler,
når han kører bil, men foretrækker P3, hvor der er værter, der
informerer ham, så han ikke har behov for at aflæse displayet.
Åberg konkluderer i sin ph.d., at ”…the radio of the future is obviously
becoming visual” (Åberg 1999:217). At radio bliver mere visuelt orienteret,
mener Åberg er problematisk, fordi radioens essens er auditiv. Hun rejser tvivl
om, hvorvidt man overhovedet kan kalde DAB for radio, når den er udstyret
med en skærm. ”The proponents and promoters of DAB call this digital
technology of distribution of images, texts and sound ”new radio”, but in what
respect is a medium locked to a computer screen – or at least equipped with a
screen of its own, programmable and quite expensive – a radio. … the main
feature of radio and its use is that it is directed solely to hearing, liberated
from visual features and since it is solely sound it is also spatially
omnipresent.” (Åberg 1999:216).
Vi er enige med Åberg i, at DAB er en mere visuel form for radio end FM, og
da planen er, at DAB skal afløse FM, kan man godt sige, at radiomediet bliver
mere visuelt. På nuværende tidspunkt er de skærme, som DAB-radioerne er
udstyret med, ikke ret store, og der vises kun tekstinformation. I det tilfælde, at
skærmene bliver større og alle kanalerne bliver formateret således, at displayinformation
integreres i programmerne, så lydsporet kun giver mening, hvis
lytteren aflæser displayet, mener vi, ligesom Åberg, at det vil stride mod
radioens auditive karakter. Med andre ord, hvis radiomediet bliver for
afhængigt af en skærm, kan mediet ikke fungere som en sekundær aktivitet, og
der vil således være færre af hverdagslivets aktiviteter, som kan kombineres
med radiolytning.
Bilradioejer Sørens problem med at lytte til DAB-radiokanaler, mens han kører
bil, indikerer, at der i den fremtidige kanaludformning skal tages højde for, at
57

visse brugssituationer nødvendiggør, at radioindholdet kan forstås uden
display-informationerne. Skærmen truer altså det karakteristiske fortrin ved
radio, som netop er, at lytteren kan gøre rent, vaske op, køre bil, reparere cykel
og lignende parallelt med radiolytningen. Det modsatte standpunkt kommer
dog også frem i undersøgelsen, nemlig at formidlingen af fakta gennem
displayet fungerer godt. Steen siger om displayet:
Det bruger jeg kun, hvis der kommer et musiknummer, som er godt, og som jeg
ikke kender, og som jeg gerne vil høre igen. Ellers så bruger jeg det stort set
aldrig, kun når jeg skal finde kanalerne. Så det er et godt alternativ til en
studievært, der sidder og præsenterer. Så man kun får de hårde facts. (Bilag
26 Steen).
De personer, som ikke er vilde med radioværter, der afbryder strømmen af
musik, synes, at displayet er en fordel, fordi skærmen kan vise den
information, som radioværten ellers ville formidle. Det bliver også nævnt, at
displayet har den fordel, at det er let at skifte mellem kanalerne, fordi man ikke
behøver at ”tune” ind og lytte sig frem til, hvilken kanal man er landet på, da
kanalidentiteten vises i displayet. Desværre fungerer systemet ikke
tilfredsstillende, idet display-informationer indimellem er ukorrekte.
Radioværter på DAB
De fleste af de genreformaterede DAB-kanaler sender ikke direkte radio og gør
ikke brug af værter til at præsentere og kontekstualisere radioindholdet. Det er
et nyt fænomen med et stort antal radiokanaler, der fungerer helt uden
radioværter, og det er en ændring af kanalformateringen i forhold til FM og
derfor interessant at belyse 56 . I det følgende vil vi redegøre for, hvad lytterne
synes om radio uden værter.
Jamen da jeg havde al snakken, da irriterede snakken mig måske en gang
imellem, jeg ville bare høre det der musik, jeg er ikke interesseret i at høre en
længere diskussion om hvad sangeren eller musikeren eller orkesteret gør og
har gjort, og hvornår de optræder i Danmark, jeg er mest interesseret i det der
musiknummer. Så tænkte jeg, det er fint, nu får man DAB-radioen, og der
kører musikken bare hele tiden, og så opdager man, at når først musikken
kører hele tiden, så var det egentlig meget rart, at man fik den der snakkepause
mellem numrene, af studieværten, som gjorde, at man måske også lige sagde
farvel til det ene nummer, inden ørerne gik i gang med det næste nummer…
Det er vel... noget personligt... noget medmenneskeligt, noget kontakt, selvom
56 De eneste kanaler, der sender live med radioværter, er FM-kanalerne på DAB P1, P3 og P4 Danmark
og de tre kanaler DR-klassisk, DR-Sport og DR-Boogie.
58

der selvfølgelig ikke er meget kontakt gennem radio, så opfatter ens psyke det
vel, at der er en eller anden der taler til én. (Bilag 23 Jens).
Jens kom altså mod egen forventning til at savne værterne og snakkepausen
mellem musiknumrene, men andre er glade for musikkanaler uden værter.
Når man hører musik, så er det jo rart, at der ikke er nogen værter, som
sludrer løs om vind og vejr. (Bilag 25 Søren).
En tredje holdning er, at der skal være mulighed for at vælge blandt kanaler
med og uden værter.
At jeg har muligheden for at vælge en kanal, der enten kun spiller musik, eller
har musik med interviews eller værter, eller at der også er den mulighed hele
tiden at høre noget snakkeradio, hvor der bliver interviewet med masser af
samtaler, jamen det synes jeg er virkelig godt. (Bilag 20 Heino).
Der er flere, der udtrykker, at DAB-kanalerne er et godt alternativ til FM. De
arkiv-baserede kanaler fungerer som supplement til de traditionelle FMradiokanaler,
som har live-udsendelser, og som holder lytteren i kontakt med
omverdenen.
Hvis jeg vil have direkte radio, kan jeg jo slå over på FM og lytte til det. Men
det er selvfølgelig tankevækkende, at hvis der sker et eller andet, hvis der
udbryder krig eller noget, så står det der bare og kører fuldstændig
ukontrolleret. Og man ville ikke ane, hvad der foregik, medmindre man slog
over på nyhederne selvfølgelig… Jeg har på nogle tidspunkter syntes, at det
var ensomt, at der bare står sådan en stor computer, som bare selv styrer det
hele… Det bliver meget sådan ensomt, at der ikke er nogen stemme bagved,
men alt bliver jo en vane med tiden. Og som sagt, hvis man vil lytte på rigtige
stemmer, så kan man jo sparke den over på FM. (Bilag 24 Kim).
Der er altså behov for radiokanaler med værter, og der er behov for rene
musikkanaler. Vi synes, det er interessant, at radio uden værter kan give
lytteren en ensom fornemmelse, fordi det peger på, at radiooplevelsen bliver
mere personlig og vedrørende, når lytteren får selskab af en radiovært, og at
live-værten giver en vished om, at hvis der sker noget vigtigt i verden, vil det
blive sagt i radioen. Kim har en pointe i forhold til Danmarks beredskab i en
national katastrofesituation, for spørgsmålet er, om lytterne til arkiv-kanalerne
på DAB-radioen kan være sikre på at få væsentlig information i tilfælde af en
alvorlig landsdækkende nødsituation. På arkivkanalerne forsvinder
fornemmelsen af at være i ”kontakt med verden” derude. Denne personlige
59

dimension af radiolytningen, hvor radiolytningen udgør en form for selskab
med en velkendt radiovært, hænger sammen med ønsket om en personlig
afsender, hvilket vi kommer ind på i næste afsnit.
Discount-radio
På DAB er der en række helt nye kanaler, som sender programmer 24 timer i
døgnet, hvilket betyder merarbejde, som selvfølgelig koster penge.
Radioindholdet skal vælges ud, redigeres, sættes sammen i en flade osv. Flere
interviewpersoner gav udtryk for, at det virker, som om der ikke bliver brugt
tilstrækkelige ressourcer i dels at afvikle programmerne, dels at skabe et godt,
sammenhængende, vedrørende, lytteværdigt indhold.
K.K: Der er en ting, der overrasker mig virkelig meget, det er, at når man
hører noget, så pludselig kommer der en nyhedsudsendelse, men den er så i
virkeligheden fra i går eller fra for 3 dage siden. Men det lægger man jo ikke
mærke til lige straks, så starter den nå ja, her er nyhederne... og så tænker
man, nå det har jeg da hørt før... er de nu sejlet ind i Storebæltsbroen igen!
W: Det går nogle gange også galt med vejrudsigten... det er da den fra i
forgårs aftes!
K.K: Ja. Det er sjusk. Det er simpelthen sjusk, at den der har siddet og klippet
de programmer ud, ikke har fået gjort det ordentligt, sådan så det er blevet
klippet ud. (Bilag 27 Karen K.).
Karens udsagn antyder, at omfanget af kanaler, kvantiteten resulterer i
problemer med kvaliteten af det programindhold, der bliver udsendt. Tore
lægger ikke fingrene imellem:
Selve konceptet for alle disse stationer og hele systemet, det må simpelthen
dreje sig om, at det skal være discount, det skal ikke koste for meget (Bilag 27
Tore).
Det er ikke kun programmerne, hvis kvalitet er dårlig, lytteren nedenfor
beskriver, at afviklingen af programmerne mangler overvågning. Han påpeger
desuden, at tekniske uheld ikke opdages, før lytterne selv henvender sig til DR
og fortæller om problemet.
Det er da ligesom de kommer forbi computerskærmen [inde hos DR] efter 3
timer kigger på den og opdager ”nå for søren, computeren er gået i stå, blå
skærm kl. 14 og nu er kl. 16.20, nå men vi må lige genstarte den”
Det hænder også... jeg har oplevet et par gange... at kanalen er død og jeg ved,
at jeg har sådan set gode modtageforhold og de andre kanaler virker også fint.
Så er der simpelthen en kanal der burde sende, som ikke sender og det er
60

ligesom altså... der går timer... det er ikke ligesom hvis man hører P3 eller P4
eller sidder og ser TV, og så billedet forsvinder, så går der sådan et lille
øjeblik så står der teknisk uheld. (Bilag 23 Jens).
Ud over den manglende tekniske styring savner flere lyttere også en
programindholdsmæssig styring. Fraværet af en tydelig afsender medfører, at
lytterne føler sig fremmedgjorte over for indholdet på DAB-kanalerne. Karen
har svært ved at finde rundt mellem kanalerne og har opgivet at lytte til andet
end P1 på sin DAB-radio. Hun beskriver lytteoplevelsen på DAB-kanalerne
således:
Det er ligesom sådan et førerløst tog, der bare kører uden rigtig nogen
retning. Der er ikke rigtig sådan retning i det, og det kan man godt savne…
Man skal ligesom springe på en eller anden vogn i farten, man bliver ikke
taget i hånden. [Det der mangler] Det er nok en styring, følelsen af, at det er
besjælet, at der er nogen, der udvælger programmerne på en eller anden
måde, og sammensætter det bevidst. (Bilag 21 Karen).
DAB-radioen er blevet kritiseret for at være en jukeboksradio uden mål og
retning, denne kritik bakker Jens op om, idet han siger:
Altså man kan ikke ligesom bare trykke på en båndoptager, selvom det ville
være nemt, og det var den tanke, der til dels lå bag DAB, så føler jeg ikke, at
man bare kan tænde for en båndoptager og så bare sende... putte 10.000
numre ind i en computer, og så bare tænde for knappen og så kører det 24
timer i døgnet. (Bilag 23 Jens).
Lytterne er utilfredse med, at musikken ikke bliver valgt ud og sat sammen
meningsfuldt. Derudover kritiserer de kanalerne for at være mainstream og
gentage de samme numre for tit.
W: Det er vigtigt, at de spreder sig. Nu er jeg ret vild med Doors på Rock, men
jeg skal overraskes, tak, jeg vil ikke høre alt det, jeg kender, og det duer altså
ikke at have et edb-anlæg, der vælger mellem de 1000 mest populære numre…
W: Det er det samme på Klassisk – highlights
K. K: Ja highlights alt for meget populært. Beethovens bedste.
W: Det bliver kedeligt, jeg kender godt Vivaldis de 4 årstider, jeg gider ikke at
høre den hver gang. (Bilag 27 Werner & Karen K.).
Kritikken af den mangelfulde tilrettelæggelse handler også om overraskelse.
Lytterne vil gerne udfordres og overraskes, men det er en bestemt form for
overraskelse.
61

