Svar på embedslægens brev dateret 17-10-2006 - Bowen-test ...

Åbent svar på embedslægens brev til læge Marie Kroun dateret 17-10-2006
Sundhedsmyndighedernes ønske om undersøgelse af min ”praksis” (forskningsprojekt) bygger
tilsyneladende alene på en meget alvorlig fejlagtig antagelse fra embedslægens side, idet embedslægens
i sit brev påstår, at jeg skulle anbefale Doxycyclin 2 g dagligt! Misforståelsen kunne sagtens være
undgået, fordi mit rationale for dosering af doxycyclin efter patient-størrelse jo har ligget på min hjemmeside lige
siden 2001 og i hvert fald har været embedslægen / Sundhedsstyrelsen bekendt lige siden den sag i 2003-2004
– som der henvises til kommunikation om i brevet!
I den i brevet nævnte sag klagede min ægtemand over manglende udredning for sine - i både USA og af mig for
2. gang påviste – flåtbårne infektioner på OUH, da overlægen i 2003 nægter at SE HAM TIL KONSULTATION!
Vi var dengang så naive at TRO, at det er en menneskeret i et højt udviklet land med et berømmet
velfungerende sygehusvæsen, som Danmark, at kunne blive undersøgt hos en specialist på sygehuset.
Min mand fik desværre ikke medhold i klagen over overlægens manglende omhu ved at nægte at se ham.
Ergo måtte vi jo desværre konkludere, at det åbenbart IKKE er en menneskeret at kunne blive undersøgt på
sygehuset, når man bliver syg i Danmark; at en højt specialiseret afd. på universitetssygehuset kan tillade sig at
afvise at se en patient, ved blot i et brev til pt. at erklære sig uenig med udenlandske kollegers opfattelse af nogle
infektioner, uden overhovedet at SE PÅ DE UNDERSØGELSES RESULTATER, som man derved vælger at
afvise totalt! – hvordan nogen kan mene at en læge kan tillade sig at afvise en diagnose uden at udføre
nogen som helst undersøgelser på patienten, det er mig (som læge) og patienterne uforståeligt, men det
er altså åbenbart tilladt her i Danmark, efter Patientklagenævnets mening!
Min mand fik ikke engang ret i klagen over manglende rettidig (10 dage) imødekommelse af retten til aktindsigt.
Mundtlig anmodning om journalindsigt blev fremsat af min mand og jeg ved afslutningen af en konsultation i 2002
med samme overlæge på OUH (året før ovennævnte afvisning, da infektionerne blev påvist 1. gang, hvor han
også afviste at undersøge for flere af de infektioner vi bad om!) og hvor overlægen kom med flere urigtige
påstande, som direkte blev sagt til ham ville blive klaget over, så det skulle han endelig huske at nedfælde i
journalen! – overlægen må have indset sin lapsus og undlod at beskrive denne diskussion i journalen!
Han undlod også at notere anmodningen om aktindsigt, som vi derfor rykkede for skriftligt omkring 3
uger senere, hvorefter der STADIG skulle gå adskillige uger før end jr. kopier ankom med posten. Fristen
var længe overskredet også efter den skriftlige rykker for / gen-anmodning om aktindsigt!
Til trods for den skriftlige rykker og at der var et vidne ved konsultationen der udmærket kunne huske hvad
der foregik (mig), så erklærede Patientklagenævnet, at lægen ikke kunne anklages for manglende journalføring
af anmodningen om aktindsigt m.v. – fordi når det ikke stod i journalen, så var det blot patientens påstand!
Vi kan derfor kun konkludere deraf, at læger kan tillade sig at sige hvad som helst vås de vil i
konsultationen til patienterne, blot de undlader at beskrive det i journalen, for så eksisterer det kun i
patientens fantasi!
Vi kan også konkludere at det nytter ikke at tage en bisidder med ved ”potentielt kritiske lægesamtaler”, fordi
vidnets ord alligevel ikke vil blive hørt i en klagesag!
Patientklagenævnet er ren farce, der skal foregøgle pt. at de har mulighed for at kunne få ret i en
klagesag, men danske patienter har REELT INGEN retssikkerhed!
Ergo må vi i stedet opfordre alle patienter til at bånde deres lægesamtaler, for det er den eneste måde
hvorpå man som pt. kan sikre sig imod lægefejl og overgreb, for så kan man – hvis lægen gør noget forkert
– nemlig bagefter BEVISE nøjagtigt hvad der blev sagt i konsultationen.
Gode lægesamtaler som bliver ført korrekt til journals, hvor der derfor ikke bliver noget at klage over, kan
naturligvis lynhurtigt slettes igen.
Så det er kun læger, der ikke opfører sig ordentligt for patienterne, der kan frygte at samtaler båndes :)
Der spørges i brevet til SKRIFTLIGT INFORMATIONSMATERIALE på trods af at embedslægen /
Sundhedsstyrelsen jo allerede i 2004 fik tilsendt LINKS til mine hjemmesider / talrige undersider:
http://LymeRICK.net (tidl. LymeRICK.ulmarweb.dk – der omdirigeres automatisk) samt
http://kroun.ulmarweb.dk (på dansk)
Oversigt:
http://kroun.ulmarweb.dk/sitemapdk.htm

Tilbage til doxycyclin-dosering.
Embedslægen / Sundhedsstyrelsen valgte straks efter at klagen var indsendt, først og fremmest at indkalde MIG
til undersøgelse af min egen behandlings-praksis, fordi jeg havde behandlet min mand med en – efter gængs
opfattelse – stor dosis doxycyclin (~børnedosis på 5 mg/kg/dg som pga. hans høje vægt på 130 kg var
200 mg x 3)!
