Cambodja - Vietnam - Gislev Rejser

Phnom Penh – Orientens Perle
Trods sine horder af biler og motorcykler er hovedstaden
Phnom Penh er en af Sydøstasiens mest afslappede storbyer.
De seneste års renoveringer og oprydninger har også givet
byen meget af sin tidligere skønhed tilbage, og gamle kolonivillaer
deler nu bybilledet med travle flodpromenader og
blomstrende frangipanitræer.
De franske kolonister kaldte byen for ‘Orientens Perle’. Det var
dengang i første halvdel af forrige århundrede, da Cambodjas
hovedstad, Phnom Penh, stadig kunne bryste sig af sine
smukke brolagte promenader og raffinerede koloniarkitektur.
Dengang udlændinge fra hele Indokina valfartede til byen for
at rekreere sig i regionens mest tilbagelænede stemning.
Fra engang i 1960’erne gik det galt. Årtiers borgerkrig, kup og
konflikt og ikke mindst De Røde Khmerers folkemorderiske
regime reducerede Phnom Penh til et slumområde i storbystørrelse,
og i mange år havde ingen hverken råd eller kræfter
til at gøre noget ved det.
I dag har Phnom Penh genvundet en stor del af sin tidligere
charme. Gamle franske kolonivillaer sættes i stand og lyser op
i gadebilledet. Parkerne har fået nye græsbelægninger og er
blevet ryddet for kriminalitet og prostituerede. Nye restauranter
og cafeer tiltrækker både udlændinge og den cambodjanske
middelklasse, der så småt er ved at vokse frem.
Og selv om Phnom Penh i dag er en umådelig travl storby
med sine tusindvis af store biler og endnu flere knallerter og
motorcykler, er den afslappede stemning også til stede. Cambodjanerne
er et tilbagelænet folkefærd, og de elsker deres
form for hygge lige så meget, som vi elsker vores. Se bare de
kvindelige sælgere på markederne, som midt i åbningstiden
sætter sig i rundkreds uden for boderne og spiser morgenmad.
Eller cykeltaxi-chaufførerne, der samles under et frangpanitræ
for at sove middagsheden væk.
Kongepaladset i Phnom Penh.
Pol Pot - Den gådefulde morder
En helt almindelig dreng. I 1928 blev en dreng ved navn
Saloth Sar født, som det 8. af 9 børn i en velhavende bondefamilie
fra en landsby nord for Phnom Penh. Han kom senere
til at stå i spidsen for et af verdenshistoriens mest brutale regime
– de røde khmerer. Alle der kendte Saloth Sar som ung,
siger at han var en helt almindelig dreng, der ikke var særlig
dygtig i skolen, og ikke som ung mand viste tegn på politiske
ambitioner. Det lå altså ikke i kortene, at denne dreng senere
skulle gå over i historien, som en af verdens største forbrydere.
En morderisk ideologi fødes i Paris. Pol Pot fandt sin
største inspiration i det franske studentermiljø i Paris, hvor
han var indskrevet på Sorbonne. Dette skyldtes ikke mindst
det stærke franske kommunistparti, som fremturede med
hård kritik af Frankrigs undertrykkelse af befolkningerne i
kolonierne. På grund af sin ringe studiemæssige indsats og
manglende eksamener, var Pol Pot nødt til at stoppe studierne
og vende hjem. I rygsækken havde han ingen beståede
eksaminer – til gengæld havde han den ideologiske kim til
grusomt samfundseksperiment.
Pol Pots paranoia. Pol Pot vendte hjem med en politisk
overbevisning, der gjorde ham stærkt kritisk overfor den franske
kolonimagt i Sydøstasien. Denne holdning udviklede han
i løbet af 1950’erne og 1960’erne til en nationalistisk ideologi,
hvor Cambodja skulle være en selvstændig bondestat, som
ingen udefrakommende skulle ’forurene’. Pol Pots skepsis
overfor al fremmed indflydelse rettede sig først og fremmest
mod den franske kolonimagt, men også USA og nabolandet
Vietnam blev udråbt som fjender, der i Pol Pots øjne kun
ventede på en anledning til at overtage Cambodja. Opfattelsen
af, at Cambodja var omgivet af modstandere, der ville
destruere landet, var grundlæggende for Pol Pot og for hans
18 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - Cambodja - Mekong - Vietnam