4 Hvorfor har vi DAB i Danmark? - Roskilde University Digital ...

3.2 Den instrumentelle og essentialistiske tilgang til teknologi
Vores opfattelse af teknologi bygger i høj grad på den teori om teknologi, som
den amerikanske filosof Andrew Feenberg præsenterer i sit værk ”Critical
Theory of Technology” fra 1991. Det tiltalende ved Feenbergs kritiske teori er,
at han ikke anser teknologi som en skæbne, man må kæmpe for eller mod, men
derimod som en politisk og social udfordring. Feenberg redegør for, at
moderne politisk tænkning har været præget af en tendens til, at man
betragtede teknologi ud fra en instrumentel vinkel. Politisk set blev teknologi
opfattet som et middel til fremskridt, der ikke skulle diskuteres i samfundet.
Den gennemgribende tro på fremskridtet i 1800-tallet og den instrumentelle
opfattelse af teknologi udviklede den teknologisk deterministiske opfattelse af
teknologi. Teknologien blev betragtet som et neutralt middel i menneskets
stræben efter et bedre liv. Den teknologiske udvikling blev således opfattet
som grundlaget for menneskenes vej mod frihed og lykke (Jæger 2000:4-6).
Men det var ikke alle tænkere, der anså teknologi for at være neutral. Blandt
andre Heidegger, Tönnies og Max Weber tillagde teknologien en essens, hvor
teknologiens indbyggede effektivitet og rationalitet udgjorde en trussel mod
andre værdier. Essentialisterne frygtede, at teknokratiet ville sejre over de
humanistiske og politiske værdier i samfundet. ”Substantive theory… argues
that technology constitutes a new type of cultural system that restructures the
entire social world as an object of control. This system is characterized by an
expansive dynamic which ultimately overtakes every pretechnological enclave
and shapes the whole of social life. The instrumentalization of society is thus a
destiny from which there is no escape other than retreat.” (Feenberg 1991:7).
Den essentialistiske opfattelse af teknologi som styrende for det sociale liv kan
siges at være pessimistisk derved, at teknologi betragtes som en trussel mod
den sociale frihed i samfundet – en fare, det gælder om at undvige. Fælles for
de to retninger: instrumentalismen og det essentialistiske syn er, at den
teknologiske udvikling får en automatisk og lineær karakter, hvor det er
teknologien, der styrer samfundets udvikling.
Men udvikling af teknologi følger ikke en indre teknisk logik. De engelske
forskere i socialvidenskab Robin Williams og David Edge har skrevet om,
hvordan mennesker former teknologi. De siger, at ”Every stage in the
generation and implementation of new technologies involves a set of choices
between different technical options. Alongside narrowly ´technical´
considerations, a range of ´social´ factors affect which options are selected –
thus influencing the content of technologies, and their social implications.”
(Williams & Edge 1996:866). Teknologiske opfindelser er sociale produkter,
som formes af de forhold, de er skabt og bruges under. En teknologisk løsning
er desuden altid valgt blandt forskellige muligheder, og hvilken teknisk løsning
15