Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

samfund.dda.dk

Metode & Data 91 C - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

METODE & DATA Nr. 91 2005

DANSK DATA ARKIV

DDA Nyt

nr. 91 2005

METODE

&DATA

Indhold

i dette

nummer:

◆ Brug af eksperimentelle

designs i

forbrugerundersøgelser

◆ Kvalitative patientkommentarer

◆ Den fysikmisundelige

og antikvaren

– et essay om

politologer og

samtidshistorikere

◆ Færdiganmeldelser

◆ Om DDA Sundhed

◆ Beretning for

Dansk Data Arkiv

2004

◆English Summary


DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES

Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense

Tlf: +45 6611 3010 Telefax +45 6611 3060

e-mail mailbox@dda.sa.dk

Internet http://www.sa.dk/dda/

Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Fink Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr

Tryk Riber Reklame AS Fåborg Oplag 1200


Indhold

Redaktionelt 3

Brug af eksperimentelle designs i forbrugerundersøgelser:

Markedsmuligheder for nye typer kød 4

Kvalitative patientkommentarer – om anvendelsen af åbne

svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser 13

Den fysikmisundelige og antikvaren

– et essay om politologer og samtidshistorikere 20

Færdiganmeldelser

DDA- 1830: Kandidater ved kommunalvalget 16. november 1993 29

DDA- 1833: Borgerundersøgelse i 5 kommuner ved kommunalvalget 1993 30

DDA- 12343: Dansk-tysk grænsehandel 1986: Danskere 31

DDA- 12345: Dansk-tysk grænsehandel 1989: Danskere 32

DDA- 12347: Dansk-tysk grænsehandel 1991: Danskere 32

DDA- 12348: Dansk-tysk grænsehandel 1996: Danskere 33

DDA- 12350: Dansk-tysk grænsehandel 1999: Danskere 33

DDA- 12371: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske passanter 34

DDA- 12373: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske husstande 34

DDA- 12375: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske passanter 34

DDA- 12377: Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske husstande 34

DDA- 16443: Børn og unges idrætsdeltagelse i København, 2003 34

DDA- 16843-16853: Holdningen til flygtninges adgang til Danmark,

februar 1999-november 2002 35

DDA- 17418: Skolestart 2003 36

DDA- 17877: Holdning til svinekød, 2004 36

DDA- 17963: Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995 37

DDA- 2397: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993 37

DDA- 3497: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1995 38

DDA- 3498: Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1996 39

DDA- 5219: Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1989 39

DDA- 10444: Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme

i Slangerup, 1990 40

DDA- 12351: Grænsehandel 2000 (Landegrænsen): Danskere 41

DDA- 12353: Grænsehandel 2000 (Østersøen): Danskere 41

DDA- 12355: Grænsehandel 2000 (Øresund): Danskere 41

DDA- 12357: Grænsehandel 2000 (Kattegat): Danskere 41

DDA- 12361: Grænsehandel 2001 (Landegrænsen): Danskere 42

DDA- 12362: Grænsehandel 2001 (Østersøen): Danskere 42

DDA- 12364: Grænsehandel 2001 (Øresund): Danskere 42

DDA- 12366: Grænsehandel 2001 (Kattegat): Danskere 42

DDA- 12368: Grænsehandel 2001 (Skagerrak): Danskere 42

Om DDA Sundhed 43

Beretning for Dansk Data Arkiv 2004 53

English Summary 56


Om Metode & Data

Dansk Data Arkiv udgiver tidsskriftet Metode & Data én gang årligt. Tidsskriftet bringer dels

artikler om aktuelle metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser indenfor samfundsvidenskab,

sundhedsvidenskab og historie, dels artikler med resultater af empiriske studier inden

for samme fagområder.

Tidsskriftets ambition er at udfylde en niche med en faglig og videnskabelig diskussion af

metoder, metodeanvendelse og dataanalyse indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab

og historie.

Metode & Data udkom første gang i 1999 som en videreførelse af DDA-Nyt, og tidsskriftet

rummer fortsat færdiganmeldelser af studier, der er oparbejdet i henhold til Dansk Data Arkiv

standard (studiestatusklasse FOD) samt nyt fra Dansk Data Arkiv.

Metode & Data modtager meget gerne manuskripter inden for de ovennævnte fagområder.


Redaktionelt

Af ANNE SOFIE FINK KJELDGAARD, DDA

Så er vi nået frem til årets nummer af Metode

& Data, der denne gang bringer tre artikler,

der præsenterer metodiske aspekter relateret

til de tre forskningsområder, DDA dækker,

nemlig samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab

og historie. Herefter følger nyt fra virksomheden

DDA i form af en tekst om det

nyoprettede DDA Sundhed, en kort årsberetning

2004 for DDA og endelig anmeldelser af

20 studier, der er gjort klar til nye analyser.

Som bidrag fra det samfundsvidenskabelige

område har vi Joachim Scholderer

og Lone Bredahls artikel „Brug af eksperimentelle

designs i forbrugerundersøgelser

– Markedsmuligheder for nye typer kød“.

Artiklen baserer sig på tre forskellige undersøgelsesdesigns

– fokusgruppeinterviews,

en traditionel spørgeskemaundersøgelse

samt et informationseksperiment – der alle

har haft til formål at skaffe forskerne indsigt

i, hvordan forbrugerne danner deres opfattelse

af kvalitet af kødtyper med forskellige

produktionsmåde.

I artiklen „Kvalitative patientkommentarer

– om anvendelsen af åbne svarkategorier i

spørgeskemaundersøgelser“ fremstiller Mette

Fritze Christensen, Rikke Gut og Morten

Freil, hvordan man i „Enheden for Brugerundersøgelser

i Københavns Amt“ har

arbejdet systematisk og struktureret med

de kvalitative kommentarer, der indhentes

som en del af amtets løbende patienttilfredshedsundersøgelser.

Artiklen kunne

inspirere til i højere grad at inddrage de

kvalitative kommentarer, der typisk indgår

i en spørgeskemaundersøgelse, så disse når

længere ind i analysefasen end at danne baggrund

for den kvantitative fortolkning.

side 3 Metode & Data nr. 91 – 2005

Under den tankevækkende titel „Den

fysikmisundelige og antikvaren“ har Jens

Ringsmose skrevet et essay om politologer

og samtidshistorikere. Artiklen kaster lys på

grænseflader mellem statskundskab og historie,

som de kommer til udtryk, når genstandsfeltet

– samtidshistorien – er tilfælles. Rings-

mose afslutter således med nogle eksempler

på, hvordan forskningstilgange og -metoder

kunne deles på tværs af disciplinerne.

Nummerets to sidste tekster er som nævnt

beretninger, der giver indsigt i det daglige

arbejde i DDA og DDA Sundhed. Sidstnævnte

enhed er oprettet dette forår til indsamling,

bevaring og formidling af data inden for det

sundshedsfaglige område. Enheden bygger

naturligvis i høj grad på arbejdet i det

tidligere ERAS – Enheden til registrering og

arkivering af sundhedsvidenskabelige data.

Efter beretningen fra DDA Sundhed følger

DDA’s årsberetning for 2004.

Til slut bringer vi, som vi altid gør,

anmeldelser af datasæt, der er gjort klar til

analyse siden sidst. Da færdiganmeldelserne

løbende kommer til, vil jeg opfordre til, at

interesserede checker DDA’s hjemmeside i ny

og næ, hvor anmeldelser slås op, så snart de

foreligger. Emner for de analyseklare datasæt

er denne gang kommunalvalg, grænsehandel,

flygtninge, børns idrætsdeltagelse, skolestart,

holdninger til svinekød, fødevarer og livsstil,

betalingsvilje i relation til forebyggelse af

trafikulykker, patienttilfredshed og sygdomsforebyggelse.

God læselyst!


Brug af eksperimentelle

designs i forbrugerundersøgelser:Markedsmuligheder

for nye typer kød

Af JOACHIM SCHOLDERER OG LONE BREDAHL MAPP,

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS

Forbrugerne ønsker i stigende grad fødevarer,

der er produceret under hensyntagen til

dyrevelfærd og miljø. Artiklen præsenterer

resultater fra empiriske undersøgelser af forbrugernes

kvalitetsopfattelse og betalingsvillighed

mht. svinekød produceret i ekstensive

svinebrug. Implikationerne for markedsføringen

af ekstensivt produceret kød diskuteres

afslutningsvist.

Artiklen beskriver tre undersøgelser:

• En kvalitativ pilotundersøgelse

• Et studie af kvalitetsforventninger

(effektiv n=664)

• Et informationseksperiment

(effektiv n=185)

Alle tre undersøgelser blev udført med danske

forbrugere.

Resultaterne viser, at forbrugerne har

meget høje kvalitetsforventninger, både når

det drejer sig om frilandskød og mht. økologisk

kød. Samtidig peger resultaterne på en

vis assimilering, når den objektivt målelige

kvalitet af ekstensivt produceret kød kun

adskiller sig en smule fra kvaliteten af konventionelt

kød.

Overordnet kan det konkluderes, at hvis

afsætningen af kød fra systemer, der tager

hensyn til dyrevelfærd og miljø, skal blive

en markedsmæssig succes, så er det helt

nødvendigt at produktudvikle henimod bedre

spisekvalitet og at udvikle rentable produktionssystemer,

der tillader, at kødet kan sælges

til en begrænset merpris. Samtidig er det

helt afgørende, at der indføres et troværdigt

certificeringssystem.

Indledning

I fødevareforskning såvel som i produktudvikling

anvendes begrebet kvalitet typisk

som betegnelse for (elementer af) et produkts

fysisk/kemiske beskaffenhed (f.eks. fedt-

eller saltindhold), men kvalitet kan også

omhandle omfanget af standardisering af

den bagvedliggende produktionsproces.

Begge former for kvalitet kan måles og i princippet

dokumenteres objektivt. Den kvalitet,

en forbruger forbinder med et produkt er

ofte en ganske anden. Uoverensstemmelsen

opstår, bl.a. fordi forbrugernes kvaltietsopfattelse

beror på den enkeltes evner og erfaring

(Steenkamp, 1989), og fordi den deraf følgende

individuelle og subjektive vurdering

er afhængig af fødevarernes tilberedning

og forudgående opbevaring i hjemmet. Ikke

desto mindre er det den kvalitet, forbrugerne

forbinder med et produkt, der i sidste ende

afgør produktets markedsmæssige succes.

Opfattet kvalitet påvirker endvidere forskellige

typer af købsbeslutninger på forskellig

vis.

Forbrugernes kvalitetsopfattelsesproces

Forskning har vist, at den kvalitet, forbrugerne

forbinder med et fødevareprodukt,

omfatter følgende faktorer:

• Sensorik

• Sundhed

• Convenience

• Fremstillingsmetoder

(Brunsø, Fjord & Grunert, 2002).

Forbrugerne har sædvanligvis kun mulighed

for at vurdere produktkvaliteten på nogle af

disse faktorer i butikken. Deres kvalitets-

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 4


opfattelsesproces falder derfor i to faser. I

første omgang dannes kvalitetsforventninger

i butikken. Det sker på basis af informationer,

som forbrugeren betragter som troværdige

indikatorer for produktets kvalitet. Indikatorerne

kan være intrinsiske, dvs. en del af

det fysiske produkt (eksempelvis farve eller

fedtindhold), eller de kan være ekstrinsiske,

dvs. vedrøre al anden information der relaterer

sig til produktet (eksempelvis pris eller

emballage) (Olson & Jacoby, 1972; Steenkamp,

1990). Anden fase af kvalitetsopfattelsen

følger, når produktet spises, og der

dannes en kvalitetsoplevelse, eventuelt efter

forudgående tilberedning i hjemmet.

I assimilerings- og kontrastteori antages

det, at forbrugernes forventninger fungerer

som en slags holdepunkter for kvalitetsoplevelsen

(Sherif & Hovland, 1961); hvis

forskellen mellem forventning og erfaring,

dvs. kvalitetsoplevelse, er lille, tillempes

erfaringen forventningen, men hvis forskellen

mellem forventning og erfaring er stor,

vil nye erfaringer fremstå med relativt større

kontrast til forventningen (Cardello, 1994).

Kvalitetsforventninger bestemmer sammen

med opfattede omkostninger (monetære og

andre) og forventet indfrielse af købsmotiver

købsbeslutningen. På samme måde bestemmer

forventet kvalitet den oplevede kvalitet

sammen med anvendte tilberedningsmetoder,

måltidssituationen og produktets objektive

sensoriske egenskaber. Endelig influerer den

oplevede kvalitet på fremtidige køb (Grunert,

Baadsgaard, Larsen & Madsen, 1996).

Forbrugeres kvalitetsvurderinger er særligt

komplekse, når det gælder kød, blandt

andet fordi det meste uforarbejdede kød

stadig sælges som bulkvarer. Det betyder,

at forbrugerne kun har ringe muligheder

for at skelne mellem produkter, som iøvrigt

ikke adskiller sig i deres fysiske beskaffenhed.

