DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

horten.dk

DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

Q3 / 2006 newsletter fra DLA Nordic

DLA Nordic

Corporate Newsletter

Direktiv om minimumsrettigheder for aktionærer

Nye regler i lov om forsikringsformidling

Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af

udbytte og finansiering af terrorisme

Ændring af selskabs- og revisionslovene

DLA Nordic is an international law firm and part of the DLA Piper Rudnick Gray Cary Group


Leder

Kære klienter og forretningsforbindelser.

Dubai har udviklet sig til et meget vigtigt

finans- og forretningscenter i Mellemøsten.

DLA Piper har derfor gennem et

stykke tid ønsket at være tilstede der, og

i maj måned har DLA Piper etableret kontor

i dette nye center. Kontoret er fra start

bemandet med 11 jurister.

Yderligere har DLA Piper, i forlængelse af

den nyligt etablerede tilstedeværelse i

Asien, netop styrket sin repræsentation i

Afrika med optagelse af et større

erhvervsrettet advokatkontor i Tanzania,

IMMMA Advocates. Det nye kontor med

6 partnere og 11 advokater betjener

både lokale og udenlandske klienter og

har kontorer i såvel det kommercielle Dar

es Salaam som i Mwanza. Med optagelsen

af dette Tanzanianske advokatkontor

er DLA Piper nu repræsenteret med 4

kontorer i Afrika.

Udvidelserne betyder, at DLA Pipers

internationale rækkevidde nu også

Udgives af:

Advokatfirma DLA Nordic A/S

CVR nr. 16 99 74 04

Ved Stranden 18

1012 København K

Tel: 77 30 40 50

Fax: 77 30 40 77

Mail: info@dlanordic.dk

Web: www.dlanordic.com

2 LEDER

strækker sig til større dele af Afrika og

Mellemøsten.

I maj måned afholdtes den første globale

partnerkonference efter fusionen mellem

det amerikanske Piper Rudnick Gray

Cary og det engelske DLA til DLA Piper.

Konferencen, der blev afholdt med henblik

på i fællesskab at fastlægge strategien

for det fremtidige samarbejde og

bedst mulig servicering af egne, nye og

hinandens klienter, havde deltagelse af

over 900 partnere fra DLA-kontorer over

hele verden. Ud over at konferencen

havde et ambitiøst program for de forskellige

faggrupper, bød den på en

række imponerende talere, herunder professor

Ashish Nanda fra Harvard

Business School, tidligere direktør for

den amerikanske nationalbank, Alan

Greenspan og tidligere generalsekretær i

NATO, Lord Robertson.

Konferencen var et særdeles positivt

skridt på vejen til et tættere globalt samarbejde,

og jeg er overbevist om, at vore

Ansvarlige redaktører:

Pernille Enevoldsen, Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk

Heidi Kildegaard, Heidi.Kildegaard@dlanordic.dk

DLA Nordic Corporate Newsletter udkommer hvert kvartal.

Der må ikke gengives, mangfoldiggøres eller kopieres noget

fra denne publikation uden skriftlig tilladelse fra udgiver

og/eller andre rettighedshavere.

klienter vil nyde godt af de kontakter der

blev - og hele tiden bliver - skabt kontorerne

imellem.

En vigtig del af et moderne advokatkontor

er at tage et socialt ansvar. DLA

Nordic har som led i vores Corporate

Social Responsibility strategi (CSR) bl.a.

indgået et samarbejde med Dansk

Flygtningehjælp, hvorved vi yder gratis

juridisk rådgivning (pro bono arbejde).

Med håbet om en god sommer ønskes

De god læselyst med dette Corporate

Newsletter!

Nicolai Horten

Leder af Corporate

DLA Nordic påtager sig intet ansvar for, at tekster og figurer er

korrekte eller fuldstændige.

DLA Nordic Corporate Newsletter produceres af Up-Site.

Redaktionen af dette nummer er sluttet 15. juni 2005.

DLA Nordic tryksagsnummer: 0706-DK-05-14

ISSN 1604-5416


PUBLIC EQUITY

Torsten Hoffmeyer

Leder af Public Equity Gruppen

Direktiv om minimumsrettigheder for aktionærer

Kommissionen vedtog den 5. januar

2006 ”Forslag til direktiv om aktionærers

udøvelse af stemmerettigheder i selskaber,

der har deres vedtægtsmæssige

hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier

er optaget til handel på et reguleret

marked, og om ændring af direktiv

2004/109/EF”. Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv,

som indfører

minimumsstandarder, der især skal

sikre de grænseoverskridende aktionærers

rettigheder.

Direktivet må ses i lyset af

Kommissionens ”Handlingsplan om

modernisering af selskabsretten og forbedret

virksomhedsledelse i Den

Europæiske Union”, hvor Kommissionen

gav udtryk for den opfattelse, at der er et

behov for at lette den grænseoverskridende

udøvelse af aktionærers rettigheder.

Aktionærdeltagelse er en væsentlig forudsætning

for effektiv virksomhedsledelse,

men EU-borgere, der har aktier i et

børsnoteret selskab i en anden medlemsstat,

står ofte over for alvorlige problemer,

når de ønsker at udøve deres stemmerettigheder

i tilknytning til disse aktier, og

støder af og til endog på hindringer, der

gør det umuligt at stemme i praksis. De

eksisterende regler på EU-plan synes

ikke tilstrækkelige til at støtte aktionærerne,

idet gennemsigtighedsdirektivet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF) eksempelvis alene kræver,

at udstederne stiller visse dokumenter og

oplysninger til rådighed for aktionærerne

til brug for generalforsamlinger i egen

medlemsstat, hvorimod der ikke stilles

krav til hvornår og hvordan.

I 2004-2005 gennemførte Generaldirektoratet

for Det Indre Marked og

Tjenesteydelser to offentlige høringer om

forbedring af aktionærernes rettigheder,

især i en grænseoverskridende sammenhæng.

Det fremgår heraf, at de største

hindringer for grænseoverskridende

stemmeafgivning for investorerne er (ordnet

efter betydning): (1) kravet om at blokere

aktier før en generalforsamling, (2)

vanskelig og sen adgang til oplysninger,

der er relevante for generalforsamlingen

og (3) de indviklede regler i forbindelse

med grænseoverskridende stemmeafgivning,

især omkring stemmeafgivning

ved fuldmagt.

Det fremsatte direktivforslag har således

først og fremmest som målsætning at

sikre, at alle generalforsamlinger indkaldes

i tilpas god tid, hvilket som udgangspunkt

er mindst 30 kalenderdage før

afholdelse af generalforsamlingen. Alle de

dokumenter, der skal forelægges på

generalforsamlingen, skal ligeledes være

til disposition i så god tid, at alle aktionærer,

uanset hvor de bor, får mulighed for

at træffe en begrundet afgørelse og

afgive deres stemme i tide.

Herudover har direktivet til hensigt at

afskaffe alle former for blokering af aktier.

Disse skal erstattes af et registreringsdatosystem,

hvorefter det skal afgøres,

om en aktionær har ret til at deltage og

stemme på generalforsamlingen. Dette vil

dog ikke have betydning for danske selskaber,

da vi i hvert fald på nuværende

tidspunkt ikke opererer med blokering af

aktier. Det vil selvfølgelig betyde, at en

regel om blokering heller ikke i fremtiden

vil kunne indføres.

I direktivet foreslås, at samtlige aktionærer

får ret til at føje punkter til dagsordenen

for generalforsamlinger, fremsætte

beslutningsforslag og stille mundtlige

og/eller skriftlige spørgsmål evt. elektronisk

forud for generalforsamlinger. Heller

ikke disse regler vil have indflydelse på de

danske regler, idet samtlige aktionærer

har ret til at fremsætte forslag og stille

spørgsmål på generalforsamlinger i henhold

til den gældende aktieselskabslov.

Direktivet forbyder endvidere juridiske

hindringer for aktionærers elektroniske

deltagelse i generalforsamlinger, ligesom

ikke-bosiddende aktionærer skal tilbydes

enkle midler til at stemme uden at skulle

deltage i generalforsamlingen.

Stemmeafgivningen skal således kunne

komme i stand ved fuldmagt til en stedfortræder

- eksempelvis via post eller email

- eller ved stemmeafgivning efter

instrukser. At møde ved fuldmagt på

generalforsamling er i forvejen kendt i

dansk ret, men direktivet åbner op for en

mere uformel måde at give fuldmagt på,

f.eks. via e-mail. Kravet om nødvendig

identifikation af aktionæren og fuldmægtigen

opretholdes.

Endelig foreslås det, at udstederen på sin

hjemmeside senest 15 dage efter en

generalforsamling offentliggør resultaterne

af afstemningerne om beslutningsforslag.