Embedslægen fik netop derfor dengang mit rationale i hænde, inkl. link til artiklen, der er uændret!
Hele artiklen og min konklusion når det gælder behandling med doxycyclin er uændret siden dengang,
NETOP fordi Sundhedsstyrelsen jo endte op med at konkludere at de ganske vist ikke kunne forstå mit rationale
for at dosere doxycyclin til voksne personer beregnet efter deres størrelse, ligesom man gør til børn og dyr, men
at JEG ikke havde gjort noget der var farligt / lægeligt uforsvarligt i behandlingen af min mand.
Embedslægen både kunne og BURDE derfor – ved simpelthen at bruge mit velkendte rationale for dosering af
doxycyclin efter vægt – meget hurtigt have regnet ud at hvis totaldosis per døgn af doxycyclin skal kunne nå
op på 2 g daglig, så skal patienten altså veje 400kg.
Embedslægen kunne have brugt simpel logik. Hvor mange mennesker mon der findes i den vægtklasse i
Danmark? – jeg har ikke kunnet finde data … men jeg mindes en TV udsendelse med meget tykke mennesker
(vist nok i 300 kg klassen?) der var konstant sengeliggende og totalt afhængige af andres hjælp, simpelthen fordi
de ikke kunne gå og nå – så ville en person på 400 kg mon kunne rende rundt i skov og pådrage sig en
flåtbåren infektion? – som det jo er embedslægen velkendt at JEG beskæftiger mig med at undersøge folk for i
mit lille FORSKNINGSPROJEKT!
Ville man kunne finde en åre at stikke i, i så fed en person, så jeg kunne komme til at foretage de blodanalyser,
der er forudsætning for at pt. evt. senere ville kunne få ordineret behandling med doxycyclin via mig for
påvist infektion. Jeg tror det næppe!
Jeg erklærer hermed på TRO OG LOVE, at min ÆGTEMAND – med sine dengang ca.
130 kg. – til dato er den tungeste person som jeg har behandlet med doxycyclin, og i
hans sag har Sundhedsstyrelsen selv frikendt mig for at have handlet lægeligt
uforsvarligt, så DET kan jeg vel ikke blive anklaget for NU!
Jeg var altså i 2004 inde til samtale med embedslægen på kontoret, hvor hun så flere af mine ”journaler”
dvs. patienters dagbøger igennem; hun fandt absolut INTET at kunne udsætte på min journalføring!
Jeg besvarede alle hendes spørgsmål, herunder de fleste spørgsmål der påny stilles mig i brevet!
Jeg er ganske vis på, at man vil stadig ikke kunne findes noget at udsætte mht. min journalføring!
Jeg er nemlig GRUNDIG; jeg skriver ofte meget mere end de fleste kolleger gør i deres journaler, og det VED jeg
jo, simpelthen fordi jeg jo qua kravet til projekt deltagelse får kopi af alle patientens andre lægejournaler og
undersøgelses-resultater, og fordi mine patienter kommer fra hele landet (og fra andre nordiske lande)!
Jeg falder af og til – ved min grundige gennemlæsning af patientens tidligere journaler og undersøgelses
resultater – over undersøgelser som kolleger BURDE have lavet, men som er GLEMT / UNDLADT!
Eksempelvis #50 bliver indlagt af en praktiserende neurolog mhp. lumbalpunktur for at få bestemt spinal borrelia
indeks. Af epikrisen fremgår, at lumbalpunkturen gennemføres og at alle undersøgelses-resultater udkommer
normale; den der KUN læser epikrisen vil derfor naturligvis TRO at Borrelia indeks er bestemt og fundet normal!
JEG leder naturligvis efter de faktiske måle-resultater i laboratorie-skemaet og kan IKKE finde Borrelia titer svar
hverken på serum eller spinalvæske! - derimod foreligger et normalt celle-tal m.v. og normalt IgG-indeks.
Jeg fortæller pt. om manglen på Borrelia indeks i journalen, pt. rykker derfor selv afd. og får først da at vide, at
den undersøgelse, som han fik lavet et invasivt indgreb for at få udført, simpelthen IKKE blev lavet?!
Pt. bliver naturligt nok meget vred og forlanger en god forklaring fra en ansvarshavende læge. I stedet for straks
at undskylde og beklage fejlen, så forklarer lægen at undersøgelse for Borrelia titer i spinalvæsken er ligegyldig,
for den kan ikke være positiv når hans serum borrelia titer er negativ; sådan forstår pt. i hvert fald det sagte!
Her demonstrerer overlægen, en speciallæge, i neurologi? – MANGLENDE VIDEN, for jf. en norsk publikation
var der 14 af 25 pt. (56%) som KUN havde påviselige antistoffer i deres spinalvæske, titer var negativ i serum!
=> læger må IKKE undlade at undersøge Borrelia titer i spinalvæske pga. negativ serum Borrelia titer, det
bør speciallægen have at vide, så han ikke begår samme fejl igen!

Mit projekt kan ikke gennemføres uden projekt deltagernes TILLID TIL MIG.
Det er min pligt som læge at behandle patienterne med RESPEKT og at være OMHYGGELIG og 100%
ÆRLIG!
Det er IKKE MIN FEJL hvis kolleger BEGÅR FEJL!
JEG kan ikke anklages for via MIN OMHU at FINDE og PÅPEGE KOLLEGERS FEJL!
Jeg opfordrer folk der oplever lægefejl til at konfrontere den pgl. læge / afd. med fejlen, for ellers kan kollegaen jo
ikke LÆRE noget af sin fejl og forsøge at undgå den en anden gang!