Ydermere er kød karakteriseret ved

betydelig (naturlig) biologisk variation. Kød

gennemgår desuden generelt en omfattende

’videreforarbejdning’ i hjemmet efter køb i

forbindelse med tilberedningen af måltidet.

For produkter som frilands- og økologisk

kød kompliceres kvalitetsebedømmelsen

yderligere af, at forbrugere almindeligvis ikke

ved inspektion af selve det fysiske produkt

kan afgøre procesegenskabers tilstedeværelse

hverken ved køb, under tilberedning eller ved

spisning af produktet (dvs. de er tillidsegen-

side 5 Metode & Data nr. 91 – 2005

skaber; Darby & Karni, 1973). Procesegenskaber,

der anvendes som kvalitetsindikatorer

af forbrugerne, fordrer derfor troværdig og

retvisende information.

I forhold til kød har tidligere forskning

vist, at forbrugerne generelt set ønsker velsmagende,

mørt og saftigt kød, som samtidig

er sundt og magert (Bredahl, Grunert &

Fertin, 1998; Grunert, Bredahl & Brunsø,

2004; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Ydermere

har produktionsmetoden, for eksempel

om der tages behørigt hensyn til dyrevelfærd

i primærproduktionen, stigende betydning for

forbrugernes kvalitetsopfattelse og produktvalg

(Dransfield et al, 2005: Magnusson,

Arvola, Hursti, Åberg & Sjödén, 2001:

O’Donovan & McCarthy, 2002).

Bæredygtige kødproduktionssystemer

står over for den udfordring, at forbrugere

forventer fordele, som går ud over procesparametre

som forbedret dyresundhed og

-velfærd. I tillæg til sådanne procesfordele

har forbrugerne store forventninger til

spisekvaliteten af kød fra dyr, der er produceret

efter frilands- eller økologiske principper.

Selv om disse forventninger kan være

urealistisk høje, har nyudvikling i opdræts-

og fodringsstrategier ført til økologisk kød

af en kvalitet, der nærmer sig spisekvaliteten

af kød produceret i konventionelle systemer

(Heyer, Andersson & Lundström, 2004; Lindahl,

2004).

Formålet med dette tredelte studie var at

undersøge forbrugernes kvalitetsopfattelse og

betalingsvillighed, når det drejer sig om kød

fra grise fra udendørsproduktion, og at anvende

disse resultater til at fremkomme med

generiske anbefalinger for markedsføring af

kød fra ekstensive produktionssystemer.

Der blev gennemført tre empiriske undersøgelser.

I undersøgelse 1 blev der gennemført

to fokusgruppediskussioner for at få dybdegående

indsigt i forbrugeres forståelse

af kvalitetskonceptet, og anvendelsen af

konkrete kvalitetsindikatorer ved køb af

svinekød. I undersøgelse 2 blev der brugt

standardiserede surveys til at undersøge forbrugernes

kvalitetsforventninger til ekstensivt

produceret svinekød. Endelig blev der i undersøgelse

3 gennemført et informationseksperiment

for at teste effekten af faktisk kødtype

på forbrugeres kvalitetsopfattelse alt efter

informationsniveau. Forskningsspørgsmålet


var her formuleret i forhold til assimilation

og kontrastteori (Sherif & Hovland, 1961):

selv om forbrugernes kvalitetsforventninger

til økologisk kød måske er urealistisk høje,

kan forskellen mellem forventet og oplevet

kvalitet alligevel være så lille, at den falder

inden for rammerne af, hvad forbrugerne kan

acceptere. Hvis dette er tilfældet, så kan man

forvente, at forbrugerne vil tillempe deres

kvalitetsoplevelse mod den målestok, som

tidligere erfaring har afsat, og at denne effekt

kan observeres uafhængig af små variationer

i kødets objektive kvalitet.

Alle undersøgelser blev gennemført med

danske forbrugere. Det danske marked for

miljøvenlige fødevarer er forholdsvis modent,

men kød, der er produceret i ekstensive

produktionssystemer markedsføres endnu

kun i begrænset omfang. Ved at gennemføre

studierne med danske forbrugere sikres vi en

vis bevidsthed i populationen mht. miljø- og

dyrevenlige produkter, mens opfattelser og

holdninger kun i begrænset omfang er baseret

på faktisk produkterfaring.

Metode

Undersøgelse 1 – Pilotundersøgelsen

Der blev gennemført to fokusgrupper – én

i storbyen (Københavnsområdet) og én i et

landdistrikt (Koldingegnen). Deltagerne var

mellem 30 og 60 år, de havde som minimum

medansvar for madindkøb i deres husholdning,

og de spiste svinekød mindst én gang

om ugen. Rekrutteringen foregik per telefon

ved random digit dialling. Denne fremgangsmåde

gav en ligelig fordeling af mænd

og kvinder i storbygruppen og en overvægt

af kvinder i landgruppen.

Undersøgelse 2 – Kvalitetsforventningssurvey

Der blev udført en landsdækkende standardiseret

postal spørgeskemaundersøgelse

med udsendelse til 1329 personer efter

forudgående telefonisk accept (igen baseret

på random digit dialling). Ud over at indvillige

i at deltage blev deltagerne screenet to

på to kriterier:

a) mindst én person i respondentens hjem

skulle spise svinekød mindst én gang om

måneden

b) respondenten skulle være den hovedan-

svarlige for indkøb og madlavning i husholdningen

Den effektive stikprøve omfattede 664 personer

(svarende til en svarprocent på 50), og

bestod af 75 procent kvinder. Gennemsnitsalderen

var 48,1 år (st.d.=15,0).

Spørgeskemaet blev udarbejdet bl.a. på

basis af resultaterne fra undersøgelse 1.

Forbrugerne blev bedt om at angive deres

kvalitetsforventning til svinekød fra forskellige

produktionssystemer. Disse systemer

omfattede ekstensive udendørsbrug såvel

som konventionel indendørs produktion.

Kvalitetsforventningen blev målt på syv

dimensioner: magerhed, friskhed, sundhed,

mørhed, ernæringsværdi, saftighed og smag.

Procesegenskaberne indenlandsk oprindelse,

ingen hormon- eller medicinrester, lokal

produktion og dyrevelfærd (informeret) blev

målt som ekstrinsiske kvalitetsindikatorer

sammen med pris. Alle items blev bedømt

på en beskrivende 7-punkts Likert-skala.

Undersøgelse 3 – informationseksperimentet

I alt 240 forbrugere blev rekrutteret til dette

eksperiment. Den første kontakt blev igen

etableret per telefon (random digit dialling i

Roskildeområdet). Deltagerne blev screenet

ud fra to kriterier: a) de skulle spise svinekød

mindst én gang om måneden, og b) de skulle

være enten hoved- eller medansvarlige for

indkøb og madlavning i deres husholdning.

Af de oprindeligt rekrutterede respondenter

dukkede 55 ikke op i laboratoriet i rette tid,

hvilket gav et effektivt panel på 185 personer

(svarprocent = 71,2). Gennemsnitsalderen

var 43,6 år (st.d.= 12,0), 60,5 procent var

kvinder.

I alt vurderede hver deltager otte svinekoteletter

før og efter tilberedning og spisning.

Forventet kvalitet, oplevet smag, oplevet

saftighed, oplevet mørhed og samlet oplevet

kvalitet blev alle målt på en beskrivende

7-punkts Likert-skala. Derudover blev betalingsvilligheden

målt vha. et åbent spørgsmål,

hvor gennemsnitssalgsprisen for svinekoteletter

uden rabat på undersøgelsestidspunktet

blev oplyst som referencepris.

Generel holdning til økologiske fødevarer

blev målt ved hjælp af tre items, alle til

vurdering på en 7-punkts skala med yderpunkterne

’fuldstædnig uenig’ – ’fuldstæn-

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 6


Mere

sandsynligt

i svinekød

fra udendørs

produktion

Mere

sandsynligt i

konventionelt

produceret

svinekød

1.5

1.0

0.5

0.0

- 0.5

-1.0

-1.5

God smag

side 7 Metode & Data nr. 91 – 2005

Magert

Mørt

Saftigt

dig enig’. Spørgsmålene blev taget fra det

tværkulturelt validerede fødevarerelaterede

livsstilsinstrument (Grunert, Brunsø &

Bisp, 1997; Scholderer, Brunsø, Bredahl &

Grunert, 2004). Alle smagesessionerne blev

gennemført i et videnskabeligt sensoriklaboratorium

i oktober 2003.

Prøverne blev varieret på to faktorer: faktisk

kødtype (konventionelt kontra økologisk

svinekød), og mærkning (mærkning som

hhv. økologisk, friland eller konventionelt

og ingen mærkning). Informationen på etiketten

og den faktiske kødtype blev blev fuldstændig

krydset i et faktorielt design. Hver

deltager fik en smagsprøve af hver kødtype,

markeret med den allokerede mærkning. Der

blev således uddelt ialt otte smagsprøver

per respondent. Dette tillod efterfølgende at

udskille effekten af forventninger fra effekten

af objektiv kødkvalitet. Det konventionelle

kød og det økologiske kød kom fra den

samme svinerace, den samme slagtemetode

blev anvendt ved slagtning af alle svinene,

og alle kødprøver blev tilberedt på samme

standardiserede måde.

Resultater

Kvalitet og kvalitetstegn

Deltagerne i fokusgrupperne definerede

Ernæringsrigtigt

lav pris

Dansk

Kvalitets-/procesdimension

Lokalt produceret

Friskt

Sundt

Ingen medicinrester

Dyrevelfærd

svinekød af høj kvalitet som kød, der smager

godt og er mørt, saftigt, frisk, fedtfattigt

og sundt. Først og fremmest skulle kødet

smage godt. Generelt syntes informanterne,

at det var vanskeligt at vurdere kødkvalitet

i butikken, især blev kvalitetsvurderingen

af færdigpakket kød anset som vanskelig.

Farve og synligt fedt fremstod som vigtige

kvalitetsindikatorer. Generelt gik man efter

kød med kun lidt fedt. Nogle informanter

anvendte endvidere fedt og kødfarve som

indikatorer for kødets friskhed. Kød, der var

udskåret i uregelmæssige stykker, og kød, der

var dårligt afpudset, blev generelt anset for at

være af ringere kvalitet.

Resultaterne viser en klar sammenhæng

mellem opfattelsen af svinekøds kvalitet og

den anvendte produktionsmetode, idet det

generelt var opfattelsen, at kød fra grise i

ekstensive udendørsbrug er af højere kvalitet

end kød fra grise i intensive staldbrug. Andre

faktorer, forbrugerne tillagde indflydelse på

kvaliteten var transport til slagteriet, forhold

på gården, fodertyper, brug af vækstfremmere,

hvordan de levende grise behandles på

slagteriet, grisenes generelle velfærd, brug af

medicin, veterinærkontrol, nedkøling af kødet

efter slagtning og race. På trods af præferencen

for kød fra ekstensive produktionsformer

blev der ikke købt meget af denne type kød.

Figur 1:

Forventet kvalitet og

opfattede egenskaber


Figur 2:

Forventet kvalitet og

mærkningsinformation

Forventet kvalitet

5.50

5.40

5.30

5.20

5.10

5.00

4.90

4.80

De væsentligste barrierer for køb, der blev

nævnt, var, at man enten anså det for at være

for dyrt eller for besværligt at få fat i. De forbrugere,

der generelt var mere positive over

for økologiske fødevarer, syntes dog at være

mere tilbøjelige til at ville betale en merpris.

Der var gennemgående ikke forskel på resultaterne

i de to fokusgrupper.

Kvalitetsforventninger til svinekød fra

udendørsbrug

Den systematiske sammenligning i undersøgelsen

af forbrugernes kvalitetsforventninger

og brugen af procesegenskaber som

kvalitetsindikatorer for svinekød produceret

i udendørsbrug og i konventionelle brug viste

en tydelig haloeffekt. Forbrugerne vurderede

generelt svinekød fra udendørsbrug mærkbart

højere på alle dimensioner af forventet

kvalitet og alle kvalitetsindikatorer, med

undtagelse af pris. Figur 1 viser resultaterne

for hver enkelt egenskab i form af ratings på

konventionelt produceret svinekød fratrukket

ratings for det udendørs producerede kød.

En haloeffekt af disse dimensioner kan

vise sig at være en alvorlig hæmsko. Når

forbrugere forbinder udendørsproduktion

ikke bare med sundhed og dyrevelfærd, men

også med at kødet smager godt, er magert,

mørt og saftigt, betyder det, at en procesrelateret

attribut som udendørsproduktion

ikke længere kun er en tillidsegenskab, men

til dels baserer sig på en kvalitetsoplevelse

Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk

Mærkningsinformation

(erfaring), hvor forventningen enten be- eller

afkræftes efter købet.