Jeg vil gerne vide, hvad der kommer, det er ikke det, der skal være
overraskelsen. Overraskelsen skulle være, at det der kommer, måske er twistet
i en anden retning, end min hjerne måske lige havde forventet. (Bilag 23 Jens).
Utilfredsheden handler om, at udvælgelsen af musik og programmer
forekommer tilfældig og uden tanke og idé, og det kan lytterne mærke.
Hvis jeg hører jazz, forventer jeg, at der er gjort et arbejde i at udvælge noget
godt jazz, og så vil overraskelsen bestå i, at høre noget godt jazz, det ville jo
være dejligt. (Bilag 21 Karen).
Lytterne vil gerne have det indhold, som findes på DAB-kanalerne, men det
skal hænge sammen i en meningsfuld helhed, og der skal være en afsender,
som har sat delene sammen med en bestemt intention og et overblik.
Det, jeg tror jeg savner, det er Politikkanalen, som jeg troede ville indeholde
mere af P1’s stof, og hvad der ellers var af aktuelle programmer, men det har
jeg ikke fundet ud af at den gør, men det håber jeg den vil gøre fremover.
I: Hvad er der galt med den, som den er nu?
L: Som jeg oplever den nu, er det primært folketingsdebatter, og… [det] er
ikke interessant nok. Der er erhvervsdelen bedre, hvor man har nogle
fokuserede indslag, med nogle meninger og nogle programmer. Det virker
bedre for mig…
Det er ikke redigeret, og hvis det endelig er, at jeg interesseret i detaljer af den
slags, så kan man altid finde dem andre steder, som er nemmere at gå til, f.eks.
Folketingets hjemmeside. Der er simpelthen for meget spildtid! (Bilag 22
Lars).
Vi har det standpunkt, at ideen med at sende uredigerede debatter og høringer
fra Folketinget ligner en objektivitetstankegang, hvor den journalistiske
bearbejdning undgås (eller spares væk!) og verden vises frem i uredigeret
form. I begyndelsen af radioens historie var mange udsendelser uredigerede,
men spørgsmålet er, om det ikke er de færreste mennesker, der i dag har tid og
interesse i at lytte til politiske taler, som hverken bliver kommenteret,
kontekstualiseret eller journalistisk bearbejdet på nogen måde. Lars har stor
forhåndsinteresse qua sit arbejde i Folketinget, men han har ikke tid til at lytte
til talerne på Politikkanalen.
Det virker som om man ikke sætter ressourcer nok ind på at få det til at
fungere. Det føles ikke, som om man bruger mandetimer nok på DAB-radio.
Det er, som om at det mandskab der er, kan styre 4 radiokanaler, men de kan
62

altså ikke styre 16 radiokanaler. Dvs. de kommer til… der kommer alt for
meget venstrehåndsarbejde, hvor der måske ikke er nogen, der følger op og
gør nok ud af det. (Bilag 23 Jens).
De lyttere, vi har talt med, påpeger altså, at hverken den tekniske afvikling
eller redigeringen af det indhold, der sendes på DAB-kanalerne, bliver gjort
grundigt nok. Lytterne føler sig ikke taget ved hånden, og fra deres perspektiv
virker det, som om der er tænkt ”jo flere kanaler jo bedre”. Resultatet er
sjusket programsammensætning og manglende styring af DAB-kanalerne.
Arkivmateriale og genudsendelser
18 kanaler, som sender 24 timer i døgnet, er ensbetydende med meget
programplads og meget sendetid, som skal fyldes ud. Nogle lyttere oplever, at
det samme indhold sendes alt for mange gange. Steen forklarer, hvorfor han
ikke lytter særlig meget til sportskanalen, selvom sport er hans interesse.
Alle de nyheder der er der, bliver gentaget efter 30 sekunder stort set, så den
er ret kedelig. (Bilag 26 Steen).
Sportsnyhederne på DR Sport bliver gentaget tyve gange i timen, altså hvert
tredje minut, hvilket Steen synes er for ofte; han ville foretrække nogle
længere udsendelser. Spørgsmålet er, om sendetiden bliver udnyttet ordentligt,
når stort set det samme tre-minutters-indhold bliver sendt omkring 20 gange i
timen med fem opdateringer i døgnet. Lytterne vil gerne have mulighed for at
stille ind på Nyheds- og Sportskanalen og få de sidste nyheder, men for at
nyhederne er interessante, skal de være opdaterede og grundige. Derudover er
der nogle, som ønsker længere indslag og flere direkte transmissioner, hvor de
loopede ”arkiv”-nyheder bliver suppleret med live-udsendelser.
L: Det undrer mig en lille smule, at man ikke på nyhedsdækningen kan lave en
24-timers nyhedskanal på radio, som man har mange andre steder. … i stedet
for at køre nyhedsudsendelserne i sløjfe… så kunne man have konstant
bemanding, så man bedre kunne veksle mellem noget meget aktuelt og så det
man havde kørt forrige time. Da tror jeg godt man kunne lave noget
spændende, hvis man udbyggede det. Det ville naturligvis kræve nogle flere
ressourcer til den kanal.
I: Så nogle længere og grundigere nyhedsudsendelser ville være attraktivt?
L: Ja, og så 24-timers bemanding, så hvis der skete noget, kunne man bryde
ind med det samme og sige ”nu er vi så her live”. (Bilag 22 Lars).
Ligesom Lars er Jens utilfreds med nyhedskanalen; han forklarer:
63

Deres korte nyhedsudsendelse den er absolut kort, det er jo den femminutters
radioavis man får, og hvis man så har fået den otte gange på en time, eller jeg
ved ikke hvor mange gange de genudsender den, så har man ligesom hørt den
tilstrækkeligt mange gange. Der kunne man godt sige, at man kørte en
mulighed for kl. 12 radioavisen, eller man kørte i hvert fald en længere
radioavis. Fordi det er jo kun overskrifterne, man får ikke, det er forsiden af
Ekstra Bladet, når man slår ind på nyhederne, ik´. Så kan man så selvfølgelig
høre den, der er på P1, men så forsvinder det der med, at du hører nyheder,
når det passer dig. (Bilag 23 Jens).
En kanal, som kun sender nyheder, resulterer ikke i grundig nyhedsdækning.
Lytterne synes, at indholdet er overfladisk, og at kvaliteten ikke er god nok,
men det gælder ikke kun på nyhedskanalen;
K.K: Det er også mit indtryk med Jazz-kanalen, som jeg hører en gang
imellem. Det er også gentagelser. Det er, som om de kører med for lille et
repertoire… et alt for lille repertoire.
T: Det er det samme på alle musikkanalerne, kan jeg berolige dig. (Bilag 27
Karen K. & Tore).
Nogle lyttere giver udtryk for, at de hellere vil have få gennemarbejdede
kanaler end et stort udbud af kanaler, som er ”sammensat med venstre hånd.”
K: Når man tænder for radioen, hører man hele tiden det samme og det samme
og det samme, og det er fjollet. Generelt har de det problem, at de har alt for
travlt med at lave nye kanaler, som de ikke rigtig ved hvad de skal sende på.
I: Så du kunne godt tænke dig, at der var færre gentagelser.
K: Færre gentagelser eller måske færre kanaler. Jeg mener, hvad skal vi med
17 kanaler, når de tre af dem sender det samme, så er der ligesom ikke rigtig
nogen idé i det. Så man skyder lidt sig selv i foden rent kvalitetsmæssigt,
indholdsmæssigt, ved hele tiden at ville have flere kanaler. Så otte kanaler ville
være bedre, som virkelig var udskiftet, og som hele tiden kunne levere noget
nyt, i stedet for 17-18 stykker som ikke rigtig vidste, hvad de ville. (Bilag 24
Kim).
Nogle lyttere vil, modsat Kim, gerne have flere kanaler, fordi de savner
kanaler, der sender noget, de interesserer sig for.
Altså jeg er ikke sådan super glad for den endnu. Jeg er glad for FM, alle er jo
glade for FM-radio, men jeg synes ikke, at det der DAB bliver udnyttet
ordentligt endnu. Jeg vil ikke sige, at jeg har fortrudt investeringen, men den
er jo en del dyrere end en FM-radio, og jeg går stadig og venter på et større
64

udvalg og et program jeg vil komme helt op og ringe over, som ville køre
sådan fast, eller en 2-3 programmer som ville gøre det. Men det kommer vel.
(Bilag 26 Steen).
Steen mangler en kanal der passer til ham, og i spørgeskemaundersøgelsens
tekstfelt var der flere andre, som tilkendegav, at de udgør en gruppe, som er for
gamle til at lytte til Boogie og for unge til Rock og Soft. De synes ikke, at der
er nogen af DAB-kanalerne, der svarer til deres interesser. Peter på 29 år kan
ikke forstå, hvorfor kanalpladsen ikke bliver udnyttet bedre.
Jeg synes der er enormt meget båndbredde, der bliver brugt til noget, som man
ikke kan lytte til i længere end 5 minutter ad gangen, så kommer der det
samme igen. Hvis de vil have sådan en som mig til at lytte på noget i længere
tid, så skulle de droppe alle de der små 5-minuttersting der fylder 4-5 kanaler,
og så sende en anden slags musik eller også tage nogle af de der børnekanaler
og sige efter kl. 21.00 må vi gå ud fra, at folk har lagt de der børn i seng og så
sende noget andet…. Jeg føler mig virkelig nedprioriteret, når man sidder og
kigger på hvad der er. Man bliver også irriteret over alle de der kanaler, der
ikke sender noget. (Bilag 27 Peter).
Der er flere sider af sagen. Dels mener lytterne, at DR ikke kan administrere
det store udbud af kanaler, fordi de mener, at det går ud over
programkvaliteten, dels savner gruppen af unge en kanal for dem, og
derudover er der for mange gentagelser.
Programoversigt mangler
Som tidligere nævnt skal lytterne selv kunne navigere rundt mellem de 18
kanaler og sammensætte deres individuelle programflade (Skouby 1998:13),
men flere lyttere mener, at det er svært at overskue, hvad der bliver sendt
hvornår. Det er ressourcekrævende at planlægge sit radioforbrug på DAB, så
man som lytteren får et varieret indhold, med både kultur, nyheder, musik og
sport. Flere af de personer, vi har interviewet, er superbrugere, som
sandsynligvis tilrettelægger deres radiolytning i højere grad end almindelige
brugere. Superbrugerne ønsker sig en bedre programoversigt på internettet,
andre vil gerne have mere information i displayet.
Adgang til en programoversigt på displayet, det ville være rigtig dejligt, eller
på tekst-tv. Programoversigten skulle være sådan, at hvis man gik ind på P1,
ville man få at vide, hvad der er på P1, de næste 5 timer eller sådan noget, på
den kanal. Så man fik et hurtigt overblik over, hvad det var, man kunne
forvente, om der var noget at blive efter. (Bilag 21 Karen).
65

