Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>ORDET</strong> #24<br />
8. årgang - Sept. 2010<br />
Redaktion<br />
Agnete Christiansen<br />
Emilie Fuglsang<br />
Julie Lund Mikkelsen<br />
Erik Pardos Olsen<br />
Sara Rottbøll<br />
Malene Skov<br />
redaktion@ordet.net<br />
Skribenter<br />
Emilie Fuglsang<br />
Jeppe Jørgensen<br />
Peter Gøthgen<br />
Erik Pardos Olsen<br />
Sara Rottbøll<br />
Peter Schepelern<br />
Agnete Christiansen<br />
Malene Skov<br />
Julie Lund Mikkelsen<br />
Web<br />
www.ordet.net<br />
Forside<br />
Brigitte Bardot<br />
Layout<br />
Tais Juul<br />
KOLOFON<br />
Tryk<br />
Frederiksberg Trykkeri<br />
ISSN<br />
1602-5334<br />
Oplag<br />
750<br />
Annoncer<br />
annonce@ordet.net<br />
Input<br />
Brug <strong>ORDET</strong>! Indlæg, artikler og idéer<br />
modtages med glæde. Send en mail til<br />
redaktionen@ordet.net eller kontakt<br />
redaktionen.<br />
Ordet udgives med støtte af<br />
Nordisk Film Fond og<br />
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling,<br />
København Universitet.<br />
Ordet - tidsskrift for film og<br />
medier<br />
Njalsgade 4 80<br />
2300 København S<br />
www.ordet.net<br />
LEDER<br />
Sex, sex, sex, sex, sex!<br />
Og denne gang er overskriften ikke blot en snedig påkaldelse af dit<br />
lumre underjegs dunkle drifter, men det dybt alvorlige, ærkeakademiske,<br />
journalistisk lødige emne for dette nummer af Ordet. Vi tager skam sex<br />
seriøst her på redaktionen, og vi har derfor med største andægtighed<br />
og systematik gennemgået AV-arkivets kulørte afdeling for at finde de<br />
brunstigste tyre, de stiveste nitter og hedeste nætter, som det hvide lærred<br />
(og den blå computerskærm) byder på.<br />
Sex, vold og stoffer listes ofte – ikke mindst i amerikansk populærkultur –<br />
sammen som den amoralske triade, det ultimativt utilgivelige og syndige.<br />
Er du blevet gravid uden for ægteskabet, kunne du næsten lige så godt<br />
have solgt kokain til skolebørn, mens du knivstak gamle damer for at<br />
stjæle deres bankopenge. I den hjemlige andedam er forargelsen mindre<br />
(vi ophævede jo også som de første forbuddet mod billedporno, så det kan<br />
være vi efterhånden har vænnet os til tanken om sex), men store dele af<br />
den udenlandske popkultur, som feteres i Danmark, hylder de tre midler til<br />
sikkert samvær: ”Abstinence, abstinence, abstinence!”<br />
Teenagelitteraturens (og nu -filmens) store hjertesmertehit er den<br />
følelsesmæssige kaloriebombe ”Twilight”, der i den grad hylder det sexløse<br />
forhold. Ikke fordi det skorter på alabasterhud og længselsfuld skælven,<br />
men den underliggende afholdenhedssymbolik siler i samme mængder<br />
som regnen i den ultrapopulære vampyrromance. Nok er den kvindelige<br />
hovedperson den seksuelt aggressive, men den victorianske dydsmoral<br />
fremstilles som et ikon til efterlevelse. Trods dette kalder den amerikanske<br />
højrefløj serien for porno. Mogens Rukov derimod forarges over manglen<br />
på sex, og omtaler ”New Moon” som: ”dydig begærlig afholdenhed iblandet<br />
liderlighed”. I alle tilfælde er forargelsesfaktoren sex.<br />
Vi har lagt forargelsen på hylden for en stund, og undersøger i dette nummer<br />
både liderligheden og kærligheden, det hårde og det bløde, perversiteten<br />
og sensualiteten. Vi byder på bøssefilm og pornofilm, stjernetegnsfilm og<br />
fransk film (som jo pr. definition er sexet).<br />
Så hvis du ellers kan komme til for lutter dunkende lemmer og mælkehvide<br />
