Cambodja - Vietnam - Gislev Rejser

med ris som vigtigste afgrøde. Et stort bureaukrati styrede
befolkningen, som nåede op på ca. 1 mio. mennesker. I 1300t.
begyndte Angkorriget at falde fra hinanden, formodentlig
fordi kunstvandingssystemet ikke kunne klare befolkningstrykket,
samtidig med at de herskende brahmaners magt
undermineredes af befolkningens omvendelse til buddhismen.
Disse interne problemer gjorde Angkor til et let bytte
for invaderende hære fra det thailandske Ayutthayarige. Efter
gentagne invasioner i 1300 tallet flyttedes hovedstaden i
1431 til Phnom Penh-området.
I 1860 kom Cambodja under fransk overherredømme og blev
1863 et fransk protektorat.
Cambodjas historie efter 2. Verdenskrig
Under 2. Verdenskrig blev landet i 1941 besat af japanerne,
men efter krigens slutning forsøgte franskmændene at genoprette
kolonien. Dette mødte imidlertid stærk modstand
fra især den prokommunistiske Khmer Issarak-guerilla. Den
folkelige modstand blev udnyttet politisk af kong Norodom
Sihanouk, som 9.11.1953 førte landet til selvstændighed.
Godt to år senere abdicerede Sihanouk og blev i stedet i september
1955 premierminister. Han forsøgte at føre en neutral
udenrigspolitik, men den stadig mere intensiverede krig i
Vietnam umuliggjorde disse ambitioner. Sihanouk blev styrtet
ved et kup i marts 1970 af general Lon Nol, som slog ind
på en proamerikansk linje. USA invaderede landet straks efter
kuppet i håb om at knuse den sydvietnamesiske befrielsesfront
FNL’s baser og forsyningslinjer. Selvom man senere trak
tropperne tilbage, medførte kraftige bombardementer store
ødelæggelser under hele krigen.
På grund af denne udvikling voksede støtten til en kommunistisk
guerilla, kendt som Khmer Rouge, De Røde Khmerer.
I april 1975 erobrede guerillaen Phnom Penh og etablerede
sig som landets nye herskere.
De Røde Khmerers formål var at oprette et egalitært og selvforsynende
bondesamfund, renset for al fordærvelig vesterlandsk
indflydelse. For at nå dette mål var det nødvendigt at
udrense alle “moderne” institutioner og dirigere befolkningen
ud til landsbyerne, for at de skulle påbegynde opbygningen
af det nye idealsamfund. Denne politik gennemførtes med
stor brutalitet; mange blev tvangsevakueret fra byerne og
led stærkt i de nyindrettede landsbyer. Politiske modstandere
og intellektuelle blev forfulgt og henrettet. Over for Vietnam
forsøgte regimet at hævde Cambodjas nationale interesser,
hvilket førte til konflikter og fremprovokerede en vietnamesisk
invasion.
Ved årsskiftet 1978-79 erobrede vietnamesiske tropper
Phnom Penh og indsatte en marionetregering under ledelse
af Heng Samrin, mens Khmer Rouge blev fordrevet til landets
vestlige del. Med dette område som basis indledte man på ny
en guerillakrig.
I 1982 dannedes en eksilregering i samarbejde med Sihanouk
og Son Sann, som begge etablerede mindre guerillahære
inde i Cambodja. Denne regering anerkendtes officielt af FN
som Cambodjas lovlige. I 1980’ erne fortsatte kampene, indtil
det i Paris i 1991 lykkedes en FN-støttet konference at formidle
våbenhvile. Dette efterfulgtes af FN-overvågede valg i
1993, men inden valget kunne afholdes, havde Khmer Rouge
brudt våbenhvilen og genoptaget kampene. Efter valget blev
prins Ranariddh premierminister og den tidligere premierminister
Hun Sen vicepremierminister. Cambodja blev atter et
monarki, og Sihanouk genindtrådte som konge.
I 1994 indførtes en amnesti for Khmer Rouge-guerillaer, og
tusinder overgav sig. Hun Sen gennemførte i 1997 et kup;
året efter kom det til en ordning med Ranariddh, som blev
formand for Nationalforsamlingen. I 2003 kom det til voldsomme
antithailandske demonstrationer, der nedkølede
forholdet mellem de to lande.
I 2004 valgte Sihanouk at abdicere; han efterfulgtes af sønnen
Norodom Sihamoni. Hun Sen er i stigende grad blevet
kritiseret for autoritær regeringsførelse, men hans regering
er blevet genvalgt flere gange. Forsøg på et retsopgør med
ledende Khmer Rouge-politikere er langsomt kommet i stand
og retssager startede så sent som i 2007.
22 REJSEBESKRIVELSE DAG FOR DAG - Cambodja - Mekong - Vietnam