Årsrapport 2003-1.qxd - Tivoli

12
Forlystelser
Tivoli har gennem de seneste syv år haft som strategi
at forny ’forlystelsespakken’ med nye forlystelser
ca. hvert andet år. Salget af Tur-Pas og billetter er
en væsentlig indtægtskilde, og for at fastholde forlystelsespublikummet
er det nødvendigt at tænke nyt hele tiden. Siden
1998 har Haven budt velkommen til bl.a. Valhalla, Det gyldne
Tårn, Tempeltårnet, Minen – og den 16. april 2004 ankom
Dæmonen – Tivolis nye superrutschebane. Dæmonen erstattede
Slangen, og den var med en pris på 80 mio.kr. Tivolis
største enkeltinvestering i nyere tid – og uden sammenligning
Danmarks dyreste rutschebane.
Med en fart på op til 80 km/t, tre ’loops’ og en højde på
28 meter er den 600 meter lange rutschebane Danmarks
hurtigste og højeste rigtige ’full circuit roller coaster’.
Dæmonen er kun den anden af sin slags i Europa og blev
udviklet i samarbejde med det schweiziske firma Bolliger
& Mabillard. De er kendt som leverandør af verdens absolut
bedste rutschebaner, hvilket betyder støjsvage, sikre, pålidelige
og frem for alt elegante baner af høj kvalitet med en
uovertruffen gæsteoplevelse.
Modtagelsen var overvældende, og medierne fulgte Dæmonen
fra det første spadestik til den efter otte måneder stod færdig
og klar til gæsterne. En af milepælene undervejs var den
første kørsel med mennesker – her meldte vovehalsen H.K.H.
Prins Henrik sig som ’testkører’. Og Prinsgemalen var yderst
RETUR
tilfreds med turen, hvilket også gjaldt Tivolis medarbejdere og
journalister, der var mødt frem med modet i behold.
I ’rutschebanefanatiker-kredse’ glædede man sig også meget
over Tivolis nye rutschebane, og dommen var overvældende
positiv: Dæmonen blev i 2004 kåret som den bedste europæiske
rutschebane i flere forlystelsesmagasiner.
De 1.000.000 gæster, som vovede en tur, var også tilfredse,
og adspurgt svarede 90%, at turen havde været en rigtig god
oplevelse.
Der var dog stemmer, som sang en anden sang i medierne.
De var utilfredse med banens udseende, placering, farve, støj
etc. I det hele taget var de langt fra begejstrede. Det er dog
ikke første gang i Tivolis lange historie, at Tivolis rutschebaner
har forarget dele af offentligheden. I 1843, da Haven åbnede,
stod der en funklende ny ’russisk glidebane’ til morskab for
gæsterne. Men pressen reagerede stærkt på det ’sædernes
forfald, der opstod ved, at man bragte sine klæder i uorden
og sig selv i en upassende oprømmet sindstilstand’. Desuden
mente man, at folk burde interessere sig for seriøse emner
som politik, snarere end tvivlsomme fornøjelser.
I 1930’erne var den gal igen. Den gamle Bjergrutschebane fra
1914 havde høje tinder, der kunne ses fra Bernstorffsgade –
blandt andet af de gæster, der kom til byen via Hovedbanegården.
Desuden kunne byens gæster også høre de muntre