Når forbrugerne har en (måske urealistisk)

forventning til, at kød fra grise, der er

opdrættet i udendørs produktionssystemer,

smager bedre, kan et negativt udslag af en

sådan forventning mindske sandsynligheden

for, at produktet købes igen. Hvis det sker

gentagne gange, at kontrasten mellem forventning

og oplevelse er for stor, således

at oplevelsen ikke kan leve op til forventningerne,

skabes en potential barriere for

fremtidige køb af alle former for ekstensivt

produceret kød.

Når forventningen opfyldes

Resultaterne fra informationseksperimentet

viste et ensartet mønster. Koteletter, der

var mærket „friland“ eller „økologisk“ blev

konsekvent opfattet som værende af højere

spisekvalitet end koteletter, der var mærket

„konventionel“, eller som var umærkede,

uanset hvilken kødtype, forbrugerne reelt

havde smagt. Resultaterne er vist i figur 2.

Når der blev kontrolleret for mærkningsinformationen,

blev de faktiske økologiske

koteletter, der blev anvendt i undersøgelsen,

konsekvent opfattet som værende af lidt

ringere spisekvalitet end de konventionelle

koteletter. Effekten af mærkningsinformationen

var derimod væsentligt højere end

effekten af den faktiske type kød; hvis man

tager gennemsnittet på tværs af dimensio-

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 8


nerne, var effekten af mærkningsfaktoren

hele ni gange højere end effekten af kødfaktoren.

Selv om forbrugernes rapporterede betalingsvillighed

i forhold til koteletter, der

var mærket „økologisk“ eller „friland“, var

væsentligt højere end for koteletter, der var

mærket „konventionel“ eller var umærkede,

så var den absolutte merpris, de var parate til

at betale, relativt lille. Resultaterne kan ses i

figur 3.

Hvis man tager gennemsnittet på tværs af

faktiske kødtyper, var respondenterne efter

eget udsagn parate til at betale 12 procent

mere for koteletter, der var mærket „økologisk“

eller „friland“. Da det må forventes,

at forbrugere, der generelt køber økologisk,

også er villige til at betale mere for ekstensivt

produceret kød, delte vi gruppen i to dele

efter generel holdning til økologiske fødevarer.

Resultaterne viste, at forbrugere med en

mere positiv holdning er parate til at betale en

merpris på 20 procent, igen ud fra et gennemsnit

på tværs af kødtyper. Vores konklusion

på basis af denne del af undersøgelsen er

derfor, at den forventede assimilationseffekt

eksisterer; hvis forskellene i den objektive

kvalitet mellem økologisk og konventionelt

Betalingsvillighed

(merpris i %)

15.00

10.00

5.00

0.00

-5.00

-10.00

side 9 Metode & Data nr. 91 – 2005


kød er små nok, er effekten af forbrugernes

forventninger stærk nok til at opveje eventuelle

uoverensstemmelser mellem forventet og

oplevet kvalitet.


Konklusioner og implikationer

Produktudvikling

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at forbrugerne

forventer, at svinekød fra frilands-

eller økologisk opdrættede dyr har en højere

kvalitet, ikke kun hvad angår dyresundhed og

-velfærd, men også hvad angår spisekvalitet.

Det primære mål i produktudviklingen må

derfor være at opnå en høj og konstant

standard for de „hårde“ kvalitetsparametre.

Det gælder mørhed, saftighed og sensorisk

profil. Små afvigelser fra forventningerne vil

sandsynligvis blive tolereret, men hvis afvigelserne

bliver store, er det ikke sandsynligt,

at forbrugerne vil købe produktet igen. De

kan endog være tilbøjelige til at nedjustere

deres forventninger til andre økologiske

produkter og frilandskød generelt set.

Ydermere peger vores forskning på, at

forbrugerne har en indbyrdes modstridende

opfattelse af parameteren fedt. Resultater fra

sensorisk (objektiv) kødforskning viser, at en


Konventionelt Ingen mærkning Friland Økologisk

Mærkningsinformation

Faktisk kødtype:

Konventionelt svinekød

Økologisk svinekød

Figur 3:

Betalingsvillighed og

mærkningsinformation


vis fedtmarmorering sikrer høj spisekvalitet,

fordi det både forbedrer kødes smagsegenskaber

og mørhed. I vores undersøgelser

blev højere spisekvalitet derimod primært

forbundet med magert kød. Det bekræfter

det generelle fedtparadoks blandt forbrugere,

som også er påvist i anden forskning, nemlig

at forbrugerne vælger fedtfattigt kød, fordi de

opfatter det som sundere (Dransfield et al.,

2005; Verbeke, De Snet, Vackier, van Oeckel,

Warnants & Van Kenhov, 2005), men at de,

når de efterfølgende spiser kødet skuffes på

grund af kødets ringere sensoriske egenskaber

(Bredahl, 2003: Bredahl, Grunert & Fertin,

1998; Steenkamp & Van Trijp, 1996). Den

anden store udfordring er derfor at udvikle

kød, der både smager godt og er mørt, men

som er uden markant synligt fedt.

Markedskommunikation

Forbrugerne har allerede høje forventninger

kvaliteten af ekstensivt produceret kød.

Enhver markedskommunikation vedrørende

denne type kød bør derfor ikke fokusere på at

promovere et kvalitetsimage, men snarere på

at påvirke valget af kødet i købssituationen.

Køb af svinekød er ofte uplanlagt og

afhænger af en situationsspecifik vurdering i

butikken. Det primære formål med markedsføringen

bør derfor være at synliggøre

produktet i butikken ved hjælp af en troværdig

mærkningsordning. At mærkningsordningen

kontrolleres af en uafhængig instans, er det

vigtigste i denne forbindelse. Markedsføringen

af frilandskød er endnu ikke veludviklet

på det danske marked, og forbrugerne skelner

kun i ringe grad mellem frilandskød og økologisk

kød. Forbedringer og standardisering

af certificerings- og mærkningsordninger i

hele sektoren må derfor anbefales.

Endvidere er fødevareindkøb generelt en

rutinemæssig aktivitet, der ofte udføres under

et vist tidspres. Derfor er troværdige og let

gennemskuelige kvalitetsindikatorer i høj

kurs. Her kan producentmærket – sammen

med kvalitetsmærker, og hvis anvendt på den

rette måde – levere en anselig mængde information,

bruges til at differentiere produkter i

forhold til andre producenters produkter, og

samtidig anvendes som en let genkendelig

indikator for kvalitet.

Prisfastsættelse

Den mest problematiske parameter i markeds-

føringen af nye svinekødskvaliteter er

sandsynligvis prisen. Resultaterne af undersøgelserne

peger på, at forbrugerne i det store

og hele kun er parate til at betale en meget

begrænset merpris for frilands- og økologisk

svinekød. Kun det segment af forbrugere, der

er mere end gennemsnitligt positive over for

økologi, angav at ville betale en pris, der var

op til 20 procent højere. Forbrugernes reelle

betalingsvillighed er formentlig en smule højt

sat i disse tal. Forskning i svar-bias i studier

af betalingsvillighed viser, at forbrugere har

en tendens til at afgive „symbolske“ svar

på spørgsmål om betalingsvillighed, når

de anvender deres svar til at udtrykke en

værdiholdning (Blamey, 1998), sådan som

det meget vel kan være tilfældet i forhold til

produkterne i dette studie, og at der i disse tilfælde

bør lægges en nedjusteringsfaktor ned

over de „rå“ betalingsvillighedssvar. Faktorens

eksakte størrelse kendes imidlertid ikke.

Selv om svarmulighederne, der var valgt til

vores undersøgelse, er kendt for at give

relativt lidt bias sammenlignet med andre

muligheder (Blumenschein, Johannesson,

Blomquist, Liljas & O’Coor, 198; Wertenbroch

& Skiera, 2002), så bør estimaterne

her altså ligeledes tages med et vist forbehold.

Uanset dette repræsenterer de alligevel

en udfordring; hvis man vil markedsføre

svinekød fra udendørs produktionssystemer

bredt, er kun en merpris på under 10 procent

formentlig konkurrencedygtig. Hvis man

derimod vil gå efter et bestemt segment,

er markedet betydeligt mindre, idet det

sandsynligvis kun vil bestå af økologiske

kerneforbrugere samt forbrugere, der ønsker

høj kvalitet til særlige anledninger. Omvendt

er det ikke utænkeligt, at en merpris på 15-20

procent kan opnås på dette marked.

Generel segmentering og positionering

Undersøgelserne har givet indsigt i, hvordan

forbrugerne opfatter kvaliteten af svinekød

fra forskellige produktionssystemer. Nu er

det sådan, at der i Europa er mange forskellige

madkulturer, som adskiller sig ved,

hvordan fødevarer indkøbes, tilberedes

og spises. Ydermere tillægger forskellige

forbrugere fødevarer forskellig mening, og

forbrugerne har individuelle værdistrukturer,

som påvirker deres interesse for at

købe ekstensivt produceret kød, som f.eks.

frilandskød og økologisk kød. Forbrugerne

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 10


eagerer derfor ikke ens på markedskommunikation.

En segmentbaseret tilgang,

som tager de forskellige forbrugergruppers

fødevarerelaterede holdninger, adfærd og

betalingsvillighed i betragtning, vil derfor

alt andet lige være mest hensigtsmæssig.

Note

Denne undersøgelse blev gennemført som

del af projektet „Bæredygtighed i produktion

af svinekød med forbedret ernærings- og

spisekvalitet ved hjælp af strategisk fodring

i udendørs produktion“ (SUSPORKQUAL),

som er støtter af Europakommissionen – kontrakt

nr QLK5-CT-2000-00162. Rapporten

afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens

holdning og foregriber ikke på nogen måde

dens fremtidige politik på området.

Litteratur

BLAMEY, R. K. (1998). Decisiveness, attitude

expression and symbolic responses in

contingent valuation surveys. Journal of

Economic Behavior & Organization, 34,

577-601.

BLUMENSCHEIN, K., JOHANNESSON, M.,

BLOMQUIST, G. C., LILJAS, B. & O’CONOR,

R. M. (1998). Experimental results on

expressed certainty and hypothetical

bias in contingent valuation. Southern

Economic Journal, 65(1), 169-177.

BREDAHL, L. (2003). Cue utilization and

quality perception with regard to branded

beef. Food Quality & Preference, 15,

65-75.

BREDAHL, L., GRUNERT, K .G. & FERTIN, C.

(1998). Relating consumer perceptions

of pork quality to physical product

characteristics. Food Quality & Preference,

9, 273-281.

BRUNSØ, K., FJORD, T. A. & GRUNERT, K.

G. (2002). Consumers’ food choice and

quality perception. MAPP working paper

no. 77. Aarhus: Aarhus School of Business.

CARDELLO, A. V. (1994). Consumer expectations

and food acceptance. In H. J. H. Mac-

Fie & D. M. H. Thomsen, Measurement

of food preferences, Blackie Academic &

Professional, London, pp. 253-297.

DARBY, M. R. & KARNI, E. (1973). Free

competition and the optimal amount of

fraud. Journal of Law and Economics,

16, 67-88.

side 11 Metode & Data nr. 91 – 2005

DRANSFIELD, E., NGAPO, T. M., NIELSEN, N. A.,

BREDAHL, L., SJÖDEN, P.-O., MAGNUSSON,

M., CAMPO, M. M. & NUTE, G. R. (2005).

Consumer choice and suggested price for

pork as influenced by its appearance and

information concerning country of origin

and organic pig production. Meat Science,

69, 61-70.

GRUNERT, K. G., BAADSGAARD, A., LARSEN, H.

H. & MADSEN, T. K. (1996). Market orientation

in food and agriculture, Kluwer,

Dortrecht.

Grunert, K. G., Bredahl, L. & Brunsø, K.

(2004). Consumer perception of meat

quality and implications for product

development in the meat sector – a review.

Meat Science, 66, 259-272.

GRUNERT, K. G., BRUNSØ, K. & BISP, S. (1997).

Food-related lifestyle: Development of

a cross-culturally valid instrument for

market surveillance. In L. Kahle & C.

Chiagouris (Eds.), Values, lifestyles, and

psychographics, Erlbaum, Mahwah, NJ,

pp. 337-354.

HEYER, A., ANDERSSON, K. & LUNDSTRÖM, K.

(2004). Effect of organic raising on carcass

and technological meat quality of growing/

finishing pigs. In Sustainable Pork

Production: Welfare, quality, nutrition and

consumer attitudes. European workshop

of the EU 5th FP programme, 17-18 June

2004, Copenhagen, pp. 126-127.

LINDAHL, G. (2004). Pork quality – Effect

of rearing system and pig breed. In

Sustainable Pork Production: Welfare,

quality, nutrition and consumer

attitudes. European workshop of the EU

5th FP programme, 17-18 June 2004,

Copenhagen, pp.146-156.

