Konklusion

Recommendations

Info

Perspektivering Prostitution i gråzonen Det første spørgsmål, der rejser sig efter ovenstående, centrerer sig om, hvad der blev af reguleringsobjektet? Hvor i debatten er prostituerede repræsenteret ved egen stemme? Godt nok danner den abolitionistiske tilgang til prostitution hegemoni, men den står dog ikke uudfordret. Gennem de senere år er der i international kontekst opstået en række rettighedsorganisationer for prostituerede og andre sex arbejdere 1 ; en udvikling, der udfordrer synet på prostituerede som passive ofre og som kræver rettigheder og accept, som prostituerede ellers har måtte være foruden. I modsætning til det billede, som folketingsdebatten fremmaner og som medvirker til at understøtte den abolitionistiske model, kæmper prostitueredes rettighedsorganisationer for en fuld accept og for en radikal transformation af prostitutionserhvervet samt dertil knyttede vilkår - ikke for dets afskaffelse. Rettighedsorganisationerne bruger ikke ordet ’prostitueret’ om aktører, der arbejder indenfor prostitution, da dette er tillagt værdier, som aktørerne ikke ønsker at identificere sig med. I stedet foretrækker de at benytte udtrykket ’sexarbejder’ (sex worker) med tryk på sidste del af ordet, da de ikke ønsker at betragte prostitution som en identitet, men snarere som en indkomstgenererende levevej eller som et erhverv (Kempadoo, 1998: 3). Ved at fremstille sig selv via ordet ’sexarbejder’ søger prostituerede at undgå de ofte negative konnotationer som begrebet ’prostitueret’ implicerer. På den måde søger de at bryde med forestillingen 'en gang luder altid luder' og argumenterer i stedet, at prostituerede indgår i en lang række forskellige subjektpositioner, eksempelvis som sexarbejder, moder, studerende og ægtefælle. Ligeledes søger organisationerne at gøre op med synet på prostituerede som ’ofre’, lige som de modsætter sig, at prostitution per se ækvivaleres med tvang. De anerkender, at nogle prostituerede lever under slavelignende forhold, men pointerer, at dette ikke er ensbetydende med, at al prostitution inkluderer slaveri (Bindman, 1997: 11). Ligeledes problematiseres ’offer’-synspunktet ud fra den betragtning, at den abolitionistiske vinkel kan bruges til at nægte prostituerede deres menneskerettigheder (Kempadoo, 1998: 29). 1 begrebet sex arbejder er en samlebetegnelse for alle der er beskæftigede i sex industrien, herunder prostitution, pornografi, erotisk dans med videre.
Prostitution i gråzonen I samme åndedrag anser Jo Bindman fra Anti-Slavery International (1997: 9), at fokuseringen på denne offerideologi medvirker til at opretholde dikotomiseringen luder (selvforskyldt)/madonna (offer) inden for prostitutionserhvervet: ”It runs the danger of reiterating the distinction between the 'innocent victim' who deserves pity and the punishment of those who have criminally abused her, and the willing 'whore' who has sacrificed her right to social protection through her degraded behaviour.” (Bindman, 1997: 9) Prostituerede i rettighedsorganisationerne giver i forlængelse heraf udtryk for, at den udbredte tendens til offerideologi i vesten, hvor velment den end måtte være, snarere medvirker til at marginalisere og stigmatisere dem: ”Even when we are inscribed less negatively or even sympathetically within dominant discourses we are not exempt from stigmatisation or social exclusion. As powerless, abused victims with no resources, we are seen as objects of pity” (Sex Workers Manifesto, 1997:1) Denne stigmatisering ønsker rettighedsorganisationerne at bekæmpe, idet de anser den for en af de væsentligste årsager til, at prostitution er en hård branche at befinde sig i. Den bedste løsning til at sikre og fremme de prostitueredes rettigheder og accept i samfundet er i følge dem selv ved at legalisere prostitution (World Charter For Prostitutes’ Rights). Prostitution kan og bør ifølge dem betragtes som et arbejde på lige fod med andet emotionelt, kommercialiseret arbejde, som eksempelvis psykiatri og omsorgsarbejde – en betragtning, der korresponderer med såvel Socialministeriets som Muskelkrafts fremstilling. I stedet for at høre ind under straffeloven anser de således, at prostitution burde blive dækket af arbejdsloven og den offentlige sundhedspolitik, så prostituerede kunne få samme rettigheder som andre arbejdende samfundsborgere (Bindman, 1997: 5-6). De argumenterer endvidere, at prostituerede ved en legalisering ville kunne få bedre beskyttelse mod voldelige kunder (Bindman, 1997: 6). I en omfattende analyse af lighederne mellem prostituerede og andre arbejdere, samt de delte udbyttelsesformer erhvervene imellem, demonstrerer Bindman, at allerede eksisterende menneskerettigheder og anti-slave konventioner er tilstrækkelige til at bekæmpe slaveri inden for sexindustrien (Kempadoo, 1997: 31). Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt en legalisering i
Page 1 and 2: Konklusion Prostitution i gråzonen
Page 3: Prostitution i gråzonen Den rester
Page 7 and 8: Prostitution i gråzonen ”Vi øns
Page 9: Prostitution i gråzonen Hensigten

Konklusion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?