Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

METODE & DATA Nr. 91 2005 

DANSK DATA ARKIV 

DDA Nyt 

nr. 91 2005 

METODE 

&DATA 

Indhold 

i dette 

nummer: 

◆ Brug af eksperimentelle 

designs i 

forbrugerundersøgelser 

◆ Kvalitative patientkommentarer 

◆ Den fysikmisundelige 

og antikvaren 

– et essay om 

politologer og 

samtidshistorikere 

◆ Færdiganmeldelser 

◆ Om DDA Sundhed 

◆ Beretning for 

Dansk Data Arkiv 

2004 

◆English Summary

DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES 

Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense 

Tlf: +45 6611 3010 Telefax +45 6611 3060 

e-mail mailbox@dda.sa.dk 

Internet http://www.sa.dk/dda/ 

Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Fink Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr 

Tryk Riber Reklame AS Fåborg Oplag 1200

Indhold 

Redaktionelt 3 

Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser: 

Markedsmuligheder for nye typer kød 4 

Kvalitative patientkommentarer – om anvendelsen af åbne 

svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser 13 

Den fysikmisundelige og antikvaren 

– et essay om politologer og samtidshistorikere 20 

Færdiganmeldelser 

DDA- 1830: Kandidater ved kommunalvalget 16. november 1993 29 

DDA- 1833: Borgerundersøgelse i 5 kommuner ved kommunalvalget 1993 30 

DDA- 12343: Dansk-tysk grænsehandel 1986: Danskere 31 


DDA- 12347: Dansk-tysk grænsehandel 1991: Danskere 32 



DDA- 12371: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske passanter 34 

DDA- 12373: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske husstande 34 

DDA- 12375: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske passanter 34 

DDA- 12377: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske husstande 34 

DDA- 16443: Børn og unges idrætsdeltagelse i København, 2003 34 

DDA- 16843-16853: Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, 

februar 1999-november 2002 35 

DDA- 17418: Skolestart 2003 36 

DDA- 17877: Holdning til svinekød, 2004 36 

DDA- 17963: Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995 37 

DDA- 2397: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993 37 

DDA- 3497: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1995 38 

DDA- 3498: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1996 39 

DDA- 5219: Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1989 39 

DDA- 10444: Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme 

i Slangerup, 1990 40 

DDA- 12351: Grænsehandel 2000 (Landegrænsen): Danskere 41 

DDA- 12353: Grænsehandel 2000 (Østersøen): Danskere 41 

DDA- 12355: Grænsehandel 2000 (Øresund): Danskere 41 

DDA- 12357: Grænsehandel 2000 (Kattegat): Danskere 41 

DDA- 12361: Grænsehandel 2001 (Landegrænsen): Danskere 42 

DDA- 12362: Grænsehandel 2001 (Østersøen): Danskere 42 

DDA- 12364: Grænsehandel 2001 (Øresund): Danskere 42 

DDA- 12366: Grænsehandel 2001 (Kattegat): Danskere 42 

DDA- 12368: Grænsehandel 2001 (Skagerrak): Danskere 42 

Om DDA Sundhed 43 

Beretning for Dansk Data Arkiv 2004 53 

English Summary 56

Om Metode & Data 

Dansk Data Arkiv udgiver tidsskriftet Metode & Data én gang årligt. Tidsskriftet bringer dels 

artikler om aktuelle metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser indenfor samfundsvidenskab, 

sundhedsvidenskab og historie, dels artikler med resultater af empiriske studier inden 

for samme fagområder. 

Tidsskriftets ambition er at udfylde en niche med en faglig og videnskabelig diskussion af 

metoder, metodeanvendelse og dataanalyse indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab 

og historie. 

Metode & Data udkom første gang i 1999 som en videreførelse af DDA-Nyt, og tidsskriftet 

rummer fortsat færdiganmeldelser af studier, der er oparbejdet i henhold til Dansk Data Arkiv 

standard (studiestatusklasse FOD) samt nyt fra Dansk Data Arkiv. 

Metode & Data modtager meget gerne manuskripter inden for de ovennævnte fagområder.

Redaktionelt 

Af ANNE SOFIE FINK KJELDGAARD, DDA 

Så er vi nået frem til årets nummer af Metode 

& Data, der denne gang bringer tre artikler, 

der præsenterer metodiske aspekter relateret 

til de tre forskningsområder, DDA dækker, 

nemlig samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab 

og historie. Herefter følger nyt fra virksomheden 

DDA i form af en tekst om det 

nyoprettede DDA Sundhed, en kort årsberetning 

2004 for DDA og endelig anmeldelser af 

20 studier, der er gjort klar til nye analyser. 

Som bidrag fra det samfundsvidenskabelige 

område har vi Joachim Scholderer 

og Lone Bredahls artikel „Brug af eksperimentelle 

designs i forbrugerundersøgelser 

– Markedsmuligheder for nye typer kød“. 

Artiklen baserer sig på tre forskellige undersøgelsesdesigns 

– fokusgruppeinterviews, 

en traditionel spørgeskemaundersøgelse 

samt et informationseksperiment – der alle 

har haft til formål at skaffe forskerne indsigt 

i, hvordan forbrugerne danner deres opfattelse 

af kvalitet af kødtyper med forskellige 

produktionsmåde. 

I artiklen „Kvalitative patientkommentarer 

– om anvendelsen af åbne svarkategorier i 

spørgeskemaundersøgelser“ fremstiller Mette 

Fritze Christensen, Rikke Gut og Morten 

Freil, hvordan man i „Enheden for Brugerundersøgelser 

i Københavns Amt“ har 

arbejdet systematisk og struktureret med 

de kvalitative kommentarer, der indhentes 

som en del af amtets løbende patienttilfredshedsundersøgelser. 

Artiklen kunne 

inspirere til i højere grad at inddrage de 

kvalitative kommentarer, der typisk indgår 

i en spørgeskemaundersøgelse, så disse når 

længere ind i analysefasen end at danne baggrund 

for den kvantitative fortolkning. 

side 3 Metode & Data nr. 91 – 2005 

Under den tankevækkende titel „Den 

fysikmisundelige og antikvaren“ har Jens 

Ringsmose skrevet et essay om politologer 

og samtidshistorikere. Artiklen kaster lys på 

grænseflader mellem statskundskab og historie, 

som de kommer til udtryk, når genstandsfeltet 

– samtidshistorien – er tilfælles. Rings- 

mose afslutter således med nogle eksempler 

på, hvordan forskningstilgange og -metoder 

kunne deles på tværs af disciplinerne. 

Nummerets to sidste tekster er som nævnt 

beretninger, der giver indsigt i det daglige 

arbejde i DDA og DDA Sundhed. Sidstnævnte 

enhed er oprettet dette forår til indsamling, 

bevaring og formidling af data inden for det 

sundshedsfaglige område. Enheden bygger 

naturligvis i høj grad på arbejdet i det 

tidligere ERAS – Enheden til registrering og 

arkivering af sundhedsvidenskabelige data. 

Efter beretningen fra DDA Sundhed følger 

DDA’s årsberetning for 2004. 

Til slut bringer vi, som vi altid gør, 

anmeldelser af datasæt, der er gjort klar til 

analyse siden sidst. Da færdiganmeldelserne 

løbende kommer til, vil jeg opfordre til, at 

interesserede checker DDA’s hjemmeside i ny 

og næ, hvor anmeldelser slås op, så snart de 

foreligger. Emner for de analyseklare datasæt 

er denne gang kommunalvalg, grænsehandel, 

flygtninge, børns idrætsdeltagelse, skolestart, 

holdninger til svinekød, fødevarer og livsstil, 

betalingsvilje i relation til forebyggelse af 

trafikulykker, patienttilfredshed og sygdomsforebyggelse. 

God læselyst!

Brug af eksperimentelle 

designs i forbrugerundersøgelser:Markedsmuligheder 

for nye typer kød 

Af JOACHIM SCHOLDERER OG LONE BREDAHL MAPP, 

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS 

Forbrugerne ønsker i stigende grad fødevarer, 

der er produceret under hensyntagen til 

dyrevelfærd og miljø. Artiklen præsenterer 

resultater fra empiriske undersøgelser af forbrugernes 

kvalitetsopfattelse og betalingsvillighed 

mht. svinekød produceret i ekstensive 

svinebrug. Implikationerne for markedsføringen 

af ekstensivt produceret kød diskuteres 

afslutningsvist. 

Artiklen beskriver tre undersøgelser: 

• En kvalitativ pilotundersøgelse 

• Et studie af kvalitetsforventninger 

(effektiv n=664) 

• Et informationseksperiment 

(effektiv n=185) 

Alle tre undersøgelser blev udført med danske 

forbrugere. 

Resultaterne viser, at forbrugerne har 

meget høje kvalitetsforventninger, både når 

det drejer sig om frilandskød og mht. økologisk 

kød. Samtidig peger resultaterne på en 

vis assimilering, når den objektivt målelige 

kvalitet af ekstensivt produceret kød kun 

adskiller sig en smule fra kvaliteten af konventionelt 

kød. 

Overordnet kan det konkluderes, at hvis 

afsætningen af kød fra systemer, der tager 

hensyn til dyrevelfærd og miljø, skal blive 

en markedsmæssig succes, så er det helt 

nødvendigt at produktudvikle henimod bedre 

spisekvalitet og at udvikle rentable produktionssystemer, 

der tillader, at kødet kan sælges 

til en begrænset merpris. Samtidig er det 

helt afgørende, at der indføres et troværdigt 

certificeringssystem. 

Indledning 

I fødevareforskning såvel som i produktudvikling 

anvendes begrebet kvalitet typisk 

som betegnelse for (elementer af) et produkts 

fysisk/kemiske beskaffenhed (f.eks. fedt- 

eller saltindhold), men kvalitet kan også 

omhandle omfanget af standardisering af 

den bagvedliggende produktionsproces. 

Begge former for kvalitet kan måles og i princippet 

dokumenteres objektivt. Den kvalitet, 

en forbruger forbinder med et produkt er 

ofte en ganske anden. Uoverensstemmelsen 

opstår, bl.a. fordi forbrugernes kvaltietsopfattelse 

beror på den enkeltes evner og erfaring 

(Steenkamp, 1989), og fordi den deraf følgende 

individuelle og subjektive vurdering 

er afhængig af fødevarernes tilberedning 

og forudgående opbevaring i hjemmet. Ikke 

desto mindre er det den kvalitet, forbrugerne 

forbinder med et produkt, der i sidste ende 

afgør produktets markedsmæssige succes. 

Opfattet kvalitet påvirker endvidere forskellige 

typer af købsbeslutninger på forskellig 

vis. 

Forbrugernes kvalitetsopfattelsesproces 

Forskning har vist, at den kvalitet, forbrugerne 

forbinder med et fødevareprodukt, 

omfatter følgende faktorer: 

• Sensorik 

• Sundhed 

• Convenience 

• Fremstillingsmetoder 

(Brunsø, Fjord & Grunert, 2002). 

Forbrugerne har sædvanligvis kun mulighed 

for at vurdere produktkvaliteten på nogle af 

disse faktorer i butikken. Deres kvalitets- 

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 4

opfattelsesproces falder derfor i to faser. I 

første omgang dannes kvalitetsforventninger 

i butikken. Det sker på basis af informationer, 

som forbrugeren betragter som troværdige 

indikatorer for produktets kvalitet. Indikatorerne 

kan være intrinsiske, dvs. en del af 

det fysiske produkt (eksempelvis farve eller 

fedtindhold), eller de kan være ekstrinsiske, 

dvs. vedrøre al anden information der relaterer 

sig til produktet (eksempelvis pris eller 

emballage) (Olson & Jacoby, 1972; Steenkamp, 

1990). Anden fase af kvalitetsopfattelsen 

følger, når produktet spises, og der 

dannes en kvalitetsoplevelse, eventuelt efter 

forudgående tilberedning i hjemmet. 

I assimilerings- og kontrastteori antages 

det, at forbrugernes forventninger fungerer 

som en slags holdepunkter for kvalitetsoplevelsen 

(Sherif & Hovland, 1961); hvis 

forskellen mellem forventning og erfaring, 

dvs. kvalitetsoplevelse, er lille, tillempes 

erfaringen forventningen, men hvis forskellen 

mellem forventning og erfaring er stor, 

vil nye erfaringer fremstå med relativt større 

kontrast til forventningen (Cardello, 1994). 

Kvalitetsforventninger bestemmer sammen 

med opfattede omkostninger (monetære og 

andre) og forventet indfrielse af købsmotiver 

købsbeslutningen. På samme måde bestemmer 

forventet kvalitet den oplevede kvalitet 

sammen med anvendte tilberedningsmetoder, 

måltidssituationen og produktets objektive 

sensoriske egenskaber. Endelig influerer den 

oplevede kvalitet på fremtidige køb (Grunert, 

Baadsgaard, Larsen & Madsen, 1996). 

Forbrugeres kvalitetsvurderinger er særligt 

komplekse, når det gælder kød, blandt 

andet fordi det meste uforarbejdede kød 

stadig sælges som bulkvarer. Det betyder, 

at forbrugerne kun har ringe muligheder 

for at skelne mellem produkter, som iøvrigt 

ikke adskiller sig i deres fysiske beskaffenhed. 

Ydermere er kød karakteriseret ved 

betydelig (naturlig) biologisk variation. Kød 

gennemgår desuden generelt en omfattende 

’videreforarbejdning’ i hjemmet efter køb i 

forbindelse med tilberedningen af måltidet. 

For produkter som frilands- og økologisk 

kød kompliceres kvalitetsebedømmelsen 

yderligere af, at forbrugere almindeligvis ikke 

ved inspektion af selve det fysiske produkt 

kan afgøre procesegenskabers tilstedeværelse 

hverken ved køb, under tilberedning eller ved 

spisning af produktet (dvs. de er tillidsegen- 


skaber; Darby & Karni, 1973). Procesegenskaber, 

der anvendes som kvalitetsindikatorer 

af forbrugerne, fordrer derfor troværdig og 

retvisende information. 

I forhold til kød har tidligere forskning 

vist, at forbrugerne generelt set ønsker velsmagende, 

mørt og saftigt kød, som samtidig 

er sundt og magert (Bredahl, Grunert & 

Fertin, 1998; Grunert, Bredahl & Brunsø, 

2004; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Ydermere 

har produktionsmetoden, for eksempel 

om der tages behørigt hensyn til dyrevelfærd 

i primærproduktionen, stigende betydning for 

forbrugernes kvalitetsopfattelse og produktvalg 

(Dransfield et al, 2005: Magnusson, 

Arvola, Hursti, Åberg & Sjödén, 2001: 

O’Donovan & McCarthy, 2002). 

Bæredygtige kødproduktionssystemer 

står over for den udfordring, at forbrugere 

forventer fordele, som går ud over procesparametre 

som forbedret dyresundhed og 

-velfærd. I tillæg til sådanne procesfordele 

har forbrugerne store forventninger til 

spisekvaliteten af kød fra dyr, der er produceret 

efter frilands- eller økologiske principper. 

Selv om disse forventninger kan være 

urealistisk høje, har nyudvikling i opdræts- 

og fodringsstrategier ført til økologisk kød 

af en kvalitet, der nærmer sig spisekvaliteten 

af kød produceret i konventionelle systemer 

(Heyer, Andersson & Lundström, 2004; Lindahl, 

2004). 

Formålet med dette tredelte studie var at 

undersøge forbrugernes kvalitetsopfattelse og 

betalingsvillighed, når det drejer sig om kød 

fra grise fra udendørsproduktion, og at anvende 

disse resultater til at fremkomme med 

generiske anbefalinger for markedsføring af 

kød fra ekstensive produktionssystemer. 

Der blev gennemført tre empiriske undersøgelser. 

I undersøgelse 1 blev der gennemført 

to fokusgruppediskussioner for at få dybdegående 

indsigt i forbrugeres forståelse 

af kvalitetskonceptet, og anvendelsen af 

konkrete kvalitetsindikatorer ved køb af 

svinekød. I undersøgelse 2 blev der brugt 

standardiserede surveys til at undersøge forbrugernes 

kvalitetsforventninger til ekstensivt 

produceret svinekød. Endelig blev der i undersøgelse 

3 gennemført et informationseksperiment 

for at teste effekten af faktisk kødtype 

på forbrugeres kvalitetsopfattelse alt efter 

informationsniveau. Forskningsspørgsmålet

var her formuleret i forhold til assimilation 

og kontrastteori (Sherif & Hovland, 1961): 

selv om forbrugernes kvalitetsforventninger 

til økologisk kød måske er urealistisk høje, 

kan forskellen mellem forventet og oplevet 

kvalitet alligevel være så lille, at den falder 

inden for rammerne af, hvad forbrugerne kan 

acceptere. Hvis dette er tilfældet, så kan man 

forvente, at forbrugerne vil tillempe deres 

kvalitetsoplevelse mod den målestok, som 

tidligere erfaring har afsat, og at denne effekt 

kan observeres uafhængig af små variationer 

i kødets objektive kvalitet. 

Alle undersøgelser blev gennemført med 

danske forbrugere. Det danske marked for 

miljøvenlige fødevarer er forholdsvis modent, 

men kød, der er produceret i ekstensive 

produktionssystemer markedsføres endnu 

kun i begrænset omfang. Ved at gennemføre 

studierne med danske forbrugere sikres vi en 

vis bevidsthed i populationen mht. miljø- og 

dyrevenlige produkter, mens opfattelser og 

holdninger kun i begrænset omfang er baseret 

på faktisk produkterfaring. 

Metode 

Undersøgelse 1 – Pilotundersøgelsen 

Der blev gennemført to fokusgrupper – én 

i storbyen (Københavnsområdet) og én i et 

landdistrikt (Koldingegnen). Deltagerne var 

mellem 30 og 60 år, de havde som minimum 

medansvar for madindkøb i deres husholdning, 

og de spiste svinekød mindst én gang 

om ugen. Rekrutteringen foregik per telefon 

ved random digit dialling. Denne fremgangsmåde 

gav en ligelig fordeling af mænd 

og kvinder i storbygruppen og en overvægt 

af kvinder i landgruppen. 

Undersøgelse 2 – Kvalitetsforventningssurvey 

Der blev udført en landsdækkende standardiseret 

postal spørgeskemaundersøgelse 

med udsendelse til 1329 personer efter 

forudgående telefonisk accept (igen baseret 

på random digit dialling). Ud over at indvillige 

i at deltage blev deltagerne screenet to 

på to kriterier: 

a) mindst én person i respondentens hjem 

skulle spise svinekød mindst én gang om 

måneden 

b) respondenten skulle være den hovedan- 

svarlige for indkøb og madlavning i husholdningen 

Den effektive stikprøve omfattede 664 personer 

(svarende til en svarprocent på 50), og 

bestod af 75 procent kvinder. Gennemsnitsalderen 

var 48,1 år (st.d.=15,0). 

Spørgeskemaet blev udarbejdet bl.a. på 

basis af resultaterne fra undersøgelse 1. 

Forbrugerne blev bedt om at angive deres 

kvalitetsforventning til svinekød fra forskellige 

produktionssystemer. Disse systemer 

omfattede ekstensive udendørsbrug såvel 

som konventionel indendørs produktion. 

Kvalitetsforventningen blev målt på syv 

dimensioner: magerhed, friskhed, sundhed, 

mørhed, ernæringsværdi, saftighed og smag. 

Procesegenskaberne indenlandsk oprindelse, 

ingen hormon- eller medicinrester, lokal 

produktion og dyrevelfærd (informeret) blev 

målt som ekstrinsiske kvalitetsindikatorer 

sammen med pris. Alle items blev bedømt 

på en beskrivende 7-punkts Likert-skala. 

Undersøgelse 3 – informationseksperimentet 

I alt 240 forbrugere blev rekrutteret til dette 

eksperiment. Den første kontakt blev igen 

etableret per telefon (random digit dialling i 

Roskildeområdet). Deltagerne blev screenet 

ud fra to kriterier: a) de skulle spise svinekød 

mindst én gang om måneden, og b) de skulle 

være enten hoved- eller medansvarlige for 

indkøb og madlavning i deres husholdning. 

Af de oprindeligt rekrutterede respondenter 

dukkede 55 ikke op i laboratoriet i rette tid, 

hvilket gav et effektivt panel på 185 personer 

(svarprocent = 71,2). Gennemsnitsalderen 

var 43,6 år (st.d.= 12,0), 60,5 procent var 

kvinder. 

I alt vurderede hver deltager otte svinekoteletter 

før og efter tilberedning og spisning. 

Forventet kvalitet, oplevet smag, oplevet 

saftighed, oplevet mørhed og samlet oplevet 

kvalitet blev alle målt på en beskrivende 

7-punkts Likert-skala. Derudover blev betalingsvilligheden 

målt vha. et åbent spørgsmål, 

hvor gennemsnitssalgsprisen for svinekoteletter 

uden rabat på undersøgelsestidspunktet 

blev oplyst som referencepris. 

Generel holdning til økologiske fødevarer 

blev målt ved hjælp af tre items, alle til 

vurdering på en 7-punkts skala med yderpunkterne 

’fuldstædnig uenig’ – ’fuldstæn- 


Mere 

sandsynligt 

i svinekød 

fra udendørs 

produktion 

Mere 

sandsynligt i 

konventionelt 

produceret 

svinekød 

1.5 

1.0 

0.5 

0.0 

- 0.5 

-1.0 

-1.5 

God smag 


Magert 

Mørt 

Saftigt 

dig enig’. Spørgsmålene blev taget fra det 

tværkulturelt validerede fødevarerelaterede 

livsstilsinstrument (Grunert, Brunsø & 

Bisp, 1997; Scholderer, Brunsø, Bredahl & 

Grunert, 2004). Alle smagesessionerne blev 

gennemført i et videnskabeligt sensoriklaboratorium 

i oktober 2003. 

Prøverne blev varieret på to faktorer: faktisk 

kødtype (konventionelt kontra økologisk 

svinekød), og mærkning (mærkning som 

hhv. økologisk, friland eller konventionelt 

og ingen mærkning). Informationen på etiketten 

og den faktiske kødtype blev blev fuldstændig 

krydset i et faktorielt design. Hver 

deltager fik en smagsprøve af hver kødtype, 

markeret med den allokerede mærkning. Der 

blev således uddelt ialt otte smagsprøver 

per respondent. Dette tillod efterfølgende at 

udskille effekten af forventninger fra effekten 

af objektiv kødkvalitet. Det konventionelle 

kød og det økologiske kød kom fra den 

samme svinerace, den samme slagtemetode 

blev anvendt ved slagtning af alle svinene, 

og alle kødprøver blev tilberedt på samme 

standardiserede måde. 

Resultater 

Kvalitet og kvalitetstegn 

Deltagerne i fokusgrupperne definerede 

Ernæringsrigtigt 

lav pris 

Dansk 

Kvalitets-/procesdimension 

Lokalt produceret 

Friskt 

Sundt 

Ingen medicinrester 

Dyrevelfærd 

svinekød af høj kvalitet som kød, der smager 

godt og er mørt, saftigt, frisk, fedtfattigt 

og sundt. Først og fremmest skulle kødet 

smage godt. Generelt syntes informanterne, 

at det var vanskeligt at vurdere kødkvalitet 

i butikken, især blev kvalitetsvurderingen 

af færdigpakket kød anset som vanskelig. 

Farve og synligt fedt fremstod som vigtige 

kvalitetsindikatorer. Generelt gik man efter 

kød med kun lidt fedt. Nogle informanter 

anvendte endvidere fedt og kødfarve som 

indikatorer for kødets friskhed. Kød, der var 

udskåret i uregelmæssige stykker, og kød, der 

var dårligt afpudset, blev generelt anset for at 

være af ringere kvalitet. 

