Artikel om Otto Frellos rammer fra museets årbog ... - Varde Museum

More documents

Recommendations

Info

Avislæseren (1998). Destrueret. Maleriet var et af de mest særprægede eksempler på Frellos måde at integrere maleri, skulptur og ramme. simpelthen ikke kunne fjernes uden at ødelægge maleriet og, må man nok sige, den særprægede idé. Det nu destruerede maleri Avislæseren (1998) kan ligeledes ses, som et forsøg på at gå nye veje for at lave et totalmaleri, hvor motiv og billedramme får skulpturel karakter. Også her var ramme og maleri integreret, således strakte der sig fra billedets overkant grene med nedhængende løv, der antageligt 24 John V. Jensen stammede fra et nærtstående træ. Samtidig havde maleriet, som man kan se på illustrationen, dybde og en facon som en aflang pyramidestub. I bunden af billedet sås avislæseren, der stod med sin avis og nu og da, via en elektronisk foranstaltning, bevægede hovedet. Avislæseren var en helt anden måde at tænke et maleri på. I virkeligheden var værket vel et af Frellos hidtil mest radikale forsøg på at forene maleri og installation (hvilket også er tilfældet om end mere afdæmpet i maleriet To kvinder). Det nedhængende løv skabte en fornemmelse af rum, men var også en kraftig udfordring af forestillingen om, at billedrammer er noget eksternt, noget maleriet uvedkommende og tilfældigt. Samtidig var Avislæseren, der vistnok var et temmelig skrøbeligt billede, et fint udtryk for den humor, der er til stede i de fleste Frello-malerier, men igen spores lysten til at bryde med fastlagte konventioner ved at bygge en billedramme op, der er en del af selve motivet og som sådan uadskilleligt fra dette. Som nævnt eksisterer Avislæseren ikke mere, og billedet er aldrig medtaget i nogen af de tre Frello-bøgers ”komplette” værkfortegnelser. Til gengæld nåede man lige akkurat at få gengivet maleriet på postkort, ellers havde kun minderne været tilbage. Vide rammer De mange varianter af hjemmelavede og kunstfærdigt udførte billedrammer er karakteristiske, hvis man besøger en Frello-udstilling. Der findes dog flere af malerierne, der aldrig har været forsynet – endsige tænkt med billedramme. I baggrunden ses hvordan motivet fortsætter på kanten af blændrammen af Oksbølbilledet (1997-98).
Københavnerbilledet (1983-86). Et eksempel på en skulpturel ramme. Det sorte hus (1980). Et andet eksempel på en skulpturel ramme. Kongens Nytorv (1995-96). Billedet er forsynet med en fint ornamenteret ramme af Polyfilla. Det gælder måske først og fremmest det kæmpestore Oksbølbilledet (1997- 98). Her er der slet ikke nogen ramme og heller ingen illusion om en sådan, til gengæld fortsætter motivet om på blændrammens sider, som om at maleren slet ikke kunne stoppe igen, og måske har han endda ladet motivet fortsætte på maleriets bagside? Denne teknik ses på flere Frello-billeder og giver af og til billederne et mere råt (nogle vil måske synes mere ufærdigt) præg. Og det er måske ligefrem noget af pointen i Det ufærdige billede fra 1990, hvor lærredet alene udgør rammen. I andre tilfælde har maleriernes ejere sandsynligvis kompenseret for den manglende billedramme og selv forsynet maleriet med én, hvad de naturligvis altid er i deres gode ret til, men det bør gøres med omtanke. En mere dekorativ funktion har rammen i malerierne Det sorte hus (1980), Københavnerbilledet (1983- 86), Købmagergade (1993) og Kongens Nytorv (1995-96), hvor rammerne er modelleret af Polyfilla med nogle særprægede og meget personlige resultater til følge. Rammerne er dekoreret med blomster og slyngninger, der Nye, gamle og spændende rammer 25
Page 1 and 2: Nye, gamle og spændende rammer - e
Page 3 and 4: alle tidligere tiders konventioner
Page 5: Bag rammerne Et af de malerier, som
Page 9 and 10: Chagalls modeller (1988-89). En af

Artikel om Otto Frellos rammer fra museets årbog ... - Varde Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?