På rundtur i den danske sangs skatkammer - Skoletjenesten

Så syng da, Danmark

Indhold
Sangkraft……………………………………………………….. s. 3
På rundtur i den danske sangs
skatkammer…………………………..………………………. s. 5
‐ fakta om Højskolesangbogen ………………………. s. 6
‐ gruppediskussion ……………………………………..... s. 10
Introduktion
Ved fire eftermiddagskoncerter i løbet af sæsonen inviterer DR PigeKoret og DR
VokalEnsemblet i samarbejde med Musikken i Skoletjenesten elever i folkeskolens 7.- 10.klasser
samt elever i gymnasiet, HF og VUC til at dykke ned i den danske sangs
skatkammer. Koncertprogrammet bliver et remix af både nyt og gammelt og giver afsæt
for en debat om, hvad begrebet Dansk Sang betyder for os som moderne mennesker.
Ved alle fire koncerter bliver publikum guidet igennem skatkammeret med både gamle og
nye danske sange. Ved hver koncert optræder desuden en solist, som er velkendt fra det
danske kulturliv, med både egne sange og udvalgte sange fra Højskolesangbogen.
Dette undervisningsmateriale kan bruges i samarbejde mellem fagene dansk, musik og
historie som en forberedelse til koncerterne. Materialet indeholder artikler om sang
generelt og om den danske sang, som den har eksisteret op gennem tiderne indtil i dag.
Efter koncerterne har eleverne mulighed for at anmelde dem på Skoletjenestens
hjemmeside www.skoletjenesten.dk. Anmeldelserne vil efterfølgende blive offentliggjort
samme sted.
God fornøjelse med Den Danske Sang her i materialet såvel som ved koncerten.
2

Sangkraft
De fleste har nok prøvet at stå alene i brusebadet og uden nogen videre tanke finde sig
selv i gang med at synge en sang, som man netop har hørt i radioen, eller måske en
sang, som minder en om noget, der netop er sket. Måske er det en af operahistoriens
store arier, som man har givet sig i kast med, eller noget helt fjerde. Så står man der
med shampooen i håret og ved ikke rigtigt, hvordan sangen i det hele taget startede,
men af en eller anden grund pressede den alligevel på for at komme ud.
Musik fylder en stor del af mange menneskers hverdag.
Vi hører den i radioen, i tv, på computeren, i mp3afspilleren
eller et helt andet sted, og ofte tager vi noget
af musikken med os i hukommelsen. Måske hører vi
senere musikken, når den kører igen på vores indre
pladespiller, i vores hukommelse. Vi beholder musikken
for os selv inden i hovedet. Men sangen kan også, som i
ovenstående hverdagssituation, trænge sig på for at
komme ud. Det er ikke altid nok at huske den, vi må
også synge den. Sangen får pludselig nogle helt andre
dimensioner, når den kommer ud, idet vi hører vores
egen stemme synge sangen. Det er næsten, som om
sangen først bliver vores egen, idet den kommer ud af
kroppen gennem vores strube og læber.
Hvad betyder det at synge for os? Hvorfor synger vi både for os selv, sammen med
andre og for andre? Sangen er stærkt forbundet med os som mennesker. Historisk set
kan sangen spores helt tilbage til urmennesket. Mange forskere mener, at mennesker
allerede sang, før de formåede at udtrykke sig gennem ord. Men sangen er ikke bare
historisk, den er også universel. Alle kulturer i alle afkroge af verden har haft sangen
som en del af livet. Lige meget hvor fjern eller hvor isoleret en kultur, etnologerne har
fået kendskab til, har sangen altid eksisteret som en del af det kulturelle fællesskab.
Lige meget hvorfra i verden vi kommer, har vi som mennesker altid sunget, og vi
synger stadig.
Stemmen er et instrument, der modsat alle andre er givet os fra naturens side. Vi
kender det indgående og har det altid med os. Måske netop derfor har stemmen og
sangen også fået denne universelle placering i vores liv og hverdag. Op igennem tiden
har sangen haft et væld af funktioner. Den har ledsaget os i hverdagens arbejde, den
er indgået som en elementær del af vores rituelle, religiøse ceremonier, den har
underholdt os på de mørke vinteraftener og meget, meget mere.
