DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

Q3 / 2006 newsletter fra DLA Nordic 

DLA Nordic 

Corporate Newsletter 

Direktiv om minimumsrettigheder for aktionærer 

Nye regler i lov om forsikringsformidling 

Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af 

udbytte og finansiering af terrorisme 

Ændring af selskabs- og revisionslovene 

DLA Nordic is an international law firm and part of the DLA Piper Rudnick Gray Cary Group

Leder 

Kære klienter og forretningsforbindelser. 

Dubai har udviklet sig til et meget vigtigt 

finans- og forretningscenter i Mellemøsten. 

DLA Piper har derfor gennem et 

stykke tid ønsket at være tilstede der, og 

i maj måned har DLA Piper etableret kontor 

i dette nye center. Kontoret er fra start 

bemandet med 11 jurister. 

Yderligere har DLA Piper, i forlængelse af 

den nyligt etablerede tilstedeværelse i 

Asien, netop styrket sin repræsentation i 

Afrika med optagelse af et større 

erhvervsrettet advokatkontor i Tanzania, 

IMMMA Advocates. Det nye kontor med 

6 partnere og 11 advokater betjener 

både lokale og udenlandske klienter og 

har kontorer i såvel det kommercielle Dar 

es Salaam som i Mwanza. Med optagelsen 

af dette Tanzanianske advokatkontor 

er DLA Piper nu repræsenteret med 4 

kontorer i Afrika. 

Udvidelserne betyder, at DLA Pipers 

internationale rækkevidde nu også 

Udgives af: 

Advokatfirma DLA Nordic A/S 

CVR nr. 16 99 74 04 

Ved Stranden 18 

1012 København K 

Tel: 77 30 40 50 

Fax: 77 30 40 77 

Mail: info@dlanordic.dk 

Web: www.dlanordic.com 

2 LEDER 

strækker sig til større dele af Afrika og 

Mellemøsten. 

I maj måned afholdtes den første globale 

partnerkonference efter fusionen mellem 

det amerikanske Piper Rudnick Gray 

Cary og det engelske DLA til DLA Piper. 

Konferencen, der blev afholdt med henblik 

på i fællesskab at fastlægge strategien 

for det fremtidige samarbejde og 

bedst mulig servicering af egne, nye og 

hinandens klienter, havde deltagelse af 

over 900 partnere fra DLA-kontorer over 

hele verden. Ud over at konferencen 

havde et ambitiøst program for de forskellige 

faggrupper, bød den på en 

række imponerende talere, herunder professor 

Ashish Nanda fra Harvard 

Business School, tidligere direktør for 

den amerikanske nationalbank, Alan 

Greenspan og tidligere generalsekretær i 

NATO, Lord Robertson. 

Konferencen var et særdeles positivt 

skridt på vejen til et tættere globalt samarbejde, 

og jeg er overbevist om, at vore 

Ansvarlige redaktører: 

Pernille Enevoldsen, Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk 

Heidi Kildegaard, Heidi.Kildegaard@dlanordic.dk 

DLA Nordic Corporate Newsletter udkommer hvert kvartal. 

Der må ikke gengives, mangfoldiggøres eller kopieres noget 

fra denne publikation uden skriftlig tilladelse fra udgiver 

og/eller andre rettighedshavere. 

klienter vil nyde godt af de kontakter der 

blev - og hele tiden bliver - skabt kontorerne 

imellem. 

En vigtig del af et moderne advokatkontor 

er at tage et socialt ansvar. DLA 

Nordic har som led i vores Corporate 

Social Responsibility strategi (CSR) bl.a. 

indgået et samarbejde med Dansk 

Flygtningehjælp, hvorved vi yder gratis 

juridisk rådgivning (pro bono arbejde). 

Med håbet om en god sommer ønskes 

De god læselyst med dette Corporate 

Newsletter! 

Nicolai Horten 

Leder af Corporate 

DLA Nordic påtager sig intet ansvar for, at tekster og figurer er 

korrekte eller fuldstændige. 

DLA Nordic Corporate Newsletter produceres af Up-Site. 

Redaktionen af dette nummer er sluttet 15. juni 2005. 

DLA Nordic tryksagsnummer: 0706-DK-05-14 

ISSN 1604-5416

PUBLIC EQUITY 

Torsten Hoffmeyer 

Leder af Public Equity Gruppen 

Direktiv om minimumsrettigheder for aktionærer 

Kommissionen vedtog den 5. januar 

2006 ”Forslag til direktiv om aktionærers 

udøvelse af stemmerettigheder i selskaber, 

der har deres vedtægtsmæssige 

hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier 

er optaget til handel på et reguleret 

marked, og om ændring af direktiv 

2004/109/EF”. Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, 

som indfører 

minimumsstandarder, der især skal 

sikre de grænseoverskridende aktionærers 

rettigheder. 

Direktivet må ses i lyset af 

Kommissionens ”Handlingsplan om 

modernisering af selskabsretten og forbedret 

virksomhedsledelse i Den 

Europæiske Union”, hvor Kommissionen 

gav udtryk for den opfattelse, at der er et 

behov for at lette den grænseoverskridende 

udøvelse af aktionærers rettigheder. 

Aktionærdeltagelse er en væsentlig forudsætning 

for effektiv virksomhedsledelse, 

men EU-borgere, der har aktier i et 

børsnoteret selskab i en anden medlemsstat, 

står ofte over for alvorlige problemer, 

når de ønsker at udøve deres stemmerettigheder 

i tilknytning til disse aktier, og 

støder af og til endog på hindringer, der 

gør det umuligt at stemme i praksis. De 

eksisterende regler på EU-plan synes 

ikke tilstrækkelige til at støtte aktionærerne, 

idet gennemsigtighedsdirektivet 

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 

2004/109/EF) eksempelvis alene kræver, 

at udstederne stiller visse dokumenter og 

oplysninger til rådighed for aktionærerne 

til brug for generalforsamlinger i egen 

medlemsstat, hvorimod der ikke stilles 

krav til hvornår og hvordan. 

I 2004-2005 gennemførte Generaldirektoratet 

for Det Indre Marked og 

Tjenesteydelser to offentlige høringer om 

forbedring af aktionærernes rettigheder, 

især i en grænseoverskridende sammenhæng. 

Det fremgår heraf, at de største 

hindringer for grænseoverskridende 

stemmeafgivning for investorerne er (ordnet 

efter betydning): (1) kravet om at blokere 

aktier før en generalforsamling, (2) 

vanskelig og sen adgang til oplysninger, 

der er relevante for generalforsamlingen 

og (3) de indviklede regler i forbindelse 

med grænseoverskridende stemmeafgivning, 

især omkring stemmeafgivning 

ved fuldmagt. 

Det fremsatte direktivforslag har således 

først og fremmest som målsætning at 

sikre, at alle generalforsamlinger indkaldes 

i tilpas god tid, hvilket som udgangspunkt 

er mindst 30 kalenderdage før 

afholdelse af generalforsamlingen. Alle de 

dokumenter, der skal forelægges på 

generalforsamlingen, skal ligeledes være 

til disposition i så god tid, at alle aktionærer, 

uanset hvor de bor, får mulighed for 

at træffe en begrundet afgørelse og 

afgive deres stemme i tide. 

Herudover har direktivet til hensigt at 

afskaffe alle former for blokering af aktier. 

Disse skal erstattes af et registreringsdatosystem, 

hvorefter det skal afgøres, 

om en aktionær har ret til at deltage og 

stemme på generalforsamlingen. Dette vil 

dog ikke have betydning for danske selskaber, 

da vi i hvert fald på nuværende 

tidspunkt ikke opererer med blokering af 

aktier. Det vil selvfølgelig betyde, at en 

regel om blokering heller ikke i fremtiden 

vil kunne indføres. 

I direktivet foreslås, at samtlige aktionærer 

får ret til at føje punkter til dagsordenen 

for generalforsamlinger, fremsætte 

beslutningsforslag og stille mundtlige 

og/eller skriftlige spørgsmål evt. elektronisk 

forud for generalforsamlinger. Heller 

ikke disse regler vil have indflydelse på de 

danske regler, idet samtlige aktionærer 

har ret til at fremsætte forslag og stille 

spørgsmål på generalforsamlinger i henhold 

til den gældende aktieselskabslov. 

Direktivet forbyder endvidere juridiske 

hindringer for aktionærers elektroniske 

deltagelse i generalforsamlinger, ligesom 

ikke-bosiddende aktionærer skal tilbydes 

enkle midler til at stemme uden at skulle 

deltage i generalforsamlingen. 

Stemmeafgivningen skal således kunne 

komme i stand ved fuldmagt til en stedfortræder 

- eksempelvis via post eller email 

- eller ved stemmeafgivning efter 

instrukser. At møde ved fuldmagt på 

generalforsamling er i forvejen kendt i 

dansk ret, men direktivet åbner op for en 

mere uformel måde at give fuldmagt på, 

f.eks. via e-mail. Kravet om nødvendig 

identifikation af aktionæren og fuldmægtigen 

opretholdes. 

Endelig foreslås det, at udstederen på sin 

hjemmeside senest 15 dage efter en 

generalforsamling offentliggør resultaterne 

af afstemningerne om beslutningsforslag. 

