Cambodja - Vietnam - Gislev Rejser
Cambodja - Vietnam - Gislev Rejser
Cambodja - Vietnam - Gislev Rejser
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Vietnam</strong>s historie efter 2. verdenskrig<br />
Efter 2. Verdenskrig vendte Ho Chi Minh tilbage fra sit eksil i<br />
udlandet. Det lykkedes ham og nogle få andre kommunister<br />
at samle modstandsbevægelsen i Viet Minh, som betyder ”<br />
Sammenslutning af allierede for et uafhængigt <strong>Vietnam</strong>”.<br />
Efter det japanske nederlag i august 1945 kunne Viet Minhs<br />
tropper uden større besvær eller blodsudgydelser overtage<br />
magten, og den 2. september 1945 kunne Ho Chi Minh<br />
erklære <strong>Vietnam</strong> for selvstændigt og indlede den nye vietnamesiske<br />
forfatning med ordene fra den amerikanske uafhængighedserklæring:<br />
” Alle mennesker er født lige….”.<br />
Stormagterne var imidlertid ikke indstillet på et frit <strong>Vietnam</strong>,<br />
og britiske og kinesiske tropper blev sendt ind. Da de franske<br />
tropper ankom nogle måneder senere, måtte Ho Chi Minh acceptere<br />
deres tilstedeværelse. På papiret havde franskmændene<br />
til gengæld accepteret Ho´s regering, men man var ikke<br />
villig til at opgive den indbringende koloni.<br />
I november 1946 bombardere man havnebyen Hai Phong<br />
med mere end 5000 civile sårede og dræbte til følge. I Hanoi<br />
blev mere end flere hundreder mennesker dræbte i den følgende<br />
måned.<br />
Den 19. december 1946 kaldte Ho Chi Minh og den vietnamesiske<br />
regering til generalopstand og starten på Første<br />
Indokinesiske Krig var en realitet.<br />
Første Indokinesiske Krig varede fra 1946 til 1954. Ho Chi<br />
Minh benyttede sig af guerillataktik, overraskelsesmomentet<br />
og propaganda. Krigen sluttede, da franskmændene trak sig<br />
ud af <strong>Vietnam</strong> efter at have lidt et knusende nederlag i slaget<br />
ved Dien Bien Phu d 7. maj 1954, hvilket var dagen før en<br />
stormagtskon-ference i Geneve, hvor der blev indledt fredsforhandlinger.<br />
Delingen af <strong>Vietnam</strong> (1955)<br />
Til trods for at Viet Minh kontrollerede 80 % af landet, måtte<br />
man efter pres fra stormagterne acceptere at landet blev<br />
delt midt over ved den 17. breddegrad. Aftalen indebar at<br />
delingen var midlertidig, og at der skulle afholdes valg til en<br />
regering for hele landet.<br />
Imidlertid havde USA ikke underskrevet aftalen før man<br />
forlod Geneve. Da den midlertidige regeringsleder for Sydvi-<br />
etnam Ngo Dinh Diem anså det for givet at Ho Chi Minh og<br />
kommunisterne ville vinde afstemningen, nægtede han nu at<br />
gennemføre den.<br />
Den kolde krig og den stærke amerikanske frygt for kommunismen<br />
bevirkede at amerikanerne støttede den sydvietnamesiske<br />
leder, som gennemførte sit eget valg i syd. Diem fik<br />
600 000 stemmer af 450 000 vælgere!<br />
Diems sydvietnamesiske styre var åbenlyst brutalt. Hans bror<br />
Nhu blev indsat som leder af de frygtede sikkerhedsstyrker,<br />
og sammen lykkedes det dem at nedkæmpe al opstand og<br />
reducere antallet af kommunistsympatisører.<br />
I 1960 begyndte modstandsbevægelsen i syd at komme til<br />
kræfter, og dannede på kommunistisk initiativ Den Nationale<br />
Befrielsesfront. Amerikanerne og sydvietnameserne brugte<br />
udtrykket Viet Cong så betød ”vietnamesiske kommunister” –<br />
men i virkeligheden bestod bevægelsen af en samling af alle<br />
mulige modstandere.<br />
I syd kom situationen ud af kontrol, da Diem begyndte at<br />
forfølge buddhistiske munke. I 1963 kørte en munk fra Hue til<br />
Saigon, og i overværelse af verdenspressen overhældte han<br />
sig med benzin og brændte sig til døde. Flere selvafbrændinger<br />
fulgte og i november 1963 blev Diem og hans bror afsat<br />
og dræbt ved et militærkup med amerikansk billigelse.<br />
<strong>Vietnam</strong>-krigen<br />
Af frygt for den kommunistiske overtagelse havde amerikanerne<br />
under Kennedy allerede sendt 11 000 soldater til<br />
<strong>Vietnam</strong> – også selv om det var et brud på aftalen fra Geneve.<br />
Præsident Lyndon B. Johnson tøvede længe med at sende<br />
flere amerikanerne, men den sydvietnamesiske åbenlyse<br />
mangel på effektivitet førte til ekspansion af antallet af amerikanere<br />
i <strong>Vietnam</strong>.<br />
I 1965 blev der udstationeret 74 000 soldater og i samme<br />
forår blev operation Rolling Thunder iværksat. Det betød et<br />
intensivt bombardement af Nordvietnam og Den Demilitariserede<br />
Zone omkring 17 breddegrad. I de følgende 3 år blev<br />
der kastet dobbelt så mange bomber over <strong>Vietnam</strong> og Laos<br />
som i hele 2. verdenskrig.<br />
I Nordvietnam evakuerede man befolkningen fra byerne,<br />
decentraliserede industrien og flyttede al produktion ud<br />
REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - <strong>Cambodja</strong> - Mekong - <strong>Vietnam</strong> 23