Nok har disse funktioner i dag ændret karakter. Ikke mindst vores daglige liv former
sig i dag anderledes end tidligere, og derfor er nogle aspekter ved sangens rolle også
anderledes. Men dermed er ikke sagt, at sangen er blevet mindre vigtig. Sangen
3

trænger sig stadig på for at komme ud, og vi synger, når vi bevæger os, i badet, i
samvær med andre og i mange andre situationer i vores hverdag.
Med sangen er vi til stede. Vi kan mærke vores krop, idet den som vores eget
instrument skaber tonerne. At synge kan give en fornemmelse af at være, at eksistere
her og nu i tid og rum. Det er heller ikke tilfældigt, hvilke toner eller hvilken sang, der
kommer over vores læber. Det er nok de færreste, der kunne forestille sig at synge en
glad og munter vise den dag, hvor man er rigtig trist, fordi kæresten har forladt en,
eller fordi vejret er kedeligt og gråt, og man bare er godt træt af det hele.
Med sangen kan vi give udtryk for vores følelser. Gennem sangen kan vi fortælle både
til os selv og andre, hvordan vi har det inden i. Når vi lytter til andre, der synger, er
det ikke kun sangens ord, som vores indre antenner opfanger. I stemmen kan vi
aflæse mange flere ting, end vi lige umiddelbart er klar over. Stemmen afslører, om vi
er kede af det, glade, vrede eller andet. For stemmen er vores mest umiddelbare
udtryksmiddel. Den kommer fra vores indre og eksisterer kun i nuet. Vores stemme er
indbegrebet af os, som et flygtigt øjebliksbillede af hvem og hvor vi er. Når man hører
en anden synge, kan man opleve en følelse af, at man kommer tættere på. At man
bliver lukket indenfor.
Sang − og ikke mindst det at synge sammen med
flere, at skabe musik sammen − kan generere
noget helt unikt. For dem, der har sunget i kor,
er denne fornemmelse næppe fremmed: at føle
sig som en del af en større helhed, idet ens egen
stemme smelter sammen med andres.
Fællesskabet kan skabe en synergi. Når alle
giver det, de har, og alting går op i en større
helhed, kan sangen rejse sig som en stor, hel
organisme, hvor udbyttet ikke bare bliver til
summen af stemmer, men til noget meget større
end det.
Vi bruger alle sammen sangen og musikken − nogle mere end andre − og deres
betydning for den enkelte er ikke nødvendigvis den samme. Nogle synger næsten kun,
når de er alene, andre bryder ud i sang når som helst og hvor som helst, og nogle får et
indre kick af at synge for andre. Prøv at spørge dig selv, hvad sangen betyder for dig.
Hvornår synger du, og hvad synger du? Hvad betyder det for dig at synge for andre,
sammen med andre eller høre andre synge? Kan stemmen noget, som andre
instrumenter ikke kan?
Kilder/ læs mere:
The New Grove Dictionary of Music and Musicians
John Koopman, A Brief History of Singing; web-dokument,
www.lawrence.edu/fast/koopmajo/brief.html
4

På rundtur i den danske sangs skatkammer
“Kom på rundvisning i et af Danmarks smukkeste skatkamre. Et skatkammer, der rummer
store rigdomme og funklende skatte. Det er et skatkammer, fyldt med sange og toner, som
samler os alle, som fortæller os noget om Danmark og om det at være dansk.” Dette kunne
være ordlyden i et reklamefremstød for en om end fiktiv guidet tur i den danske sangskat.
Men hvad indeholder dette skatkammer af danske sange egentlig? Er kammerets vægge
overhovedet solide, eller siver det hele tiden ud og ind med nye værdier? Man må også
spørge, om skattens værdi overhovedet er entydig? Vil de værdier, der ligger deri,
overhovedet have samme betydning for hvert enkelt individ, der kalder sig dansk. Hvad
betyder begrebet dansk sang for dig? Og hvad betyder det for mig?
Signalement af en dansk sangskat?
Hvad er det så for en størrelse rent tekstligt og musikalsk, denne danske sangskat?