Direktivforslaget er et forsøg på at stille

aktionærer i børsnoterede selskaber lige i

alle EU-medlemsstaterne. Idet mange af

direktivforslagets bestemmelser ikke er

nyskabelser i dansk ret, som er forholdsvis

uformel i sine krav til generalforsamlinger,

vil det næppe ændre meget i forhold

til udenlandsk bosatte aktionærer i danske

børsnoterede selskaber. Derimod vil

direktivet højest sandsynligt stille danske

aktionærer i europæiske børsnoterede

selskaber bedre, når og hvis det vedtages.

Hvis direktivet vedtages, skal det være

implementeret i dansk ret senest den 31.

december 2007.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer

til ovenstående, er De velkommen

til at kontakte

Torsten Hoffmeyer

(Torsten.Hoffmeyer@dlanordic.dk)

eller Pernille Enevoldsen

(Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk

PUBLIC EQUITY - DIREKTIV OM MINIMUMSRETTIGHEDER FOR AKTIONÆRER 3


Ny bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om

aktionærers oplysningsforpligtigelser

Den 20. maj 2006 trådte den nye bekendtgørelse (nr. 416 af 8.

maj 2006) om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtigelser

i kraft. Bekendtgørelsen afløser den hidtil

gældende bekendtgørelse (nr. 618 af 23. juni 2005) af samme

titel.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af værdipapirhandelsloven

og indeholder bestemmelser, som gennemfører ”overtagelsesdirektivet”

(direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004). Direktivet er tidligere

blevet omtalt i CNL Q4 2005 og CNL Q2 2005.

Udover en strukturel ændring indeholder den nye bekendtgørelse

flere nye bestemmelser samt præciseringer og ændringer af

gamle bestemmelser af overvejende teknisk karakter.

Bekendtgørelse nr. 44 af 24. januar 2006 om information til forbrugere

om priser mv. i pengeinstitutter trådte i kraft den 1. april

2006. Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse (nr. 902 af 12.

november 1992) om oplysning til forbrugere i ekspeditionslokaler

mv. og ændrer bekendtgørelse (nr. 237 af 30. marts 1994) om

skiltning med gebyrer og valutakurser i pengeinstitutter mv.,

således at denne bekendtgørelse ikke fremover omfatter pengeinstitutter.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske og udenlandske

pengeinstitutter, der gennem en filial udøver virksomhed her i

landet, når de udbyder produkter til forbrugere.

De materielle hovedændringer der indføres med bekendtgørelsen

er, at pengeinstitutter udover at give de i loven anførte oplysninger

i pengeinstituttets forretningslokale ved skiltning eller på

anden tilsvarende tydelig måde, nu også som hovedregel skal

give oplysningerne på pengeinstituttets hjemmeside, forudsat

pengeinstituttet har en hjemmeside.

4 PUBLIC EQUITY - NY BEKENDTGØRELSE OM OVERTAGELSESTILBUD

Endvidere er der nu fastsat detaljerede bestemmelser om

Finanstilsynets kompetencer i forhold til andre EU-landes tilsvarende

institutioner, samt hvilket regelsæt der finder anvendelse

på Europæiske selskaber.

Bekendtgørelsen får virkning for alle overtagelsestilbud, hvor tilbudspligten

er udløst før den 20. maj 2006, og hvor meddelelse

om beslutning om fremsættelse af et frivilligt tilbud er offentliggjort

før den 20. maj.

Såfremt De har uddybende spørgsmål til ovenstående, er

De velkommen til at kontakte Torsten Hoffmeyer

(Torsten.Hoffmeyer@dlanordic.dk) eller Claus Andersen

(Claus.Andersen@dlanordic.dk).

Ny bekendtgørelse om bankers informationspligt

over for forbrugere

Endvidere kan der ikke længere straffes med bøde straks efter

Finanstilsynet bliver bekendt med en overtrædelse af bekendtgørelsen.

Det er således et krav, at Finanstilsynet indledningsvist

giver det pågældende pengeinstitut påbud om at berigtige det

forhold, der er i strid med bekendtgørelsen. Berigtiges forholdet

ikke, kan bøde pålægges.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Søren Thyssen Valerius (Soren.Valerius@dlanordic.dk) eller

Jannie Christensen (Jannie.Christensen@dlanordic.dk).


BANKING AND FINANCE

Søren Thyssen Valerius

Leder af Banking and Finance Gruppen

Finanstilsynets principielle afgørelser

Lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10

Efter henvendelse har Finanstilsynet ved afgørelse af 15. marts

2006 taget stilling til, hvorvidt medarbejderobligationer er omfattet

af forbudet i lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10, hvorefter

interne revisions- og vicerevisionschefer ikke må have økonomiske

interesser i den virksomhed eller koncern, de er ansat i.

Det var i den konkrete sag blevet oplyst, at medarbejderordningen

med obligationer kunne etableres helt uden risiko for

medarbejderne, dog bortset fra risikoen for arbejdsgiverens konkurs,

samt at obligationerne skulle forrentes almindeligt, udbetales

til kurs pari og ikke give medarbejderne forvaltningsmæssige

rettigheder i selskabet. Yderligere ville der ikke være

nogen økonomisk interesse tilknyttet obligationerne i form af

f.eks. kursudvikling, afkast, resultatandele eller lignende.

På denne baggrund vurderede Finanstilsynet, at medarbejderobligationerne

i det konkrete tilfælde ikke var omfattet af forbudet

i lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10, hvorfor interne

revisions- og vicerevisionschefer i den konkrete sag gerne

måtte modtage medarbejderobligationer.

Ved vurderingen lagde Finanstilsynet bl.a. vægt på, at obligationerne

ikke havde karakter af efterstillet kapital, og at det beløb,

som kommer til udbetaling, når medarbejderen hæver obligationen,

ikke afhænger af virksomhedens resultat, idet obligationerne

forrentes almindeligt, udbetales til kurs pari og ikke giver

medarbejderen forvaltningsmæssige rettigheder i selskabet.

Lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1

Finanstilsynet har ved afgørelse af 20. marts 2006 vurderet, at et

chipkort, der kunne anvendes til betaling af transportydelser

samt accessoriske ydelser, udgjorde elektroniske penge.

Et selskab, der var ejet af en række transportvirksomheder,

ønskede at etablere et kortsystem, der kunne benyttes til

betaling af transportydelser inden for den kollektive trafik, dels af

andre ydelser der blev udbudt i sammenhæng med transporten,

herunder pladsbilletter, kaffe, sandwich, slik mv. Kortet var et

chipkort, som kunden skulle indsætte penge på, inden det

kunne bruges. Kortet kunne maksimalt lagre 3.000 kr.

Lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1 foreskriver, at virksomheder,

der udøver virksomhed, der består i at udstede betalingsmidler

i form af elektroniske penge, skal have tilladelse som

udstedere af elektroniske penge. Ved elektroniske penge forstås

en pengeværdi, repræsenteret ved et krav på udstederen, der er

lagret på et elektronisk medium. Herudover må elektroniske

penge ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt som

betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen.

Finanstilsynet vurderede, at chipkortet udgjorde elektroniske

penge, jf. lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1, idet (i) de

forudbetalte penge kunne benyttes til at betale de tilsluttede

transportvirksomheder for en række varer og tjenesteydelser,

herunder accessoriske ydelser som kaffe, sandwich, slik, mv., (ii)

kunden havde et krav mod selskabet på tilbagebetaling af de

forudbetalte penge, idet der ikke var tale om klart afgrænsede

varer, (iii) kortet var lagret på et elektronisk medium og (iv) kortet

kunne benyttes til betaling af såvel transportydelser som accessoriske

ydelser hos de tilsluttede transportvirksomheder, dvs.

andre foretagender end udstederen.

Etableringen af kortsystemet ville derfor kræve tilladelse som

udsteder af elektroniske penge i henhold til lov om finansiel virksomhed

§ 308, stk. 1.

Ved afgørelsen bemærkede Finanstilsynet i øvrigt, at der i

Danmark gælder særlige hensyn på transportområdet, idet der på

dette område er tradition for kortfællesskab. Uanset et rejsekort

anerkendes af flere udbydere, vil det således ikke blive tillagt vægt,

såfremt der alene er tale om transportydelser. Skal et rejsekort

alene anvendes til betaling af bus- og togrejser (transportydelser),

vil kortet derfor ikke være omfattet af lov om finansiel virksomhed

§ 308, stk. 1, idet kortet i så fald vil være bestemt til et bestemt

formål, jf. Finanstilsynets afgørelse af 10. september 2003.

Lov om finansiel virksomhed §§ 19 og 24

Ved afgørelse af 27. april 2006 har det Finansielle

Virksomhedsråd vurderet, at såfremt et forsikringsselskab, der

har tilladelse til at drive virksomhed med skadesforsikring, ligeledes

skal kunne tegne et livsforsikringsprodukt, vil det kræve en

lovændring, uanset sidstnævnte produkt har karakteristika, der

minder om et skadesforsikringsprodukt.

Afgørelsen blev truffet efter forelæggelse fra et selskab, der

ønskede klarlagt, hvorvidt en del bestående af etårige gruppelivskontrakter

i et EØS-datterselskab kunne overdrages og videreføres

i selskabets EØS-filial.

Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke definitioner på

begreberne skadesforsikring og livsforsikring. Af lov om finansiel

virksomhed § 19, som gengiver de gældende EU-direktiver,

fremgår det imidlertid, at livsforsikringsvirksomhed ikke må forenes

med anden forsikringsvirksomhed. Alene virksomhed, der

er accessorisk i forhold til den virksomhed, der er givet tilladelse

til, kan udøves, jf. lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1.

Et dansk skadesforsikringsselskab vil derfor ikke lovligt kunne

modtage gruppelivsdelen fra et EØS-datterselskab, idet et

dansk skadesforsikringsselskab ikke må tegne livsforsikring.

Såfremt De har kommentarer eller spørgsmål til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Søren Thyssen Valerius (Soren.Valerius@dlanordic.dk) eller

Jannie Christensen (Jannie.Christensen@dlanordic.dk).

BANKING AND FINANCE - FINANSTILSYNETS PRINCIPIELLE AFGØRELSER 5


Nye regler i lov om forsikringsformidling

Folketinget vedtog den 9. maj 2006, ved lov nr. 524 af 7. juli

2006, forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling.

Forbud mod provision

Baggrunden for ændringsloven er bl.a., at der i den offentlige

debat har været rejst kritik af forsikringsmægleres aflønning i

form af provision fra forsikringsselskaber gående på at aflønningsformen

ikke var gennemsigtig og en trussel mod forsikringsmæglerens

uvildighed. Formålet med ændringerne af loven

er at etablere en aflønningsform, der i højere grad sikrer, at forsikringsmægleren

er kundens uvildige repræsentant, og at der er

gennemsigtighed omkring forsikringsmæglerens aflønning.

Loven indfører derfor et forbud mod, at forsikringsmæglere

modtager provision eller andet vederlag fra forsikringsselskaber

i tilknytning til konkrete kundeforhold. Forbudet udelukker ikke

forsikringsmæglere fra at indgå aftaler om betaling fra forsikringsselskaber

for generelle opgaver, der ikke har relation til et

konkret kundeforhold. Herved sikres det, at forsikringsmægleren

i sin rådgivning af kunden ikke lader sig lede af, hvilket forsikringsselskab

der vil betale mest i provision til forsikringsmægleren.

Forbudet mod at aftale provision gælder ikke i relation til udenlandske

forsikringsselskaber, der ikke har hjemsted eller er etableret

i Danmark ved en filial. Forsikringsmægleren er dog forpligtet

til at give provisionen modtaget af udenlandske forsikringsselskaber

videre til kunden.

I stedet for provision indfører ændringsloven aflønning til forsikringsmægleren

direkte fra kunden. Det lovfæstes derfor, at forsikringsmægleren

og kunden, inden en konkret forsikringsaftale

indgås, skal indgå en samarbejdsaftale. Heri skal det anføres,

hvilket beløb kunden skal betale for forsikringsmæglerens ydelser

i forbindelse med forsikringsordningens etablering og øvrige

ydelser i det første år af forsikringsforholdets løbetid samt for

eventuel løbende servicering.

Det nye i forhold til forsikringsmæglerens nuværende forpligtelse

i henhold til reglerne om god forsikringsmæglerskik til at indgå

en samarbejdsaftale med kunden er, at det skal tydeliggøres, at

det er kunden, der betaler forsikringsmægleren, at det skal fremgå

som en del af samarbejdsaftalen, hvad kunden skal betale for

forsikringsmæglerens ydelser (og ikke blot hvordan forsikringsmægleren

honoreres), og at samarbejdsaftalen skal være indgået

inden den konkrete forsikringsaftale indgås. Kunden kan

aftale med forsikringsselskabet, at kundens betaling til forsikringsmægleren

skal ske via forsikringsselskabet eller finansieres

af forsikringsselskabet.

6 BANKING AND FINANCE - NYE REGLER I LOV OM FORSIKRINGSFORMIDLING

Yderligere skal forsikringsmægleren én gang årligt skriftligt meddele

kunden størrelsen af de samlede omkostninger, der har

været forbundet med at anvende forsikringsmæglervirksomheden

i det pågældende år samt størrelsen af et hvert vederlag,

som forsikringsmægleren har modtaget fra tredjemand i forbindelse

med kundeforholdet.

Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Informationspligten, hvorefter

forsikringsmægleren årligt skal give kunden meddelelse om

størrelsen af de samlede omkostninger samt det fra tredjemand

modtagne vederlag, træder dog først i kraft den 1. juli 2007.

I relation til forbudet mod provisionsaftaler indeholder loven endvidere

en overgangsordning, i henhold til hvilken forsikringsmæglere

kan blive ved med at modtage provision fra et forsikringsselskab

indtil 1. juli 2011 forudsat, at dette sker i henhold til

en aftale indgået mellem forsikringsselskabet og forsikringsmægleren

inden 1. juli 2006 og forudsat, at der ikke sker nogen

indholdsmæssige ændringer af provisionsaftalen i overgangsperioden.

Overgangsordningen er kortere, såfremt forsikringsmægleren

formidler visse nye markedspensionsordninger.

Benytter en forsikringsmægler sig af overgangsordningen, skal

det forsikringsselskab, som provisionsaftalen indgås med,

underrette Finanstilsynet om, at forsikringsselskabet pr. 1. juli i

året har en eller flere aftaler med forsikringsmægleren om provision.

Finanstilsynet offentliggør på deres hjemmeside, hvor

mange provisionsaftaler et forsikringsselskab har og med hvilke

forsikringsmæglere aftalerne er indgået. Størrelsen af provisionen

skal ikke indberettes og offentliggøres ikke. Yderligere skal

forsikringsmægleren oplyse kunden om provisionsaftaler

omfattet af overgangsordningen, i det omfang de er relevante for

kunden.

Indhentning af tilbud

Ændringsloven går som noget nyt ind og regulerer, hvilke informationer

forsikringsmægleren skal give forsikringsselskabet i forbindelse

med indhentning af tilbud på forsikring til kunden.

Forsikringsmægleren skal give forsikringsselskabet de informationer,

der er nødvendige for, at forsikringsselskabet kan prisfastsætte

forsikringen, det vil bl.a. sige information om kundens

forsikringsbehov og hvilke ydelser, der leveres af henholdsvis forsikringsmægleren

og forsikringsselskabet.

Endvidere får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler om

forsikringsmægleres udbud af kundernes forsikringsordninger,

der kun påtænkes udnyttet i det omfang markedets parter ikke

kan blive enige om fælles retningslinier for udbud.

Grænseoverskridende forsikringsformidlingsvirksomhed

Med loven indføres også at Finanstilsynet ikke længere skal


underrettes forudgående i forbindelse med en EU/EØSforsikringsformidlers

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed

her i landet, idet tilsynet med forsikringsformidleren

alene udøves af tilsynsmyndigheden i formidlerens hjemland. En

sådan forsikringsformidler kan således påbegynde grænseoverskridende

tjenesteydelsesvirksomhed her i landet, når den relevante

myndighed i hjemlandet er underrettet.

Overgangsordning for forsikringsrådgivere

Loven indfører endelig en overgangsordning i relation til kravet

om den teoretiske kunnen, der gælder for forsikringsmæglere.

En virksomhed eller en person, der overfor Finanstilsynet kan

dokumentere, at den pågældende før den 1. januar 2005 har

udøvet forsikringsrådgivning, kan således fortsætte denne virksomhed,

hvis virksomheden eller personen senest den

1. oktober 2006 ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udøve

Den 1. marts 2006 trådte en ny lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme i

kraft (lov nr. 117 af 27. februar 2006). Med loven blev dele af det

3. hvidvask direktiv implementeret.

Formålet med loven er at indføre skærpede krav til de forebyggende

foranstaltninger, som de af loven omfattede personer og

virksomheder er underlagt, og har bl.a. medført følgende:

• Lovens anvendelsesområde er blevet udvidet til også at

omfatte udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, hvilket

i henhold til loven bl.a. skal forstås som personer og virksomheder,

der stiller hjemstedsadresse eller anden lignende

kontaktadresse til rådighed for en virksomhed (f.eks. kontorhoteller).

• Skærpede krav til de regulerede virksomheder og personers

kendskab til deres kunder. Dette gælder særligt kendskab til

virksomheders fysiske ejerkreds, der har en kontrollerende

indflydelse. Endvidere stilles der med loven skærpede krav

til kendskabet til kunder, der er bosiddende i udlandet og

som bestrider eller har bestredet højere politiske poster, eller

som har været højerestående militærpersoner. Sådanne personer

betegnes i loven som politisk udsatte personer.

• Underretningspligten udvides således, at de regulerede virksomheder

og personer ikke kun skal underrette Statsadvokaten

for særlig økonomisk kriminalitet ved mistanke

om, at en transaktion har tilknytning til overtrædelse af straffeloven.

Fremover skal der også ske underretning, hvis de

regulerede har mistanke om, at en transaktion har tilknytning

til overtrædelse af særlovgivningen. Underretningspligten er

begrænset til overtrædelser, der kan straffes med fængsel i

over 1 år.