De entusiastiske radiolyttere går gerne på internettet for at søge information,
og nogle printer simpelthen programoversigten fra nettet og bruger den til at
finde ud af, hvornår deres favoritprogrammer bliver sendt. For de lyttere, som
ikke planlægger deres radioforbrug, er det sværere at holde styr på kanalerne
og programindholdet, og de savner en let tilgængelig oversigt over, hvilke
udsendelser der bliver sendt på de forskellige kanaler. Heino lytter primært til
Soft, hvor det ikke er nødvendigt at skemalægge sin radiolytning.
H: Så sidder jeg lidt og tænker på, hvorfor jeg ikke hører så meget af de andre
kanaler på DAB.
I: Hvilke andre?
H: Jamen der er jo kultur, og easy-listening og genhør med gamle klip og
sådan noget… jeg zapper også indimellem over på dem, men de får jo kun de
der sædvanlige 3-5 sekunders opmærksomhed, og hvis der ikke er noget der
fanger, jamen så går jeg videre til en anden kanal.
Hvis der nu f.eks. jeg sidder lidt og savner… hvis der nu var… ligesom der er
på tv… en programoversigt for DAB, hvor jeg kan gå ind og se, hvilke
udsendelser der er på de forskellige kanaler. Den kunne måske godt være på
en DAB-kanal, både via højttaler eller via displayet, hvad kan jeg høre på de
forskellige kanaler hvornår. (Bilag 20 Heino).
Lytterne foreslår, at en programoversigt med fordel kunne blive vist i
displayet. Det ville gøre det lettere for lytterne hurtigt at få et overblik over,
hvornår den igangværende udsendelse slutter og de næste begynder, og om der
er nogen programmer, som interesserer lytteren.
Lyttevaner
FM-radio er ikke et zappermedie som tv. Radiolytterne har nogle faste
lyttervaner, og der skal meget til, for at lytterne skifter kanal. Den
genrespecifikke formatering af DAB-radiokanalerne udfordrer dette, idet
lytterne skal skifte kanal for at få en blanding af nyheder, kulturstof og debat. I
den kvantitative undersøgelse fandt vi ud af, at 36 pct. af DAB-lytterne ikke
skifter kanal og derved ikke benytter sig af det store udbud til at sammensætte
deres individuelle programflade bestående af flere forskellige kanaler. Hvorfor
vælger mange lyttere at blive hængende på de samme kanaler? Skifter folk
kanal, fordi de har lyst til at høre, hvad der er på de andre kanaler, eller fordi
de ikke kan finde noget indhold, der interesserer dem? Det har vi forsøgt at få
uddybet i dybdeinterviewene og fokusgruppen.
Jeg kan godt lide den form, der er på DAB… når jeg har tid og lyst, så kan jeg
gå ind og høre nyheder og så kan jeg zappe videre til noget andet bagefter hvis
jeg vil det. Jeg vil så også sige, at i min hverdag, særlig når jeg er på arbejde,
66

så er det jo ikke sådan, at jeg går ind og skruer på en ny kanal hele tiden. Den
står jo bare på én kanal hele dagen. (Bilag 20 Heino).
For Heino er det brugssituationen, som bestemmer, om han vælger at lytte til
én kanal, eller han zapper rundt og benytter sig af flere kanaler. Han kan lide at
have mulighed for selv at vælge, hvornår han vil høre hvad, men hans arbejde
forhindrer ham i at lytte til flere kanaler. På samme måde er det problematisk
for Tore at få radiolytningen passet ind i hverdagen. Han siger:
T: Pga. mit nedsatte syn er jeg storforbruger af lydbøger, og da er det rigtigt,
hvad Werner siger, fordi de læser jo i 2-3 timer pr. dag, ik´, så skal man jo
tilrettelægge hele sin uge efter det, ik´ og det kan jo godt være lidt svært,
selvom jeg ikke arbejder. Den Litteraturkanal må de tilrettelægge anderledes
med genudsendelser, for man kan ikke forlange, at folk skal sidde hver eneste
dag fra kl. 12 til 14.30, mandag til fredag for at høre en bog.
K.K: Jamen jeg synes, det har været endnu værre altså...
T: Ja det har det...
K.K: De læste syv kapitler af en bog, sådan så man nærmest skulle sidde der
hele dagen. (Bilag 27 Tore & Karen K).
Selv superbrugerne har svært ved at bruge Litteraturkanalen, fordi det er
upraktisk at lytte opmærksomt til radio i flere timer ad gangen. Steen havde
forventet, at han ville lytte til mange forskellige kanaler, men han benytter sig
ikke af hele udbuddet. For ham handler det ikke om, at brugssituationen styrer
hans radiolyttevaner, men snarere at indholdet ikke lever op til hans
forventninger.
Jeg har jo indstillet de kanaler… der er plads til, at man kan indstille 10
kanaler… som jeg regnede med at jeg ville komme til at høre, men det er de
samme 2-3 stykker, jeg hører hele tiden, og det er så sport og litteratur og
kultur-kanalerne. (Bilag 26 Steen).
Danskere lytter i gennemsnit til tre timers radio om dagen. Det høje timetal
hænger sammen med, at lytterne ikke slukker for radioen, når der bliver sendt
programmer, der ikke interesserer dem. Folk lader radioen køre i baggrunden
og lytter kun efter, når der bliver sendt noget indhold, der fænger. Dette
brugsmønster kan ikke fungere med de genreformaterede DAB-radiokanaler.
Årsagen hertil er, at DAB-kanalerne ”looper” udsendelser, langt hyppigere end
man gør på FM-radio. Hvis DAB-radiolytteren vælger at lade sin radio stå på
nyhedskanalen, vil vedkommende ende med at høre nyhederne otte gange på
en time, og det er nok i overkanten for de fleste. Derfor bliver lytterne tvunget
67

til enten at skifte kanal hyppigere eller lade radioen stå fast på kanaler, der ikke
looper programfladen så ofte, f.eks. musikkanalerne.
Så vil jeg også sige, at når man stiller ind på en radiokanal, så er det også
meget sjældent, at man siger... ”nå nu hørte jeg nyhederne, nu skynder jeg mig
at stille over på et andet program”. Jeg tror at det, der tiltalte mig i starten,
man kommer hjem kl. 23.10 og så tænker man ”nå nu smuttede radioavisen
lige inden jeg går i seng her”, så kunne man tænde og høre 5 minutters
radioavis, men det er meget sjældent, at jeg tænder for at høre 5 minutters
radioavis, og så slukker igen. (Bilag 23 Jens).
For Jens sker der det, at han lader være med at tænde for sin radio, fordi han
ikke kan vænne sig til at lytte til radio så kort tid ad gangen, som en radioavis
varer. Karen har svært ved at navigere rundt mellem de 18 kanaler, og derfor
lytter hun mest til P1 og P2, som hun er fortrolig med.
Man skal lære at bruge det, og det har jeg ikke rigtig sådan lige. Så forfalder
jeg til at bruge det, jeg kender. (Bilag 21 Karen).
Lytterne er glade for at have muligheden for at vælge, hvornår de vil høre
hvad, men nogle har svært ved at ændre lyttevaner, og det passer dem dårligt at
tænde for radioen for at lytte til et programindhold, der kun varer nogle
minutter. Hvis DAB-radiolytterne ikke gør brug af flere forskellige kanaler,
men f.eks. kun lytter til musikprogrammet Soft, får de hverken
nyhedsorientering, kultur- eller litteraturprogrammer. Hvad det betyder for
DAB-radio som public service-medium, vil vi diskutere i næste afsnit.
Der var især nogle bestemte resultater i vores empiriske undersøgelse, som
undrede os. I den kvalitative del gav lytterne verbalt udtryk for, at de er meget
tilfredse med at have et stort programudbud og muligheden for selv at vælge,
hvilke programmer de vil høre, hvornår. Spørgeskemaundersøgelsen viste
imidlertid, at en tredjedel af lytterne aldrig skifter kanal og ikke benytter
valgmulighederne. Lytterne forklarede dette med, at brugssituationen i visse
tilfælde forhindrer lytteren i at skifte kanal, og det strider mod deres opfattelse
af radiomediet at lytte til DAB-kanaler, som looper indholdet ofte, de såkaldte
femminutterskanaler.
Vores forklaring på denne uoverensstemmelse mellem lytternes holdning og
adfærd er, at lytterne er præget af værdier, som er dominerende i vores
samfund, og som de færreste sætter spørgsmålstegn ved. Disse værdier er
f.eks. demokrati, valgfrihed og individualitet. Lytterne opfatter det store
kanaludbud som positivt, fordi de forbinder det med positive værdier. 18
68

kanaler giver dem den ønskede frihed til at vælge mellem flere muligheder og
skabe deres individuelle programflade. De vil altså gerne kunne vælge mellem
mange kanaler, fordi ”valgfrihed altid er godt”, men i sidste ende handler de
ikke i overensstemmelse med deres værdier, fordi det er upraktisk.
69

8 DAB og public service-kontrakten
Vores lytterundersøgelse viser, at der er en række problemer med kvaliteten af
programmerne og formateringen af DAB-kanalerne. Dette er naturligvis et
problem for de ansvarlige for DAB, men er det også et demokratisk problem
eller en risiko, som Ulrik Beck ville formulere det? DAB-kanalerne er ikke
kommercielle radiostationer i stil med radio 100 FM eller Skyradio. Det
skyldes, at DAB-projektet er placeret som en del af DR og er derfor omfattet af
public service-kontrakten, hvilket vil sige, at et af de grundlæggende formål
med DAB er at tjene et demokratisk og samfundsmæssigt formål. Vi vil derfor
rejse spørgsmålet om, hvorvidt DAB lever op til public service-kontrakten.
Da det blev vedtaget, at DAB skulle indføres permanent, var der ikke nogen
offentlig diskussion om, hvorfor vi skulle have DAB i Danmark. Derfor står
det hen i det uvisse, om DAB blev indført, fordi man var ”bange for” ikke at
være med på vognen i en fælles europæiske ”digitaliseringsudvikling”, eller
fordi man vurderede et behov for en forbedring af lydkvaliteten på FM. Eller
om det var fordi, man ønskede nye kanaltyper. Hvis politikerne ønsker flere
kanaler, undrer det os, at der ikke blev udarbejdet retningslinjer for, hvilket
indhold de nye kanaler skulle sende. Det har således været overladt til public
service-institutionen DR at finde ud af, hvilke kanaler der skulle formateres og
hvor mange, og hvilke nye tjenester der skulle udvikles, og hvad den nye
teknologi i det hele taget skulle bruges til.
Politikerne sikrer sig, at DR producerer og transmitterer radio, der tjener det
danske samfund, ved at pålægge DR en række public service-krav. Disse krav
er beskrevet i en kontrakt, som er underskrevet af DR og af kulturministeren 57
(bilag 15).
Professor i dansk sprog og medievidenskab Ib Poulsen forklarer, hvilke
samfundsmæssige interesser public service medier varetager. ”Helt overordnet
kan man sige, at de moderne public service mediers begrundelse er at bidrage
til at opretholde og fortsat udvikle et åbent, dynamisk og demokratisk samfund,
hvor borgernes samfundsmæssige identitet og engagement udvikles og
demokratiske handleevne stimuleres gennem væsentlig, troværdig og relevant
information, kulturelle oplevelser, debat og underholdning af høj kvalitet og
muligheder for selv at komme til orde gennem medierne.” (Poulsen 1995:3).
Public service-medier eksisterer på grundlag af en opfattelse af, at et
fuldstændig markedsstyret medieudbud ikke kan tilfredsstille demokratiets
meget væsentlige behov for oplysning, kultur og debat. Nogle mener, at public
service bidrager til samfundets sammenhængskraft og dets kollektive
57 Den nuværende public service-kontrakt gælder indtil 31.12. 2006.
70

hukommelse, og public service ses ofte som et bindeled, der kæder
generationerne sammen. Det er disse demokratiske værdier, der risikerer at
blive forsømt, hvis DR er ikke opfylder public service-kontrakten.
8.1 Et nutidigt public service-begreb
At arbejde med public service som kvalitetskriterium er dog ikke helt
ukompliceret, idet begrebet ikke særlig let lader sig definere.
Da den danske stat i 1925 oprettede Statsradiofonien og overtog styringen med
radioudsendelser i Danmark, var målet at sikre sig kontrollen med det nye
medium og lade hele befolkningen få glæde af radioen. Det eksplicitte formål
med Statsradiofonien var, at radioen skulle være folkeopdragende og
folkeoplysende i grundtvigsk ånd. Denne tidlige tolkning af DR’s opgave som
public service medium har senere, ifølge Poulsen, fået betegnelsen
”paternalistisk” (Poulsen 1995:1).
I en mere moderne forståelse af begrebet fokuseres i højere grad på, at DR skal
være en service over for publikum. I dag bør public service-medier således
udvise en større lydhørhed over for lytternes interesser og behov, og brugerne
betragtes som et publikum, der skal betjenes. Poulsen beskriver, at lytterne er
kommet mere i fokus i dag. ”Kort sagt: moderne public service-medier bør stå
i befolkningens tjeneste i et demokratisk samfund. Umiddelbart indebærer
dette, at man i forsøget på nærmere at indkredse, hvad moderne public service
bør stå for, må tage udgangspunkt i dem, man henvender sig til. Og for radio
vil det sige lytterne, i hvem de er og hvilke behov de måtte have i relation til
radiomediet.” (Poulsen 1995:3). For at kunne vurdere, om DR leverer public
service-radio, mener Poulsen altså, at man må tage udgangspunkt i lytterne og
undersøge, om de får det, de har behov for. Vores empiriske lytterundersøgelse
er i tråd med Poulsens anbefalinger, idet vi har undersøgt, hvordan lytterne
oplever DAB-radio, om de er tilfredse, om det fungerer, og om de får et
indhold, der er interessant for dem.
De generelle kriterier, som DR skal leve op til, er formuleret således i public
service-kontrakten: ”DR er forpligtet over for hele befolkningen til via
fjernsyn, radio og internet eller lignende at sikre et bredt udbud af
programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning,
undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet,
alsidighed og mangfoldighed.” (bilag 15). Statsministeriet har udgivet en
betænkning om public service, som beskriver, hvad public service-kravene
mere præcist indebærer (Statsministeriet 1995). Heri forklares det, at de
grundlæggende begreber i forbindelse med public service er alsidighed og
71