Hvilke kendetegn har denne type af sang, som adskiller den fra anden musik og sang?
Begrebet Dansk Sang er i sig selv et langstrakt begreb, der kan rumme alt, lige fra
middelalderens folkeviser over Adam Oehlenschlägers Der er et yndigt land til en ny
dansk sang af en nutidig sangskriver som Tobias Trier. Begrebet i sig selv leder på den
ene side tankerne hen på sange skrevet på dansk. Men samtidig er det også indforstået i
begrebet, at det er sange, der belyser og levendegør det at være dansk. Og så behøver det
måske lige pludselig slet ikke at dreje sig om dansksprogede sange.
Hvad er det i sangene, der skaber denne relation til det danske? Et åbenlyst sted at slå
ned ville være i sangenes melodier og tekster. Hvorvidt der objektivt set overhovedet
findes en dansk tone, eller sagt med et mere moderne ord, sound, kan i høj grad
diskuteres. Det nordiske præg indenfor kunstmusikken er der mange eksempler på, men i
så enkle melodier, som der er tale om i forbindelse med denne type af sang, er den danske
eller nordiske tone noget svær at få øje på. Melodierne er i højere grad karakteriseret ved
deres sangbarhed. De er skabt til at blive sunget i store forsamlinger som fællessange.
Melodierne er stemmevenlige, også for mere utrænede stemmer, og de er solide og
iørefaldende. Vi skal gerne kunne synge med på dem, når vi har hørt melodien et par
gange. Carl Nielsen, som selv bidrog med et stort antal sange med lignende signalement,
sammenfattede dette meget godt, da han sagde: “Første gang, man hører en folkelig
melodi, skal man have det, som om man altid har kendt den.”
Hvis vi kigger på teksterne, er ingen tvivl om, at der i mange af disse direkte henvises til
begivenheder, landskaber, personer og andet, som uløseligt hænger sammen med
Danmark. Men også andre tekster, der ikke indeholder dette direkte link til landet
Danmark, har sneget sig ind i den kollektive bevidsthed om en dansk sangskat.
Herved står vi ikke tilbage med noget klart signalement af begrebet dansk sang. Det
er ikke i musikken selv, at vi skal finde koblingen til den danske sangskat. Det er ikke
sangenes objektive musikalske og tekstlige kendetegn, der kvalificerer dem til at være
en del af den danske sangs skatkammer. Det gør derimod den måde, som sangene er
blevet opfattet på, med andre ord: den subjektive måde, de er blevet reciperet på.
Sangene har formået at formidle et billede, som danskerne har kunnet identificere sig
5

med. Det ikke sangene selv, men de mennesker, som har brugt dem og sunget dem,
som har tillagt dem denne betydning. Nu står vi tilbage med spørgsmålet om, hvad
dansk sang så betyder for dig og mig som moderne mennesker. Mange sange ville i
nogens øjne passe godt til begrebet, og for andre ville helt andre sange være mere
oplagte. Særligt i dag er begrebet så flydende og grænserne så slørede, at det bliver
det svært at komme tættere på. For hvad betyder det at være dansk? Hverken
musikalsk eller menneskeligt er der langt fra noget entydigt svar herpå.
Fakta om Højskolesangbogen
Højskolesangbogen er en udløber af den folkehøjskolebevægelse, som N. F. S.
Grundtvig tog initiativ til i1840’ene. Grundtvigs udgangspunkt var først og fremmest
at skabe en folkelig dannelse, som greb udover det gængse og stadig noget primitive
skolesystem. Grundtvig havde en gennem gribende tro på ordets kraft, på det levende
ord, som kunne vække såvel det enkelte menneske som et helt folk. Dannelsen skulle
ikke kun være til individets, men til hele samfundets gavn. Det var dog fortrinsvis
sønner af storbønder og embedsmænd, der søgte folkehøjskolens tilbud. Dette ændrede
Christen Kold i 1851, da han demokratiserede højskolebegrebet. Det skulle ikke kun
være de velstillede bønder, men også den almindelige bondestand, der her skulle
kunne modtage den folkelige vækkelse.