Jeg opfordrer ikke pt. til at rejse klagesag i Patientklagenævnet, men fortæller om min mands patientklagenævns
sag, som viste os at Patientklagenævnet er ren farce, at folk derinde gør alt for at finde på en nok så søgt
forklaring for IKKE at ville give pt. ret i noget som helst, end ikke i noget så banalt som forsinket imødekommelse
af aktindsigt! Uden reel mulighed for at kunne få ret, er en klagesag ikke det stress værd, en sådan sag koster!
Jeg går ud at man som dansk læge har visse rettigheder, f.eks. at der skal
foreligge en særligt begrundet mistanke om at man har udvist dårlig
embedsførelse / tidligere har begået alvorlige lægefejl eller der skal være rejst
en patientklagesag, før end det offentlige læge-kontrol-system kan tillade sig at
kræve journal indsigt hos lægen og dermed kræve at lægen bryder sin
tavshedspligt overfor sin patient!? – og at begrundelsen for undersøgelsen skal
forelægges lægen samtidig med at kontrol-instansen forlanger aktindsigten?!
En ting er når kontrol myndighederne kræver indsigt i lægens optegnelser vedr. en bestemt navngiven
pt., der f.eks. selv har klaget.
Her vil jeg ikke have nogen BETÆNKELIGHED ved at videregive oplysninger på vedkommende – efter
naturligvis i min respekt for patienten og forinden jeg giver aktindsigten til myndighederne, at have orienteret
patienten om at jeg bliver nødt til at videregive hvilke oplysninger og hvorfor jeg skal det! – dvs. jeg må som
læge have RET til at få at vide hvorfor myndighederne har ret til at KRÆVE OPLYSNINGERNE UDLEVERET fra
mig, så jeg kan forklare pt. det på en ordentlig måde, dvs. myndighederne må forklare MIG hvad oplysningerne
skal bruges til og det skal være en lovlig grund!
– når lovgrundlaget / begrundelsen er klart, giver jeg naturligvis meget gerne aktindsigt, lad der endelig
ikke herske nogen tvivl om det!
MEN når embedslægen / Sundhedsstyrelsen beder mig om at SENDE DEM ALT hvad
jeg har liggende på en større GRUPPE AF UNAVNGIVNE FRIVILLIGE DELTAGERE I MIT
FORSKNINGS-PROJEKT, som ifølge den myndighederne allerede fra sagen i 2004 vel
bekendte projekt-beskrivelse, der stadig ligger offentligt tilgængeligt på min hjemmeside, hvor
den kan genlæses, hvis embedslægen skulle have glemt fakta om forskningsprojektet! – er et
TEST PROJEKT, ikke et behandlings-projekt, dvs. det er et RENT OBSERVATIONS-
STUDIE, hvor jeg følger visse forandringer ved MIKROSKOPI af blodet OG sammenholder
med patienternes symptom-forløb, sidstnævnte registrerer pt. selv i en meget detaljeret
symptomdagbog i Excel, som de giver MIG og ingen andre LOV til at kigge i, alene fordi de
har fået TILLID TIL MIG!
Det er faktisk en MEGET, MEGET ALVORLIG SAG, hvor jeg let kan komme til at krænke mange patienters
ret til tavshedspligt på en gang, hvis jeg GØR DET MYNDIGHEDERNE BEDER MIG OM
og
HVIS JEG – på den anden side – IKKE STRAKS GØR ALT HVAD MYNDIGHEDERNE FORLANGER OG
GIVER AKTINDSIGT I ALTING,
så kan myndighederne tolke min ”vægren” som om at jeg må have gjort noget forkert, som jeg vil skjule – hvilket
man så bagefter – kan bruge som påskud / begrundelse for at jeg SKAL bryde tavshedspligten!
ERGO – UANSET HVAD JEG END VÆLGER AT GØRE VED EMBEDSLÆGENS KRAV TIL MIG
– SÅ HAVNER JEG ALTSÅ HØJST SANDSYNLIGT I ”FEDTEFADET”!

NÅR embedslægen – imod hvad der burde være HENDES BEDRE VIDENDE fra sagen i 2004 som hun kender
fordi der henvises til den sag i brevet, som netop drejede sig om min måde at dosere doxycyclin på – for at
kunne kræve aktindsigt, tilmed tillader sig at bruge en USAND og UDOKUMENTERET PÅSTAND om at jeg
skulle have ordineret 2 g doxycyclin til en unavngiven projekt patient, så er den begrundelse SIMPELTHEN FOR
SØGT og FALSK!
Den anklage imod mig kan jeg simpelthen ikke gå med til at give aktindsigt på, i så mange projektdeltageres
sager, uden hvis embedslægen først fremlægger BEVIS for sin påstand!
– jeg ved hun ikke kan fordi min samvittighed er ren :)
Jeg er faktisk slet ikke sikker på at der er LOVHJEMMEL for det som EMBEDSLÆGEN GØR!?
– jeg føler i hvert fald at både patienternes retssikkerhed og min autorisation som læge bliver truet på et falsk og
udokumenteret grundlag!
Et krav fra myndighedernes side om aktindsigt i en hel gruppe unavngivne, sagesløse patienters
journaler – kan kaldes for DYNELØFTERI
Myndighedens habitus i denne sag bør debatteres med advokat, politikere, presse etc.! – så det kan blive
afklaret hvad myndigheder må og ikke må overfor landets borgere!
Jeg har MEGET STOR RESPEKT for alle de frivillige projekt deltagere, som
har givet mig deres TILLID samt BLOD og ikke mindst SVED og TÅRER ved
at skulle føre den besværlige, men også nyttige symptomdagbog, så længe
– uden hvilket jeg ikke ville kunne gennemføre mit forskningsprojekt!
