Fodbold i Brøndby - Brondby.com

38
Med en udstråling og karisma, der brænder igennem
ar Stephan Andersen overtaget pladsen mellem
tængerne i Brøndby IF. Med erfaring fra en af verdens
edste fodboldligaer og med en ukuelig selvtillid skal
arrieren tilbage på ret kurs efter en skuffende tid i
ngelsk fodbold. Fodbold i Brøndby har mødt en af
andets bedste målmænd til en snak om en karriere,
er allerede blev indledt som fire-årig.
g så er der lige det med Jonas Kamper og håret.
F BRIAN BÆKKE
FODBOLD I BRØNDBY
DEN NYE START
tephan Andersens første fodboldstøvler blev trådt allerede
om fire-årig i Hvidovre, men der måtte en stædig kamp til,
ør en purung Stephan Andersen fik lov til at starte til fodold.
Aldersgrænsen for at starte var vist seks år, men jeg VILLE
are spille. Så min far ringede til klubben, og det endte med
t jeg fik lov. Allerede dengang løb jeg inde i stuen og spillee
bold, og min mor var stiktosset, men jeg var glad for at få
ov til at gå til fodbold, indleder 25-årige Stephan Andersen
nterviewet i Vilfort Lounge på Brøndby Stadion.
ar du et stort talent i de tidligere ungdomsår?
Nej, det tror jeg nu ikke. Det var vel meget lige. Vi var bare
lade for at spille, og så udviklede man sig, som tiden gik.
er gik ikke mange år, før Stephan blev placeret mellem
tængerne. I første omgang ikke fordi han havde en Schmeihel
gående i maven, hertil var forklaringen en ganske anden.
Jeg blev sat ned i målet, fordi jeg havde et stort temperaent.
Her kunne jeg bedre køle af, når jeg blev hidsig, mente
rænerne. Og så var der ikke så mange situationer, hvor jeg
om i nærkamp og karambolage med nogen. Jeg havde en
kort lunte, så at jeg blev målmand, har givet sparet mig for en
asse gule og røde kort. Det var nok meget godt, smiler han
m tanken.
”Søndag debuterede jeg så foran den tribune,
hvor jeg selv har stået hver anden weekend og
støttet Brøndbyholdet. Det er vildt at tænke på.”
Talentet blev udviklet stødt og roligt op gennem ungdomsårene
på Hvidovres ungdomshold. Karrieren tog for første gang
rigtig fart, da han skiftede til Brøndby omkring junior-tiden.
- Jeg husker meget tydeligt, at vi spillede en træningskamp
od Brøndby ude på kunsten. Vi tabte vist kampen 9-1, men
Krølle” (mangeårig ungdomstræner i Brøndby IF, red.) synes
eg havde stået en god kamp og ville gerne have mig til kluben
og med på en tur til Bolivia. Jeg sagde nej tre gange,
en mine forældre overbeviste mig om, at sådan en tur ville
ære en stor oplevelse. Jeg skiftede så til Brøndby.
er blev keeperen en del af en meget talentfuld ‘81’er årgang,
der bl.a. talte talenter som Anders Jochumsen, Kenneth
arsen og senere også Anders Rasmussen, for bare at nævne
re.
Det var en rigtig god tid, og der var mange gode spillere.
an udviklede sig meget. Der var god træning og gode
rænere, og forholdene var helt i top. Desuden fik jeg lov til
t træne med A-truppen et par gange, fortæller han og
ilføjer med et lille grin.
Her husker jeg tydeligt, at jeg var med i et intervalspil.
uben Bagger sparkede på et tidspunkt på målet, som jeg
ogtede, knaldhårdt. Han smadrede bolden op på min tud,
en jeg spillede videre, mens jeg tørrede blodet væk h
le tiden. Jeg var jo oppe for at vise, hvad jeg kunne, så jeg
æmpede bare videre og ville ikke sige noget. Vi stoppede ik-
ke før Lars Olsen stoppede øvelsen lidt efter. Jeg blødte ret
meget.
- Jeg har nævnt det for Ruben, efter jeg er kommet tilbage,
men han siger, han ikke kan huske det, griner han om hændelsen.
Stephan Andersen sluttede sin tid som ungdomsspiller ved at
vinde Danmarksmesterskabet i 1999 som 2. års yngling.
- Hvis man kigger på Brøndby, og den måde klubben har satset
på talenter, kan man se, at der er gjort noget rigtigt. Der
er gode trænere og talentmassen er enorm. Der er mange talenter,
og det giver sig selv, at man ikke kan satse på alle.