Resultaterne viser en klar sammenhæng 

mellem opfattelsen af svinekøds kvalitet og 

den anvendte produktionsmetode, idet det 

generelt var opfattelsen, at kød fra grise i 

ekstensive udendørsbrug er af højere kvalitet 

end kød fra grise i intensive staldbrug. Andre 

faktorer, forbrugerne tillagde indflydelse på 

kvaliteten var transport til slagteriet, forhold 

på gården, fodertyper, brug af vækstfremmere, 

hvordan de levende grise behandles på 

slagteriet, grisenes generelle velfærd, brug af 

medicin, veterinærkontrol, nedkøling af kødet 

efter slagtning og race. På trods af præferencen 

for kød fra ekstensive produktionsformer 

blev der ikke købt meget af denne type kød. 

Figur 1: 

Forventet kvalitet og 

opfattede egenskaber

Figur 2: 

Forventet kvalitet og 

mærkningsinformation 

Forventet kvalitet 

5.50 

5.40 

5.30 

5.20 

5.10 

5.00 

4.90 

4.80 

De væsentligste barrierer for køb, der blev 

nævnt, var, at man enten anså det for at være 

for dyrt eller for besværligt at få fat i. De forbrugere, 

der generelt var mere positive over 

for økologiske fødevarer, syntes dog at være 

mere tilbøjelige til at ville betale en merpris. 

Der var gennemgående ikke forskel på resultaterne 

i de to fokusgrupper. 

Kvalitetsforventninger til svinekød fra 

udendørsbrug 

Den systematiske sammenligning i undersøgelsen 

af forbrugernes kvalitetsforventninger 

og brugen af procesegenskaber som 

kvalitetsindikatorer for svinekød produceret 

i udendørsbrug og i konventionelle brug viste 

en tydelig haloeffekt. Forbrugerne vurderede 

generelt svinekød fra udendørsbrug mærkbart 

højere på alle dimensioner af forventet 

kvalitet og alle kvalitetsindikatorer, med 

undtagelse af pris. Figur 1 viser resultaterne 

for hver enkelt egenskab i form af ratings på 

konventionelt produceret svinekød fratrukket 

ratings for det udendørs producerede kød. 

En haloeffekt af disse dimensioner kan 

vise sig at være en alvorlig hæmsko. Når 

forbrugere forbinder udendørsproduktion 

ikke bare med sundhed og dyrevelfærd, men 

også med at kødet smager godt, er magert, 

mørt og saftigt, betyder det, at en procesrelateret 

attribut som udendørsproduktion 

ikke længere kun er en tillidsegenskab, men 

til dels baserer sig på en kvalitetsoplevelse 

Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk 

Mærkningsinformation 

(erfaring), hvor forventningen enten be- eller 

afkræftes efter købet. 

Når forbrugerne har en (måske urealistisk) 

forventning til, at kød fra grise, der er 

opdrættet i udendørs produktionssystemer, 

smager bedre, kan et negativt udslag af en 

sådan forventning mindske sandsynligheden 

for, at produktet købes igen. Hvis det sker 

gentagne gange, at kontrasten mellem forventning 

og oplevelse er for stor, således 

at oplevelsen ikke kan leve op til forventningerne, 

skabes en potential barriere for 

fremtidige køb af alle former for ekstensivt 

produceret kød. 

Når forventningen opfyldes 

Resultaterne fra informationseksperimentet 

viste et ensartet mønster. Koteletter, der 

var mærket „friland“ eller „økologisk“ blev 

konsekvent opfattet som værende af højere 

spisekvalitet end koteletter, der var mærket 

„konventionel“, eller som var umærkede, 

uanset hvilken kødtype, forbrugerne reelt 

havde smagt. Resultaterne er vist i figur 2. 

Når der blev kontrolleret for mærkningsinformationen, 

blev de faktiske økologiske 

koteletter, der blev anvendt i undersøgelsen, 

konsekvent opfattet som værende af lidt 

ringere spisekvalitet end de konventionelle 

koteletter. Effekten af mærkningsinformationen 

var derimod væsentligt højere end 

effekten af den faktiske type kød; hvis man 

tager gennemsnittet på tværs af dimensio- 


nerne, var effekten af mærkningsfaktoren 

hele ni gange højere end effekten af kødfaktoren. 

Selv om forbrugernes rapporterede betalingsvillighed 

i forhold til koteletter, der 

var mærket „økologisk“ eller „friland“, var 

væsentligt højere end for koteletter, der var 

mærket „konventionel“ eller var umærkede, 

så var den absolutte merpris, de var parate til 

at betale, relativt lille. Resultaterne kan ses i 

figur 3. 

Hvis man tager gennemsnittet på tværs af 

faktiske kødtyper, var respondenterne efter 

eget udsagn parate til at betale 12 procent 

mere for koteletter, der var mærket „økologisk“ 

eller „friland“. Da det må forventes, 

at forbrugere, der generelt køber økologisk, 

også er villige til at betale mere for ekstensivt 

produceret kød, delte vi gruppen i to dele 

efter generel holdning til økologiske fødevarer. 

Resultaterne viste, at forbrugere med en 

mere positiv holdning er parate til at betale en 

merpris på 20 procent, igen ud fra et gennemsnit 

på tværs af kødtyper. Vores konklusion 

på basis af denne del af undersøgelsen er 

derfor, at den forventede assimilationseffekt 

eksisterer; hvis forskellene i den objektive 

kvalitet mellem økologisk og konventionelt 

Betalingsvillighed 

(merpris i %) 

15.00 

10.00 

5.00 

0.00 

-5.00 

-10.00 


 

kød er små nok, er effekten af forbrugernes 

forventninger stærk nok til at opveje eventuelle 

uoverensstemmelser mellem forventet og 

oplevet kvalitet. 

 

Konklusioner og implikationer 

Produktudvikling 

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at forbrugerne 

forventer, at svinekød fra frilands- 

eller økologisk opdrættede dyr har en højere 

kvalitet, ikke kun hvad angår dyresundhed og 

-velfærd, men også hvad angår spisekvalitet. 

Det primære mål i produktudviklingen må 

derfor være at opnå en høj og konstant 

standard for de „hårde“ kvalitetsparametre. 

Det gælder mørhed, saftighed og sensorisk 

profil. Små afvigelser fra forventningerne vil 

sandsynligvis blive tolereret, men hvis afvigelserne 

bliver store, er det ikke sandsynligt, 

at forbrugerne vil købe produktet igen. De 

kan endog være tilbøjelige til at nedjustere 

deres forventninger til andre økologiske 

produkter og frilandskød generelt set. 

Ydermere peger vores forskning på, at 

forbrugerne har en indbyrdes modstridende 

opfattelse af parameteren fedt. Resultater fra 

sensorisk (objektiv) kødforskning viser, at en 

 

Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk 

Mærkningsinformation 

Faktisk kødtype: 

Konventionelt svinekød 

Økologisk svinekød 

Figur 3: 

Betalingsvillighed og 

mærkningsinformation

vis fedtmarmorering sikrer høj spisekvalitet, 

fordi det både forbedrer kødes smagsegenskaber 

og mørhed. I vores undersøgelser 

blev højere spisekvalitet derimod primært 

forbundet med magert kød. Det bekræfter 

det generelle fedtparadoks blandt forbrugere, 

som også er påvist i anden forskning, nemlig 

at forbrugerne vælger fedtfattigt kød, fordi de 

opfatter det som sundere (Dransfield et al., 

2005; Verbeke, De Snet, Vackier, van Oeckel, 

Warnants & Van Kenhov, 2005), men at de, 

når de efterfølgende spiser kødet skuffes på 

grund af kødets ringere sensoriske egenskaber 

(Bredahl, 2003: Bredahl, Grunert & Fertin, 

1998; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Den 

anden store udfordring er derfor at udvikle 

kød, der både smager godt og er mørt, men 

som er uden markant synligt fedt. 

Markedskommunikation 

Forbrugerne har allerede høje forventninger 

kvaliteten af ekstensivt produceret kød. 

Enhver markedskommunikation vedrørende 

denne type kød bør derfor ikke fokusere på at 

promovere et kvalitetsimage, men snarere på 

at påvirke valget af kødet i købssituationen. 

Køb af svinekød er ofte uplanlagt og 

afhænger af en situationsspecifik vurdering i 

butikken. Det primære formål med markedsføringen 

bør derfor være at synliggøre 

produktet i butikken ved hjælp af en troværdig 

mærkningsordning. At mærkningsordningen 

kontrolleres af en uafhængig instans, er det 

vigtigste i denne forbindelse. Markedsføringen 

af frilandskød er endnu ikke veludviklet 

på det danske marked, og forbrugerne skelner 

kun i ringe grad mellem frilandskød og økologisk 

kød. Forbedringer og standardisering 

af certificerings- og mærkningsordninger i 

hele sektoren må derfor anbefales. 

Endvidere er fødevareindkøb generelt en 

rutinemæssig aktivitet, der ofte udføres under 

et vist tidspres. Derfor er troværdige og let 

gennemskuelige kvalitetsindikatorer i høj 

kurs. Her kan producentmærket – sammen 

med kvalitetsmærker, og hvis anvendt på den 

rette måde – levere en anselig mængde information, 

bruges til at differentiere produkter i 

forhold til andre producenters produkter, og 

samtidig anvendes som en let genkendelig 

indikator for kvalitet. 

Prisfastsættelse 

Den mest problematiske parameter i markeds- 

føringen af nye svinekødskvaliteter er 

sandsynligvis prisen. Resultaterne af undersøgelserne 

peger på, at forbrugerne i det store 

og hele kun er parate til at betale en meget 

begrænset merpris for frilands- og økologisk 

svinekød. Kun det segment af forbrugere, der 

er mere end gennemsnitligt positive over for 

økologi, angav at ville betale en pris, der var 

op til 20 procent højere. Forbrugernes reelle 

betalingsvillighed er formentlig en smule højt 

sat i disse tal. Forskning i svar-bias i studier 

af betalingsvillighed viser, at forbrugere har 

en tendens til at afgive „symbolske“ svar 

på spørgsmål om betalingsvillighed, når 

de anvender deres svar til at udtrykke en 

værdiholdning (Blamey, 1998), sådan som 

det meget vel kan være tilfældet i forhold til 

produkterne i dette studie, og at der i disse tilfælde 

bør lægges en nedjusteringsfaktor ned 

over de „rå“ betalingsvillighedssvar. Faktorens 

eksakte størrelse kendes imidlertid ikke. 

Selv om svarmulighederne, der var valgt til 

vores undersøgelse, er kendt for at give 

relativt lidt bias sammenlignet med andre 

muligheder (Blumenschein, Johannesson, 

Blomquist, Liljas & O’Coor, 198; Wertenbroch 

& Skiera, 2002), så bør estimaterne 

her altså ligeledes tages med et vist forbehold. 

Uanset dette repræsenterer de alligevel 

en udfordring; hvis man vil markedsføre 

svinekød fra udendørs produktionssystemer 

bredt, er kun en merpris på under 10 procent 

formentlig konkurrencedygtig. Hvis man 

derimod vil gå efter et bestemt segment, 

er markedet betydeligt mindre, idet det 

sandsynligvis kun vil bestå af økologiske 

kerneforbrugere samt forbrugere, der ønsker 

høj kvalitet til særlige anledninger. Omvendt 

er det ikke utænkeligt, at en merpris på 15-20 

procent kan opnås på dette marked. 

Generel segmentering og positionering 

Undersøgelserne har givet indsigt i, hvordan 

forbrugerne opfatter kvaliteten af svinekød 

fra forskellige produktionssystemer. Nu er 

det sådan, at der i Europa er mange forskellige 

madkulturer, som adskiller sig ved, 

hvordan fødevarer indkøbes, tilberedes 

og spises. Ydermere tillægger forskellige 

forbrugere fødevarer forskellig mening, og 

forbrugerne har individuelle værdistrukturer, 

som påvirker deres interesse for at 

købe ekstensivt produceret kød, som f.eks. 

frilandskød og økologisk kød. Forbrugerne 


eagerer derfor ikke ens på markedskommunikation. 

En segmentbaseret tilgang, 

som tager de forskellige forbrugergruppers 

fødevarerelaterede holdninger, adfærd og 

betalingsvillighed i betragtning, vil derfor 

alt andet lige være mest hensigtsmæssig. 

Note 

Denne undersøgelse blev gennemført som 

del af projektet „Bæredygtighed i produktion 

af svinekød med forbedret ernærings- og 

spisekvalitet ved hjælp af strategisk fodring 

i udendørs produktion“ (SUSPORKQUAL), 

som er støtter af Europakommissionen – kontrakt 

nr QLK5-CT-2000-00162. Rapporten 

afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens 

holdning og foregriber ikke på nogen måde 

dens fremtidige politik på området. 

Litteratur 

BLAMEY, R. K. (1998). Decisiveness, attitude 

expression and symbolic responses in 

contingent valuation surveys. Journal of 

Economic Behavior & Organization, 34, 

577-601. 

BLUMENSCHEIN, K., JOHANNESSON, M., 

BLOMQUIST, G. C., LILJAS, B. & O’CONOR, 

R. M. (1998). Experimental results on 

expressed certainty and hypothetical 

bias in contingent valuation. Southern 

Economic Journal, 65(1), 169-177. 

BREDAHL, L. (2003). Cue utilization and 

quality perception with regard to branded 

beef. Food Quality & Preference, 15, 

65-75. 

BREDAHL, L., GRUNERT, K .G. & FERTIN, C. 

(1998). Relating consumer perceptions 

of pork quality to physical product 

characteristics. Food Quality & Preference, 

9, 273-281. 

BRUNSØ, K., FJORD, T. A. & GRUNERT, K. 

G. (2002). Consumers’ food choice and 

quality perception. MAPP working paper 

no. 77. Aarhus: Aarhus School of Business. 

CARDELLO, A. V. (1994). Consumer expectations 

and food acceptance. In H. J. H. Mac- 

Fie & D. M. H. Thomsen, Measurement 

of food preferences, Blackie Academic & 

Professional, London, pp. 253-297. 

DARBY, M. R. & KARNI, E. (1973). Free 

competition and the optimal amount of 

fraud. Journal of Law and Economics, 

16, 67-88. 


DRANSFIELD, E., NGAPO, T. M., NIELSEN, N. A., 

BREDAHL, L., SJÖDEN, P.-O., MAGNUSSON, 

M., CAMPO, M. M. & NUTE, G. R. (2005). 

Consumer choice and suggested price for 

pork as influenced by its appearance and 

information concerning country of origin 

and organic pig production. Meat Science, 

69, 61-70. 

GRUNERT, K. G., BAADSGAARD, A., LARSEN, H. 

H. & MADSEN, T. K. (1996). Market orientation 

in food and agriculture, Kluwer, 

Dortrecht. 

Grunert, K. G., Bredahl, L. & Brunsø, K. 

(2004). Consumer perception of meat 

quality and implications for product 

development in the meat sector – a review. 

Meat Science, 66, 259-272. 

GRUNERT, K. G., BRUNSØ, K. & BISP, S. (1997). 

Food-related lifestyle: Development of 

a cross-culturally valid instrument for 

market surveillance. In L. Kahle & C. 

Chiagouris (Eds.), Values, lifestyles, and 

psychographics, Erlbaum, Mahwah, NJ, 

pp. 337-354. 

HEYER, A., ANDERSSON, K. & LUNDSTRÖM, K. 

(2004). Effect of organic raising on carcass 

and technological meat quality of growing/ 

finishing pigs. In Sustainable Pork 

Production: Welfare, quality, nutrition and 

consumer attitudes. European workshop 

of the EU 5th FP programme, 17-18 June 

2004, Copenhagen, pp. 126-127. 

LINDAHL, G. (2004). Pork quality – Effect 

of rearing system and pig breed. In 

Sustainable Pork Production: Welfare, 

quality, nutrition and consumer 

attitudes. European workshop of the EU 

5th FP programme, 17-18 June 2004, 

Copenhagen, pp.146-156. 

MAGNUSSON, M. K., ARVOLA, A., HURSTI, U.- 

K. K., ÅBERG, L. & SJÖDÉN, P.-O. (2001). 

Attitudes towards organic foods among 

Swedish consumers. British Food Journal, 

100, 209-226. 

O’DONOVAN, P. & MCCARTHY, M. (2002). Irish 

consumer preference for organic meat. 

British Food Journal, 104, 353-370. 

OLSON, J. C. & JACOBY, J. (1972). Cue 

utilization in the quality perception 

process. In M. Venkatesan, Proceedings 

of the 3 rd Annual ACR Conference, 

Association for Consumer Research, 

Chicago, IL, pp. 167-179.

SCHOLDERER, J., BRUNSØ, K., BREDAHL, L. 

& GRUNERT, K. G. (2004). Cross-cultural 

validity of the food-related lifestyle 

instrument (FRL) within Western Europe. 

Appetite, 42, 197-211. 

SHERIF, M. & HOVLAND, C. I. (1961). Social 

judgment: Assimilation and contrast 

effects in communication and attitude 

change, Yale University Press, New 

Haven, CT. 

STEENKAMP, J.-B. E. M. (1989). Product 

quality. An investigation into the concept 

and how it is perceived by consumers, Van 

Gorcum, Assen. 

STEENKAMP, J.-B. E. M. (1990). Conceptual 

model of the quality perception process. 

Journal of Business Research, 21, 309- 

333. 

STEENKAMP, J.-B. E. M. & VAN TRIJP, H. C. 

M. (1996). Quality guidance: A consumerbased 

approach to food quality improvement 

using partial least square. European 

Review of Agricultural Economics, 23, 

195-215. 

VERBEKE, W., DE SMET, S., VACKIER, I., VAN 

OECKEL, M. J., WERNANTS, N. & VAN KEN- 

HOVE, P. (2005). Role of intrinsic search 

cues in the formation of consumer preferences 

and choice for pork chops. Meat 

Science, 69, 343-354. 

WERTENBROCH, K. & SKIERA, B. (2002). Measuring 

consumers’ willingness to pay at the 

point of purchase. Journal of Marketing 

Research, 39, 228-241. 


Kvalitative patientkommentarer 

– om anvendelsen af åbne 

svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser 

Af METTE FRITZE CHRISTENSEN, RIKKE GUT OG MORTEN FREIL, 

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER, KØBENHAVNS AMT 

Indledning 

Baggrund 

Det er af væsentlig betydning, at patienter 

er aktive og tages med på råd om, hvordan 

sygehusvæsenet skal indrettes. Derfor udføres 

kvantitative spørgeskemaundersøgelser for 

at få patienters oplevelser og vurderinger 

belyst (Enheden for Brugerundersøgelser, 

2005; Jenkinson, 2002; Pettersen, 2003). En 

fordel ved surveyundersøgelser er, at de gør 

det muligt at opnå et repræsentativt udtryk for 

patienters oplevelser, eftersom en stor gruppe 

mennesker spørges. Undersøgelserne kan 

bl.a. benyttes til at udpege områder med store 

forbedringspotentialer og skabe grundlag for 

at iværksætte tiltag, der kan forbedre den 

patientoplevede kvalitet. Hvis det i praksis 

skal lykkes at indfri forbedringspotentialerne, 

kan det imidlertid være nødvendigt at opnå 

en mere nuanceret viden om de pågældende 

områder. Her kan det være fordelagtigt at supplere 

med kvalitative analyser (Enheden for 

Brugerundersøgelser, 2004a; s. 9). 

Kvalitative metoder 

Med kvalitative metoder kan opnås en 

dybere forståelse af de undersøgte områder, 

og der kan opstilles mulige forklaringer på 

patienternes oplevelser. Det er fx muligt at 

inddrage kvalitative data fra de åbne svarkategorier, 

der findes i de landsdækkende 

og amtslige spørgeskemaundersøgelser af 

patienters oplevelser gennemført af Enheden 


for Brugerundersøgelser. 1 En systematisk 

bearbejdning af sådanne kommentarer 

kan give et detaljeret billede af, hvori de 

problemer, som spørgeskemaundersøgelser 

dokumenterer tilstedeværelse og omfang af, 

mere præcist består. På denne måde er kvalitative 

data og analyser nyttige, når formålet 

er at forklare og nyfortolke kvantitative data 

(Miles & Huberman, 1994; s. 10). Udover at 

skabe en dybere forståelse af de kvantitative 

resultater, kan kommentarerne også danne 

udgangspunkt for at videreudvikle de eksisterende 

spørgsmål og påpege nye områder til 

belysning i fremtidige undersøgelser. 

Patienternes kommentarer 

I de landsdækkende og amtslige undersøgelser, 

som Enheden for Brugerundersøgelser 

foretager af patienters oplevelser, er der sidst 

i spørgeskemaerne et spørgsmål med åben 

svarkategori, her har patienterne mulighed 

for med egne ord at påpege og kommentere 

forhold omkring deres indlæggelse eller 

ambulante besøg, som er af betydning for 

dem. Denne undersøgelse behandler 600 

kommentarer, som stammer fra tre forskellige 

undersøgelser af patienters oplevelser. Som 

det ses i figur 1, gør en stor del af patienterne 

i de tre undersøgelser brug af muligheden for 

at anføre en kommentar. 

I det følgende vil patienternes kommentarer 

blive diskuteret. Det vil bl.a. blive belyst, 

1 Enheden for Brugerundersøgelser er et videnscenter for brugerinddragelse i Københavns Amt, som yder hjælp 

og vejledning til brugerundersøgelser på sygehusafdelinger i amtet (kvalitative undersøgelser og spørgeskemaundersøgelser). 

Enheden for Brugerundersøgelser har desuden ansvaret for gennemførelse af Den Landsdækkende 

Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), på vegne af landets amter, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Figur 1: 

Fakta om 

de tre 

undersøgelser 

hvilke temaer patienterne kommenterer, om 

kommentarerne er positive eller negative, 

samt hvilken betydning formuleringen af det 

åbne spørgsmål har. 

Metode 

Titel Udgivet 

Ambulante patienters 

oplevelser i Roskilde Amt. 

Spørgeskemaundersøgelse 

blandt 4.400 ambulante 

patienter. 

Patienters oplevelser. 


blandt 14.400 indlagte 

patienter i Københavns Amt 

2003/2004. 

Patienters oplevelser på 

landets sygehuse 2004. 


blandt 26.300 indlagte 

patienter. (LUP) 

Undersøgelsen er baseret på en kvalitativ 

analyse af patientkommentarer fra tre forskellige 

undersøgelser af patienters oplevelser 

udført af Enheden for Brugerundersøgelser 

(jvf. figur 1). Fra hver af de tre undersøgelser 

er der tilfældigt udvalgt 200 kommentarer i 

form af besvarelser af det åbne spørgsmål 

sidst i spørgeskemaet. Antallet var ikke på 

forhånd fastsat, idet der blev inddraget nyt 

materiale, indtil det var vurderingen, at der 

ikke længere fremkom nye informationer. 

Undersøgelsens sigte 

Undersøgelsens formål er ikke at opnå 

repræsentativitet. Derimod bestræbes det i 

analysen at opnå høj gyldighed i kraft af, at 

der tages udgangspunkt i det partikulære og 

Niveau 

for 

afrapportering 

2004 Ambulatorieniveau 

2004 Afdelingsniveau 

2005 Sygehusniveau 

Formulering 

af spørgsmål 

„Hvis du har forslag 

til forbedringer i 

ambulatoriet, er du 

meget velkommen til at 

skrive dem her.“ 

„Skriv her, hvad du 

synes, afdelingen 

kunne gøre bedre, 

og hvad du synes, 

afdelingen gjorde 

særligt godt.“ 

„Er der andet om 

indlæggelsen på 

sygehuset, du synes, 

vi burde spørge om i 

spørgeskemaet?“ 

Andel af 

patienter, 

der svarer 

på det åbne 

spørgsmål 

28% 

58% 

30% 

deskriptive, det vil sige i patienternes beskrivelser 

af deres oplevelser og vurderinger. En 

sådan viden er af stor betydning, hvis det i 

praksis skal lykkes at omsætte de kvantitativt 

dokumenterede forbedringspotentialer i 

kvalitetsforbedringer. Formålet med denne 

undersøgelse er at skabe resultater, der er 

praktisk anvendelige og kan udgøre et mellemled 

mellem de kvantitative resultater og 

den konkrete indfrielse af forbedringspotentialerne 

(Danermark, 2003; S. 53ff). 