Direktivforslaget er et forsøg på at stille 

aktionærer i børsnoterede selskaber lige i 

alle EU-medlemsstaterne. Idet mange af 

direktivforslagets bestemmelser ikke er 

nyskabelser i dansk ret, som er forholdsvis 

uformel i sine krav til generalforsamlinger, 

vil det næppe ændre meget i forhold 

til udenlandsk bosatte aktionærer i danske 

børsnoterede selskaber. Derimod vil 

direktivet højest sandsynligt stille danske 

aktionærer i europæiske børsnoterede 

selskaber bedre, når og hvis det vedtages. 

Hvis direktivet vedtages, skal det være 

implementeret i dansk ret senest den 31. 

december 2007. 

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer 

til ovenstående, er De velkommen 

til at kontakte 

Torsten Hoffmeyer 

(Torsten.Hoffmeyer@dlanordic.dk) 

eller Pernille Enevoldsen 

(Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk 

PUBLIC EQUITY - DIREKTIV OM MINIMUMSRETTIGHEDER FOR AKTIONÆRER 3

Ny bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om 

aktionærers oplysningsforpligtigelser 

Den 20. maj 2006 trådte den nye bekendtgørelse (nr. 416 af 8. 

maj 2006) om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtigelser 

i kraft. Bekendtgørelsen afløser den hidtil 

gældende bekendtgørelse (nr. 618 af 23. juni 2005) af samme 

titel. 

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af værdipapirhandelsloven 

og indeholder bestemmelser, som gennemfører ”overtagelsesdirektivet” 

(direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004). Direktivet er tidligere 

blevet omtalt i CNL Q4 2005 og CNL Q2 2005. 

Udover en strukturel ændring indeholder den nye bekendtgørelse 

flere nye bestemmelser samt præciseringer og ændringer af 

gamle bestemmelser af overvejende teknisk karakter. 

Bekendtgørelse nr. 44 af 24. januar 2006 om information til forbrugere 

om priser mv. i pengeinstitutter trådte i kraft den 1. april 

2006. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse (nr. 902 af 12. 

november 1992) om oplysning til forbrugere i ekspeditionslokaler 

mv. og ændrer bekendtgørelse (nr. 237 af 30. marts 1994) om 

skiltning med gebyrer og valutakurser i pengeinstitutter mv., 

således at denne bekendtgørelse ikke fremover omfatter pengeinstitutter. 

Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske og udenlandske 

pengeinstitutter, der gennem en filial udøver virksomhed her i 

landet, når de udbyder produkter til forbrugere. 

De materielle hovedændringer der indføres med bekendtgørelsen 

er, at pengeinstitutter udover at give de i loven anførte oplysninger 

i pengeinstituttets forretningslokale ved skiltning eller på 

anden tilsvarende tydelig måde, nu også som hovedregel skal 

give oplysningerne på pengeinstituttets hjemmeside, forudsat 

pengeinstituttet har en hjemmeside. 

4 PUBLIC EQUITY - NY BEKENDTGØRELSE OM OVERTAGELSESTILBUD 

Endvidere er der nu fastsat detaljerede bestemmelser om 

Finanstilsynets kompetencer i forhold til andre EU-landes tilsvarende 

institutioner, samt hvilket regelsæt der finder anvendelse 

på Europæiske selskaber. 

Bekendtgørelsen får virkning for alle overtagelsestilbud, hvor tilbudspligten 

er udløst før den 20. maj 2006, og hvor meddelelse 

om beslutning om fremsættelse af et frivilligt tilbud er offentliggjort 

før den 20. maj. 

Såfremt De har uddybende spørgsmål til ovenstående, er 

De velkommen til at kontakte Torsten Hoffmeyer 

(Torsten.Hoffmeyer@dlanordic.dk) eller Claus Andersen 

(Claus.Andersen@dlanordic.dk). 

Ny bekendtgørelse om bankers informationspligt 

over for forbrugere 

Endvidere kan der ikke længere straffes med bøde straks efter 

Finanstilsynet bliver bekendt med en overtrædelse af bekendtgørelsen. 

Det er således et krav, at Finanstilsynet indledningsvist 

giver det pågældende pengeinstitut påbud om at berigtige det 

forhold, der er i strid med bekendtgørelsen. Berigtiges forholdet 

ikke, kan bøde pålægges. 

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, 

er De velkommen til at kontakte 

Søren Thyssen Valerius (Soren.Valerius@dlanordic.dk) eller 

Jannie Christensen (Jannie.Christensen@dlanordic.dk).

BANKING AND FINANCE 

Søren Thyssen Valerius 

Leder af Banking and Finance Gruppen 

Finanstilsynets principielle afgørelser 

Lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10 

Efter henvendelse har Finanstilsynet ved afgørelse af 15. marts 

2006 taget stilling til, hvorvidt medarbejderobligationer er omfattet 

af forbudet i lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10, hvorefter 

interne revisions- og vicerevisionschefer ikke må have økonomiske 

interesser i den virksomhed eller koncern, de er ansat i. 

Det var i den konkrete sag blevet oplyst, at medarbejderordningen 

med obligationer kunne etableres helt uden risiko for 

medarbejderne, dog bortset fra risikoen for arbejdsgiverens konkurs, 

samt at obligationerne skulle forrentes almindeligt, udbetales 

til kurs pari og ikke give medarbejderne forvaltningsmæssige 

rettigheder i selskabet. Yderligere ville der ikke være 

nogen økonomisk interesse tilknyttet obligationerne i form af 

f.eks. kursudvikling, afkast, resultatandele eller lignende. 

På denne baggrund vurderede Finanstilsynet, at medarbejderobligationerne 

i det konkrete tilfælde ikke var omfattet af forbudet 

i lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10, hvorfor interne 

revisions- og vicerevisionschefer i den konkrete sag gerne 

måtte modtage medarbejderobligationer. 

Ved vurderingen lagde Finanstilsynet bl.a. vægt på, at obligationerne 

ikke havde karakter af efterstillet kapital, og at det beløb, 

som kommer til udbetaling, når medarbejderen hæver obligationen, 

ikke afhænger af virksomhedens resultat, idet obligationerne 

forrentes almindeligt, udbetales til kurs pari og ikke giver 

medarbejderen forvaltningsmæssige rettigheder i selskabet. 

Lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1 

Finanstilsynet har ved afgørelse af 20. marts 2006 vurderet, at et 

chipkort, der kunne anvendes til betaling af transportydelser 

samt accessoriske ydelser, udgjorde elektroniske penge. 

Et selskab, der var ejet af en række transportvirksomheder, 

ønskede at etablere et kortsystem, der kunne benyttes til 

betaling af transportydelser inden for den kollektive trafik, dels af 

andre ydelser der blev udbudt i sammenhæng med transporten, 

herunder pladsbilletter, kaffe, sandwich, slik mv. Kortet var et 

chipkort, som kunden skulle indsætte penge på, inden det 

kunne bruges. Kortet kunne maksimalt lagre 3.000 kr. 

Lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1 foreskriver, at virksomheder, 

der udøver virksomhed, der består i at udstede betalingsmidler 

i form af elektroniske penge, skal have tilladelse som 

udstedere af elektroniske penge. Ved elektroniske penge forstås 

en pengeværdi, repræsenteret ved et krav på udstederen, der er 

lagret på et elektronisk medium. Herudover må elektroniske 

penge ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt som 

betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen. 

Finanstilsynet vurderede, at chipkortet udgjorde elektroniske 

penge, jf. lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1, idet (i) de 

forudbetalte penge kunne benyttes til at betale de tilsluttede 

transportvirksomheder for en række varer og tjenesteydelser, 

herunder accessoriske ydelser som kaffe, sandwich, slik, mv., (ii) 

kunden havde et krav mod selskabet på tilbagebetaling af de 

forudbetalte penge, idet der ikke var tale om klart afgrænsede 

varer, (iii) kortet var lagret på et elektronisk medium og (iv) kortet 

kunne benyttes til betaling af såvel transportydelser som accessoriske 

ydelser hos de tilsluttede transportvirksomheder, dvs. 

andre foretagender end udstederen. 

Etableringen af kortsystemet ville derfor kræve tilladelse som 

udsteder af elektroniske penge i henhold til lov om finansiel virksomhed 

§ 308, stk. 1. 

Ved afgørelsen bemærkede Finanstilsynet i øvrigt, at der i 

Danmark gælder særlige hensyn på transportområdet, idet der på 

dette område er tradition for kortfællesskab. Uanset et rejsekort 

anerkendes af flere udbydere, vil det således ikke blive tillagt vægt, 

såfremt der alene er tale om transportydelser. Skal et rejsekort 

alene anvendes til betaling af bus- og togrejser (transportydelser), 

vil kortet derfor ikke være omfattet af lov om finansiel virksomhed 

§ 308, stk. 1, idet kortet i så fald vil være bestemt til et bestemt 

formål, jf. Finanstilsynets afgørelse af 10. september 2003. 

Lov om finansiel virksomhed §§ 19 og 24 

Ved afgørelse af 27. april 2006 har det Finansielle 

Virksomhedsråd vurderet, at såfremt et forsikringsselskab, der 

har tilladelse til at drive virksomhed med skadesforsikring, ligeledes 

skal kunne tegne et livsforsikringsprodukt, vil det kræve en 

lovændring, uanset sidstnævnte produkt har karakteristika, der 

minder om et skadesforsikringsprodukt. 

