Årsskrift Årsskrift - Hørby Efterskole

frisættelse, fra de materielle uligheder og
lovmæssigheder. Til eksempel er der ikke
rokket særlig meget ved den sociale arv,
hvorfor vi kan ende op med at fl ere og
fl ere ikke klarer »kravet om« at blive en
succes og derfor ender i en marginaliseret
rolle.
Som antydet har skolen et pædagogisk
efterslæb at gøre op med. Den viden
i form af pensum vi mener vore unge
bør lære, er for det meste hentet i, hvad
vi som voksne fandt vigtigt, da vi gik i
skole. Men som tidligere omtalt er der vel
heller ingen, der vil modstride at verden
Cirkusscene fra musicalen “Elvira” - foråret 2003
er ganske anderledes skruet sammen
end da. Det højteknologiske samfund
har gjort begreber som kommunikation,
viden, omstillingsparathed til mantra for
hvad og hvem der fi nder vejen frem til det
gode liv.
Hvis vi vil, kan vi faktisk i skoleverdenen
forudsige, hvem der lykkes, og hvem der
ikke gør. Hvis vi ser på hvem, der vil få
succes i skolen, og hvem der ikke vil få
det. Men nu er det jo bare således, at vi
alle kender de første 10 eksempler fra
vores egen skolegang på kammerater,
der ikke klarede sig særlig godt i skolen,
men som efter skolegangen fi k mulighed
for at udnytte deres kompetencer i
sammenhænge, hvor de blev forstået,
og som følge siden har fået et godt og
indholdsrigt liv.
Intelligens
Hvordan kan det nu hænge sammen?
Hvorfor opdagede man ikke disse
kompetencer i skolen?
Den amerikanske neurolog og psykolog
Howard Gardner er en af ophavsmændene
til et ændret syn på hvad intelligens er.
Grunden til, at et ændret syn på hvad
intelligens bliver af betydning, skyldes
den enkle ting, at det vi i skolen måler
15