MAGNUSSON, M. K., ARVOLA, A., HURSTI, U.-

K. K., ÅBERG, L. & SJÖDÉN, P.-O. (2001).

Attitudes towards organic foods among

Swedish consumers. British Food Journal,

100, 209-226.

O’DONOVAN, P. & MCCARTHY, M. (2002). Irish

consumer preference for organic meat.

British Food Journal, 104, 353-370.

OLSON, J. C. & JACOBY, J. (1972). Cue

utilization in the quality perception

process. In M. Venkatesan, Proceedings

of the 3 rd Annual ACR Conference,

Association for Consumer Research,

Chicago, IL, pp. 167-179.


SCHOLDERER, J., BRUNSØ, K., BREDAHL, L.

& GRUNERT, K. G. (2004). Cross-cultural

validity of the food-related lifestyle

instrument (FRL) within Western Europe.

Appetite, 42, 197-211.

SHERIF, M. & HOVLAND, C. I. (1961). Social

judgment: Assimilation and contrast

effects in communication and attitude

change, Yale University Press, New

Haven, CT.

STEENKAMP, J.-B. E. M. (1989). Product

quality. An investigation into the concept

and how it is perceived by consumers, Van

Gorcum, Assen.

STEENKAMP, J.-B. E. M. (1990). Conceptual

model of the quality perception process.

Journal of Business Research, 21, 309-

333.

STEENKAMP, J.-B. E. M. & VAN TRIJP, H. C.

M. (1996). Quality guidance: A consumerbased

approach to food quality improvement

using partial least square. European

Review of Agricultural Economics, 23,

195-215.

VERBEKE, W., DE SMET, S., VACKIER, I., VAN

OECKEL, M. J., WERNANTS, N. & VAN KEN-

HOVE, P. (2005). Role of intrinsic search

cues in the formation of consumer preferences

and choice for pork chops. Meat

Science, 69, 343-354.

WERTENBROCH, K. & SKIERA, B. (2002). Measuring

consumers’ willingness to pay at the

point of purchase. Journal of Marketing

Research, 39, 228-241.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 12


Kvalitative patientkommentarer

– om anvendelsen af åbne

svarkategorier i spørgeskemaundersøgelser

Af METTE FRITZE CHRISTENSEN, RIKKE GUT OG MORTEN FREIL,

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER, KØBENHAVNS AMT

Indledning

Baggrund

Det er af væsentlig betydning, at patienter

er aktive og tages med på råd om, hvordan

sygehusvæsenet skal indrettes. Derfor udføres

kvantitative spørgeskemaundersøgelser for

at få patienters oplevelser og vurderinger

belyst (Enheden for Brugerundersøgelser,

2005; Jenkinson, 2002; Pettersen, 2003). En

fordel ved surveyundersøgelser er, at de gør

det muligt at opnå et repræsentativt udtryk for

patienters oplevelser, eftersom en stor gruppe

mennesker spørges. Undersøgelserne kan

bl.a. benyttes til at udpege områder med store

forbedringspotentialer og skabe grundlag for

at iværksætte tiltag, der kan forbedre den

patientoplevede kvalitet. Hvis det i praksis

skal lykkes at indfri forbedringspotentialerne,

kan det imidlertid være nødvendigt at opnå

en mere nuanceret viden om de pågældende

områder. Her kan det være fordelagtigt at supplere

med kvalitative analyser (Enheden for

Brugerundersøgelser, 2004a; s. 9).

Kvalitative metoder

Med kvalitative metoder kan opnås en

dybere forståelse af de undersøgte områder,

og der kan opstilles mulige forklaringer på

patienternes oplevelser. Det er fx muligt at

inddrage kvalitative data fra de åbne svarkategorier,

der findes i de landsdækkende

og amtslige spørgeskemaundersøgelser af

patienters oplevelser gennemført af Enheden

side 13 Metode & Data nr. 91 – 2005

for Brugerundersøgelser. 1 En systematisk

bearbejdning af sådanne kommentarer

kan give et detaljeret billede af, hvori de

problemer, som spørgeskemaundersøgelser

dokumenterer tilstedeværelse og omfang af,

mere præcist består. På denne måde er kvalitative

data og analyser nyttige, når formålet

er at forklare og nyfortolke kvantitative data

(Miles & Huberman, 1994; s. 10). Udover at

skabe en dybere forståelse af de kvantitative

resultater, kan kommentarerne også danne

udgangspunkt for at videreudvikle de eksisterende

spørgsmål og påpege nye områder til

belysning i fremtidige undersøgelser.

Patienternes kommentarer

I de landsdækkende og amtslige undersøgelser,

som Enheden for Brugerundersøgelser

foretager af patienters oplevelser, er der sidst

i spørgeskemaerne et spørgsmål med åben

svarkategori, her har patienterne mulighed

for med egne ord at påpege og kommentere

forhold omkring deres indlæggelse eller

ambulante besøg, som er af betydning for

dem. Denne undersøgelse behandler 600

kommentarer, som stammer fra tre forskellige

undersøgelser af patienters oplevelser. Som

det ses i figur 1, gør en stor del af patienterne

i de tre undersøgelser brug af muligheden for

at anføre en kommentar.

I det følgende vil patienternes kommentarer

blive diskuteret. Det vil bl.a. blive belyst,

1 Enheden for Brugerundersøgelser er et videnscenter for brugerinddragelse i Københavns Amt, som yder hjælp

og vejledning til brugerundersøgelser på sygehusafdelinger i amtet (kvalitative undersøgelser og spørgeskemaundersøgelser).

Enheden for Brugerundersøgelser har desuden ansvaret for gennemførelse af Den Landsdækkende

Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), på vegne af landets amter, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.


Figur 1:

Fakta om

de tre

undersøgelser

hvilke temaer patienterne kommenterer, om

kommentarerne er positive eller negative,

samt hvilken betydning formuleringen af det

åbne spørgsmål har.

Metode

Titel Udgivet

Ambulante patienters

oplevelser i Roskilde Amt.

Spørgeskemaundersøgelse

blandt 4.400 ambulante

patienter.

Patienters oplevelser.

Spørgeskemaundersøgelse

blandt 14.400 indlagte

patienter i Københavns Amt

2003/2004.

Patienters oplevelser på

landets sygehuse 2004.

Spørgeskemaundersøgelse

blandt 26.300 indlagte

patienter. (LUP)

Undersøgelsen er baseret på en kvalitativ

analyse af patientkommentarer fra tre forskellige

undersøgelser af patienters oplevelser

udført af Enheden for Brugerundersøgelser

(jvf. figur 1). Fra hver af de tre undersøgelser

er der tilfældigt udvalgt 200 kommentarer i

form af besvarelser af det åbne spørgsmål

sidst i spørgeskemaet. Antallet var ikke på

forhånd fastsat, idet der blev inddraget nyt

materiale, indtil det var vurderingen, at der

ikke længere fremkom nye informationer.

Undersøgelsens sigte

Undersøgelsens formål er ikke at opnå

repræsentativitet. Derimod bestræbes det i

analysen at opnå høj gyldighed i kraft af, at

der tages udgangspunkt i det partikulære og

Niveau

for

afrapportering

2004 Ambulatorieniveau

2004 Afdelingsniveau

2005 Sygehusniveau

Formulering

af spørgsmål

„Hvis du har forslag

til forbedringer i

ambulatoriet, er du

meget velkommen til at

skrive dem her.“

„Skriv her, hvad du

synes, afdelingen

kunne gøre bedre,

og hvad du synes,

afdelingen gjorde

særligt godt.“

„Er der andet om

indlæggelsen på

sygehuset, du synes,

vi burde spørge om i

spørgeskemaet?“

Andel af

patienter,

der svarer

på det åbne

spørgsmål

28%

58%

30%

deskriptive, det vil sige i patienternes beskrivelser

af deres oplevelser og vurderinger. En

sådan viden er af stor betydning, hvis det i

praksis skal lykkes at omsætte de kvantitativt

dokumenterede forbedringspotentialer i

kvalitetsforbedringer. Formålet med denne

undersøgelse er at skabe resultater, der er

praktisk anvendelige og kan udgøre et mellemled

mellem de kvantitative resultater og

den konkrete indfrielse af forbedringspotentialerne

(Danermark, 2003; S. 53ff).

Kvalitative data

Selvom kvalitative dybdeinterview er den

mest udbredte metode til at indhente kvalitative

data, kan andre metoder også benyttes.

Eksempelvis kan åbne svarkategorier i

spørgeskemaer anvendes, som tilfældet er i

denne undersøgelse. Kommentarer fra disse

åbne svarkategorier, som er kvalitative, idet

de gengiver patienternes subjektive beskrivelser

af deres erfaringer, indeholder i langt

højere grad nuancerede beskrivelser, end

svar på kvantitative spørgsmål med forudbe-

2 Kodning er betegnelsen for den proces, hvor kommentarerne tildeles koder, som er „...tags or labels for assigning

units of meaning to the descriptive or inferential information compiled during a study.“ (Miles & Huberman, 1994;

s. 56). På baggrund af kodningen er der udviklet en række kategorier (jvf. figur 2), som er mere overordnede end

koderne.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 14


stemte svarkategorier gør. Dog har de åbne

svarkategorier den begrænsning, at det ikke

har været muligt for en interviewer at afklare

meningen bag uklare udsagn. Muligheden for

at inddrage kontekstens betydning i analysen

er også forholdsvis begrænset. Arbejdet med

kvalitative data, som fx er genereret via åbne

svarkategorier, kan desuden fordre et omfattende

analysearbejde, idet der ofte ikke

spørges ind til ét konkret emne, hvorved

svarerne kan være meget divergerende og

følgelig svære at sammenholde.

Kodning af data

Efter indtastning i en database, som også

indeholdt baggrundsvariable (alder, køn og

indlæggelsesform akut/planlagt), blev kommentarerne

kodet. 2 En række overordnede

temaer blev benyttet som startkodeliste. De

blev valgt, da de i Enheden for Brugerundersøgelsers

hidtidige arbejde har vist sig at

indeholde mange af de oplevelser, patienter

har på sygehuse i forbindelse med et indlæggelsesforløb

(Enheden for Brugerundersøgelser,

2005; s. 17). Det drejer sig om

temaerne behandlingsforløb (kontinuitet og

koordination), klinisk ydelse (behandling og

pleje), information, kommunikation, medinddragelse,

fysiske rammer og frit sygehusvalg.

Kodningen var deduktiv, eftersom den tog

afsæt i de på forhånd kendte temaer, der er

at betragte som en form for forforståelse

(Olsen, 2002; s. 117). Der er dog ikke tale

om en lukket kodning, idet der blev udviklet

mere specifikke koder undervejs, som kodningen

skred frem. I nogle tilfælde kom der

også helt nye koder til. Slutkodelisten endte

derfor med at være meget mere nuanceret

end startkodelisten. Forskellen mellem start-

og slutkodeliste kan ses som et udtryk for

empirisk sensitivitet i kodningen (Ibid.; s.

122). Udover at kommentarerne fik indholdsmæssige

koder, blev de også kodet efter, om

de var positive, negative eller neutrale.

Resultater

Temaer

En del af patienternes kommentarer

omhandler temaer, der stilles spørgsmål til

i spørgeskemaerne. Det drejer sig bl.a. om

forskellige aspekter ved behandlingsforløb,

klinisk ydelse, information og kommunikation.

Andre kommentarer er imidlertid rettet

side 15 Metode & Data nr. 91 – 2005

mod temaer, der ikke spørges til i spørgeskemaerne.

Det er bl.a. tilfældet for aspekter

ved de fysiske rammer som forplejning og

rengøring/hygiejne samt koordinationen mellem

forskellige parter i behandlingsforløbet.

Det er bl.a. samarbejdet mellem forskellige

afdelinger og sygehuse, der kommenteres.

Endelig er der kommentarer, der omhandler

koordinationen internt i personalet samt personalets

tid til patienterne, selvom temaerne

ikke er inkluderet i alle undersøgelserne.

Temaer for kommentarerne fremgår af figur

2.

Positive og negative kommentarer

Nogle patienter giver i deres kommentarer

udtryk for positive oplevelser eller vurderinger,

mens andres kommentarer er udtryk

for negative oplevelser eller vurderinger.

Endelig er der også en del patienter, der

udtrykker både positive og negative oplevelser

eller vurderinger i deres kommentarer.

Sidstnævnte er udtryk for, at en indlæggelse

eller et ambulant forløb i patienternes øjne er

en sammensat størrelse, hvori både positive

og negative aspekter indgår. Eksempelvis er

svar af denne type typisk i undersøgelsen

fra Københavns Amt: „Kommunikationen

fungerer ikke. Den ene ved ikke, hvad den

anden laver. Det skaber meget forvirring.

