kirkeblad 124 - Hørup Kirke

Fem ønskesten
En dreng kom
sjoskende slukøret
hjem fra skole. Det var
så hårdt med lektier,
læsning og undervis-
ning.
Pludselig stod der en
ønskefe foran ham. Han fik fem ønskesten.
Og straks ønskede han sig fri fra skolen.
Pludselig var han 20 år og fri for skolen. Nu
kunne livet virkelig begynde. Men det blev
alligevel ikke helt så perfekt. Han følte sig
alene, manglede ligesom en at dele livet
med. Den anden sten blev fundet frem .... og
pludselig var han 30 år med kone og tre
børn. Nu var der rigelig mulighed for at
udfolde livet. Men alligevel haltede det.
Ungerne skreg og vækkede ham om natten,
konen stillede krav, og han kunne ikke nøjes
med at lave spaghetti med pølser til
aftensmad. Den tredje sten blev fundet
frem .... så var han 50 år, børnene var fløjet
fra reden, så nu var der kun arbejdet og
konen, det kunne ikke andet end være
perfekt. Men det blegnede, fordi arbejdet
ligesom fyldte det hele, og han var super
træt, når han endelig kom hjem. Derfor
fandt han den fjerde sten frem .... flaget gik
til tops på hans 67 års fødselsdag. Han var
blevet folkepensionist, nu skulle livet nydes.
Men der var ikke penge nok til de rejser, han
ønskede sig, og gentagne ophold på
hospitalerne pillede al energien ud af ham.
Han tog sin femte ønskesten frem og ....
... hvad ville du have ønsket, hvis du var i
hans sted?
Nogle gange kan jeg godt ønske mig et
andet sted hen i livet, i verden, i forhold til
omstændighederne, ønske klarhed over en
situation eller at være en anden osv.
Nu har jeg aldrig mødt en ønskefe, men det
har dog ikke forhindret mig i at ønske.
Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at
bekymre sig? spørger Jesus. (Matt.6;27)
Jamen, Jesus taler om bekymringer, det er
noget helt andet.
Og dog .... ønsket om at være et andet sted
end hvor man rent faktisk er, hænger ganske
tæt sammen med bekymringer. Ikke
nødvendigvis bekymringer for økonomien
eller for dagen i morgen, men en bekymring
for om livet bliver indholdsrigt på min måde.
Bekymringer kan være af mange slags.
Jesu svar på spørgsmålet er frygtelig enkelt
og irriterende komplekst, når han siger: ”Søg
først Guds rige og hans retfærdighed, så skal
alt det andet gives jer i tilgift.”
Irriterende komplekst – fordi alt, der gives os
i tilgift, ikke længere er på min måde, men
på Guds måde.
Frygtelig enkelt – fordi der ikke stilles store
krav, ej heller skal der afgives et væld af
løfter. Blot dette ”enkle” at søge Gud med
alt, hvad man er.
Det er ikke det samme som at slippe for
dagen i dag, eller slippe for det, der
bekymrer, men det er at møde glæden og
sorgen som et barn i mors arme.
Såre enkelt og dog komplekst, for det bliver
ikke helt som vi har ønsket, men vi kan finde
hvile i det. Hvilket ses i et andet udsagn fra
Jesus: ”Kom til mig alle I som slider jer
trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give
jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af
mig ...” (Matt.11;28 -30)
Det, Jesus sagde dengang, giver mening
også i dag, fordi den sten, der ønskede at
holde Jesus nede,
blev rullet væk fra
graven påskemor-
2 Kirkeblad for sognene i Kjellerup og Levring
gen.
KBM