• Der påhviler de af loven omfattede virksomheder og personer

en generel opmærksomhedspligt. Pligten medfører

forsikringsmæglervirksomhed, uanset at den eller de for forsikringsrådgivningen

ansvarlige personer ikke opfylder lovens

betingelser, herunder besidder en generel viden om forsikringsformidling,

en teoretisk uddannelse samt en praktisk kunnen om

forsikringsmæglervirksomhed.

Overgangsordningen finder anvendelse frem til 1. januar 2011,

hvorefter retten til at udøve forsikringsrådgivning bortfalder, medmindre

den pågældende forinden har indsendt bevis for, at vedkommende

opfylder kravene til teoretisk uddannelse efter lovens

bestemmelser herom.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Søren Thyssen Valerius (Soren.Valerius@dlanordic.dk) eller

Jannie Christensen (Jannie.Christensen@dlanordic.dk).

Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask

af udbytte og finansiering af terrorisme

nærmere, at de omfattede virksomheder og personer skal

vurdere usædvanlige transaktioner i et hvidvask- og terrorfinansieringsperspektiv,

og skal således generelt være

opmærksomme på kunders aktiviteter, som på grund af

deres særlige karakter menes at kunne have tilknytning til

hvidvask eller finansiering af terrorisme.

• Forbud mod at modtage kontantbetalinger på kr. 100.000

eller derover for forhandlere af genstande samt auktionsholdere.

Udover ovenstående er der med loven endvidere indført en vis

form for tilsyn med en væsentlig del af de personer og virksomheder,

der er omfattet af loven. Som led i dette tilsyn har

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udstedt en bekendtgørelse om

register over pengeoverførselsvirksomheder, vekselkontorer mv.

(bekendtgørelse nr. 409 af 18. april 2006).

Bekendtgørelsen medfører, at visse former for virksomhed, så

som virksomhed med valutaveksling samt udbydere af tjenesteydelser

til virksomheder, skal registreres i et særligt register

hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse virksomheder bliver

derudover underlagt krav om, at ledelsen ikke må være dømt for

et strafbart forhold, som indebærer en risiko for, at hvervet eller

stillingen ikke kan varetages på betryggende vis.

Endvidere er en vejledning til loven under udarbejdelse. Ved henvendelse

til Finanstilsynet blev det dog oplyst, at vejledningen

formentlig tidligst kan forventes udstedt til efteråret.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Søren Thyssen Valerius (Soren.Valerius@dlanordic.dk) eller

Jannie Christensen (Jannie.Christensen@dlanordic.dk).

BANKING AND FINANCE - NY LOV OM FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK AF UDBYTTE ... 7


M&A

Jacob Kornerup

Leder af M&A Gruppen

Fremskyndet gennemførelse af direktiv om grænseoverskridende

fusioner

Efter EF-domstolens dom i sag C-411/03, Sevic Systems, af 12.

december 2005, der blev omtalt i CNL Q1/2006, er implementeringen

af direktivet om grænseoverskridende fusioner (direktiv

2005/56/EF, EFT L 310 af 25. november 2005, s. 1 ff.) rykket

nærmere.

Domstolen slog i Sevic Systems-dommen fast, at reglerne om

etableringsfrihed (artikel 43 og 48 EF) er til hinder for, at en national

registreringsmyndighed - i Danmark Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

- generelt nægter at registrere en fusion mellem to selskaber,

hvis nægtelsen er begrundet i, at et af de to selskaber

har hjemsted i en anden medlemsstat.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tager i en vejledende fortolkning

af spørgsmålet af 14. marts 2006 dommen til efterretning.

Styrelsen noterer sig, at det, uanset at direktivet ikke skal være

implementeret i dansk ret før den 15. december 2007, ikke er

muligt generelt at nægte at registrere en fusion mellem to selskaber

med hjemsted i forskellige medlemsstater. Styrelsen

fremhæver dog, at dommen samtidig slår fast, at der er en

række berettigede samfundshensyn, så som beskyttelse af kreditorers,

minoritetsselskabsdeltagere og lønmodtageres interesser,

som medlemsstaterne skal tage hensyn til ved gennemførelse

af grænseoverskridende fusioner.

8 M & A - FREMSKYNDET GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FUSIONER

I erkendelse af at der på nuværende tidspunkt ikke i dansk ret er

retningslinier, der tager højde for situationer, hvor to (eller flere)

selskaber med hjemsted i forskellige medlemsstater indgår aftale

om fusion (eller spaltning til selskaber i to eller flere medlemsstater)

eller varetagelse af de ovennævnte beskyttelseshensyn,

vurderer Styrelsen, at dommen medfører en pligt for medlemsstaterne

til hurtigst muligt at sikre, at den nationale lovgivning er

i overensstemmelse med Traktaten.

For at åbne op for grænseoverskridende fusioner, samtidig med

at de samfundsmæssige hensyn varetages, har Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen besluttet at fremskynde implementeringen af

direktivet om grænseoverskridende fusioner, idet der forventes

fremsat lovforslag, der gennemfører direktivet i oktober 2006.

Idet Sevic Systemsdommen reelt betyder, at grænseoverskridende

fusioner og spaltninger kan gennemføres uanset

manglende dansk lovgrundlag herfor, er det velkomment, at

implementeringen af direktivet fremskyndes.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Jacob Kornerup (Jacob.Kornerup@dlanordic.dk) eller

Pernille Enevoldsen (Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk).


PRIVATE EQUITY

Lise Lotte Hjerrild

I CNL Q4 2005 omtalte vi den lovpakke (L50 og L51 - vedtaget

som L 2006-03-27 nr. 245 og 246), som Erhvervs- og

Økonomiministeren sendte i høring i sensommeren 2005. Lovforslagene

er nu vedtaget i deres endelige form. Lovforslagene

har medført en række vigtige ændringer i bl.a. årsregnskabsloven,

bogføringsloven, aktieselskabsloven samt anpartsselskabsloven.

De nye regler trådte i kraft den 1. april 2006. Artiklen

gennemgår de væsentligste ændringer.

Ændringer i årsregnskabsloven og bogføringsloven

Lovændringen har medført, at kravet om lovpligtig revision for

små virksomheder reduceres.

Små virksomheder har ikke længere pligt til at lade deres årsregnskaber

revidere, såfremt de i 2 på hinanden følgende regnskabsår

ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) en nettoomsætning

på 3 mio. kr., 2) en balancesum på 2,5 mio. kr., og 3) et

gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede ansatte på 12 i løbet af

regnskabsåret.

De virksomheder, som revisionspligten reduceres for, vil fortsat

have pligt til at udarbejde et retvisende regnskab. Regnskabet

skal endvidere som hidtil underskrives af selskabets ledelse,

som er både erstatningsretligt og strafferetligt ansvarlig for, at

regnskabet opfylder lovgivningens krav, ligesom regnskabet skal

indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er op til den enkelte virksomhed selv at beslutte, hvordan

den vil benytte den øgede fleksibilitet. Virksomheden kan således

frit vælge alligevel at lade sine regnskaber revidere, hvis det

vurderes, at en revision vil være forretningsmæssigt relevant,

f.eks. som dokumentation eller sikkerhed overfor långivere, samarbejdspartnere

etc. Reduktionen af revisionspligten omfatter

dog ikke holdingvirksomheder.

Ændringer i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven

Anpartsselskaber har pr. 1. april 2006 mulighed for - på samme

måde som aktieselskaber - at afholde stiftelsesomkostninger,

selvom selskabet er stiftet til kurs 100. Ligeledes ophæves det

hidtidige forbud mod tegning af anparter ved modregning af fordringer.

Reglerne for anpartsselskaber bringes hermed i overensstemmelse

med de bestemmelser, som allerede gælder for

aktieselskaber i dag.

Mulighed for at træffe beslutninger i aktieselskaber uden

afholdelse af generalforsamling

Hidtil har aktionærernes ret til at træffe beslutninger udelukkende

kunne udøves på generalforsamlingen (herunder elektroniske

generalforsamlinger). Lovforslaget indfører mulighed for, at

beslutninger i aktieselskaber fremover kan træffes på anden vis

PRIVATE EQUITY

Jacob Kornerup

Ændring af selskabs- og revisionslovene

end ved generalforsamling, såfremt samtlige aktionærer er enige

herom (§ 65, stk. 1). Der åbnes dermed op for en større aftalefrihed

og en mindre formbunden beslutningsproces i aktieselskaber.

Aktionærernes beslutninger skal dog stadig kunne dokumenteres

via indførelse i selskabets forhandlingsprotokol.

Bestemmelsen gælder ikke for børsnoterede og statslige aktieselskaber,

samt andre selskaber (f.eks. realkreditinstitutter), hvor

pressen har lovbestemt adgang til at deltage i generalforsamlingen.

I disse selskaber gælder fortsat, at aktionærernes ret til at

træffe beslutninger alene kan udøves på generalforsamlingen.