Afgørelsen blev truffet efter forelæggelse fra et selskab, der 

ønskede klarlagt, hvorvidt en del bestående af etårige gruppelivskontrakter 

i et EØS-datterselskab kunne overdrages og videreføres 

i selskabets EØS-filial. 

Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke definitioner på 

begreberne skadesforsikring og livsforsikring. Af lov om finansiel 

virksomhed § 19, som gengiver de gældende EU-direktiver, 

fremgår det imidlertid, at livsforsikringsvirksomhed ikke må forenes 

med anden forsikringsvirksomhed. Alene virksomhed, der 

er accessorisk i forhold til den virksomhed, der er givet tilladelse 

til, kan udøves, jf. lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1. 

Et dansk skadesforsikringsselskab vil derfor ikke lovligt kunne 

modtage gruppelivsdelen fra et EØS-datterselskab, idet et 

dansk skadesforsikringsselskab ikke må tegne livsforsikring. 

Såfremt De har kommentarer eller spørgsmål til ovenstående, 



Jannie Christensen (Jannie.Christensen@dlanordic.dk). 

BANKING AND FINANCE - FINANSTILSYNETS PRINCIPIELLE AFGØRELSER 5

Nye regler i lov om forsikringsformidling 

Folketinget vedtog den 9. maj 2006, ved lov nr. 524 af 7. juli 

2006, forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling. 

Forbud mod provision 

Baggrunden for ændringsloven er bl.a., at der i den offentlige 

debat har været rejst kritik af forsikringsmægleres aflønning i 

form af provision fra forsikringsselskaber gående på at aflønningsformen 

ikke var gennemsigtig og en trussel mod forsikringsmæglerens 

uvildighed. Formålet med ændringerne af loven 

er at etablere en aflønningsform, der i højere grad sikrer, at forsikringsmægleren 

er kundens uvildige repræsentant, og at der er 

gennemsigtighed omkring forsikringsmæglerens aflønning. 

Loven indfører derfor et forbud mod, at forsikringsmæglere 

modtager provision eller andet vederlag fra forsikringsselskaber 

i tilknytning til konkrete kundeforhold. Forbudet udelukker ikke 

forsikringsmæglere fra at indgå aftaler om betaling fra forsikringsselskaber 

for generelle opgaver, der ikke har relation til et 

konkret kundeforhold. Herved sikres det, at forsikringsmægleren 

i sin rådgivning af kunden ikke lader sig lede af, hvilket forsikringsselskab 

der vil betale mest i provision til forsikringsmægleren. 

Forbudet mod at aftale provision gælder ikke i relation til udenlandske 

forsikringsselskaber, der ikke har hjemsted eller er etableret 

i Danmark ved en filial. Forsikringsmægleren er dog forpligtet 

til at give provisionen modtaget af udenlandske forsikringsselskaber 

videre til kunden. 

I stedet for provision indfører ændringsloven aflønning til forsikringsmægleren 

direkte fra kunden. Det lovfæstes derfor, at forsikringsmægleren 

og kunden, inden en konkret forsikringsaftale 

indgås, skal indgå en samarbejdsaftale. Heri skal det anføres, 

hvilket beløb kunden skal betale for forsikringsmæglerens ydelser 

i forbindelse med forsikringsordningens etablering og øvrige 

ydelser i det første år af forsikringsforholdets løbetid samt for 

eventuel løbende servicering. 

Det nye i forhold til forsikringsmæglerens nuværende forpligtelse 

i henhold til reglerne om god forsikringsmæglerskik til at indgå 

en samarbejdsaftale med kunden er, at det skal tydeliggøres, at 

det er kunden, der betaler forsikringsmægleren, at det skal fremgå 

som en del af samarbejdsaftalen, hvad kunden skal betale for 

forsikringsmæglerens ydelser (og ikke blot hvordan forsikringsmægleren 

honoreres), og at samarbejdsaftalen skal være indgået 

inden den konkrete forsikringsaftale indgås. Kunden kan 

aftale med forsikringsselskabet, at kundens betaling til forsikringsmægleren 

skal ske via forsikringsselskabet eller finansieres 

af forsikringsselskabet. 

6 BANKING AND FINANCE - NYE REGLER I LOV OM FORSIKRINGSFORMIDLING 

Yderligere skal forsikringsmægleren én gang årligt skriftligt meddele 

kunden størrelsen af de samlede omkostninger, der har 

været forbundet med at anvende forsikringsmæglervirksomheden 

i det pågældende år samt størrelsen af et hvert vederlag, 

som forsikringsmægleren har modtaget fra tredjemand i forbindelse 

med kundeforholdet. 

Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Informationspligten, hvorefter 

forsikringsmægleren årligt skal give kunden meddelelse om 

størrelsen af de samlede omkostninger samt det fra tredjemand 

modtagne vederlag, træder dog først i kraft den 1. juli 2007. 

I relation til forbudet mod provisionsaftaler indeholder loven endvidere 

en overgangsordning, i henhold til hvilken forsikringsmæglere 

kan blive ved med at modtage provision fra et forsikringsselskab 

indtil 1. juli 2011 forudsat, at dette sker i henhold til 

en aftale indgået mellem forsikringsselskabet og forsikringsmægleren 

inden 1. juli 2006 og forudsat, at der ikke sker nogen 

indholdsmæssige ændringer af provisionsaftalen i overgangsperioden. 

Overgangsordningen er kortere, såfremt forsikringsmægleren 

formidler visse nye markedspensionsordninger. 

Benytter en forsikringsmægler sig af overgangsordningen, skal 

det forsikringsselskab, som provisionsaftalen indgås med, 

underrette Finanstilsynet om, at forsikringsselskabet pr. 1. juli i 

året har en eller flere aftaler med forsikringsmægleren om provision. 

Finanstilsynet offentliggør på deres hjemmeside, hvor 

mange provisionsaftaler et forsikringsselskab har og med hvilke 

forsikringsmæglere aftalerne er indgået. Størrelsen af provisionen 

skal ikke indberettes og offentliggøres ikke. Yderligere skal 

forsikringsmægleren oplyse kunden om provisionsaftaler 

omfattet af overgangsordningen, i det omfang de er relevante for 

kunden. 

Indhentning af tilbud 

Ændringsloven går som noget nyt ind og regulerer, hvilke informationer 

forsikringsmægleren skal give forsikringsselskabet i forbindelse 

med indhentning af tilbud på forsikring til kunden. 

Forsikringsmægleren skal give forsikringsselskabet de informationer, 

der er nødvendige for, at forsikringsselskabet kan prisfastsætte 

forsikringen, det vil bl.a. sige information om kundens 

forsikringsbehov og hvilke ydelser, der leveres af henholdsvis forsikringsmægleren 

og forsikringsselskabet. 

Endvidere får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om 

forsikringsmægleres udbud af kundernes forsikringsordninger, 

der kun påtænkes udnyttet i det omfang markedets parter ikke 

kan blive enige om fælles retningslinier for udbud. 

Grænseoverskridende forsikringsformidlingsvirksomhed 

Med loven indføres også at Finanstilsynet ikke længere skal

underrettes forudgående i forbindelse med en EU/EØSforsikringsformidlers 

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed 

her i landet, idet tilsynet med forsikringsformidleren 

alene udøves af tilsynsmyndigheden i formidlerens hjemland. En 

sådan forsikringsformidler kan således påbegynde grænseoverskridende 

tjenesteydelsesvirksomhed her i landet, når den relevante 

myndighed i hjemlandet er underrettet. 

Overgangsordning for forsikringsrådgivere 

Loven indfører endelig en overgangsordning i relation til kravet 

om den teoretiske kunnen, der gælder for forsikringsmæglere. 

En virksomhed eller en person, der overfor Finanstilsynet kan 

dokumentere, at den pågældende før den 1. januar 2005 har 

udøvet forsikringsrådgivning, kan således fortsætte denne virksomhed, 

hvis virksomheden eller personen senest den 

1. oktober 2006 ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udøve 

Den 1. marts 2006 trådte en ny lov om forebyggende foranstaltninger 

mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme i 

kraft (lov nr. 117 af 27. februar 2006). Med loven blev dele af det 

3. hvidvask direktiv implementeret. 

Formålet med loven er at indføre skærpede krav til de forebyggende 

foranstaltninger, som de af loven omfattede personer og 

virksomheder er underlagt, og har bl.a. medført følgende: 

• Lovens anvendelsesområde er blevet udvidet til også at 

omfatte udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, hvilket 

i henhold til loven bl.a. skal forstås som personer og virksomheder, 

der stiller hjemstedsadresse eller anden lignende 

kontaktadresse til rådighed for en virksomhed (f.eks. kontorhoteller). 

• Skærpede krav til de regulerede virksomheder og personers 

kendskab til deres kunder. Dette gælder særligt kendskab til 

virksomheders fysiske ejerkreds, der har en kontrollerende 

indflydelse. Endvidere stilles der med loven skærpede krav 

til kendskabet til kunder, der er bosiddende i udlandet og 

som bestrider eller har bestredet højere politiske poster, eller 

som har været højerestående militærpersoner. Sådanne personer 

betegnes i loven som politisk udsatte personer. 

