Ret & Indsigt nr. 02/2008 - Horten

Vær opmærksom på de
formelle krav
Ved indførelse af parkeringsordninger og skiltede
restriktioner skal kommunerne i øvrigt være meget
opmærksomme på, at alle de formelle krav tillige er
overholdt. Retten i Kolding tog den 29. januar 2008
stilling til en sag om en hastighedsovertrædelse, hvor
det måtte lægges til grund, at Vejdirektoratet ikke
havde indhentet det fornødne samtykke til skilt-
ningen. Retten fandt på denne baggrund, at hastig-
hedsbøden ikke kunne inddrives, da ”skiltningen
med hastighedsbegrænsning var opsat i strid med
bekendtgørelsen om vejafmærkning, og skiltningen
var derfor ikke lovlig.” Dommen blev ikke anket.
Da konsekvensen af sådanne fejl meget nemt kan
blive, at samtlige afgørelser truffet i henhold til den
ulovlige skiltning skal tilbagebetales, er det også af
denne grund væsentligt at sikre sig, at fundamentet
for sådanne masseforvaltningsordninger hviler på et
meget sikkert grundlag.
Nye principielle afgørelser fra
Folketingets Ombudsmand
Tidskrævende betaling fritager
ikke for parkeringsafgift
En bilist kom under en middag i tanke om, at han
muligvis havde overskredet udløbstidspunktet på
den købte parkeringsbillet. Han cyklede derfor hen
til bilen og konstaterede, at parkeringstiden var over-
skredet med 10 minutter. Han gik herefter hen til en
automat for at købe en ny billet, hvilket tog lidt tid,
da han kun havde småmønter. Da han kom tilbage
til bilen, var han blevet pålagt en parkeringsafgift.
Folketingets Ombudsmand udtalte den 5. marts
2007, at han ikke fandt grundlag for at kritisere,
at bilisten var pålagt en parkeringsafgift. Ombuds-
manden lagde vægt på, at den første parkeringsperi-
ode udløb kl. 19.48, og at bilisten først havde købt en
ny parkeringsbillet efter kl. 20.02, hvor parke-
ringsafgiften blev pålagt. Det forhold, at bilisten på
grund af betaling med småmønter brugte mere tid
end normalt til at købe en ny parkeringsbillet, kunne
efter Ombudsmandens opfattelse ikke føre til et
andet resultat.
Færdelstavle er tilstrækkelig
En anden sag omhandlede den retlige betydning af
en skiltning. En turist, der havde lånt en bil, havde
parkeret et sted, hvor der var skiltet med ”P” og på
undertavlen anført ”Kun eldrevne motorkøretøjer”.
Et af argumenterne fra ejeren af bilen, der ikke var
et elkøretøj, var, at der var lagt ny asfalt, og at der
derfor ikke var malet et elbilsymbol på kørebanen i
selve parkeringsbåsen. Parkering København fast-
holdt parkeringsafgiften og henviste blandt andet
til, at det er færdselstavlen, der er afgørende for,
om der må parkeres et køretøj af den pågældende
art det pågældende sted, og at der ikke er krav om
afmærkning i parkeringsbåsen, når der er opsat en
færdselstavle. Folketingets Ombudsmand fandt i
SIDE 14 RET & INDSIGT/NYHEDER INDEN FOR paRkERINGSOMRÅDET
sin udtalelse af 26. februar 2007 ikke grundlag for
at kritisere, at Parkering København havde fastholdt
parkeringsafgiften.
Parkeringsvagtens observationer
kan normalt lægges til grund
Folketingets Ombudsmand har også behandlet
en sag om beviset i parkeringsafgiftssager. I sagen
havde Parkering København pålagt en bilist at
betale parkeringsafgift for at parkere på en gågade
udenfor særligt afmærkede felter. Dette bestred
bilisten. Parkering København havde efterfølgende
fastholdt parkeringsafgiften under henvisning til
det, som parkeringsvagten havde observeret og
noteret. Folketingets Ombudsmand udtalte den 12.
marts 2007, at han ikke på baggrund af de indsendte
oplysninger havde fundet grundlag for at anlægge
en anden bevisvurdering i sagen end Parkering
København, idet Ombudsmanden også lagde vægt
på, at en parkeringsvagt ikke har nogen personlig
interesse i sagen.
Parkeringsmyndighedens ret til normalt at lægge
afgørende vægt på parkeringsvagtens observationer
fremgår også af en udtalelse af 29. november 2007.
