(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

More documents

Recommendations

Info

tigt krusede hovedlin. F.eks. i gravstenene over Lady Dallingridge fra 1380 og Lady Attalese fra 1394. Fig 1 og 2 Fig 1 og 2 I et engelsk hofinventar fra 1360-61, der førte optegnelser over Dronning Philippas klædedragter og tilbehør, omtales fem styk “cou’chiefs crispes”, dvs. krusede hovedlin, men materialet - såsom silke eller linned er ikke nævnt. 10 I Tyskland findes ligeledes et utal af afbildninger af hovedtøjet i skulpturer samt i en mængde små lerfigurer – de såkaldte kruseler-figurer, der er fundet overalt i Tyskland. Fig. 3 og 4 Ikke alle steder var man begejstrede for de nye moder, mange steder blev den nye mode lagt for had og betegnet for djævelens værk, andre steder iværksattes forbud for at begrænse brugen af de nye hovedtøjer. I Tyskland findes f.eks. fra midten af 1300-tallet og frem adskillige forordninger for de tyske byer, der forbød borgerkvinder at bære de nye hovedtøjsmoder. I en tysk forordning for byen Speyer vedrørende kvinders dragtskrud, forbødes det i 1356 byens kvinder at bære hovedlin, kaldet kruseler, der var mere end en halv finger høje eller bestod af mere end fire lag. 11 16 En lignende forordning for byen Frankfurt udstedt samme år, forbød alle former for folderige, krusede og flæsede lin, hvor disse havde mere end seks lag. 12 I løbet af 1300-tallets senere del tog forbudene til i omfang og mere ekstreme former for det populære kruseler kan aflæses. I den tyske by Ravensburg blev det f.eks. i 1371 forbudt kvinder at bære kruseler, der bestod af mere end tyve læg 13 og i Göttingen blev det forbudt i 1367 at bære hovedlin, der var kruset og foldet flere gange, samt at bære krus langs nakken og ved skuldrene. I 1381 gjaldt forbudet korte kruseler “Korte kruse doyke”, der formodentligt refererede til kruseler, der blot rakte til et stykke neden for ørerne. 14 Forbudene lader ikke til at have gjort noget særligt indtryk på tidens modeinteresserede damer, i alle fald gentoges forbudet i Göttingen igen i både 1368, 1381 og 1398. 15 I Hamborg blev kruseduge forbudt i året 1358, og endnu et forbud mod hovedtøjet blev stadfæstet så sent som 1429, hvilket kunne pege på, at sådanne hovedlin endnu var i brug i 1400tallet – om end måske i en ny og anderledes udformning. 16 En kruseler af type B, som er det næste jeg vil forsøge at sy, ser ud til at bestå af flere lange strimler, der hver for sig er foldede i bløde læg, før de er lagt sammen - ikke syet sammen, som det ses af nedenstående præstekrave ill. 3. Illustration 3. Sjællandsk biskop 1600-tallet. Stivning og pibning. Jeg mener ikke, at det kan tænkes, at man har fremstillet kruselerer uden at stive og pibe dem. Folderne kan kun holdes på plads, hvis de bliver stivede. Men hvad brugte man til at stive stof med i middelalderen? Det ved vi ikke. Men i 1700- og 1800-tallet brugte man rismelsstivelse til folkedragternes hvide, kunstfærdigt opsatte hovedtøjer. Man kendte ris i Europa i middelalderen, og det er derfor ikke umuligt, at man allerede på det tidspunkt kan have brugt ris-melsstivelse. Det kan også tænkes, at man brugte stivelse fra hvedemel eller andet. Men udover at være stivet, må stoffet også holdes på plads. Til dette har man brugt en form for pibning. Pibning betyder, at man varmede et specielt jern, som man 21 formede læggene med, eller man lagde stoffet til tørre i rammer med pinde. Begge dele kendes fra folkedragttiden, men vi har dog ingen beviser på, hvilken frem-gangsmåde man brugte i mid-delalderen. Dog findes der en sjov tegning fra år 1570, hvor aber (!) viser hele fremstillingen af pibekraver. Disse kraver var den store mode i 1500 – 1600-tallet, før de blev fastlåst til de præstekraver, vi kender i dag. På den omtalte tegning ses, at man også dengang varmede et jern til at pibe med. Jeg brugte et opkog af rismels-stivelse til at dyppe kanten af min kruseler, og det viste sig, at det stof jeg brugte, var tilstrækkeligt kraftigt til, at jeg kunne holde det på plads bare med fingrene, da det var vådt af det klistrede stivelse, så stofhullerne blev stående, da det blev tørt. Illustration 2. En engelsk Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg kun har været i stand til at lave denne rekonstruktion af en kruseler samt artiklen her, fordi Camilla Luise Dahl har fundet litteratur og illustrationer til det.