mangfoldighed. Set ud fra publikums perspektiv vil det sige, at alle mulige
modtagerbehov skal søges tilfredsstillet i programudbuddet. I forhold til det
enkelte program er alsidighed ”… et kvalitetskrav og et krav om tilstrækkelige
ressourcer til produktion.” Derudover handler alsidighed og mangfoldighed
om valgmuligheder for publikum (Statsministeriet 1995:9). Kravet om kvalitet
i public service-kontrakten er udtryk for en nyorientering af public service bort
fra den paternalistiske forestilling om at skulle opdrage befolkningen hen mod
større fokus på kanaludbuddet og programmernes kvalitet som selvstændige
produkter. ”Kvalitet kan forstås på to måder, enten som teknisk, professionel
og journalistisk kvalitet eller som programmæssig æstetisk kvalitet.”
(Statsministeriet 1995:10). Da kvalitet er svært at anvende som målestok,
understreges det, at ”Kvaliteten må måles i forhold til, om bestemte formål
opfyldes, og i forhold til målgruppernes egen vurdering af de pågældende
programmer.” (Statsministeriet 1995:10). Det tilføjes til slut i betænkningen, at
forudsætningerne for, at kravene kan indfries, er, at ”…der findes
tilstrækkelige økonomiske, menneskelige og professionelle ressourcer til
rådighed…” (Statsministeriet 1995:16).
8.2 Er DR’s DAB-radio public service?
Overordnet set er indførelsen af DAB helt bestemt en styrkelse af
mangfoldigheden i radioprogramudbuddet, idet digitaliseringen af radio
muliggør en række nye kanaler. Det er tydeligt, at lytterne ønsker mange
kanaler at vælge imellem, idet tre fjerdedele af de DAB-radioejere, der var
med i spørgeskemaundersøgelsen, havde valgt at anskaffe sig en DABmodtager
på grund af det øgede udbud af kanaler.
Vores empiriske undersøgelse kan ikke give svar på, om DR med de 18
kanaler tilsammen betjener hele Danmarks befolkning, fordi undersøgelsen
ikke er repræsentativ for alle danskere. Der er dog indikationer på, at unge
mellem 20 og 30 oplever, at der ikke er nogen af DAB-kanalerne, som
henvender sig specifikt til dem. Nogle af kanalerne, f.eks. Soft, Boogie og
Rock, ligner til en vis grad hinanden, og man kunne forestille sig, at
mangfoldigheden kunne styrkes, hvis DR valgte at sende andre typer kanaler,
f.eks. en arabisk kanal eller den engelske nyhedskanal BBC.
Der er ingen tvivl om, at lytterne er glade for at få del i DR’s arkivmateriale
via DAB-kanalerne. Det er vores indtryk, at dette især gælder en minoritet i det
danske samfund, de blinde. I forbindelse med rekrutteringen til den kvalitative
undersøgelse fik vi adskillige henvendelser fra blinde mandlige DABradiolyttere,
som var meget begejstrede for deres DAB-radio. Ligeledes
beskrev synshandikappede Kim i dybdeinterviewet bl.a. sin glæde over
72

Litteraturkanalens bogoplæsninger. Desværre er lytterne generelt langtfra
tilfredse med den måde, arkivmaterialet bliver anvendt på. De mener, at der er
alt for mange genudsendelser, og at programmerne ikke bliver valgt ud og sat
sammen med omtanke. Det samme gælder for musikkanalerne, bl.a. Jazz,
Rock og Klassisk, som sender mainstreammusik og gentager de samme
populære numre alt for ofte.
Man kunne forvente, at nyhedskanalerne Erhverv, Sport og Nyhederne betyder
en styrkelse af alsidigheden, når der nu er blevet afsat en hel kanal til hvert
emne. Lytterne finder dog ikke de pågældende kanaler særlig alsidige, de
mener, at nyhederne er for korte og svarer til ”forsiden af Ekstra Bladet” (Bilag
23 Jens). Lytterne er tilfredse med muligheden for selv at stille ind og blive
opdateret med nyheder, når det passer ind i deres individuelle døgnrytme.
Samtidig er det dog forbundet med visse problemer. F.eks. er det ikke sådan, at
nyhederne begynder forfra, når man tænder sin radio. Lytteren tænder som
regel midt i en nyhedsudsendelse og må så høre den halve færdig og vente på,
at de begynder forfra, hvilket flere lyttere finder upraktisk. Derudover er
radiolytning traditionelt en aktivitet, der foregår parallelt med andre aktiviteter,
f.eks. bilkørsel eller manuelt arbejde. Visse lyttersituationer forhindrer, at
lytteren jævnligt kan skifte kanal på sin radio. Det betyder, at lytterne i nogle
tilfælde fravælger at høre nyheder og i stedet vælger de rene musikkanaler,
som ikke kører i sløjfe, eller de lytter til de traditionelle FM-kanaler, hvor
nyhederne kommer helt af sig selv hver time. Endvidere forekommer det
lytterne ”unaturligt” at tænde for radioen for at høre en kortvarig
nyhedsudsendelse og så slukke igen eller bladre videre. Det er således
utænkeligt, at de specifikke DAB-kanaler kan erstatte de traditionelle flowformaterede
kanaler, hvor nyheder kommer fast en gang i timen, idet mange
almindelige brugssituationer kræver, at lytterne kan lade radioen køre i
længere tid ad gangen uden at skulle skifte kanal. Der er altså i høj grad brug
for flowformaterede kanaler, som automatisk holder lytterne orienteret om,
hvad der sker i verden.
Superbrugerne har lettere ved at danne sig et overblik, over de 18 kanaler og
gøre brug af forskellige genreformaterede kanaler, end de lyttere, som ikke
planlægger deres radioforbrug. Ressourcestærke lyttere, som har god tid til at
studere programoversigten og tilpasse deres hverdag efter de tidspunkter deres
foretrukne programmer bliver sendt, har bedre mulighed for at skabe et
individuelt alsidigt radioindhold end de mere ressourcesvage lyttere, der
tænder for radioen og lytter til noget tilfældigt.
Det faktum, at en tredjedel af lytterne ikke zapper på deres radio og
sammensætter deres egen programflade, er foruroligende, når DAB anskues
73

som et public service-medium. De genreopdelte kanaler bruges ikke til at
”lokke” lytterne til at høre de tungere programmer ved at sende noget lettere
stof umiddelbart før eller efter det seriøse. Det betyder, at lytterne meget let
kan undgå alle samfundsrelevante kanaler med kulturstof, nyheder og debat og
nøjes med at bruge radioen til at høre amerikansk popmusik uden afbrydelser.
Det er svært at forestille sig, at dette scenarium på nogen måde bidrager til at
udvikle borgernes samfundsmæssige identitet og demokratiske handleevne,
som er en del af public service-ideen.
Det er interessant, at lytterne opfatter de nye, specifikke DAB-kanaler som
supplement til FM-kanalerne i stedet for at se de genreformaterede kanaler som
erstatning for de flowformaterede kanaler. Det er også bemærkelsesværdigt, at
flest lyttere har FM-kanalerne som favoritter, på trods af at de har fået adgang
til en masse andre nye kanaler. Årsagen til dette kan være, at lytterne generelt
er utilfredse med kvaliteten på DAB-kanalerne. At der kommer gamle
nyhedsudsendelser, som ikke er blevet klippet fra, i slutningen af
arkivprogrammer, og at der kan være tom æter i flere timer, uden at DR
bemærker det, er selvfølgelig dybt problematisk og i strid med public servicekravet
om, at DR skal levere programmer af høj kvalitet. Ud over de grove
tekniske fejl oplever lytterne, at der mangler journalistisk tilrettelæggelse på
indholdssiden. Lytterne bebrejder musikkanalerne for at være tilfældigt
sammensatte og uden journalistisk finesse og tilrettelagte overraskelser. Groft
sagt er den æstetiske kvalitet i mange tilfælde helt i bund.
Lytterne betegner DAB, som det fungerer i øjeblikket, med ord som ”sjusket”,
”billig” og ”discount”-radio. Vi har forsøgt at henvende os til DR, for at få
oplyst, hvor stort budgettet til at drive DAB-kanalerne er, men DR’s svar var,
at det er et internt anliggende 58 . Derfor er det vanskeligt for os at vurdere den
økonomiske side af DAB i Danmark. Vi kan imidlertid godt konstatere, at der
ud fra et lyttermæssigt standpunkt ikke bliver brugt nok ressourcer til at skabe
tilfredsstillende public service kvalitetsradio.
58 Lis Grete Møller fra DR´s teknologiske stab oplyser pr. mail den 13.6.05, at DR´s kontraktlige forhold
ikke er offentlige, og at DR ikke oplyser detaljerede omkostninger for etablering af sendenet. De to
spørgsmål, som DR ikke ønskede at besvare, er: Hvad har det kostet at etablere det DAB-sendenet, der er
opsat til dato? Og Hvor stor er besparelsen i elekticitet ved at sende på DAB i forhold til FM?
74

9 Konklusion
Det blev vedtaget, at DAB skulle indføres i Danmark uden debat i
folketingssalen. Mangelen på offentlig debat gør det uigennemskueligt, hvilke
motiver politikerne har haft for at digitalisere radiomediet og satse på
transmissionsformen DAB. I en høring op til medieforliget i år 2000
diskuterede repræsentanter fra nordiske broadcastselskaber, radioeksperter,
ingeniører o.a. fordele og ulemper ved digitalisering. Denne høring, er en del
af det vidensgrundlag politikerne har haft til rådighed, forud for medieforliget,
hvorfor vi formoder, at det er argumenterne fra denne høring, som udgør de
politiske begrundelser for at vælge DAB som FM’s afløser. Det er
tankevækkende, at oplægsholderne i høringen om digital tv og radio stort set
ikke diskuterede radio, og vi vurderer, at beslutningen om DAB er truffet i
kølvandet på vedtagelsen af digital tv. Nogle af de argumenter, der blev
fremført, handlede om, at Danmark generelt må gå i front med digitalisering,
for at staten kan sikre sig kontrol over det nationale radioudbud i fremtiden,
hvor radioudbuddet sandsynligvis vil blive mangedoblet med satellitradio og
andet. Andre begrundelser gik på, at digitalisering muliggør flere radiokanaler
end FM-systemet tillader. Vi har den opfattelse, at politikerne i
beslutningsprocessen vedrørende indførelsen af DAB har betragtet den digitale
teknologi ud fra en teknologisk instrumentel og deterministisk tankegang, fordi
de sidestiller ny teknologi med fremskridt og udvikling uden at overveje
teknologiens bagsider. Som vi redegjorde for med Mcluhan, Beck, Nyre og
Feenberg bør nye teknologi altid diskuteres og vurderes offentligt, fordi der til
enhver teknologi er knyttet visse amputationer og risici. Nyre lagde vægt på, at
befolkningen skal uddannes, og der skal skabes forbrugerbevægelser, hvor den
ny teknologi kan blive diskuteret blandt borgere, og Beck understregede, at
forskere og politikere skal være selvkritiske og påpege teknologiens risici for
offentligheden. Fælles for dem er, at teknologi aldrig skal vælges for
teknologiens skyld. Med udgangspunkt i disse teknologikritiske teorier, mener
vi, at det danske samfund bør undgå at digitalisere radiomediet for
digitaliseringens skyld, og det undrer os, at det ikke blev diskuteret, om der er
behov for den udvidede sendeplads og i så fald, hvilket indhold der skulle
sendes på de 18 DAB-radiokanaler.
Digital radio er en realitet i Danmark og det er planen at FM skal lukkes ned.
Helt overordnet er konsekvenserne for samfundet af indførelsen af DAB, at der
er kommet øget diversitet i radioudbuddet i form af 18 digitale radiokanaler.
Derudover er der brugt 45 millioner af skatteydernes kroner på at opbygge det
digitale sendenet. Hvis DAB skal kunne sende lokalt i fremtiden, er der dog
stadig brug for store investeringer i at udbygge sendenettet.
75