Kvalitative data 

Selvom kvalitative dybdeinterview er den 

mest udbredte metode til at indhente kvalitative 

data, kan andre metoder også benyttes. 

Eksempelvis kan åbne svarkategorier i 

spørgeskemaer anvendes, som tilfældet er i 

denne undersøgelse. Kommentarer fra disse 

åbne svarkategorier, som er kvalitative, idet 

de gengiver patienternes subjektive beskrivelser 

af deres erfaringer, indeholder i langt 

højere grad nuancerede beskrivelser, end 

svar på kvantitative spørgsmål med forudbe- 

2 Kodning er betegnelsen for den proces, hvor kommentarerne tildeles koder, som er „...tags or labels for assigning 

units of meaning to the descriptive or inferential information compiled during a study.“ (Miles & Huberman, 1994; 

s. 56). På baggrund af kodningen er der udviklet en række kategorier (jvf. figur 2), som er mere overordnede end 

koderne. 


stemte svarkategorier gør. Dog har de åbne 

svarkategorier den begrænsning, at det ikke 

har været muligt for en interviewer at afklare 

meningen bag uklare udsagn. Muligheden for 

at inddrage kontekstens betydning i analysen 

er også forholdsvis begrænset. Arbejdet med 

kvalitative data, som fx er genereret via åbne 

svarkategorier, kan desuden fordre et omfattende 

analysearbejde, idet der ofte ikke 

spørges ind til ét konkret emne, hvorved 

svarerne kan være meget divergerende og 

følgelig svære at sammenholde. 

Kodning af data 

Efter indtastning i en database, som også 

indeholdt baggrundsvariable (alder, køn og 

indlæggelsesform akut/planlagt), blev kommentarerne 

kodet. 2 En række overordnede 

temaer blev benyttet som startkodeliste. De 

blev valgt, da de i Enheden for Brugerundersøgelsers 

hidtidige arbejde har vist sig at 

indeholde mange af de oplevelser, patienter 

har på sygehuse i forbindelse med et indlæggelsesforløb 

(Enheden for Brugerundersøgelser, 

2005; s. 17). Det drejer sig om 

temaerne behandlingsforløb (kontinuitet og 

koordination), klinisk ydelse (behandling og 

pleje), information, kommunikation, medinddragelse, 

fysiske rammer og frit sygehusvalg. 

Kodningen var deduktiv, eftersom den tog 

afsæt i de på forhånd kendte temaer, der er 

at betragte som en form for forforståelse 

(Olsen, 2002; s. 117). Der er dog ikke tale 

om en lukket kodning, idet der blev udviklet 

mere specifikke koder undervejs, som kodningen 

skred frem. I nogle tilfælde kom der 

også helt nye koder til. Slutkodelisten endte 

derfor med at være meget mere nuanceret 

end startkodelisten. Forskellen mellem start- 

og slutkodeliste kan ses som et udtryk for 

empirisk sensitivitet i kodningen (Ibid.; s. 

122). Udover at kommentarerne fik indholdsmæssige 

koder, blev de også kodet efter, om 

de var positive, negative eller neutrale. 

Resultater 

Temaer 

En del af patienternes kommentarer 

omhandler temaer, der stilles spørgsmål til 

i spørgeskemaerne. Det drejer sig bl.a. om 

forskellige aspekter ved behandlingsforløb, 

klinisk ydelse, information og kommunikation. 

Andre kommentarer er imidlertid rettet 


mod temaer, der ikke spørges til i spørgeskemaerne. 

Det er bl.a. tilfældet for aspekter 

ved de fysiske rammer som forplejning og 

rengøring/hygiejne samt koordinationen mellem 

forskellige parter i behandlingsforløbet. 

Det er bl.a. samarbejdet mellem forskellige 

afdelinger og sygehuse, der kommenteres. 

Endelig er der kommentarer, der omhandler 

koordinationen internt i personalet samt personalets 

tid til patienterne, selvom temaerne 

ikke er inkluderet i alle undersøgelserne. 

Temaer for kommentarerne fremgår af figur 

2. 

Positive og negative kommentarer 

Nogle patienter giver i deres kommentarer 

udtryk for positive oplevelser eller vurderinger, 

mens andres kommentarer er udtryk 

for negative oplevelser eller vurderinger. 

Endelig er der også en del patienter, der 

udtrykker både positive og negative oplevelser 

eller vurderinger i deres kommentarer. 

Sidstnævnte er udtryk for, at en indlæggelse 

eller et ambulant forløb i patienternes øjne er 

en sammensat størrelse, hvori både positive 

og negative aspekter indgår. Eksempelvis er 

svar af denne type typisk i undersøgelsen 

fra Københavns Amt: „Kommunikationen 

fungerer ikke. Den ene ved ikke, hvad den 

anden laver. Det skaber meget forvirring. 

I øvrigt fantastiske sygeplejersker – de gør, 

hvad de kan.“ Det synes altså ikke at være 

tilstrækkeligt én gang for alle at karakterisere 

en indlæggelse eller et ambulant forløb som 

værende enten positivt eller negativt. 

Der er forskel på, hvordan patienterne 

udtrykker henholdsvis deres positive og 

negative oplevelser eller vurderinger. Der er 

en tendens til, at de negative kommentarer 

består i detaljerede oplevelsesnære beskrivelser. 

En patient skriver: „Under udførelse 

af keglesnit virkede lokalbedøvelse ikke, da 

såret skulle brændes med laser for at lukkes. 

Meget ubehageligt.“ Modsat er de positive 

kommentarer mere overordnede og indeholder 

flere vurderinger end de negative. 

Eksempler på dette er kommentarer som 

„Udmærket tilfreds“ og „Generelt fungerer 

det godt “. Forskellen på de positive og negative 

kommentarer kan også illustreres ved, at 

selvom der samlet set er næsten dobbelt så 

mange kommentarer med negative aspekter, 

som der er kommentarer med positive aspekter, 

er størstedelen (5/6) af de kommentarer,

Figur 2: 

Temaer for 

kommentarer 

Overordnet tema Kategorier Antal udsagn* 

Behandlingsforløb 

Klinisk ydelse og fejl 

Information 

Kommunikation 

Samlet vurdering 

der er kategoriseret som „samlet vurdering“ 3, 

positive. 

Betydning af spørgsmålsformulering 

Der er flere af patienterne i Københavns Amts 

undersøgelse, hvis kommentarer er positive, 

end der er i de to andre undersøgelser. Til 

gengæld er der flere af patienterne i Roskilde 

Amts undersøgelse, hvis kommentarer er 

negative, end tilfældet er for de to andre 

undersøgelser. Mulige forklaringer på dette 

kunne være de forskellige spørgsmålsformuleringer 

eller forskelle relateret til at være 

ambulant eller indlagt patient. 

Formuleringen af det åbne spørgsmål, jvf. 

figur 1, synes at have en vis betydning for 

patienternes kommentarer. Eksempelvis stammer 

de fleste af de neutrale kommentarer fra 

LUP, hvor patienterne i det åbne spørgsmål 

bliver spurgt om, hvorvidt der er andre ting 

omkring deres indlæggelse, som de synes, der 

Ventetid, tilrettelæggelse (overholdelse af 

tidspunkter, lægens forhåndskendskab 

til patienten mv.), kontinuitet (udskiftning 

af personale), koordination, mulighed for 

personalekontakt, travlhed 

Behandling og pleje, efterbehandling og 

genoptræning 

Information om sygdom og behandling, 

information om ventetid mm. 

Kommunikation mellem personale og 

patient, medinddragelse, 

tid til kommunikation 

Samlet vurdering, kompenserende 

tilfredshed 

Fysiske rammer Forplejning, rengøring og hygiejne mv. 113 

Spørgeskema og 

besvarelse af det 

Kommentarer til spørgeskemaet, uddybninger 

af svar, forskellige oplevelser 

Frit sygehusvalg Frit sygehusvalg 3 

Andet Andet 30 

* Antallet af udsagn er udelukkende anført for at anskueliggøre materialet. At mange udsagn er rettet mod et tema, 

er ikke ensbetydende med, at temaet er særligt vigtigt. Antallene danner således ikke udgangspunkt for egentlige 

kvantitative analyser. Det er hverken hensigten med undersøgelsen eller muligt ud fra det eksisterende materiale. 

3 I tilfælde hvor patienterne har skrevet „alt i alt“, „generelt set“ osv. 

244 

126 

117 

215 

burde spørges til i spørgeskemaet. Således 

bliver de ikke bedt om at tage stilling til de 

emner, de anfører. Nogle patienter skriver 

derfor blot „maden“, „sygetransporten“ eller 

„den lægefaglige kompetence“. Som nævnt er 

der flere positive kommentarer i Københavns 

Amts undersøgelse end i de to øvrige undersøgelser. 

En mulig forklaring på dette er, at 

det kun er i spørgsmålet i Københavns Amts 

undersøgelse, at patienterne eksplicit bliver 

bedt om at anføre, hvad afdelingen gjorde 

godt. Overvægten af negative kommentarer 

i Roskilde Amts undersøgelse kan modsat 

tænkes at skyldes, at der her spørges direkte 

til forslag til forbedringer. Det er sandsynligt, 

at patienter giver udtryk for negative oplevelser 

eller vurderinger, hvis de har forslag 

til forbedringer. 

Der er i de tre undersøgelser forskel på, 

hvor mange patienter, der har svaret på det 

åbne spørgsmål. Dette kan være udtryk for, 

71 

79 


at formuleringen af spørgsmålet har en vis 

betydning. Andelen af patienter, der har 

svaret på spørgsmålet, er omkring dobbelt så 

stor i Københavns Amts undersøgelse som i 

de to andre undersøgelser. En mulig forklaring 

på dette er, at spørgsmålet i Købehavns 

Amts undersøgelse er bredere formuleret, 

end det er i de andre undersøgelser. I Københavns 

Amts undersøgelse spørges der både 

til, hvad afdelingen gjorde godt, og hvad der 

kunne gøres bedre. Spørgsmålene i Roskilde 

Amts undersøgelse og LUP er mere snævert 

formuleret, idet der spørges til henholdsvis 

mulige forbedringer, og hvad der ellers burde 

spørges til i spørgeskemaet. 

Der er imidlertid også patienter, der er 

autonome og ikke svarer ordret på det stillede 

spørgsmål. Eksempelvis er der patienter 

i Roskilde Amts undersøgelse, der udtrykker 

tilfredshed i stedet for at komme med 

forslag til forbedringer. Eksempelvis skriver 

en patient: „Det er godt med den videofilm, 

man får forevist, inden behandlingen starter.“ 

Ligeledes er der patienter i LUP, der, frem 

for at angive, hvad der bør spørges om i 

spørgeskemaet, udtrykker tilfredshed med 

deres indlæggelse. Eksempelvis skriver en 

patient: „Simpelthen det bedste sygehus, jeg 

har været indlagt på. Så meget sødt personale 

samt en dejlig afslappet atmosfære og ro.“ 

Der er også patienter, der i stedet for at svare 

på det stillede spørgsmål beskriver deres 

sygdom eller behandlingsforløb. Eksempelvis 

skriver en patient i LUP: „Knæoperation. 

Nu har jeg to knæ med rustfrit stål.“ 

Diskussion og perspektiver 

Opsummering af resultater 

Undersøgelsen har vist, at nogle patienters 

kommentarer omhandler temaer, der stilles 

spørgsmål til i spørgeskemaerne, mens andre 

er rettet mod temaer, der ikke spørges til. 

Nogle kommentarer er positive, andre er 

negative, mens andre igen er neutrale. Det 

har vist sig, at formuleringen af det åbne 

spørgsmål har en vis betydning for kommentarernes 

indhold. 


Da nogle patientkommentarer indeholder 

mere end én pointe, er de 600 kommentarer 

blevet til 998 kodede udsagn. 

90 af de 600 patientkommentarer indeholder 

både positive og negative udsagn. 

Positive og negative kommentarer 

At skelne mellem positive og negative kommentarer 

har bl.a. været nyttigt i forhold 

til at sætte fokus på den kompleksitet, der 

er forbundet med patienters oplevelser og 

vurderinger. I denne forbindelse kan kvalitative 

tilgange være fordelagtige, da de gør det 

muligt at indfange sådanne nuancer gennem 

en indsigt i og forståelse af patienters 

oplevelser fra deres eget perspektiv. Modsætninger 

og detaljer kan risikere at blive 

overset, hvis patienternes oplevelser udelukkende 

undersøges fra et kvantitativt perspektiv 

gennem spørgeskemaundersøgelser, hvor 

patienter kan være nødt til at karakterisere 

oplevelser eller vurderinger som enten positive 

eller negative. 

Flertydigheden i patienters oplevelser og 

vurderinger kan også udgøre en forklaring 

på, at der i undersøgelsen er flere negative 

end positive kommentarer til trods for, at 

omkring 90% af patienterne i de tre undersøgelser 

giver udtryk for at have et godt eller 

virkelig godt samlet indtryk eller vurdering 

af deres indlæggelse/besøg. 4 Der er faktisk 

forholdsvis store forbedringspotentialer (negative 

svarandele), når der i undersøgelserne 

stilles spørgsmål til patienternes oplevelser 

på konkrete områder.5 Desuden viser patienttilfredshedsundersøgelser 

udført af Århus 

Amts sygehusvæsen, at patienter er mere tilbøjelige 

til at knytte kommentarer til negative 

end til positive oplevelser eller vurderinger 

(Riiskjær, 2003; s. 31). Herudover viser en 

polsk undersøgelse af forskelle i patienters 

svar på åbne og lukkede spørgsmål, at patienter, 

der besvarer et lukket spørgsmål positivt, 

4 87% af patienterne i Københavns Amts undersøgelse, 90% af patienterne i LUP og 95% af patienterne i Roskilde 

Amts undersøgelse har et godt eller meget godt samlet indtryk eller vurdering af deres indlæggelse eller ambulante 

forløb (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; 2004a; 2004b). 

5 I Roskilde Amts undersøgelse er der spørgsmål, hvor helt op til 70% af patienterne svarer negativt. I LUP og 

Figur 3: 

Fakta om kommentarer

Figur 4: 

Meningstilkendegivelser 

i udsagn 

Positive udsagn 297 

Negative udsagn 557 

Neutrale udsagn 124 

I alt 998 

i en del tilfælde besvarer et tilsvarende åbent 

spørgsmål negativt (Marcinowicz 2002). 

Således er kommentarerne i undersøgelsen 

i højere grad en uddybning af patienternes 

negative end af deres positive oplevelser. 

Dette er imidlertid uproblematisk, eftersom 

undersøgelsen ikke tilstræber repræsentativitet. 

Tværtimod er de mange negative 

kommentarer et godt udgangspunkt for at 

få nuanceret viden om områder, der rummer 

forbedringspotentialer. 

Som tidligere beskrevet er mange af de 

negative kommentarer specifikke og oplevelsesnære, 

mens kun få af dem er abstrakte 

og vurderende. En mulig forklaring på dette 

kan findes i resultaterne af en undersøgelse 

udført af Williams et al (1998). I undersøgelsen 

skelnes mellem patienters beskrivelser 

af deres oplevelser og deres efterfølgende 

evalueringer/vurderinger af disse oplevelser. 

Ifølge undersøgelsen munder en negativ 

oplevelse, som en patient har haft i forbindelse 

med en ydelse i sundhedsvæsenet, ikke nødvendigvis 

ud i en negativ vurdering. Hvorvidt 

det er tilfældet afhænger af, om patienten i 

egne øjne har krav på den pågældende ydelse, 

og om der er formildende omstændigheder til 

stede, der kan undskylde fraværet af ydelsen 

(Williams 1998). Dette kan få en patient til 

at foretage en positiv vurdering af en ellers 

negativ oplevelse. At de negative patientkommentarer 

i denne undersøgelse overvejende 

er beskrivelser af oplevelser, mens kun få 

af dem er vurderinger/evalueringer af oplevelser, 

kan muligvis hænge sammen med, at 

en række af de negative oplevelser grundet 

formildende omstændigheder har ført til positive 

vurderinger. 

Et eksempel på dette ses i følgende citat: 

„Ventetiden mellem de forskellige undersø- 

gelser var for lang. Men det var ok, for det 

var samme læge. Alt i alt ok.“ Den pågældende 

patient har altså haft en negativ oplevelse 

med ventetid, men den fører ikke til en 

negativ vurdering, fordi ventetiden i patientens 

øjne kan retfærdiggøres med henvisning 

til, at hun blev undersøgt af den samme læge. 

I dette tilfælde er kontinuitet i forhold til personale 

altså en formildende omstændighed. 

En mere dybdegående analyse af disse sammenhænge 

er svær at foretage på baggrund 

af patienternes skriftlige kommentarer. Det 

vil kræve udførelse af kvalitative interview, 

hvor den fornødne indsigt i forholdet mellem 

oplevelser og vurderinger kan opnås. 

Formulering af åbne spørgsmål 

Undersøgelsen viser, at formuleringen af 

åbne spørgsmål har betydning for, hvilke 

forhold patienterne kommenterer. Således 

lader det til at være en god idé at overveje 

formuleringen af åbne spørgsmål nøje, da det 

rent faktisk er muligt at påvirke, hvad patienterne 

kommenterer. I denne forbindelse er det 

bl.a. vigtigt at reflektere over målet med den 

efterfølgende anvendelse af kommentarerne. 

Hvis man både er interesseret i at få kommentarer, 

der kan danne udgangspunkt for 

uddybning af kvantitative svar og videreudvikling 

af spørgeskemaer, kan det overvejes 

at medtage to åbne spørgsmål. 

Kvantitative og kvalitative metoder 

Kvalitative analyser af patienters kommentarer 

kan supplere kvantitative spørgeskemaundersøgelser 

ved bl.a. at bidrage til en nuancering 

af de kvantitative resultater. 6 Ligesom 

kvantitative resultater af spørgeskemaundersøgelser 

ikke kan stå alene, kan heller ikke 

undersøgelser, der udelukkende består af 

kvalitative analyser af patientkommentarer, 

give et dækkende billede af patienters oplevelser. 

Der er eksempelvis den begrænsning 

ved kvalitative analyser af patientkommentarer, 

at de ikke som kvantitative metoder 

kan sige noget om udbredelsen af patienters 

Københavns Amts undersøgelse er de største negative svarandele i relation til enkelte spørgsmål henholdsvis 55% 

og 56%. Det er især høje negative svarprocenter ved spørgsmål rettet mod personalekontinuitet, modtagelse af 

skriftlig information og information om årsag til ventetid ved ambulante besøg. 

6 Også tidligere undersøgelser har illustreret anvendelsesmulighederne for kvalitative patientkommentarer. Det 

gælder bl.a. en litauisk undersøgelse af årsager til utilfredshed med sundhedsydelser (Bankauskaite & Saarelma, 

2003) og en walisisk undersøgelse af kvinders kommentarer i forbindelse med brystkræftsymptomer og bryst- 


oplevelser og vurderinger. Herudover kan de 

ikke, til trods for at de er kvalitative, erstatte 

udførelsen af kvalitative interview. Det 

intersubjektive aspekt i kvalitative interview 

gør det muligt for intervieweren at opnå en 

nuanceret indsigt i den interviewedes livsverden, 

som kan danne udgangspunkt for 

at skabe kvalitative data, der er langt mere 

detaljerede, end kvalitative kommentarer i et 

spørgeskema er. En af fordelene ved at analysere 

patientkommentarer fra spørgeskemaer 

frem for kvalitative interview er dog, at 

det er mindre ressourcekrævende, fordi det 

empiriske materiale allerede findes. I sidste 

ende bør metodevalg dog afhænge af karakteren 

af det undersøgte og formålet med at 

foretage undersøgelsen (Miles & Huberman, 

1994; s. 76). 7 

At forskellige metodiske tilgange har hver 

deres muligheder og begrænsninger betyder, 

at en kombination og vekselvirkning mellem 

flere forskellige metoder i mange tilfælde er 

at foretrække (Ibid.; Danermark, 2003; Riis 

2001). Selvom det ofte er ressourcekrævende 

at kombinere metoder, kan det give et stort 

udbytte, da det muliggør, at flest mulige 

fordele ved metoderne udnyttes, mens 

opmærksomheden samtidig er rettet mod 

begrænsninger ved metoderne. 

Litteratur 

BANKAUSKAITE, V. OG SAARELMA, O. (2003). 

Why are people dissatisfied with medical 

care services in Lithuania? A qualitative 

study using responses to open-ended questions. 

International Journal for Quality in 

Health Care, Vol. 15, Number 1: pp. 23- 

29. 

DANERMARK, B. ET AL. (2003). Att förklara 

samhället. Studentlitteratur 2003. 

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2005). 

Patienters oplevelser på landet sygehuse 

2004. Spørgeskemaundersøgelse blandt 

26.300 indlagte patienter, Københavns 

Amt. 

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004A). 

Kvalitative brugerundersøgelser på 

sygehusafdelinger – hvad kan de bruges 

til, og hvordan gribes de an? Københavns 

Amt. 


ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004B). 

Ambulante patienters oplevelser i Roskilde 

Amt. Spørgeskemaundersøgelse blandt 

4.400 ambulante patienter. Københavns 

Amt. 

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004C). 

Patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse 

blandt 14.400 indlagte patienter i 

Københavns Amt 2003/2004. Københavns 

Amt. 

JENKINSON, C. ET AL.(2002). The Picker Patient 

Experience Questionnaire: development 

and validation using data from in-patient 

surveys in five countries. International 

Journal for Quality in Healthcare, Vol. 

14, pp. 353-358. 

MARCINOWICZ, L. ET AL. (2002). Methodologic 

difficulties in measuring patient satisfaction 

– discrepancy coming from formulating 

questions. Wiad Lek. 2002; 55 Suppl. 

1, pp. 335-40. (kun abstract, artikel er på 

polsk) 

MILES, M. B. & HUBERMAN, M. (1994). Qualitative 

Data Analysis. Sage Publications. 

OLSEN, H. KVALITATIVE KVALER (2002). 

Kvalitative metoder og danske kvalitative 

interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk 

forlag A/S. 

PETTERSEN, K. I. ET AL. (2003). Pasienterfaringer 

i norske sykehus – endringer over 

tid? Tidsskr. Nor. Lægeforen. nr. 24, 2003; 

123; pp. 3600-3. 

PILL, R. ET AL. (2003). Welsh women´s comments 

about breast problems and the care 

given: a qualitative study in the community. 

European Journal of Cancer Care 

Vol. 12, pp. 240-248. 

RIIS, O. (2001). Metoder på tværs. Om forudsætningen 

for sociologisk metodekombination. 

Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag. 

RIISKJÆR, E. (2003) Hvad oplever patienten 

på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept 

til systematisk indsamling af patientoplevelser 

på somatiske sygehuse. Århus 

Amt. 

WILLIAMS, B. ET AL. (1998). The meaning of 

patient satisfaction: an explanation of high 

reported levels. Soc. Sci. Med. Vol. 47, No. 

9, pp. 1351-1359. 

7 Herudover skal metodevalget være foreneligt med de ontologiske og epistemologiske antagelser, der ligger til 

grund for undersøgelsen.