• Underretningspligten udvides således, at de regulerede virksomheder 

og personer ikke kun skal underrette Statsadvokaten 

for særlig økonomisk kriminalitet ved mistanke 

om, at en transaktion har tilknytning til overtrædelse af straffeloven. 

Fremover skal der også ske underretning, hvis de 

regulerede har mistanke om, at en transaktion har tilknytning 

til overtrædelse af særlovgivningen. Underretningspligten er 

begrænset til overtrædelser, der kan straffes med fængsel i 

over 1 år. 

• Der påhviler de af loven omfattede virksomheder og personer 

en generel opmærksomhedspligt. Pligten medfører 

forsikringsmæglervirksomhed, uanset at den eller de for forsikringsrådgivningen 

ansvarlige personer ikke opfylder lovens 

betingelser, herunder besidder en generel viden om forsikringsformidling, 

en teoretisk uddannelse samt en praktisk kunnen om 

forsikringsmæglervirksomhed. 

Overgangsordningen finder anvendelse frem til 1. januar 2011, 

hvorefter retten til at udøve forsikringsrådgivning bortfalder, medmindre 

den pågældende forinden har indsendt bevis for, at vedkommende 

opfylder kravene til teoretisk uddannelse efter lovens 

bestemmelser herom. 





Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask 

af udbytte og finansiering af terrorisme 

nærmere, at de omfattede virksomheder og personer skal 

vurdere usædvanlige transaktioner i et hvidvask- og terrorfinansieringsperspektiv, 

og skal således generelt være 

opmærksomme på kunders aktiviteter, som på grund af 

deres særlige karakter menes at kunne have tilknytning til 

hvidvask eller finansiering af terrorisme. 

• Forbud mod at modtage kontantbetalinger på kr. 100.000 

eller derover for forhandlere af genstande samt auktionsholdere. 

Udover ovenstående er der med loven endvidere indført en vis 

form for tilsyn med en væsentlig del af de personer og virksomheder, 

der er omfattet af loven. Som led i dette tilsyn har 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udstedt en bekendtgørelse om 

register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer mv. 

(bekendtgørelse nr. 409 af 18. april 2006). 

Bekendtgørelsen medfører, at visse former for virksomhed, så 

som virksomhed med valutaveksling samt udbydere af tjenesteydelser 

til virksomheder, skal registreres i et særligt register 

hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse virksomheder bliver 

derudover underlagt krav om, at ledelsen ikke må være dømt for 

et strafbart forhold, som indebærer en risiko for, at hvervet eller 

stillingen ikke kan varetages på betryggende vis. 

Endvidere er en vejledning til loven under udarbejdelse. Ved henvendelse 

til Finanstilsynet blev det dog oplyst, at vejledningen 

formentlig tidligst kan forventes udstedt til efteråret. 





BANKING AND FINANCE - NY LOV OM FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE ... 7

M&A 

Jacob Kornerup 

Leder af M&A Gruppen 

Fremskyndet gennemførelse af direktiv om grænseoverskridende 

fusioner 

Efter EF-domstolens dom i sag C-411/03, Sevic Systems, af 12. 

december 2005, der blev omtalt i CNL Q1/2006, er implementeringen 

af direktivet om grænseoverskridende fusioner (direktiv 

2005/56/EF, EFT L 310 af 25. november 2005, s. 1 ff.) rykket 

nærmere. 

Domstolen slog i Sevic Systems-dommen fast, at reglerne om 

etableringsfrihed (artikel 43 og 48 EF) er til hinder for, at en national 

registreringsmyndighed - i Danmark Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

- generelt nægter at registrere en fusion mellem to selskaber, 

hvis nægtelsen er begrundet i, at et af de to selskaber 

har hjemsted i en anden medlemsstat. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tager i en vejledende fortolkning 

af spørgsmålet af 14. marts 2006 dommen til efterretning. 

Styrelsen noterer sig, at det, uanset at direktivet ikke skal være 

implementeret i dansk ret før den 15. december 2007, ikke er 

muligt generelt at nægte at registrere en fusion mellem to selskaber 

med hjemsted i forskellige medlemsstater. Styrelsen 

fremhæver dog, at dommen samtidig slår fast, at der er en 

række berettigede samfundshensyn, så som beskyttelse af kreditorers, 

minoritetsselskabsdeltagere og lønmodtageres interesser, 

som medlemsstaterne skal tage hensyn til ved gennemførelse 

af grænseoverskridende fusioner. 

8 M & A - FREMSKYNDET GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FUSIONER 

I erkendelse af at der på nuværende tidspunkt ikke i dansk ret er 

retningslinier, der tager højde for situationer, hvor to (eller flere) 

selskaber med hjemsted i forskellige medlemsstater indgår aftale 

om fusion (eller spaltning til selskaber i to eller flere medlemsstater) 

eller varetagelse af de ovennævnte beskyttelseshensyn, 

vurderer Styrelsen, at dommen medfører en pligt for medlemsstaterne 

til hurtigst muligt at sikre, at den nationale lovgivning er 

i overensstemmelse med Traktaten. 

For at åbne op for grænseoverskridende fusioner, samtidig med 

at de samfundsmæssige hensyn varetages, har Erhvervs- og 

Selskabsstyrelsen besluttet at fremskynde implementeringen af 

direktivet om grænseoverskridende fusioner, idet der forventes 

fremsat lovforslag, der gennemfører direktivet i oktober 2006. 

Idet Sevic Systemsdommen reelt betyder, at grænseoverskridende 

fusioner og spaltninger kan gennemføres uanset 

manglende dansk lovgrundlag herfor, er det velkomment, at 

implementeringen af direktivet fremskyndes. 



Jacob Kornerup (Jacob.Kornerup@dlanordic.dk) eller 

Pernille Enevoldsen (Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk).

PRIVATE EQUITY 

Lise Lotte Hjerrild 

I CNL Q4 2005 omtalte vi den lovpakke (L50 og L51 - vedtaget 

som L 2006-03-27 nr. 245 og 246), som Erhvervs- og 

Økonomiministeren sendte i høring i sensommeren 2005. Lovforslagene 

er nu vedtaget i deres endelige form. Lovforslagene 

har medført en række vigtige ændringer i bl.a. årsregnskabsloven, 

bogføringsloven, aktieselskabsloven samt anpartsselskabsloven. 

De nye regler trådte i kraft den 1. april 2006. Artiklen 

gennemgår de væsentligste ændringer. 

Ændringer i årsregnskabsloven og bogføringsloven 

Lovændringen har medført, at kravet om lovpligtig revision for 

små virksomheder reduceres. 

Små virksomheder har ikke længere pligt til at lade deres årsregnskaber 

revidere, såfremt de i 2 på hinanden følgende regnskabsår 

ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) en nettoomsætning 

på 3 mio. kr., 2) en balancesum på 2,5 mio. kr., og 3) et 

gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede ansatte på 12 i løbet af 

regnskabsåret. 

De virksomheder, som revisionspligten reduceres for, vil fortsat 

have pligt til at udarbejde et retvisende regnskab. Regnskabet 

skal endvidere som hidtil underskrives af selskabets ledelse, 

som er både erstatningsretligt og strafferetligt ansvarlig for, at 

regnskabet opfylder lovgivningens krav, ligesom regnskabet skal 

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Det er op til den enkelte virksomhed selv at beslutte, hvordan 

den vil benytte den øgede fleksibilitet. Virksomheden kan således 

frit vælge alligevel at lade sine regnskaber revidere, hvis det 

vurderes, at en revision vil være forretningsmæssigt relevant, 

f.eks. som dokumentation eller sikkerhed overfor långivere, samarbejdspartnere 

etc. Reduktionen af revisionspligten omfatter 

dog ikke holdingvirksomheder. 

Ændringer i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven 

Anpartsselskaber har pr. 1. april 2006 mulighed for - på samme 

måde som aktieselskaber - at afholde stiftelsesomkostninger, 

selvom selskabet er stiftet til kurs 100. Ligeledes ophæves det 

hidtidige forbud mod tegning af anparter ved modregning af fordringer. 

Reglerne for anpartsselskaber bringes hermed i overensstemmelse 

med de bestemmelser, som allerede gælder for 

aktieselskaber i dag. 

Mulighed for at træffe beslutninger i aktieselskaber uden 

afholdelse af generalforsamling 

Hidtil har aktionærernes ret til at træffe beslutninger udelukkende 

kunne udøves på generalforsamlingen (herunder elektroniske 

generalforsamlinger). Lovforslaget indfører mulighed for, at 

beslutninger i aktieselskaber fremover kan træffes på anden vis 

PRIVATE EQUITY 

Jacob Kornerup 

Ændring af selskabs- og revisionslovene 

end ved generalforsamling, såfremt samtlige aktionærer er enige 

herom (§ 65, stk. 1). Der åbnes dermed op for en større aftalefrihed 

og en mindre formbunden beslutningsproces i aktieselskaber. 

Aktionærernes beslutninger skal dog stadig kunne dokumenteres 

via indførelse i selskabets forhandlingsprotokol. 

Bestemmelsen gælder ikke for børsnoterede og statslige aktieselskaber, 

samt andre selskaber (f.eks. realkreditinstitutter), hvor 

pressen har lovbestemt adgang til at deltage i generalforsamlingen. 

I disse selskaber gælder fortsat, at aktionærernes ret til at 

træffe beslutninger alene kan udøves på generalforsamlingen. 

