Undervisningsmateriale - Experimentarium

Menneske med griselever
Også helt andre steder ser forskerne mennesker - og dyr - i generne for i
fremtiden at kunne afhjælpe sygdomme. Der er mangel på organer til
transplantationer, og årtier efter de første transplantationer, er der intet,
der tyder på, at vi vænner os til tanken om at donere organer - nærmest
tværtimod. Samtidig stiger efterspørgslen på organer, fordi transplantationsteknikkerne
udvikles. For at afhjælpe manglen på organer forskes der
på højtryk på at kunne transplantere organer og væv fra dyr til mennesker;
såkaldt xenotransplantation.
Først og fremmest arbejdes der med grise. Deres fysiologi ligner i høj
grad menneskets, og allerede i dag kan bl.a. hud, hornhinder og hjerteklapper
transplanteres fra grise til mennesker. Men der er store problemer
at overvinde. Mennesker, som i dag modtager organer fra (menneske-)
donorer, skal hele deres liv tage medicin, som hindrer den naturlige
afstødning af fremmed væv.Væv fra andre arter er imidlertid så fremmed,
at det afstødes omgående, og medicin gør ingen forskel. Derfor arbejdes
der på at foretage genetiske ændringer i donorgrisene, dvs. gøre dem
transgene: Der arbejdes både på at give grisene menneskegener og på at
fjerne generne for de stoffer, som mennesket reagerer på.
Et andet problem, som det måske er sværere at gøre noget ved, er en
begrundet frygt for, at vira fra grisen vil kunne overføres til modtageren
af organet og starte epidemier af nye sygdomme. Den spanske syge, som
i begyndelsen af 1900-tallet dræbte 100 millioner mennesker, var fx forårsaget
af en grisevirus, som pludselig sprang over til mennesket. Og HIV
menes at være overført fra aber til mennesker.
Dyr med menneskegener har også andre perspektiver: Mælk fra køer
med menneskegener kan fx indeholde stoffer, som visse patienter kan
have behov for. Det var fx baggrunden for at give tyren Hermann genet
for et bestemt menneskeligt blodprotein. Men dyr med menneskegener
er der også mange, der har etiske betænkeligheder overfor.
Dit eget nye hjerte?
I fremtiden er det måske slet ikke nødvendigt at vælge mellem hjerter fra
andre mennesker og grise, hvis du skulle have behov for et. Medmindre
du har brug for hjertet lige her og nu, kan der måske dyrkes et nyt til dig
- ud fra dine egne celler.
Allerede i dag kan vævsingeniørerne dyrke overhud, brusk, blodkar,
urinrør, knogler, ører og næser. Og i løbet af kort tid vil nye bryster blive
dyrket enten i laboratorier eller direkte på plads. Forskernes ultimative mål
er at fremstille organer som nyrer, levere og hjerter - og hænder og arme.
I det storstilede LIFE-projekt arbejder 13 forskere på at kunne dyrke et
menneskehjerte i laboratoriet. Første skridt er at finde den rigtige type
celler at dyrke og de rette dyrkningsbetingelser. Hjertets tredimensionel-
Læs mere om xenotransplantation på:
www.tekno.dk/biosam
EXPERIMENTARIUM / FUTURE BODY
31