Den fysikmisundelige 

og antikvaren – et essay om 

politologer og samtidshistorikere 

1 

Af JENS RINGSMOSE, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, SYDDANSK UNIVERSITET 

Indledning 

En postuleret lovmæssighed i studiet af 

staters indbyrdes relationer er, at sandsynligheden 

for konflikt mellem to enheder er 

aftagende med afstanden, der adskiller dem. 2 

Risikoen for krig er alt andet lige større mellem 

nabolande end mellem stater på hver sin 

side af kloden, om end det seneste årti har 

budt på flere undtagelser fra denne regel. 

En lignende regularitet burde forholdsvis 

problemløst kunne identificeres i forholdet 

mellem videnskabelige nabodiscipliner. 

Antropologer og sociologer involverer sig 

således oftere i indbyrdes trakasserier om 

hvilken af de to tilgange, der udgør det mest 

frugtbare udgangspunkt for empiriske studier, 

end ornitologer og geologer har for vane. 

Et yndet objekt for brydningerne mellem 

nabodiscipliner har meget naturligt været de 

demarkationskriterier, der ligger til grund for 

den faglige afgrænsning. Et tilbagevendende 

tema har således været, hvorvidt dette eller 

hint studie sorterer under den ene eller anden 

etikette. Relationerne mellem historievidenskaben 

og statskundskab udgør i denne sammenhæng 

ingen undtagelse. 

Herhjemme strækker debatten om for- 

holdet mellem samtidshistorie og statskundskab 

sig tilbage til midten af 1960’erne, hvor 

Institut for Statskundskab i Århus begyndte 

at udklække de første kandidater med epitetet 

scient.pol. 3 Den datidige diskussion om forholdet 

mellem den ene af moderdisciplinerne, 

historiefaget, og den hastigt spirende stand af 

politologer, havde afsæt i – i hvert fald – to 

forhold. For det første blev der i perioden 

1966 til 1976 indleveret tre disputatser med 

det fællestræk, at fremstillingernes bindinger 

til henholdsvis historie og politologien fremstod 

uklare. I alle tre tilfælde førte opponenternes 

påpegning af forfatternes dunkle 

stillingtagen til forholdet mellem de to fag 

til en drøftelse af ikke blot grænsen mellem 

disciplinerne, men også deres nytteværdi. 4 

Karakteristisk for debatten var således den 

fremstormende statskundskabs kritiske syn 

på historikernes evne til at levere forskning, 

der havde nogen reel brugsværdi. En ung Jens 

Engberg fra Institut for Historie ved Aarhus 

Universitet blev således spurgt af Erik Rasmussen 

– en af statskundskabsstudiets tre 

„founding fathers“ – „om ikke en historisk 

undersøgelse omkring et tidsbundet specifikt 

1 Tak til professor Mogens N. Pedersen samt adjunkt Klaus Levinsen, Institut for Statskundskab, SDU, Odense, 

for at have henledt min opmærksomhed på relevante fremstillinger, samt for at have bidraget med nyttige kommentarer. 

2 Hans Mouritzen, Theory and reality of international politics, 1998. 

3 For en grundig redegørelse for historien bag oprettelsen af Institut for Statskundskab, se Erik Rasmussen, Min 

manddoms muse: Statskundskaben, (utrykte erindringer). 

4 Mogens N. Pedersen, „Om den rette brug af historiske materialer i statskundskaben: Nogle didaktiske overvejelser“, 

1977, s. 241f , samt Erik Rasmussen, „Historiens virkninger“, 1969. De tre disputatser var: Erling Bjøl, 

La France devant L’Europe, 1966; Ole Karup Pedersen, Udenrigsminister P. Munchs opfattelser af Danmarks 

stilling i international politik, 1970; Knud Larsen, Forsvar og Folkeforbund, 1976. 

5 Jens Engberg, „Historiens nytte“, 1971, s. 3. Sociologen og historikeren Charles Tilly har sammenlignet soci- 


fænomen var det rene tidsspilde, af kuriøs 

interesse, men egentligt ikke til meget 

andet.“ 5 

Meningsudvekslingerne i 1960’erne og 

1970’erne udsprang for det andet af den 

nyudklækkede professions behov for at skabe 

en egen identitet, ikke mindst i forholdet til 

den på mange områder nært beslægtede historievidenskab. 

Ingen måtte være i tvivl om, 

at den purunge stamme nu var uafhængig og 

væsensforskellig fra det videnskabelige felt, 

der sammen med jura blev betragtet som 

politologiens moder. Navlestrengen var klippet. 

6 Erik Rasmussens anmeldelse af Erling 

Bjøls doktorafhandling, La France devant 

l’Europe. La politique européenne de la 

IVe République, (den første danske doktordisputats 

der udmøntede sig i titlen doctor 

scientiarum politicarum) kan således i vid 

udstrækning betragtes som den nyetablerede 

videnskabs bevidste forsøg på at positionere 

sig i forholdet til andre videnskaber, „der 

behandler emner omfattet af statskundskabens 

emnekreds.“ 7 Budskabet var klart nok: 

Statskundskaben var en særegen disciplin, der 

ganske vist i nogen udstrækning delte genstandsfelt, 

forskningsteknik og metode med 

samtidshistorien. Men så hørte lighederne 

også op. 8 

Efterhånden som politologien etableredes, 

forstummede diskussionerne mellem 

de to faggrupper i nogen grad. I løbet af de 

seneste år er forholdet mellem de to slægtninge 

imidlertid blevet gjort til genstand 

ologien og politologiens sejrsmarch i forholdet til historien i efterkrigstiden med normannerne og mongolernes 

hærgen og plyndringer i de gamle civilisationer. Charles Tilly, As Sociology Meets History, 1981, s. 30ff. 

6 Erling Bjøl beskrev i 1980 forholdet mellem historie og statskundskaben som et Ødipus-kompleks, Erling Bjøl, 

„Historie og international politik“, 1980, s. 17. 

7 Erik Rasmussen, „Statskundskab og historie“, 1967, s. 436f. 

8 Politologernes identitetsskabende aspirationer i 1960’erne var ikke et isoleret dansk fænomen. Også i USA søgte 

den unge, selvbevidste videnskab at trække streger og markere selvstændighed. I 1962 hed det således i en udtalelse 

fra The Committee on Standards of Instruction of the American Political Science Association: „Political science 

is a basic discipline in the social sciences. Although it must necessarily maintain close scholarly association 

with the disciplines of history, economics, sociology, anthropology, geography, and social psychology, political 

science cannot be considered a part of any of these other social sciences. Political science has its own area of 

human experience to analyze, its own body of descriptive and factual data to gather, its own conceptual schemes 

to formulate and test for truth“, The American Political Science Review, Vol. 56, No. 2, 1962. 

9 Allerede i begyndelsen af 1960’erne var der en spirende interesse for et tværvidenskabeligt samarbejde mellem 

historien og samfundsvidenskaberne i en bredere forstand. De tværfaglige ambitioner fandt blandt andet inspiration 

i den logiske positivisme og forestillingen om en „enhedsvidenskab“, Povl Bagge, „Teori og metode. Historien 

og de andre samfundsvidenskaber“, 1969, s. 454. 

10 H.P. Clausen, Hvad er historie, 1963, s. 52f. 


for fornyet debat. Omdrejningspunktet for 

den nye behandling af emnet er dog ikke 

længere så meget demarkationskriterier og 

nytte, men i højere grad spørgsmålet om, 

hvorledes der kan bygges broer mellem de to 

tilgange. Tværfaglighed er blevet et begreb 

med udpræget positive konnotationer. 9 

Afsættet for et frugtbart samarbejde mellem 

videnskabelige discipliner må imidlertid 

være en forståelse af de grundlæggende forskelle 

og ligheder mellem disse. Tværfagligt 

samarbejde forudsætter således et kendskab 

til nabodisciplinens videnskabelige tilgangsvinkel 

og metodiske betragtningsmåder. Uden 

gensidig forståelse for hinandens særenheder 

og lighedstræk eksisterer der intet grundlag 

for en udbytterig erfaringsudveksling eller 

tværvidenskabelige empiriske undersøgelser. 

Ambitionen med nærværende fremstilling er 

at kortlægge de mest betydningsfulde forskelle 

og ligheder mellem historiefaget og 

statskundskaben. 

Demarkationskriterier og 

traditionsbestemte forskelle 

„…historie er en videnskabeligt funderet 

opfattelse af socialt relevant menneskelig 

adfærd og ikke-menneskelige forhold, som 

er relevante for social menneskelig adfærd, 

således at disse fænomener beskrives i deres 

tids- og stedsbetingede individualitet.“ 10 

„I denne forstand består der f.eks. et metodisk

skel mellem sådan historisk forskning som i 

højere grad tager sigte på det unikke, og 

statskundskaben hvis primære interesse i data 

er af generel og systematisk karakter.“ 11 

Debatten, der knytter sig til spørgsmålet om 

demarkationskriteriet mellem historiefaget 

og politologien, har lange rødder og blusser 

med jævne mellemrum stadig op. Særligt 

relationerne mellem de subdiscipliner, der 

deler empirisk genstandsfelt, har været 

diskuteret indgående. Den diplomatiske 

historieskrivning og politologiske studier af 

international politik har således ofte været 

gjort til genstand for meningsudveksling. 12 

En af årsagerne til vanskelighederne ved 

at nå til enighed om forskellene mellem de 

to nabodiscipliner er givetvis, at hverken 

politologien eller historievidenskaben er 

Gudgivne, permanente og evige størrelser, 

men i højere grad generiske betegnelser 

for en mængde forskelligartede tilgange, 

hvis indbyrdes styrke og tilhængerskarer 

veksler over tid og i rum. Grænsedragningen 

er en fortløbende proces påvirket af 

forskellige hensyn og forhold i forskellige 

nationale forskningsmiljøer. „Frontiers 

between disciplines are artefacts; they are 

human productions doing particular jobs, 

even if those who create and sustain them 

are not fully aware of it.“ 13 Der er således 

betydelige nationale forskelle på relationerne 

mellem fagene. Hvor de nordiske lande 

er karakteriseret ved forholdsvist stringente 

institutionelle skillelinjer mellem fagenes 

udøvere (separate institutter, tidsskrifter og 

konferencer), så eksisterer der en lang tradition 

for at samle historikere og politologer i 

fælles enheder på amerikanske universiteter. 

En lang række amerikanske universiteter er 

således udrustet med et „Department of History 

and Political Science“ (eller – knapt så 

ofte – „Department of Political Science and 

History“). 

Også de tidslige forskelle på fagenes fremtrædelsesformer 

og karakteristika har bidraget 

til vanskelighederne med at identificere det, 

der adskiller dem. Mens discipli-nerne i 

nogle perioder har været tæt forbundne og 

delvist overlappende foretagender, så har der 

på andre tidspunkter været større afstand og 

mindre kommunikation mellem dem. Det 

amerikanske forskningsmiljø var i 1960’erne 

således karakteriseret ved forholdsvis nære 

relationer imellem de to fag, idet såvel politologien 

som historievidenskaben var præget 

af en stor mængde kvantitative studier. Med 

genkomsten af „det narrative“ og „den sproglige 

vendings“ indtog i det amerikanske historikermiljø 

blev afstanden til politologien 

– der i vid udstrækning fortsatte ud af det 

kvantitative spor – forøget betragteligt. 

Endelig er en kortlægning af demarkationslinjen 

mellem disciplinerne vanskeliggjort 

af, at både statskundskaben og historiefaget 

er omfattende konstruktioner, der 

huser mange trosretninger med forskellig 

gennemslagskraft på forskellige tidspunkter. 

Såvel diskursteoretiske studier som publicchoice 

inspirerede analyser finder således 

plads i politologiske tidsskrifter, mens 

postmoderne historikere deler frokoststue og 

spalteplads med lokalhistorikere og kvantitativt 

orienterede kolleger. De mange og meget 

forskelligartede tilgange inden for hvert fag 

komplicerer billedet og besværliggør fastlæggelsen 

af det særegne ved de to forskningsdiscipliner. 

Og hvordan bestemmes forskellene 

mellem to kategorier, hvis det end ikke er 

muligt at afdække generelle fællestræk inden 

for hver enkelt kategori? 

På trods af de åbenbare vanskeligheder ved 

at bestemme det, der adskiller de to metierer, 

skal der i nedenstående gøres et forsøg på 

at fremdrage nogle af de karakteristika, der 

gør historikere og politologer til uens skabninger. 

Udgangspunktet for signalementet af 

demarkationslinjen mellem de to discipliner 

vil være en kategorisering af forskellene i to: 

én definerende forskel og nogle sekundære 

traditionsbestemte forskelle. 14 

11 Erik Rasmussen, 1967, s. 437. 

12 Se f.eks. International Security, 1997, Vol. 22, no. 1 (temanummer om International Politik og Diplomatisk Historie), 

Erling Bjøl, „Historie og International Politik“, 1980 samt diskussionen i forbindelse med Poul Villaumes 

forsvar af disputatsen Allieret med forbehold i Historisk Tidskrift, bd. 95, (2). 

13 Ludmilla Jordanova, History in Practice, 2000, s. 63. 

14 Flemming Just tildeler de definerende forskelle prædikatet „konstituerende“. Flemming Just, „Samtidshistorie og 

politologi“, 2004, s. 143. 


Den definerende forskel 

Indledningsvis er der imidlertid god grund 

til at slå fast, hvori den definerende forskel 

mellem politologi og historie ikke består. En 

ofte gentaget påstand er, at politologer først 

og fremmest adskiller sig fra historikere ved 

at anvende teori. I denne udlægning beskrives 

historikere som ateoretiske empirikere, som 

forudsætningsløst nærmer sig og indsamler 

historiens empiriske efterladenskaber for 

derefter blot at lade kilderne tale for sig selv 

– en slags skrivende antikvarer. Den historiske 

tilgang skildres dermed som udpræget 

induktiv. Denne fremstilling er dog lodret 

fejlagtig og siger intet om forskellen mellem 

de to videnskabelige discipliner. Såvel historiske 

som samfundsvidenskabelige studier må 

nødvendigvis tage afsæt i en forestilling/ teori 

om virkelighedens beskaffenhed for at give 

den empiriske undersøgelse retning. Den, der 

søger, må vide, hvad han søger efter. 15 Som 

politologen baserer historikeren sin undersøgelse 

på – bevidste eller ubevidste – formodninger 

om, hvorledes den begivenhed eller det 

fænomen, han ønsker at udforske, er knyttet 

til andre begivenheder eller fænomener. Med 

H.P. Clausens ord: 

„videnskabsmanden [historiker som politolog, 

JR] begynder med at forestille sig en 

løsning på det problem, han beskæftiger sig 

med. Ud fra den postulerede løsning finder 

han frem til eksperimenter, som kan afgøre, 

om løsningen lader sig opretholde eller må 

forkastes.“ 16 

Den historiker, der i ugevis sidder bænket i 

læsesalen på National Archive i Washington 

DC for at analysere dansk atomvåbenpolitik 

under den kolde krig, sidder der ikke tilfældigt, 

men fordi han lader sit empiriske studie 

styre af en formodning om, at forholdet til 

USA var af betydning for danske beslutningstageres 

overvejelser om opstillingen af 

15 For en principiel afvisning af den induktive metode, se Karl R. Popper, Logik der Forschung, 1934. 

16 H.P. Clausen, 1963, s. 57. 

17 Jordanova, 2000, s. 63. Se også Jack Levy, „Too Important to Leave to the Other: History and Political Science 

in the Study of International Relations“, 1997, s. 25. 

18 Erik Rasmussen, 1967. 

19 For et eksempel på et politologisk studie af et genstandsfelt og et historisk materiale, der i reglen er blevet behand- 

let af historikere, se Peter Kurrild-Klitgaard & Gert Tinggaard Svendsen, „Rational bandits: Plunder, public goods, 

and the Vikings„, 2003. 

20 Distinktionen mellem ideografisk og nomotetisk orienterede studier blev første gang formuleret af historiefilosof- 


atomvåben på dansk jord. Uden et teoretisk 

udgangspunkt til at styre kildestudiet leder 

selv den dygtigste historiker i blinde: 

„No empirical activity is possible without a 

theory, or at least elaborate presuppositions, 

behind it, even if these remain implicit, perhaps 

unconcious. All historians have ideas 

already in their minds when they study primary 

materials – models of human behaviour, 

established chronologies, assumptions about 

responsibility, notions of identity and so on. 

Of course, some are convinced that they are 

merely gathering facts, looking at sources 

with a totally open mind and only recording 

what is there, yet they are simply wrong to 

believe this.“ 17 

Det, der adskiller politologer fra historikere, 

er altså ikke anvendelsen af teoriinformerede 

undersøgelser. Distinktionen mellem historie 

som videnskabelig foreteelse og politologien 

knytter sig derimod først og fremmest til det 

aspirationsniveau, undersøgeren tager afsæt i, 

når han konfronterer sin problemstilling. Med 

Erik Rasmussens formulering kan grundlaget 

for arbejdsdelingen således fastlægges som et 

spørgsmål om „undersøgelsens sigte.“ 18 

På trods af at samtidshistorikeren og 

politologen hyppigt beskæftiger sig med de 

samme fænomener, begivenheder og data, 

nærmer de sig analyseobjektet med udgangspunkt 

i forskellige formål og målsætninger. 

Ofte deler de to faggrupper således data 

og kildemateriale, men ambitionerne med 

undersøgelsen skiller vandene. 19 Mens historikeren 

med sin ideografiske orientering 

sigter mod at forklare det unikke eller partikulære, 

så er politologen i videre udstrækning 

styret af nomotetiske ambitioner.20 Det er i 

forholdet til disse to idealtypiske tilgange til 

fremstillingens genstand, at den fundamentale 

eller principielle forskel mellem fagene 

bliver synlig. Den definerende forskel er med

andre ord knyttet til det, undersøgeren søger 

at forklare: studiets explanandum. 

Politologens nomotetiske tilgang er i 

langt højere grad end historikerens karakteriseret 

ved at have de naturvidenskabelige 

discipliner som forbillede. Som fysikeren, 

der efterstræber og krediteres på evnen til 

at formulere generaliserende udsagn om den 

fysiske verden, søger politologen at afdække 

og formulere umiddelbart skjulte lovmæssigheder 

i politikkens verden. Som en slags 

politikkens Newton gør – den idealtypiske 

– politolog sig derfor store anstrengelser 

for at formulere teorier og forklaringer med 

gyldighed for ikke bare et enkeltstående 

fænomen, men for hele kategorier eller grupper 

af fænomener. En god politologisk teori 

evner således at forklare en stor mængde af 

ensartede fænomener under vekslende konditioner. 

21 Den mønsterværdige ambition 

er ikke at forklare et i tid og rum afgrænset 

fænomen, men hele den kategori, som 

fænomenet tilhører. Når politologen arbejder 

med historiske cases, søger han derfor så 

vidt muligt at abstrahere fra det unikke i 

casen. „Hvor højt end de historiske sirener 

måtte kalde, bør man prøve at lade, som om 

det foreliggende tilfælde har mange ækvivalenter. 

Eller sagt på en lidt anden måde: 

som om det foreliggende tilfælde udgør en 

stikprøve…“ 22 Hvor det således giver god 

mening for historikeren at søge en forklaring 

på den franske revolution som et unikt og 

enestående fænomen, må den politolog, der 

beskæftiger sig med selv samme emnefelt, 

nærme sig undersøgelsesobjektet bevæbnet 

med en målsætning om at kunne sige noget 

generelt om kategorien revolutioner. 23 Den 

franske revolution får dermed status af at 

være ét eksempel på revolution. Én case. 

I Erik Rasmussens opponentindlæg i 

forbindelse med Erling Bjøls forsvar af sin 

doktordisputats i 1967 blev statskundskabens 

nomotetiske sigte formuleret på følgende 

vis: 

Hans [Bjøl, JR] hensigt er at behandle sit 

emne fra den politiske videnskabs synsvinkel. 

Hvad forstås derved? Det hedder … at 

den politiske videnskab søger det strukturelle 

og typiske mønster i data, de generelle aspekter, 

det politiske systems funktion. For så 

vidt denne definition ikke er at opfatte som 

eksklusiv, kan jeg ganske tiltræde den. Studiet 

af den 4. republiks Europapolitik er valgt 

… fordi det giver mulighed for at studere et 

stort antal variabler som indgår i dannelsen 

af holdninger i udenrigspolitikken. Formålet 

rækker altså ud over stoffet. Forf. vil bidrage 

til forståelsen af hvorledes en udenrigspolitik 

formuleres, ikke alene den 4. republiks Europapolitik.“ 

[min fremhævelse, JR] 24 

I modsætning til statskundskaben tager historievidenskaben 

i højere grad sigte mod at 

forklare det unikke og partikulære – eller med 

Rankes ord: das Einmalige. Historikerens 

primære erkendelsesinteresse går således i 

retning af at forklare enkeltstående fænomener, 

afgrænset i tid og rum og på baggrund af 

hele den historiske virkeligheds kompleksitet 

– „wie es eigentlich gewesen ist“. Mange historikere 

afviser derfor statskundskabens generaliseringsaspirationer 

som et forsøg på at 

presse nuancerede og sammensatte historiske 

forløb ned i på forhånd definerede kategorier. 

ferne Wilhelm Windelband og Heinrich Rickert i slutningen af det 19. århundrede, og senere videreudviklet af 

Max Weber til beskrivelse af relationerne mellem historie og sociologi. Georg Iggers, New Directions in European 

Historiography, 1985, s. 81; Knut Kjelstadli, Fortida er ikke hva den en gang var. En innføring i historiefaget, 

1992, s. 99 samt Erling Bjøl, „P. Munch, sociologisk og historisk set“, s. 127. Se også Ottar Dahl, Gruntrekk i 

historieforskningens metodelære, 1996, s. 19ff. 

21 Som det vææsentligste kriterium for, hvad der kendetegner en god teori i „political science“, fremhæver Stephen 

Van Evera teoriens forklaringskraft: „The theory’s independent variable has a large effect on a wide range of 

phenomena under a wide range of conditions,“ Stephen Van Evera, Guide to Methods for Students of Political 

Science, 1997, s. 17. 

22 Mogens N. Pedersen, 1977, 246. 

23 I pagt med denne betragtningsmåde har Mogens N. Pedersen argumenteret for, at den genuine politologiske brug 

af case-studiet stiller krav om, at casen bruges aktivt. Dvs. som udgangspunkt for teoriopbygning. Mogens N. 

Pedersen, 1977, s. 241f. 

24 Erik Rasmussen, 1967, s. 448. 


Tid 

a. Ideografisk orienteret studie b. Nomotetisk orienteret studie 

Et klart udtryk for denne afstandstagen fra 

forsøg på at generalisere findes i historikeren 

Poul Villaumes doktorafhandling fra 1995. 

I et forsvar for brugen af et analyseskema 

hentet i International Politik-teori, erklærer 

Villaume, at 

„der … alene [er] tale om et forsøg på en 

rummelig begrebsmæssig strukturering af 

den efterfølgende konkrete historiske, kildebaserede 

undersøgelses problematik; ikke 

en deduktiv analyse, hvor det empiriske materiale 

lægges på generaliserende småstats- og 

international politik-teoriers prokrustesseng, 

men derimod et analytisk og heuristisk 

hjælpemiddel til at få et vist overblik midt i 

de historiske begivenheders levende og svært 

overskuelige mangfoldighed…“ 25 

Budskabet er umiskendeligt: opgiv ambitionen 

om at opstille samfundsvidenskabelige 

love for udenrigspolitikken tilblivelse og respekter 

virkelighedens kompleksitet. 26 

Sammenfattende kan den definerende 

forskel på historiefaget og statskundskaben 

bestemmes som en forskel i ambitionsni- 

25 Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 

1949-1961, 1995, s. 28. Se også Nikolaj Petersens opposition i forbindelse med Villaumes forsvar af disputatsen, 

„Et vigtigt skridt for dansk samtidshistorie – med forbehold“, 1995. 