Mulighed for afholdelse af elektroniske og skriftlige bestyrelsesmøder 

samt mulighed for elektronisk generalforsamling 

og dokumentudveksling i anpartsselskaber 

Der er med lovændringen indført mulighed for afholdelse af elektroniske 

og skriftlige bestyrelsesmøder i anpartsselskaber. 

Tilsvarende gives der efter de nye bestemmelser mulighed for 

afholdelse af elektroniske generalforsamlinger samt elektronisk 

dokumentudveksling. 

Ændring af reglerne om udbetaling af ekstraordinært 

udbytte 

Reglerne om ekstraordinært udbytte i aktieselskabsloven og 

anpartsselskabsloven er ligeledes blevet ændret, således at det 

fremover bliver muligt for aktionærerne at give ledelsen en stående 

bemyndigelse til at udbetale ekstraordinært udbytte. Efter 

de nugældende regler kan bemyndigelsen højst gives for 1 år, 

d.v.s. for perioden frem til næste ordinære generalforsamling. 

Efter de nye regler skal bemyndigelsen indsættes i selskabets 

vedtægter første gang, der træffes beslutning om udbetaling af 

ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan herefter blive stående 

i vedtægterne, indtil aktionærerne træffer ny beslutning om, 

at bestyrelsen ikke længere skal være bemyndiget til at udbetale 

ekstraordinært udbytte. 

Med lovændringen præciseres endvidere den fortolkning, som 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter fast administrativ praksis 

har anlagt vedrørende art. 15(2), litra b, i 2. selskabsdirektiv 

(kapitaldirektivet), hvorefter der ikke kan udbetales ekstraordinært 

udbytte i selskabets første leveår, idet der stilles krav om, 

at der foreligger mindst én godkendt årsrapport forud for udbetalingen. 

Dette krav får særlig betydning i de tilfælde, hvor der er 

opstået et nyt selskab som følge af en fusion eller spaltning, 

samt tilfælde, hvor der sker aktivtilførsel i et nystiftet selskab. 

Med lovændringen gives der tillige mulighed for, at bestyrelsen 

allerede i forbindelse med selskabets stiftelse kan bemyndiges til 

>>> 

PRIVATE EQUITY - ÆNDRING AF SELSKABS- OG REVISIONSLOVENE 9

at udlodde ekstraordinært udbytte i selskabets vedtægter. 

Hermed er generalforsamlingen ikke længere tvunget til efterfølgende 

at ændre vedtægterne udelukkende med det formål at 

indsætte en sådan bemyndigelse. 

Med hensyn til hvilke midler, der lovligt kan uddeles som ekstraordinært 

udbytte, præciseres disse i den nye lovtekst, således at 

det nu fremgår, at også frie reserver, der er opstået eller blevet 

frigjort i indeværende regnskabsår, kan anvendes til ekstraordinært 

udbytte. Tilsvarende gælder for frie reserver, der er opstået 

som følge af en ændring af selskabets regnskabspraksis. 

Såfremt ekstraordinært udbytte udbetales i andre værdier end 

kontanter, vil selskabslovgivningen fremover stille krav om, at der 

udarbejdes en vurderingsberetning. Det skal bl.a. fremgå af 

erklæringen, at udbyttebetalingen mindst svarer til den værdi af 

det eller de aktiver, som udloddes til aktionærerne. 

Ændring af reglerne om vurderingsberetning ved apportindskud 

Endvidere er kravet om vurderingsberetning ved køb af aktiver i 

forbindelse med selskabets stiftelse eller efterfølgende kapitalforhøjelser 

blevet afskaffet. Ændringen gælder alene for erhvervelser 

fra uafhængige tredjemænd. Beskyttelseshensynet til 

kreditorer og aktionærer varetages ved, at ledelsen vil kunne ifalde 

erstatningsansvar efter de almindelige regler, hvis denne foretager 

tabsgivende dispositioner. 

Lempelse af reglerne om kapitaltab i anpartsselskaber 

Efter de gældende regler i anpartsselskabsloven skal selskabets 

øverste ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling 

overfor anpartshaverne, samt stille forslag om dækning af 

tabet eller opløsning, såfremt selskabet taber mere end 40% af 

anpartskapitalen. Efter aktieselskabsloven er reglerne om kapitaltab 

derimod udformet således, at såfremt selskabet taber 

mere end 50% af sin aktiekapital, skal bestyrelsen indenfor 6 

måneder afholde generalforsamling, hvor bestyrelsen skal redegøre 

for selskabets økonomiske stilling, samt stille forslag om, 

hvilke foranstaltninger der bør træffes, herunder eventuelt opløsning. 

Med det nye forslag bringes reglerne i anpartsselskabsloven i 

overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven, således 

at der fremover gælder en tabsgrænse på 50% og en 6 måneders 

frist for afholdelse af generalforsamling for såvel aktiesom 

anpartsselskaber. 

Indførelse af ansvarsregler for ledelse, revisor og anpartshavere 

i anpartsselskabsloven 

Ved revisionen af anpartsselskabsloven i 1996 blev ansvarsreglerne 

taget ud af anpartsselskabsloven med henblik på at forenkle 

loven. Herefter var udgangspunktet, at et erstatningsretligt 

ansvar i stedet kunne gøres gældende mod selskabets ledelse, 

revisor og anpartshavere på grundlag af de almindelige erstatningsretlige 

grundsætninger. Med lovændringen indsættes på ny 

ansvarsregler i anpartsselskabsloven svarende til de, som fremgår 

af den gældende aktieselskabslov. Med genindførelsen af 

ansvarsreglerne er anpartsselskabsloven igen i overensstemmelse 

med aktieselskabsloven. 




Claus Andersen (Claus.Andersen@dlanordic.dk). 

10 PRIVATE EQUITY - NY UNDTAGELSE TIL KRAVET OM OPBEVARING AF REGNSKABSMATERIALE I DANMARK

Ny undtagelse til kravet om opbevaring af regnskabsmateriale 

i Danmark 

Fra den 1. april 2006 gælder der en generel undtagelse fra bogføringslovens 

krav om, at regnskabsmateriale skal opbevares i 

Danmark. 

Med udstedelsen af bekendtgørelse nr. 250 af 23. marts 2006 

kan alle bogføringspligtige virksomheder opbevare regnskabsmateriale 

i Sverige, Norge, Finland eller Island under forudsætning 

af (i) at materialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven 

dvs. at opbevaringsmåden muliggør en selvstændig 

og entydig fremfinding af materialet, (ii) at regnskabsmaterialet til 

enhver tid kan fremfindes og (iii) at beskrivelser af det benyttede 

opbevaringssystem og eventuelle adgangskoder opbevares i 

Danmark, således at offentlige myndigheder til enhver tid er i 

stand til at skaffe sig adgang til materialet. 

Den nye mulighed for at opbevare regnskabsmateriale uden for 

Danmarks grænser kræver ingen særskilt tilladelse fra Erhvervsog 

Selskabsstyrelsen, hvorimod der fortsat kan ansøges 

Styrelsen om tilladelse til hel eller delvis undtagelse fra det danske 

opbevaringskrav, forudsat at det sker forudgående. 

Bekendtgørelsen er et lille skridt på vejen til en liberalisering af 

kravene til opbevaring af regnskabsmateriale, der især for mindre 

danske virksomheder med udenlandske moderselskaber 

kan synes meget tiltrængt. 




Pernille Enevoldsen (Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk). 

TAX 

Jim Øksnebjerg 

Leder af Tax Gruppen 

Justering af diverse erhvervsbeskatningsregler 

Den 6. april 2006 vedtog Folketinget lovforslag nr. 116 om justeringen 

af erhvervsbeskatningen (lov nr. 308 af 19. april 2006). 

Loven justerer bl.a. koncerndefinitionen i en række forskellige 

værnsregler og reglerne om beskatning af fortjeneste i erhvervsejendomme. 

Derudover ændres reglerne om afskrivning ved 

skattefri fusioner og visse skattefri spaltninger, CFC-reglerne om 

overdragelse af aktier i CFC-selskaber samt reglerne om afskrivninger 

på blandet benyttede biler. 

Transfer pricing 

Loven ændrer på koncerndefinitionen i reglerne om transfer pricing, 

således at - primært - kapitalfonde etableret i skattemæssigt 

fordelagtige stater bliver omfattet af reglerne. Kapitalfondene 

er typisk organiseret i skattetransparente selskabsformer, der 

ikke beskattes som en selvstændig enhed, f.eks. et kommanditselskab. 

Beskatningen sker her individuelt hos den enkelte investor. 

Dermed opfylder kapitalfonden (de enkelte investorer for 

sig) ikke betingelserne for at være koncernforbundet med de af 

fondene her i landet - via K/S'et - købte selskaber. Der indføres 

med lovændringen et kriterium, hvorefter selskaber og forenin- 

ger, der ikke anses for at være selvstændige skattesubjekter, 

omfattes af transfer pricing-reglerne, når de udøver bestemmende 

indflydelse over et selskab, og når deres forhold er reguleret 

af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. 

Bestemmelsen udvides tillige til at omfatte selskabsdeltagernes 

aftaler om fælles bestemmende indflydelse og selskaber 

med fælles ledelse. 

