(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

More documents

Recommendations

Info

Fra Indretningsrapporten om stormandsgården Af Lene Halskov Gulvfliser til salen Fliserne fra Smørholm og om andre middelalderlige fliser: På voldstedet Smørholm er der i forbindelse med en middelalderlig befæstet stormandsgård fundet gulvfliser. Fliserne er gravet af Jens Henrik Jønsson, Københavns amts Museumsråd og dateret til omkring 1350 af Birgit Als Hansen, Nationalmuseet. Fliserne er fundet i udkanten af selve borgarealet, men kraftigt slid på flere af fliserne viser, ifølge Jens Henrik Jønsson, at de helt sikkert har været i brug på gården. De fint bevarede fliser kan have ligget bag døre og under møbler. Smørholmfliserne måler ca. 12x12x 3½-4 cm. Fliserne har ikke spor efter mørtel. Ifølge samtale med Birgit Als Hansen er de blevet lagt i kalkmørtel og med knasfuge – helt tæt uden fuge imellem. Derfor er flisernes sider da også skåret mere eller mindre skråt af, så mørtlen kunne trænge op mellem fliserne, men ikke ses. Leret er meget groft. Det er tydeligvis ikke behandlet eller æltet, efter det er gravet op, men blot klasket ned i en form. Ligeledes er glasuren lynhurtigt 8 hældt ud over fliserne. Fliserne er kun brændt én gang. Fremstillingen viser, at gulvfliserne var teglværksarbejde og brændt sammen med munkesten og teglsten. Pottekakler til pottekakkelovne har derimod været lavet af en pottemager. Et udvalg af blyglaserede gulvfliser fra Smørholm voldsted (foto: Jens Henrik Jønsson: Edelgave området – næsten 4000 års historie, Københavns amt 1999/2001): Der er fundet fire forskellige motiver blandt fliserne på Smørholm Voldsted (tegninger: Birgit Als Hansen: Edelgave området – næsten 4000 års historie, Københavns amt 1999/2001): re vandfaldet. Dette gav mulighed for en del fiskeri. For at styre dette fiskeri skulle tidligere ejere af området have ladet åløbet indhegne og evt. inddele med ”stave” (støtter og stænger). – Heraf navnet… Navnet Kobbeå ? Ligeledes kunne man jo filosofere over navnet Kobbeå. – Har der været en større koppe-epidemi her ved Kobbeå og Kobbegård? Igen vil jeg fremhæve min ynglingsforklaring – uden at det dog behøver at være den rette: tidligere brugte man såkaldte ”kobbe” (træbæreklodser) til laksegarnene. Da der altid har vokset en del træer i ådalen, var det et godt sted at hente træ til dette formål. – Derved har vi så Kobbeåen – måske… Lang vej endnu Vi er nået til artiklens/turens mål. På de guidede ture fortsætter vi til venstre over jernbanedæmningen og ad cykelstien langs Præstebækken til Østerlars rundkirke. Landskabet ændrer sig fra den lukkede ådal til mere åbne marker. Det lukker tilgengæld op for nye historier om fortidig og nutidig agerdyrkning og skovhugst samt jagtret gennem tiderne. Vi taler om tiende og skatter. Om at være bonde på den fede jord eller på den bakkede kratskovs-klædte udmarksjord. Da vi nærmer os rundkirken, diskuterer vi overgangen fra asatro til kristendom samt kirkens indflydelse på dagligdagen og meget, meget mere… Vi putter mere og mere stof på om middelalderen. Derved er deltagerne ”klædt på” til at gå på opdagelse på Bornholms Middelaldercenter. - Men 29 det må blive en anden gang. Nu vil vi følge vandets eksempel – drive nedstrøms tilbage til havet. Og undervejs lade os bremse af en udragende gren, en sten eller en plante – for en stund hvirvle rundt om os selv – blive iltet af det varierede terræn vi bevæger os over – blive fyldt op med god energi fra naturen - og slutte af nede ved havet, med en sikker overbevisning om at vi nok skal vende tilbage til ådalen en anden gang. - Rigtig god tur. Kilder bla. : Stavehøl og Kobbeaadalen Artikel af Karl M. Kofod 1915. Kobbeåen (vandretursfolder) Per Ketil Udgivet af Bornholms Amt 1998. Specialerapport om vandløbsfaunaen i Kobbeå Biolog Preben Kristensen 2004. Sprækkedalene Henrik Jespersen, Per Ketil, Lars Trolle m.fl. Udgivet af Samvirkende Bornholmske Turistforeninger. Bornholmernes Urtebog Hansaage Bøggild, Ernst Køie. Plantenavnenes abc V.J. Brøndegaard 1987 Mord, magi og medicin John Mann 1998
