17.07.2013 Views

Konklusion

Konklusion

Konklusion

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Prostitution i gråzonen

Denne erkendelse medfører imidlertid på intet tidspunkt, at man så meget som overvejer at

legalisere erhvervet. Selv samme politiker fastholder i kraft af sin støtte til lovforslaget, at

prostitution bør forblive ikke-lovligt. Disse betragtninger får hermed i praksis ingen som helst

effekt. Således ’fordømmes’ den frivillige prostituerede ikke; hun ignoreres. Det siger vel lidt om

interessen i at lytte og føre en reel debat?

Denne mangel på lydhørhed over for prostitueredes krav og ønsker beror måske på en velment, men

dog misforstået, empati. Prostitution forekommer os at være legemliggørelsen af selve ’det

forfærdelige’ (Skaarup, 1998-1999c: 2). ’Vi’ kan ikke forestille os, at nogen frivilligt eller endda

velovervejet, skulle lade sig udsætte for noget så nedværdigende og nederdrægtigt. Som Gitte

Seeberg (1998-1999: 1) så malerisk udtrykker det: ’Der er vel ingen, der ønsker, at deres egne børn

havner i denne situation’. Alene det moralske udgangspunkt hindrer os således i at tro eller endsige

anerkende, at prostitution i nogle tilfælde skulle kunne være en beskæftigelse, som udøverne har

valgt frivilligt.

En frugtbar debat, der genererer nye indsigter i problematikker forbundet med prostitution og som

stiller sig lydhør over for de involverede parter, fordrer imidlertid, at man holder inde med at svinge

moralens faner. Forudsætningen for en sådan debat må nødvendigvis tage udgangspunkt i den

andens, det vil sige den prostitueredes, egne livserfaringer. Dette fordrer, at man frem for

misforstået identifikation med prostituerede begynder at respektere dem som en anden (Berg-

Sørensen, 1996: 186ff). Heri ligger en betragtning om, at identifikation med ’den anden’ ikke og

aldrig må være en nødvendig forudsætning for respekt. Inspireret af Jacques Derrida, kunne det

argumenteres, at respekt må bygge på en stillingtagen i en konkret situation til den andens

singularitet. I en sådan tolkning må respekt dermed baseres på et løfte, et løfte bestående af en

fortsat forpligtelse til at holde relationen til den anden åben, en åbning der altid er kommende, eller

som Derrida (1996: 83) udtrykker det ’á venir’.

Ud fra et mere pragmatisk synspunkt kan det yderligere påpeges, at problemer forbundet med

prostitutionserhvervet ikke forsvinder, blot fordi man pointerer over for hinanden og prostituerede,

at ’de’ er ofre. Det eneste man opnår herved, er at gøre prostituerede til gidsler i et korstog mod

prostitution.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!