(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

More documents

Recommendations

Info

Nefatavl (hnefatafl) er et gammelt brætspil, som daterer tilbage til vikingetiden, hvorfor det også undertiden kendes som vikingeskak. Spillet spilles på et bræt med 11 x 11 felter, og simulerer et angreb på en kongeborg. Det er således specielt ved, at de to sider i spillet, angriberne og forsvarerne, har to forskellige måder at vinde spillet på. Angriberne skal prøve at tage borgens konge til fange, og forsvarerne skal prøve at hjælpe deres I flere af husene står spillet til fri afbenyttelse 12 konge til at flygte fra kamppladsen. Der er fundet forskellige ting fra vikingetiden, som fortæller os, at de har spillet nefatavl dengang, men ikke nok til at give en tilstrækkeligt præcis beskrivelse af reglerne. Derfor bygger de regler, som man kender i dag, på forskellige andre kilder også, primært på den svenske botaniker Carl von Linné, som i 1732 oplevede et Nefatavllignende spil spillet i Lapland. ning og et mærkeligt rør med en kasse på toppen. Dette er én af regionskommunens miljømålestationer. Her foretages der løbende målinger på vandmængde og kvalitet (indhold af kvælstof og fosfor). Denne kontrol blev iværksat under første vandmiljøplan fra 1987 som et resultat af mange års ukritisk udledning af næringsstoffer i Østersøen fra alle de omkringliggende lande. At vi i dag har problemer med overgødskning og deraf følgende unaturlig høj algeproduktion og iltsvind, er vel næppe ukendt. Men hvordan var det eksempelvis i middelalderen? De fleste deltagere på turen tror typisk, at det ferske vand var lige til at drikke. – Men nej… Som det nok er de fleste vennekredsmedlemmer bekendt, var forureningsgraden fra mennesker og dyr ofte så stor, at vandet i de beboede egne var udrikkeligt. De dårlige sanitære forhold gjorde, at vandet måtte koges før det kunne drikkes. En måde at fjerne både bakterier og kamuflere evt. grim smag var at brygge øl. – Mere herom senere. Noget ganske særligt Kobbeåen er et perfekt eksempel på et sprækkedalsvandløb. Et sprækkedalsvandløb løber typisk direkte oven på det faste grundfjeld. Dernæst er det også karakteriseret ved at være meget varieret. Ser man på vandføringen, har kobbeå således en middelvandføring på ca. 260 l/sek. Men dette varierer fra sommerens middelvandføring på under 5 l/sek. til vinterens voldsomme tøbrud med omkring 13.000 l/ sek. På grund af klippernes og træernes skygge er er der ofte køligere i spræk- kedalen om dagen og lunere om natten, end der er udenfor dalen. Den udbredte elmesyge vil dog i en årrække reducere denne effekt. - Øget solindstråling, pga. manglende træer vil således give øget vækst af trådalger i vandløbet. Dette får efterfølgende indvirkning på iltmængden i vandet, som så igen har betydning for sammensætningen af dyrearter i vandløbet. Når ny trævækst igen kaster skygge over dalen, vil tilstanden sikkert atter normaliseres. – Jo, en sprækkedal er både spændende og kompleks… Og så taler vi slet ikke om ådalens ca. 300 plantearter, samt varierede dyreliv. – Heriblandt også den spændende Vandstær. 25 Hassel – en overset ressource Lidt længere fremme ad stien går vi langs med en række hasselbuske. Hassel har til alle tider været udnyttet af mennesket. Hassel blev nævnt i landskabslovene (jyske-, sjællandske- og skånske lov), hvor det nævnes, at vandringsfolk ikke måtte plukke flere hasselnødder i fremmed mands skov, end de kunne bære bort i deres hat…. Også hugst af hasselkæppe kunne være en god indtægtskilde. Når man skar kæppe, voksede der jo hurtig nye op fra roden. Disse blev brugt til diverse fletværk, hegn, understøttelse af stråtag, redskaber, flækkede som tøndebånd og meget andet. I en beskrivelse fra 1890’erne kan man læse om ”ejn kjæppaskâu”: ”Et stykke jord på ca. en tønde land, som min farfar havde tilplantet med hassel, gav mere indtægt ved salg af tagkæppe, riveskafter og nødder end det samlede areal agerjord”. Martin Andersen Nexø beskriver, hvordan vogterdrengene skar hasselkæppe til fangst af hugorme: ”som vi havde slidset