JEG BLIVER DERFOR INDTIL VIDERE NØDT TIL AT LADE PATIENTERNES
RET TIL TAVSHEDSPLIGT KOMME FØR MYNDIGHEDERNES RET TIL
KONTROL AF MIN EMBEDSFØRELSE!
Jeg må bede myndighederne om at fremkomme med NAVNE på de projekt deltagere, som man ønsker at
kontrollere mine optegnelser på, og der skal endvidere være en lovlig begrundelse for at kræve aktindsigt – som
jeg kan drøfte med patienten selv og min advokat – inden jeg giver den!
Kommer såvel begrundelse som navne fra embedslægen, SÅ KOMMER JEG SKAM MEGET GERNE IND
EN GANG TIL PERSONLIGT OG VISER både EMBEDSLÆGEN / Sundhedsstyrelsen journal optegnelser
og videofilm af blodmikroskopi, som jeg har liggende på de patienterne der spørges til!
Jeg vil i så fald tillade mig at INVITERE DE PGL. PATIENTER MED TIL MØDET, så embedslægen /
Sundhedsstyrelsen selv kan høre fra patienterne selv, hvordan de har oplevet MIN måde at være på overfor
dem, sammenlignet med diverse andre lægers måde at være på, som de har stødt på (og sammen med) i deres
sygdomsforløb, så myndighederne kan høre hvordan syge danskere bliver ”behandlet” af danske læger, som
myndighederne snarere burde kigge grundigt efter i sømmene end lille mig / mit forskningsprojekt!
Foreløbig kan myndighederne lige få lov til at kigge på en lille videofilm, som er
anvendt til undervisning offentligt her i Danmark – som faktisk rummer det
væsentlige i mit BUDSKAB om Borrelia og HVORFOR og HVORDAN jeg
kommer frem til det: http://lymerick.net/media/KeyBbDK.wmv
- den video besvarer nemlig de fleste af embedslægens spørgsmål!
Blot til orientering så var #45 hos sin læge på sygehuset den 16-11-2006
– hvor han går til udredning for sit ”kroniske træthedssyndrom”
Han medbragte naturligvis SIN VIDEO af HANS BLOD, som han selv så blive optaget – DET HELE! – alt som er
med i den ovennævnte film – på sin laptop computer, for at kunne vise lægen fundene!
Hvad var lægens reaktion på video’en? – den var desværre den mest gængse reaktion fra de fleste danske
læger, når de bliver præsenteret for mine mikroskopiske undersøgelses-resultater på papir eller video!
LÆGEN NÆGTEDE AT SE DEN VIDEO!
Lægen er så overbevist om at alle patientens vedvarende fysiske klager er af psykisk oprindelse og agter at
henvise ham til psykiater / psykolog på ”institut for funktionelle lidelser”, akkurat som læger gjorde før i tiden med
patienter med mange andre ”medicinsk uforklarlige” sygdomme ” f.eks. reumatoid artrit eller mavesår, som vi i
dag ved i over 90% af tilfældene simpelthen skyldes en bakterie infektion!

For mig er patientens klager bestemt ikke ”medicinsk uforklarlige”!
Patienten har infektion med en spirokæte; han var blevet næsten helt symptomfri på antibiotisk behandling,
primært startet via egen læge, men senere overtaget af mig pga. manglende / utilstrækkelig effekt!
… egen læge tilrådede ham at pausere med behandlingen, fordi han mente at NU måtte det da være NOK med
alt det antibiotika pt. har fået, nu kan der da ikke være mere tilbage …
Videoen viser os altså hvad der blev at se i blodet igen ved TILBAGEFALD efter ophør med klinisk virksom
behandling! – og jeg kan oplyse at han heldigvis har fået det bedre igen, efter at behandlingen blev genoptaget!
Manden gik fra 33% sygedage til 0% sygedage efter korrekt infektionsdiagnose og under behandling; det går fint
så længe han tager sin antibiotika (indtil evt. resistens resistens-udvikling er vi naturligvis klar over) – men for
ham, hans kone og arbejdsgiver er hver eneste gode dag værd at tage med!
Han besidder en meget stor viden indenfor sit felt og er en skattet medarbejder som rejser verden rundt i sit
arbejdes medfør, og virksomheden kan dårligt undvære hans ekspertise!
Læs endelig min artikel om de 3 SYNDROMER, der alle bygger på stort set de
samme SYMPTOMER inkl. om det psykiatere kalder ”funktionelle lidelser”!
Læs denne artikel vedr. mikroskopi for diverse andre mikrober end Borrelia, som
jeg mener må besvare alle embedslægens spørgsmål om hvordan jeg påviser
mikrober ved simpel mikroskopi f.eks. ”micrococ”!
HUSK det essentielle budskab!
DER ER INGEN NORMAL FLORA I BLOD!
DER BØR DERFOR IKKE VÆRE SYNLIGT BEVÆGELIGT ”KRIBLE-
KRABLE” AT SE OG KUNNE FILME I BLODET FRA SYGE MENNESKER!
MIKROSKOPISKE FUND BØR IKKE IGNORERES, DE BURDE UNDERSØGES NÆRMERE / BEKRÆFTES
MED ANDRE UNDERSØGELSESMETODER, som jeg (endnu) IKKE HAR ADGANG TIL!
Det er simpelthen en skandale at danske kolleger STADIG VÆK BLIVER VED MED AT NÆGTE AT SE DE
UNDERSØGELSES RESULTATER SOM PATIENTERNE BRINGER DEM, FRA EN ANDEN DANSK KOLLEGA!