Den empiriske undersøgelse viser, at indførelsen af DAB i Danmark har haft
overraskende ubetydelige konsekvenser for radiomediet. Det har ikke haft
væsentlig indflydelse på radiobrugen, at der er kommet flere kanaler, og at
radioapparaterne er forsynet med en skærm. En tredjedel af lytterne
sammensætter ikke deres eget programindhold ved at skifte kanal, hvilket
hænger sammen med, at radio er et baggrundsmedie, og at visse
brugssituationer hindrer hyppige kanalskift. Derudover har lyttere, som ikke
planlægger deres radiolytning svært ved at overskue flere kanaler, fordi de ikke
kan gennemskue hvornår, der bliver sendt hvad. Den kvantitative del af
lytterundersøgelsen viser, at lytternes favoritkanaler er de traditionelle FMkanaler
P1 og P3. Det er interessant, at ingen af de mange nye genrespecifikke
DAB-kanaler kan konkurrere med de gamle flow-kanaler. Dette faktum
betragter vi som en konsekvens af, at der ikke har været tilstrækkelig debat i
folketingssalen om, hvilken samfundsmæssig funktion de nye kanaler skal
tjene, og hvilke behov det er meningen, programmerne skal udfylde for
lytterne.
Ud fra en teknisk vurdering svarer lydkvaliteten på DAB ikke til cd-kvalitet,
som embedsmænd, forhandlere, tekniske eksperter og andre har fremført.
Alligevel viser dybdeinterviewene, at lytterne finder lydkvaliteten på DAB
tilfredsstillende. Lytterne oplever, at der ikke er støj på det digitale signal, og
at de slipper for den karakteristiske susende og skrattende FM-lyd.
Set fra lytternes perspektiv er det mest problematiske ved DAB dels de mange
gentagelser dels manglen på journalistisk tilrettelæggelse af de specifikke
DAB-kanaler. Indholdet er sat sammen tilfældigt og i mange tilfælde sjusket,
og de samme programmer og musiknumre bliver genudsendt for ofte. En lytter
beskriver DAB-radio som et førerløst tog, der buldrer af sted uden styring og
retning og uden fornemmelse for at få lytterne med på vognen. Lytterens
udsagn rummer meget præcist dette speciales konklusion, nemlig at DABprojektet
er gennemført uden egentlig politisk styring, uden tilstrækkelige
ressourcer og uden en gennemtænkt redaktionel planlægning. Med andre ord
lever DAB ikke op til public service-kravene om kvalitet, alsidighed og
mangfoldighed.
76

10 Perspektivering
Indførelsen af en ny radiostandard er et godt eksempel på, at landene i Europa
er afhængige af hinanden og bliver nødt til at samarbejde, hvis der skal skabes
enighed om standarder og fordeling af frekvenser. Uden fælles fodslag
kommer Danmark hurtigt i klemme, fordi vi gerne vil være i front med
digitalisering, men ikke kan styre hvilken teknologi, der i sidste ende slår
igennem internationalt – og dermed også i Danmark. Det problematiske ved at
tage nationale politiske beslutninger om at implementere ny teknologi er, at
den politiske proces ofte går langsommere end den teknologiske udvikling. Da
DAB-teknologien har været lang tid undervejs, bygger den således på en
allerede forældet teknologi.
Man kan argumentere for at andre tekniske løsninger f.eks. DMB eller en
replanlægning af FM-båndet ville være bedre radioløsninger for Danmark, og
at vi med DAB risikerer at spilde penge på en teknologi, der er forældet og
måske aldrig rigtig slår igennem. Om politikerne har indført DAB, fordi de er
redet med på en digitaliseringsbølge eller reelt har ønsket flere kanaler er
uklart, men DAB er ikke nyskabende. Hvis det skal kunne forsvares, at alle
danskere skal købe nye radioapparater, mener vi, at der skal satses på en mere
visionær teknologi, som muliggør en merværdi gennem on-demand tjenester
f.eks. den nyere DMB-teknologi.
Vi mener derudover at, hvis DAB-kanalerne skal stå stærkt i fremtiden, og
være reelle alternativer til de gamle FM-kanaler, er DR nødt til at revurdere
den redaktionelle planlægning og formateringen af kanalerne. Vores forslag er,
at befolkningen i langt højere grad skal inddrages i beslutningsprocessen om,
hvordan man kan gøre DAB til et interessant radiomedie. En løsning på dette
kunne være at broadcastselskaberne gjorde mere ud af at indrette instanser
hvor lytterne kan komme til orde. Lytterne er kommet med forskellige ideer.
Nogle har nævnt, at de godt kunne tænke sig at den engelske BBC eller den
amerikanske PBS kom på DAB. Andre drømmer om en svensk/dansk
Øresundskanal med nyheder og programmer om kulturlivet, og hvad der rører
sig i området omkring Malmø og København.
Det unikke ved radiomediet er, at lytteren kan arbejde samtidig med
radiolytningen og at det ikke er nødvendigt at kunne læse for at følge med i en
radioudsendelse. Disse egenskaber er stadig væsentlige i Danmark i år 2005.
Man kunne således forestille sig en kanal på arabisk, hvor landets muslimske
mindretal kunne få internationale nyheder og information om det danske
samfund og kulturliv. En ny arabisk kanal kunne hjælpe indvandrere og
flygtninge som behersker dansk dårligt med at holde sig orienteret om, hvad
77

der foregår i samfundet. Derved kan nye DAB-radiokanaler være med til at
fremme integration i Danmark. Radiomediet har således et fantastisk potentiale
og en tydelig berettigelse i år 2005.
78

11 English summary
The political decision to replace FM radio with DAB radio between 2010 and
2015 was made in year 2000. This thesis examines and evaluates the
circumstances around and the consequences of this decision. In our effort to
cover these issues we have chosen the following question as the guideline of
the thesis: Why has Denmark decided for the DAB-radio system and what
consequences does this decision have for the listeners, the society and radio as
a media?
The title of this Master thesis “DAB a runaway train – a survey of digital radio
in Denmark” reflects the dubious circumstances under which Digital Audio
Broadcasting has been introduced to Danish society. Transcripts from
parliament debates, reports and hearings about digital radio, shows that there
has been no direction or ambition in the decision making process and
furthermore that there has been a lack of public debate about advantages,
disadvantages and intentions for this new radio broadcasting technology. We
conclude, that DAB has been approved in parliament because of a “digital
pressure” that is a direct consequence of a fear from falling behind at a time
when other countries in Europe were looking at DAB as a future radio
solution. We argue that this digital pressure springs from a widespread mindset
dominated by technological determinism among the relevant decision makers,
and we suggest that a more critical and less deterministic perception of
technology is necessary.
In order to understand how DAB influences listeners and society we have
carried out an empirical study of the DAB radio listeners. The purpose of the
study was to explore the use of DAB radio and the experiences of the DAB
radio listeners. The study consisted of an online survey, several individual indepth
interviews and a focus group. One main result from the survey was that
the listeners are satisfied with the sound quality. On the other hand, the
listeners are very dissatisfied with the content which is transmitted on the new
DAB channels, and they find the editorial editing insufficient. The main new
feature of the DAB receiver – the information screen – is not very well
received by the listeners either. This is due to the fact that radio is a non visual
media, which implies that the listener prefers to keep eyes and hands free to do
other work while listening. Our opinion is that digitisation serves no purpose in
itself. Digitisation of the radio carries no advantages unless there is a clear
intention about what to transmit on the new channels.
79

Towards the end of the thesis we analyse the empirical data and discuss
whether the DAB-channels can satisfy the requirements of the public service
contract that the national Danish broadcasting corporation (DR) is obliged to
adhere to. Our conclusion is that the DAB project is completed with a lack of
political guidance, sufficient resources and without thorough editorial
planning. In other words, DAB does not comply with the Danish public service
requirements for quality.
80

12 Formidlingsopgave
1. Artikel til Politiken
DR sjusker med DAB
DAB-radio lever ikke op til public service-kravene om kvalitet, alsidighed og
mangfoldighed. Det viser et nyt speciale fra Roskilde Universitet, som bl.a.
undersøger lytternes reaktion på de første år med DAB.
Radioen kører som sædvanligt i baggrunden, mens Karen Meyer ordner
lørdagsrengøringen. Hendes opmærksomhed bliver skærpet, da nyhederne fortæller,
at en coaster har sejlet ind i Storebæltsbroen. Igen! Tænker hun. Det skete jo også for
tre dage siden!
Når Karen Meyer lytter til DAB-radio har hun grund til at være mistroisk, for
udsendelserne er sjusket redigeret, og gamle nyheder bliver ikke altid klippet fra, som
de burde.
Karens eksempel kommer fra en lytterundersøgelse af danske DAB-lyttere, som to
specialestuderende i kommunikation på Roskilde Universitet har gennemført. 109
lyttere deltog i en spørgeskemaundersøgelse, og 12 af dem blev interviewet mere
indgående.
Et førerløst tog
Programmerne er dårligt redigeret, der er alt for mange genudsendelser og de
samme musiknumre bliver spillet alt for ofte, fortæller lytterne i undersøgelsen. En
kvindelig lytter på 41 år har opgivet at finde rundt i junglen af DAB-kanaler og lytter
nu til P1, som hun plejer. Hun beskriver DAB-udsendelserne sådan her:
”Det er ligesom sådan et førerløst tog, der bare kører uden nogen retning. Man skal
ligesom springe på en eller anden vogn i farten. Man bliver ikke taget i hånden.”
Ingen målsætning
Andreas Linnet og Louise Hansen, som står bag undersøgelsen, forklarer, at
grunden til at DAB-kanalerne ikke fungerer lige så godt som FM-kanalerne er, at
politikerne ikke har haft nogen egentlig målsætning med de nye kanaler.
Beslutningen om at indføre DAB i Danmark blev taget i forbindelse med
medieforliget i 2000, og planen var dengang, at FM inden for de kommende 5-10 år
helt skal afløses af DAB-radio.
Det er overladt til DR at finde ud af hvad der skal sendes på de mange nye
radiokanaler. ”DAB-projektet er gennemført uden egentlig politisk styring, uden
tilstrækkelige ressourcer og uden en gennemtænkt redaktionel planlægning.”
Fortæller de studerende.
81

Tilfreds med lydkvalitet
Ud over P1, P3 og P4 kan lyttere med DAB-radio høre 15 helt nye temakanaler,
som sender alt fra nyheder, sport og politik til litteratur, musik og børneradio.
Selvom lytterne ikke er tilfredse med indholdet i DAB-kanalerne, er de glade for
kvaliteten af den lyd, der kommer ud af deres nye højtalere.
Lydkvaliteten på DAB er god, og der er ikke nogen susen og skratten som på FM,
mener lytterne.
Samme tilfredshed gælder ikke for indholdet der bliver sendt på de mange nye
kanaler.
DR skal oppe sig
Hvis DAB-kanalerne skal blive en succes, skal DR gøre sig mere umage og afsætte
flere ressourcer til at producere kanalerne. Som de er nu, lever de ikke op til public
service-kravene om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, mener Andreas Linnet og
Louise Hansen.
Karen Meyer lytter stadig til DAB-radio, og hendes favoritkanal er klassisk musik.
Men hendes holdning til de fejl, DAB-kanalerne indeholder, er ikke til at tage fejl af:
”Det er sjusk, at den der har siddet og klippet de programmer ud, ikke har gjort det
ordentligt.”
Fra 1.september får DR’s kanaler selskab af Sky radio og 100 FM, som bliver sendt
på DAB fremover.
82