I 1894 udkom den første egentlige Højskolesangbog, og i de første år kom der
jævnligt nye udgaver. Således havde man allerede i 1922 udgivet den 10. udgave
af sangbogen. Siden hen fik de enkelte udgaver lov til at leve væsentligt længere.
Indholdet af sangbogen har løbende ændret sig. Fra at være bondestandens
sangbog blev indholdet efterhånden mere alment. Samtidigt blev bogens rammer
også udvidet til at indeholde udenlandske sange. I de nyeste udgaver har den
rytmiske musik også fået en placering i bogens repertoire. I oktober 2006 udkom
den 18. og hidtil nyeste udgave af Højskolesangbogen. Igen er der renset ud tilført
nye både danske og udenlandske sange.
I Kulturministeriets kulturkanon for musik
indgår en samling af 12 sange fra højskole-
sangbogen. Dette begrundes blandt andet med
bogen rolle for den danske sang. Højskolesang-
bogen kaldes her for den danske sangs urkilde
(citat fra Kulturministeriets hjemmeside).
Slår du op i Højskolesangbogen, vil du på første
side finde bogens indledningsvers, som lyder:
Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, en strofe
fra Kai Hoffmanns og Carl Nielsens sang Den
danske sang er en ung, blond pige fra 1924.
6

Et historisk tilbageblik
Det er først, hvis vi slår ned på den danske sangbog Højskolesangbogen, at begrebet dansk
sang begynder at nærme sig en fælles betydning. I manges bevidsthed er denne sangbog
om nogen anden blevet synonym med begrebet den danske sang. Med sangbogen bliver
begrebet konkret for os, og vi støder fysisk på Højskolesangbogen som fælles sangbog på
højskoler, i større forsamlinger og meget andet. I mange sammenhænge er
Højskolesangbogen i hvert fald når vi kigger udenfor kirkens område blevet indbegrebet af
dansk fællessangkultur. Men Højskolesangbogen er langt fra den eneste kilde eller spire
til det, som vi i dag vil kalde den danske sang og dansk fællessangkultur.
Højskolesangbogen har historisk set eksisteret sideløbende med flere andre sangkulturer
og sangbøger.
Nok kobler vi i dag ofte den danske sang med det at synge sammen, men den ikkekirkelige
fællessang eksisterede allerede, før sangene fik tillagt det nationale indhold og
den nationale værdi, som siden hen prægede fællessangsmaterialet. I 1800tallets første
årti opstod der blandt det finere københavnske borgerskab en praksis med at synge
nyskrevne sange sammen. Indholdet af sangene var langt fra nationalistisk, for store dele
af borgerskabet var på dette tidspunkt stærkt kritiske overfor den enevældige konge.
Sangene var derimod muntre viser, der indeholdt akademiske henvisninger til den græske
antiks skrifter og lærdom.
Fællessangen var dog en åben praksis, der efterhånden skiftede indhold i takt med, at de
politiske omstændigheder ændrede sig. Blandt den uddannede del af 1800tallets
befolkning fik det nationale islæt en mere og mere fremherskende placering. Dette må ses
som en udløber af flere forskellige historiske begivenheder, som fik stor betydning for den
7

dansknationale selvforståelse. Bl.a. blev Danmark angrebet af den engelske flåde i 1801
og i 1807, i 1813 gik den danske stat bankerot, og i 1814 måtte den danske trone afgive
sine landområder i Norge til Sverige; som en mere positiv begivenhed fik Danmark i 1849
sin første grundlov. Slagordet “Hvad udad tabes, skal indad vindes”, som relaterer sig til
tabet af Sønderjylland i 1864, illustrerer fint denne
udvikling. Nu gjaldt om at finde værdierne inden for landets grænser. Landet skulle
samles for at stå stærkt imod de udefra kommende trusler. Dette kom også til udtryk i
litteratur og musik, hvor de folkelige og de nationale temaer blev markante. Dele af
det intellektuelle Danmark påbegyndte en målrettet indsamling af de næsten glemte,
mundtligt overleverede folkeviser. Peter Heise skrev nationaloperaen, Drot og Marsk,
H.C. Andersen skrev sine eventyr stærkt inspireret af folkeeventyr, Oehlenschläger
skrev teksten til Der er yndigt land, og J.L. Heibergs nationalstykke Elverhøj blev sat
op på Det Kongelige Teater. Perioden, som kaldes for den danske nationalromantik,
lagde sig i direkte forlængelse af en nationalromantisk bølge, der med tænkere som
Rousseau og Herder som drivkræfter skyllede ind over store dele af det nordlige
Europa.
