Læs hele tillægget "Højskoleliv" her - Askov Højskole

More documents

Recommendations

Info

18 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012 Christina Gaarde Hansen nyder at trække sig tilbage på sit værelse, hvis hun for eksempel skal arbejde med en opgave. Så er uforstyrrethed vigtigt. Af Tenna Brink Kruse ulden har for alvor fået ram på KAskov Højskoles værelsesgange, der står rungende menneskeforladte. I et af elevhusene, Hvide Hus, høres dog med jævne mellemrum en puslen gennem værelsesdørenes tynde afskærmning. En af de døre fører ind til værelse 12. Her arbejder Christina Gaarde Hansen, værelsets eneherskerinde, med at få afrundet den artikel, hun er i gang med at skrive. Det er rart at kunne lukke sig inde, fortæller hun, for så har hun plads til at fordybe sig: – Jeg har brug for at vide, at jeg har et sted, hvor jeg ikke bliver forstyrret og kan sætte mig til at arbejde. Christina, der er 21, går på højskolens journalistlinje, der forbereder ansøgere til journalisthøjskolen, og hun er her for at lære. – Jeg føler, jeg har været det sociale af højskolen igennem. Jeg har været på efterskole og højskole før, så det Studieture til udlandet styrker sammenholdet Af Katja Haar og Sofie Østergaard Buch tudieture på højskolerne er med til at Sskabe et stærkt sammenhold mellem eleverne og udvide deres horisont. For Sønderborg Idrætshøjskole er målet med en tur til Miami tosidigt: Eleverne kan afprøve deres sportsgrene i praksis, og den giver eleverne et indblik i amerikansk kultur. I Miami var der mulighed for at op- Plads til privatliv Højskoler er kendt for et meget socialt miljø, men der er plads til et privatliv. Respekt og klare aftaler er med til at gøre det muligt, fortæller Christina og Julie fra Askov Højskole. har været en befrielse for mig at have lidt privatliv. Og hun føler, at valget bliver respekteret, selvom det også betyder, at hun bliver lidt mere »asocial«, end hun normalt er. Tætte venskaber i små rum Hos Christinas genbo er situationen derimod en anden. Bag døren med det lyserøde glimmerskilt med navnene »Emma« og »Julie« i bogstavudklip fra diverse magasiner, møder man ikke bare to værelseskammerater, men også to tætte veninder. Ud over at sove i samme rum følges pigerne til spisesalen og undervisningen, og de ser film sammen om aftenen, men fortæller, at der også er plads til alenetid. – Jeg synes, at vi er ret gode til at acceptere, at selvom vi bor sammen, har vi brug for privatliv. Vi kan godt sige »Jeg har lige brug for at være ale- leve stemningen til en college football kamp. Eleverne prøvede også kræfter med de amerikanske sportsgrene, og de fik også mulighed for at afprøve deres linjefag. Blandt andet spillede beachvolleylinjen beachvolley på stranden, mens surferne var på en kabelpark, og eleverne på sejladslinjen fik amerikansk sus i sejlene. Dog handlede turen ikke kun om sport, for der var også rig mulighed for at hygge sig i fritiden. Shopping i Miami var en favorit, ne i en time, kan du lige finde på noget andet at lave imens«, fortæller Julie Jakobsgaard, 20 år. – Men når man er taget på højskole, kan man heller ikke bare sidde på værelset. Man skal deltage i noget socialt. På trods af, at Christina og Julie har helt forskellige behov med hensyn til privatliv, har de samme svar, da de bliver spurgt, hvad de har med hjemmefra, som giver dem tryghed. Julie kan kun komme på en ting: – Min telefon. Det er dejligt, at jeg har mulighed for at kontakte folk, hvis jeg savner dem. Men jeg har ikke en decideret ting, som jeg finder frem og græder over, når jeg savner. Christina peger også straks på sin telefon, da hun bliver spurgt: – Vi lever jo i en verden, hvor vi kan ringe trygheden op. Det er dejligt at kunne ringe til min kæreste, når jeg har lyst. og det amerikanske natteliv blev også udforsket. Selvom der var omkring 110 personer fra Sønderborg Højskole med på turen, var der stadig tid til at skabe den gode højskolestemning, og sammenholdet blev styrket. Af sted med faget Sønderborg Idrætshøjskole er ikke den eneste højskole, som tilbyder studieture til udlandet. Julie Jakobsgaard bor på et tomandsværelse, og når behovet for alenetid opstår, beder hun sin værelseskammerat om lige at finde et andet sted at være. Og det går. Jaruplund Højskole tilbyder ture til Nebraska, Færøerne, Island, Grønland og Egypten. Rødding Højskole tilbyder også studieture på deres forskellige linjefag. Her er det igen muligt for eleverne at afprøve al den viden de har tilegnet sig i praksis. Politisk Perspektiv tager på roadtrip til USA’s sydstater, Journalistik og Mellemøsten tager til Israel og Palæstina, og Design og Innovation tager til London.
søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 19 Af Mathias Gram og Røskva Würtz Alle er på lige fod også dem på hjul Egmont Højskolen er for både elever med og uden fysiske eller mentale handicap, og de udlever højskolelivet på lige fod. Ikantinen på Egmont Højskolen er der ikke seks, men tre stole om et bord. For hvor de sidste tre stole skulle stå, er der gjort plads til kørestole. Egmont Højskolen er nemlig et tilbud til elever både med og uden fysiske eller mentale handicap, og de udlever højskolelivet på lige fod. Om bordene sidder man side om side, uanset om man har hjul på sin stol eller ej. For Jacob Riis Nielsen på 19, der er spastisk lammet og elev på adventure-linjen, har opholdet på højskolen har været et vendepunkt. Men starten var ikke uden bekymringer. Før havde han kun gået i almindelig folkeskole, og i 10. klasse blev han anbefalet et ophold på Egmont Højskolen. Efter det første besøg på skolen syntes han, at stedet ikke var noget for ham. De mange kørestolsbrugere var overvældende, fordi han aldrig selv har set sig som handicappet. Han besluttede sig alligevel for at starte på skolen, hvor han nu går på 2. semester. – Efter en uge eller to begyndte det virkelig at blive fedt at være her, for man lærte så mange nye mennesker at kende. Jeg havde slet ikke tænkt, at jeg skulle være så meget sammen med de handicappede, men det er jo vildt livsbekræftende, siger han En særlig stemning Ifølge Max Kirkeby, der blandt andet underviser i musik på højskolen, skaber den alternative elevsammensætning en helt særlig stemning: – Hele elevflokken er indstillede på, at der skal hjælpes og støttes op. Man kommer, fordi man gerne vil give noget til andre. Når der er 180 af den type mennesker, der er klar til at hjæl- pe, give noget af sig selv og have tålmodighed, tolerance og solidaritet, så kommer der en helt særlig energi, som man virkelig kan mærke på stedet, siger han. Eleverne uden funktionsnedsættelser ansættes af de handicappede elever som assistenter, der sørger for, at hverdagen glider problemfrit for alle. Kristian Vang Juul på 21, der er elev på Vandsportslinjen og assistent for Jacob Riis Nielsen, begyndte oprindeligt på skolen for at optjene point, så han kunne komme ind på fysioterapeut-uddannelsen: – Jeg tænkte, at jeg bare lige skulle op på skolen et semester, score point og så videre med min uddannelse, men jeg er virkelig blevet glad for at være her. Jeg har fået oplevelser og venskaber ud af det, som jeg slet ikke lige havde set komme, siger han. Hverdagen på Egmont er ikke meget anderledes end hverdagen på andre højskoler. I timerne er der ansat hjælpelærere, der overtager assistenternes arbejde, så undervisningen bliver så almindelig som muligt. Selvom assistenterne har fri i timerne, skal man altid være villig til at hjælpe sine kammerater. – Sidste semester havde jeg idræt, og der skulle vi tit give en hånd med. Man skal være villig til at gå på kompromis med spillet, så alle kan være med. Man bliver nødt til at stoppe og tænke over, hvordan alle kan være med. Man tvinges til at tænke ud af boksen, siger Kristian Vang. Det, at alle har lige muligheder i undervisningen, giver ifølge Max Kirkeby et kæmpe boost blandt mange af de handicappede elever: – Mange kommer fra skoler og institutioner for handicappede og har kun haft pædagoger omkring sig. Når de så begynder her, hvor elevflokken er blandet, kommer de til at omgås lige- værdige jævnaldrende. Når vi holder outro-fest i slutningen af semesteret, og man kigger ud på dansegulvet og ser spastikere, der bliver båret rundt og stage-diver, så står man og bliver helt stolt over at være en del af det, siger Max Kirkeby. Farvel med noget større Når Kristian Vang Juul forlader skolen i denne måned, tager han større solidaritet, rummelighed og åbenhed med sig. For som han selv siger, så er solidaritet og villighed til at gå på kompromis nøgleord, når man går på Egmont Højskolen. For Jacob Riis Nielsen ligger afskeden med Egmont længere ude i fremtiden. Han skal fortsætte endnu halvandet år på skolen. – Jeg tænker ikke på at skulle hjem. Jeg vil faktisk helst ikke tænke på det. FAKTA ■ På Egmont Højskolen er der 140- 160 elever, hvoraf 25-30 elever har brug for personlig hjælp. Disse elever kaldes »borgere« og deres ansatte »assistenter«. ■ Borgerne ansætter en til tre assistenter, som tager med på højskole og hjælper med at komme i bad, spise, gøre rent, shoppe, gå i biografen – alt sammen udenfor undervisningstiden. ■ Som borger har man mulighed for at afprøve eller dygtiggøre sig i arbejdslederopgaven med løbende vejledning og tilbud om undervisning. ■ Som assistent får man et lønnet job kombineret med et højskoleophold. Ud af lønnen betaler man højskoleopholdet. Den moderne forstander er en blæksprutte Højskoleforstandere i Syd - og Sønderjylland spænder vidt, men har alligevel mange fællestræk. Vi tegner portrættet af højskoleforstanderen anno 2012. Af Sofie Helene Grue en moderne højskole- Dforstander er 47,8 år og n mand. Han er gift og bor på skolen sammen med sin familie. Hans kone arbejder sandsynligvis også på skolen. De har alle fag, som er relateret til skolens linjer så som teater, filosofi og journalistik . Nogle er helt nye og er lige tiltrådt her i november 2012, imens andre har været i stillingen i 11 år. Forstander sørger for, at skolen hænger sammen – økonomisk og som arbejdsplads. Han skal undervis, holde foredrag, skrive kronikker, lave PR for sin skole og så videre. Spørger man ham selv, vil han sige, at hans fornemmeste opgave er at få folk omkring ham til at lykkes og arbejde sammen. Han er højskolens ansigt ikke bare udad, men også inden for skolens rammer. Han er den, offentligheden kan henvende sig til og en faderskikkelse for eleverne, som de altid kan komme til. Ti modeller Billedet af den moderne forstander er lavet ud fra de ti forstandere for højskoler i Syd – og Sønderjylland. De er mellem 37 og 60 år, har flere forskellige job og uddannelser bag sig, før de kom ind i højskolemiljøet. Teaterleder, gymnasielærer, friskolelærer, slagter og journalist er blot nogle. En ting, som han synes særligt godt om ved højskolen, er dens læringsform. Det ikke at skulle give eleverne karakterer, mener han, giver dem muligheden for en ny chance, en ny start og en ny mulighed for at udvikle de fantastiske evner, som hver enkel har. Peter Buhrmann, der er forstander på Højskolen Østersøen i Aabenraa, mener, at karaktergivning og eksamener, som de ser ud i dag, burde tages væk fra skolesystemet. – Ved eksamenen får du nogen til at fortælle dig, hvor god du er, og hvor meget du er værd, men en sådan situation vil du jo aldrig komme ud for i virkelighedens verden. Man burde i stedet sætte folk i en sammenhæng, som de rent faktisk kunne komme ud for i virkeligheden på et virkeligt arbejde og så bedømme deres evner til det arbejde, siger han. Præget af Grundtvig Forstanderne på de ti syd – og sønderjyske højskoler bruger som sådan ikke N. F. S. Grundtvig til så meget i dag. Nogle af dem bruger ham ikke til andet end salmerne til morgensang. Andre bruger noget af ham i deres ageren, men det er dog ikke noget, de som sådan tænker over i hverdagen. Andre bruger det fra hans tekster, som de synes, de kan bruge i deres position som højskoleforstander. De er dog alle stort set enige om, at højskolen stadig bærer præg af den grundtvigianske tanke. Der er stadig mange værdier, som højskolen værner om i dag, som Grundtvig var med til at indføre. Ånd og hånd Højskoleforstanderen anno 2012 kan deles op i to kategorier: Der er den administrative og den åndelige. Den administrative er god til alt, hvad der har med budgetter og strategier at gøre, og han er meget praktisk omkring det at styre skolen. Han lægger meget vægt på, at netop det skal være i orden, for det afhænger hele skolens eksistens af. Den åndelige går mere op i at være en del af fællesskabet. Han vil gerne være med til at tager hånd om opgaven med at undervise, løfte eleverne og sørge for, at de udvikler sig. Han lægger meget vægt på det, da det er et af kerneprincipperne på højskolen. Alle er både og Men der er jo ingen forstander, som er enten eller. Han har begge sider i sig, spørgsmålet er bare, hvilken en der vejer mest hos den enkelte. Det ene er heller ikke bedre end det andet. Tværtimod. For en forstander skal kunne begge dele, hvis højskoleprojektet skal lykkes, hvilket i bund og grund er den moderne højskoleforstanders mål.
Page 1 and 2: HØJSKOLELIV Unge på vej Et afsæt
Page 3 and 4: KORTE KURSER 2013 RØDDING HØJSKOL
Page 5 and 6: søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-
Page 17: søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-

Læs hele tillægget "Højskoleliv" her - Askov Højskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?