Kilder. Et rekonstruktionsforsøg af det krusede lin, kruseler. Af Lene Steenbuch. Der findes desværre ingen bevarede kvindehovedtøjer fra middelalderen, når man undtager uldhætter med slag. Man må derfor benytte billedkilder som skulpturer og kalkmalerier. På disse er kruselererne meget forskellige. Dels ser det ud til, at der har eksisteret mange varianter af hovedtøjet, dels er billederne ofte groft stiliserede på mange forskellige måder, så man ikke deraf kan vurdere, hvordan krusene har set ud. Illustration 1. Konsolhovede i Skt. Peders Kirke, Slagelse. Udvælgelse af forlæg. Det er således vanskeligt at iagttage hvordan kruseleren egentlig var syet. Jeg valgte dog at stole på, at den type, som bl.a. findes på det lille konsolhovede i Skt. Peders Kirke i Slagelse (ill.1.) er en virkelighedsnær afbildning af et faktisk hovedtøj. 20 Denne type ses på adskillige andre afbildninger. Det er denne type (A), jeg har lavet en rekonstruktion af. En anden type kruseler (B) ses på en engelsk skulptur (ill. 2.). Den ser ud til at være af samme type som præstekraven (ill. 3.). Illustration 4. Min rekonstruktion. Selve rekonstruktionen. Jeg valgte som sagt at lave en kruseler af type A først (ill. 4.). Den består af et hovedlin, hvorpå er syet en kant langs ansigtet. Denne kant har jeg syet af 6 lange baner stof. De er syet sammen således, at de danner en slags 4-kantede kuber. Materialet jeg brugte var fint, men helt tæt og uigennemsigtigt hørlærred. Navne og betegnelser for krusede hovedlin I det tyske materiale, der er langt det mest omfattende, omtales de forskellige kruseler som kruset lin, krusedug og kruseler. I dragtforordningen fra Speyer i 1356 omtaltes hovedlinet kruseler, mens det i Frankfurt samme år benævntes “kruselen” dvs. kruselin. I göttingen omtaltes linet i samtlige forordninger som “Kruse doyke” altså krusedug. I de nordtyske områder omkring Østersøen, bla. Lübeck og Hamborg findes betegnelsen “crûse dôyke” og “kruse døke”, det var sådanne der blev forbudt i Hamborg i året 1358. I den nordtyske by Wismar omtaltes hovedtøjet “krispeleken”, der betyder kruset linned i 1350, det år sådanne blev forbudt for byens kvinder. Disse måtte i øvrigt ikke være kantet med guld eller sølv. 17 I Norge omtales lignende hovedtøjer i 1350’erne, bl.a i et testamente fra 1352, der nævner et ”kruset skaut”. 18 Den norske betegnelse skaut betød slet og ret hovedtøj og kunne egentligt referere til alle slags hovedbeklædning, med kruset skaut refereres dog tydeligt til de nye hovedtøjsmoder med flæsede og krusede kanter. Det vides ikke hvad sådanne hovedtøjer kaldtes i Danmark i perioden, men de norske betegnelser viser tydeligt slægtskab med de tyske termer, og det er formodentligt ad denne vej, hovedtøjet blev introduceret i de nordiske moder. Betegnelserne kruset lin, kruse-dug og kruseler, der kan findes på begge sider af Danmark, 17 har muligvis også fundet vej hertil, og også her err moderne sandsynligvis kommet sydfra fra de tyske områder. Kruseler-moden i Norden Ser vi mod nord er kilderne sparsomme med oplysninger om hovedtøjets brug og udbredelse. I skriftlige kilder omtales det krusede hovedtøj ikke i et eneste tilfælde. Dette kan formodentligt tilskrives det yderst beskedne antal af bevarede skriftkilder, der findes f.eks. ikke et eneste bevaret testamente skrevet af en kvinde i perioden mellem 1341 og 1398. År 1341 er tydeligvis for tidligt til at kunne henvise til denne type hovedlin, og testamentet fra 1398 omtaler ikke et eneste hovedtøj. Dertil omtales hovedbeklædning generelt kun undtagelsesvis i det skriftlige materiale. Med undtagelse af hætter, der omtales jævnligt, kan hovedlin, hårnet og lignende kun findes omtalt i få tilfælde. Et enkelt dansk testamente fra 1339 omtaler et par hovedlin omtalt som “strykæt” (strige) og “strikæt glycing” (strige glissing), men også dette er for tidligt til at kunne betegne kruseler. 19 Mænds testamenter kan selvsagt ikke bidrage med oplysninger om tidens kvindemoder. I norske skriftkilder omtales krusede hovedtøjer i nogle enkelte sammenhænge. I et norsk inventar fra året 1353 optræder et kruset hovedlin, her omtalt som “krusad skaut”, og i et medgiftsinventar fra omkring 1379, omtales “eit krusat skaut”. 20 Kun i billedkunsten er hovedtøjer med krusede og flæsede kanter at finde i større udstrækning, og her er kilderne både rige i antal og detaljer.
Page 1 and 2: 36 1
Page 3 and 4: På torsdage kl. 19-22 Medlemsaften
Page 5 and 6: Smykke- og læderkursene i vinteren
Page 7 and 8: Så har skrædderlavet atter overg
Page 9 and 10: Giv jer tid til at sanse Vi vandrer
Page 11 and 12: op i den ene ende; i spalten sad et
Page 13 and 14: Op ad åen - ned i historien. Endnu
Page 15: Det 10. Middelaldermarked er på tr

(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?