Ud over transfer pricing-reglerne får lovændringen også betydning 

for reglerne om tynd kapitalisering, beskatning af koncerninterne 

renter og kursgevinster, koncernintern udlejning af 

afskrivningsberettigede aktiver, koncerninterne forsikringsselskaber 

samt transparente selskaber i selskabsskattelovens § 

2 A, da de alle henviser til koncerndefinitionen i transfer pricingreglerne. 

Samme udvidelse af definitionen indføres også i reglerne om 

CFC-beskatning således, at også kommanditselskaber mv. kan 

opfylde kontrolbetingelserne med CFC-beskatning til følge. 

>>> 

TAX - JUSTERING AF DIVERSE ERHVERVSBESKATNINGSREGLER 11

Genanbringelse af fortjenester ved afståelse af fast ejendom 

Med lovændringen strammes reglerne om genanbringelse af fortjenesten 

ved afståelse af erhvervsejendomme. Det har tidligere 

været muligt at udskyde beskatningen ved at indskyde en opnået 

fortjeneste i en ny erhvervsejendom. Hvis denne ejendom så 

senere ændrede klassifikation til en ejendom omfattet af parcelhusreglen, 

kunne beskatning helt undgås, da sådanne ejendomme 

kunne afstås skattefrit. 

Afskrivninger i forbindelse med fusion/spaltning 

Ved fusioner/spaltninger har der hidtidig været mulighed for, at 

både det indskydende og det modtagende selskab kunne 

afskrive på samme afskrivningsberettiget aktiv i samme kalenderår, 

hvis selskaberne anvendte forskudte indkomstår. Med lovændringen 

modificeres reglerne således, at det indskydende 

selskab kun kan afskrive forholdsmæssigt i perioden frem til 

fusionsdatoen. 

COMMERCIAL AND LITIGATION 

Thorsteen Carstens 

Inkassochef 

Forenklet inkassoproces - en lettere og billigere 

måde at opkræve penge på 

I 2005 trådte en ny og forenklet inkassoproces i kraft. 

Hovedformålet med den nye ordning er at lette inddrivelsen af 

mindre ubestridte pengekrav - hovedstolen må højst være kr. 

50.000 - sådan at inddrivelsen bliver enklere, hurtigere og billigere. 

Nedenfor orienteres nærmere om, hvad den forenklede 

inkassoproces går ud på, og hvad ændringerne kan betyde. 

Den forenklede inkassoproces 

Den forenklede inkassoproces er en ny og valgfri måde at 

opkræve gæld på via retten. Den samlede gæld må - indtil videre 

- højst være på kr. 50.000 eksklusive renter og omkostninger. 

Det særlige ved den forenklede inkassoproces er, at man fra den 

1. januar 2005 - i modsætning til tidligere, hvor man for at inddrive 

sit krav først skulle rette henvendelse til civilretten for at få 

grundlaget for et udlæg, som man senere skulle anmode fogedretten 

om at foretage - kun skal rette henvendelse til fogedretten, 

som så både tager sig af grundlaget for et udlæg og foretagelsen 

af udlægget. 

Den forenklede inkassoproces er et supplement til de tidligere 

regler. Ikke en erstatning. 

Betalingspåkravet 

Et betalingspåkrav er det dokument, som skal indleveres til 

fogedretten, når en forenklet inkassoproces ønskes påbegyndt. 

Betalingspåkravet har samme funktion som en stævning i civile 

Salg af CFC-selskaber 

Reglerne om beskatning af ikke-realiseret CFC-indkomst ved 

salg af CFC-selskaber til uafhængige selskaber udvides til også 

at omfatte salg af CFC-selskaber til ikke-nærtstående personer, 

fonde eller trusts. Disse transaktioner var hidtil ikke omfattet af 

værnsreglen. 

Afskrivning på blandet benyttede biler 

Slutteligt ændrer loven afskrivningsreglerne for blandet benyttede 

biler ved at præcisere, at fortjeneste eller tab kun skal medregnes 

med den forholdsmæssige del, der svarer til den 

erhvervsmæssige benyttelse. 



Jim Øksnebjerg (Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller 

Claus Andersen (Claus.Andersen@dlanordic.dk). 

sager og skal derfor indeholde næsten de samme oplysninger. 

Sagsgangen 

I et betalingspåkrav skal det markeres, hvad man ønsker, der 

skal ske i sagen. Hvis det er angivet i betalingspåkravet, kan 

fogedretten eksempelvis automatisk sørge for, at betalingspåkravet 

får samme bindende virkning (retskraft) som en dom. 

Herefter indkalder fogedretten skyldner til møde i fogedretten, og 

fogedsagen gennemføres, som det skete tidligere. Hvis skyldner 

- mod forventning - er uenig i det fremsatte krav, vil sagen blive 

overgivet til civilretten, der så indleder en retssag på grundlag af 

betalingspåkravet. 

Omkostningerne 

Retsafgiften afhænger af valget i betalingspåkravet og sagens 

forløb. 

Hvis skyldner ikke fremsætter indsigelser mod det fremsatte 

krav, er grundafgiften ved betalingspåkravet kr. 400, og hvis 

fogedretten skal fortsætte sagen som almindelig fogedsag, 

koster det yderligere kr. 300. Det vil sige i alt kr. 700 - uanset om 

fordringen er på kr. 1.000 eller kr. 49.000. Til sammenligning 

med tidligere kan det oplyses, at retsafgifterne ved gennemførelse 

af en sag, hvor fordringen er kr. 49.000, efter de nugæl- 

12 COMMERCIAL AND LITIGATION - FORENKLET INKASSOPROCES - EN LETTERE OG BILLIGERE MÅDE AT OPKRÆVE PENGE PÅ 

>>>

dende regler vil udgøre ca. kr. 2.000. Det vil sige, at der kan 

opnås en besparelse på kr. 1.300 i retsafgift ved anvendelse af 

den forenklede inkassoproces. 

Grunde til at vælge den forenklede inkassoproces 

Den forenklede inkassoproces skal først og fremmest vælges, 

hvis man positivt ved, at skyldner ikke har fremsat indsigelser af 

nogen art inden sagens overgivelse til advokat, ligesom man 

skal have en klar forventning om, at skyldneren ikke vil fremsætte 

indsigelser mod kravet. 

Man skal desuden vælge den forenklede inkassoproces, fordi 

sagen kan blive både lettere og billigere at gennemføre, end den 

kan i den traditionelle proces. 

Den forenklede inkassoproces er lettere og billigere bl.a. fordi: 

• Sagen bliver kun behandlet ved én ret, nemlig fogedretten 

• Retsafgiften er sat ned ved denne procedure 

Nye regler medfører en obligatorisk 

standstill-periode inden kontrakten indgås 

Mange, der har deltaget i EU-udbud, ved, at formålet med at 

klage over en uforståelig afgørelse, meget let fortaber sig. Når 

først den offentlige udbyder har indgået kontrakten, er konsekvenserne 

af en måske forkert afgørelse ikke til at ændre. 

Kontrakten kan ikke tilsidesættes, selv ikke hvis man får medhold 

i en klage til Klagenævnet for Udbud, og udbyderen er end 

ikke forpligtet til at opsige kontrakten, selv om den indiskutabelt 

er indgået ved en ulovlig beslutning, som endda annulleres af 

Klagenævnet. Det vigtigste formål - at sikre at kontrakten går til 

den bedste tilbudsgiver - er fortabt, og den virksomhed, som er 

forbigået uberettiget, kan højst gøre sig håb om et plaster på 

såret i form af en erstatning. Selv om erstatningsbeløbene i nogle 

tilfælde kan være betydelige, er en tilkendt erstatning normalt 

ikke det forretningsmæssige resultat, som en virksomhed er 

interesseret i. 

Indførelse af en standstill-periode 

Danmark indfører nu langt om længe regler, som giver deltagere i 

et EU-udbud en bedre mulighed for at imødegå en forkert beslutning 

om tildeling af kontraktordren, inden indgåelsen af kontrakten 

reelt udelukker en korrektion af den forkerte beslutning. Dette 

sker ved ændring af den bekendtgørelse, som gennemfører EU's 

udbudsdirektiv i Danmark, ved at pusten i nogen grad tages ud 

af det såkaldte race to signature, som hos offentlige udbydere 

kan være en model til at sikre sig mod klagesager mv. 

I sager, hvor kravet er mere end kr. 50.000 eksklusive renter og 

omkostninger, hvor skyldner har fremsat indsigelser inden 

sagens overgivelse til advokat eller hvor man har en forventning 

om, at skyldner vil fremsætte indsigelser mod kravet, vil sagen 

skulle behandles efter den traditionelle proces med udtagelse af 

stævning. 

Den forenklede inkassoproces er blevet utrolig godt modtaget 

og kan varmt anbefales. 

For informationer om DLA Nordics inkassoafdeling, og hvilke 

produkter, der bl.a. tilbydes, henvises der til vedlagte produktblad 

"Inkasso". 



Thorsteen Carstens (Thorsteen.Carstens@dlanordic.dk) 

COMPETITION 

Lise Groesmeyer 

Leder af Competition Gruppen 

Den vigtigste ændring er indførelsen af en standstill-periode. 

