Det 10’ende Korstog

udtrøgen fra de forhadte ildrør hang tæt over byen og sved indbyggerne i både
næse og øjne. I Kastellets vagtstue så maitre Roland bekymret på prior Thomas,
der kom med
dårlige tidender fra Cairo-kaliffens rige.
Året var 1291 og stedet Akko en havneby i kongeriget Jerusalem.
Tydeligt rystet fortalte dominikanermunken om liget af broder Stephan, der med blide var
kastet over kloster muren og landet i al sin gru i refugiet. Hans hånd var syet fast til de
breve, som han skulle overbringe kopterne i Damietta.
- Så har vi kun hjælpen fra Cypern at sætte vores lid til..
Mester Roland så over havnen mod den brændende sol, der langsomt sank i vest. Han vidste
at mørkningen førte køligheden og aftenbrisen med sig, og dermed ville krudtrøgen
fortrænge. Men han vidste også, at det netop var denne kølighed og mørket som tyrkerne
ventede på, før de igen ville storme byen.
- Der er ikke megen vind til flåden fra Cypern. Hvor mange riddere er endnu kampdygtige?
Roland vendte sig mod confrater Linus, der med et par riddere studerede det brændrør,
ridderne havde erobret samme morgen.
- Vi har næppe folk til mere end tre falanger,
Linus førte fingeren med krudtslam til næsen, han synes at gen-kende lugten fra et
fyrværkeri han en gang overværede i Tarsos.
De sandede veje var flere steder pløret af det blodmættede sand. Alle de der ikke nåede
indenfor murene, da Tyrkerne angreb, lå døde i - eller omkring deres huse.
- Disse mongoler, råbte Roland og hamrede hånden i bordet.
- Hvis vi kunne uskadeliggøre deres blide med en falange …..
- Jeg tør kun bruge e’n falange, der vil næppe være en overlevende efter forsøget.
Han rystede på hovedet og igen henvendt til Linus,
- Hvor bliver Tony af?
Tony var sendt til havnen for at høre nyt fra Farmagusta.
Side 3