Mads Peder Madsen og Vilhelmine Adolfine Dedenroth
Mads Peder Madsen og Vilhelmine Adolfine Dedenroth
Mads Peder Madsen og Vilhelmine Adolfine Dedenroth
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KIRKERNE - SAMLINGSSTEDER I GLÆDE OG SORG<br />
5 Kirkerne - samlingssteder i glæde <strong>og</strong> sorg<br />
Læser man slægtstavlerne længere fremme i b<strong>og</strong>en, er det Gierslev kirke, der er mest omtalt,- dernæst Finderup<br />
kirke. Men går man rigtig langt tilbage i tiden, findes der oplysninger om, at der var en trækirke på Kappelsbjerget<br />
i Løve (nær det sted, møllen nu ligger). Så derfor indledes dette kapitel med Kirken i Løve.<br />
Gierslev: Kaldes i 1171-78 for Gesleue, 1370-80 Geslef. Det kommer af det gamle mandsnavn Gesi, <strong>og</strong> endelsen<br />
betyder arvegods,- altså betyder det «Gesis Arvegods».(Kilde: Karen B. Olsen, Lokalhistorisk Nyt nr. 2, 1992)<br />
Kirken i Løve<br />
Oplysningen om, at der fandtes en trækirke<br />
i Løve på Kappelsbjerget, er ikke arkæol<strong>og</strong>isk<br />
bekræftet, men der findes optegnelser,<br />
der tyder på, at der har været en trækirke der en<br />
gang. Efter alt at dømme blev den bygget af<br />
Kong Harald Blaatand 3 ca. 980. I munkeskrifter<br />
nævnes kirken i 1164 <strong>og</strong> i 1181. Og en gang i<br />
1190’erne skænkede Biskop Absalon tienden fra<br />
«Capella de Løghe» til Sorø kloster. Først i<br />
1200-tallet er kirken rimeligvis blevet så rådden,<br />
at den ikke kunne bruges længere. (TV)<br />
Kirken i Gierslev<br />
Kirken er et langhus, hvis midterste del<br />
udgøres af skibet til en bygning, som antagelig<br />
er rejst i 1100-tallet. Dette skib er i unggotisk<br />
tid<br />
forlænget mod vest, mens det østlige langhuskor<br />
stammer fra sengotikken. Langhusets tilbygninger<br />
er alle sengotiske. Ældst er formentlig<br />
kapellet ved nordsiden af det forlængede skib,<br />
3 Harald Blaatand var Danmarks første kristne konge,<br />
940-985. Han styrede en tid <strong>og</strong>så over n. Tyskland <strong>og</strong><br />
hele Norge.<br />
14<br />
som har afløst et lille våbenhus sammesteds.<br />
Senere har man på sydsiden opført et lignende<br />
kapel (<strong>og</strong>så med adgang udefra), hvorved bygningen<br />
fik karakter af korskirke. 4<br />
Tienden (Bispetienden) fra Gierslev med<br />
tilhørende kapel (se Kirken i Løve) blev af Absalon<br />
<strong>og</strong> <strong>Peder</strong> Sunesen overført til Sorø kloster.<br />
Kapellet er i øvrigt ikke påvist ved udgravning,<br />
men det skal bemærkes, at Løve i s<strong>og</strong>net nævnes<br />
som kongelev i Kong Valdemars jordebok. I<br />
1567 havde s<strong>og</strong>net 50 tiendeydere. Kirken var<br />
under skiftende ejere, indtil den blev selveje 1.<br />
okt. 1925.<br />
Kirkegården blev opmålt i 1939. På kortet<br />
efter opmålingen er der anført navne til<br />
gravstederne. Der findes ikke ret mange navne,<br />
der kan knyttes til slægten. D<strong>og</strong> findes et familiegravsted<br />
mærket <strong>Dedenroth</strong> (4 stene), Ferdinand<br />
<strong>Mads</strong>en (bror af <strong>Mads</strong> <strong>Peder</strong> <strong>Mads</strong>en),<br />
samt Oluf Jørgensen (svigerfar til Karl Ludvig<br />
<strong>Dedenroth</strong> <strong>Mads</strong>en).<br />
Kirkegården blev reguleret i 1942 <strong>og</strong><br />
målt på nyt i 1943. Alle gravstedene har fået et<br />
4 Kilde til historisk stof om kirkerne:<br />
Danmarks Kirker, Holbæk Amt
Change language