4 Hvorfor har vi DAB i Danmark? - Roskilde University Digital ...

More documents

Recommendations

Info

10 Perspektivering Indførelsen af en ny radiostandard er et godt eksempel på, at landene i Europa er afhængige af hinanden og bliver nødt til at samarbejde, hvis der skal skabes enighed om standarder og fordeling af frekvenser. Uden fælles fodslag kommer Danmark hurtigt i klemme, fordi vi gerne vil være i front med digitalisering, men ikke kan styre hvilken teknologi, der i sidste ende slår igennem internationalt – og dermed også i Danmark. Det problematiske ved at tage nationale politiske beslutninger om at implementere ny teknologi er, at den politiske proces ofte går langsommere end den teknologiske udvikling. Da DAB-teknologien har været lang tid undervejs, bygger den således på en allerede forældet teknologi. Man kan argumentere for at andre tekniske løsninger f.eks. DMB eller en replanlægning af FM-båndet ville være bedre radioløsninger for Danmark, og at vi med DAB risikerer at spilde penge på en teknologi, der er forældet og måske aldrig rigtig slår igennem. Om politikerne har indført DAB, fordi de er redet med på en digitaliseringsbølge eller reelt har ønsket flere kanaler er uklart, men DAB er ikke nyskabende. Hvis det skal kunne forsvares, at alle danskere skal købe nye radioapparater, mener vi, at der skal satses på en mere visionær teknologi, som muliggør en merværdi gennem on-demand tjenester f.eks. den nyere DMB-teknologi. Vi mener derudover at, hvis DAB-kanalerne skal stå stærkt i fremtiden, og være reelle alternativer til de gamle FM-kanaler, er DR nødt til at revurdere den redaktionelle planlægning og formateringen af kanalerne. Vores forslag er, at befolkningen i langt højere grad skal inddrages i beslutningsprocessen om, hvordan man kan gøre DAB til et interessant radiomedie. En løsning på dette kunne være at broadcastselskaberne gjorde mere ud af at indrette instanser hvor lytterne kan komme til orde. Lytterne er kommet med forskellige ideer. Nogle har nævnt, at de godt kunne tænke sig at den engelske BBC eller den amerikanske PBS kom på DAB. Andre drømmer om en svensk/dansk Øresundskanal med nyheder og programmer om kulturlivet, og hvad der rører sig i området omkring Malmø og København. Det unikke ved radiomediet er, at lytteren kan arbejde samtidig med radiolytningen og at det ikke er nødvendigt at kunne læse for at følge med i en radioudsendelse. Disse egenskaber er stadig væsentlige i Danmark i år 2005. Man kunne således forestille sig en kanal på arabisk, hvor landets muslimske mindretal kunne få internationale nyheder og information om det danske samfund og kulturliv. En ny arabisk kanal kunne hjælpe indvandrere og flygtninge som behersker dansk dårligt med at holde sig orienteret om, hvad 77
der foregår i samfundet. Derved kan nye DAB-radiokanaler være med til at fremme integration i Danmark. Radiomediet har således et fantastisk potentiale og en tydelig berettigelse i år 2005. 78
Page 1 and 2:
DIGITAL AUDIO BROADCASTING
Page 3 and 4:
Det er ligesom sådan et førerløs
Page 5 and 6:
8.1 Et nutidigt public service-begr
Page 7 and 8:
Det politisk-strategiske mål er, a
Page 9 and 10:
politiske debat om samfundets udvik
Page 11 and 12:
metodisk kreative tilgang fordrer o
Page 13 and 14:
Åberg 1999:214). Radio er således
Page 15 and 16:
Danmark, fordi de står over for en
Page 17 and 18:
samlede udbud af kanaler skal nå u
Page 19 and 20:
fascineret af de nye muligheder, so
Page 21 and 22:
der vælges, har stor betydning for
Page 23 and 24:
Beck forklarer, at industrisamfunde
Page 25 and 26:
indførelsen af ny teknologi i et s
Page 27 and 28:
teknologisk deterministisk tankegan
Page 29 and 30:
Rapporten beskriver de tekniske og
Page 31 and 32: danskerne lytte til radio via kabel
Page 33 and 34: Her forklarer den engelske lektor i
Page 35 and 36: 5 Teknologien bag DAB I medieforlig
Page 37 and 38: Disse radiotransmissionsformer er a
Page 39 and 40: ud på samme frekvens, ligesom på
Page 41 and 42: alt sammen en betydning for lyttere
Page 43 and 44: DR har valgt at fordele bitraten p
Page 45 and 46: Det var akademiingeniør Michael Ha
Page 47 and 48: 7.3 Spørgeskemaundersøgelsen Idee
Page 49 and 50: 2005 endte vi med at få 109 besvar
Page 51 and 52: zappe-medie, og at lytterne ikke s
Page 53 and 54: Fritekstfelterne i spørgeskemaet i
Page 55 and 56: Ved vores syv semi-strukturerede dy
Page 57 and 58: viser, at folk er gode til at forho
Page 59 and 60: gengæld mener vi, at det faktum, a
Page 61 and 62: Det, der er problemet, når man har
Page 63 and 64: visse brugssituationer nødvendigg
Page 65 and 66: dimension af radiolytningen, hvor r
Page 67 and 68: Jeg vil gerne vide, hvad der kommer
Page 69 and 70: Deres korte nyhedsudsendelse den er
Page 71 and 72: De entusiastiske radiolyttere går
Page 73 and 74: til enten at skifte kanal hyppigere
Page 75 and 76: 8 DAB og public service-kontrakten
Page 77 and 78: mangfoldighed. Set ud fra publikums
Page 79 and 80: som et public service-medium. De ge
Page 81: Den empiriske undersøgelse viser,
Page 85 and 86: Towards the end of the thesis we an
Page 87 and 88: Tilfreds med lydkvalitet Ud over P1
Page 89 and 90: eller ressourcer til at finde gode
Page 91 and 92: Jensen, Jens F. (2000): udtalelse i
Page 93 and 94: Websider www.radio365.com Webbasere
Page 95 and 96: Bilag 24 Transskription Kim Bilag 2
Page 97 and 98: Arkivkanaler DR Kultur er kulturnyh
Page 99 and 100: dubidu - gratis online spørgeskema
Page 101 and 102: Bilag C - Dybdeinterviewpersoner &
Page 103 and 104: Bilag D - Interviewguide dybdeinter
Page 105 and 106: Bilag E - Fokusgruppe interviewguid
show all

4 Hvorfor har vi DAB i Danmark? - Roskilde University Digital ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?