Mulighed for afholdelse af elektroniske og skriftlige bestyrelsesmøder

samt mulighed for elektronisk generalforsamling

og dokumentudveksling i anpartsselskaber

Der er med lovændringen indført mulighed for afholdelse af elektroniske

og skriftlige bestyrelsesmøder i anpartsselskaber.

Tilsvarende gives der efter de nye bestemmelser mulighed for

afholdelse af elektroniske generalforsamlinger samt elektronisk

dokumentudveksling.

Ændring af reglerne om udbetaling af ekstraordinært

udbytte

Reglerne om ekstraordinært udbytte i aktieselskabsloven og

anpartsselskabsloven er ligeledes blevet ændret, således at det

fremover bliver muligt for aktionærerne at give ledelsen en stående

bemyndigelse til at udbetale ekstraordinært udbytte. Efter

de nugældende regler kan bemyndigelsen højst gives for 1 år,

d.v.s. for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.

Efter de nye regler skal bemyndigelsen indsættes i selskabets

vedtægter første gang, der træffes beslutning om udbetaling af

ekstraordinært udbytte. Bemyndigelsen kan herefter blive stående

i vedtægterne, indtil aktionærerne træffer ny beslutning om,

at bestyrelsen ikke længere skal være bemyndiget til at udbetale

ekstraordinært udbytte.

Med lovændringen præciseres endvidere den fortolkning, som

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter fast administrativ praksis

har anlagt vedrørende art. 15(2), litra b, i 2. selskabsdirektiv

(kapitaldirektivet), hvorefter der ikke kan udbetales ekstraordinært

udbytte i selskabets første leveår, idet der stilles krav om,

at der foreligger mindst én godkendt årsrapport forud for udbetalingen.

Dette krav får særlig betydning i de tilfælde, hvor der er

opstået et nyt selskab som følge af en fusion eller spaltning,

samt tilfælde, hvor der sker aktivtilførsel i et nystiftet selskab.

Med lovændringen gives der tillige mulighed for, at bestyrelsen

allerede i forbindelse med selskabets stiftelse kan bemyndiges til

>>>

PRIVATE EQUITY - ÆNDRING AF SELSKABS- OG REVISIONSLOVENE 9


at udlodde ekstraordinært udbytte i selskabets vedtægter.

Hermed er generalforsamlingen ikke længere tvunget til efterfølgende

at ændre vedtægterne udelukkende med det formål at

indsætte en sådan bemyndigelse.

Med hensyn til hvilke midler, der lovligt kan uddeles som ekstraordinært

udbytte, præciseres disse i den nye lovtekst, således at

det nu fremgår, at også frie reserver, der er opstået eller blevet

frigjort i indeværende regnskabsår, kan anvendes til ekstraordinært

udbytte. Tilsvarende gælder for frie reserver, der er opstået

som følge af en ændring af selskabets regnskabspraksis.

Såfremt ekstraordinært udbytte udbetales i andre værdier end

kontanter, vil selskabslovgivningen fremover stille krav om, at der

udarbejdes en vurderingsberetning. Det skal bl.a. fremgå af

erklæringen, at udbyttebetalingen mindst svarer til den værdi af

det eller de aktiver, som udloddes til aktionærerne.

Ændring af reglerne om vurderingsberetning ved apportindskud

Endvidere er kravet om vurderingsberetning ved køb af aktiver i

forbindelse med selskabets stiftelse eller efterfølgende kapitalforhøjelser

blevet afskaffet. Ændringen gælder alene for erhvervelser

fra uafhængige tredjemænd. Beskyttelseshensynet til

kreditorer og aktionærer varetages ved, at ledelsen vil kunne ifalde

erstatningsansvar efter de almindelige regler, hvis denne foretager

tabsgivende dispositioner.

Lempelse af reglerne om kapitaltab i anpartsselskaber

Efter de gældende regler i anpartsselskabsloven skal selskabets

øverste ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling

overfor anpartshaverne, samt stille forslag om dækning af

tabet eller opløsning, såfremt selskabet taber mere end 40% af

anpartskapitalen. Efter aktieselskabsloven er reglerne om kapitaltab

derimod udformet således, at såfremt selskabet taber

mere end 50% af sin aktiekapital, skal bestyrelsen indenfor 6

måneder afholde generalforsamling, hvor bestyrelsen skal redegøre

for selskabets økonomiske stilling, samt stille forslag om,

hvilke foranstaltninger der bør træffes, herunder eventuelt opløsning.

Med det nye forslag bringes reglerne i anpartsselskabsloven i

overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven, således

at der fremover gælder en tabsgrænse på 50% og en 6 måneders

frist for afholdelse af generalforsamling for såvel aktiesom

anpartsselskaber.

Indførelse af ansvarsregler for ledelse, revisor og anpartshavere

i anpartsselskabsloven

Ved revisionen af anpartsselskabsloven i 1996 blev ansvarsreglerne

taget ud af anpartsselskabsloven med henblik på at forenkle

loven. Herefter var udgangspunktet, at et erstatningsretligt

ansvar i stedet kunne gøres gældende mod selskabets ledelse,

revisor og anpartshavere på grundlag af de almindelige erstatningsretlige

grundsætninger. Med lovændringen indsættes på ny

ansvarsregler i anpartsselskabsloven svarende til de, som fremgår

af den gældende aktieselskabslov. Med genindførelsen af

ansvarsreglerne er anpartsselskabsloven igen i overensstemmelse

med aktieselskabsloven.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Jacob Kornerup (Jacob.Kornerup@dlanordic.dk) eller

Claus Andersen (Claus.Andersen@dlanordic.dk).

10 PRIVATE EQUITY - NY UNDTAGELSE TIL KRAVET OM OPBEVARING AF REGNSKABSMATERIALE I DANMARK


Ny undtagelse til kravet om opbevaring af regnskabsmateriale

i Danmark

Fra den 1. april 2006 gælder der en generel undtagelse fra bogføringslovens

krav om, at regnskabsmateriale skal opbevares i

Danmark.

Med udstedelsen af bekendtgørelse nr. 250 af 23. marts 2006

kan alle bogføringspligtige virksomheder opbevare regnskabsmateriale

i Sverige, Norge, Finland eller Island under forudsætning

af (i) at materialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven

dvs. at opbevaringsmåden muliggør en selvstændig

og entydig fremfinding af materialet, (ii) at regnskabsmaterialet til

enhver tid kan fremfindes og (iii) at beskrivelser af det benyttede

opbevaringssystem og eventuelle adgangskoder opbevares i

Danmark, således at offentlige myndigheder til enhver tid er i

stand til at skaffe sig adgang til materialet.

Den nye mulighed for at opbevare regnskabsmateriale uden for

Danmarks grænser kræver ingen særskilt tilladelse fra Erhvervsog

Selskabsstyrelsen, hvorimod der fortsat kan ansøges

Styrelsen om tilladelse til hel eller delvis undtagelse fra det danske

opbevaringskrav, forudsat at det sker forudgående.

Bekendtgørelsen er et lille skridt på vejen til en liberalisering af

kravene til opbevaring af regnskabsmateriale, der især for mindre

danske virksomheder med udenlandske moderselskaber

kan synes meget tiltrængt.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Jacob Kornerup (Jacob.Kornerup@dlanordic.dk) eller

Pernille Enevoldsen (Pernille.Enevoldsen@dlanordic.dk).

TAX

Jim Øksnebjerg

Leder af Tax Gruppen

Justering af diverse erhvervsbeskatningsregler

Den 6. april 2006 vedtog Folketinget lovforslag nr. 116 om justeringen

af erhvervsbeskatningen (lov nr. 308 af 19. april 2006).

Loven justerer bl.a. koncerndefinitionen i en række forskellige

værnsregler og reglerne om beskatning af fortjeneste i erhvervsejendomme.

Derudover ændres reglerne om afskrivning ved

skattefri fusioner og visse skattefri spaltninger, CFC-reglerne om

overdragelse af aktier i CFC-selskaber samt reglerne om afskrivninger

på blandet benyttede biler.

Transfer pricing

Loven ændrer på koncerndefinitionen i reglerne om transfer pricing,

således at - primært - kapitalfonde etableret i skattemæssigt

fordelagtige stater bliver omfattet af reglerne. Kapitalfondene

er typisk organiseret i skattetransparente selskabsformer, der

ikke beskattes som en selvstændig enhed, f.eks. et kommanditselskab.

Beskatningen sker her individuelt hos den enkelte investor.

Dermed opfylder kapitalfonden (de enkelte investorer for

sig) ikke betingelserne for at være koncernforbundet med de af

fondene her i landet - via K/S'et - købte selskaber. Der indføres

med lovændringen et kriterium, hvorefter selskaber og forenin-

ger, der ikke anses for at være selvstændige skattesubjekter,

omfattes af transfer pricing-reglerne, når de udøver bestemmende

indflydelse over et selskab, og når deres forhold er reguleret

af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Bestemmelsen udvides tillige til at omfatte selskabsdeltagernes

aftaler om fælles bestemmende indflydelse og selskaber

med fælles ledelse.