Stephan Andersen var selv et af de talenter, der i første omgang
blev siet fra. Som 1. års senior fik han en plads på 3.
holdet. Efter et halvt år valgte han at søge tilbage til barndomsklubben
Hvidovre.
- Jeg havde ikke lyst til at spille på Brøndbys 3. hold, så jeg
talte med en kammerat, der spillede for Hvidovre, om de kunne
bruge mig. Her startede jeg så, og i løbet af et halvt til et
helt år var jeg fast mand på Hvidovres 1. hold.
På det tidspunkt oprustede Hvidovere, og både ambitioner og
armbevægelser var store. Talentet fik lov til at udvikle sig i 1.
division, faktisk så meget, at AB stod klar med en kontrakt i
sommeren 2002. En svær beslutning for keeperen, der netop
var blevet fast straffesparksskytte for Hvidovre, og han scorede
faktisk i afskedskampen for barndomsklubben, men skiftet
til AB var næste karriereskridt, og det blev for alvor startskuddet
til en kometkarriere af de store. En kometkarriere i AB
med debut på Brøndby Stadion.
Debut på Brøndby Stadion
- Det sjove er, at jeg nogle dage forinden, en torsdag mener
jeg, sad til en Europa Cup-kamp mod Tirana på Brøndby Stadion
med min kammerat, og under kampen sagde jeg til
ham, at det kunne være fedt at prøve at spille for så mange
tilskuere. Dagen efter ringede AB til mig. Min træner i Hvidovre
talte med AB, og jeg ville gerne spille i SAS Ligaen, og
så var jeg pludselig AB-spiller. Søndag debuterede jeg så foran
den tribune, hvor jeg selv har stået hver anden weekend og
støttet Brøndbyholdet. Det er vildt at tænke på, griner han,
næsten helt forpustet bare ved tanken.
- Vi vandt kampen 3-1 og lå efterfølgende på 1. pladsen. Det
var helt vildt. Det gik pludselig meget stærkt, og det kan man
i det hele taget sammenfattende sige om mine to år i AB. Til
at starte med var der ingen, der kendte noget til mig, så der
var heller ingen forventninger til mig. Og så gik det godt for
mig.
I sæson nr. 2 som SAS Liga-spiller var Stephan Andersen med
til at rykke ned med AB i 2004, men han stred alligevel så
heroisk bag et forsvar, der ikke længere havde klasse til SAS
Ligaen, at det blev til debut på landsholdet mod Spanien i
marts 2004.
I sommeren 2004 skiftede han til den engelske Premier
League-klub Charlton, en af de mindre engelske klubber i den
bedste rækker.
- Det var en god klub at komme til. En god klub at starte i,
når man tager til udlandet for første gang. Det er en meget
social klub, uden kliker, og kæresten og jeg blev taget godt
imod. Og så ligger Charlton jo i London, og det er jo ikke det
værste sted at bo, som han formulerer med et glimt i øjet.
”Det kræver hårdt arbejde i hver eneste kamp,
hvis vi har ambitioner om at kravle højt op i
tabellen. Vi har et rigtig godt hold, med gode
spillere til alle pladser, men det er bare vigtigt,
at man forstår, at det er en proces.”
Tiden i engelske bød på op og nedture. Debut (og afskedskamp)
mod Manchester United, Premier League-sejr over
Chelsea på Stamford Bridge og så var han med til at sende
Chelsea ud af Carling Cup’en efter straffesparkskonkurrence.
Det blev til lidt kampe hist og her, indtil starten af sidste
sæson, hvor Andersen var fast mand i Charlton-målet. Efter
en god start med gode resultater meldte modgangen sig, fire
nederlag i træk og det fik træneren til at ændre på flere pladser
på holdet, uden det dog havde den ønskede effekt.
Tilbage på den bænk, Stephan havde passet lidt for mange
gange, var udsigten til et engelsk gennembrud ikke stor for
keeperen, der måtte spille en lang række reserveholdskampe
for at holde kampformen ved lige.
- Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ville spille fast, og det var
der ikke udsigt til i Charlton. Mit ophold blev aldrig den store
succes, men hvis du spørger, om jeg ville have valgt anderledes,
er svaret klart nej. Jeg har udviklet mig meget i England,
som fodboldspiller og menneske. Jeg har trænet på et højt niveau
og spillet mod de største stjerner i Premier League, og
de oplevelser ville jeg ikke være foruden. Jeg mener selv, at
jeg er god nok til at spille i Premier League, men det endelige
gennembrud i Charlton fik jeg aldrig.