26 For diskussionen om politologiens muligheder i studiet af staters udenrigspolitiske optræden, se i øvrigt Erling 

Bjøl, Hvem bestemmer?, 1983, s. 29ff. 

27 Stein Rokkan og S. E. Finers forfatterskaber er eksempler på politologisk forskning, der strækker sig langt i retning 

af det ideografiske uden at blive egentlige historievidenskabelige fremstillinger. Finers forfatterskab indskriver 


Rum 

Tid 

Rum 

veau. Mens historikeren er orienteret mod at 

konstruere – tilbundsgående – forklaringer på 

fænomener i deres „tids- og stedsbetingede 

individualitet“, har politologen i videre 

udstrækning fokus rettet mod det generelle. 

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den 

klare distinktion mellem disciplinerne, som 

den er gengivet i ovenstående, ikke altid 

– måske endda sjældent – kan genfindes i 

virkelighedens forskning. Årsagen er, at forholdet 

mellem det ideografiske og det nomotetiske 

ikke er dikotomisk. De to begreber er i 

højere grad at betragte som yderpunkter eller 

ekstremer på et kontinuum mellem den rene 

historiske tilgang – der eksempelvis sigter 

mod at forklare udfaldet af et bestemt valg 

til en bestemt politisk institution – og den rendyrkede 

nomotetiske ambition – der søger at 

forklare alle politiske valg, til alle politiske 

institutioner til alle tider. Mellem de to yderpunkter 

finder vi f.eks. studier, hvis ambitionsniveau 

begrænser sig til forklaringen på 

udfaldet af vesteuropæiske parlamentsvalg i 

anden halvdel af det 20. århundrede, eller blot 

udviklingen i danske folketingsvalg siden 

1973. Hvor politologiske studier således 

Figur 1. 

I figur 1a er afbildet et typisk 

historisk studie, der søger 

at forklare det i tid og rum 

afgrænsede, mens figur 1b 

gengiver en nomotetisk 

orienteret undersøgelse. 

(Tilpasset efter Ottar Hellevik, 

Forskningsmetode i sosiologi og 

statsvitenskap, 1999, s. 56).

kan være af mere eller mindre nomotetisk 

karakter, så er historievidenskaben bundet til 

det unikke. 27 „Formålet rækker ikke ud over 

stoffet.“ Figur 1 illustrerer opblødningen af 

den skarpt optrukne distinktion. 

De traditionsbestemte forskelle 28 

I modsætning til den definerende forskel så er 

de traditionsbestemte forskelligheder ikke af 

afgørende betydning for, om et givent studie 

hører hjemme i politologien eller historien. 

De kan højest give et fingerpeg, om hvilken 

af de beslægtede videnskaber fremstillingen 

tilhører. Et empirisk studie kan således 

udmærket være politologisk – i den forstand 

at studiet søger at generalisere i tid og rum 

– men samtidigt benytte sig af metode, forskningsgrammatik 

og en sproglig klædebon, 

der traditionelt har rødder i historien. Når de 

traditionsbestemte forskelle beskrives her, er 

årsagen, at det navnlig er i forhold til disse, 

at mulighederne for gensidig låntagning og 

samarbejde er gunstige. 

Et nyttigt udgangspunkt for specificeringen 

af de traditionsbestemte forskelle er 

politologen Stein Rokkans sondring mellem 

forskelle i forskningsstil og forskningsgrammatik. 

29 Ifølge Rokkan er forskellighederne i 

forskningsstilen først og fremmest knyttet til 

den arbejdsrytme, som henholdsvis historikere 

og politologer benytter sig af: 

„Historikeren skaffer seg gjerne tid til 

å arbeide grundig og lenge med ett enkelt 

tema, ett enkelt forløp. Der finnes nok også 

noen samfunnsvitere, som arbeider i denne 

stil, men de av oss som administrerer store 

dataoperasjoner kommer nesten uvegerlig inn 

i en annen arbeidsrytme: vi skifter stadig mellom 

gennomgåelse av foreliggende resultater 

og oplegg til nye analyser.“ 

Politologens arbejde med et bestemt emne 

udmønter sig typisk i en række delrapporter, 

dokumentationsrapporter og artikler, mens 

historikerens rapporteringsform fortrinsvis er 

den sammenhængende monografi. Samtidig 

er der – ifølge Rokkan – en tendens i retning 

af, at politologen er optaget af flere kun delvist 

sammenhængende projekter på samme 

tid. Historikeren – derimod – fordyber sig i 

længere tid i samme emne. 

Forskellene i forskningsgrammatik er frem 

for alt bundet til fremstillingsformen. Fagenes 

udøvere benytter sig således af vidt forskellige 

formidlingsteknikker, når resultaterne af 

empiriske undersøgelser skal kondenseres 

og formidles til et større publikum, hvad 

enten det sker i artikler, monografier eller 

antologier. Ifølge Rokkan taler politologer 

og sociologer et analytisk sprog, der lægger 

op til en vilkårslogik: „Vi finner det lettest å 

tenke i forklarende og i forklarte variable… 

Vi søger de enklest mulige modeller… vi 

stiller opp hypoteser om de tilstrekkelige 

og/eller nødvendige vilkår for fremtredenen 

av kjennetegnene A eller ikke ~A.“ 30 Ifølge 

Mogens N. Pedersen må den politolog, der 

beskæftiger sig med historisk materiale derfor 

nødvendigvis benytte sig af en række arbejdsoperationer, 

der transformerer den historiske 

case, så den er anvendelig for en samfundsvidenskabelig 

analyseteknik. Materialet skal 

således bearbejdes til 1) case-terminologi, 2) 

variabel-terminologi, 3) komparativ statisk 

terminologi, 4) dynamisk terminologi og 5) 

test-terminologi. Først når det historiske forløb 

er oversat efter disse betingelser, fremstår 

materialet i et sprog, der muliggør en samfundsvidenskabelig 

behandling af casen. 31 

Denne analytiske stringens og ekspliciteringen 

af kausalsammenhænge og begrebsdannelser 

står i stærk kontrast til historikerens 

„lange serier av resonnementer i en flytende 

sig i en britisk politologisk tradition, der – særligt forud for behavioralismens udbredelse i 1960’erne – var karakteriseret 

ved at have mere tilfælles med de humanistiske videnskaber end naturvidenskaben, Mads H. Qvortrup, 

„In search of lost time: S. E. Finer, history and the science of government“, 2004, s. 127-142. 

28 Flemming Just hæfter etiketten „paradigmatiske“ på denne type forskelle; Stein Rokkan deler de traditionsbestemte 

forskelle i to grupper, der knytter sig til henholdsvis „forskningsstil“ og „forskningsgrammatik“, mens Øyvind 

Østerud hævder, at denne type uligheder er at finde i fagenes „langsomtprægede normer“. Flemming Just, 2004, 

s. 147; Stein Rokkan, „Sentrum og periferi, økonomi og kultur: modeller og data i kliometrisk sosiologi“, 1974, 

s. 129-158; Øyvind Østerud, „Tidsfænomenet i historieforskning og samfundsvitenskap“, 1985. 

29 Stein Rokkan, 1974, s. 130. 

30 Stein Rokkan, 1974, s. 131. 

31 Mogens N. Pedersen, 1977, s. 247. 

32 Stein Rokkan, 1974, s. 131. 


eretning, a narrative flow.“ 32 Hvor politologen 

henvender sig til omverdenen via en 

analytisk grammatik, er historikerens form i 

højere grad en beretningsgrammatik, der kun 

i mindre udstrækning baserer sig på klart 

definerede begreber, modeller og kausalsammenhænge. 

Historikeren ser det som sin lod 

at forstå motivationer, detailprocesser og kontekster 

– hvor meget end politologiens sirenesang 

lokker, bør han afstå fra at benytte groft 

forenklede forklaringer og begreber udklækket 

i generaliserende nabodiscipliner. 

En mulig forklaring på de ikke ubetydelige 

forskelle i typer af ræsonnementer og argumentationsformer, 

der er indeholdt i de to 

forskningsgrammatiske tilgange, knytter sig 

til de to fags selvopfattede placering i en 

større samfundsmæssig kontekst. Hvor Erik 

Rasmussens forståelse af statskundskaben 

(som en nyttig foreteelse, der er i stand til at 

tilvejebringe det informationsmæssige grundlag 

for forbedringer af samfundets indretning) 

stadig besjæler meget politologisk arbejde, så 

gør kun de færreste historikere sig illusioner 

om, at deres forskningsresultater rummer 

nogen umiddelbar nytte. Dertil er virkeligheden 

for kompleks. Tydeligst kommer 

politologiens selvforståelse som værende 

en „nyttig videnskab“ til udtryk i subdisciplinen 

„policystudier.“ Dette forskningsfelt 

er således i meget udstrakt grad præget af en 

handlingsorienteret erkendelsesinteresse og 

befolket af forskere, hvis opfattelse af sig selv 

ikke er så fjern fra etiketten „samfundsarkitek 

ter.“ 33 På samme måde som manipulationer 

i den fysiske verden finder sted på grundlag 

af identifikationen af lovmæssigheder samt 

klart og enkelt definerede generaliseringer, 

så er ændringer af politiske institutioner og 

reguleringen af policy-områder betinget af 

eksplicit beskrevne afhængige, uafhængige 

og mellemliggende variable. Forestillingen 

om at bidrage med nytteværdi – dét 

onde (ofte historiske) tunger skildrer som 

fysikmisundelse – har gødet grunden for 

en forskningsgrammatik, der i adskilligt 

har mere tilfældes med dét, der bedrives på 

de naturvidenskabelige fakulteter end i de 

humanistiske discipliner. 

33 Se f.eks. Rune Premfors, Policyanalys, 1989 


Sammenfatning 

Et vellykket forsøg på at bygge bro mellem 

forskellige forskningsdiscipliner må nødvendigvis 

tage afsæt i et grundigt kendskab 

til disciplinernes individuelle karakteristika 

og indbyrdes forskelligheder. Sigtet med 

ovenstående har været at beskrive forskelle 

og ligheder mellem historievidenskaben 

og politologien. I forsøget på at bestemme 

fagenes individuelle særegenheder har jeg 

inddelt forskellene i to: én definerende forskel 

og en række traditionsbestemte forskelle. 

Den definerende forskel knytter sig til sondringen 

mellem en ideografisk og en nomotetisk 

orienteret forskningsstrategi, mens de 

traditionsbestemte forskelle er bestemt af 

– foranderlige – normer for forskningspraksis. 

Mulighederne for en frugtbar låntagning 

af tankegods er adskillige og frem for alt 

bundet til gruppen af traditionsbestemte forskelligheder. 

Afslutningsvis et par eksempler: 

Ikke så få historikere – og navnlig historiestuderende 

– ville med gunst kunne hente 

inspiration i statskundskabens mere stringente 

og formaliserede tilgang til forskningsobjektet. 

„Hvad er din afhængige variabel?“ 

og „hvornår er din hypotese falsificeret?“ bør 

således være spørgsmål, der indtager en lige 

så central placering i specialevejledning på 

historisk institut som den erslev’ske eksercits 

i spørgsmålet om, hvorvidt en given 

kilde er første- eller andenhånds; primær eller 

sekundær. Jævnfør ovenstående overvejelser 

fører brugen af en sådan politologisk forskningsgrammatik 

ikke til, at fremstillingen får 

en egentlig samfundsvidenskabelig karakter. 

Modsat kunne adskillige politologer med 

fordel hente inspiration i historikernes rækker 

med hensyn til forskningsformidling. 

Historikere og politologer henvender sig 

rigtignok ikke til samme målgruppe, men 

selv for den generaliserende politolog, der 

søger at formidle komplekse sammenhænge, 

burde det være indlysende, at en kompliceret 

og snørklet brug af sproget ikke er en dyd. 

Et større gensidigt kendskab til relationerne 

mellem fagene vil således kunne bidrage til 

frugtbar udveksling af praksisformer.

Litteratur 

BAGGE, POVL, 1969. „Teori og metode. 

Historien og de andre samfundsvidenskaber“, 

Historisk Tidsskrift, 12 rk., bd. 

III, pp. 453-468. 

BJØL, ERLING, 1970. „P. Munch, sociologisk 

og historisk set“, Historie. Jyske samlinger, 

IX, 1, pp. 123-141. 

BJØL, ERLING, 1980. „Historie og international 

politik“, i Nær og fjern. Samspillet mellem 

indre og ydre politik. Studier tilegnet 

professor, dr.phil. Sven Henningsen, pp. 

3-23. 

BJØL, ERLING, 1983. Hvem bestemmer? 

Studier i den udenrigspolitiske beslutningsproces, 

København: Jurist- og Økonomforbundets 

Forlag. 

CLAUSEN, H.P., 1963. Hvad er historie?, 

København: Berlingske Forlag. 

COMMITTEE ON STANDARDS OF INSTRUCTION OF 

THE AMERICAN POLITICAL SCIENCE ASSOCIA- 

TION, 1962. „Political Science as a Discipline“, 

The American Political Science 

Review, Vol. 56, No. 2, pp. 417-421. 

DAHL, OTTAR, 1996. Grunntrekk i historieforskningens 

metodelære (2. udgave, 6. 

oplag), Oslo: Universitetsforlaget. 

ENGBERG, JENS, 1971. „Historiens nytte“, Fortid 

og nutid, bd. XXIV, pp. 3-21. 

EVERA, STEPHEN VAN, 1997. Guide to Methods 

for Students of Political Science, Ithaca: 

Cornell University Press. 

HELLEVIK, OTTAR, 1999. Forskningsmetode i 

sosiologi og statsvitenskap, Oslo: Universitetsforlaget. 

IGGERS, GEORG G., 1985. New Directions 

in European Historiography, London: 

Methuen. 

JORDANOVA, LUDMILLA, 2000. History in Practice. 

London: Arnold. 

JUST, FLEMMING, 2003. „Vogtere af det åbne 

samfund“, Magasinet Humaniora, 18. 

årg., nr. 4. 

JUST, FLEMMING, 2004. „Samtidshistorie og 

politologi“, i Lars Bo Kaspersen og Flemming 

Mikkelsen (red.), Historisk sociologi. 

København: Forlaget Sociologi. 

KJELSTADLI, KNUT, 1992. Fortida er ikke hva 

den en gang var. En innføring i historiefaget, 

Oslo: Universitetsforlaget. 

KURRILD-KLITGAARD, PETER & GERT TINGGAARD 

SVENDSEN, 2003. „Rational bandits: Plunder, 

public goods, and the Vikings“, Public 

Choice, 117, pp. 255-272. 

LARSEN, KNUD, 1976. Forsvar og Folkeforbund, 

Århus: Universitetsforlaget. 

LEVY, JACK S., 1997. „Too Important to Leave 

to the Other: History and Political Science 

in the Study of International Relations“, 

International Security, Vol. 22, no. 1. 

PEDERSEN, OLE KARUP, 1970. Udenrigsminister 

P. Munchs opfattelser af Danmarks 

stilling i international politik, København: 

G.E.C. Gads Forlag. 

PEDERSEN, MOGENS N., 1977. „Om den rette 

brug af historiske materialer i statskundskaben: 

Nogle didaktiske overvejelser“, 

pp. 235-271, i Festskrift til Erik Rasmussen, 

Aarhus: Politicas Forlag. 

PETERSEN, NIKOLAJ, 1995. „Et vigtigt skridt for 

dansk samtidshistorie – med forbehold„, 

Historisk Tidsskrift, bd. 95, hf. 2. 

PREMFORS, RUNE, 1989. Policyanalys, Lund: 

Studenterlitteratur. 

POPPER, KARL R., 1934. Logik der Forschung, 

Tübingen. 

QVORTRUP, MADS H., 2004. „In search of lost 

time: S. E. Finer, history and the science of 

government“, European Journal of Political 

Research, 43, pp. 127-142. 

RASMUSSEN, ERIK, 1967. „Statskundskab og 

historie“, Historie. Jyske Samlinger, VII,3, 

pp. 436-451. 

RASMUSSEN, ERIK, 1969. „Historiens 

virkninger“, Fortid og nutid, bd. XXIV,1, 

pp. 285-288. 

RASMUSSEN, ERIK, Min manddoms muse: 

Statskundskaben, (utrykte erindringer). 

ROKKAN, STEIN, 1974. „Sentrum og periferøkonomi 

og kultur: modeller og data i 

kliometrisk sosiologi“, Studier i historisk 

metode, X, pp. 129-158. 

TILLY, CHARLES, 1981. As Sociology Meets 

History, New York: Academic Press. 

VILLAUME, POUL, 1995. Allieret med forbehold. 

Danmark, NATO og den kolde krig. 

En studie i danske sikkerhedspolitik 1949- 

1961, København: Eirene. 

ØSTERUD, ØYVIND, 1985. „Tidsfænomenet i 

historieforskning og samfundsvitenskap“, 

Studier i historisk metode, 18. 


Færdiganmeldelser 

I det følgende beskrives 20 datamaterialer, der i perioden november 2003 til september 2004 er 

blevet færdigoparbejdet i DDA og dermed er fuldt dokumenteret og sikret langtidsopbevaring 

i det systemuafhængige OSIRIS-format. 

Kandidater ved kommunalvalget 16. november 1993 

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA 

DDA-studienummer: 

1830 

Materialetype: 

Struktureret spørgeskema 

År for dataindsamling: 

1993 

Størrelse: 

1 datafil med 935 respondenter og 145 variable 

Indhold: 

I 1993 iværksattes den hidtil største undersøgelse 

af kommunalpolitiske forhold i 

Danmark. 

Bevillinger fra Undervisningsministeriet, 

Den kommunale Højskole og Statens Samfundsvidenskabelige 

Forskningsråd muliggjorde 

etableringen af det 5-årige forskningsprojekt 

„Det kommunale lederskab“, 

med deltagelse af forskere fra Odense og Aarhus 

Universiteter under ledelse af professor 

Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, 

Odense. 

Formålet med programmet var at opnå 

viden om rekrutteringsprocessen, dvs. den 

proces, der går forud for og er bestemmende 

for opnåelsen af politiske og administrative 

lederpositioner i kommunerne. For 

politikernes vedkommende omhandler det 

desuden derekrutteringsprocessen, dvs. 

hvordan og hvorfor man forlader en position 

som politiker. Og endelig omhandler det 

selve ledelsesprocessen: Hvordan fungerer 

politiske og administrative ledere, hvordan 

er samspillet mellem dem indbyrdes og mellem 

dem og andre aktører, for eksempel de 

politiske partier, og hvordan opfatter de og 

andre ledelsesrollen. 


Konkret består programmet af fem delprojekter: 

1. Rekruttering af kommunalpolitikerne 

2. Valgkampe og valgstrategier 

3. Partiernes rolle i kommunalpolitikken 

4. Politisk ledelse 

5. Administrativ ledelse 

For en nærmere præsentation af projektet, 

dets organisation og interessefelter henvises 

til publikationen „Forskningsprogrammet om 

Det kommunale lederskab“. 

Forskningsprogrammet har benyttet sig af 

allerede eksisterende materialer, som måtte 

være relevant for de problemstillinger, der 

blev arbejdet med. Dels, hvad der er indeholdt 

i den generelle statistik (fx den kommunale 

valgstatistik), dels datasæt oparbejdet som 

led i tidligere undersøgelser. Som udgangspunkt 

eksisterede der dog en ambition om, 

i så vid udstrækning som muligt, at basere 

forskningen på materiale, som projektet selv 

indsamlede. 

I den forbindelse er der tale om såvel 

kvalitative som kvantitative data. Intensive 

interviews med centrale kommunalpolitiske 

aktører og observation på vælgermøder er 

eksempler på den mere bløde del af indsamlingen. 

Traditionelle postale enqueter danner 

grundlag for hovedparten af de mere hårde 

data. 

Den forholdsvis omfattende indsamling af 

materiale foregik i flere runder, hvoraf den 

første og mest omfangsrige blev gennemført 

i forbindelse med kommunalvalget den 16. 

november 1993. Forskellige datasæt blev 

indsamlet og efterfølgende søgt oparbejdet 

og dokumenteret. 

Formålet med nærværende survey har 

været at indsamle oplysninger, som kan 

anvendes i forsøget på at kortlægge kandi-

daternes baggrund og deres forventninger 

til arbejdet i kommunalbestyrelsen. De 

inkluderede spørgsmål falder især inden for 

følgende hovedgrupper: 

– Social biografi 

– Tidligere politiske og organisatoriske 

tillidsposter 

– Relationer til partiforening/liste 

– Forventninger til kommunalbestyrelsesarbejdet 

– Udgiftspolitiske præferencer 

– Repræsentationsroller 

Donor og adgangskriterier: 

Poul Erik Mouritzen: Enhver adgang kræver 

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse 

bedes rettet til DDA. 

Borgerundersøgelse i 5 kommuner ved kommunalvalget 1993 



1833 




1993 

Størrelse: 

1 datafil med 3099 respondenter og 109 

variable 

Indhold: 

I 1993 iværksattes den hidtil største undersøgelse 

af kommunalpolitiske forhold i 

Danmark. 

Bevillinger fra Undervisningsministeriet, 

Den kommunale Højskole og Statens Samfundsvidenskabelige 

Forskningsråd muliggjorde 

etableringen af det 5-årige forskningsprojekt 

’Det kommunale lederskab’, med 

deltagelse af forskere fra Odense og Aarhus 

Universiteter under ledelse af professor 

Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, 

Odense. 

Formålet med programmet er at opnå 

viden om rekrutteringsprocessen, dvs. den 

proces, der går forud for og er bestemmende 

for opnåelsen af politiske og administrative 

lederpositioner i kommunerne. For politikernes 

vedkommende handler det desuden 

om derekrutteringsprocessen, dvs. hvordan 

og hvorfor, man forlader en position som 

politiker. Og endelig handler det om selve 

ledelses-processen: Hvordan fungerer politiske 

og administrative ledere, hvordan er 

samspillet mellem dem indbyrdes og mel- 

lem dem og andre aktører som for eksempel 

de politiske partier, og hvordan opfatter de og 

andre ledelsesrollen? 

Konkret består programmet af fem delprojekter: 

1. Rekruttering af kommunalpolitikerne 

2. Valgkampe og valgstrategier 

3. Partiernes rolle i kommunalpolitikken 

4. Politisk ledelse 

5. Administrativ ledelse 

For en nærmere præsentation af projektet, 

dets organisation og interessefelter, henvises 

til publikationen ’Forskningsprogrammet om 

Det kommunale lederskab’. 

Forskningsprogrammet vil naturligvis 

benytte sig af allerede eksisterende materiale, 

som måtte være relevant for de problemstillinger, 

der arbejdes med. Dels, hvad 

der er indeholdt i den generelle statistik (fx 

den kommunale valgstatistik), dels datasæt 

oparbejdet som led i tidligere undersøgelser. 

Som udgangspunkt eksisterer der dog en 

ambition om, i så vid udstrækning som 

muligt, at basere forskningen på materiale, 

som projektet selv indsamler. 

I den forbindelse er der tale om såvel 

kvalitative som kvantitative data. Intensive 

interviews med centrale kommunalpolitiske 

aktører og observation på vælgermøder er 

eksempler på den mere bløde del af indsamlingen. 

Traditionelle postale enqueter danner 

grundlag for hovedparten af de mere hårde 

data. 

Den forholdsvis omfattende indsamling af 

materiale foregik i flere runder, hvoraf den 

første og mest omfangsrige blev gennemført 


i forbindelse med kommunalvalget den 16. 

november 1993. Forskellige datasæt blev 

indsamlet og efterfølgende søgt oparbejdet 

og dokumenteret. 