Det er skandaløst at danske læger, specielt de læger der har til opgave og ansvar for at oplyse kolleger,
Sundhedsstyrelsen, NÆGTER AT SE SANDHEDEN I ØJNENE og bliver ved med at holde sig til en ”gængs
opfattelse”, der er dogmatisk i sin karakter – som er videnskabeligt udokumenteret – så vidt jeg kan se!
Jeg må samtidig benytte lejligheden til at minde Sundhedsstyrelsen – der
naturligvis bør kunne begrunde ”den gængse opfattelse” på et sagligt
videnskabeligt grundlag! – om at jeg endnu ikke har modtaget nogen liste
over referencer, man mener underbygger den gængse opfattelse!
Sundhedsstyrelsen fejede som bekendt i 2004 alle mine referencer af bordet med begrundelsen "det vedlagte
materiale ikke opfylder kriterierne for almindelig videnskabelig dokumentation" og senere ”ikke peer-review”
publiceret!
[vel vidende at der mht. mine egne undersøgelser er tale om et pågående ikke færdigt forsknings-projekt som
derfor ikke kan forventes publiceret endnu! – som minimum skal den planlagte observations tid naturligvis
gennemføres før end jeg kan komme til at publicere noget som helst ”rigtigt” – jeg holder ikke vigtige fund
hemmelige, jeg lægger dem på min hjemmeside, hvor enhver kan kigge det efter i sømmene!]
Sundhedsstyrelsen fejede referencerne i mit rationale for dosering af doxycyclin efter patientstørrelse, samt alle
artikler nævnt i persistent-borreliosis listen af bordet! - som indeholder flere artikler publiceret i f.eks. Brain og J
Clin Microbiol, hvor visse danske kolleger har publiceret nogen af deres væsentligste artikler om Borreliose,
som dermed også blev fejet af bordet med begrundelsen dom ”IKKE PEER REVIEW” – så for mig så det ud til at
den danske Sundhedsstyrelse savede dybt i den gren, den selv hviler på!

Jeg bad derfor også Sundhedsstyrelsen om en positiv liste over ”journals” som den danske Sundhedsstyrelse
kan godtage som peer-review publikation!
– så jeg ikke skulle spilde min tid med at sende mine artikler til en journal som på forhånd er dømt ”duer ikke” af
den danske Sundhedsstyrelse!
Det var og er stadig min hensigt, når Sundhedsstyrelsen en dag sender mig sin reference liste, at bringe
alt det materiale som Sundhedsstyrelsen mener støtter ”den gængse opfattelse” om Borreliose på min
hjemmeside – side om side med alle de artikler jeg har fundet som taler imod den gængse opfattelse – så
materialet kan blive analyseret og stillet op imod hinanden, så kloge folk der gider, ved selvsyn kan veje alle
argumenterne for og imod ”den gængse opfattelse”.
INGEN der påstår at deres opfattelse bygger på sunde videnskabelige
principper, som ved hvad de taler om, som kender litteraturen
tilstrækkeligt godt, kan vel have noget som helst imod at alle BEVISER for
forskellige opfattelser fremlægges og diskuteres, og vejes overfor
hinanden på en ”videnskabelig guldvægt”!
– så danske læger og det danske folk, patienterne som lider, kan blive
OPLYST om det vi efter den åbne analyse må opfatte som SANDT!
”Man må ligge som man selv har redt”, siger er gammelt ordsprog!
Så længe min ”modpart” (Sundhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed) ikke tager sig sammen til at komme
med deres reference-liste og saglige argumenter FOR ”den gængse opfattelse” – men i stedet vælger at gå til
angreb under bælte-stedet, som denne kontrol af mit projekt patienter sag er eksempel på
– så er det altså alene mine artikler og fund, der taler imod ”den gængse opfattelse”, som folk kan se og vurdere
på og lære af på min hjemmeside!
Jeg vil gerne påpege at des længere Sundhedsstyrelsen og den danske lægestand venter med at
erkende sandheden om Borrelia, des dårligere lys stiller de folk sig selv i
– folk mister simpelthen respekten for myndighederne og lægerne, når de gang på gang på deres egen
krop og sjæl oplever LÆGELIG UVIDENHED, IGNORANCE, EKSTREM ARROGANCE og deciderede FEJL!
Tiden er for længst inde til at (an-) erkende sandheden om Borrelia, ligesom man for kort tid siden, men vanen
tro først flere 10-år efter opdagelsen, har måttet anerkende at mavesår for det meste skyldes infektion med
Helicobacter pylori, hvis historie er lige så gammel som Borrelia historien (sidst i 1800-tallet!)
– og hvis årsag blev genopdaget nogenlunde samtidig med Borrelia burgdorferi, i 1981, af Warren og Marshall,
der i 2005 fik Nobel-prisen for deres genopdagelse af bakterien!
Deres ”nye teori” blev, ligesom mange andre læger, der tillod sig at stille spørgsmål ved ”den gængse opfattelse”
først anerkendt længe efter den blev fremsat, men de nåede trods alt at blive anerkendt i deres levetid!
Hygiejnens fader nåede ikke at opleve at hans opdagelse blev anerkendt, hans døde deprimeret over mangel på
sine samtidige kollegers manglende anerkendelse og fyring – via skæbnens ironi – af infektion …
Mikrobiologiens fader – Leeuwenhoek – blev ligesom jeg nu bliver mistænkt alvorligt for snyd, men blev
behørigt undersøgt ved at kloge folk simpelthen tog hjem til ham og så hvordan han gjorde, hvordan han
så og hvad han så i sine mikroskoper! – og da blev hans fund for alvor anerkendt af det engelske Royal
Society, hvor han blev æresmedlem og hans ting blev publiceret, så hele verden i dag (aner-) kender hans fund!
