FHF rapport 40 år - Frederiksberg HF Kursus

arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner (det er i disse kategorier, man især finder
pædagoger) og omkring 17% har sygeplejearbejde, overordnet sygeplejearbejde eller
sundhedsplejerskearbejde (hvor man især finder sygeplejersker).
Ser man på de mandlige hf’ere, så er der stort set lige så mange (9%), der i 2004 har arbejde med
undervisning i folkeskolen, når man sammenligner med de kvindelige hf’ere, men det er kun 5%,
der har pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder eller omsorgs- og
pædagogisk arbejde med børn og voksne i specialinstitutioner, hvor man især finder pædagoger.
Kun 1% har sygeplejearbejde eller arbejde i de kategorier, hvor man typisk finder sygeplejersker,
fysioterapeuter mv.
Det vil sige, at langt den overvejende andel af de mandlige hf’ere, der er i beskæftigelse, ikke er
blevet for eksempel folkeskolelærere eller pædagoger eller arbejder inden for sundhedsområdet,
men har beskæftigelser inden for et meget bredt spektrum på arbejdsmarkedet. Det samme gælder i
øvrigt også de kvindelige hf’ere.
I debatten om hf har det ofte været fremført, at hf’ere typisk vælger uddannelser som
folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker. Ovenstående resultater viser altså et mere
nuanceret billede.
Endelig viser resultaterne, at der er temmelig markante kønsforskelle, når man ser på hf’ernes
indkomstforhold i 2004. Selvom tallene ikke tager højde for, om personer er i fuldtidsarbejde eller i
deltidsarbejde, så er det alligevel slående, at mens 49% af de mandlige hf’ere har en
bruttoindkomst, der overstiger 400.000 kr., så gælder dette kun 15% af de kvindelige hf’ere.
Hvordan er det gået hf-eleverne og gymnasieeleverne fra
årgang 2000?
Der er her set på alle hf-elever og alle gymnasieelever fra årgang 2000. Det er her kun muligt at
følge eleverne op til 5 år efter dimissionen. Nogle har på dette tidspunkt afsluttet en uddannelse,
mens andre ikke har nået at afslutte en uddannelse. Der ses derfor på elevernes højeste fuldførte
uddannelse i 2005, hvilke uddannelser hf’erne og gymnasieeleverne er søgt ind på, hvis de er under
uddannelse i 2005, og hvilket arbejde de har i 2004, hvis de var i beskæftigelse på dette tidspunkt.
Ser man på de relativt få elever fra årgang 2000, der allerede i 2005 har gennemført en uddannelse
ud over en gymnasial uddannelse, så ses nogenlunde det samme mønster, som det ses for de øvrige
undersøgte årgange. Der er flere hf’ere end sproglige studenter og især matematiske studenter, der
har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og færre, der har gennemført en lang
videregående uddannelse.
Ser man alene på de elever, der i 2005 er i gang med en uddannelse, så er billedet med hensyn til,
hvilke uddannelser hf’erne vælger sammenlignet med gymnasieeleverne det samme, som det ses for
de øvrige undersøgte årgange. Hf-eleverne vælger i højere grad mellemlange videregående
uddannelser sammenlignet med de sproglige studenter og ikke mindst sammenlignet med de
matematiske studenter, mens færre vælger lange videregående uddannelser. Der er også færre af hfeleverne,
der er i gang med en bacheloruddannelse, som måske med tiden bliver efterfulgt af en
lang videregående uddannelse.
23