Også vælgernes holdninger til kommunale 

forhold er søgt afdækket i forbindelse med 

forskningsprojektet. Først og fremmest i en 

borgerundersøgelse gennemført i fem kommuner, 

nemlig: Blaabjerg, Farum, Odense, 

Randers og Vissenbjerg. Spørgsmålene falder 

i en række hovedgrupper: 

– Vurdering af kommunens service- og beskatningsniveau 

– Vurdering af de potentielle borgmesterkandidater 



12343 




1986 

Størrelse: 


Indhold: 

Grænsehandlen har været inde i en rivende 

udvikling, siden Danmark blev medlem af 

EF. I begyndelsen af 1970’erne kom der 

årligt ca. 4 mill. danskere over landegrænsen. 

I 1986 var tallet steget til næsten 9 mill. En 

væsentlig årsag til disse ture er muligheden 

for at købe visse varer billigere i butikker 


– Vurdering af, og tillid til, politikere og 

politikerroller 

– Holdninger til den offentlige sektor og 

dagsaktuelle politiske emner 

– Stemmeafgivning ved kommunal- og 

amtsrådsvalg og ved hypotetisk folketingsvalg 

– Politisk interesse og politisk aktivitet 

– Vurdering af den kommunale valgkamp 

– Sociale baggrundsspørgsmål 


Poul Erik Mouritzen: Enhver adgang kræver 



Dansk-tysk grænsehandel 1986: Danskere 

syd for grænsen. At det er muligheden for 

grænsehandel, der får mange danskere til 

at krydse grænsen, bekræftes af de undersøgelser, 

Institut for Grænseregionsforskning 

med mellemrum har lavet siden 1977. Det 

fremgår heraf, at mere end 90% køber ind, 

når de er syd for grænsen. Denne andel har 

været temmelig konstant gennem mange år, 

men ser ud til at være steget i perioden efter 

afgiftsforhøjelserne i påskepakken i 1986. For 

de, der bor mindre end 125 km fra grænsen, 

er det almindelige endda, at folk tager af sted 

udelukkende for at købe ind. Denne andel har 

været stigende siden 1977. De, der bor længere 

væk, kombinerer hyppigt indkøbsturen 

med andre gøremål i grænseområdet. 


Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver 


bedes rettet til DDA.



12345 




1989 

Størrelse: 


Indhold: 

Grænsehandelen er i stadig vækst. Således 

blev der i maj 1989 købt for 24% mere end i 

maj 1986 af danskere på grænsehandel over 

landegrænsen. Men samtidig har grænsehandelen 

til en vis grad skiftet karakter. 

Det fremgår af denne nye undersøgelse, 



12347 




1991 


som Institut for Grænseregionsforskning 

har gennemført i maj 1989. Den bygger på 

interviews med 772 danskere og 349 tyskere 

i personbiler og busser ved landegrænsen. 

Instituttet har tidligere – i 1977, 1980 og 

1985/86 – lavet tilsvarende undersøgelser. 

Disse tidligere grænsehandelsundersøgelser 

er publiceret i en række rapporter, notater 

og artikler. Siden 1986 er sket en betydelig 

stigning i antallet af danskere, der kommer 

over grænsen. Særligt er der kommet flere til 

af dem, der har over 50 km til grænsen. Tyngdepunktet 

i grænsehandelen er altså rykket 

længere mod nord. 





Dansk-tysk grænsehandel 1991: Danskere 

Størrelse: 


Indhold: 

Den store strøm af danske indkøbere, der de 

seneste årtier har domineret trafikken over 

den danske-tyske landegrænse, har vakt 

betydelig opmærksomhed i offentligheden. 

Set i et længere perspektiv udgør den imidler- 

tid kun en fase i handelen over grænsen. 

Institut for Grænseregionsforskning har flere 

gange siden 1977 foretaget undersøgelser 

ikke blot af danskernes indkøbsture til Tyskland, 

men også af tyskernes grænsehandel i 

Danmark. Nærværende undersøgelse, der er 

blevet foretaget gennem hele året 1991, har 

dog koncentreret sig om de danske indkøbsrejsende. 

Formålet var at præsentere den nyeste 

undersøgelse af danskernes grænsehandel 

og at sætte det billede, der tegnes, ind i en 

større historisk ramme samt at se på nogle 

konsekvenser af denne indkøbsform. 








12348 




1996 

Størrelse: 


Indhold: 

I slutningen af 1980’erne var det klart for 

alle, at der var en betydelig grænsehandel 

over den dansk-tyske landegrænse, og at det 

især var danske indkøbere, der valfartede til 

tyske butikker for at købe varer som benzin, 

øl, vin og cigaretter. Siden har der været en 

række afgiftsændringer, der har gjort denne 

trafik mindre indbringende. På den anden 



12350 




1999 



side er der ved opstarten af det indre marked 

(1. januar 1993) blevet åbnet mulighed for, 

at danskere kan tage næsten ubegrænsede 

mængder af øl og vin med fra en tur over 

grænsen. Det er oplagt, i hvilken retning 

disse ændringer har virket på grænsehandelens 

størrelse, men der har hidtil manglet 

konkret viden om forholdene. Institut for 

Grænseregionsforskning foretog sin første 

grænsehandelsundersøgelse i 1977 og har 

siden gentaget undersøgelserne med nogle 

års mellemrum. Den seneste undersøgelse var 

fra 1991 og kunne derfor ikke bidrage med 

viden om forholdene efter det indre marked. 

Det blev derfor besluttet at gennemføre en ny 

undersøgelse i november 1996. 






Størrelse: 


Indhold: 

Siden 1977 har Institut for grænseregionsforskning 

lavet flere undersøgelser af grænsehandelen 

mellem Danmark og Tyskland. 

Den seneste undersøgelse fra 1996 viste, 

at forholdene ikke var ændret siden den 

foregående undersøgelse i 1991, og grænse- 

handelen så således ud til at have fundet et 

stabilt leje efter starten på det indre marked i 

1993. Siden efteråret 1998 har der imidlertid 

været formodninger om, at danskerne igen 

var begyndt at handle mere syd for grænsen. 

Årsagerne hertil skulle bl.a. være, at det igen 

var blevet attraktivt at tanke benzin i Tyskland, 

ligesom åbningen af Storebæltsbroen 

skulle have betydet, at flere sjællændere 

fandt vej til butikker syd for grænsen. For at 

afdække, hvordan grænsehandelen rent faktisk 

udviklede sig, bad en gruppe bestående 

af Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation, 

Bryggeriforeningen, Dansk Handel og 

Service, De Samvirkende Købmænd, FDB, 

HK/Handel, Nærbutikkernes Landsforening, 

Dansk Supermarked, Danisco Distillers samt 

chokolade- og konfekturebranchen i Danmark 

instituttet om at foretage en ny undersøgelse 

af grænsehandelen. Den nye undersøgelse

lev gennemført i maj 1999, hvor personer 

i 1114 danske biler, der kørte ind i landet via 

landegrænsen, besvarede spørgsmål om deres 

indkøb i Tyskland. 





Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske passanter 

Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske husstande 

Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske passanter 

Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske husstande 



12371, 12373, 12375, 12377 




2000 og 2001 

Størrelse: 

DDA- 12371 – 1 datafil med 200 respondenter 

og 271 variable 

DDA- 12373 – 1 datafil med 491 respondenter 






Indhold: 

2. juli 2000 åbnede den faste forbindelse 

over Øresund. Det betød nye muligheder 

for områdets befolkning, virksomheder og 

organisationer. Mange havde store forventninger 

til denne forbindelse, mens andre var 

mere skeptiske. 

Denne problemstilling er central for disse 

undersøgelser, hvis formål har været at 

undersøge den faste forbindelses virkninger 

for bl.a. indkøbsrejser i broens første år. 

Undersøgelserne er gennemført i samarbejde 

mellem forskere fra Svensk Institut for 

Regionalforskning og Institut for Grænseregionsforskning 

i Aabenraa. Undersøgelserne 

bygger på interviews med husstande på begge 

sider af Øresund samt med folk, der krydsede 

sundet. 





Børn og unges idrætsdeltagelse i København, 2003 



16443 




2003 

Størrelse: 


variable 

Indhold: 

Som et led i udarbejdelsen af den idrætspoliske 

redegørelse for Københavns Kommune 

har Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsket 

en undersøgelse af børns idrætsdeltagelse i 

kommunen, som Institut for Forskning i Idræt 

og Folkelig Oplysning blev rekvireret til at 

gennemføre. 

Baggrunden for undersøgelsen var flere 

problemstillinger om børn og idræt, som er 

blevet diskuteret de seneste år: 


1) Det er en bred antagelse, at mange – og 

måske et voksende antal børn – bevæger 

sig for lidt med alvorlige følger for deres 

velbefindende og helbredstilstand senere i 

tilværelsen. Denne undersøgelse kan ikke 

vise, hvor fysisk aktive børnene er. Dertil 

kræves andre omfattende metoder, end der 

er benyttet i denne undersøgelse. Undersøgelsen 

kan sætte tal på, hvor mange 

børn der går til idræt og hvor mange børn, 

der jævnligt deltager i forskellige fysiske 

aktiviteter. 

2) Diskussionen har handlet om, hvordan man 

fremmer den fysiske dimension i børns liv. 

En mulighed er at styrke idrætten i folkeskolen. 

Det seneste politiske forlig om en 

ny folkeskolelov gav imidlertid meget 

små forbedringer for denne side af børnenes 

skoleliv, og derfor skal ændringer 

ske på andre arenaer i børnenes liv. En 

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 1999 


Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, juni 2001 

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, august 2001 

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, september 2001 

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, oktober 2001 

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, januar 2002 


Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, august 2002 

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, oktober 2002 

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, november 2002 



16843, 16844, 16845, 16846, 16847, 16848, 

16849, 16850, 16851, 16852, 16853 




1999 - 2002 

Størrelse: 

DDA- 16843 – 961 respondenter, 36 variable 







anden mulighed er de forskellige børneinstitutioner 

– børnehave, SFO, fritidsklub 

og ungdomsklub – som børn i dag 

tilbringer en stor del af dagen i. 

3) Diskussionen har også handlet om 

indholdet og kvaliteten i børneidrætten 

i foreningerne. Idrætsforeningernes 

monopol på den kommunale støtte til 

børneidræt bygger på en antagelse om, at 

foreningsformen bibringer børneidrætten 

nogle kvaliteter, som andre organisationsformer 

ikke har. 

Dataindsamler: 

Bjarne Ibsen 


Bjarne Ibsen: Enhver adgang kræver donors 

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet 

til DDA. 



DDA- 16851 – 917 respondenter, 40 variable 



Indhold: 

Rockwool Fonden besluttede i 1997 at prioritere 

’Indvandrerne og deres levevilkår’ højt 

blandt de emneområder, hvor fonden gennem 

forskningsprojekter søger at få lagt solid og 

nuanceret samfundsvidenskabelig viden 

frem til landets politiske beslutningstagere 

og til den offentlige debat. Til de centrale 

spørgsmål i denne forskning ville være, hvordan 

mødet mellem de nye samfundsborgere 

og deres efterkommere på den ene side og det

danske samfund på den anden side foregår 

– og hvordan mødet påvirker levevilkårene 

for indvandrerne og deres efterkommere. En 

væsentlig faktor ville her være forløbet af 

integrationen på det danske arbejdsmarked. 

Indsamlingen af data til undersøgelsen er 

foretaget af Danmarks Statistik i perioden 

februar 1999 - november 2002. 

Af ANETTE SKOÚ GULBÆK, DDA 


17418 


Struktureret spørgeskema. 


2004 

Størrelse: 




17877 




2004 

Størrelse: 


variable 

Indhold: 

Undersøgelsen ’Holdning til svinekød, 2004’ 

er foretaget i sommeren 2004. I alt 2451 for- 

Skolestart 2003 


Danmarks Statistik. 

Indhold: 

Undersøgelsen blev gennemført blandt forældre 

med børn, der skulle starte i første klasse 

i august 2003. Undersøgelsen blev gennemført 

for Kommunernes Landsforening, og den 

havde til formål at se på forældres forventninger 

til deres barns skolestart. 


Kommunernes Landsforening 

Holdning til svinekød, 2004 


Mark Gervasini Nielsen: Enhver adgang 

kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse 



Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. 

brugere i Danmark, Sverige, Frankrig og England 

blev udvalgt til at deltage i denne postale 

spørgeskemaundersøgelse. I Danmark og i 

Sverige var der tale om en landsdækkende 

stikprøve udtaget med landsdelskvoter. 

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om 

kødforbrugsvaner, kvalitetsforventninger, 

holdning og indkøbsintentioner med hensyn 

til svin produceret i store frilandsproduktioner. 

I Danmark og i Sverige var markedet 

for frisk produceret svinekød domineret med 

meget høj forbrugshyppighed. Fordelingen af 

respondenter i de enkelte lande fordeler sig 

således: Danmark 664, Frankrig 512, Sverige 

716 og England 559. 



MAPP Centret, Handelshøjskolen i Århus 


Klaus G. Grunert: Ingen restriktion for an- 

Af Birgitte Grønlund Jensen, DDA 


17963 




1995 

Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995 

Størrelse: 


variable 

Indhold: 

Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995, er 

en undersøgelse, der beretter om danskernes 

fødevarerelaterede livsstil, baseret på en stikprøve 

på 1209 husstande. 

Undersøgelsen i Danmark har haft flere 

formål: 

1) At etablere en videns (data) base om den 

danske fødevareforbruger, som den danske 

Af JAN JENSEN, DDA 


2397 




1993 

fødevareindustri kan bruge med henblik 

på at opnå en bedre markedsforståelse, 

men også med henblik på at etablere en 

vidensbase, som mere produktspecifikke 

undersøgelser, produktkoncepttest osv. 

kan relateres til. 

2) At etablere et sammenligningsgrundlag 

for lignende undersøgelser i andre lande, 

således at både tværnationale forskelle 

og potentielle paneuropæiske segmenter 

fremkommer. 

3) At etablere et sammenligningsgrundlag for 

fremtidige undersøgelser i Danmark for at 

kunne spore trends over tiden. 


Gallup A/S 


Klaus G. Grunert: Ingen restriktion for anvendelse, 

men enhver form for publikation 



Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993 

Størrelse: 



vendelse, men enhver form for publikation 



Indhold: 

I forbindelse med Vejdirektoratets hidtidige 

beregninger af velfærdstabet ved trafikuheld 

og udviklingen af forbedrede metoder til 

måling af individets værdisætning af trafiksikkerhed 

blev der i februar 1993 gennemført 

en undersøgelse af den danske befolknings 

værdisætning af trafiksikkerhed. 

Formålet med undersøgelsen var at estimere 

befolkningens betalingsvilje for den 

reduktion i risikoen for fatale og ikke-fatale 

personskader ved trafikulykker, der opnås ved

anlægsarbejder i vejsektoren. Det er således 

ikke befolkningens værdisætning af det hidtil 

opnåede trafiksikkerhedsniveau, som undersøges, 

men alene befolkningens værdisætning 

af forbedringer i trafiksikkerheden. 

Dataindsamlingen fandt sted som led i 

Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse 

i februar 1993 (DDA-1744), og der 

blev til statistisk belysning af trafiksikkerhed 

indhentet oplysninger om: 

– hvorvidt respondenten har bil, og hvor 

meget den benyttes 

– hvor meget respondenten selv har kørt i 

den sidste måned 

– hvorvidt respondenten selv eller familie 

har været udsat for en trafikulykke 

– respondentens vurdering af hvilke trans- 



3497 




1995 

portmidler, der har størst risiko 

– hvorvidt respondenten kan lide at køre 

hurtigt, og om respondenten er bekymret 

for en trafikulykke 

– respondentens vurdering af egen risiko for 

at blive dræbt 

– respondentens ønske om forøget sikkerhed 

i forskellige situationer i forhold til, hvad 

det koster at sikre sig 


Socialforskningsinstituttet 


Enhver adgang kræver specielt arrangement 

med donor, i almindelighed ingen adgang 

overhovedet. 

Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1995 

Størrelse: 


Indhold: 

Denne undersøgelse om patienttilfredsheden 

på de fynske sygehuse er et resultat af en 

stikprøve. 

Alle afdelinger på de fynske sygehuse er 

involveret i undersøgelsen, hvor omkring 100 

patienter fra hver afdeling ved udskrivelsen 

fik tilbudt et spørgeskema. 

Undersøgelsen omfatter de kliniske, ambulante 

og psykiatriske afdelinger. 

Undersøgelsen følger op på de problemområder, 

som blev identificeret i forbindelse 

med den sidste undersøgelse i 1993. Det 

drejer sig om patientens oplevelse af umyn- 

diggørelse og fremmedgørelse samt information 

og kommunikation til og med patienten. 

Desuden er der i denne undersøgelse 

inddraget spørgsmål, der vedrører forhold 

omfattet af kontakten mellem sygehusene og 

amtsrådet, og som drejer sig om patientkontakt 

og aflysning af operationer samt ventetid 

i ambulatorier. 

Der blev i undersøgelsen spurgt om følgende: 

– Patientens alder og køn 

– Indlæggelsesmetode 

– Informationsniveauet 

– Personalekontakten 

– Patientens tryghedsfølelse 

– Patientens tilfredshed 

– Ventetid ved ambulatoriebesøg samt ved 

operation 


Fyns amt, Udviklings- og Uddannelsesafdelingen. 






3498 




1996 


Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1996 

Størrelse: 


Indhold: 

Denne undersøgelse om patienttilfredsheden 

på de fynske sygehuse er et resultat af en 

stikprøve. 

Alle afdelinger på de fynske sygehuse er 

involveret i undersøgelsen, hvor omkring 100 

patienter fra hver afdeling ved udskrivelsen 

får tilbudt et spørgeskema. 

Undersøgelsen omfatter de kliniske, ambulante 

og psykiatriske afdelinger. 

Undersøgelsen følger op på de problemområder, 

som blev identificeret i forbindelse 

med den sidste undersøgelse i 1993. Det 

drejer sig om patientens oplevelse af umyn- 



5219 




1989 

Størrelse: 


variable 

Indhold: 

Hjertekarsygdomme forekommer hyppigt i 

diggørelse og fremmedgørelse samt information 

og kommunikation til og med patienten. 

Desuden er der i denne undersøgelse 

inddraget spørgsmål, der vedrører forhold 

omfattet af kontakten mellem sygehusene og 

amtsrådet, og som drejer sig om patientkontakt 

og aflysning af operationer samt ventetid 

i ambulatorier. 

Der blev i undersøgelsen spurgt om følgende: 

– Patientens alder og køn 

– Indlæggelsesmetode 

– Informationsniveauet 

– Personalekontakten 

– Patientens tryghedsfølelse 

– Patientens tilfredshed 

– Ventetid ved ambulatoriebesøg samt ved 

operation 


Fyns amt, Udviklings- og Uddannelsesafdelingen. 



Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1989 

Danmark, og i 1989 var det årsagen til 45% 

af samtlige dødsfald i landet. 

Sammenhængen mellem hjertekarsygdomme 

og en række „risikofaktorer“ er 

sandsynliggjort i en række epidemiologiske 

undersøgelser. Hovedparten af de kendte 

risikofaktorer for hjertekarsygdomme, såsom 

fysisk inaktivitet, rygning, fed kost og stress, 

er individuelle og kan relateres til individets 

livsstil. 

I 1988 fremlagde Forebyggelsesrådet ved 

en konference holdt i samarbejde med Hjerteforeningen 

et idékatalog om forebyggelse 

af hjertekarsygdomme. Konferencen sigtede 

på at få kommuner og amtskommuner

til at prioritere forebyggelse af denne type 

sygdomme. I forbindelse med konferencen 

blev bl.a. Slangerup Kommune udnævnt 

til „hjertekommune“ med henblik på, at 

udvalgte repræsentanter for lokalområdet 

skulle iværksætte initiativer til forebyggelse 

af hjertekarsygdomme. 

I sundhedsforebyggelse er det vigtigt at 

kende relationerne mellem viden, holdning 

og adfærd, da et samspil mellem disse forhold 

tilsyneladende har betydning for, at adfærden 

ændres. Derfor blev der i Slangerup Kommune 

iværksat en undersøgelse af befolkningens 

forhold i relation til forebyggelse af 

hjertekarsygdomme. 

Undersøgelsens formål var på kortere sigt 

at belyse befolkningens viden, holdning og 

adfærd i relation til: rygning, motion, kost, 

stress – herunder at udpege særlig udsatte 

grupper og på længere sigt at vurdere, om 

generelle lokale forebyggelseskampagner 

vil påvirke befolkningens viden, holdning 

og adfærd. 


Merete Osler 



Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1990 



10444 




1990 

Størrelse: 


Indhold: 

Hjertekarsygdomme forekommer hyppigt i 

Danmark. I 1987 døde 26.629 personer af 

hjerte-karsygomme i Danmark, svarende til 

46% af samtlige dødsfald. 

Sammenhængen mellem hjertekarsygdomme 

og en række „risikofaktorer“ er 

sandsynliggjort i en række epidemiologiske 

undersøgelser. 

Livsstilsforhold som mangel på motion, 

tobaksrygning, kostvaner og stress ser ud til 

at være relateret til sygdomsprocessen. Sammen 

med legemlige og psykologiske forhold 

som tilstedeværelse af forhøjet blodtryk, 

forhøjet blodkolesterol, overvægt og visse 

personlighedstræk. 

Forebyggelse af hjertekarsygdomme er 

prioriteret højt i den plan for forebyggelse, 

som regeringen fremlagde i foråret 1989. 

I efteråret 1988 fremlagde forebyggelsesrådet, 

ved en konference holdt i samarbejde 

med Hjerteforeningen, et idékatalog om forebyggelse 

af hjertekarsygdomme. Konferencen 

og kataloget sigtede mod at få kommuner og 

amtskommuner til at prioritere forebyggelse 

af hjertekarsygdomme. I forbindelse med 

konferencen udnævntes 2 amter og 3 kommuner 

til „Hjerteamter/-kommuner“. Det 

var Vejle og Roskilde amter og København, 

Slangerup og Pandrup kommuner. Der blev 

dog ikke samtidigt lagt nogen fast plan eller 

afsat økonomiske ressourcer til forebyggelsen 

af hjertekarsygdomme i de 5 lokalområder. 

I forebyggelsen af hjertekarsygdomme 

er der i princippet to forskellige strategier. 

En højrisikostrategi og en massestrategi. 

Højrisikostrategien sigter mod at nå dem, 

som allerede har en hjertekarsygdom, eller 

som har en betydelig risiko for at få sygdommen. 

Massestrategien består i almene sundhedsfremmende 

foranstaltninger rettet mod 

hele befolkningen, som ved fx. at begrænse 

tobaksrygning, spise mindre fedt og være 

mere fysisk aktiv. 

I 1989 indledte Slangerup kommune projektet 

„Slangerup – en hjertesund by“. Projektets 

formål var gennem brede, kulturelle, 

sociale og pædagogiske aktiviteter at forsøge 

at påvirke Slangerup-borgernes holdning og 

levevis på en gavnlig måde i forhold til 

hjertekarsygdomme. 


Man fokuserede især på: 

1. at få færre til at ryge og få flere til at ryge 

mindre 

2. at få flere til at være fysisk aktive 

3. at få flere til at spise sundere (mindre 

fedt) 

4. at færre bliver udsat for stress samt at flere 

lærer at mestre stressbelastning 

Projektet skulle løbe over 3 år med en initieringsfase 

på 11⁄2 år (januar 1990 - juni 1991) 

og en 1-årig forankringsfase (juli 1991 - juli 

1992). Det var planen, at i initieringsfasen 

„skulle så mange borgere som muligt aktiveres 

til at tilrettelægge og gennemføre så 

mange sundhedsaktiviteter som muligt“. 

De bedste aktiviteter skulle etableres i 

forankringsfasen. 

Slangerup projektet omfattede alene en 

massestrategi. 

Det er meget få af de sundhedspædagogiske 

og andre sundhedsfremmende 

aktiviteter, som i de senere år er iværksat i 

Danmark, hvis virkning er evalueret, dvs. at 

man har undersøgt, om det, som blev sat i 

gang, virkede. 