2. Artikel til Politiken
DAB er en minimal forbedring af radiomediet
Digitaliseringen er over os, og FM skal afløses af DAB i år 2015. Men
DAB-systemet er kun en minimal forbedring af radiomediet. Det
konkluderer to studerende fra Roskilde Universitet i et nyt speciale.
Af Andreas Linnet og Louise Hansen
Fra politisk side er der lagt op til, at udsendelse af radio på FM-båndet skal
lukkes ned inden for de næste 5-10 år.
På det tidspunkt kan vi tage alle vores FM-radioer og smide dem ud, for
derefter vil der ikke være noget FM-signal at hente i Danmark. Det er planlagt,
at det digitale DAB-radiosystem skal overtage, når FM udfases. Men er det
digitale DAB-system en forbedring i forhold til FM?
DAB kun er en minimal forbedring i forhold til FM. En forbedring så
marginal, at der ikke er grund til at udskifte danskernes 10 millioner FMradioer
med ny digital teknologi.
Hvis man fra politisk side ønsker flere radio-kanaler, bør man overveje at
replanlægge FM-båndet og derved frigøre plads til flere kanaler på FM.
Det er usikkert, om tiden er inde til at digitalisere radioen. I øjeblikket er der
ikke enighed i Europa om, hvilken standard, der bør afløse FM som fremtidens
radio. Kun i England og
herhjemme er DAB-sendenettet nogenlunde udbygget, og kun ca. 1 pct.
af danskerne ejer en DAB-radio. Hvis vi udskiftede vores radioer i dag, skulle
befolkningen punge op med omkring 10 milliarder kr. til nye radioer, hvis
prisen på en DAB-radio ligger på en lille tusindkronseddel, som de gør i dag.
Dette beløb svarer til opførelsen af 1/2 Øresundsbro. Derfor skal digital radio
byde på nogle væsentlige forbedringer, før investeringen kan betale sig for
danskerne.
Blår i øjnene
DR reklamerer med, at DAB er en forbedring med 18 kanaler, radioer i nyt
og spændende design og radio med digital lydkvalitet. DR stikker blår i øjnene
på folk.
Ud fra et teknisk synspunkt kan DAB-lyden ikke leve op til den udmærkede
FM-lyd. Derfor er argumentet om ”digital lydkvalitet” ikke holdbart. Et andet
problem opstår, når en organisation som DR, som er vant til at producere fire
kanaler, pludselig skal lave hele 18 kanaler.
DR får udnyttet deres store arkivsamling, men flere kanaler med mere radio
er ingen kvalitet i sig selv. Der mangler tilsyneladende tilstrækkeligt personale
83

eller ressourcer til at finde gode udsendelser frem og redigere kanalerne. I
øjeblikket bliver der ikke brugt nok energi på at producere kanalerne, derfor er
DAB-radio kun en minimal forbedring af FM – og meget dyr for lytterne.
Målgrupperedegørelse
Vores forskningsresultater viser et flersidet billede af, hvordan det står til med
DAB-radio i Danmark. Vi har valgt at skille de forskellige pointer ad og
formidle dem som selvstændige nyheder. Vi fokuserer på to sider af DAB: Den
svigtende kvalitet i programmerne og den nye teknologis begrænsninger.
Første pointe formidler vi som en traditionel nyhed og den anden som et
debatindlæg.
1. artikel
Den første artikel er henvendt til radiointeresserede, til potentielle DABradiokøbere
og til DAB-radioejere altså danske forbrugere.
Vi synes, at det er en nyhed, at kvaliteten af DAB-radiokanalerne bliver
kritiseret af DAB-lytterne. Derfor har vi valgt nyhedsavisen Politiken. Pga.
artiklens fokus på public service kunne den blive trykt i kultursektionen.
I denne artikel er der lagt vægt på identifikation, hvorfor vi indleder og
afslutter med et sprogligt billede og inddrager lyttercitater, som beskriver det
overordnede budskab metaforisk. Sproget er enkelt og vi nøjes med at fokusere
på få enkle pointer.
2. artikel
Den anden artikel er henvendt til medieforskere og samfundsdebattører.
Derudover til ansvarlige i DR.
Politiken bringer ofte lange interviews med generaldirektøren i DR, public
service begrebet bliver jævnligt diskuteret mellem politikere og mediefolk.
Derfor mener vi, at artiklen passer til Politiken som medie. Debat-indlægget
kunne blive trykt i debat-sektionen.
Denne artikel er mere holdningspræget og problematiserende, og redegør for
en problemstilling på et mere overordnet plan. Vores intention er, at folk uden
kendskab til DAB vil blive provokeret af artiklens budskaber, og at den vil
starte en debat om den teknologiske løsning DAB skaber tilstrækkelig
merværdi for danskerne, og om hvilket indhold der skal sendes på de 18
kanaler.
84

13 Litteraturliste
Barnett, Steven & Morrison, David (1989): The Listener Speaks - The Radio
Audience and the Future of Radio, Her Majesty’s Stationery Office, London,
UK.
BBC (2004): DCMS Review of DAB Digital Radio, The BBC Submission
October 2004. UK. (vedlagt på cd-rom).
Beck, Ulrik (1986): Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet, dansk
udg. 1997, Hans Reitzels Forlag, Kbh.
Brandrud, Rolf (2000): udtalelse i Fremtidens tv og radio – resume og
redigeret udskrift af høring i Folketinget, den 1. februar 2000, Teknologirådet.
Corneliussen, Carsten & Johansen, Uffe (2004): Digitale Danmark – på
bølgelængde med fremtiden, Dansk metal, Kbh.
Crisell, Andrew. (1997): An Introductory History of British Broadcasting,
Routledge, UK.
Dunaway, David King (2001): Digitalradioens æstetik, artikel i tidsskriftet
Mediekultur nr. 33, Århus.
Feenberg, Andrew (1991): Critical Theory of Technology, Oxford University
Press, UK.
Fisker, K., Nørgård, L., Thygesen, J., Wedebye, J. & Østerlund, R. (1999):
Praktisk statistik for samfundsvidenskaberne – en indføring i teori og metode,
4.udg., Akademisk Forlag, Viborg.
Fuglsang, Lars (2000): Three Perspectives in Science, Technology and Society
Studies STS in the Policy Context, research papers from the Department of
Social Sciences, Roskilde University.
Halkier, Bente (2003): Fokusgrupper, Samfundslitteratur & Roskilde
universitetsforlag. 2. udg. Kbh.
Harrit, Michael K. (1999): Rapport om DAB-forsøg i Danmark, DR. (vedlagt
på cd-rom).
Hendy, David (2000): Radio in the Global Age, Polity Press, UK.
Hultén, Oluf (2000): udtalelse i Fremtidens tv og radio – resume og redigeret
udskrift af høring i folketinget den 1. februar 2000, Teknologirådet.
85

Jensen, Jens F. (2000): udtalelse i Fremtidens tv og radio – resumé og
redigeret udskrift af høring i folketinget den 1. februar 2000, Teknologirådet.
Jæger, Birgit (2000): Teknologispørgsmålet indenfor samfundsvidenskaberne,
artikel i tidsskriftet Samfundsøkonomen nr. 7 år 2000.
KPMG (2003): Konsulentundersøgelse vedrørende replanlægning af
frekvensanvendelsen i FM-båndet i Holland, udarbejdet for Kulturministeriet,
13. jan. 2003, KPMG Consulting. (vedlagt på cd-rom).
Kruuse, Emil (1989): Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi og
beslægtede fag, 5. udgave 2005, Dansk Psykologisk Forlag, Lund.
Kvale, Steinar (1994): Interview – En introduktion til det kvalitative
forskningsinterview, dansk udg. 1997, Hans Reitzels Forlag, Kbh.
Larsen, Bent Steeg (2001): Et soundtrack til hverdagen – radiobrug og
hverdagsliv, artikel i tidsskriftet Mediekultur nr. 33, Århus.
Lax, Stephen (2003): The Prospects for Digital Radio – Policy and Technology
for a New Broadcasting System, artikel i Information, Communication &
Society 6:3 (side 326-349), Routledge, UK.
Lønsmann, Leif (1991): Public service radio – fra monopol til niche, artikel i
tidsskriftet Mediekultur nr15, Århus.
Mcluhan, Marshall (1964): Understanding Media: The Extensions of Man,
New York, USA.
Morgan, David L. (1997): Focus Groups as Qualitative Research, 2. Ed., Sage
Publications, London, UK.
Ong, Walter J. (1977): I See What You Say – Sense Analogues for Interlect,
artikel i Interfaces of the World – Studies in the evolution of consciousness
and culture, Cornell University Press, USA.
Owen, Gareth (2004): European Digital Radio – On a Rool, or Another False
Dawn?, Eureca Research, Frankrig.
Poulsen, Ib (1995): Radioen som public service medium, Statsministeriets
Medieudvalg, Kbh.
Poulsen, Kathrine & Cramer, Betina (2005): DAB – the Challenge of
Broadcasting Digitally, Master Thesis, International Marketing &
Management, Copenhagen Business School.
Scannell, Paddy (2004): Radio, Television and Modern Life – A
Phenomenological Approach, Blackwell, UK.
86

Skouby, Knud Erik (red.) (1998): DAB, Fremtidens Radio? Udredning om
DAB udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Kulturministeriet. (vedlagt på
cd-rom).
Skouby, Knud Erik (2000): udtalelse i Fremtidens tv og radio – resume og
redigeret udskrift af høring i folketinget den 1. februar 2000, Teknologirådet.
SOU (2002): Digital Radio. Kartläggning och analys, Statens offentliga
utredninger - delbetänkande av digitalradioutredningen af Henrik Selin, SOU
2002 nr. 38, Edita Norstedts Tryckeri AB, Sverige.
Statsministeriet (1995): Betænkning om de elektroniske medier,
Statsministeriets Medieudvalg, Statens information.
Søndergaard, Henrik (1995): Public service i dansk fjernsyn – Begreber, status
og scenarier, Statsministeriets Medieudvalg, Kbh.
Vinderskov, Kirstine (2001): Hvad siger lytterne egentlig? Om programtest af
brugsradio, artikel i tidsskriftet Mediekultur nr. 33, Århus.
Williams, R. & Edge, D. (1996): The social shaping of technology, artikel i
Research Policy nr. 25 (s.865-899), University of Edinburgh, UK.
Wittgenstein, Ludvig (1953): Filosofiske undersøgelser, 2. udg 1994,
Munksgaard, Kbh.
Østbye, H., Helland, K., Knapskog K., & Hillesund T. (1997): Metodebok for
mediefag, Fagbokforlaget, Norge.
Åberg, Carin (1999): The Sounds of Radio: On Radio as an Auditive Means of
Communication, Ph.d., Department of Journalism, Media and Communication,
Stockholm University, Sverige.
Åberg, Carin (2001): Diskreta Ljud - Om DAB som radio, artikel i tidsskriftet
Mediekultur nr. 33, 2001, Århus.
Avisartikler
Politiken 2. dec. 2004, DAB har det svært. (cd-rom bilag 18)
Politiken 5. maj. 2005, Flere lytter til DAB. (cd-rom bilag 19)
Morgenavisen Jyllands-Posten 9. dec. 2004, Fremtidens radio er ikke for alle.
De Bergske Blade 4. dec. 2004, Radiofriheden er kommet for at blive.
Ritzau 30. nov. 2004, DAB’en i fare for at blive droppet. (cd-rom bilag 12)
Politiken 16. okt. 2004, DAB: Det man hører er man selv.
87

