O-løb, Temahefte 7 CFI

Skærmversion ej til udskrift
3. Orienteringsteknik (fortsat)
Da den urutinerede løber ofte vil standse og læse kortet, hver
gang der skal drejes fra, bør vejvalget være simpelt.
Sikkerheden skal prioriteres højt, da løberen såfremt han ”bommer”
vil have svært ved at læse sig ind på kortet igen.
Efterhånden som der opnås en større rutine, kan løberen tillade
sig at benytte mere komplicerede vejvalg, herunder tage
større hensyn til løbedistancen. Det skal dog til stadighed være
under hensyntagen til terrænets gennemløbelighed, tæt bevoksning,
vådområder, bakker o. lign. samt strækkets hårdhed.
Den rutinerede løber vil, også efter en analyse af et delstræk,
have lettere ved at vurdere og vælge den mest hensigtsmæssige
orienteringsform - nemlig grov- eller finorientering.
Grovorientering.
Princippet for grovorientering er, at løberen vælger et opfang i
nærheden af posten, som han med sikkerhed kan finde, fx. en
sti, en grøft eller lignende. Han kan nu tillade sig at løbe hurtigt
frem til opfanget, hvorfra han skal finorientere.
Finorientering.
Der finorienteres fra det udgangspunkt løberen har valgt og ind
til posten. Det vil sige, at løberen på denne strækning sammenholder
alle terrængenstande med kortet for at nå ind til posten.
- 31 -