lår, der blævrer sensuelt af lyst, håber vi, at du får en oplysende, opløftende<br />
og ophidsende oplevelse.<br />
Af Agnete Christiansen, stud. film- og medievidenskab<br />
Den danske filmbøsse<br />
Bøsse-karakterer i den<br />
danske filmhistorie<br />
spænder fra usympatiske<br />
trækkerdrenge, over<br />
eksperimenterende<br />
efterskoleelever og<br />
fodboldspillende machos,<br />
til økologielskende<br />
nynazister – udviklingen<br />
er både interessant,<br />
tankevækkende og<br />
underholdende...<br />
Af Caroline Thing Baltzar Lundsteen, stud. Film-<br />
og Medievidenskab<br />
Løse håndled og tyrkiske<br />
cigaretter<br />
Frem til årene omkring den seksuelle<br />
revolution i slut-60’erne er der, på nær<br />
en enkel undtagelse, ingen eksplicitte<br />
eksempler på bøsser i danske spillefilm.<br />
Der findes dog flere eksempler på ”bøssede”<br />
figurer i danske lystspil og komedier.<br />
”Tøsedrengen” er en typisk komisk og<br />
karikeret ”bøsset” figur, som ofte indgår<br />
i disse filmgenrers persongalleri. Bare<br />
tænk på skuespilleren Arthur Jensen (Hr.<br />
Schwann fra Matador), og du får et rimelig<br />
godt billede af denne aseksuelle, ofte<br />
feminint forfjamskede mandefigur.<br />
”Tøsedrengen” udvikler sig op igennem<br />
50’erne og 60’erne hen mod en mere<br />
realistisk og sympatisk udgave. Et godt<br />
eksempel er modedesigneren Hr. Marcel fra<br />
den første danske farvefilm, Kispus (Erik<br />
Balling, 1956). Helle Virkners karakter Eva<br />
tøver først med smide tøjet for at stå model<br />
for denne herre, men det går hurtigt op for<br />
hende hvordan tingene hænger sammen, og<br />
med et lille forstående og overbærende smil<br />
viser hun gerne underskørterne frem for Hr.<br />
Marcel med det velfriserede hår og de løse<br />
håndled.<br />
Den eneste film før 1969, som indeholder<br />
eksplicit homoseksuelle karakterer, er den<br />
knap så homo-sympatiske Bundfald (Palle<br />
Kjærulf-Schmidt, 1957). Her slår en ung Ib<br />
Mossin sine skuespillerfolder som den friske<br />
Anton fra landet, der lokkes af de hurtige<br />
penge som ”falsk” trækkerdreng i den farlige<br />
københavnske storby. Kaj og Egon hedder<br />
de to slemme drenge, som systematisk<br />
snyder, overfalder og udplyndrer ældre<br />
homoseksuelle mænd og lokker Anton med<br />
ind i den kriminalitet, der til sidst driver<br />
ham til selvmord.<br />
Filmen er en del af periodens<br />
problemfilmsbølge, der bl.a. opstår for at<br />
undgå forlystelsesafgiften ved at beskæftige<br />
sig med et ”oplysende” emne. I Bundfald<br />
møder man en anden bøsse-type: ”the sad<br />
elderly man”. Han er en velklædt ældre<br />
antikvitetshandler, der bor alene, ryger<br />
tyrkiske cigaretter, og hvis mor var ”den<br />
eneste der forstod ham”. Selvom bøsserne<br />
i Bundfald ikke er skildret som skurke eller<br />
ansvarlige for dette ”samfundsproblem”, så<br />
er de fremstillet i et ikke særlig flatterende<br />
lys, som selvhadende og ensomme<br />
eksistenser.<br />
Filmen har altid været forhadt i bøssemiljøet<br />
pga dens tydelige skræmmebillede og<br />
dens manglende problematisering af<br />
sædelighedspolitiets forfølgelse af bøsser -<br />
en forfølgelse og chikane, der banede vejen<br />
for indførelsen af ’den grimme lov’, der<br />
kriminaliserede kunder til mandlige (ikke<br />
kvindelige) prostituerede og på den måde<br />
LarsWahl<br />
5<br />
Foto: Lars Wahl
Change language