Websider
www.radio365.com Webbaseret radio for alle
www.ipotter.org Information og links om Podcasting
www.mpeg.org MPEG’s hjemmeside
www.bfe.dk Brancheorgan. for forbrugerelektronik
www.dr.dk/dab Viden om DAB fra DR
www.dr.dk/dab/debat DR’s DAB-debatforum
www.tns-gallup.dk TNS-Gallup analyseinstitut
www.worlddabforum.dk World DAB forum
http://server1.journal.no/www.drace.com/ DRACE UK
http://imv.au.dk/smu/.www.html Statsministeriets Medieudvalg
www.folketinget.dk Folketinget
http://www.adobe.com Adope om digitale medier
www.stat.yale.edu/Courses/
1997-98/101/catinf.htm Beregning af statistisk usikkerhed
88

14 Bilag
Fysisk vedlagte bilag er markeret med bogstaver
Bilag A Beskrivelse af DR’s DAB-kanaler
Bilag B Spørgeskemaresultater
Bilag C Beskrivelse af fokusgruppe- og interviewpersoner
Bilag D Dybdeinterviewguide
BIlag E Fokusgruppeinterviewguide
Vi har valgt at vedlægge en stor del af vores bilag på cd-rom for at skåne
miljøet for et par tusinde kopisider. Derudover har vi, som en service for
læseren, vedlagt flere af de rapporter, vi refererer til gennem specialet på denne
cd-rom. Selve specialet er også vedlagt som pdf på cd-rommen.
Cd-rommen indeholder bilag markeret med tal
Bilag 1 Paul Samsøe interview 2005
Bilag 2 Leif Lønsmann interview 2005
Bilag 3 Gallup radiotal 2005
Bilag 4 DABsalg i Norden 2004
Bilag 5 Noter til Mølgaard- og Wallinmøde
Bilag 6 Noter til Corneliussenmøde
Bilag 7 Noter til Goetzmøde
Bilag 8 Noter til Reibkemøde
Bilag 9 Corneliussen mails
Bilag 10 Marcuslund mail
Bilag 11 Wallin mails
Bilag 12 Ritzaus Bureau 301104
Bilag 13 Bilag om DAB til L79, 2000
Bilag 14 Gerner Nielsen i Folketingssalen 2000
Bilag 15 Public service-kontrakten mellem Kulturministeriet og DR 2003-06
Bilag 16 Blaupunkt om cd-kvalitet
Bilag 17 Panasonic om cd-kvalitet
Bilag 18 Politiken 021204
Bilag 19 Politiken 050505
Bilag 20 Transskription Heino
Bilag 21 Transskription Karen
Bilag 22 Transskription Lars
Bilag 23 Transskription Jens
89

Bilag 24 Transskription Kim
Bilag 25 Transskription Søren
Bilag 26 Transskription Steen
Bilag 27 Transskription af fokusgruppe
Supplerende rapporter vedlagt på cd-rom
Adobe Audio premier om digitale medier
Adobe Video premier om digitale medier
Digital One, DAB Digital Radio – a recipe for success 2005
Teknologirådets høring om fremtidens tv og radio 2000
Gallup årlig radiolyttetid 2004
BBC 2004, DCMS Review of Digital Radio.
Harrit 1999, Rapport om DABforsøg i Danmark.
KPMG 2003, Konsulentundersøgelse af replanlæging af FM.
Skouby 1998, DAB - Fremtidens radio?
Udvidet version af vores DABspørgeskemarapport 2005
DAB – et førerløst tog. En undersøgelse af digital radio i Danmark. Hansen &
Linnet 2005
90

Bilag A - Liste over DR’s DAB-kanaler
Musikkanaler
DR Soft beskrives på DRs webside som kanalen med den bløde musik. Her
spilles de nyeste pophits og kendte klassikere døgnet rundt. Kanalen sender
loopet musik fra en playliste og er uden værter. Sky radios direktør Kasper
Krüger mener, at Soft har kopieret Skyradios musikprofil (Politiken
16.10.2004).
DR Rock sender dansk og udenlandsk guitarbaseret rock fra 70erne og op til
nu. Kanalen sender loopet musik fra playlister.
DR Boogieradio er musik for unge. Kanalen er værtsbåren med livechat,
musikønsker og konkurrencer en time dagligt. Der sender også satire og
interviews med musikere.
DR Jazz sender jazz fra alle genrer og tidsperioder i jazzens historie. Jazz
sendes døgnet rundt.
DR klassisk er klassisk musik fra alle klassiske genrer. Kanalen er anderledes
end de andre, fordi den er bemandet med otte værter og sender direkte meget af
tiden. Den bygger ikke på arkivmateriale, men producerer sine egne
programmer, som sendes fra kl. 8-24 og om natten samsender kanalen med P2.
Nyhedskanaler
DR Nyheder sammensætter nyheder og vejroplysninger fra andre radionyhedsmedier.
Disse nyheder bliver loopet op til otte gange i timen, og bliver
opdateret en gang i timen.
DR Erhverv handler om pension, skat og aktiemarkedet og økonomi. Der
sendes nyheder, rapporter og analyser om erhvervslivet. Programmet varer
cirka 15 minutter og kører derefter i sløjfe. Kanalen opdateres fem gange
dagligt, og sender hele døgnet.
DR Sport sender sportsnyheder i sløjfe cirka 20 gange i timen. Kanalen sender
direkte onsdag aften og i weekenden og sender døgnet rundt.
DR-Politik sender direkte fra folketingssalen når der er debatter i salen.
1

Arkivkanaler
DR Kultur er kulturnyheder, anmeldelser af litteratur, teater, film, opera osv.
DR Kultur er genudsendelser af kulturprogrammer fra især P2 og P1. Kanalen
sender døgnet rundt.
DR Litteratur er oplæsning af litteratur og journalistiske programmer om
forfattere o.lign. Programmet gentages 3 gange i døgnet. I weekenden sendes
oplæsning af hele romaner i deres fulde længde. DR Litteratur genudsender
programmer fra især P2 og P1 døgnet rundt.
DR Kanon Kamelen er henvendt til de tre til seks-årige. Kanalen sender i et
to timers modul, der gentages hele døgnet igennem.
DR Barracuda er målrettet de syv til tolv-årige børn. Programmerne er en
blanding af børneprogrammer og musik og bygger primært på genudsendelser
fra P3. Gyldne Genhør sender portrætter, satire og radioteater blandet med
revy og musik. Genhør henvender sig til de ældre lyttere og bygger på
arkivmateriale fra 50'erne, 60'erne og 70'erne. Kanalen sender døgnet rundt.
P4 Danmark er et sammensurium af genudsendelser fra udvalgte P4
regionaludsendelser. Da det endnu ikke er muligt at udsende DAB som
lokalradio i Danmark er denne løsning valgt.
DR Event skifter indhold og navn og sender om større begivenheder, f.eks.
valgkampen i USA, det royale bryllup o.lign. I sommeren 2005 bliver der
spillet forskellige musikgenrer på kanalen.
(www.dr.dk/dab.)
2

dubidu - gratis online spørgeskema på 2 minutter
Bilag B - Spørgeskemaresultater
>Forside >Nyt spørgeskema >Mine spørgeskemaer >Konto >Priser >Cases >Om dubidu
>English
DAB
>Ret
>Vis
>Indstillinger
>Link
>Mail til recipienter
>Spørg
>Besvarelsesstatistik
>Besvarelser
>Statistik
>Eksporter data
>PREMIUM rapport
>Slet spørgeskema
>Slet svar
RESPONS PÅ SPØRGESKEMA
Der er i alt 109 besvarelser. Heraf er 106 afsluttet.
Vælg filter >Nyt filter
SPØRGESKEMA OM DAB-RADIO
Undersøgelsen skal belyse brugernes oplevelser med DAB-radio. Resultaterne
skal bruges til et speciale om digital
broadcasting. Specialet skrives af to kommunikations-studerende fra RUC.
Hvad er din e-mail adresse? Respons: 103 >Se svar
Køn
>Se stat
Din alder
90- år
>Se stat
1 0.9%
Uddannelsesmæssig baggrund, hvad passer bedst?
Lang videregående uddannelse
>Se stat
43 39.4%
Hvor bor du?
Landsby eller på landet
>Se stat
26 23.9%
Hvor længe har du haft en DAB-radio?
Respons %
Kvinde 14 13.0%
Mand 94 87.0%
Respons %
0-9 år 0.0%
10-19 år 4 3.7%
20-29 år 17 15.7%
30-39 år 29 26.9%
40-49 år 19 17.6%
50-59 år 24 22.2%
60-69 år 8 7.4%
70-79 år 5 4.6%
80-89 år 1 0.9%
Respons %
Grundskole 15 13.8%
Mellemlang videregående uddannelse 51 46.8%
Respons %
Københavnsområdet 46 42.2%
Århus eller Odense 16 14.7%
Mellemstor by 21 19.3%
file://C:\Documents and Settings\fkrog\Desktop\dubidu\dubidu - gratis online spørges...
Page 1 of 4
21-07-2005

dubidu - gratis online spørgeskema på 2 minutter
Respons %
Under 2 måneder 46 42.2%
Mellem 2 måneder og et halvt år 30 27.5%
Et halvt til et helt år 11 10.1%
Over et år 22 20.2%
>Se stat
Hvor befinder du dig typisk når du lytter til DAB-radio?
Respons %
I køkkenet 24 22.6%
I stuen 42 39.6%
I soveværelset 10 9.4%
I bilen 9 8.5%
På arbejde 8 7.5%
Ingen af de nævnte steder
>Se stat
13 12.3%
Hvor lang tid lytter du til DAB-radio dagligt?
Respons %
Mindre end 20 minutter 10 9.2%
Mellem 20 minutter og 1 time 33 30.3%
Mellem 1 og 3 timer 41 37.6%
Mere end 3 timer
>Se stat
25 22.9%
Hvor mange gange dagligt skifter du typisk kanal?
Respons %
Sjældent 22 20.2%
En gang 17 15.6%
To til tre gange 40 36.7%
Mere end tre gange 30 27.5%
>Se stat
Hvad synes du om lydkvaliteten på din DAB-radio?
Respons %
Betyder intet for mig 2 1.9%
Utilfreds 11 10.2%
OK 49 45.4%
Meget tilfreds
>Se stat
46 42.6%
Har du prøvet at have modtage-vanskeligheder?
Respons %
Ja 56 51.4%
Nej
>Se stat
53 48.6%
INDHOLD & UDBUD
file://C:\Documents and Settings\fkrog\Desktop\dubidu\dubidu - gratis online spørges...
Page 2 of 4
21-07-2005

dubidu - gratis online spørgeskema på 2 minutter
Spørgsmål om indhold og udbud
Hvad mener du om kanalerne - hvor godt passer indholdet dig?
Kender ikke Dårligt OK Godt Favorit
DR Soft 15.7%(17) 13.0%(14) 26.9%(29) 27.8%(30) 16.7%(18)
DR Rock 18.7%(20) 7.5%(8) 32.7%(35) 28.0%(30) 13.1%(14)
DR Boogieradio 35.5%(38) 15.9%(17) 23.4%(25) 19.6%(21) 5.6%(6)
DR Jazz 19.6%(21) 14.0%(15) 29.9%(32) 21.5%(23) 15.0%(16)
DR Klassisk 23.6%(25) 14.2%(15) 26.4%(28) 24.5%(26) 11.3%(12)
DR Nyheder 10.3%(11) 12.1%(13) 30.8%(33) 35.5%(38) 11.2%(12)
DR Erherv 40.0%(42) 23.8%(25) 22.9%(24) 10.5%(11) 2.9%(3)
DR Sport 44.3%(47) 21.7%(23) 21.7%(23) 9.4%(10) 2.8%(3)
DR Politik 42.5%(45) 14.2%(15) 27.4%(29) 12.3%(13) 3.8%(4)
DR Plus 51.0%(53) 8.7%(9) 25.0%(26) 9.6%(10) 5.8%(6)
DR Litteratur 41.1%(44) 11.2%(12) 28.0%(30) 9.3%(10) 10.3%(11)
DR Kanon Kamelen 52.4%(55) 18.1%(19) 17.1%(18) 10.5%(11) 1.9%(2)
DR Event 65.0%(67) 11.7%(12) 10.7%(11) 11.7%(12) 1.0%(1)
DR Gyldne Genhør 32.7%(34) 21.2%(22) 18.3%(19) 13.5%(14) 14.4%(15)
DR P1 17.0%(18) 9.4%(10) 23.6%(25) 33.0%(35) 17.0%(18)
DR P3 17.6%(18) 15.7%(16) 26.5%(27) 22.5%(23) 17.6%(18)
DR P4 Danmark 22.1%(23) 19.2%(20) 32.7%(34) 20.2%(21) 5.8%(6)
Hvad var din motivation for at få en DAB-radio? - gerne flere
krydser
Hvad generer dig ved din DAB-radio? - gerne flere krydser
1000 TAK FOR DIN DELTAGELSE
Respons %
Radioens design 10 9.3%
Udbuddet af kanaler 84 77.8%
Lydkvaliteten 59 54.6%
Andet 29 26.9%
Respons %
Radioens design 2 1.9%
Udbuddet af kanaler 26 24.3%
Lydkvaliteten 16 15.0%
Andet 25 23.4%
Jeg er tilfreds med min DAB-radio 61 57.0%
Er der noget du savner ved din DAB-radio? Respons: 73 >Se svar
Hvis du har andre kommentarer, er du
velkommen til at skrive her:
Respons: 45 >Se svar
Nu mangler du bare at trykke på teksten "FÆRDIG" så modtager vi dine svar.
Hilsen
Louise Hansen &
Andreas Linnet
Speciale-studerende fra RUC
mail: komm-radio@ruc.dk
file://C:\Documents and Settings\fkrog\Desktop\dubidu\dubidu - gratis online spørges...
Page 3 of 4
21-07-2005

