Læs hele tillægget "Højskoleliv" her - Askov Højskole

More documents

Recommendations

Info

8 HØJSKOLE-LIV søndag 9. december 2012 Steffen lærte at komme helt tæt på Steffen Lemmings tid på højskole klædte ham på til optagelsesprøven på idrætsstudiet. Blandt andet blev han vant at røre ved andre. Af Michelle Madsen og Julie Hammer Lauridsen teffen Lemming er én af dem, der ikke Skan sidde stille på en stol. Han vidste, at han ville lave noget med krop og bevægelse. Men højskole var ikke Steffen Lemmings første kald. – Jeg havde tænkt mig at tage ud og rejse, men så ryddede jeg op på mit værelse og fandt en brochure om højskoler. Jeg læste den og tænkte, at det kunne være meget fedt at tage på højskole, fortæller den 25-årige Steffen Lemming. Han er igen tilbage på sin højskole. Denne gang for at arbejde. Steffen Lemming studerer idræt på Syddansk Universitet i Odense, men Idrætshøjskolen i Sønderborg spøger stadig. Og det er ikke første gang. Idræt må vente På Idrætshøjskolen i Sønderborg lærte Steffen Lemming de nødvendige værktøjer til optagelsesprøven på universitetet. Han bestod optagelsesprøven til idrætsstudiet i Aarhus i 2010, men han takkede nej, for der kom et tilbud fra højskolen, som han ikke kunne sige nej til. Steffen Lemming kunne få et halvt års betalt højskoleophold, hvis han vælger at blive teambuilder på højskolen, så Steffen Lemming satte drømmestudiet på standby for at få mere højskoleliv med. – Jeg føler, at jeg har fået en masse ting med mig fra højskolen, som jeg har brugt både til optagelsesprøven og på studiet, fastslår Steffen Lemming, der efter et år på højskole springer videre til Syddansk Universitet. Nu skal I røre ved hinanden Steffen Lemming har haft mange fordele på sit studie ved at have opholdet på Idrætshøjskolen i Sønderborg i bagagen. Både fagligt og socialt. – Vi har haft om bevægelseskommunikation, hvor min lærer løb rundt og sagde: »Nu skal I røre ved hinanden!«. Det var ikke alle, der havde let ved den nye undervisningsform, men for Steffen Lemming lever højskoleånden videre i idrætsstudiet. – Den første dag på uddannelsen skulle vi gå sammen med en, vi ikke havde set Den en e Sk Skan Skandinaviske kandin k ndinaviske ndinav ndinaviske n navisk n iske i e De Desig es e ggnhøjskole g h højs øjs ole o Kursusstart 6. januar og 1. august 2013 Steffen Lemming er det perfekte at studere idræt, fordi uddannelsen kan kombineres med noget aktivt. før. Vi skulle massere hinanden. Den, der blev masseret skulle lukke øjnene. Jeg var sammen med en dreng, som også havde gået på højskole, fortæller Steffen Lemming. – Vi synes, at det var meget rart, mens andre drenge nærmest løb skrigende væk. Når man har grint, grædt og svedt sammen i et helt år på højskole, så er man mere vant til den nære kropskontakt, griner han. For Steffen Lemming er idræt det perfekte valg, hvis uddannelsen skal kombineres med noget aktivt. – Hvis du har en tendens til ligesom mig ikke at kunne sidde stille, så er det en fantastisk måde at få en bachelor eller kandidat på. Idræt på universitetet ■ Du kan læse idræt i Odense, Aarhus, Aalborg og København, ■ Der er optagelsesprøve til idræt i Odense, Aarhus og Aalborg. ■ Til optagelsesprøven lægges der vægt på forskellige færdigheder – for eksempel boldspil, gymnastik og svømning. www.designhojskolen.dk HØJSKOLEN Lige siden Freja Toftegaard Christiansen var lille, har hun haft en journalist i maven. Men vejen førte ikke direkte ind i varmen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. – Jeg har nok altid vidst, at jeg gerne ville være journalist, men jeg turde ikke søge ind, fordi jeg var bange for ikke at komme ind, fortæller Freja Toftegaard Christiansen, der tidligere har læst etnologi. Hun sidder ved et rundt bord på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og holder øje med sin mobil. Hun skal ringe til en kilde klokken 12.30. Freja Toftegaard Christiansen havde en idé om, at etnologi også var en vej at gå, hvis hun ville være journalist. Etnologi var en smule tørt og havde ikke meget journalistik i sig, så hun droppede