Ud over transfer pricing-reglerne får lovændringen også betydning

for reglerne om tynd kapitalisering, beskatning af koncerninterne

renter og kursgevinster, koncernintern udlejning af

afskrivningsberettigede aktiver, koncerninterne forsikringsselskaber

samt transparente selskaber i selskabsskattelovens §

2 A, da de alle henviser til koncerndefinitionen i transfer pricingreglerne.

Samme udvidelse af definitionen indføres også i reglerne om

CFC-beskatning således, at også kommanditselskaber mv. kan

opfylde kontrolbetingelserne med CFC-beskatning til følge.

>>>

TAX - JUSTERING AF DIVERSE ERHVERVSBESKATNINGSREGLER 11


Genanbringelse af fortjenester ved afståelse af fast ejendom

Med lovændringen strammes reglerne om genanbringelse af fortjenesten

ved afståelse af erhvervsejendomme. Det har tidligere

været muligt at udskyde beskatningen ved at indskyde en opnået

fortjeneste i en ny erhvervsejendom. Hvis denne ejendom så

senere ændrede klassifikation til en ejendom omfattet af parcelhusreglen,

kunne beskatning helt undgås, da sådanne ejendomme

kunne afstås skattefrit.

Afskrivninger i forbindelse med fusion/spaltning

Ved fusioner/spaltninger har der hidtidig været mulighed for, at

både det indskydende og det modtagende selskab kunne

afskrive på samme afskrivningsberettiget aktiv i samme kalenderår,

hvis selskaberne anvendte forskudte indkomstår. Med lovændringen

modificeres reglerne således, at det indskydende

selskab kun kan afskrive forholdsmæssigt i perioden frem til

fusionsdatoen.

COMMERCIAL AND LITIGATION

Thorsteen Carstens

Inkassochef

Forenklet inkassoproces - en lettere og billigere

måde at opkræve penge på

I 2005 trådte en ny og forenklet inkassoproces i kraft.

Hovedformålet med den nye ordning er at lette inddrivelsen af

mindre ubestridte pengekrav - hovedstolen må højst være kr.

50.000 - sådan at inddrivelsen bliver enklere, hurtigere og billigere.

Nedenfor orienteres nærmere om, hvad den forenklede

inkassoproces går ud på, og hvad ændringerne kan betyde.

Den forenklede inkassoproces

Den forenklede inkassoproces er en ny og valgfri måde at

opkræve gæld på via retten. Den samlede gæld må - indtil videre

- højst være på kr. 50.000 eksklusive renter og omkostninger.

Det særlige ved den forenklede inkassoproces er, at man fra den

1. januar 2005 - i modsætning til tidligere, hvor man for at inddrive

sit krav først skulle rette henvendelse til civilretten for at få

grundlaget for et udlæg, som man senere skulle anmode fogedretten

om at foretage - kun skal rette henvendelse til fogedretten,

som så både tager sig af grundlaget for et udlæg og foretagelsen

af udlægget.

Den forenklede inkassoproces er et supplement til de tidligere

regler. Ikke en erstatning.

Betalingspåkravet

Et betalingspåkrav er det dokument, som skal indleveres til

fogedretten, når en forenklet inkassoproces ønskes påbegyndt.

Betalingspåkravet har samme funktion som en stævning i civile

Salg af CFC-selskaber

Reglerne om beskatning af ikke-realiseret CFC-indkomst ved

salg af CFC-selskaber til uafhængige selskaber udvides til også

at omfatte salg af CFC-selskaber til ikke-nærtstående personer,

fonde eller trusts. Disse transaktioner var hidtil ikke omfattet af

værnsreglen.

Afskrivning på blandet benyttede biler

Slutteligt ændrer loven afskrivningsreglerne for blandet benyttede

biler ved at præcisere, at fortjeneste eller tab kun skal medregnes

med den forholdsmæssige del, der svarer til den

erhvervsmæssige benyttelse.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Jim Øksnebjerg (Jim.Oksnebjerg@dlanordic.dk) eller

Claus Andersen (Claus.Andersen@dlanordic.dk).

sager og skal derfor indeholde næsten de samme oplysninger.

Sagsgangen

I et betalingspåkrav skal det markeres, hvad man ønsker, der

skal ske i sagen. Hvis det er angivet i betalingspåkravet, kan

fogedretten eksempelvis automatisk sørge for, at betalingspåkravet

får samme bindende virkning (retskraft) som en dom.

Herefter indkalder fogedretten skyldner til møde i fogedretten, og

fogedsagen gennemføres, som det skete tidligere. Hvis skyldner

- mod forventning - er uenig i det fremsatte krav, vil sagen blive

overgivet til civilretten, der så indleder en retssag på grundlag af

betalingspåkravet.

Omkostningerne

Retsafgiften afhænger af valget i betalingspåkravet og sagens

forløb.

Hvis skyldner ikke fremsætter indsigelser mod det fremsatte

krav, er grundafgiften ved betalingspåkravet kr. 400, og hvis

fogedretten skal fortsætte sagen som almindelig fogedsag,

koster det yderligere kr. 300. Det vil sige i alt kr. 700 - uanset om

fordringen er på kr. 1.000 eller kr. 49.000. Til sammenligning

med tidligere kan det oplyses, at retsafgifterne ved gennemførelse

af en sag, hvor fordringen er kr. 49.000, efter de nugæl-

12 COMMERCIAL AND LITIGATION - FORENKLET INKASSOPROCES - EN LETTERE OG BILLIGERE MÅDE AT OPKRÆVE PENGE PÅ

>>>


dende regler vil udgøre ca. kr. 2.000. Det vil sige, at der kan

opnås en besparelse på kr. 1.300 i retsafgift ved anvendelse af

den forenklede inkassoproces.

Grunde til at vælge den forenklede inkassoproces

Den forenklede inkassoproces skal først og fremmest vælges,

hvis man positivt ved, at skyldner ikke har fremsat indsigelser af

nogen art inden sagens overgivelse til advokat, ligesom man

skal have en klar forventning om, at skyldneren ikke vil fremsætte

indsigelser mod kravet.

Man skal desuden vælge den forenklede inkassoproces, fordi

sagen kan blive både lettere og billigere at gennemføre, end den

kan i den traditionelle proces.

Den forenklede inkassoproces er lettere og billigere bl.a. fordi:

• Sagen bliver kun behandlet ved én ret, nemlig fogedretten

• Retsafgiften er sat ned ved denne procedure

Nye regler medfører en obligatorisk

standstill-periode inden kontrakten indgås

Mange, der har deltaget i EU-udbud, ved, at formålet med at

klage over en uforståelig afgørelse, meget let fortaber sig. Når

først den offentlige udbyder har indgået kontrakten, er konsekvenserne

af en måske forkert afgørelse ikke til at ændre.

Kontrakten kan ikke tilsidesættes, selv ikke hvis man får medhold

i en klage til Klagenævnet for Udbud, og udbyderen er end

ikke forpligtet til at opsige kontrakten, selv om den indiskutabelt

er indgået ved en ulovlig beslutning, som endda annulleres af

Klagenævnet. Det vigtigste formål - at sikre at kontrakten går til

den bedste tilbudsgiver - er fortabt, og den virksomhed, som er

forbigået uberettiget, kan højst gøre sig håb om et plaster på

såret i form af en erstatning. Selv om erstatningsbeløbene i nogle

tilfælde kan være betydelige, er en tilkendt erstatning normalt

ikke det forretningsmæssige resultat, som en virksomhed er

interesseret i.

Indførelse af en standstill-periode

Danmark indfører nu langt om længe regler, som giver deltagere i

et EU-udbud en bedre mulighed for at imødegå en forkert beslutning

om tildeling af kontraktordren, inden indgåelsen af kontrakten

reelt udelukker en korrektion af den forkerte beslutning. Dette

sker ved ændring af den bekendtgørelse, som gennemfører EU's

udbudsdirektiv i Danmark, ved at pusten i nogen grad tages ud

af det såkaldte race to signature, som hos offentlige udbydere

kan være en model til at sikre sig mod klagesager mv.

I sager, hvor kravet er mere end kr. 50.000 eksklusive renter og

omkostninger, hvor skyldner har fremsat indsigelser inden

sagens overgivelse til advokat eller hvor man har en forventning

om, at skyldner vil fremsætte indsigelser mod kravet, vil sagen

skulle behandles efter den traditionelle proces med udtagelse af

stævning.

Den forenklede inkassoproces er blevet utrolig godt modtaget

og kan varmt anbefales.

For informationer om DLA Nordics inkassoafdeling, og hvilke

produkter, der bl.a. tilbydes, henvises der til vedlagte produktblad

"Inkasso".

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer til ovenstående,

er De velkommen til at kontakte

Thorsteen Carstens (Thorsteen.Carstens@dlanordic.dk)

COMPETITION

Lise Groesmeyer

Leder af Competition Gruppen

Den vigtigste ændring er indførelsen af en standstill-periode.