I øvrigt fantastiske sygeplejersker – de gør,

hvad de kan.“ Det synes altså ikke at være

tilstrækkeligt én gang for alle at karakterisere

en indlæggelse eller et ambulant forløb som

værende enten positivt eller negativt.

Der er forskel på, hvordan patienterne

udtrykker henholdsvis deres positive og

negative oplevelser eller vurderinger. Der er

en tendens til, at de negative kommentarer

består i detaljerede oplevelsesnære beskrivelser.

En patient skriver: „Under udførelse

af keglesnit virkede lokalbedøvelse ikke, da

såret skulle brændes med laser for at lukkes.

Meget ubehageligt.“ Modsat er de positive

kommentarer mere overordnede og indeholder

flere vurderinger end de negative.

Eksempler på dette er kommentarer som

„Udmærket tilfreds“ og „Generelt fungerer

det godt “. Forskellen på de positive og negative

kommentarer kan også illustreres ved, at

selvom der samlet set er næsten dobbelt så

mange kommentarer med negative aspekter,

som der er kommentarer med positive aspekter,

er størstedelen (5/6) af de kommentarer,


Figur 2:

Temaer for

kommentarer

Overordnet tema Kategorier Antal udsagn*

Behandlingsforløb

Klinisk ydelse og fejl

Information

Kommunikation

Samlet vurdering

der er kategoriseret som „samlet vurdering“ 3,

positive.

Betydning af spørgsmålsformulering

Der er flere af patienterne i Københavns Amts

undersøgelse, hvis kommentarer er positive,

end der er i de to andre undersøgelser. Til

gengæld er der flere af patienterne i Roskilde

Amts undersøgelse, hvis kommentarer er

negative, end tilfældet er for de to andre

undersøgelser. Mulige forklaringer på dette

kunne være de forskellige spørgsmålsformuleringer

eller forskelle relateret til at være

ambulant eller indlagt patient.

Formuleringen af det åbne spørgsmål, jvf.

figur 1, synes at have en vis betydning for

patienternes kommentarer. Eksempelvis stammer

de fleste af de neutrale kommentarer fra

LUP, hvor patienterne i det åbne spørgsmål

bliver spurgt om, hvorvidt der er andre ting

omkring deres indlæggelse, som de synes, der

Ventetid, tilrettelæggelse (overholdelse af

tidspunkter, lægens forhåndskendskab

til patienten mv.), kontinuitet (udskiftning

af personale), koordination, mulighed for

personalekontakt, travlhed

Behandling og pleje, efterbehandling og

genoptræning

Information om sygdom og behandling,

information om ventetid mm.

Kommunikation mellem personale og

patient, medinddragelse,

tid til kommunikation

Samlet vurdering, kompenserende

tilfredshed

Fysiske rammer Forplejning, rengøring og hygiejne mv. 113

Spørgeskema og

besvarelse af det

Kommentarer til spørgeskemaet, uddybninger

af svar, forskellige oplevelser

Frit sygehusvalg Frit sygehusvalg 3

Andet Andet 30

* Antallet af udsagn er udelukkende anført for at anskueliggøre materialet. At mange udsagn er rettet mod et tema,

er ikke ensbetydende med, at temaet er særligt vigtigt. Antallene danner således ikke udgangspunkt for egentlige

kvantitative analyser. Det er hverken hensigten med undersøgelsen eller muligt ud fra det eksisterende materiale.

3 I tilfælde hvor patienterne har skrevet „alt i alt“, „generelt set“ osv.

244

126

117

215

burde spørges til i spørgeskemaet. Således

bliver de ikke bedt om at tage stilling til de

emner, de anfører. Nogle patienter skriver

derfor blot „maden“, „sygetransporten“ eller

„den lægefaglige kompetence“. Som nævnt er

der flere positive kommentarer i Københavns

Amts undersøgelse end i de to øvrige undersøgelser.

En mulig forklaring på dette er, at

det kun er i spørgsmålet i Københavns Amts

undersøgelse, at patienterne eksplicit bliver

bedt om at anføre, hvad afdelingen gjorde

godt. Overvægten af negative kommentarer

i Roskilde Amts undersøgelse kan modsat

tænkes at skyldes, at der her spørges direkte

til forslag til forbedringer. Det er sandsynligt,

at patienter giver udtryk for negative oplevelser

eller vurderinger, hvis de har forslag

til forbedringer.

Der er i de tre undersøgelser forskel på,

hvor mange patienter, der har svaret på det

åbne spørgsmål. Dette kan være udtryk for,

71

79

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 16


at formuleringen af spørgsmålet har en vis

betydning. Andelen af patienter, der har

svaret på spørgsmålet, er omkring dobbelt så

stor i Københavns Amts undersøgelse som i

de to andre undersøgelser. En mulig forklaring

på dette er, at spørgsmålet i Købehavns

Amts undersøgelse er bredere formuleret,

end det er i de andre undersøgelser. I Københavns

Amts undersøgelse spørges der både

til, hvad afdelingen gjorde godt, og hvad der

kunne gøres bedre. Spørgsmålene i Roskilde

Amts undersøgelse og LUP er mere snævert

formuleret, idet der spørges til henholdsvis

mulige forbedringer, og hvad der ellers burde

spørges til i spørgeskemaet.

Der er imidlertid også patienter, der er

autonome og ikke svarer ordret på det stillede

spørgsmål. Eksempelvis er der patienter

i Roskilde Amts undersøgelse, der udtrykker

tilfredshed i stedet for at komme med

forslag til forbedringer. Eksempelvis skriver

en patient: „Det er godt med den videofilm,

man får forevist, inden behandlingen starter.“

Ligeledes er der patienter i LUP, der, frem

for at angive, hvad der bør spørges om i

spørgeskemaet, udtrykker tilfredshed med

deres indlæggelse. Eksempelvis skriver en

patient: „Simpelthen det bedste sygehus, jeg

har været indlagt på. Så meget sødt personale

samt en dejlig afslappet atmosfære og ro.“

Der er også patienter, der i stedet for at svare

på det stillede spørgsmål beskriver deres

sygdom eller behandlingsforløb. Eksempelvis

skriver en patient i LUP: „Knæoperation.

Nu har jeg to knæ med rustfrit stål.“

Diskussion og perspektiver

Opsummering af resultater

Undersøgelsen har vist, at nogle patienters

kommentarer omhandler temaer, der stilles

spørgsmål til i spørgeskemaerne, mens andre

er rettet mod temaer, der ikke spørges til.

Nogle kommentarer er positive, andre er

negative, mens andre igen er neutrale. Det

har vist sig, at formuleringen af det åbne

spørgsmål har en vis betydning for kommentarernes

indhold.

side 17 Metode & Data nr. 91 – 2005

Da nogle patientkommentarer indeholder

mere end én pointe, er de 600 kommentarer

blevet til 998 kodede udsagn.

90 af de 600 patientkommentarer indeholder

både positive og negative udsagn.

Positive og negative kommentarer

At skelne mellem positive og negative kommentarer

har bl.a. været nyttigt i forhold

til at sætte fokus på den kompleksitet, der

er forbundet med patienters oplevelser og

vurderinger. I denne forbindelse kan kvalitative

tilgange være fordelagtige, da de gør det

muligt at indfange sådanne nuancer gennem

en indsigt i og forståelse af patienters

oplevelser fra deres eget perspektiv. Modsætninger

og detaljer kan risikere at blive

overset, hvis patienternes oplevelser udelukkende

undersøges fra et kvantitativt perspektiv

gennem spørgeskemaundersøgelser, hvor

patienter kan være nødt til at karakterisere

oplevelser eller vurderinger som enten positive

eller negative.

Flertydigheden i patienters oplevelser og

vurderinger kan også udgøre en forklaring

på, at der i undersøgelsen er flere negative

end positive kommentarer til trods for, at

omkring 90% af patienterne i de tre undersøgelser

giver udtryk for at have et godt eller

virkelig godt samlet indtryk eller vurdering

af deres indlæggelse/besøg. 4 Der er faktisk

forholdsvis store forbedringspotentialer (negative

svarandele), når der i undersøgelserne

stilles spørgsmål til patienternes oplevelser

på konkrete områder.5 Desuden viser patienttilfredshedsundersøgelser

udført af Århus

Amts sygehusvæsen, at patienter er mere tilbøjelige

til at knytte kommentarer til negative

end til positive oplevelser eller vurderinger

(Riiskjær, 2003; s. 31). Herudover viser en

polsk undersøgelse af forskelle i patienters

svar på åbne og lukkede spørgsmål, at patienter,

der besvarer et lukket spørgsmål positivt,

4 87% af patienterne i Københavns Amts undersøgelse, 90% af patienterne i LUP og 95% af patienterne i Roskilde

Amts undersøgelse har et godt eller meget godt samlet indtryk eller vurdering af deres indlæggelse eller ambulante

forløb (Enheden for Brugerundersøgelser, 2005; 2004a; 2004b).

5 I Roskilde Amts undersøgelse er der spørgsmål, hvor helt op til 70% af patienterne svarer negativt. I LUP og

Figur 3:

Fakta om kommentarer


Figur 4:

Meningstilkendegivelser

i udsagn

Positive udsagn 297

Negative udsagn 557

Neutrale udsagn 124

I alt 998

i en del tilfælde besvarer et tilsvarende åbent

spørgsmål negativt (Marcinowicz 2002).

Således er kommentarerne i undersøgelsen

i højere grad en uddybning af patienternes

negative end af deres positive oplevelser.

Dette er imidlertid uproblematisk, eftersom

undersøgelsen ikke tilstræber repræsentativitet.

Tværtimod er de mange negative

kommentarer et godt udgangspunkt for at

få nuanceret viden om områder, der rummer

forbedringspotentialer.

Som tidligere beskrevet er mange af de

negative kommentarer specifikke og oplevelsesnære,

mens kun få af dem er abstrakte

og vurderende. En mulig forklaring på dette

kan findes i resultaterne af en undersøgelse

udført af Williams et al (1998). I undersøgelsen

skelnes mellem patienters beskrivelser

af deres oplevelser og deres efterfølgende

evalueringer/vurderinger af disse oplevelser.

Ifølge undersøgelsen munder en negativ

oplevelse, som en patient har haft i forbindelse

med en ydelse i sundhedsvæsenet, ikke nødvendigvis

ud i en negativ vurdering. Hvorvidt

det er tilfældet afhænger af, om patienten i

egne øjne har krav på den pågældende ydelse,

og om der er formildende omstændigheder til

stede, der kan undskylde fraværet af ydelsen

(Williams 1998). Dette kan få en patient til

at foretage en positiv vurdering af en ellers

negativ oplevelse. At de negative patientkommentarer

i denne undersøgelse overvejende

er beskrivelser af oplevelser, mens kun få

af dem er vurderinger/evalueringer af oplevelser,

kan muligvis hænge sammen med, at

en række af de negative oplevelser grundet

formildende omstændigheder har ført til positive

vurderinger.

Et eksempel på dette ses i følgende citat:

„Ventetiden mellem de forskellige undersø-

gelser var for lang. Men det var ok, for det

var samme læge. Alt i alt ok.“ Den pågældende

patient har altså haft en negativ oplevelse

med ventetid, men den fører ikke til en

negativ vurdering, fordi ventetiden i patientens

øjne kan retfærdiggøres med henvisning

til, at hun blev undersøgt af den samme læge.

I dette tilfælde er kontinuitet i forhold til personale

altså en formildende omstændighed.

En mere dybdegående analyse af disse sammenhænge

er svær at foretage på baggrund

af patienternes skriftlige kommentarer. Det

vil kræve udførelse af kvalitative interview,

hvor den fornødne indsigt i forholdet mellem

oplevelser og vurderinger kan opnås.

Formulering af åbne spørgsmål

Undersøgelsen viser, at formuleringen af

åbne spørgsmål har betydning for, hvilke

forhold patienterne kommenterer. Således

lader det til at være en god idé at overveje

formuleringen af åbne spørgsmål nøje, da det

rent faktisk er muligt at påvirke, hvad patienterne

kommenterer. I denne forbindelse er det

bl.a. vigtigt at reflektere over målet med den

efterfølgende anvendelse af kommentarerne.

Hvis man både er interesseret i at få kommentarer,

der kan danne udgangspunkt for

uddybning af kvantitative svar og videreudvikling

af spørgeskemaer, kan det overvejes

at medtage to åbne spørgsmål.

Kvantitative og kvalitative metoder

Kvalitative analyser af patienters kommentarer

kan supplere kvantitative spørgeskemaundersøgelser

ved bl.a. at bidrage til en nuancering

af de kvantitative resultater. 6 Ligesom

kvantitative resultater af spørgeskemaundersøgelser

ikke kan stå alene, kan heller ikke

undersøgelser, der udelukkende består af

kvalitative analyser af patientkommentarer,

give et dækkende billede af patienters oplevelser.