Giv jer tid til at sanse Vi vandrer længere og længere op i ådalen. Vi passerer ”Heksens dør” (den historie må I få en gang hvor vi mødes derude). Vi nyder den varierede skovbund, men irriterer os over den invasive kæmpebjørneklo, som flere steder er ved at overtage billedet. Vi fryder os over både fisk, firben, rådyr og rovfugle, men bliver frustrerede over at se ekskrementer fra mink langs åen. – Endnu en art som mennesket (via farme) utilsigtet har tilført, og som nu gnaver sig ind på nogle af leddene i fødekæden. Jo, selv i dette lille stykke vild sprækkedal er mennesket på mange måder med til at påvirke og ændre. Men lad ikke det ødelægge turen i Bornholms (måske) smukkeste sprækkedal. Gå i stedet på opdagelse med kikkert og lup – eller bare med alle sanser åbne… Se skriften på (klippe)væggen 40-50 meter før I kommer til Stavehølvandfaldet, skal I være særlig opmærksomme. Blandt de løse klippeblokke på den anden side af åen ligger der en spændende sten. Den har en næsten firkantet og jævn side. Ser man godt efter, kan man se nogle indhuggede tegn som ser ca. således ud: Stenen er øjensynlig væltet og ligger på hovedet. Forklaringen skulle være som følger: Cirklen med hagerne symboliserer en vandmølle. Det store Zlignende tegn symboliserer en vind- 28 mølle. L og A er ejermærker. Og endelig har vi et årstal der siger 1585. Ser man på gamle kort, har der da også været en vandmølle her ved Stavehøl og en vindmølle på Tors ryg, som det nærliggende højdedrag hedder. Som det nok er de fleste Vennekredsmedlemmer bekendt, er der jo også en særlig historie at berette om de bornholmske vandmøller. I middelalderen havde bornholmerne fri møllenæring. Alle havde lov til at etablere møller. Og man kunne få malet sit korn til mel, der hvor det behagede een (der hvor prisen var lavest). Det betød naturligvis, at der var en del flere vandmøller langs de bornholmske vandløb end i det øvrige Danmark. I øvrigt havde vi en vis tradition for at lave plaskemøller med horisontalt liggende møllehjul som den, der kan ses en rekonstruktion af på Bornholms Middelaldercenter. (Spørg bare mølleren eller kontakt møllelavet – der er mange historier at fortælle.) Stednavne fortæller kulturhistorie De fleste Bornholmere har vel oplevet Stavehøl-vandfaldet. Denne 8 meter høje og knapt 2 meter brede klippespalte hvor vandet fosser ca. 4 meter lodret ned igennem. - Et af de smukkeste naturscenerier vi har på øen. Men hvorfor hedder det Stavehøl ? Tja, det er der flere forklaringer på. Og hvilken som er den rette, skal jeg ikke kunne sige. Én af forklaringerne kunne være, at vandet står fra klippekanten ”som en stav” ned i ”hølen” (den dybe del af åen lige efter vandfaldet). Men min ynglingsforklaring er dog denne: de fisk, som søgte op i åen, strandede her ved hølen, da de ikke kunne passe- Fotografier fra besøg hos Jens Henrik Jønsson, Københavns Amts museumsråd, hvor fliserne fra Smørholm er opbevaret: Gulvfliserne blev som oftest lagt diagonalt. De blev derfor ridset diagonalt før brændingen og først efter brændingen hugget over, da det ikke er muligt at stable trekantede fliser. Fliserne fra Smørholm er dog ikke ridsede, og det vides ikke, om de har ligget diagonalt eller vinkelret. 9 Fra bevarede flisegulve ses det, at fliserne ligger fuldstændig tilfældigt hvad motiverne angår. Til gengæld ligger de i mønster efter farver. Typisk som skaktavl, skiftevis brun og grøn, og som tidligere nævnt helt tæt uden fuge imellem. Undersøgelser af glasuren fra fliser fra det middelalderlige teglværk i Bistrup viser, at man har tilsat lidt kobber i glasuren for at gøre dem grønne. Farverne på gulvfliser var typisk brun og grøn i forskellige nuancer afhængig af brændingen. I Bistrup havde man en speciel ovn til glasurbrænding. Fliserne blev således brændt to gange. Andre steder har man formodentlig kun brændt én gang. Man brugte våd glasur, det vil sige en blanding af lervælling og blymønje. For eksempel havde man i Sorø i 1170- 1180 en fremragende blyglasur, som var fuldt dækkende. At brænde tegl får vi fra Lombardiet, men Birgit Als Hansen mener, at vi lærte glasuren at kende fra Nordfrankrig. Frem til midten af 1200-tallet brugte kirkerne fliser til gulvbelægning, hvorefter man gik over til teglsten. Til gengæld overtog konger og stormænd ideen med gulvfliser. Hen imod slutningen af 1300-tallet var man dog efterhånden holdt helt op med at producere gulvfliser. Kvaliteten af gulvfliser var på dette tidspunkt meget ringe. På Gurre slot havde kongen et flot flisegulv, mens gulvene på to andre kongelige slotte, Søborg og Vordingborg, så forfærdelige ud. Mange af fliserne var brændt for hårdt eller for lidt.
Page 1 and 2: 36 1
Page 3 and 4: På torsdage kl. 19-22 Medlemsaften
Page 5 and 6: Smykke- og læderkursene i vinteren
Page 7: Så har skrædderlavet atter overg
Page 11 and 12: op i den ene ende; i spalten sad et
Page 13 and 14: Op ad åen - ned i historien. Endnu
Page 15 and 16: Det 10. Middelaldermarked er på tr
Page 17 and 18: Kilder. Et rekonstruktionsforsøg a

(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?