Heri ligger, at en udbyder, der har udbudt en kontrakt efter

udbudsdirektivet, først må underskrive kontrakt med den valgte

tilbudsgiver 10 dage efter, at udbyderen har underrettet alle deltagerne

i udbuddet om sin beslutning vedrørende tildeling af

kontrakten. Udbyderen skal endvidere sende underretningen

med det hurtigst mulige kommunikationsmiddel, dvs. typisk email

eller telefax. Alle, der har deltaget i et konkret EU-udbud, vil

derfor fremover have 10 dage til at tage skridt for at imødegå

den afgørelse, som udbyderen har truffet om tildeling af kontrakten

f.eks. ved at klage til Klagenævnet for Udbud og derved

bede om, at udbudsproceduren suspenderes, indtil klagen er

afgjort.

Indholdet af underretningen til deltagerne

Efter de hidtidige regler har det været nok at give de forbigåede

deltagere den oplysning, at kontrakten er indgået til anden side.

Kun hvis en deltager bad om en begrundelse, skulle udbyderen

redegøre for, hvorfor deltagerens tilbud ikke blev valgt, herunder

med angivelse af navnet på den valgte tilbudsgiver og af de

væsentligste elementer og fordele ved hans tilbud. Udbyderen

skulle give denne begrundelse hurtigst muligt og i hvert fald

inden for 15 dage og havde så samtidig mulighed for at indgå

kontrakten uanset en eventuel mistanke om, at der kunne være

berettigede indsigelser herimod.

COMPETITION - NYE REGLER MEDFØRER EN OBLIGATORISK STANDSTILL-PERIODE INDEN KONTRAKTEN INDGÅS 13

>>>


Med de nye regler indføres imidlertid det

vigtige element, at udbyderen allerede i

sin underretning til deltagerne om kontrakttildelingen

skal give mindst en summarisk

begrundelse for den trufne beslutning.

Dette betyder, ifølge Konkurrencestyrelsens

høringsnotat til de nye regler,

at underretningen skal omfatte de

væsentligste oplysninger, som er nødvendige

for at vurdere, om der er grundlag

for at klage over udbyderens beslutninger.

Det må antages, at begrundelsen skal

omfatte de samme elementer som den

begrundelse, der skal gives på anmodning,

men at udbyderen dog kan nøjes

med at anføre hovedpunkterne i denne

begrundelse, som således ikke behøver

at være en detaljeret begrundelse. Det

ligger heri, at den summariske begrundelse

så skal være forskellig afhængigt af,

om deltageren har afgivet et tilbud, der er

indgået i konkurrencevurderingen, eller

om tilbuddet eller en ansøgning er forkastet

forinden.

Hvornår gælder de nye regler?

De nye danske regler forventes at gælde

for kontrakter, der indgås fra og med 1.

oktober 2006. Det gælder også selvom

udbuddet er annonceret og tilbuddene

modtaget tidligere. Reglerne gælder ikke

Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder i

forbindelse med ændring af konkurrenceloven

I forbindelse med Folketingets åbning

den 4. oktober 2005 offentliggjorde regeringen

en række overvejelser om revision

af konkurrenceloven. Der er endnu ikke

fremsat et lovforslag, og det er tilkendegivet,

at det tidligst vil blive fremsat i efteråret

2006. Det nærmere indhold af det

planlagte lovforslag kendes ikke endnu,

men det forventes, at lovforslaget blandt

andet vil indføre en regel om leniency, i

daglig tale kaldet sladrerabatter. Virksomheder,

der har overtrådt konkurrenceloven,

vil herefter kunne slippe for straf,

hvis virksomheden sladrer om deres

medskyldige. Endvidere forventes det, at

konkurrencemyndighederne gives ret til

for forsyningsvirksomheder og heller ikke

for visse EU-udbud, f.eks. ikke hvor der

anvendes elektronisk auktion eller indgås

kontrakter på grundlag af en rammeaftale.

Også nye EU-regler på vej

De nye danske regler om standstill-periode

mv. indføres efter et langvarigt forløb,

hvor EU-Kommissionen bl.a. har begyndt

et traktatbrudssøgsmål mod Danmark for

ikke at have indført en standstill-periode i

overensstemmelse med EF-Domstolens

dom fra 1999 i Alcatel-sagen. Da

Kommissionen i maj 2006 endvidere

har fremsat forslag til nye EU-regler

om kontrollen med overholdelse af EU's

udbudsregler, bl.a. med udførlige

bestemmelser om standstill, har Danmark

accepteret at gennemføre grundlæggende

regler om en standstill-periode svarende

til, hvad der allerede er indført i de fleste

EU-lande - ikke mindst for at have en

bedre position, når der skal forhandles

om den præcise udformning af de nye

mere detaljerede EU-regler om standstillperioden

og pligter knyttet hertil.

Står det til EU-Kommissionen, skal det

fremover bl.a. være således, at en kontrakt,

der er indgået inden udløbet af

standstill-perioden er ugyldig, og at en

klage til f.eks. Klagenævnet for Udbud

at gennemføre kontrolbesøg i private

hjem samt kropsvisiteringer af ansatte

under kontrolbesøg. Endelig har det

været overvejet at give konkurrencemyndighederne

mulighed for at udstede

administrative bøder - i stedet for som

nu, hvor bøder pålægges i forbindelse

med en straffesag, rejst af anklagemyndigheden.

Det forventes, at muligheden for strafnedsættelse

vil motivere karteldeltagere

til at samarbejde med myndighederne

om sagens opklaring, ligesom leniencyregler

kan have en præventiv effekt ved at

skabe indbyrdes mistillid blandt virksom-

automatisk skal suspendere det indklagede

udbud i mindst 5 dage, således at

kontrakten ikke kan indgås, før

Klagenævnet har haft mulighed for at

beslutte eventuelt at suspendere proceduren

videre. De nye EU-regler skal endvidere

gælde for forsyningsvirksomheder

og for næsten alle former for EU-udbud.

Kommissionens direktivforslag omfatter

også effektive tiltag mod den situation,

hvor en udbyder har undladt et pligtigt

EU-udbud og blot indgår kontrakten

direkte med den foretrukne virksomhed.

Problemet i dag er, at en sådan grov

overtrædelse af pligten til EU-udbud reelt

ikke medfører konsekvenser for udbyderen,

bl.a. da der normalt ikke er risiko for

at skulle betale erstatning til forbigåede

virksomheder. Tanken er, at dette skal

imødegås ved, at udbyderen skal offentliggøre

oplysninger om den forventede

kontraktindgåelse og derefter lade 10

dage gå, før kontrakten kan indgås.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer

til ovenstående, er De velkommen

til at kontakte

Lise Groesmeyer

(Lise.Groesmeyer@dlanordic.dk) eller

Andreas Christensen

(Andreas.Christensen@dlanordic.dk).

heder, som overvejer at etablere eller allerede

indgår i et kartel. For de fleste vil det

dog formentlig virke stærkt stødende, at

virksomheder, der har snydt kunder og

samfundet for betydelige beløb, kan gå

fri, fordi de angiver de øvrige deltagere i

kartellet. Herudover må der endvidere

stilles spørgsmålstegn ved bevisværdien

af de oplysninger, der gives om deltagerne

i et kartel, når den, der giver oplysningerne,

samtidig opnår strafnedsættelse.

De danske domstole har af disse årsager

hidtil været uvillige til at acceptere leniency,

men vil blive tvunget til at acceptere

sådanne metoder, hvis dette følger direkte

af konkurrenceloven. >>>

14 COMPETETION - RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE BETÆNKELIGHEDER I FORBINDELSE MED ÆNDRING AF KONKURRENCELOVEN


Gennemførelsen af kontrolundersøgelser

i private hjem rejser spørgsmål i forhold til

det grundlovsfæstede princip om boligens

ukrænkelighed og forholdet mellem

konkurrencemyndighedernes og politiets

kompetence. Konkurrencemyndighederne

har ikke erfaring med at udøve

egentlig efterforskning. Endvidere mangler

konkurrencemyndighederne personale,

der har erfaring med at håndtere de

retssikkerhedsmæssige garantier, der er

en nødvendig forudsætning for at gennemføre

så vidtgående indgreb som

undersøgelse af private hjem. Det kan

derfor undre, at man ikke som på andre

retsområder kan overlade ransagning af

private hjem til politiet, der har erfaring

med sådant arbejde.

En adgang til at udstede administrative

bøder i anledning af konkurrencelovsovertrædelser

udgør et væsentligt brud på

grundlæggende traditioner i dansk ret. I

dag er det som på andre retsområder politiet

og anklagemyndigheden, der i første

omgang udsteder bøder. Det er ikke en

hemmelighed, at Konkurrencestyrelsen

har været stærkt utilfreds med, at anklage-

Som dansk arbejdsgiver kan man ikke

altid regne med, at de danske regler om

social sikring gælder for alle virksomhedens

medarbejdere i Danmark.