Heri ligger, at en udbyder, der har udbudt en kontrakt efter 

udbudsdirektivet, først må underskrive kontrakt med den valgte 

tilbudsgiver 10 dage efter, at udbyderen har underrettet alle deltagerne 

i udbuddet om sin beslutning vedrørende tildeling af 

kontrakten. Udbyderen skal endvidere sende underretningen 

med det hurtigst mulige kommunikationsmiddel, dvs. typisk email 

eller telefax. Alle, der har deltaget i et konkret EU-udbud, vil 

derfor fremover have 10 dage til at tage skridt for at imødegå 

den afgørelse, som udbyderen har truffet om tildeling af kontrakten 

f.eks. ved at klage til Klagenævnet for Udbud og derved 

bede om, at udbudsproceduren suspenderes, indtil klagen er 

afgjort. 

Indholdet af underretningen til deltagerne 

Efter de hidtidige regler har det været nok at give de forbigåede 

deltagere den oplysning, at kontrakten er indgået til anden side. 

Kun hvis en deltager bad om en begrundelse, skulle udbyderen 

redegøre for, hvorfor deltagerens tilbud ikke blev valgt, herunder 

med angivelse af navnet på den valgte tilbudsgiver og af de 

væsentligste elementer og fordele ved hans tilbud. Udbyderen 

skulle give denne begrundelse hurtigst muligt og i hvert fald 

inden for 15 dage og havde så samtidig mulighed for at indgå 

kontrakten uanset en eventuel mistanke om, at der kunne være 

berettigede indsigelser herimod. 

COMPETITION - NYE REGLER MEDFØRER EN OBLIGATORISK STANDSTILL-PERIODE INDEN KONTRAKTEN INDGÅS 13 

>>>

Med de nye regler indføres imidlertid det 

vigtige element, at udbyderen allerede i 

sin underretning til deltagerne om kontrakttildelingen 

skal give mindst en summarisk 

begrundelse for den trufne beslutning. 

Dette betyder, ifølge Konkurrencestyrelsens 

høringsnotat til de nye regler, 

at underretningen skal omfatte de 

væsentligste oplysninger, som er nødvendige 

for at vurdere, om der er grundlag 

for at klage over udbyderens beslutninger. 

Det må antages, at begrundelsen skal 

omfatte de samme elementer som den 

begrundelse, der skal gives på anmodning, 

men at udbyderen dog kan nøjes 

med at anføre hovedpunkterne i denne 

begrundelse, som således ikke behøver 

at være en detaljeret begrundelse. Det 

ligger heri, at den summariske begrundelse 

så skal være forskellig afhængigt af, 

om deltageren har afgivet et tilbud, der er 

indgået i konkurrencevurderingen, eller 

om tilbuddet eller en ansøgning er forkastet 

forinden. 

Hvornår gælder de nye regler? 

De nye danske regler forventes at gælde 

for kontrakter, der indgås fra og med 1. 

oktober 2006. Det gælder også selvom 

udbuddet er annonceret og tilbuddene 

modtaget tidligere. Reglerne gælder ikke 

Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i 

forbindelse med ændring af konkurrenceloven 

I forbindelse med Folketingets åbning 

den 4. oktober 2005 offentliggjorde regeringen 

en række overvejelser om revision 

af konkurrenceloven. Der er endnu ikke 

fremsat et lovforslag, og det er tilkendegivet, 

at det tidligst vil blive fremsat i efteråret 

2006. Det nærmere indhold af det 

planlagte lovforslag kendes ikke endnu, 

men det forventes, at lovforslaget blandt 

andet vil indføre en regel om leniency, i 

daglig tale kaldet sladrerabatter. Virksomheder, 

der har overtrådt konkurrenceloven, 

vil herefter kunne slippe for straf, 

hvis virksomheden sladrer om deres 

medskyldige. Endvidere forventes det, at 

konkurrencemyndighederne gives ret til 

for forsyningsvirksomheder og heller ikke 

for visse EU-udbud, f.eks. ikke hvor der 

anvendes elektronisk auktion eller indgås 

kontrakter på grundlag af en rammeaftale. 

Også nye EU-regler på vej 

De nye danske regler om standstill-periode 

mv. indføres efter et langvarigt forløb, 

hvor EU-Kommissionen bl.a. har begyndt 

et traktatbrudssøgsmål mod Danmark for 

ikke at have indført en standstill-periode i 

overensstemmelse med EF-Domstolens 

dom fra 1999 i Alcatel-sagen. Da 

Kommissionen i maj 2006 endvidere 

har fremsat forslag til nye EU-regler 

om kontrollen med overholdelse af EU's 

udbudsregler, bl.a. med udførlige 

bestemmelser om standstill, har Danmark 

accepteret at gennemføre grundlæggende 

regler om en standstill-periode svarende 

til, hvad der allerede er indført i de fleste 

EU-lande - ikke mindst for at have en 

bedre position, når der skal forhandles 

om den præcise udformning af de nye 

mere detaljerede EU-regler om standstillperioden 

og pligter knyttet hertil. 

Står det til EU-Kommissionen, skal det 

fremover bl.a. være således, at en kontrakt, 

der er indgået inden udløbet af 

standstill-perioden er ugyldig, og at en 

klage til f.eks. Klagenævnet for Udbud 

at gennemføre kontrolbesøg i private 

hjem samt kropsvisiteringer af ansatte 

under kontrolbesøg. Endelig har det 

været overvejet at give konkurrencemyndighederne 

mulighed for at udstede 

administrative bøder - i stedet for som 

nu, hvor bøder pålægges i forbindelse 

med en straffesag, rejst af anklagemyndigheden. 

Det forventes, at muligheden for strafnedsættelse 

vil motivere karteldeltagere 

til at samarbejde med myndighederne 

om sagens opklaring, ligesom leniencyregler 

kan have en præventiv effekt ved at 

skabe indbyrdes mistillid blandt virksom- 

automatisk skal suspendere det indklagede 

udbud i mindst 5 dage, således at 

kontrakten ikke kan indgås, før 

Klagenævnet har haft mulighed for at 

beslutte eventuelt at suspendere proceduren 

videre. De nye EU-regler skal endvidere 

gælde for forsyningsvirksomheder 

og for næsten alle former for EU-udbud. 

Kommissionens direktivforslag omfatter 

også effektive tiltag mod den situation, 

hvor en udbyder har undladt et pligtigt 

EU-udbud og blot indgår kontrakten 

direkte med den foretrukne virksomhed. 

Problemet i dag er, at en sådan grov 

overtrædelse af pligten til EU-udbud reelt 

ikke medfører konsekvenser for udbyderen, 

bl.a. da der normalt ikke er risiko for 

at skulle betale erstatning til forbigåede 

virksomheder. Tanken er, at dette skal 

imødegås ved, at udbyderen skal offentliggøre 

oplysninger om den forventede 

kontraktindgåelse og derefter lade 10 

dage gå, før kontrakten kan indgås. 




Lise Groesmeyer 

(Lise.Groesmeyer@dlanordic.dk) eller 

Andreas Christensen 

(Andreas.Christensen@dlanordic.dk). 

heder, som overvejer at etablere eller allerede 

indgår i et kartel. For de fleste vil det 

dog formentlig virke stærkt stødende, at 

virksomheder, der har snydt kunder og 

samfundet for betydelige beløb, kan gå 

fri, fordi de angiver de øvrige deltagere i 

kartellet. Herudover må der endvidere 

stilles spørgsmålstegn ved bevisværdien 

af de oplysninger, der gives om deltagerne 

i et kartel, når den, der giver oplysningerne, 

samtidig opnår strafnedsættelse. 

De danske domstole har af disse årsager 

hidtil været uvillige til at acceptere leniency, 

men vil blive tvunget til at acceptere 

sådanne metoder, hvis dette følger direkte 

af konkurrenceloven. >>> 

14 COMPETETION - RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE BETÆNKELIGHEDER I FORBINDELSE MED ÆNDRING AF KONKURRENCELOVEN

Gennemførelsen af kontrolundersøgelser 

i private hjem rejser spørgsmål i forhold til 

det grundlovsfæstede princip om boligens 

ukrænkelighed og forholdet mellem 

konkurrencemyndighedernes og politiets 

kompetence. Konkurrencemyndighederne 

har ikke erfaring med at udøve 

egentlig efterforskning. Endvidere mangler 

konkurrencemyndighederne personale, 

der har erfaring med at håndtere de 

retssikkerhedsmæssige garantier, der er 

en nødvendig forudsætning for at gennemføre 

så vidtgående indgreb som 

undersøgelse af private hjem. Det kan 

derfor undre, at man ikke som på andre 

retsområder kan overlade ransagning af 

private hjem til politiet, der har erfaring 

med sådant arbejde. 

En adgang til at udstede administrative 

bøder i anledning af konkurrencelovsovertrædelser 

udgør et væsentligt brud på 

grundlæggende traditioner i dansk ret. I 

dag er det som på andre retsområder politiet 

og anklagemyndigheden, der i første 

omgang udsteder bøder. Det er ikke en 

hemmelighed, at Konkurrencestyrelsen 

har været stærkt utilfreds med, at anklage- 

Som dansk arbejdsgiver kan man ikke 

altid regne med, at de danske regler om 

social sikring gælder for alle virksomhedens 

medarbejdere i Danmark. 