Der er eksempelvis den begrænsning

ved kvalitative analyser af patientkommentarer,

at de ikke som kvantitative metoder

kan sige noget om udbredelsen af patienters

Københavns Amts undersøgelse er de største negative svarandele i relation til enkelte spørgsmål henholdsvis 55%

og 56%. Det er især høje negative svarprocenter ved spørgsmål rettet mod personalekontinuitet, modtagelse af

skriftlig information og information om årsag til ventetid ved ambulante besøg.

6 Også tidligere undersøgelser har illustreret anvendelsesmulighederne for kvalitative patientkommentarer. Det

gælder bl.a. en litauisk undersøgelse af årsager til utilfredshed med sundhedsydelser (Bankauskaite & Saarelma,

2003) og en walisisk undersøgelse af kvinders kommentarer i forbindelse med brystkræftsymptomer og bryst-

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 18


oplevelser og vurderinger. Herudover kan de

ikke, til trods for at de er kvalitative, erstatte

udførelsen af kvalitative interview. Det

intersubjektive aspekt i kvalitative interview

gør det muligt for intervieweren at opnå en

nuanceret indsigt i den interviewedes livsverden,

som kan danne udgangspunkt for

at skabe kvalitative data, der er langt mere

detaljerede, end kvalitative kommentarer i et

spørgeskema er. En af fordelene ved at analysere

patientkommentarer fra spørgeskemaer

frem for kvalitative interview er dog, at

det er mindre ressourcekrævende, fordi det

empiriske materiale allerede findes. I sidste

ende bør metodevalg dog afhænge af karakteren

af det undersøgte og formålet med at

foretage undersøgelsen (Miles & Huberman,

1994; s. 76). 7

At forskellige metodiske tilgange har hver

deres muligheder og begrænsninger betyder,

at en kombination og vekselvirkning mellem

flere forskellige metoder i mange tilfælde er

at foretrække (Ibid.; Danermark, 2003; Riis

2001). Selvom det ofte er ressourcekrævende

at kombinere metoder, kan det give et stort

udbytte, da det muliggør, at flest mulige

fordele ved metoderne udnyttes, mens

opmærksomheden samtidig er rettet mod

begrænsninger ved metoderne.

Litteratur

BANKAUSKAITE, V. OG SAARELMA, O. (2003).

Why are people dissatisfied with medical

care services in Lithuania? A qualitative

study using responses to open-ended questions.

International Journal for Quality in

Health Care, Vol. 15, Number 1: pp. 23-

29.

DANERMARK, B. ET AL. (2003). Att förklara

samhället. Studentlitteratur 2003.

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2005).

Patienters oplevelser på landet sygehuse

2004. Spørgeskemaundersøgelse blandt

26.300 indlagte patienter, Københavns

Amt.

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004A).

Kvalitative brugerundersøgelser på

sygehusafdelinger – hvad kan de bruges

til, og hvordan gribes de an? Københavns

Amt.

side 19 Metode & Data nr. 91 – 2005

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004B).

Ambulante patienters oplevelser i Roskilde

Amt. Spørgeskemaundersøgelse blandt

4.400 ambulante patienter. Københavns

Amt.

ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER (2004C).

Patienters oplevelser. Spørgeskemaundersøgelse

blandt 14.400 indlagte patienter i

Københavns Amt 2003/2004. Københavns

Amt.

JENKINSON, C. ET AL.(2002). The Picker Patient

Experience Questionnaire: development

and validation using data from in-patient

surveys in five countries. International

Journal for Quality in Healthcare, Vol.

14, pp. 353-358.

MARCINOWICZ, L. ET AL. (2002). Methodologic

difficulties in measuring patient satisfaction

– discrepancy coming from formulating

questions. Wiad Lek. 2002; 55 Suppl.

1, pp. 335-40. (kun abstract, artikel er på

polsk)

MILES, M. B. & HUBERMAN, M. (1994). Qualitative

Data Analysis. Sage Publications.

OLSEN, H. KVALITATIVE KVALER (2002).

Kvalitative metoder og danske kvalitative

interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk

forlag A/S.

PETTERSEN, K. I. ET AL. (2003). Pasienterfaringer

i norske sykehus – endringer over

tid? Tidsskr. Nor. Lægeforen. nr. 24, 2003;

123; pp. 3600-3.

PILL, R. ET AL. (2003). Welsh women´s comments

about breast problems and the care

given: a qualitative study in the community.

European Journal of Cancer Care

Vol. 12, pp. 240-248.

RIIS, O. (2001). Metoder på tværs. Om forudsætningen

for sociologisk metodekombination.

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag.

RIISKJÆR, E. (2003) Hvad oplever patienten

på sygehuset? Et afdelingsbaseret koncept

til systematisk indsamling af patientoplevelser

på somatiske sygehuse. Århus

Amt.

WILLIAMS, B. ET AL. (1998). The meaning of

patient satisfaction: an explanation of high

reported levels. Soc. Sci. Med. Vol. 47, No.

9, pp. 1351-1359.

7 Herudover skal metodevalget være foreneligt med de ontologiske og epistemologiske antagelser, der ligger til

grund for undersøgelsen.


Den fysikmisundelige

og antikvaren – et essay om

politologer og samtidshistorikere

1

Af JENS RINGSMOSE, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, SYDDANSK UNIVERSITET

Indledning

En postuleret lovmæssighed i studiet af

staters indbyrdes relationer er, at sandsynligheden

for konflikt mellem to enheder er

aftagende med afstanden, der adskiller dem. 2

Risikoen for krig er alt andet lige større mellem

nabolande end mellem stater på hver sin

side af kloden, om end det seneste årti har

budt på flere undtagelser fra denne regel.

En lignende regularitet burde forholdsvis

problemløst kunne identificeres i forholdet

mellem videnskabelige nabodiscipliner.

Antropologer og sociologer involverer sig

således oftere i indbyrdes trakasserier om

hvilken af de to tilgange, der udgør det mest

frugtbare udgangspunkt for empiriske studier,

end ornitologer og geologer har for vane.

Et yndet objekt for brydningerne mellem

nabodiscipliner har meget naturligt været de

demarkationskriterier, der ligger til grund for

den faglige afgrænsning. Et tilbagevendende

tema har således været, hvorvidt dette eller

hint studie sorterer under den ene eller anden

etikette. Relationerne mellem historievidenskaben

og statskundskab udgør i denne sammenhæng

ingen undtagelse.

Herhjemme strækker debatten om for-

holdet mellem samtidshistorie og statskundskab

sig tilbage til midten af 1960’erne, hvor

Institut for Statskundskab i Århus begyndte

at udklække de første kandidater med epitetet

scient.pol. 3 Den datidige diskussion om forholdet

mellem den ene af moderdisciplinerne,

historiefaget, og den hastigt spirende stand af

politologer, havde afsæt i – i hvert fald – to

forhold. For det første blev der i perioden

1966 til 1976 indleveret tre disputatser med

det fællestræk, at fremstillingernes bindinger

til henholdsvis historie og politologien fremstod

uklare. I alle tre tilfælde førte opponenternes

påpegning af forfatternes dunkle

stillingtagen til forholdet mellem de to fag

til en drøftelse af ikke blot grænsen mellem

disciplinerne, men også deres nytteværdi. 4

Karakteristisk for debatten var således den

fremstormende statskundskabs kritiske syn

på historikernes evne til at levere forskning,

der havde nogen reel brugsværdi. En ung Jens

Engberg fra Institut for Historie ved Aarhus

Universitet blev således spurgt af Erik Rasmussen

– en af statskundskabsstudiets tre

„founding fathers“ – „om ikke en historisk

undersøgelse omkring et tidsbundet specifikt

1 Tak til professor Mogens N. Pedersen samt adjunkt Klaus Levinsen, Institut for Statskundskab, SDU, Odense,

for at have henledt min opmærksomhed på relevante fremstillinger, samt for at have bidraget med nyttige kommentarer.

2 Hans Mouritzen, Theory and reality of international politics, 1998.

3 For en grundig redegørelse for historien bag oprettelsen af Institut for Statskundskab, se Erik Rasmussen, Min

manddoms muse: Statskundskaben, (utrykte erindringer).

4 Mogens N. Pedersen, „Om den rette brug af historiske materialer i statskundskaben: Nogle didaktiske overvejelser“,

1977, s. 241f , samt Erik Rasmussen, „Historiens virkninger“, 1969. De tre disputatser var: Erling Bjøl,

La France devant L’Europe, 1966; Ole Karup Pedersen, Udenrigsminister P. Munchs opfattelser af Danmarks

stilling i international politik, 1970; Knud Larsen, Forsvar og Folkeforbund, 1976.

5 Jens Engberg, „Historiens nytte“, 1971, s. 3. Sociologen og historikeren Charles Tilly har sammenlignet soci-

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 20


fænomen var det rene tidsspilde, af kuriøs

interesse, men egentligt ikke til meget

andet.“ 5

Meningsudvekslingerne i 1960’erne og

1970’erne udsprang for det andet af den

nyudklækkede professions behov for at skabe

en egen identitet, ikke mindst i forholdet til

den på mange områder nært beslægtede historievidenskab.

Ingen måtte være i tvivl om,

at den purunge stamme nu var uafhængig og

væsensforskellig fra det videnskabelige felt,

der sammen med jura blev betragtet som

politologiens moder. Navlestrengen var klippet.

6 Erik Rasmussens anmeldelse af Erling

Bjøls doktorafhandling, La France devant

l’Europe. La politique européenne de la

IVe République, (den første danske doktordisputats

der udmøntede sig i titlen doctor

scientiarum politicarum) kan således i vid

udstrækning betragtes som den nyetablerede

videnskabs bevidste forsøg på at positionere

sig i forholdet til andre videnskaber, „der

behandler emner omfattet af statskundskabens

emnekreds.“ 7 Budskabet var klart nok:

Statskundskaben var en særegen disciplin, der

ganske vist i nogen udstrækning delte genstandsfelt,

forskningsteknik og metode med

samtidshistorien. Men så hørte lighederne

også op. 8

Efterhånden som politologien etableredes,

forstummede diskussionerne mellem

de to faggrupper i nogen grad. I løbet af de

seneste år er forholdet mellem de to slægtninge

imidlertid blevet gjort til genstand

ologien og politologiens sejrsmarch i forholdet til historien i efterkrigstiden med normannerne og mongolernes

hærgen og plyndringer i de gamle civilisationer. Charles Tilly, As Sociology Meets History, 1981, s. 30ff.

6 Erling Bjøl beskrev i 1980 forholdet mellem historie og statskundskaben som et Ødipus-kompleks, Erling Bjøl,

„Historie og international politik“, 1980, s. 17.

7 Erik Rasmussen, „Statskundskab og historie“, 1967, s. 436f.

8 Politologernes identitetsskabende aspirationer i 1960’erne var ikke et isoleret dansk fænomen. Også i USA søgte

den unge, selvbevidste videnskab at trække streger og markere selvstændighed. I 1962 hed det således i en udtalelse

fra The Committee on Standards of Instruction of the American Political Science Association: „Political science

is a basic discipline in the social sciences. Although it must necessarily maintain close scholarly association

with the disciplines of history, economics, sociology, anthropology, geography, and social psychology, political

science cannot be considered a part of any of these other social sciences. Political science has its own area of

human experience to analyze, its own body of descriptive and factual data to gather, its own conceptual schemes

to formulate and test for truth“, The American Political Science Review, Vol. 56, No. 2, 1962.

9 Allerede i begyndelsen af 1960’erne var der en spirende interesse for et tværvidenskabeligt samarbejde mellem

historien og samfundsvidenskaberne i en bredere forstand. De tværfaglige ambitioner fandt blandt andet inspiration

i den logiske positivisme og forestillingen om en „enhedsvidenskab“, Povl Bagge, „Teori og metode. Historien

og de andre samfundsvidenskaber“, 1969, s. 454.

10 H.P. Clausen, Hvad er historie, 1963, s. 52f.

side 21 Metode & Data nr. 91 – 2005

for fornyet debat. Omdrejningspunktet for

den nye behandling af emnet er dog ikke

længere så meget demarkationskriterier og

nytte, men i højere grad spørgsmålet om,

hvorledes der kan bygges broer mellem de to

tilgange. Tværfaglighed er blevet et begreb

med udpræget positive konnotationer. 9

Afsættet for et frugtbart samarbejde mellem

videnskabelige discipliner må imidlertid

være en forståelse af de grundlæggende forskelle

og ligheder mellem disse. Tværfagligt

samarbejde forudsætter således et kendskab

til nabodisciplinens videnskabelige tilgangsvinkel

og metodiske betragtningsmåder. Uden

gensidig forståelse for hinandens særenheder

og lighedstræk eksisterer der intet grundlag

for en udbytterig erfaringsudveksling eller

tværvidenskabelige empiriske undersøgelser.