MIG har endnu ingen af de ”ærede” kolleger – der åbenlyst men kun bag min ryg, aldrig direkte overfor mig selv
– tillader sig at kritisere mit projekt / mit mikroskopiske arbejde; de kritiserer mig overfor de sagesløse syge
projekt deltagere, der VED at jeg ikke gør noget forkert, ikke kan snyde, simpelthen fordi de selv får lov at se
med i mikroskopet mens undersøgelse foregår, men som ikke kan komme igennem med argumenter overfor
påståelige læger!
Jeg finder det er UANSTÆNDIGT og UKOLLEGIALT overfor mig ikke at konfrontere mig med KRITIKKEN face
to face, ikke at give mig lejlighed for at BEVISE overfor dem, at jeg KAN SE KRIBLE KRABLE i deres patienters
blod, for samtidig med at de kritiserer mig og beskylder mig for snyd, nægter de jo at SE på mine undersøgelses
resultater; den slags kolleger, kan naturligvis ikke forvente at jeg skal have nogen som helst RESPEKT for dem!

Embedslægen / Sundhedsstyrelsen vover at fornægte historiske kendsgerninger
og litteraturen og vil have MIG til at påstå at min undersøgelsesmetode ikke er
dokumenteret? – jeg er sandhedssøgende og kan ikke lyve!
Mikroskopi er de fakto verdens ældste mikrobiologiske undersøgelsesmetode siden Leeuwenhoek i 1676
før første gang fandt bakterier med sine hjemmelavede simple mikroskoper!
. . . my work, which I've done for a long time, was not pursued in order to gain the praise I now enjoy, but chiefly from a
craving after knowledge, which I notice resides in me more than in most other men. And therewithal, whenever I found out
anything remarkable, I have thought it my duty to put down my discovery on paper, so that all ingenious people might be
informed thereof.
Antony van Leeuwenhoek. Letter of June 12, 1716
Enhver der gider! – kan finde meget mere information om MIKROSKOPI som undersøgelsesmetode i diverse
mikrobiologi lærebøger, hvoraf der findes flere ganske udmærkede på Internet, der udmærker sig ved mange
flotte farvebilleder af mikrober, som man sjældent kan finde i de trykte bøger, pga. de store omkostningerne ved
at trykke billeder i fulde farver!
Enhver kollega der gider kan få lov at kigge med – her hos mig – når jeg leder efter mikrober i blod fra
syge! – så kan de som i Leeuwenhoek’s tilfælde måske SE det samme som jeg og patienterne ser!
Patienterne kigger selv med og opdager skam ofte meget små bevægeligt krible krable, når de kigger på
computerskærmen i den meget store forstørrelse, som jeg ikke selv opdager ved at kigge i mikroskopet!
I vil finde optagelser med uskarpt krible krable man kan ane er lange tynde bevægelige ”tråde” som jeg ikke får
stillet skarpt på, fordi mit øje i mikroskopet ikke ser dem godt nok og JEG kan ikke kigge i mikroskop og computer
samtidig! – det er derfor vigtigt for mig at patienten sidder og holder øje med computerskærmen og siger SE!
Et negativt mikroskopisk undersøgelses fund UDELUKKER IKKE INFEKTION!
Man kan komme til at tage prøven på et tidspunkt hvor der ikke er aktivitet hvis man ikke tager hensyn til
patientens symptomcyklus! – man kan komme til at overse de meget små ting, især tynde spirokæter!
INTET POSITIVT UNDERSØGELSESFUND ALENE ER NOGENSINDE NOK TIL AT
STILLE DIAGNOSE!
Det er faktisk patientens SYGEHISTORIE og patientens SYMPTOMDAGBOG der er den vigtigste parameter når
man skal stille diagnose! – positive test fund kan evt. bekræfte den kliniske mistanke!
Det er også på symptomdagbogen at man kan følge effekten og evt. bivirkninger af den afprøvede behandling,
uanset hvilket behandling, uanset hvem der ordinerer behandlingen!
– og det værktøj jeg har udviklet, stilles frit til rådighed for alle at benytte, koster ikke det danske samfund eller
patienten en eneste krone! – blot man ikke fjerner mit navn fra skemaet!
Immunfarvning har de fakto været anvendt siden metoden i 1940’er blev anvendt til
påvisning af bakterier, jf. f.eks. Mogens Vyberg et als kompendium ”Anvendt
Immunhistokemi” som anvendes til undervisning af histolaboranter (og yngre patologer, husk
lige på at JEG jo har haft vikariat plus introduktionsstilling i patologi engang, 17 mdrs.
ansættelse!) – citater herfra:
”Ved immunhistokemi forstås en metode til påvisning af specifikke kemiske substanser, betegnet antigener, i
væv og celler ved hjælp af antistoffer rettet mod de pågældende antigener. Princippet i alle immunhistokemiske
teknikker er, at et antistof udvundet af et dyr eller en cellekultur tilsættes et vævssnit eller en
celleudstrygning og binder sig til det antigen, det er rettet imod, såfremt antigenet er til stede i vævet,
hvorefter antigen-antistof bindingen påvises ved hjælp af et følsomt detektionssystem, der tillader en visuel
registrering af lokaliseringen.” …” Immunhistokemiens æra startede i 1940’erne med Coon og medarbejderes
udvikling af en immunfluorescensmetode til påvisning af bakterier i frysesnit (1).”
Willy Burgdorfer et al. anvendte de facto (indirekte) immunfluorescens metoden til at påvise at den ny fundne
spirokæte – der fik hans navn, Borrelia burgdorferi – klart var associeret med Lyme disease, idet patienterne
husede antistof mod bakterien [Science 1982 Jun 18; 216(4552): 1317-9].