En lønmodtager er som udgangspunkt 

socialt sikret i det land, hvor han eller hun 

udfører sit arbejde. Dette gælder også, 

selvom vedkommende har bopæl i et 

andet land. En lønmodtager, som har 

ansættelse i en dansk virksomhed og bor 

i Sverige, vil derfor som hovedregel være 

omfattet af de danske regler om social 

sikring. 

myndigheden har afvist sager, hvor 

Konkurrencestyrelsen har ønsket, at der 

skulle gives bøder. Det er i den forbindelse 

farligt, hvis man lukker øjnene for, at 

Konkurrencestyrelsen ikke har erfaring 

med bevisvurdering og førelse 

af straffesager, mens anklagemyndigheden 

på dette område har en århundrede 

lang tradition. I det lys forekommer 

det skræmmende og unødvendigt, 

hvis Konkurrencestyrelsen skal overtage 

anklagemyndighedens rolle i forbindelse 

med udstedelse af bøder. Det vil endvidere 

være i strid med det almindeligt accepterede 

princip om adskillelse af den 

udøvende og den dømmende magt. Man 

er fristet til at sige, at Konkurrencestyrelsen 

bliver politi, dommer og bøddel i 

en og samme myndighed. 

De skærpelser af konkurrenceloven, der 

overvejes, bliver ikke mindre skræmmende 

af, at regeringen ved flere lejligheder 

har tilkendegivet, at man overvejer at indføre 

fængselsstraf for overtrædelse af 

konkurrenceloven. 

Udfører lønmodtageren derimod en del af 

sit arbejde i bopælslandet, eller arbejder 

han eller hun for flere forskellige arbejdsgivere 

i forskellige lande, er udgangspunktet 

anderledes. I denne situation er 

han eller hun omfattet af reglerne om 

social sikring i sit bopælsland. 

Hvis lønmodtageren arbejder i Danmark, 

bor i Sverige og har bibeskæftigelse i 

Sverige, vil lønmodtageren som 

udgangspunkt blive omfattet af de svenske 

regler om social sikring. For en dansk 

Tendensen i overvejelserne er klar - der 

strammes op og intensiveres i jagten på 

overtrædelser af konkurrenceloven, og 

myndighedernes efterforskningsbeføjelser 

udvides. Det er en udvikling, der på 

mange måder fraviger dansk retstradition, 

men som mere eller mindre direkte 

er inspireret af Europa-Kommissionen og 

det konkurrenceretlige samarbejde i EU. 

I de fleste tilfælde er regeringen ikke forpligtet 

til at følge Kommissionens forslag, 

men gør det alligevel frivilligt. Der kan stilles 

spørgsmålstegn ved, om det altid er 

klogt. Ikke desto mindre må udviklingen 

tages alvorligt, og det bør i de enkelte 

virksomheder føre til overvejelser om 

iværksættelse af interne compliance programmer 

for at sikre, at konkurrencereglerne 

fuldt ud efterleves. 




Andreas Christensen 

(Andreas.Christensen@dlanordic.dk) 

eller Marie Bockhahn 

(Marie.Bockhahn@dlanordic.dk). 

EMPLOYMENT 

Finn Schwarz 

Leder af Employment Gruppen 

Hvilket lands sociale sikring gælder, hvis en dansk 

virksomhed har en medarbejder, der er bosat i Sverige 

arbejdsgiver med en medarbejder bosat i 

Sverige betyder det, at arbejdsgiveren 

skal betale et arbejdsgiverbidrag på 

32,46% af medarbejderens bruttoløn til 

den svenske stat. 

Lidt om de overordnede regler 

Spørgsmålet om, hvilket lands sociale 

sikringsregler, der finder anvendelse for 

en lønmodtager, er reguleret af EU-retlige 

regler (EU-forordning 1408/71). 

>>> 

EMPLOYMENT - HVILKET LANDS SOCIAL SIKRING GÆLDER... 15

De sociale sikringsregler regulerer blandt 

andet retten til sygedagpenge, børnefamilieydelse 

og pension. I Danmark 

finansieres den sociale sikring via skat og 

AM-bidrag. I andre europæiske lande, 

herunder Sverige og Norge, er det sociale 

system primært finansieret via et 

arbejdsgiverbidrag, som arbejdsgiveren 

skal betale udover bruttolønnen. Dette 

arbejdsgiverbidrag udgør i Sverige de 

ovennævnte 32,46% af medarbejderens 

bruttoløn. 

I denne artikel redegøres for, hvilke konsekvenser 

anvendelsen af svenske sociale 

sikringsregler har for danske arbejdsgivere. 

Reglerne, som regulerer retten til 

social sikring, gælder naturligvis også, 

når medarbejdere har bopæl i andre 

EU/EØS-lande. 

Øresundsaftalen 

For at undgå, at grænsegængere med 

hjemmearbejdsplads bliver omfattet af 

bopælslandets regler om social sikring, 

har Danmark og Sverige indgået 

Øresundsaftalen. I henhold til Øresundsaftalen 

kan en person få tilladelse til at 

være omfattet af social sikring i arbejdsgiverens 

hjemland, dvs. i dette tilfælde 

Danmark, selvom lønmodtageren er 

bosat i Sverige, og har hjemmearbejdsplads 

i Sverige. Tilladelsen udstedes af 

den Sociale Sikringsstyrelse efter ansøgning 

på blanket E101, som kan hentes på 

den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside 

www.dss.dk. Det særlige skema vedrørende 

Øresundsaftalen skal også udfyl- 

DLA Nordic er en del af DLA Piper Rudnick Gray Cary 

Group, og er det første panskandinaviske advokatfirma 

med kontorer i København, Bergen, Oslo og 

Stockholm. Kontoret er blandt de største i 

Skandinavien og beskæftiger således p.t. i alt ca. 330 

medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige. 

des og underskrives af både lønmodtageren 

og arbejdsgiveren. Dette kan også 

hentes på Sikringsstyrelsens hjemmeside. 

Det er en forudsætning for tilladelsen, at 

personen er ansat af én arbejdsgiver med 

hjemsted i ét land, og at lønmodtageren 

arbejder en væsentlig del af tiden i dette 

land. Hvis lønmodtageren arbejder hjemmefra, 

er det et krav, at lønmodtageren 

har arbejdet mindst halvdelen af arbejdstiden 

i løbet af en sammenhængende 

periode på 3 måneder på arbejdsgiverens 

adresse. 

Det er i henhold til Øresundsaftalen også 

tilladt, at lønmodtageren påtager sig 

honorarlønnede tillidshverv i bopælsstaten, 

uden at dette får konsekvenser 

for den sociale sikring. Honorarlønnede 

tillidshverv skal forstås som hverv, der har 

karakter af borgerligt ombud. Egentlig 

bibeskæftigelse vil ikke blive betragtet 

som borgerligt ombud. Hvis lønmodtageren 

har et egentligt bijob, har lønmodtageren 

beskæftigelse i to lande og 

vil derfor henhøre under svensk social 

sikring. 

Der kan også gives tilladelse til, at medarbejderen 

bevarer sin sociale sikring i 

Danmark, selv om medarbejderen deltager 

i kurser, konferencer, tjenesterejser 

og lignende i andre lande, hvis disse aktiviteter 

er af sporadisk og enkeltstående 

karakter. Hvis der således er indlagt 

faste rejser i medarbejderens stillings- 

DLA Piper Rudnick Gray Cary råder samlet over ca. 

6.000 medarbejdere, herunder ca. 3.000 advokater, 

fordelt på 49 kontorer i 18 lande, placeret i de vigtigste 

amerikanske og europæiske storbyer samt strategiske 

steder i Asien. 

beskrivelse, vil en tilladelse som 

udgangspunkt ikke kunne gives, og medarbejderen 

vil i stedet være omfattet af 

svensk social sikring. 

Hvad kan arbejdsgiveren gøre? 

Hvis man som arbejdsgiver ønsker at 

sikre sig mod at blive mødt med et krav 

fra den svenske stat på betaling af 

arbejdsgiverbidrag - et krav der kan gennemføres 

med virkning flere år tilbage - 

bør arbejdsgiveren i medarbejderens 

ansættelseskontrakt gøre det klart, at 

ansættelsesforholdet, herunder særligt 

lønfastsættelsen, er sket under den forudsætning, 

at medarbejderen er omfattet 

af de danske regler om social sikring. 

Medarbejderen bør i øvrigt særligt informeres 

om de situationer, f.eks. påtagelse 

af bibeskæftigelse, som kan føre til, at 

denne bliver omfattet af svenske regler. I 

de tilfælde, hvor det i henhold til dansk 

lovgivning er muligt at forbyde medarbejderne 

at påtage sig bibeskæftigelse, bør 

arbejdsgiveren udtrykkeligt gøre dette og 

derved sikre sig imod, at medarbejderen 

påtager sig beskæftigelse, som kan få 

betydning for retten til social sikring. 

Såfremt De har uddybende spørgsmål 

til reglerne om social sikring, er 

De velkommen til at kontakte 

Signe Renee Bundgaard 

(Signe.Renee.Bundgaard@dlanordic.dk) 

eller Heidi Kildegaard 

(Heidi.Kildegaard@dlanordic.dk). 

Ved Stranden 18 

1012 København K 

Tel: 77 30 40 50 

Fax: 77 30 40 77 

Mail: info@dlanordic.dk 

Web: www.dlanordic.com 

ISSN 1604-5416

DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?