Ambitionen med nærværende fremstilling er

at kortlægge de mest betydningsfulde forskelle

og ligheder mellem historiefaget og

statskundskaben.

Demarkationskriterier og

traditionsbestemte forskelle

„…historie er en videnskabeligt funderet

opfattelse af socialt relevant menneskelig

adfærd og ikke-menneskelige forhold, som

er relevante for social menneskelig adfærd,

således at disse fænomener beskrives i deres

tids- og stedsbetingede individualitet.“ 10

„I denne forstand består der f.eks. et metodisk


skel mellem sådan historisk forskning som i

højere grad tager sigte på det unikke, og

statskundskaben hvis primære interesse i data

er af generel og systematisk karakter.“ 11

Debatten, der knytter sig til spørgsmålet om

demarkationskriteriet mellem historiefaget

og politologien, har lange rødder og blusser

med jævne mellemrum stadig op. Særligt

relationerne mellem de subdiscipliner, der

deler empirisk genstandsfelt, har været

diskuteret indgående. Den diplomatiske

historieskrivning og politologiske studier af

international politik har således ofte været

gjort til genstand for meningsudveksling. 12

En af årsagerne til vanskelighederne ved

at nå til enighed om forskellene mellem de

to nabodiscipliner er givetvis, at hverken

politologien eller historievidenskaben er

Gudgivne, permanente og evige størrelser,

men i højere grad generiske betegnelser

for en mængde forskelligartede tilgange,

hvis indbyrdes styrke og tilhængerskarer

veksler over tid og i rum. Grænsedragningen

er en fortløbende proces påvirket af

forskellige hensyn og forhold i forskellige

nationale forskningsmiljøer. „Frontiers

between disciplines are artefacts; they are

human productions doing particular jobs,

even if those who create and sustain them

are not fully aware of it.“ 13 Der er således

betydelige nationale forskelle på relationerne

mellem fagene. Hvor de nordiske lande

er karakteriseret ved forholdsvist stringente

institutionelle skillelinjer mellem fagenes

udøvere (separate institutter, tidsskrifter og

konferencer), så eksisterer der en lang tradition

for at samle historikere og politologer i

fælles enheder på amerikanske universiteter.

En lang række amerikanske universiteter er

således udrustet med et „Department of History

and Political Science“ (eller – knapt så

ofte – „Department of Political Science and

History“).

Også de tidslige forskelle på fagenes fremtrædelsesformer

og karakteristika har bidraget

til vanskelighederne med at identificere det,

der adskiller dem. Mens discipli-nerne i

nogle perioder har været tæt forbundne og

delvist overlappende foretagender, så har der

på andre tidspunkter været større afstand og

mindre kommunikation mellem dem. Det

amerikanske forskningsmiljø var i 1960’erne

således karakteriseret ved forholdsvis nære

relationer imellem de to fag, idet såvel politologien

som historievidenskaben var præget

af en stor mængde kvantitative studier. Med

genkomsten af „det narrative“ og „den sproglige

vendings“ indtog i det amerikanske historikermiljø

blev afstanden til politologien

– der i vid udstrækning fortsatte ud af det

kvantitative spor – forøget betragteligt.

Endelig er en kortlægning af demarkationslinjen

mellem disciplinerne vanskeliggjort

af, at både statskundskaben og historiefaget

er omfattende konstruktioner, der

huser mange trosretninger med forskellig

gennemslagskraft på forskellige tidspunkter.

Såvel diskursteoretiske studier som publicchoice

inspirerede analyser finder således

plads i politologiske tidsskrifter, mens

postmoderne historikere deler frokoststue og

spalteplads med lokalhistorikere og kvantitativt

orienterede kolleger. De mange og meget

forskelligartede tilgange inden for hvert fag

komplicerer billedet og besværliggør fastlæggelsen

af det særegne ved de to forskningsdiscipliner.

Og hvordan bestemmes forskellene

mellem to kategorier, hvis det end ikke er

muligt at afdække generelle fællestræk inden

for hver enkelt kategori?

På trods af de åbenbare vanskeligheder ved

at bestemme det, der adskiller de to metierer,

skal der i nedenstående gøres et forsøg på

at fremdrage nogle af de karakteristika, der

gør historikere og politologer til uens skabninger.

Udgangspunktet for signalementet af

demarkationslinjen mellem de to discipliner

vil være en kategorisering af forskellene i to:

én definerende forskel og nogle sekundære

traditionsbestemte forskelle. 14

11 Erik Rasmussen, 1967, s. 437.

12 Se f.eks. International Security, 1997, Vol. 22, no. 1 (temanummer om International Politik og Diplomatisk Historie),

Erling Bjøl, „Historie og International Politik“, 1980 samt diskussionen i forbindelse med Poul Villaumes

forsvar af disputatsen Allieret med forbehold i Historisk Tidskrift, bd. 95, (2).

13 Ludmilla Jordanova, History in Practice, 2000, s. 63.

14 Flemming Just tildeler de definerende forskelle prædikatet „konstituerende“. Flemming Just, „Samtidshistorie og

politologi“, 2004, s. 143.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 22


Den definerende forskel

Indledningsvis er der imidlertid god grund

til at slå fast, hvori den definerende forskel

mellem politologi og historie ikke består. En

ofte gentaget påstand er, at politologer først

og fremmest adskiller sig fra historikere ved

at anvende teori. I denne udlægning beskrives

historikere som ateoretiske empirikere, som

forudsætningsløst nærmer sig og indsamler

historiens empiriske efterladenskaber for

derefter blot at lade kilderne tale for sig selv

– en slags skrivende antikvarer. Den historiske

tilgang skildres dermed som udpræget

induktiv. Denne fremstilling er dog lodret

fejlagtig og siger intet om forskellen mellem

de to videnskabelige discipliner. Såvel historiske

som samfundsvidenskabelige studier må

nødvendigvis tage afsæt i en forestilling/ teori

om virkelighedens beskaffenhed for at give

den empiriske undersøgelse retning. Den, der

søger, må vide, hvad han søger efter. 15 Som

politologen baserer historikeren sin undersøgelse

på – bevidste eller ubevidste – formodninger

om, hvorledes den begivenhed eller det

fænomen, han ønsker at udforske, er knyttet

til andre begivenheder eller fænomener. Med

H.P. Clausens ord:

„videnskabsmanden [historiker som politolog,

JR] begynder med at forestille sig en

løsning på det problem, han beskæftiger sig

med. Ud fra den postulerede løsning finder

han frem til eksperimenter, som kan afgøre,

om løsningen lader sig opretholde eller må

forkastes.“ 16

Den historiker, der i ugevis sidder bænket i

læsesalen på National Archive i Washington

DC for at analysere dansk atomvåbenpolitik

under den kolde krig, sidder der ikke tilfældigt,

men fordi han lader sit empiriske studie

styre af en formodning om, at forholdet til

USA var af betydning for danske beslutningstageres

overvejelser om opstillingen af

15 For en principiel afvisning af den induktive metode, se Karl R. Popper, Logik der Forschung, 1934.

16 H.P. Clausen, 1963, s. 57.

17 Jordanova, 2000, s. 63. Se også Jack Levy, „Too Important to Leave to the Other: History and Political Science

in the Study of International Relations“, 1997, s. 25.

18 Erik Rasmussen, 1967.

19 For et eksempel på et politologisk studie af et genstandsfelt og et historisk materiale, der i reglen er blevet behand-

let af historikere, se Peter Kurrild-Klitgaard & Gert Tinggaard Svendsen, „Rational bandits: Plunder, public goods,

and the Vikings„, 2003.

20 Distinktionen mellem ideografisk og nomotetisk orienterede studier blev første gang formuleret af historiefilosof-

side 23 Metode & Data nr. 91 – 2005

atomvåben på dansk jord. Uden et teoretisk

udgangspunkt til at styre kildestudiet leder

selv den dygtigste historiker i blinde:

„No empirical activity is possible without a

theory, or at least elaborate presuppositions,

behind it, even if these remain implicit, perhaps

unconcious. All historians have ideas

already in their minds when they study primary

materials – models of human behaviour,

established chronologies, assumptions about

responsibility, notions of identity and so on.

Of course, some are convinced that they are

merely gathering facts, looking at sources

with a totally open mind and only recording

what is there, yet they are simply wrong to

believe this.“ 17

Det, der adskiller politologer fra historikere,

er altså ikke anvendelsen af teoriinformerede

undersøgelser. Distinktionen mellem historie

som videnskabelig foreteelse og politologien

knytter sig derimod først og fremmest til det

aspirationsniveau, undersøgeren tager afsæt i,

når han konfronterer sin problemstilling. Med

Erik Rasmussens formulering kan grundlaget

for arbejdsdelingen således fastlægges som et

spørgsmål om „undersøgelsens sigte.“ 18

På trods af at samtidshistorikeren og

politologen hyppigt beskæftiger sig med de

samme fænomener, begivenheder og data,

nærmer de sig analyseobjektet med udgangspunkt

i forskellige formål og målsætninger.

Ofte deler de to faggrupper således data

og kildemateriale, men ambitionerne med

undersøgelsen skiller vandene. 19 Mens historikeren

med sin ideografiske orientering

sigter mod at forklare det unikke eller partikulære,

så er politologen i videre udstrækning

styret af nomotetiske ambitioner.20 Det er i

forholdet til disse to idealtypiske tilgange til

fremstillingens genstand, at den fundamentale

eller principielle forskel mellem fagene

bliver synlig. Den definerende forskel er med


andre ord knyttet til det, undersøgeren søger

at forklare: studiets explanandum.

Politologens nomotetiske tilgang er i

langt højere grad end historikerens karakteriseret

ved at have de naturvidenskabelige

discipliner som forbillede. Som fysikeren,

der efterstræber og krediteres på evnen til

at formulere generaliserende udsagn om den

fysiske verden, søger politologen at afdække

og formulere umiddelbart skjulte lovmæssigheder

i politikkens verden. Som en slags

politikkens Newton gør – den idealtypiske

– politolog sig derfor store anstrengelser

for at formulere teorier og forklaringer med

gyldighed for ikke bare et enkeltstående

fænomen, men for hele kategorier eller grupper

af fænomener. En god politologisk teori

evner således at forklare en stor mængde af

ensartede fænomener under vekslende konditioner.

21 Den mønsterværdige ambition

er ikke at forklare et i tid og rum afgrænset

fænomen, men hele den kategori, som

fænomenet tilhører. Når politologen arbejder

med historiske cases, søger han derfor så

vidt muligt at abstrahere fra det unikke i

casen. „Hvor højt end de historiske sirener

måtte kalde, bør man prøve at lade, som om

det foreliggende tilfælde har mange ækvivalenter.

Eller sagt på en lidt anden måde:

som om det foreliggende tilfælde udgør en

stikprøve…“ 22 Hvor det således giver god

mening for historikeren at søge en forklaring

på den franske revolution som et unikt og

enestående fænomen, må den politolog, der

beskæftiger sig med selv samme emnefelt,

nærme sig undersøgelsesobjektet bevæbnet

med en målsætning om at kunne sige noget

generelt om kategorien revolutioner. 23 Den

franske revolution får dermed status af at

være ét eksempel på revolution. Én case.

I Erik Rasmussens opponentindlæg i

forbindelse med Erling Bjøls forsvar af sin

doktordisputats i 1967 blev statskundskabens

nomotetiske sigte formuleret på følgende

vis:

Hans [Bjøl, JR] hensigt er at behandle sit

emne fra den politiske videnskabs synsvinkel.

Hvad forstås derved? Det hedder … at

den politiske videnskab søger det strukturelle

og typiske mønster i data, de generelle aspekter,

det politiske systems funktion. For så

vidt denne definition ikke er at opfatte som

eksklusiv, kan jeg ganske tiltræde den. Studiet

af den 4. republiks Europapolitik er valgt

… fordi det giver mulighed for at studere et

stort antal variabler som indgår i dannelsen

af holdninger i udenrigspolitikken. Formålet

rækker altså ud over stoffet. Forf. vil bidrage

til forståelsen af hvorledes en udenrigspolitik

formuleres, ikke alene den 4. republiks Europapolitik.“

[min fremhævelse, JR] 24

I modsætning til statskundskaben tager historievidenskaben

i højere grad sigte mod at

forklare det unikke og partikulære – eller med

Rankes ord: das Einmalige. Historikerens

primære erkendelsesinteresse går således i

retning af at forklare enkeltstående fænomener,

afgrænset i tid og rum og på baggrund af

hele den historiske virkeligheds kompleksitet

– „wie es eigentlich gewesen ist“. Mange historikere

afviser derfor statskundskabens generaliseringsaspirationer

som et forsøg på at

presse nuancerede og sammensatte historiske

forløb ned i på forhånd definerede kategorier.

ferne Wilhelm Windelband og Heinrich Rickert i slutningen af det 19. århundrede, og senere videreudviklet af

Max Weber til beskrivelse af relationerne mellem historie og sociologi. Georg Iggers, New Directions in European

Historiography, 1985, s. 81; Knut Kjelstadli, Fortida er ikke hva den en gang var. En innføring i historiefaget,

1992, s. 99 samt Erling Bjøl, „P. Munch, sociologisk og historisk set“, s. 127. Se også Ottar Dahl, Gruntrekk i

historieforskningens metodelære, 1996, s. 19ff.