Alan MacDonald – patolog med speciel interesse for Borrelia som årsag til demens-tilstande og den første til
at påviste cyster af Borrelia i hjernevæv – anvendte i 1985 immunfarvning på 1 år gamle dyrkede Borrelia
burgdorferi B31 og viste at det tilsatte antistof ikke alene reagerede med spirokæter, men også alternative
strukturer, cyster, granula …

Det er den test metode Bowen RTI har kvantiteret vha. titrering og gjort mulig i større laboratorie stil og
patenterede i januar 2005 – nyt website under opbygning: http://Lymeresearch.com
DET BURDE HAVE BARE EN LILLE SMULE VÆGT FOR DANSKE LÆGER / Sundhedsstyrelsen
– at kolleger udenlands for eks. Andy Wright, Bela Bozsik (som i mange år var leder af det ungarske borrelia
laboratorie), Alan MacDonald, Brorson m.fl. sagtens kan finde det samme som jeg kan!
– og de kan finde mere til fordi de har adgang til langt bedre udstyr end jeg og har adgang til andre
undersøgelses metoder som jeg desværre ikke har! – dvs. folk der selv bruger mikroskopet, anerkender rent
faktisk og værdsætter mit arbejde som værdifuldt og vil gerne have mig til at publicere deres videooptagelser
og billeder på min LymeRICK hjemmeside, for video’er kan DESVÆRRE ikke vises i et trykt
magasin.
Hvis ikke andre kunne genfinde, ville jeg ikke blive inviteret til at holde foredrag udenlands, f.eks. for nylig i
Kassel, hvor Reinhard Straubinger også var blandt foredragsholderne – han har påvist persistens af Borrelia i
dyr efter antibiotisk behandling!
Jeg bliver bedt om at redegøre for min behandling af patienter, selvom i hvert fald rationalet for
doxycyclin efter størrelse også til voksne er embedslægen velkendt, og bygger på simpel logik:
1. Udgangspunktet er at jeg fortrinsvis ser pt. der har oplevet behandlingssvigt på gængs
behandling! … var folk kommet sig så godt som lægerne havde lovet dem på den behandling som de
havde fået bevilget, så havde ingen af patienterne nogen som helst grund til at opsøge mig!
=> GOD GRUND TIL AT UNDERSØGE MULIGE ÅRSAGER TIL BEHANDLINGS SVIGT, dvs.
analysere gængs behandlingspraksis: præparater, dosis og varighed! Penicillin og ceftriaxon
fejler jo formentlig, fordi de ikke går intracellulært => men hvad med doxycyclin?
2. MIC for doxycyclin til behandling af Borrelia burgdorferi opgives i litteraturen til 1 mg/ml.
Det burde være alle læger bekendt at opnås MIC/MBC for et antibiotikum ikke, så er der risiko for
både behandlingssvigt og selektion af resistente mikrober!
3. Dotevall & Hagberg fandt at konc. af Doxycyclin i spinalvæske ikke nåede over MIC hos alle de
pt. der fik gængs neuroborreliose dosis 100 mg x 2 (sv.t. 2,8 mg/kg v. 70 kg); derimod nåede alle
de pt. der fik 200 mg x 2 mindst op på MIC, nogle dog kun lige netop!
=> de svenske kolleger foreslog derfor at man burde give 200 mg x 2 sv.t. 5,7 mg/kg v. 70 kg, til
(neuro) borreliose patienter!
4. Der er en ved en bestemt (dvs. fast) stofmængde (N) omvendt proportionalitet imellem
fordelingsvolumen (V) og stofkoncentration (C): C = N/V
=> des større fordelingsvolumen des mindre vævs koncentration af stoffet v. samme mængde
5. Doxycyclin er fedtopløseligt (se f.eks. medicin.dk)!
6. Det burde være indlysende for alle at et fedt individ på 150 kg har et noget større
fordelingsvolumen end et tyndt individ på 50 kg! – overslag sådan cirka et 3 gange så stort
volumen!… for nemheds skyld regnes i KG i stedet for i RUMFANG!
7. Det er velkendt for alle der følger udviklingen (og læser aviserne) at det danske folk generelt er
vokset, ikke i antal, men derimod i individernes højde og vægt, i løbet af de sidste mange årtier!
– uden at det har ført til justering af ”standard-dosis” af medicin, der dengang da jeg læste medicin
altid var beregnet til en MAND på 70 kg! I vore dage er 100 kg jo nærmest blevet den faktiske
normvægt for mange (mænd), og det er altså +30 kg i vægt forhold til den idealvægt på 70 kg, som
man regner voksen medicin dosis ud fra!
=> det er faktisk ulogisk / irrationelt ikke at tage højde for forskelle i patienters størrelse /
fordelingsvolumen ved dosering af medicin!
Man tager da også altid højde for vægten / fordelingsvolumenet ved dosering af medicin til
børn og dyr! – specifikt for doxycyclin: børn 4,4 mg/kg/dg (Kilde: CDC) og dyr 10 mg/kg/dg!
Jeg funderede lidt over alt ovenstående og fandt at et udgangspunkt der hed doxycyclin 5 mg/kg/døgn, dvs. lidt
UNDER den af Hagberg og Dotevall ud fra deres faktiske målinger i spinalvæske foreslåede dosis ved
standardvægt på 70 kg sv.t. 5,7 mg/kg/dg, måske ville være værd at FORSØGE for tykke patienter der havde
oplevet behandlingssvigt på en mindre dosis doxycyclin?