Med nationalromantikken fik nationen, sproget og den danske nationalhistorie en
markant placering i borgerskabets sange og sangbøger. Sangbøgerne blev brugt flittigt
i datidens meget aktive, borgerlige foreningsliv. Hver forening havde sin egen
sangbog, som oftest indeholdt foreningens egne sange, men også blomsten af det
almene nationale repertoire.
Sideløbende med 1800tallets borgerlige sangtradition kan vi placere den grundtvigianske
sangtradition og Højskolesangbogen. Også her spillede danskheden en stor rolle, men det
nationale præg var anderledes. Her var det bonden og ikke nationen som sådan, som stod
i centrum. Alligevel var de nationale relationer stadig markante, for bonden var kernen i
det danske samfund og derigennem et symbol på den danske muld og Danmark, hvilket i
høj grad også levede op til nationalromantikkens fokus på folkloren og det oprindelige.
(læs mere om Højskolesangbogen i faktaboksen)
Helt op til begyndelsen af 1900tallet levede de to sangtraditioner, den borgerlige og den
grundtvigianske, mere eller mindre adskilt fra hinanden. Men da det politiske klima
ændrede sig, idet datidens bondeparti Venstre i 1901 kom til regeringsmagten, blev
grundlaget for Højskolesangbogens mere alment accepterede status også lagt. Dette
kunne dog ikke ske, før sangbogen havde fået en gennemgående ansigtsløftning. Bogen
skulle renses for det mere bondske, almueprægede melodisprog, og selvforståelsen og det
tekstlige udgangspunkt i bonden skulle gøres bredere og mere alment, nationalt favnende.
I denne proces fik ikke mindst komponisterne Carl Nielsen, Thomas Laub og Oluf Ring en
vigtig rolle, og der blev skrevet flere hundrede nye melodier, som udrensede og erstattede
andre sange i Højskolesangbogens repertoire.
Mange af de bidragende digtere og komponister til denne fornyelse af Højskolesangbogen
stammede selv fra landet, bl.a. Carl Nielsen og Oluf Ring og digterne Jeppe Aakjær og
Johannes V. Jensen, men folkelighedsbegrebet og den musikalske og tekstlige æstetik
havde ændret sig. Nu var det ikke længere bonden, der stod i centrum, men den danske
8

natur og landskabet med sine klare symbolske værdier. Den borgerlige sangtradition
fortsatte samtidig sit liv, ikke mindst i den danske folkeskoles sangbøger. Efterhånden
blev forskellen på indholdet i den borgerlige sangtradition og i Højskolesangbogen mindre
og mindre. At det tidligere havde været to sangtraditioner med yderst modstridende
musikalske og ideologiske idealer, blev efterhånden stort set glemt.
Din sang, min sang, vores sang
Hvor står vi så i dag? Der er ingen tvivl om, at vi befinder os milevidt fra nationalromantikkens
ideologiske opfattelse af ét samlet folk. Men hvad betyder det at være dansk i
dag? Giver nationale grænser overhovedet nogen mening i et globaliseret samfund som
vores, hvor mediernes rolle og den geografiske mobilitet er så stor? På nogle punkter har
man måske mere tilfælles med nogen, der bor på den modsatte side af jordkloden. I den
moderne verden indgår vi hver især i et hav af fællesskaber. Vennernes fællesskab,
familiens, måske hiphopkulturens, fællesskabet omkring en bestemt fritidsinteresse eller
noget helt femte.
