Casebeskrivelse 002 - Hvidovre Hospital

Kursus: Den ældre indlagte patient Ons. d. 07.03.2012
Modul: 4, Hvidovre Hospital
forslaget om at blive vækket som et barn mhp. at komme i bad hver morgen. Ea er en voksen kvinde,
som tidligere selvstændigt har klaret opgaver som at stille et ur, stå op og gå i bad.
Denne tanke understøtter Bredland et al. (2002), som skriver at ”mestringsevnen og viljen er størst når
det brukeren skal gjøre, har en personlig verdi og gir opplevelse av verdighet” (Bredland et al., 2002,
s.31) Verdighet beskrives her som værende ”den enkeltes opplevelse av sin verdighet, det som hver og
en opplever som verdig for seg”. (Bredland et al., 2002, s.30). Ligeledes udtrykker Bredland et al.
(2002), at ”Erfaringen vår tyder på at mestringsevnen øker…dersom brukeren føler sig verdig i
situasjonen…Dersom brukeren føler at han/hun dummer seg ut og føler sig uverdig, vil
mestringsnivået…være heller dårlig”. (Bredland et al., 2002, s.32).
Videre tænker jeg, at Ea’s passivitet eller initiativløshed ift. at komme i bad også kan skyldes, at jeg
ikke har været informativ nok. Dvs. at jeg for at fremme Ea’s aktive deltagelse løbende i interventionen
skulle have formidlet min oplevelse af, at hun havde svært ved/ikke kunne tage beslutninger. I stedet for
at nå derud hvor jeg blev frustreret, fordi mine behandlingsteknikker ikke virkede. Ea ville have været
bedre i stand til at tage fornuftige beslutninger omkring og ansvar for behandlingen, når hun havde den
fulde indsigt i egen situation, hvilket hun ikke havde, eftersom hun mente, at hun havde været i bad de
fleste morgener.
Om dette skriver Bredland et al. (2002), at ”Brukermedvirkning krever at den enkelte bruker får
informasjon om innsyn. Undersøkelser og funn må formidles til brukeren, slik at vedkommende kan
forstå sin situasjon og derved kunne ta avgjørelser og ansvar” (Bredland, 2002, s.34). Desuden skriver
Fortmeier og Thanning (2003), at ”ergoterapeutens ansvar er at formidle sin viden og kompetence til
patienten, så denne på bedste vis kan træffe beslutninger, der er nødvendige og vigtige for ham/hende
ift. gennemførelse af den ergoterapeutiske behandling”.
Det kan qua ovenstående tænkes, at Ea ’kun’ kom i bad enkelte gange i løbet af 1½ uge, fordi jeg
hæmmede hendes aktive deltagelse ved ikke at gøre hende tilstrækkeligt medansvarlig for behandlingen
og dermed kan have påvirket hendes motivation i en negativ retning. Jeg tænker, at dette kan have
medført hendes passivitet ift. behandlingen.
Fortmeier og Thanning (2003) skriver, at ”ergoterapi handler om, at patienten bliver aktiv i forhold til
sin behandling”, og at det dermed er ” ergoterapeutens ansvar at patienten bliver subjekt for den
ergoterapeutiske behandling, og dermed igen medbestemmende og ansvarlig for sit eget liv” (Fortmeier
& Thanning, 2003, s.204). Ligeledes gør de opmærksom på vigtigheden af, at ansvaret for
behandlingen overdrages til patienten (selvom det kan være svært). Dette for at sikre patientens
motivation i resten af behandlingsforløbet. (Fortmeier & Thanning, 2003)
Om dette pointerer Bredland et al. (2002) at patienterne trods deres sygdomme er lige som os andre. De
udtrykker det således; ”De kommer med livserfaring, sine egne verdier og ønsker. Vi må forvente at
brukerne har sine egne meninger, og vi må spørge etter dem. Vi må forvente at de kan ta initiativ og
ansvar ved å la være å overta mer enn høyst nødvendig. De er voksne ansvarsbevisste mennesker som
vi kan stille krav til. Vi må forvente at de skal bruke de ressursene de har på linje med andre
samfunnsborgere. Det er ike noe de først må bevise at de er i stand til.” (Bredland et al., 2002, s.32-33).
Ovenstående kunne være forklaringer på hvorfor min behandling til at starte med ikke havde effekt, og
hvorfor der skete en forandring efter samtale 2. Forandringen fandt sted, da jeg konfronterede Ea med
min oplevelse af hvordan hun klarede aktiviteten, hvad det gjorde ved mig at hun klarede det som hun
gjorde samt at jeg satte krav til at hun skulle tage ansvar og være aktivt deltagende i hendes behandling.
Dette gjorde at Ea besluttede sig for, at hun skulle klare sig selv.
Resultatdiskussion/Konklusion
Jeg har i arbejdet med ovenstående patient, samt ved udarbejdelse af denne case-rapport, erfaret
vigtigheden af at patienterne er aktivt deltagende i deres behandling for at den får den bedste effekt. Jeg
4