JEG VAR MIN EGEN FØRSTE TESTPERSON og jeg tillod mig selv at gå LIDT HØJERE OP i dosis til
(6 mg/kg/dg), blandt andet for at kunne teste evt. bivirkninger! Jeg havde ingen mærkbar effekt haft af
doxycyclin 100 mg x 2, bortset fra udtalt fototoksisk eksem da jeg tog stoffet i højsommeren 2001!
… jeg tog doxycyclin 200 mg x 3 og mærkede GOD EFFEKT af det og havde ingen bivirkning (efterår, holdt
mig ude af solen); hvad vigtigt var, jeg SÅ at visse abnorme forandringer, der havde været til stede i mit
blod før, forsvandt HELT så længe jeg var på den øgede doxycyclin dosis!
DET OVERBEVISTE MIG OM AT JEG HAVDE RET! - måske er 5 mg/kg/dg doxycyclin for lidt til nogle?!
Læg endelig mærke til at JEG RÅDER FAKTISK IKKE PATIENTER VEDR. DOXYCYCLIN BEHANDLING!
I min artikel om doxycyclin, skriver jeg (citat):
” HVAD ER SÅ EN RATIONEL DOSIS AF DOXYCYCLIN, givet som tablet, når man ønsker at opnå tilstrækkelig
koncentration i spinalvæsken til at bekæmpe såvel Borrelia som Ehrlichia effektivt derinde?
– ja DET må patienten og lægen afgøre i fællesskab efter at have sat sig ind i alt ovenstående og tænkt
lidt over fakta!”
Jeg beder hermed Sundhedsstyrelsen om at fremlægge alle de videnskabelige referencer der
underbygger at den gængs anbefalede dosis af doxycyclin på 100 mg x 2 er NOK til at
helbrede alle patienter med borrelia infektion!
Jeg beder hermed også Sundhedsstyrelsen om at fremlægge videnskabelige beviser for at
man for nylig har valgt at sænke behandlingstiden af erythema migrans fra tidligere 10 til 9
dage, når det gælder KUN doxycyclin ? Kilde: http://www.medicin.dk
Afnittet ”Vejledning i brug af antibiotika”
Citater:
Erythema migrans Almen praksis
Mikrobiologi Borrelia burgdorferi.
Anbefalet behandling Penicillin V 1,5 MIE x 3 p.o. i 10 dage (børn: 0,05 MIE/kg/dosis p.o. x 3).
Ved penicillinallergi: Doxycyclin 100 mg x 2 p.o. i 1 døgn, efterfulgt af 100 mg x 1 p.o. i 9 dage (børn:
clarithromycin 17 mg/kg/dosis p.o. x 3 i 10 dage).
Kommentarer Erythema migrans er en klinisk diagnose.
Andetsteds i samme vejledning står:
Behandlingens varighed
I antibiotikavejledningen er kun angivet behandlingsvarighed ved forholdsvis få infektioner. Generelt
gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil patienten er klinisk rask.
DET FØRSTE RÅD ER EFTER MINE ERFARINGER MEGET UFORNUFTIGT!
DET SIDSTE RÅD FØLGER JEG, men desværre ikke mine KOLLEGER, når det gælder behandlingen af
Borreliose!
Jeg følger med glæde andre kollegers diagnostiske arbejde og behandling af mine projekt deltagere på
sidelinien, for det er nemlig min eneste mulighed for at kunne dokumentere via dagbog og blod
mikroskopi at ”gængse undersøgelser og behandling” kan fejle!
Jeg blander mig derfor ikke i kollegernes antibiotika ordination, men siger tværtom til projekt deltageren der bliver
sat i behandling andetsteds, at han/hun er nødt til at tage imod hvad lægen har ordineret og følge kuren, imens
følger jeg så med på sidelinien via dagbogen og mine blod mikroskopier, så jeg kan samle op, vurdere resultatet
og evt. overtage behandlingen senere, hvis det viser sig ikke at virke så godt som lægen siger og pt. ønsker at
jeg overtager behandlingen. Jeg tvinger ingen til at gå i behandling hos mig!
Derved har jeg sikret at pt. har fået den bedste undersøgelse og kur, som samfundet kan/vil tilbyde,
inden jeg træder til med behandling!
Derved sikrer jeg at ingen der kunne have nøjedes med ”gængs behandling”, får overbehandling via mig!
Min behandling af projekt deltagerne individualiseres således altid efter den individuelle patients kliniske
respons og JEG stopper den ikke før end pt. er stabilt bedre, og ikke længere får tilbagefald!
– eller til pt. ønsker at stoppe behandlingen pga. bivirkninger, eller hvis det er tydeligt ud fra symptomdagbogen.
at behandlingen ikke virker / ikke gavner pt. ved at skabe og vedligeholde en opnået forbedring!
=> indikation for genudredning, specielt for evt. blandingsinfektioner som ikke rammes af den valgte behandling,
som måtte være undsluppet detektion i de første prøver.

… pt. som ikke retter sig på behandling burde også udredes for IMMUNDEFEKT m.v., men jeg har IKKE
ADGANG til at bestille laboratorie prøver eller henvise til kolleger fordi jeg ikke har noget ydernummer!
Et ANONYMISERET eksempel på hvordan jeg typisk behandler, og måler effekt via dagbog og blodprøver, som
har været brugt til et offentligt foredrag, kan I godt få lov at se på:
http://kroun.ulmarweb.dk/diverse/0049-dagbogeks.xls
http://kroun.ulmarweb.dk/case/0049/0049-20061024.wmv
Jeg ser frem til et snarligt møde, hvor jeg kan fremvise endnu mere ”krible-krable” i blodet :)
venlig hilsen
Marie Kroun