En lønmodtager er som udgangspunkt

socialt sikret i det land, hvor han eller hun

udfører sit arbejde. Dette gælder også,

selvom vedkommende har bopæl i et

andet land. En lønmodtager, som har

ansættelse i en dansk virksomhed og bor

i Sverige, vil derfor som hovedregel være

omfattet af de danske regler om social

sikring.

myndigheden har afvist sager, hvor

Konkurrencestyrelsen har ønsket, at der

skulle gives bøder. Det er i den forbindelse

farligt, hvis man lukker øjnene for, at

Konkurrencestyrelsen ikke har erfaring

med bevisvurdering og førelse

af straffesager, mens anklagemyndigheden

på dette område har en århundrede

lang tradition. I det lys forekommer

det skræmmende og unødvendigt,

hvis Konkurrencestyrelsen skal overtage

anklagemyndighedens rolle i forbindelse

med udstedelse af bøder. Det vil endvidere

være i strid med det almindeligt accepterede

princip om adskillelse af den

udøvende og den dømmende magt. Man

er fristet til at sige, at Konkurrencestyrelsen

bliver politi, dommer og bøddel i

en og samme myndighed.

De skærpelser af konkurrenceloven, der

overvejes, bliver ikke mindre skræmmende

af, at regeringen ved flere lejligheder

har tilkendegivet, at man overvejer at indføre

fængselsstraf for overtrædelse af

konkurrenceloven.

Udfører lønmodtageren derimod en del af

sit arbejde i bopælslandet, eller arbejder

han eller hun for flere forskellige arbejdsgivere

i forskellige lande, er udgangspunktet

anderledes. I denne situation er

han eller hun omfattet af reglerne om

social sikring i sit bopælsland.

Hvis lønmodtageren arbejder i Danmark,

bor i Sverige og har bibeskæftigelse i

Sverige, vil lønmodtageren som

udgangspunkt blive omfattet af de svenske

regler om social sikring. For en dansk

Tendensen i overvejelserne er klar - der

strammes op og intensiveres i jagten på

overtrædelser af konkurrenceloven, og

myndighedernes efterforskningsbeføjelser

udvides. Det er en udvikling, der på

mange måder fraviger dansk retstradition,

men som mere eller mindre direkte

er inspireret af Europa-Kommissionen og

det konkurrenceretlige samarbejde i EU.

I de fleste tilfælde er regeringen ikke forpligtet

til at følge Kommissionens forslag,

men gør det alligevel frivilligt. Der kan stilles

spørgsmålstegn ved, om det altid er

klogt. Ikke desto mindre må udviklingen

tages alvorligt, og det bør i de enkelte

virksomheder føre til overvejelser om

iværksættelse af interne compliance programmer

for at sikre, at konkurrencereglerne

fuldt ud efterleves.

Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer

til ovenstående, er De velkommen

til at kontakte

Andreas Christensen

(Andreas.Christensen@dlanordic.dk)

eller Marie Bockhahn

(Marie.Bockhahn@dlanordic.dk).

EMPLOYMENT

Finn Schwarz

Leder af Employment Gruppen

Hvilket lands sociale sikring gælder, hvis en dansk

virksomhed har en medarbejder, der er bosat i Sverige

arbejdsgiver med en medarbejder bosat i

Sverige betyder det, at arbejdsgiveren

skal betale et arbejdsgiverbidrag på

32,46% af medarbejderens bruttoløn til

den svenske stat.

Lidt om de overordnede regler

Spørgsmålet om, hvilket lands sociale

sikringsregler, der finder anvendelse for

en lønmodtager, er reguleret af EU-retlige

regler (EU-forordning 1408/71).

>>>

EMPLOYMENT - HVILKET LANDS SOCIAL SIKRING GÆLDER... 15


De sociale sikringsregler regulerer blandt

andet retten til sygedagpenge, børnefamilieydelse

og pension. I Danmark

finansieres den sociale sikring via skat og

AM-bidrag. I andre europæiske lande,

herunder Sverige og Norge, er det sociale

system primært finansieret via et

arbejdsgiverbidrag, som arbejdsgiveren

skal betale udover bruttolønnen. Dette

arbejdsgiverbidrag udgør i Sverige de

ovennævnte 32,46% af medarbejderens

bruttoløn.

I denne artikel redegøres for, hvilke konsekvenser

anvendelsen af svenske sociale

sikringsregler har for danske arbejdsgivere.

Reglerne, som regulerer retten til

social sikring, gælder naturligvis også,

når medarbejdere har bopæl i andre

EU/EØS-lande.

Øresundsaftalen

For at undgå, at grænsegængere med

hjemmearbejdsplads bliver omfattet af

bopælslandets regler om social sikring,

har Danmark og Sverige indgået

Øresundsaftalen. I henhold til Øresundsaftalen

kan en person få tilladelse til at

være omfattet af social sikring i arbejdsgiverens

hjemland, dvs. i dette tilfælde

Danmark, selvom lønmodtageren er

bosat i Sverige, og har hjemmearbejdsplads

i Sverige. Tilladelsen udstedes af

den Sociale Sikringsstyrelse efter ansøgning

på blanket E101, som kan hentes på

den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside

www.dss.dk. Det særlige skema vedrørende

Øresundsaftalen skal også udfyl-

DLA Nordic er en del af DLA Piper Rudnick Gray Cary

Group, og er det første panskandinaviske advokatfirma

med kontorer i København, Bergen, Oslo og

Stockholm. Kontoret er blandt de største i

Skandinavien og beskæftiger således p.t. i alt ca. 330

medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige.

des og underskrives af både lønmodtageren

og arbejdsgiveren. Dette kan også

hentes på Sikringsstyrelsens hjemmeside.

Det er en forudsætning for tilladelsen, at

personen er ansat af én arbejdsgiver med

hjemsted i ét land, og at lønmodtageren

arbejder en væsentlig del af tiden i dette

land. Hvis lønmodtageren arbejder hjemmefra,

er det et krav, at lønmodtageren

har arbejdet mindst halvdelen af arbejdstiden

i løbet af en sammenhængende

periode på 3 måneder på arbejdsgiverens

adresse.

Det er i henhold til Øresundsaftalen også

tilladt, at lønmodtageren påtager sig

honorarlønnede tillidshverv i bopælsstaten,

uden at dette får konsekvenser

for den sociale sikring. Honorarlønnede

tillidshverv skal forstås som hverv, der har

karakter af borgerligt ombud. Egentlig

bibeskæftigelse vil ikke blive betragtet

som borgerligt ombud. Hvis lønmodtageren

har et egentligt bijob, har lønmodtageren

beskæftigelse i to lande og

vil derfor henhøre under svensk social

sikring.

Der kan også gives tilladelse til, at medarbejderen

bevarer sin sociale sikring i

Danmark, selv om medarbejderen deltager

i kurser, konferencer, tjenesterejser

og lignende i andre lande, hvis disse aktiviteter

er af sporadisk og enkeltstående

karakter. Hvis der således er indlagt

faste rejser i medarbejderens stillings-

DLA Piper Rudnick Gray Cary råder samlet over ca.

6.000 medarbejdere, herunder ca. 3.000 advokater,

fordelt på 49 kontorer i 18 lande, placeret i de vigtigste

amerikanske og europæiske storbyer samt strategiske

steder i Asien.

beskrivelse, vil en tilladelse som

udgangspunkt ikke kunne gives, og medarbejderen

vil i stedet være omfattet af

svensk social sikring.

Hvad kan arbejdsgiveren gøre?

Hvis man som arbejdsgiver ønsker at

sikre sig mod at blive mødt med et krav

fra den svenske stat på betaling af

arbejdsgiverbidrag - et krav der kan gennemføres

med virkning flere år tilbage -

bør arbejdsgiveren i medarbejderens

ansættelseskontrakt gøre det klart, at

ansættelsesforholdet, herunder særligt

lønfastsættelsen, er sket under den forudsætning,

at medarbejderen er omfattet

af de danske regler om social sikring.

Medarbejderen bør i øvrigt særligt informeres

om de situationer, f.eks. påtagelse

af bibeskæftigelse, som kan føre til, at

denne bliver omfattet af svenske regler. I

de tilfælde, hvor det i henhold til dansk

lovgivning er muligt at forbyde medarbejderne

at påtage sig bibeskæftigelse, bør

arbejdsgiveren udtrykkeligt gøre dette og

derved sikre sig imod, at medarbejderen

påtager sig beskæftigelse, som kan få

betydning for retten til social sikring.

Såfremt De har uddybende spørgsmål

til reglerne om social sikring, er

De velkommen til at kontakte

Signe Renee Bundgaard

(Signe.Renee.Bundgaard@dlanordic.dk)

eller Heidi Kildegaard

(Heidi.Kildegaard@dlanordic.dk).

Ved Stranden 18

1012 København K

Tel: 77 30 40 50

Fax: 77 30 40 77

Mail: info@dlanordic.dk

Web: www.dlanordic.com

ISSN 1604-5416

More magazines by this user
Similar magazines