Selv i international sammenhæng er 

evaluering af sundhedsfremmende virke 

mangelfuld. Effekten, og dermed relevansen 



12351, 12353, 12355, 12357 




2000 

Størrelse: 


og 111 variable (Landegrænsen) 


og 114 variable (Østersøen) 

DDA- 12355 – 1 datafil med 200 respon- 


af at iværksætte massestrategiske tiltag i forebyggelsen 

af hjertekarsygdomme, diskuteres 

derfor fortsat. 

For at belyse effekten af de sundhedsfremmende 

aktiviteter overfor hjertekarsygdomme 

i Slangerup, iværksatte man et sideløbende 

evalueringsprojekt. Evalueringen skulle tjene 

flere formål: 

1. at belyse befolkningens viden, holdning 

og adfærd i relation til risikofaktorerne: 

Rygning, motion, kost og stress – herunder 

søge at udpege særligt udsatte grupper, 

(målgrupper for kampagnen). 

2. at belyse om det lykkes at nå frem til målgrupperne 

for kampagnen – herunder målgruppens 

motivation for og deltagelse i de 

forskellige aktiviteter, som blev iværksat. 

3. at belyse om kampagnen resulterede i, at 

målgruppen ændrede holdning og adfærd 

i relation til risikofaktorerne: rygning, 

motion, kost og stress i en ønsket retning. 


Merete Osler 



Grænsehandel 2000 (Landegrænsen): Danskere 

Grænsehandel 2000 (Østersøen): Danskere 

Grænsehandel 2000 (Øresund): Danskere 

Grænsehandel 2000 (Kattegat): Danskere 

denter og 147 variable (Øresund) 


og 109 variable (Kattegat) 

Indhold: 

Institut for grænseregionsforskning har siden 

1977 foretaget undersøgelser af grænsehandelen 

over den dansk-tyske landegrænse. 

Disse undersøgelser har tjent til at kortlægge 

danskeres og tyskeres reaktioner på skiftende 

afgiftsniveauer nord og syd for grænsen og 

danskeres reaktioner på ændrede rejsegodsbestemmelser. 

Med udgangen af 2003 skulle 

Danmark efter aftale med EU have afviklet 

de sidste undtagelser fra de generelle rejse-

godsbestemmelser, således at danskere på 

endagsture over grænsen må købe spiritus 

og flere cigaretter med hjem. Da disse varer 

er billigere i Tyskland end i Danmark, er 

der frygt for, at ophævelse af den såkaldte 

24 - timers regel vil betyde en kraftig vækst 

i danskeres indkøb syd for grænsen. For at 

forbedre beslutningsgrundlaget for eventuelle 

afgiftsændringer har Skatteministeriet bedt 

instituttet om at undersøge grænsehandelen 



12361, 12362, 12364, 12366, 12368 




2001 

ikke blot over landegrænsen, men også ved 

en del af søgrænserne og i Kastrup Lufthavn. 

Den nye undersøgelse er lavet i maj - juni 2000 

og omfatter 3.875 danskere og udlændinge, 

der rejste ind eller ud af Danmark. 





Grænsehandel 2001 (Landegrænsen): Danskere 

Grænsehandel 2001 (Østersøen): Danskere 

Grænsehandel 2001 (Øresund): Danskere 

Grænsehandel 2001 (Kattegat): Danskere 

Grænsehandel 2001 (Skagerrak): Danskere 

Størrelse: 











Indhold: 

Siden Institut for Grænseregionsforskning 

foretog den seneste grænsehandelsundersøgelse 

i foråret 2000, er der sket ændringer 

i flere forhold af betydning for grænsehan- 

delen. Den vigtigste ændring er formentlig 

åbningen af den faste forbindelse over 

Øresund. Herudover kan også lempelsen af 

de svenske rejsegodsbestemmelser og den 

svenske krones fald i forhold til den danske 

have påvirket grænsehandelen mellem Danmark 

og Sverige. 

Tilsvarende er der også ved grænsen mod 

Tyskland sket ændringer, der kan påvirke 

grænsehandelen. Med Danmarks indtræden i 

Schengen-samarbejdet er der således blevet 

vinket farvel til den faste kontrol, hvilket 

kan have fået danske rejsende til at hjemføre 

spiritus og flere cigaretter, end det er tilladt 

at tage med fra en endagstur. 

Disse nye forhold har gjort det relevant at 

foretage en ny undersøgelse af grænsehandelen. 

Denne undersøgelse slutter sig til den 

række af grænsehandelsundersøgelser, instituttet 

har gennemført siden foråret 1977. 






Om DDA Sundhed – Et initiativ 

for sundhedsvidenskab 

Af HEIDI WITTENDORFF JENSEN OG LONE BREDAHL 

Indledning 

DDA Sundhed er en enhed i Dansk Data 

Arkiv, der arkiverer, tilgængeliggør og 

formidler forskningsdata specifikt inden for 

sundhedsområdet. I enheden lægges der vægt 

på at understøtte forskeres egen dokumentation 

af særligt vigtige datamaterialer. DDA 

Sundhed blev etableret i indeværende år. 

DDA Sundhed og forløberen Enheden 

til Registrering og Arkivering af Sundhedsvidenskabelige 

data (ERAS) har tidligere 

været præsenteret i Metode og Data og DDA 

Info. Denne artikel har til formål, dels at give 

ny information om DDA Sundhed til læsere, 

som allerede har et kendskab til ERAS, dels 

at give nye læsere indblik i baggrunden for 

og formålet med etableringen af DDA Sundhed. 

Artiklen beskriver først baggrunden for 

DDA Sundhed. Derefter beskrives DDA 

Sundheds nye tiltag, ekstern oparbejdning. 

Efter dette præsenteres enhedens vision og 

opgaver. Afslutningsvis bringes en liste over 

DDA Sundheds samlede studiebeholdning. 

Baggrund for DDA Sundhed 

DDA Sundhed bygger på de erfaringer, der 

blev indhøstet i ERAS. ERAS blev igangsat 

som et projektsamarbejde mellem Danmarks 

Grundforskningsfond og Statens Arkiver/ 

Dansk Data Arkiv i 1996 med det formål 

at afdække behovet for en sundhedsvidenskabelig 

dataarkivfunktion i Danmark. En 

primær opgave i ERAS var derfor at diskutere 

og fastlægge strategier for arkivering af 

sundhedsvidenskabelige data hos en central 

enhed i Danmark. Motivationen bag ERAS 

etablering er velbeskrevet i debatoplægget 

„Opbevaring og Arkivering af Sundheds- 


videnskabelige Forskningsdata“ fra Statens 

Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd 

(SSVF) 1. Projektperioden udløb med udgangen 

af 2002. 

Inden afslutningen af ERAS blev der 

foretaget en evaluering af projektet af 

„Udvalget vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige 

data“ nedsat af Danmarks 

Grundforsknignsfond. Udvalget anbefalede, 

at arbejdet blev videreført i en enhed under 

Dansk Data Arkiv. 

I 2004 blev DDA Sundhed etableret på en 

et års bevilling fra SSVF i håb om en forlængelse 

af bevillingen via Finansloven for 

2005. Denne forhåbning blev ikke gjort til 

skamme. Fra 2005 har DDA Sundhed fået del 

i midlerne fra forskningsreserven og kan på 

nuværende tidspunkt arbejde videre for fuld 

kraft med at servicere det sundhedsvidenskabelige 

miljø mht. sikker arkivering af 

forskningsdata og udlevering af forskningsdata 

til genanvendelse. 

Ekstern oparbejdning 

I forbindelse med bevillingen for DDA Sundhed 

blev det for første gang muligt at medfinansiere 

dokumentering og oparbejdning af 

undersøgelser direkte i forskningsmiljøerne. 

De undersøgelser, som indgår i denne ordning, 

er undersøgelser, der er udvalgt i samråd 

med det sundhedsvidenskabelige miljø, 

og som anses for at være specielt værdifulde, 

set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. 

I løbet af 2005 vil DDA Sundhed modtage 

følgende eksternt oparbejdede undersøgelser: 

• Bedre Sundhed for Mor og Barn 

• Copenhagen Male Study 

1 Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) er fra 2005 afløst af Forskningsrådet for Sundhed og 

Sygdom (FSS).

• HCPB-data 

• Det Danske Tvillingeregister 

• Befolkningsundersøgelserne i Glostrup 

• Østerbroundersøgelsen 4 

• Den Århusianske Fødselskohorte 

• Opfølgning af graviditetsplanlæggere 

• Golfundersøgelsen 

• Kostdatabaser for børn 

• Skolelægejournalregisteret 

Alle disse undersøgelser forventes at have et 

meget stort potentiale mht. genanvendelse. 

DDA Sundheds vision og målsætninger 

I DDA Sundhed er der udviklet en overordnet 

vision for det videre arbejde med skyldig 

hensynstagen til anbefalingerne fra „Udvalget 

vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige 

data“. Visionen for DDA Sundhed er 

– i kort form: 

• At DDA Sundhed bliver det naturlige valg 

i danske forskningsmiljøer for bevaring og 

formidling af danske forskningsdata på 

sundhedsområdet. 

Visionen tager udgangspunkt i, at DDA Sundhed 

har flere eksterne interessenter, men at 

den primære målgruppe er forskere. Formuleringen 

skyldes desuden, at de data, DDA 

Sundhed skal arkivere, er data, der har relation 

til sundhedsområdet bredt set. Endelig 

tager visionen udgangspunkt i, at Dansk Data 

Arkivs kernekompetence er håndteringen af 

interviewbaserede undersøgelser, men at 

dette ikke udelukker, at DDA Sundhed også, 

om end i mindre omfang, arkiverer andre 

typer forskningsdata. 

Visionen baserer sig på følgende målsætninger, 

som skal ses som en uddybning af 

visionen i sin korte form: 

• At DDA Sundhed og DDA Sundheds 

ydelser er kendt i alle miljøer i Danmark 

med forskningsaktiviteter inden for sundhedsområdet 

• At DDA Sundhed bidrager til, at forskere 

i Danmark medtænker datadokumentation 

og dataarkivering i deres forskningsarbejde 

• At forskere i Danmark benytter DDA 

Sundhed til arkivering af forskningsdata 

på sundhedsområdet 

• At DDA Sundhed understøtter arkiveringen 

af forskningsdata på sundhedsområdet 

ved at medfinansiere forskernes egen 

dokumentation af særligt vigtige datamaterialer 

• At DDA Sundhed bidrager til, at forskerne 

inden for sundhedsområdet er opmærksomme 

på muligheder og fordele ved 

genanvendelse af allerede indsamlede og 

arkiverede forskningsdata 

• At forskere i Danmark og i udlandet 

benytter DDA Sundhed som leverandør 

af arkiverede danske forskningsdata inden 

for sundhedsområdet 

• At forskerstuderende og universitetsstuderende 

i øvrigt inden for sundhedsområdet 

kender og benytter DDA Sundhed 

Vision og målsætninger vil blive anvendt til 

at bibeholde fokus i det daglige og langsigtede 

arbejde i DDA Sundhed. 

DDA Sundheds opgaver 

Også DDA Sundheds arbejdsopgaver er 

blevet fastlagt i nøje sammenhæng med 

de opgaver, der blev anbefalet af udvalget 


data. DDA Sundheds arbejdsopgaver 

vil i de kommende tre år være: 

Sikre at forskningsdata, der er afleveret til 

DDA Sundhed, bevares systemuafhængigt 

og stilles til rådighed for genanvendelse og 

reanalyse 

Forskere skal kunne stole på, at DDA 

Sundhed arkiverer autentiske data. Arkiveringen 

af data i DDA Sundhed vil følge 

de procedurer, der anvendes i Dansk Data 

Arkiv iøvrigt. Når et datamateriale er afleveret, 

bliver det omgående kontrolleret og 

registreret, hvorefter det enten kopieres til 

en afsondret server, hvis der er tale om et 

datamateriale indeholdende personhenførbare 

data, eller bliver kopieret til et diskområde, 

som indgår i Dansk Data Arkivs backupsystem. 

Herefter kategoriseres materialet 

som modtaget (MOD). Derefter lægges 

materialet hurtigst muligt over i et systemuafhængigt 

arkivformat (OSIRIS). Når det 

er sket, klassificeres datamaterialet som arkiveret 

(ARK). Datamaterialer i ARK vil altid 

kunne læses, men eventuelle fejl og mangler 


i den medfølgende dokumentation kan ikke 

forventes at være afhjulpet. Som tiden går, vil 

det blive vanskeligere at indhente manglende 

dokumentation. En egentlig langtidssikring 

kræver oparbejdning. 

Arbejde for lokalisering og aflevering af 

eksisterende datamaterialer fra forskningsinstitutioner 

m.v. 

Lokalisering og inddrivelse af datamaterialer 

til DDA Sundhed vil primært foregå efter en 

prioriteret liste udarbejdet i samråd med de 

relevante forskningsmiljøer, sekundært via 

artikler i relevante tidsskrifter. Inddrivelsen 

af lokaliserede materialer har hidtil været 

meget ressourcekrævende, men manglende 

aflevering af et datamateriale skyldes sjældent, 

at forskeren ikke ønsker at arkivere. 

Arkivering er blot typisk sidste led i en lang 

arbejdsproces, og skal måske ske på et tidspunkt, 

hvor forskeren allerede er i gang med 

et nyt forskningsprojekt. Det forventes dog, 

at den indførte klausulering fra forskningsrådene 

vil lette inddrivelsen af datamaterialer 

betragteligt. 

Udarbejde vejledning for arkivering og 

dokumentation 

Der vil blive udarbejdet pædagogiske vejledninger 

for arkivering og god dokumentation 

af forskningsdata både på DDA Sundheds 

hjemmeside og i pjecer, der kan udleveres på 

konferencer og ved undervisning af studerende. 

DDA Sundheds hjemmeside forventes 

fornyet og forbedret ved udgangen af 2005. 

Formidle viden om arkiverede forskningsdata 

Formidling af viden om arkiverede forskningsdata 

hos DDA Sundhed vil i den 

kommende tid blive meget højt prioriteret, 

da det er et område, som blev lidt forsømt 

i ERAS-perioden. Der vil blive gjort en 

indsats for at få publiceret artikler i diverse 

fagtidsskrifter. Desuden vil DDA Sundhed 

deltage med foredrag på diverse relevante 

konferencer. Endelig er der planer om at tilbyde 

undervisning til ph.d-studerende, enten 

på de relevante forskningsinstitutioner eller i 

Dansk Data Arkiv, hvor der vil blive oplyst 

om hvilke datamaterialer, der er tilstrækkeligt 

dokumenterede til de studerendes formål, og 

hvordan de studerende lettest får adgang til 

arkiverede data. Aktiviteterne vil blive koor- 


dineret med de aktiviteter, der i øjeblikket er 

ved at blive fastlagt i en synlighedsstrategi 

for DDA Sundhed. En liste over forskningsdata 

arkiveret hos DDA Sundhed findes efter 

artiklen. 

Arbejde for at arkiveringen af data planlægges 

allerede, når nye forskningsprojekter 

sættes i gang 

I et forsøg på at lette forskernes arbejdsbyrde, 

når data skal arkiveres, vil forskerne 

ved første henvendelse fra DDA Sundhed, 

efter at DDA Sundhed har modtaget klausuleringsskrivelse 

fra forskningsrådene, blive 

tilbudt hjælp og vejledning til at tilrettelægge 

dataarbejdet, således at dokumentationen af 

data er i orden fra projektets begyndelse. 

Besøge de vigtigste forskningsmiljøer 

minimum en gang om året med henblik på 

information og vejledning om aflevering og 

arkivering af bevaringsværdige data 

De vigtigste forskningsinstitutioner vil efter 

aftale modtage besøg fra DDA Sundhed 

mindst en gang om året. Ved disse besøg vil 

det blive prioriteret, at både forskere, undervisere 

og studerende bliver informeret om 

DDA Sundhed, og DDA Sundhed vil med 

interesse lytte til hvilke forskningsprojekter, 

der er i gang. 

Sikre, at der opbevares veldokumenterede 

datamaterialer, der kan anvendes til 

undervisning 

En række af DDA Sundheds datamaterialer, 

der er fuldt oparbejdede, vil være værdifulde 

til undervisning af studerende. Ved oparbejdning 

forstås den proces, hvor et datamateriale 

gennemgår kontrol for konsistens, og 

hvor dokumentation og data sammenføres 

i et standardiseret format. Ved processens 

afslutning betegnes materialet som færdigoparbejdet 

i klasse C (FOC), hvis der er tale 

om eksternt oparbejdede materialer eller 

færdigoparbejdet i klasse D (FOD), hvis 

materialet er oparbejdet i DDA Sundhed. 

De færdigoparbejdede materialer har opnået 

den bedst tænkelige arkivering. I kraft af, at 

data og dokumentation er bragt sammen i 

et uafhængigt arkivformat, er det sikret, at 

materialet fremover kan anvendes med al 

den information, der kunne fremskaffes på 

oparbejdningstidspunktet.

Yde konsulentbistand til forskningsinstitutioner 

og enkeltforskere med løsning af 

arkiverings-, afleverings- og dokumentationsopgaver 

DDA Sundhed vil i vidt omfang yde konsulentbistand 

til ekstern oparbejdning af højt 

prioriterede undersøgelser. Konsulentbistanden 

kan ydes på både det metodiske og det 

rent oparbejdningstekniske område. Hensigten 

med at tilbyde denne konsulentbistand er 

at sikre, at den eksterne oparbejdning forløber 

på letteste og mest hensigtsmæssige måde for 

forskeren. 

Opgaverne vil blive løst i et tæt samarbejde 

med de faglige miljøer. Til dette formål er der 

bl.a. nedsat et arkiveringsråd med repræsentanter 

fra det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø. 

Enheden har desuden bistand 

fra en lægevidenskabelig konsulent.DDA 

Sundhed ønsker med varetagelsen af disse 

arbejdsopgaver at kunne give forskningen 

på sundhedsområdet gode muligheder for 

sikker arkivering af forskningsdata. Desuden 

DDA Sundheds databeholdning 

Journalnr Titel 

1995-38/00002 Handicapundersøgelsen 1961-1962 

1995-38/00040 Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1973 

1995-38/00070 Velfærdsundersøgelsen 1976 

1995-38/00120 Ungdomspsykiatrisk efterundersøgelse 

1995-38/00136 Trivsel på arbejdspladsen 1964-1970 

vil gode og veldokumenterede forskningsdata 

kunne stilles til rådighed for yderligere forskning 

for både forskere og studerende. De 

ansatte i DDA Sundhed ser frem til at kunne 

yde en professionel servicering. 

Referencer 

UDVALGET VEDR. SUNDHEDSVIDENSKABELIGE 

DATA (2000). Opbevaring og Arkivering 

af Sundhedsvidenskabelige data. København: 

Statens Sundhedsvidenskabelige 

Forskningsråd. 

UDVALGET VEDRØRENDE ARKIVERING AF SUND- 

HEDSVIDENSKABELIGE DATA (2002). Udvalget 


data. København: Danmarks 

Grundforskningsfond. 

MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI 

OG UDVIKLING (2005). Udmøntning af 

finanslovsbevilling til DDA Sundhed. Brev 

af 15. marts. København: Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi og Udvikling. 

1995-38/00137 Viden, holdninger og normer om rusmidler i skolen 1974 

1995-38/00141 Vagtlægeordningen på Fyn 1976-1977 

1995-38/00153 Undersøgelse af alkoholforbruget i den voksne befolkning 1977 

1995-38/00213 Danske kvinders helbred og arbejdsmiljø 1976-77 

1995-38/00229 Social-geriatrisk undersøgelse Odense Kommune 1972-76 

1995-38/00244 Skadestueundersøgelsen på Fyn 1976-1977 

1995-38/00280 Nordhavnsværftsundersøgelsen 1976-1979 

1995-38/00281 Sygelighed blandt unge arbejdsløse snedkere og tømrere 

1995-38/00289 Efterspørgsel efter tandlægeydelser 1980 

1995-38/00316 Serigrafers arbejdsmiljø 1980 

1995-38/00326 Buschaufførers arbejdsmiljø i tre storbyer 1978 

1995-38/00362 Slagteriarbejderes arbejds- og helbredsforhold, Fyn 1979 

1995-38/00363 Fertilitet og erhverv i Danmark, 1979 

1995-38/00401 Selvmordsforsøg i Fyns Amt 1980-81 – en interviewundersøgelse 

1995-38/00501 Befolkningens brug af og syn på den primære sundhedstjeneste 

1995-38/00503 Samarbejdsformer i den primære sundhedstjeneste 1976-77 


1995-38/00507 Arbejdsmiljøundersøgelse for DSB’s lokomotivpersonel 

1995-38/00508 Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage 1981 (personale) 

1995-38/00511 Selvmord i Fyns Amt 1968-1974 

1995-38/00528 Arbejdsmiljøundersøgelse for de fynske typografer 1981 

1995-38/00553 Bageres arbejdsmiljø 

1995-38/00555 Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen 1982 

1995-38/00556 Hospitalsindlæggelser i Storstrøms Amtskommune 1977-78 

1995-38/00562 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1982: organisation 

1995-38/00644 Erhvervs betydning for nedsat fertilitet (case-referent) 

1995-38/00652 Urinvejsinfektionssygdomme 1979 

1995-38/00654 Medfødte misdannelser i Fyns Amt, 1972-1976 

1995-38/00672 Sundhedsadfærd blandt 25-44 årige, 1982 

1995-38/00677 Københavnske skolebørns sundhedstilstand, 1978-1980 

1995-38/00681 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1982: personale 

1995-38/00683 Sygdoms- og behandlingsperioders varighed og karakter, 1983 

1995-38/00685 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten) 

1995-38/00686 Befolkningen i Glostrup: 50-års aldersgruppen (1914-kohorten) 


1995-38/00688 Befolkningen i Glostrup: 70-års aldersgruppen (1897-kohorten) 

1995-38/00689 Befolkningen i Glostrup: 80-års aldersgruppen (1897-kohorten) 

1995-38/00691 Udmeldte og efterlønsmodtagere blandt bagere 1980 

1995-38/00696 Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage 1981 (boenheder) 

1995-38/00705 Lægemidler og arbejdsmiljø, kvindelige bryggeriarbejdere 1980 

1995-38/00706 Folkeskolelæreres arbejdsmiljø, 1978 

1995-38/00710 Arbejdsmiljø og arbejdsfravær i P&T, postdivisionen 1983 

1995-38/00711 Industrilaboranters arbejdsmiljø, 1984 

1995-38/00712 Arbejdsmiljøundersøgelse på Odense Sygehus 1981 

1995-38/00713 Småbørns sygdom og dens sociale konsekvenser, 1983 

1995-38/00753 Lev sundt for to, 1984-1988 

1995-38/00754 Specialarbejderes arbejde, helbred og førtidspension, 1984 

1995-38/00762 Jord- og betonarbejderes arbejdsmiljø 1980 

1995-38/00800 Erhvervsbetinget støjpåvirkning, 1979 

1995-38/00814 Tilskadekomst i Odense Sygehus’ optagelsesområde 1983 

1995-38/00826 Stilladsarbejderes helbred og arbejdsforhold, 1983 

1995-38/00842 Erhvervsbetingede sædcellepåvirkninger 

1995-38/00859 Forbrugerundersøgelse: graviditet og fødsel 1984, opinion 

1995-38/00866 Den danske befolknings kostvaner, 1985 

1995-38/01065 Arbejdsforholdenes betydning for graviditet 1980 

1995-38/01070 Levevilkårene for psykisk sårbare, 1978 

1995-38/01075 Efterspørgslen efter tandlægeydelser og sygeforsikring, 1985 

1995-38/01189 Forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug, 1985-1987 

1995-38/01223 Tilskadekomst i Odense Sygehus’ optagelsesområde 1983, skader 

1995-38/01232 Graviditet blandt apoteksassistenter, 1979-1984 

1995-38/01248 Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1983 

1995-38/01337 Lungefunktionen blandt 60-74 årige i Fredericia, 1983 

side 47 Metode & Data nr. 91 – 2005

1995-38/01352 Alkoholforbruget på danske arbejdspladser, 1987 

1995-38/01359 Levevilkår: bolig, beskæftigelse, fritid og helbred, 1977 

1995-38/01379 Psykisk handicappede, 1972 

1995-38/01381 Invalidepensionistundersøgelsen, 1976 

1995-38/01387 Sikkerhed og tilskadekomst 

1995-38/01394 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1983-85: personale 

1995-38/01395 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1983-85: organisation 

1995-38/01425 Velfærdsundersøgelserne 1976 og 1986 

1995-38/01429 Psykiatriske langtidspatienters sociale forhold, 1986-87 

1995-38/01434 Betalingsvilje for nedsat risiko ved hofteoperationer, 1988 

1995-38/01435 

DIKE’s undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark, 1986-87. 

