Kærligheden er det største tabu Saudi Arabiens ... - My world images
Kærligheden er det største tabu Saudi Arabiens ... - My world images
Kærligheden er det største tabu Saudi Arabiens ... - My world images
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
orist!<br />
Af Karen Vest<strong>er</strong>gaard And<strong>er</strong>sen<br />
S033<br />
den ægyptiske kunstn<strong>er</strong> Ayman ramadan har levet på gaden, tal<strong>er</strong> gadens sprog og<br />
lav<strong>er</strong> nu også kunst på gadeplan. <strong>det</strong> har blandt an<strong>det</strong> bragt ham til Mumbai og new<br />
York – og nu også København. Kunsthallen nikolaj har i samarbejde med MY WOrLd<br />
IMAGES invit<strong>er</strong>et Ayman ramadan til at medvirke i kunstprojektet ’Images of our<br />
<strong>world</strong>’. H<strong>er</strong> vil han skabe kunstn<strong>er</strong>iske projekt<strong>er</strong> med bebo<strong>er</strong>ne på Blågårds Plads.<br />
i Ægypten, for at se hvordan Vestens kunstsyn<br />
var, men også for at opleve byen, menneskelivet<br />
og kulturen d<strong>er</strong>.”<br />
”Den gen<strong>er</strong>elle uvidenhed om andre<br />
kultur<strong>er</strong> i stat<strong>er</strong>ne var ov<strong>er</strong>raskende”, fortæll<strong>er</strong><br />
Ayman. ”De tror stadig, at man i<br />
Mellemøsten tag<strong>er</strong> kamelen til skole og bor<br />
i beduintelte – hele den sagnomspundne<br />
ørkenhistorie. Selvom jeg komm<strong>er</strong> fra et<br />
fattigt mellemøstligt land, synes jeg, <strong>det</strong> <strong>er</strong><br />
slående, at jeg har en bedre kulturel forståelse,<br />
end de gen<strong>er</strong>elt har i et rigt land som<br />
USA, hvor de stadigvæk ikke ved hvordan<br />
andre lande s<strong>er</strong> ud og fung<strong>er</strong><strong>er</strong>.”<br />
”De ved virkelig intet om min kultur<br />
ell<strong>er</strong> min baggrund, og de virk<strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt<br />
også temmelig ligeglade. De <strong>er</strong> ikke særlig<br />
imødekommende, har nok i sig selv og<br />
tror at hele v<strong>er</strong>den <strong>er</strong> lavet til og centr<strong>er</strong>et<br />
omkring dem. Jeg<br />
blev engang spurgt,<br />
om man kunne se<br />
månen i Ægypten,”<br />
fortæll<strong>er</strong> Ayman<br />
med et smil på<br />
læben. ”Men <strong>det</strong><br />
<strong>er</strong> jo også netop<br />
<strong>det</strong>, som jeg brug<strong>er</strong> i min kunst. Det at<br />
se hvor forskelligt andre lev<strong>er</strong> og tænk<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> virkelig givende for mig. Men <strong>det</strong> <strong>er</strong> til<br />
tid<strong>er</strong> svært at få en dialog i gang, når folk<br />
prøv<strong>er</strong> at ignor<strong>er</strong>e én. På den korte tid jeg<br />
har været h<strong>er</strong> i Danmark, har jeg desværre<br />
set mange lighed<strong>er</strong> med USA. Jeg får lyst til<br />
at bære en T-shirt, hvor d<strong>er</strong> står ’Turist ikke<br />
t<strong>er</strong>rorist’. Går jeg på gaden, virk<strong>er</strong> folk enten<br />
ligeglade ell<strong>er</strong> bange for mig – går jeg ind i en<br />
dyr butik, <strong>er</strong> mine penge tilsyneladende ikke<br />
gode nok. Man <strong>er</strong> ikke velkommen – ikke<br />
Man <strong>er</strong> ikke velkommen<br />
– ikke sådan rigtig<br />
velkommen<br />
sådan rigtig velkommen.”<br />
Ayman<br />
<strong>er</strong> alligevel positiv<br />
stemt. ”D<strong>er</strong> <strong>er</strong> så<br />
meget man kan<br />
gøre for gen<strong>er</strong>elt at<br />
ændre <strong>det</strong>te. Men folk tal<strong>er</strong> for meget. Vi<br />
<strong>er</strong> mange, som g<strong>er</strong>ne vil ændre den måde,<br />