Heller ikke her fandt Ombudsmanden grund til at
kritisere, at Parkering København havde pålagt og
fastholdt en parkeringsafgift på grundlag af
parkeringsvagtens observationer og registreringer. I
sagen bestred bilisten at have været på det
pågældende sted på det noterede tidspunkt for
parkeringsforseelsen. Bilisten havde endvidere gjort
gældende, at det var et retspolitisk problem, at der
ikke kræves fotodokumentation. Hertil bemærkede
Ombudsmanden, at bevisbedømmelsen som ud-
gangspunkt er fri, og at der således ikke uden særlig
hjemmel kan stilles krav om fotodokumentation i
sager om parkeringsafgifter.
Grænser for vejledningspligten
I en udtalelse fra 12. marts 2007 tog Folketingets
Ombudsmand stilling til spørgsmålet om, hvorvidt
en kommune skal vejlede borgerne om, at der kan
rettes henvendelse til Ombudsmanden i sager om
parkeringsafgifter. Ombudsmanden var enig med
Frederiksberg Kommune i, at der ikke er pligt til at
vejlede borgerne om, at der kan rettes henvendelse
til Ombudsmanden. Baggrunden er, at Ombuds-
manden ikke er en klagemyndighed, men derimod
kan sidestilles med en tilsynsmyndighed. Specifikt
i Københavns Kommune har Ombudsmanden
dog indgået aftale med Parkering København om,
at Parkering København vejleder borgerne om
muligheden for at indbringe sager for Ombuds-
manden, hvis borgeren gentagne gange har fastholdt
sin indsigelse mod en pålagt parkeringsafgift. Andre
kommuner bør overveje at indgå tilsvarende aftaler
med Ombudsmanden.
Parkeringsafgift i en livsvigtig
situation?
I en sag, hvor Folketingets Ombudsmand afgav
udtalelse den 14. december 2007, nægtede en bilejer
at betale en parkeringsafgift, fordi ejeren fandt, at en
parkering ud over den fastsatte tidsbegrænsning var
begrundet i en livsvigtig nødsituation. Situationen
var den, at bilejerens ægtefælle havde kørt sin
svigerdatter til hudlæge, fordi hun havde en knude
på læberne. Svigerdatteren blev opereret, og bilisten
mente sig ikke i stand til at gå tilbage og flytte bilen
under operationen. Sønderborg Kommune fandt
ikke, at der forelå en sådan livsvigtig situation, at det
kunne føre til annullering af den pålagte parkerings-
afgift.
Ombudsmanden udtalte, at han ikke har særlige
forudsætninger for at afveje de forskellige hensyn
og omstændigheder, som indgår i dette skøn, på en
anden og bedre måde end kommunen, og at han
derfor normalt ikke kan gå ind i en nærmere efter-
prøvelse af skønnet. Kun hvis der er tale om ganske
særlige omstændigheder, kan Ombudsmanden
kritisere en sådan afgørelse. Det kan for eksempel
være tilfældet, hvis sagen er mangelfuldt oplyst, eller
hvis afgørelsen i forhold til andre lignende sager er
udtryk for en usaglig forskelsbehandling. Ombuds-
manden fandt ikke, at der forelå sådanne særlige
omstændigheder.
Bilejeren havde endvidere klaget over manglende
partshøring. Om dette spørgsmål udtalte Ombuds-
manden, at afgørelser om pålæggelse af parkerings-
afgifter i medfør af færdselslovens § 121, stk. 2, er
undtaget fra pligten til at foretage partshøring efter
forvaltningslovens § 19. Da der efter afgiftspålæg-
gelsen kun var indgået oplysninger fra ejeren selv,
fandt Ombudsmanden herudover ikke grundlag for
at kritisere kommunens afgørelse om at fastholde
parkeringsafgiften.
Afslutning
På parkeringskonferencen vil vi tillige komme ind på
en række andre emner, herunder spørgsmålet om,
hvorvidt en tidligere ejer eller en ny ejer hæfter for
en parkeringsafgift efter færdselslovens § 121, stk. 4, i
den periode, hvor ændringen i ejerskabet endnu ikke
er registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer.
Har du spørgsmål til artiklen eller parkerings-
området i øvrigt, er du velkommen til at kontakte
advokat Anders Valentiner-Branth, avb@horten.
dk, advokat Lars Carstens, lc@horten.dk, og
advokat Henrik Sauer, hsa@horten.dk.
SIDE 15 RET & INDSIGT/NYHEDER INDEN FOR paRkERINGSOMRÅDET