Bilag C - Dybdeinterviewpersoner & Fokusgruppedeltagere
Dybdeinterviewpersoner:
Steen Jørgensen
30 år. Journalist og redaktør på magasin om mobiltelefoner. Kommer fra Horsens.
Favoritkanaler er Litteraturkanalen, Sport og Rock. Har haft sin DAB-radio i seks
uger.
Jens Friis Johnsen
57 år. Er montør og uddannet lagerekspedient arbejder på en røntgenfabrik, kommer
fra Køge. Favoritkanal Gyldne Genhør. Har haft sin DAB-radio i et halvt år.
Heino Juhl
30 år. Uddannet grafiker og merkonom kommer fra Haderslev. Favoritkanal Soft.
Har haft sin DAB-radio i et halvt år.
Søren Pedersen
48 år. Er teatertekniker har ingen uddannelse ud over folkeskole og HF. Kommer fra
København. Favoritkanal er P3. Har haft en DAB-bilradio i 1,5 år, og har en DABradio
i sommerhuset.
Karen Meyer
41 år. Uddannet musikterapeut, arbejder som folkeskolelærer, kommer fra Sjælland,
favoritkanaler er P1 og P2, har haft sin DAB-radio i 1,5 år.
Lars Østergård
32 år. Arbejder i Statsministeriet som specialkonsulent og rådgiver på EU-stof.
Kommer fra Birkerød. Favoritkanal Nyhedskanalen og Soft. Har haft sin DAB-radio
i et halvt år.
Kim Preuthun
37 år. Er blind, favoritkanal Litteraturkanalen og DR nyheder. Har haft sin DABradio
i 1,5 år.
1

Fokusgruppedeltagere:
Alle fokusgruppedeltagere placerede sig et sted mellem 7-9 på en skala fra 1-10
(med 10 som det højeste), hvor de blev bedt om at markere hvor stærk deres
interesse for ny teknologi er. Alle bor i Københavns-området.
Signe Aamann Gammelgaard
28 år. Arbejder som pædagog, bor på Vesterbro. Favoritkanal DR-Soft. Signe har
haft sin DAB radio i et halvt år.
Peter Monrad
29 år. cand.comm. arbejder med layout, bor på Vesterbro, Favoritkanal P3. Peter har
haft sin DAB-radio i et år.
Karen K.
65 år. Pensioneret lektor i kemi. Favoritkanal DR-Plus. Karen har haft DAB i to år.
Tore Moen
52 år. Svagtseende pensioneret økonom. Favoritkanal DR-Rock. Tore har haft DAB i
et år.
Werner
58 år. Arbejder for Videnskabsministeriet. Favoritkanal DR-Nyheder. Werner har
lyttet DAB i et år.
2

Bilag D - Interviewguide dybdeinterview
1) Introduktion af interviewer og projektet
Diskussionen vil vi bruge i vores speciale på kommunikation på Roskilde
Universitet. Jeg optager og det er kun for, at jeg kan huske, hvad du siger. Det
er dine meninger og erfaringer med DAB-radio, som jeg gerne vil høre, så der
er ingen svar, der er rigtige eller forkerte.
2) Introduktion:
Vil du sige hvad du hedder og hvor gammel du er?
Hvor kommer du fra i landet?
Hvilken stilling har du?
Hvor længe du har haft en dabradio?
3) Interesse i teknologi
På en skala fra 1-10 hvor interesseret er du i ny teknologi?
Har du en favoritkanal? Hvilken?
Hvor lang tid lytter du dagligt til dabradio?
4) Forventninger
Hvad var grunden til, at du anskaffede en dabradio? (Motivation)
Hvad var dine forventninger til dabradioen?
5) Medieforbrug
Holder du avis? Hvilken?
Ser du tv? Hvilke programmer?
Læser du bøger? Hvilken type?
Jeg kunne godt tænke mig at gennemgå din dag i går, mht. dit forbrug af avis
tv blade osv. Hvis du tænker tilbage.
Hvad var det første medie du brugte? Hvornår tændte du for din radio?
Hvilken kanal var det? Hvornår skiftede du så kanal og til hvad?
6) Lyttevaner
Er dit radioforbrug steget efter du har købt en dabradio?
Når du skifter kanal på din radio, hvilke kanaler skifter du så typisk imellem?
Hvad er grunden til, at du skifter kanal på din radio? Er det fordi du får lyst til
at høre noget andet, eller fordi I ikke er tilfredse med det I lytter til?
(Bruger du kun din radio til at høre musik på?)
7) Mobil radio
Har du din radio stående et bestemt sted, eller flytter du rundt på din radio?
8) Indhold og udbud hvad savner du, hvad er du glad for?
- Hvordan oplever du lydkvaliteten på dab? Er den bedre end på FM?
- Synes du, at der mangler en kanal der passer lige til jer?
- Hvilke kanaler lytter du mest til og hvorfor lige dem?
- Hvad synes du om den måde, DR har inddelt kanalerne på?
- Værter – hvad synes du om brugen af værter på DAB? Vil du gerne have
flere/færre værter? Hvorfor?
1

- Arkivmateriale – hvad synes du om, at DR genbruger gamle udsendelser?
- Hvad synes du om, at DR looper nyhederne?
- Jukeboksradio?
9) FM og DAB
Hvordan synes du, at dabradio er anderledes end fmradio?
Forskellen på FM kanalerne og dab-kanalerne er, at Fm-kanalerne er inddelt
efter alder og følger din hverdag med morgenradio om morgenen og natradio
om natten. Dab-kanalerne er inddelt efter musikgenrer eller temaer, og du skal
vælge hvad du vil høre hvornår.
Hvilken form for radio foretrækker du?
Overraskelser
Jeg har talt med én, som sagde at DAB-radio er mere ensomt at lytte til end
FM, bl.a. fordi der ikke er værter, har du den oplevelse?
(Ide: Fungerer det, at folk har flere muligheder for at vælge, er det en lettelse
selv at kunne sammensætte sit program eller er det besværligt og i mod
essensen af radio som baggrundstapet)
10) Ønsker
Hvis du kunne lave om på 3 ting ved din dab-radio, hvad skulle det så være?
Hvordan kan din yndlings-dabkanal blive bedre?
2

Bilag E - Fokusgruppe interviewguide
1) Introduktion af interviewer og projektet
Tak fordi I er kommet.
Jeg hedder…
Diskussionen vil vi bruge i vores speciale på faget Kommunikation på
Roskilde Universitet.
Emnet i vores speciale er en evaluering af dabradio set fra lytternes perspektiv.
Der er et kamera tændt, og det er kun for, at vi senere kan huske, hvad vi har
talt om.
Alle meninger er velkomne. Der er ingen svar der er rigtige eller forkerte.
I har det til fælles, at I ejer en dab-radio. Det er jeres erfaringer, med jeres dabradio,
som vi skal diskutere her i aften.
Det vil foregå sådan, at jeg har nogle spørgsmål, som jeg gerne vil have, at vi
taler om, men det er jer, der skal snakke, så I må meget gerne kommentere på
hinandens svar, og fortælle hvorfor I er enige eller uenige.
2) Introduktionsrunde:
Først. Vil I sige hvad I hedder, hvor gamle I er, hvor I kommer fra i landet,
hvilken stilling I har, hvor længe I har haft en dabradio.
3) Hver person udfylder et skema (som skal vise, hvilke holdninger folk har
inden dialogen begynder, for at kunne vurdere om de bliver påvirket
undervejs.)
På en skala fra 1-10 hvor interesseret er du i ny teknologi?
Har du en favoritkanal? Hvilken?
Hvor lang tid lytter du dagligt til dabradio?
4) Forventninger
Hvad var grunden til, at I anskaffede en dabradio? (Motivation)
Hvad var jeres forventninger til dabradioen?
5) Lydkvalitet
Hvordan oplever I lydkvaliteten på dab? Er den bedre end på FM?
Hvordan synes I, at lydkvaliteten er på musikprogrammerne?
Har I tilsluttet nogle store højtalere til jeres dab-radio?
6) Radiodagbog (Skriv op på tavle eller gennemgå dem enkeltvis hurtigt)
Nu kunne jeg godt tænke mig, at vi ser på den radiodagbog I har lavet.
Hvornår tændte du for radioen første gang? Er det fast rutine?
Skiftede du så kanal eller slukkede du derefter? Osv.
7) Lyttevaner
Hvilke programmer lytter I mest til?
Lytter I mere til radio efter I har købt en dabradio?
Når I skifter kanal på jeres radio, hvilke kanaler skifter I så typisk imellem?
Hvad er grunden til at I skifter kanal på jeres radio?
Er det fordi I får lyst til at høre noget andet, eller fordi I ikke er tilfredse med
det I lytter til?
1

Er der nogen af jer, som udelukkende bruger radioen til at høre musik på?
Hvordan synes I, at dabradio er anderledes end FMradio?
9) Indhold og udbud hvad savner I, hvad er I glade for?
Er der nogen, der savner en speciel type kanal, som ikke er på DAB i dag?
Hvilke kanaler lytter du mest til og hvorfor lige dem?
Hvad synes I om den måde DR har inddelt kanalerne på efter genrer og ikke
blandet indholdet ligesom på de gamle FM-kanaler?
Arkivmateriale – hvad synes I om, at de fleste udsendelser på dab er
genudsendelser fra DRs arkivsamling?
Hvad synes I om, at DR looper nyhederne?
Jukeboksradio – hvad synes I om musikkanaler uden værter?
Værter - vil I gerne have flere/færre værter?
10) Fællesskab
Når man tænder for en af FM-kanalerne f.eks. P1 eller P3, så ved man, at der
er en masse andre lyttere rundt omkring i Danmark, som lytter til det samme
som en selv. Dab-kanalerne har ikke så mange lyttere, savner I det fællesskab,
man kan have med folk der lytter til det samme som én selv?
11) Scenarium
Hvad ville I synes om, at DR blandede indholdet på kanalerne ligesom i gamle
dage (på FM), så der på den samme kanal både var musik, underholdning,
nyheder, debat osv. tilpasset lytternes daglige mønster med morgenradio til at
vågne op til og debat til opvasken efter aftensmaden.
Eller foretrækker I den måde, hvor man har adskilte genrer, som på dabkanalerne?
12) Ønsker
Hvis I kunne lave om på 3 ting ved jeres dab-radio hvad skulle det så være?
Hvordan kan jeres yndlings-dabkanal blive bedre?
Hvad er det bedste ved dab-radioen?
Hvad er det værste?
Nedlæg
Er der nogen, der har noget at tilføje, som vi ikke har fået snakket om?
Så vil jeg gerne sige tusind tak fordi I ville være med, det er vi enormt glade
for, håber I også synes, det var sjovt.
2