v<strong>er</strong>den <strong>er</strong> skruet sammen på, vi vil, vil, vil,<br />
men vi gør kun lidt!”<br />
KUnST PÅ GAdEPLAn<br />
Med projektet på Blågårds Plads øjnede<br />
Ayman en mulighed: ”Jeg ville netop g<strong>er</strong>ne<br />
tage del i MY WORLD IMAGES-projektet,<br />
da <strong>det</strong> får kunsten ud på gadeplan. Projektet<br />
harmon<strong>er</strong><strong>er</strong> godt med min arbejdsproces,<br />
d<strong>er</strong> tag<strong>er</strong> udgangspunkt i gaden,<br />
dens folk og d<strong>er</strong>es hj<strong>er</strong>tesag<strong>er</strong>. Jeg vil g<strong>er</strong>ne<br />
nedbryde den mur,<br />
d<strong>er</strong> eksist<strong>er</strong><strong>er</strong> mel-<br />
lem ’os’ og ’dem’,<br />
’du’ og ’jeg’, og få<br />
folk i tale. Ideen<br />
med mit projekt<br />
<strong>er</strong> at give alle en<br />
stemme, at lade<br />
folk tale for sig selv. De arabiske drenge, jeg<br />
har talt med på Blågårds Plads, føl<strong>er</strong> at de<br />
konstant skal aflægge forklaring, om d<strong>er</strong>es<br />
baggrund, dem selv og d<strong>er</strong>es færden. Jeg vil<br />
g<strong>er</strong>ne være med til at give dem en mulighed<br />
for at udtrykke d<strong>er</strong>es frustration gennem<br />
kunsten. I kunstens v<strong>er</strong>den, såvel som<br />
i den virkelige v<strong>er</strong>den, får du m<strong>er</strong>e ud af at<br />
forklare folk, at du <strong>er</strong> vred på dem end ved<br />
at dræbe dem, på den måde bliv<strong>er</strong> du i <strong>det</strong><br />
mindste hørt”, point<strong>er</strong><strong>er</strong> Ayman lidt<br />
spøgefuldt.<br />
de tror stadig, at man<br />
i Mellemøsten tag<strong>er</strong><br />
kamelen til skole og bor i<br />
beduintelte<br />
”Int<strong>er</strong>aktionen i<br />
samtidskunst <strong>er</strong> essentiel.<br />
Men først<br />
skal man vise respekt<br />
for at få respekt,<br />
<strong>det</strong> gæld<strong>er</strong> i<br />
alle aspekt<strong>er</strong> af livet. Det nytt<strong>er</strong> ikke noget<br />
hovedkulds at prøve at vælte folks barri<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
omkuld, uden tanke for d<strong>er</strong>es baggrund,<br />
religion og tradition<strong>er</strong>. Jeg prøv<strong>er</strong> at bruge<br />
kunst til at fremme social int<strong>er</strong>aktion.<br />
Kunst kan for nogle være en lidt ubegribelig<br />
størrelse, jeg gør mit for at forklare<br />
om og inddrage alle slags mennesk<strong>er</strong> i mit<br />
arbejde.”<br />
”Jeg håb<strong>er</strong> at folk synes om projektet<br />
og har lyst til at blive involv<strong>er</strong>et, og at de<br />
får blik for at kunst <strong>er</strong> så meget m<strong>er</strong>e end<br />
smukke billed<strong>er</strong>. Kunst bær<strong>er</strong> på så mange<br />
mening<strong>er</strong>. Det kan være alt ell<strong>er</strong> intet, ell<strong>er</strong><br />
alt <strong>det</strong> d<strong>er</strong> findes imellem de to. I den henseende<br />
<strong>er</strong> kunst for alle. Det <strong>er</strong> min ov<strong>er</strong>bevisning,<br />
at kunst kan kommunik<strong>er</strong>e til og<br />
b<strong>er</strong>øre enhv<strong>er</strong>, give dem, d<strong>er</strong> ingen stemme<br />
har, en mulighed for at give andre et indblik<br />
i d<strong>er</strong>es v<strong>er</strong>den”, slutt<strong>er</strong> Ayman.<br />
Ayman Ramadan<br />
Ayman Ramadan (1980) havde sin første<br />
soloudstilling i Townhouse Gall<strong>er</strong>y i Kairo i<br />
2001. De sidste 10 år har hans værk<strong>er</strong> bl.a.<br />
været vist i England på Tate Mod<strong>er</strong>n; Danmark<br />
i Kunsthallen Nikolaj; USA på New<br />
Museum og Kina på Guangdong Museum<br />
of Art.