Op ad åen – ned i historien. Endnu en gang skal vi ud på opdagelse i Bornholms forunderlige natur. Denne gang går turen til Kobbeåen. ”Op ad åen – ned i historien” var én af de første ideer til nye formidlingstilbud under ”Bornholms Historie & Naturværksted”. Ideen er at lave en guidet kultur- og naturhistorisk rejse op gennem Kobbeådalen, forbi Østerlars rundkirke og afsluttende på Bornholms Middelaldercenter. På turen ser vi på menneskets brug af naturen gennem historien. Og vi introducerer deltagerne til en række emner, som de kan undersøge nærmere på centret. Turen blev afprøvet i 2004 og i <strong>2005</strong> er det en af BMC’s tilbud til grupper. Herunder får I et lille udpluk af de emner som bliver belyst på første halvdel af turen (fra kysten til Stavehøl). Jeg skal i denne sammenhæng nok skåne Jer for diverse pædagogiske aktiviteter og gættelege, samt rygsækken med karnier, ekskrementer, feltudstyr og meget andet spændende. Det startede ved kysten… Turen starter ved den lille P-plads ved Kobbeåens udløb øst for Melsted.I dette område har arkæologerne fundet bopladser fra jægerstenalder. Syd for udløbet er der fundet kraterrøser fra jernalderen. Nord for udløbet, på Sandegårds marker, har man udgravet et stort gravfelt med ca. 50 grave ligeledes fra jernalderen. Ifølge arkæologerne har åens udløb og den flade eng syd for Kobbeå Af Naturvejleder Thomas Guldbæk 24 landevejen været en havn i vikingetiden. Da vandstanden i Østersøen var noget højere på denne tid, virker det meget sandsynligt, at der her har været en beskyttet havn for de fladkølede vikingeskibe. Alt i alt altså et sted med livlig aktivitet fra menneskets tidligste indvandring og frem til i dag. Da øens landområder skulle erobres, skete dette da også ofte via kysten og dernæst langs vandløbene ind i land. Herved var tilgangen til både ferskvand og mad sikret. Selv da gårdene var rykket langt ind i land, fastholdt man adgangsvejene til kysten. – Det var vigtigt at kunne hente sand til byggeri og til at strø på gulvet. Fiskeriet tilførte en vigtig del af den daglige kost. Og lidt senere i historien fandt man mange steder på at hente ædja (tang) til jordforbedring. Miljøproblemer et nyt fænmen ? Kort efter åens første større venstresving ser vi en menneskeskabt dæm- Sådan spiller du Nefatavl. Brættet har 11 x 11 felter. Brikkerne - 24 lyse og 13 mørke, hvoraf èn, kongebrikken, er større end de andre - stilles som vist på tegningen. Kongens plads er på midterfeltet. De lyse brikker er angriberne og starter spillet. Brikkernes bevægelsesmønster er som tårnets i skak, altså parallelt med brættets sidekanter, aldrig diagonalt. Lys og mørk skiftes til at trække, og der må flyttes kort eller langt, som man har lyst, men ikke længere end der er fri bane, d.v.s aldrig forbi en brik, som spærrer vejen. Alle brikker, også kongen trækker efter denne regel. For fem felter, nemlig de fire hjørnefelter og midterfeltet, gælder den særregel, at de kun er tilgængelige for kongen, ikke for menige brikker. Disse har dog lov til at passerer ( men altså ikke at besætte) midterfiltet, når det står frit, efter at kongen har forladt det. Erobring af brikker (vel at mærkede menige brikker, for kongen gælder særlige regler) foregår på denne måde: En brik er taget, hvis den klemmes inde mellem to modstanderbrikker, dog naturligvis kun, hvis det er disses tur til at trække, hvis brikken frivillig rykker ind imellem modstanderne. - Man kan også nedlægge en fjendebrik ved at klemme den op mod et af de 13 fem "kongefelter", altså hjørnefelterne og midterfeltet ( når kongen har forladt det), derimod ikke ved at klemme den mod brættets sidekant. - I særlige tilfælde kan man erobre ikke blot èn, men to eller endog tre modstanderbrikker med et enkelt træk. Kongen kan deltage i erobringsarbejdet på lige fod med andre brikker. Lys vinder ved, at kongen erobres. Det foregår på sædvanlig vis ved indeklemningen imellem to modstanderbrikker, men står majestæten på sit midterfelt, kræves fire fjendebrikker (klemning fra fire sider). Står han på et af felterne ved siden af midterfeltet, gælder det samme, men med tre fjendebrikker; den fjerde erstattes af "kongefeltet" (midterfeltet.) Skulle den situation opstå, at alle mørke brikker er gjort ubevægelige ved omringningen, har lys ligeledes vundet. Mørk vinder, når det lykkes kongen at slippe ud til et af hjørnefelterne. Her er han fri og uangribelig. Der findes en hjemmeside, der er lavet specielt om Nefatavl, og hvor regler og spiltaktik er taget op til særlig omtale. Da det jo ikke er blevet nedskrevet regelret, men rekonstrueret i nutiden er der flere forskellige regelsæt, men hvilken der er korrekt, kan man kun gisne om i dag. Se hjemmesiden www.nefatavl.dk/
Page 1 and 2: 36 1
Page 3 and 4: På torsdage kl. 19-22 Medlemsaften
Page 5 and 6: Smykke- og læderkursene i vinteren
Page 7 and 8: Så har skrædderlavet atter overg
Page 9 and 10: Giv jer tid til at sanse Vi vandrer
Page 11: op i den ene ende; i spalten sad et
Page 15 and 16: Det 10. Middelaldermarked er på tr
Page 17 and 18: Kilder. Et rekonstruktionsforsøg a

(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?