Det at være dansk, at have et forhold til den danske kultur, kulturelle arv og sangskat er
ét fællesskab ud af mange, som vi indgår i. Det ene fællesskab udelukker ikke
nødvendigvis det andet. Den hverdag, som befinder sig lige uden for døren, mister ikke sin
vigtighed, blot fordi den øvrige verden på et utal af måder rykker tættere på. Vores fysiske
hverdag i den lille danske andedam har stadig en forankret basis i det nære. Men i takt
med at det globale gennem medierne bliver mere og mere dominant, får det nære også en
ny betydning. Modsat tidligere bliver denne basis konstant sat i perspektiv af den øvrige
virkelighed. Det nære og det globale lever side om side i vores bevidsthed og kontrasterer
og perspektiverer hele tiden hinanden.
9

At være dansker i dag er både kulturelt og identitetsmæssigt i høj grad et udtryk for
en subjektiv tolkning. Der er mange måder at være dansk på. Alligevel har fællesskabet
stadig en betydning, for fællesskabet er vores spejl. Vi spejler os i vores omgivelser
og i de fællesskaber, som vi involverer os i. Det danske spejl er blot et blandt mange,
som vi orienterer os og forstår os selv i forhold til. Vi registrerer ligheder og forskelle
mellem os selv og billedet i spejlet. På nogle punkter er der fælles ligheder. Vi taler
mere eller mindre det samme sprog, vi bor i det samme land, måske kan vi få øje på et
begreb som dansk humor i spejlet, eller… På andre punkter er vi vidt forskellige. Vi
har forskellige holdninger, livserfaringer og hverdag. Alligevel vil de fleste af os nok
stadig, idet vi møder folk fra andre dele af verden, præsentere os selv som danske. At
være en del af dette fællesskab har stadig en betydning for vores egen selvforståelse.
Dette forplanter sig også automatisk til vores opfattelse af et begreb som dansk sang.
Det, som du opfatter som dansk, er ikke nødvendigvis det samme, som jeg ville
betegne som typisk dansk. I den danske sangs univers har vi alle forskellige indgange
til, hvad der har betydning, og hvad der burde tillægges betydning. Der er adgang for
alle i den danske sangs skatkammer, men indgangsdøren dertil er ikke én stor bred
port. Vi kommer alle hver især ad individuelle, små døre og bruger forskellige nøgler
til at komme ind med. Inde i skatkammeret skal alle have mulighed for at debattere,
kritisere og påvirke indholdet af skatten. Nogle sange, der tidligere samlede det meste
af den danske befolkning, har efterhånden mistet sin betydning, og andre sange vil
stadig for de fleste af os fortælle noget om det at være dansker. Derfor kan skatten
heller ikke være uforanderlig og stationær. Der skal skiftes ud og føres til i takt med
at vores liv og hverdag og forståelse af begrebet danskhed forandrer sig.
Gruppediskussion
► Indledende diskussion: Hvad forstår vi ved dansk sang? Giv eksempler på danske sange, som vil
kunne betegnes som tilhørende den danske sangskat. Hvad er begrundelserne eller kriterierne
herfor?
► Inddel herefter klassen i grupper af 3-4 elever. Hver gruppe skal komme med deres bud på fire
sange, som de mener, skulle inddrages i næste udgave af Højskolesangbogen. I forhold til genre og
udtryk er der ikke nogen begrænsning. Men sangene skal kunne fortælle noget om det at være til her
og nu og om det at være dansk.
► Efterfølgende fremlæggelse: Hvert hold fremlægger deres valg for resten af klassen. Det er
vigtigt, at gruppens motivation for valgene kommer tydeligt frem.
► Afsluttende diskussion: Hvordan forholder I jer til de andre holds udvælgelser? Har holdene
valgt ud fra nogen af de samme kriterier. Eller er det overhovedet muligt at finde fælles kriterier?
Kilder/ læs mere:
Jens Henrik Koudal (red.), Musik og danskhed, C.A. Reitzel
2005 Bjørn Bredal,
“Så syng da Danmark”, artikel i Politiken 24.10.2006 Karen
Bjerre (red.),
Sanghåndbogen, FFD’s Forlag 2006 Link til Højskolesangbogens
hjemmeside: www.hojskolesangbogen.dk
10
Tekst: Ulla Hahn Ranmar /
Musikken i Skoletjenesten
Layout: Skoletjenesten.
Foto: DR
© Skoletjenesten 2010