Det Danske Sundhedsregister I 

1995-38/01440 Tekstil-, beklædnings- og skotøjsarbejderes reproduktionsforhold 

1995-38/01443 Patientundersøgelse, Fyns Amt 1988 

1995-38/01548 Yngre lægers sociale og arbejdsmæssige vilkår, 1988 

1995-38/01549 Levevilkår for arbejdsskadede personer, 1990 

1995-38/01557 Efterspørgsel efter tandlægeydelser 1990 

1995-38/01563 Lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred, 1990 

1995-38/01567 Roskildeundersøgelsen 1988-90: Ældres kost og helbred 

1995-38/01577 Læbe- ganespalter i Danmark, 1936-1985 

1995-38/01606 Det danske Tvillingregister 

1995-38/01616 Befolkningens holdning til genteknologi, 1989 

1995-38/01628 Sundhedsplejerskers viden om omsorgssvigt over for 0-3 årige 1991 

1995-38/01646 De nordiske arbejdsmiljøundersøgelser, 1989-1990 

1995-38/01653 Sundhedsadfærd hos skoleelever, 1984-85 

1995-38/01655 Socialmedicinsk undersøgelse blandt ældre i 10 EF-lande 

1995-38/01667 Fremtidens ældre, 1987 

1995-38/01749 Fødsel eller provokeret abort, 1993 

1995-38/01786 Kost, kræft og helbred, 1993-1997 

1995-38/02085 Fysisk handicappedes vilkår, 1994-1995 

1995-38/02087 Ventelister og frit sygehusvalg, 1994 

1995-38/02259 Brugerundersøgelse i Odense 1995: modtagere af hjemmehjælp 

1995-38/02260 Brugerundersøgelse i Odense 1995: beboere på plejehjem 

1995-38/02300 Danskernes tandtilstand, 1995 

1995-38/02323 SFI-busser, efterår 1994: Helbred og førlighed 

1996-38/02397 Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker, 1993 

1996-38/02429 Københavnske mænds alkoholforbrug, 1964 

1996-38/02430 Københavnske mænds alkoholforbrug, 1993 

1996-38/02482 Kønsaspekter i lægers karriereforløb, 1993 

1997-38/03497 Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1995 

1997-38/03498 Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1996 

1997-38/03651 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 1: Landsundersøgelse 1992 

1997-38/03652 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 2: Årgangsundersøgelse 1993 

1997-38/03653 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 3: Fyn 1995 

1997-38/03654 Job uden skader, 1994-1997 


1997-38/03659 Ukrudtsmidler og kræft, 1947-1987 

1998-38/04081 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i amterne, 1991 

1998-38/04294 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, I 

1998-38/04296 Posttraumatisk stress efter landbrugsulykker 

1998-38/04297 Landbrugsulykker 

1998-38/04396 Sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom, 1978 

1998-38/04604 Sygdomsmønstret i almen praksis, Århus Amt 1993 

1999-38/05203 Svejsning og helbredsforhold, 1968-1986 

1999-38/05219 Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1989 

1999-38/05254 Befolkningens brug af sundhedsoplysende materiale, 1993-1994 

1999-38/05820 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i kommunerne, 1991 

1999-38/05975 Eksem blandt skolebørn i 8. klasse i Odense Kommune, 1995-1997 

1999-38/06171 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, II 

1999-38/06172 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, III 

1999-38/06173 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, IV 

1999-38/06174 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, V 

1999-38/06175 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, VI 

2000-38/06337 Pilotprojekt i Ringkøbing Amt: Bedre sundhed for mor og barn 

2000-38/06356 Amning og faktorer der påvirker ammeforløbet 

2000-38/06368 Den danske undersøgelse af osteoporosis forebyggelse 

2000-38/06370 


Astma og andre luftvejssygdomme blandt ansatte i møbelindustrien, 

1997-1999 

2000-38/06372 Aluminiums neurotoksicitet ved erhvervsmæssig eksponering 

2000-38/06374 Compositae-dermatitis på Fyn 

2000-38/06393 Depression og brystkræft 

2000-38/06582 RISIKALK Projektet, 1989-1990 

2000-38/06951 Sociale og sundhedsmæssige uligheder i almennyttigt boligbyggeri 

2000-38/06985 Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning 

2000-38/07082 Epidemiologiske studier omkring morbus coeliacus hos børn 

2000-38/07173 Patienter tilset ved psykiatrisk tilsyn efter selvmordsforsøg 

2000-38/07174 10-års follow-up af patienter indlagt på Forgiftningscentralen 

2000-38/07175 Case-kontrol-studie af hjemløse på gadeplan i København 

2000-38/07192 Danskernes kostvaner, 1995 

2000-38/08311 Det danske adoptionsregister, 1923-1947 

2001-38/08496 Hundredårige i Danmark - en klinisk epidemiologisk undersøgelse 

2001-38/08936 Den danske 1905-kohorte 

2001-38/09521 Befolkningen i Glostrup: 1897-kohorten (Oversigt) 

2001-38/09522 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten (Oversigt) 



2001-38/09525 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 1 (1914-kohorten) 




2001-38/09529 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 5 (1914-kohorten)




2001-38/09533 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 1 















2001-38/09548 Befolkningen i Glostrup: 1936-kohorten (Oversigt) 

2001-38/09703 Ventetid til graviditet blandt landmænd 

2001-38/09704 Follow-up undersøgelse af sædkvalitet blandt landmænd 

2001-38/09738 Danske gartneres fekunditet, 1993-1997 

2001-38/09739 Sundhedshedprojekt Ebeltoft 
















2001-38/10022 Befolkningen i Glostrup: Allergiundersøgelsen, 1990 

2001-38/10023 Befolkningen i Glostrup: Helbredsundersøgelsen, 1978 1 



2001-38/10026 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, 1999 1 





2001-38/10030 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred 1 




2001-38/10034 Befolkningen i Glostrup: Ungdomskohorten Østerbros børn, 1992 

2001-38/10035 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten (Oversigt) 

2001-38/10036 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten 1 


2001-38/10183 Evaluering af distriktspsykiatri i Københavns Kommune 

2001-38/10325 Befolkningen i Glostrup: Monica 10 kohorten 


2001-38/10327 Befolkningen i Glostrup: Monica 2 kohorten 



2001-38/10330 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 1 









2001-38/10339 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 1 







2001-38/10371 Det Nationale Skizofreniprojekt 

2001-38/10378 Stofmisbrugere i det danske sygehusvæsen 1970-1994 

2001-38/10379 Mammacancerpatienters reproduktion (del 2) 

2001-38/10444 Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1990 

2002-38/11237 Skolelægejournalregisteret 

2002-38/11238 Værnepligtsundersøgelsen, 1943-1977 

2002-38/11308 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992-1997, VII 

2002-38/12416 Børns sundhed ved 11⁄2 års undersøgelsen i Sundeved, 1992-1997 

2002-38/12545 Screening for helicobacter blandt 40-65 årige fynboer, 1998-2001 

2002-38/12547 Alkoholindtagelse under graviditet, 1998-1999 

2002-38/12704 Blødningsmønstret hos 45-54 årige kvinder i Danmark, 1995-1996 

2002-38/13128 Livsstil og hjerteflimren, 1993-2004 

2002-38/13130 Forebyggelse af urogenital Chlamydia trachomatis infektion ved screening 

2002-38/13136 Alkohol og Samfund, en social-epidemiologisk undersøgelse 


2003-38/13810 Patienter med muskel- og skeletlidelser i almen praksis 1996-1997 

2003-38/14919 Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsundersøgelse (HCPB) 

2003-38/15425 Kohorteundersøgelsen: Lungekræft ved cobalteksponering 

2003-38/15426 Det danske hjerteregister 1972-1981 

2003-38/15427 Sygdomsårsager og behandlingseffekt ved følelsesmæssige forstyrrelser 

2003-38/15632 

Den gode fødsel. En antropologisk undersøgelse af fødendes forventninger, 

valg og oplevelser i relation til fødsel 

2004-38/17542 Copenhagen Male Study, 1970-1971 

2004-38/17560 Østerbroundersøgelsen 4, 2001-2004 

2005-38/17853 Golfundersøgelsen, 1990-1997 

2005-38/18164 Atrieflimren i Danmark, 1980 - 1999 

2005-38/18364 Patienttilfredshedsundersøgelse i Århus Amt, 1999-2005 


2005-38/18463 Copenhagen Male Study, 1976 


2005-38/18501 Omnibus 94, Det Danske Tvillingeregister 

2005-38/18798 Kvindehormon og overgangsalder, 1998 


Beretning for Dansk 

Data Arkiv 2004 

Af STEEN OUSAGER, DANSK DATA ARKIV 

Dansk Data Arkivs virksomhed kan opdeles 

i hovedaktiviteterne indsamling, tilgængeliggørelse, 

udlevering samt formidling i 

det hele taget, når det vedrører forskningsundersøgelser 

og -data inden for områderne 

samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og 

historie. Dertil kommer forskning. Disse og 

andre aktiviteter, der var specifikke for året 

2004, omtales nedenfor med udgangspunkt i 

en oversigt for årene 2000-2004. 

Indsamling af datamaterialer 

Indsamling af datamaterialer hedder i dataarkiv-jargon 

lokalisering og dækker arbejdet 

med at orientere sig om nye studier og kommunikere 

med forskerne vedr. arkivering 

af studier. Mange nye studier får vi besked 

om via forskningsrådene for hhv. samfundsvidenskab 

og sundhedsvidenskab, idet rådene 

underretter om studier, der har fået støtte, og 

som forventes at producere empiriske data. 

Data for disse studier skal overdrages til 

arkivering i Dansk Data Arkiv. 

Det skal bemærkes, at antal nye studier 

kun tæller nye studier, hvor der er indgået 

aftale med forskeren om aflevering til Dansk 

Data Arkiv. Opfordringer til arkivering, der 

er sendt ud, men ikke besvaret, indgår ikke i 

statistikken. 

Det fald i antal nye studier, der observeres 

fra 2001 og frem skyldes, at de personaleressourcer, 

der anvendes på området, er faldet. 

Slutproduktet af en lokaliseringssag er 

naturligvis, at Dansk Data Arkiv modtager det 


pågældende datamateriale og får det overført 

til et langtidsholdbart arkiveringsformat. 

Den store afvigelse i antallet af modtagne 

studier i 2001 skyldes, at der dengang 

blev gjort en særlig indsats for at indhente 

sundhedsvidenskabelige studier. En særlig 

aktivitet i 2004 blev at indhente et efterslæb, 

der var opstået i forhold til at få overført 

modtagne studier til arkiveringsformat. 

I 2004 modtog Dansk Data Arkiv bl.a. 

undersøgelser vedr. holdning til flygtninge, 

foreningsliv og medborgerskab, børn, unge 

og idræt, undersøgelser udført i tilknytning 

til magtudredningsprojektet, en række Eurobarometerundersøgelser 

foruden de store 

sundhedsundersøgelser i „Copenhagen Male“ 

og „Østerbroundersøgelsen“. 

Tilgængeliggørelse af datamaterialer 

(oparbejdning) 

At tilgængeliggøre et datamateriale indebærer 

i Dansk Data Arkiv, at data og dokumentation 

oparbejdes til et format, hvor det umiddelbart 

kan udleveres til og genbruges af forskere. 

Det betyder, at undersøgelsen er fuldt dokumenteret, 

og at såvel data som dokumentation 

overføres til arkivformat, hvorfra der kan 

konverteres til de gængse SPSS-, SAS- eller 

andre formater. Aktiviteten, der i det daglige 

betegnes som oparbejdning, hører til de mest 

ressourcekrævende i Dansk Data Arkiv og 

indebærer i gennemsnit, men med meget 

store variationer, et tidsforbrug på omkring 

150 timer pr. studie. 

År 2000 2001 2002 2003 2004 

Lokaliseringer 106 159 125 111 99 

År 2000 2001 2002 2003 2004 

Modtagelse 25 121 84 31 65 

Tabel 1: 

Antal nye studier 2004 

Tabel 2: 

Antal modtagne studier 2004

Tabel 3: 

Bevarede studier 2004 

Tabel 4: 

Formidling af studier 2004 

År 2000 2001 2002 2003 2004 

Antal fuldt oparbejdede studier 21 102 25 52 38 

År 2000 2001 2002 2003 2004 

Antal udleveringer 197 998 340 221 230 

Antal servicesager 143 125 122 103 118 

Mange spændende undersøgelser blev færdigoparbejdet 

i 2004. Nævnes kan undersøgelser 

om social ulighed i Danmark 1999, 

alkoholforbruget i den danske befolkning 

1977, kost, kræft og helbred 1993-1997, 

undersøgelser om familie, fritidsliv og idræt, 

en række afstemnings-og valgundersøgelser 

foruden et større antal undersøgelser vedr. 

den danske grænsehandel i 2000. En komplet 

liste findes på Dansk Data Arkivs hjemmeside 

www.sa.dk/dda under Analyseklare 

datamaterialer. 

Udlevering og genbrug af studier 

Området dækker arbejdet med udlevering 

af datamaterialer til brugere og vejledning i 

forbindelse hermed. Dansk Data Arkivs brugere 

er forskere og studerende med et basalt 

kendskab til statistik. 

Antal udleveringer tæller det antal studier, 

der er udleveret til reanalyse til forskere eller 

studerende i året. Og udviklingen synes 

næsten konstant, hvis man ser bort fra 2001, 

hvor et meget stort antal studier blev udleveret 

til en enkelt forsker. Antallet af servicesager 

synes stagnerende, og årsagen til det 

skal blandt andet findes i, at vores brugere 

bliver bedre til via hjemmeside og søgekatalog 

selv at finde frem til de studier, de ønsker 

udleveret og sjældent behøver yderligere 

hjælp. 

Formidling 

I 2004 udsendtes endnu et nummer af Metode 

og Data. Samtidig blev der planlagt en intensiveret 

orienteringsindsats. Fra 2005 udkommer 

foruden Metode og Data tre nyhedsbreve 

årligt. Se om bestilling m.m. på vores hjemmeside. 

DDA Sundhed 

I 2004 genoptog Dansk Data Arkiv, takket 

været en bevilling fra Forskningsrådet for 

Sundhed og Sygdom, en intensiv arkivering 

og videreformidling af sundhedsvidenskabelige 

forskningsdata. I årets løb blev 

der gjort en stor indsats for, dels at indhente 

datamaterialer fra de sundhedsvidenskabelige 

forskningsmiljøer, dels at udlevere 

forskningsdata til forskere og studerende. 

Et nyt tiltag var etablering af et tæt samarbejde 

mellem udvalgte sundhedsvidenskabelige 

forskere, som var i besiddelse af særligt 

vigtige forskningsmaterialer. Samarbejdet 

havde det formål, at forskerne i højere grad 

selv klargjorde deres data, så de var klar til 

videreformidling blandt andre forskere og 

studerende. Det er planlagt, at afleveringen 

af de klargjorde data finder sted i løbet af 

2005, således at de kan stilles til rådighed for 

forskningen snarest derefter. 

Samtidig lykkedes det med bistand fra 

Videnskabsministeriet at få DDA Sundhed 

på finansloven, og derfor kan virksomheden 

fra 2005 videreføres på permanent grundlag. 

Der er planlagt en række aktiviteter, der skal 

styrke forskernes muligheder for at få arkiveret 

værdifulde videnskabelige sundhedsundersøgelser 

og mulighederne for at dokumentere, 

undervise ud fra og reanalysere i de data, 

der er indsamlet, ofte over lange perioder og 

med store, yderligere forskningsmæssige 

potentialer. 

Hermed har Danmark fået en dataarkivfunktion 

for sundhedsvidenskaben svarende 

til den virksomhed, som er udøvet på det 

samfundsvidenskabelige område siden 

1973. Funktionen vil blive bemandet i løbet 

af 2005. 


År 2000 2001 2002 2003 2004 

Lokaliseringer 1928 2050 2424 2431 1999 

Salg af cd rom’er 1295 1382 1149 1593 1949 

Kildeindtastningsprojektet KIP 

Projektet med at lade frivillige stå for indtastning 

af data fra folketællinger og kirkebøger 

– kaldet KIP – er Dansk Data Arkivs store 

publikumssucces. Rundt om i landet sidder 

mange frivillige indtastere, der sørger for, 

at vi i Danmark har en hel unik ressource 

at stille til rådighed for slægtsforskere og 

forskning. 

Den store opbakning resulterede i løbet 

af 2004 i, at der blev der indtastet godt. 

1.5 mio. poster, om end tallet er dog for 

nedadgående 

På Internettet kan man løbende holde sig 

ajour med hvor meget, der er indtastet af hver 

folketællingsårgang. I foråret 2004 kunne der 

holdes reception i Landsarkivet for Sønderjylland 

for indtastningen af folketællingen for 

Slesvig 1803. Folketællingen blev udgivet 

på cd-rom sammen med en stærkt forbedret 

udgave af 1801-folketællingen, og desuden 

var der nogle indtastninger fra Holsten 

1803. I november blev 1787- folketællingen 

udgivet på cd-rom, og pga. tilrettelægningen 

af udgivelsen og vore erfaringer udkom 

den i en bedre kvalitet end normalt for en 

’førsteudgivelse’. Der blev i den anledning 

holdt reception på Støvring Kommunes Lokalhistoriske 

Arkiv. 

Alle indtastninger er tilgængelige på 

internettet, hvad der afspejler sig i et stadigt 

stigende antal besøgende. 


Internationalt samarbejde 

Repræsentanter for Dansk Data Arkiv deltager 

hvert år i forskellige internationale 

konferencer om dataarkivfaglige emner for, 

at vi i arkivet holder os orienterede og kan 

indgå i dialogen dataarkiverne i mellem. Den 

årlige IASSIST – International Association of 

Social Science Information Service & Technology 

– konference er i denne sammenhæng 

central. 

I 2003 indledtes de to EU-støttede 

udviklingsprojekter, Dansk Data Arkiv er 

med i. Det ene projekt har titlen Metadater 

– Metadata Management and Production 

Systems for Surveys in Empirical Socioeconomic 

Research. Målet er at forbedre 

indhentningen og organiseringen af datadokumentation. 

Det andet projekt – MADIERA 

– Multilinguel Access to Data Infrastructures 

in the European Research Area – skal udvikle 

en fælles internetportal for de europæiske 

dataarkiver. Der findes mere information om 

projekterne på internettet. 

Planer 

Dansk Data Arkiv har i 2004 desuden lagt en 

række planer for arbejdet i 2005. Især skal 

fremhæves udvikling af nyt og stærkt forbedret 

søgekatalog og forbedring af hjemmesiderne 

samt arbejdet med indsamling m.m. 

af sundhedsvidenskabelige undersøgelser. 

Som nævnt kommer dertil et nyhedsbrev tre 

gange årligt. 

Tabel 5: 

Tal for KIP

English Summary 

By ANNE SOFIE FINK KJELDGAARD AND BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA 

It is time for Metode & Data. The issue of 

2005 brings three articles which present 

methodological aspects related to the three 

research fields that DDA is covering, namely 

social science, medical science and history. 

Furthermore, we bring news from the institution 

of DDA in the form of a text about 

the newly established unit, DDA Health, 

and a short annual report for 2004 for DDA. 

Finally, we bring 20 descriptions of studies 

that have been fully prepared for secondary 

analyses. 

Joachim Scholderer, Lone Bredahl and 

Julia Stacey contribute an article from the 

field of social science. The article „Experimental 

designs in consumers research – Market 

opportunities for new meat types“is based 

on three different research designs – focus 

group interviews, a traditional survey and 

an information experiment. These designs 

all intend to inform researchers about how 

consumers form opinions about the quality 

of meat with regard from different ways of 

production. 

In the article „Qualitative patients comments 

– application for open response categories 

in surveys“, Mette Fritze, Rikke Gut 

and Morten Freil discuss how the Unit of 

Patient Evaluation of Copenhagen County 

has worked systematically and in a structured 

way with qualitative comments that 

have been collected in the county’s on-going 

surveys of patient satisfaction. The article 

inspires greater utilisation of qualitative comments 

that may be incorporated in surveys 

so that these reach further into the phase of 

analysis than to serve as basis for the quantitative 

interpretation. 

Jens Ringsmose has written an essay about 

political scientists and contemporary historians. 

The title „The fysics envious scientist 

and the archivist“ is thought provoking. The 

article sheds light on the boundaries between 

political science and history as they find 

expression when the domain – contemporary 

history – is in common. Ringsmose finishes 

his essay by some examples of how research 

approaches and methods could be shared 

across the disciplines. 

The last two texts of this issue are, as mentioned, 

reports which provides knowledge 

about daily work in DDA and in DDA Health. 

The DDA Health Unit was established this 

spring to gather, preserve and disseminate 

the use of data within the field of medical 

research. The unit is to a great extent based 

on work performed in the former ERAS – the 

Unit of Registration and Storage of Medical 

Research Data. After the report from DDA 

Health you will find the annual report 2004 

for DDA. 

Finally, we bring, as usual, descriptions 

of data sets that have been fully prepared for 

new analyses since last issue. Descriptions 

of data sets are continuously reported on 

our website as soon as the data are ready for 

analysis. I therefore urge everyone to check 

up on our website now and then. In this issue 

topics of data sets ready for analysis are: local 

government elections, cross-border trade, 

refugees, children’s sports participation, 

school enrolment, attitudes to pork, food and 

lifestyle, willingness to pay in relation to the 

prevention of road accidents, patient satisfaction 

and disease prevention. 

Enjoy reading this issue! 


Dansk Data Arkiv (DDA): 

DDA er landsdækkende arkiv for edb-læsbare forskningsmaterialer med relevans for en bred 

vifte af politiske, sociale, økonomiske, historiske og medicinske fagområder. Sammen med 

Rigsarkivet, landsarkiverne i København, Odense, Viborg og Åbenrå samt Erhvervsarkivet 

i Århus indgår DDA i gruppen Statens Arkiver, der ledes af rigsarkivar, dr. phil. Johan Peter 

Noack. 

Medarbejdere i DDA: 

Karin Andersen 

Nanna Floor Clausen 

Carsten Ernst 

Solveig Gjaldbæk 

Anette Skoú Gulbæk 

John Gregers Hvidkjær Hansen 

Lone Bredahl Jensen 

Birgitte Grønlund Jensen 

Jan Jensen 

Heidi Wittendorff Jensen 

Anne Sofie Fink Kjeldgaard 

Michael Krone 

Henning Lauritsen 

Hans Jørgen Marker 

Steen Ousager 

Anders Pedersen 

Søren Priisholm 

Bodil Stenvig 

Vivian Thomassen 

Jens Wagner 

Jette Strand Wermuth

Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?