studiet. Hun søgte ind på Journalisthøjskolen i 2011, men kom ikke ind. lærte Freja – Jeg havde en meget klar idé om, at det var, fordi jeg ikke var stærk nok i grammatikken. Det sproglige værktøj sleb hun på Testrup Højskole, hvor hun tog et skrivekursus i 2010, men opholdet på Testrup var stadig ikke nok. Perfekt skal det ikke være Freja Toftegaard Christiansen valgte så at tage et langt journalistforberedende ophold på Askov Højskole. Grammatikken måtte ikke fælde hende igen. – Hvis jeg ikke tog det lange ophold på højskolen, så ville jeg slå mig selv fra nu af og de næste ti år frem, hvis jeg ikke kom ind, fortæller hun. Da hun kom på Askov Højskole, ville hun sætte kløerne i alt, hvad der havde med journalistik at gøre. Der er især en episode, som står klart i Freja Toftegaard Christiansens erindring. Hun var sur over, at hun ikke måtte deltage i et ekstra kommakur-
søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-LIV 9 at være realistisk To højskoleophold banede vejen for den 22-årige Freja Toftegaard Christiansens drøm om at blive optaget på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Af Michelle Madsen og Julie Hammer Lauridsen sus, men skulle følge sit eget forløb, og hun havde en lang snak med sin lærer om, hvorfor hun ikke måtte deltage. Læreren tog hende til side og sagde, at Frejas største problem er, at hun skal indse, at hun ikke altid kan gøre det perfekt. Det er, når hun prøver at gøre det perfekt, at hun fejler. – Den samtale står meget klart for mig. Det er noget, jeg har brugt sidenhen, og jeg brugte det til optagelsesprøven. Jeg skruede mine egne forventninger ned. Optaget begge steder Freja Toftegaard Christiansen søgte ind både på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og Syddansk Universitet i Odense. Hun prøvede at bekrige sine forventninger til optagelsesprøven. Jeg var meget nervøs, da jeg skulle til prøve. Det var meget vigtigt for mig at komme ind. Der brugte jeg det, min lærer havde sagt. »Da vi gik på Askov, skulle vi lave nogle journalistiske løfter. For eksempel vil jeg altid bestræbe mig på at være troværdig. Freja Toftegaard Christiansen, tidligere elev på Testrup Højskole og Askov Højskole Journalistik ■ Der er tre steder i Danmark, man kan læse journalistik: Danmarks MedieogJournalisthøjskole i Aarhus, Syddansk Universitet i Odense og Roskilde Universitet. ■ I Odense og Aarhus skal man bestå en optagelsesprøve. I Roskilde sker optagelse efter karaktergennemsnit. ■ Hvert år bliver optaget cirka 300 studerende på journalistik i Aarhus, Odense og Roskilde. ■ I 2011 havde cirka 48 procent af de optagende på journalistik i Aarhus taget et forberedende kursus. Hun gjorde sit ypperste til optagelsesprøven, men tvivlede stadig på, om det var godt nok. Så hun brød ud i jublende gråd, da hun fik svar: Hun var optaget på Danmarks Journalisthøjskole og Syddansk Universitet. Og hun valgte Aarhus. – Jeg har altid gerne ville ind i Aarhus. Det var min drøm, fortæller Freja Toftegaard Christiansen. Det bedste studie i verden Freja Toftegaard Christiansen snusede til de journalistiske værktøjer på Askov Højskole, men det betyder ikke, at hun nu keder sig på sit studie. – Jeg har fået et nyt perspektiv på journalistik, så det er ikke, fordi jeg har kedet mig. Hun går på 1. semester, og alle hendes tårnhøje forventninger er blevet indfriet. – Jeg er blevet endnu gladere for det, end jeg troede, jeg kunne blive. Det er det bedste studie i verden. Højskoleophold blev skelsættende Et højskoleophold er det bedste, den 21-årig Anne Rose Hansen nogensinde har gjort for sig selv. Af Julie S. E. Jakobsgaard or Anne Rose Hansen havde høj- Fskoleopholdet på Rødding Højskole en kæmpe effekt. Mulighederne var mange, og hun mødte ingen begrænsninger for, hvad hun kunne gøre. Det var muligt at tænke ud af boksen i alle projekter, og i alt hvad der blev lavet. Det er ikke kun den anderledes tankegang, Anne Rose Hansen har taget med sig. Hun har også en stor vennekreds, som stadig har et tæt sammenhold efter afslutningen på opholdet. Hun lærte også en hel del om sig selv. – Jeg fik lært, hvad jeg står for. Jeg fik øjnene op for, at jeg godt kan lide at tale foran mennesker og lære fra mig. Det fik mig overbevist om, at jeg vil være gymnasielærer. Hun lærte også, at det ikke er muligt at være god til det hele, og at det var i orden. – Man er omgivet af mennesker, som er ekstremt gode til noget, så det er ikke muligt at være den bedste til alt. Man kan ikke være god til det hele, men der vil altid være noget, du kan gøre udmærket. Ophold med mening Højskoleopholdet i efteråret 2011 har haft stor betydning for Anne Rose Hansen. – Det har været det største og det klogeste, jeg har gjort. Det er første gang, jeg har været i et fællesskab, hvor jeg kan vise mine mindre flatterende sider, men alligevel kan alle virkelig godt lide mig, fordi de kender mig så godt. For Anne Rose Hansen betød høj- Nicklas satsede alt Han troede ikke, han havde en chance for at komme ind på designskolen, men det ændrede et højskoleophold på. Af Julie Hammer Lauridsen og Michelle Madsen icklas Nordby Andersen gik på IT- Nuniversitet på Amager, hvor han læste interaktionsdesign og grafisk design. Studiet var meget teoretisk og ikke praktisk nok for den nu 21årige Nicklas Nordby Andersen, der altid har drømt om at komme ind på en designskole. – Kolding Designskole var mere det, jeg ville, men jeg troede seriøst ikke på, at jeg kunne komme ind, fortæller han. Han havde designskolernes hjemmesider læst, at de anbefalede, at man tog et forberedende kursus, inden man gik til optagelsesprøven. Han s droppede derfor ud af sit studie og tog en chance. – Jeg satsede alt på Den Skandinaviske Designhøjskole, fortæller Nicklas, der her lærte at folde sig ud og se Anne Rose Hansen var sidste år på Rødding Højskole, hvor hun gik på linjen Politisk perspektiv og USA. Hun mener, at et højskoleophold burde være obligatorisk for alle. skoleopholdet ikke kun nye, tætte venner, men også afklaring i forhold til sit valg af uddannelse. Hun har sikret sig en plads på Københavns Universitet og begynder i september 2013. Hun er sikker på, at højskoleopholdet har hjulpet hende med at komme ind på studiet. Hun er også blevet mere moden, og det mener hun vil gavne hende på uddannelsen. Selvom Anne Rose Hansens højskoleophold er forbi, vender hun ofte tilbage til Rødding Højskole, som altid har dørene åbne for gamle elever. – Det er ligesom at komme til sit andet hjem, og det er en overvældende følelse. Det er altid dejligt komme hjem til den fædrene gård og til ens forstander, som er en slags reservemor og -far. – Jeg synes, at et højskoleophold skulle være obligatorisk. Så kan folk kan lære, at der findes andre mennesker end dem selv. Folk skal tage på højskole, for man lærer en masse. Dels om andre mennesker, men i den grad også om sig selv. muligheder i alt og bruge det kreativt. Vi lærte at være i stand til at visualisere vores tanker, fortæller han. Optagelsesprøven til designskolerne er et to uger langt forløb, og det er en utrolig stressende tid for højskoleeleverne. Og selv om omkring 90 procent af skolens elever optages, spreder panikken sig blandt eleverne. – Min linje gik i panik. Alle brød ned og begyndte at græde i de to uger, fortæller han. Meddelelsen, om at han var kommet ind, var en lettelse. I dag er han sikker på, at højskolen var grunden til, at han blev optaget. – Jeg havde ikke en chance, hvis jeg ikke havde været på højskole, siger han med et smil. Designskolen ■ Du kan studere design på Designskolen i Kolding, Danmarks Designskole, (Arkitektskolen i Aarhus, Arkitektskolen i København, Visuel kommunikation i Haderslev og Teko i Herning. ■ På Designskolen Kolding er det cirka halvdelen af de studerende, der har været på højskole eller taget anden form for forberedende kurser.
Page 1 and 2: HØJSKOLELIV Unge på vej Et afsæt
Page 3 and 4: KORTE KURSER 2013 RØDDING HØJSKOL
Page 5 and 6: søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-
Page 7: søndag 9. december 2012 HØJSKOLE-

Læs hele tillægget "Højskoleliv" her - Askov Højskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?