21 Som det vææsentligste kriterium for, hvad der kendetegner en god teori i „political science“, fremhæver Stephen

Van Evera teoriens forklaringskraft: „The theory’s independent variable has a large effect on a wide range of

phenomena under a wide range of conditions,“ Stephen Van Evera, Guide to Methods for Students of Political

Science, 1997, s. 17.

22 Mogens N. Pedersen, 1977, 246.

23 I pagt med denne betragtningsmåde har Mogens N. Pedersen argumenteret for, at den genuine politologiske brug

af case-studiet stiller krav om, at casen bruges aktivt. Dvs. som udgangspunkt for teoriopbygning. Mogens N.

Pedersen, 1977, s. 241f.

24 Erik Rasmussen, 1967, s. 448.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 24


Tid

a. Ideografisk orienteret studie b. Nomotetisk orienteret studie

Et klart udtryk for denne afstandstagen fra

forsøg på at generalisere findes i historikeren

Poul Villaumes doktorafhandling fra 1995.

I et forsvar for brugen af et analyseskema

hentet i International Politik-teori, erklærer

Villaume, at

„der … alene [er] tale om et forsøg på en

rummelig begrebsmæssig strukturering af

den efterfølgende konkrete historiske, kildebaserede

undersøgelses problematik; ikke

en deduktiv analyse, hvor det empiriske materiale

lægges på generaliserende småstats- og

international politik-teoriers prokrustesseng,

men derimod et analytisk og heuristisk

hjælpemiddel til at få et vist overblik midt i

de historiske begivenheders levende og svært

overskuelige mangfoldighed…“ 25

Budskabet er umiskendeligt: opgiv ambitionen

om at opstille samfundsvidenskabelige

love for udenrigspolitikken tilblivelse og respekter

virkelighedens kompleksitet. 26

Sammenfattende kan den definerende

forskel på historiefaget og statskundskaben

bestemmes som en forskel i ambitionsni-

25 Poul Villaume, Allieret med forbehold. Danmark, NATO og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik

1949-1961, 1995, s. 28. Se også Nikolaj Petersens opposition i forbindelse med Villaumes forsvar af disputatsen,

„Et vigtigt skridt for dansk samtidshistorie – med forbehold“, 1995.

26 For diskussionen om politologiens muligheder i studiet af staters udenrigspolitiske optræden, se i øvrigt Erling

Bjøl, Hvem bestemmer?, 1983, s. 29ff.

27 Stein Rokkan og S. E. Finers forfatterskaber er eksempler på politologisk forskning, der strækker sig langt i retning

af det ideografiske uden at blive egentlige historievidenskabelige fremstillinger. Finers forfatterskab indskriver

side 25 Metode & Data nr. 91 – 2005

Rum

Tid

Rum

veau. Mens historikeren er orienteret mod at

konstruere – tilbundsgående – forklaringer på

fænomener i deres „tids- og stedsbetingede

individualitet“, har politologen i videre

udstrækning fokus rettet mod det generelle.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den

klare distinktion mellem disciplinerne, som

den er gengivet i ovenstående, ikke altid

– måske endda sjældent – kan genfindes i

virkelighedens forskning. Årsagen er, at forholdet

mellem det ideografiske og det nomotetiske

ikke er dikotomisk. De to begreber er i

højere grad at betragte som yderpunkter eller

ekstremer på et kontinuum mellem den rene

historiske tilgang – der eksempelvis sigter

mod at forklare udfaldet af et bestemt valg

til en bestemt politisk institution – og den rendyrkede

nomotetiske ambition – der søger at

forklare alle politiske valg, til alle politiske

institutioner til alle tider. Mellem de to yderpunkter

finder vi f.eks. studier, hvis ambitionsniveau

begrænser sig til forklaringen på

udfaldet af vesteuropæiske parlamentsvalg i

anden halvdel af det 20. århundrede, eller blot

udviklingen i danske folketingsvalg siden

1973. Hvor politologiske studier således

Figur 1.

I figur 1a er afbildet et typisk

historisk studie, der søger

at forklare det i tid og rum

afgrænsede, mens figur 1b

gengiver en nomotetisk

orienteret undersøgelse.

(Tilpasset efter Ottar Hellevik,

Forskningsmetode i sosiologi og

statsvitenskap, 1999, s. 56).


kan være af mere eller mindre nomotetisk

karakter, så er historievidenskaben bundet til

det unikke. 27 „Formålet rækker ikke ud over

stoffet.“ Figur 1 illustrerer opblødningen af

den skarpt optrukne distinktion.

De traditionsbestemte forskelle 28

I modsætning til den definerende forskel så er

de traditionsbestemte forskelligheder ikke af

afgørende betydning for, om et givent studie

hører hjemme i politologien eller historien.

De kan højest give et fingerpeg, om hvilken

af de beslægtede videnskaber fremstillingen

tilhører. Et empirisk studie kan således

udmærket være politologisk – i den forstand

at studiet søger at generalisere i tid og rum

– men samtidigt benytte sig af metode, forskningsgrammatik

og en sproglig klædebon,

der traditionelt har rødder i historien. Når de

traditionsbestemte forskelle beskrives her, er

årsagen, at det navnlig er i forhold til disse,

at mulighederne for gensidig låntagning og

samarbejde er gunstige.

Et nyttigt udgangspunkt for specificeringen

af de traditionsbestemte forskelle er

politologen Stein Rokkans sondring mellem

forskelle i forskningsstil og forskningsgrammatik.

29 Ifølge Rokkan er forskellighederne i

forskningsstilen først og fremmest knyttet til

den arbejdsrytme, som henholdsvis historikere

og politologer benytter sig af:

„Historikeren skaffer seg gjerne tid til

å arbeide grundig og lenge med ett enkelt

tema, ett enkelt forløp. Der finnes nok også

noen samfunnsvitere, som arbeider i denne

stil, men de av oss som administrerer store

dataoperasjoner kommer nesten uvegerlig inn

i en annen arbeidsrytme: vi skifter stadig mellom

gennomgåelse av foreliggende resultater

og oplegg til nye analyser.“

Politologens arbejde med et bestemt emne

udmønter sig typisk i en række delrapporter,

dokumentationsrapporter og artikler, mens

historikerens rapporteringsform fortrinsvis er

den sammenhængende monografi. Samtidig

er der – ifølge Rokkan – en tendens i retning

af, at politologen er optaget af flere kun delvist

sammenhængende projekter på samme

tid. Historikeren – derimod – fordyber sig i

længere tid i samme emne.

Forskellene i forskningsgrammatik er frem

for alt bundet til fremstillingsformen. Fagenes

udøvere benytter sig således af vidt forskellige

formidlingsteknikker, når resultaterne af

empiriske undersøgelser skal kondenseres

og formidles til et større publikum, hvad

enten det sker i artikler, monografier eller

antologier. Ifølge Rokkan taler politologer

og sociologer et analytisk sprog, der lægger

op til en vilkårslogik: „Vi finner det lettest å

tenke i forklarende og i forklarte variable…

Vi søger de enklest mulige modeller… vi

stiller opp hypoteser om de tilstrekkelige

og/eller nødvendige vilkår for fremtredenen

av kjennetegnene A eller ikke ~A.“ 30 Ifølge

Mogens N. Pedersen må den politolog, der

beskæftiger sig med historisk materiale derfor

nødvendigvis benytte sig af en række arbejdsoperationer,

der transformerer den historiske

case, så den er anvendelig for en samfundsvidenskabelig

analyseteknik. Materialet skal

således bearbejdes til 1) case-terminologi, 2)

variabel-terminologi, 3) komparativ statisk

terminologi, 4) dynamisk terminologi og 5)

test-terminologi. Først når det historiske forløb

er oversat efter disse betingelser, fremstår

materialet i et sprog, der muliggør en samfundsvidenskabelig

behandling af casen. 31

Denne analytiske stringens og ekspliciteringen

af kausalsammenhænge og begrebsdannelser

står i stærk kontrast til historikerens

„lange serier av resonnementer i en flytende

sig i en britisk politologisk tradition, der – særligt forud for behavioralismens udbredelse i 1960’erne – var karakteriseret

ved at have mere tilfælles med de humanistiske videnskaber end naturvidenskaben, Mads H. Qvortrup,

„In search of lost time: S. E. Finer, history and the science of government“, 2004, s. 127-142.

28 Flemming Just hæfter etiketten „paradigmatiske“ på denne type forskelle; Stein Rokkan deler de traditionsbestemte

forskelle i to grupper, der knytter sig til henholdsvis „forskningsstil“ og „forskningsgrammatik“, mens Øyvind

Østerud hævder, at denne type uligheder er at finde i fagenes „langsomtprægede normer“. Flemming Just, 2004,

s. 147; Stein Rokkan, „Sentrum og periferi, økonomi og kultur: modeller og data i kliometrisk sosiologi“, 1974,

s. 129-158; Øyvind Østerud, „Tidsfænomenet i historieforskning og samfundsvitenskap“, 1985.

29 Stein Rokkan, 1974, s. 130.

30 Stein Rokkan, 1974, s. 131.

31 Mogens N. Pedersen, 1977, s. 247.

32 Stein Rokkan, 1974, s. 131.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 26


eretning, a narrative flow.“ 32 Hvor politologen

henvender sig til omverdenen via en

analytisk grammatik, er historikerens form i

højere grad en beretningsgrammatik, der kun

i mindre udstrækning baserer sig på klart

definerede begreber, modeller og kausalsammenhænge.

Historikeren ser det som sin lod

at forstå motivationer, detailprocesser og kontekster

– hvor meget end politologiens sirenesang

lokker, bør han afstå fra at benytte groft

forenklede forklaringer og begreber udklækket

i generaliserende nabodiscipliner.

En mulig forklaring på de ikke ubetydelige

forskelle i typer af ræsonnementer og argumentationsformer,

der er indeholdt i de to

forskningsgrammatiske tilgange, knytter sig

til de to fags selvopfattede placering i en

større samfundsmæssig kontekst. Hvor Erik

Rasmussens forståelse af statskundskaben

(som en nyttig foreteelse, der er i stand til at

tilvejebringe det informationsmæssige grundlag

for forbedringer af samfundets indretning)

stadig besjæler meget politologisk arbejde, så

gør kun de færreste historikere sig illusioner

om, at deres forskningsresultater rummer

nogen umiddelbar nytte. Dertil er virkeligheden

for kompleks. Tydeligst kommer

politologiens selvforståelse som værende

en „nyttig videnskab“ til udtryk i subdisciplinen

„policystudier.“ Dette forskningsfelt

er således i meget udstrakt grad præget af en

handlingsorienteret erkendelsesinteresse og

befolket af forskere, hvis opfattelse af sig selv

ikke er så fjern fra etiketten „samfundsarkitek

ter.“ 33 På samme måde som manipulationer

i den fysiske verden finder sted på grundlag

af identifikationen af lovmæssigheder samt

klart og enkelt definerede generaliseringer,

så er ændringer af politiske institutioner og

reguleringen af policy-områder betinget af

eksplicit beskrevne afhængige, uafhængige

og mellemliggende variable. Forestillingen

om at bidrage med nytteværdi – dét

onde (ofte historiske) tunger skildrer som

fysikmisundelse – har gødet grunden for

en forskningsgrammatik, der i adskilligt

har mere tilfældes med dét, der bedrives på

de naturvidenskabelige fakulteter end i de

humanistiske discipliner.

33 Se f.eks. Rune Premfors, Policyanalys, 1989

side 27 Metode & Data nr. 91 – 2005

Sammenfatning

Et vellykket forsøg på at bygge bro mellem

forskellige forskningsdiscipliner må nødvendigvis

tage afsæt i et grundigt kendskab

til disciplinernes individuelle karakteristika

og indbyrdes forskelligheder. Sigtet med

ovenstående har været at beskrive forskelle

og ligheder mellem historievidenskaben

og politologien. I forsøget på at bestemme

fagenes individuelle særegenheder har jeg

inddelt forskellene i to: én definerende forskel

og en række traditionsbestemte forskelle.

Den definerende forskel knytter sig til sondringen

mellem en ideografisk og en nomotetisk

orienteret forskningsstrategi, mens de

traditionsbestemte forskelle er bestemt af

– foranderlige – normer for forskningspraksis.

Mulighederne for en frugtbar låntagning

af tankegods er adskillige og frem for alt

bundet til gruppen af traditionsbestemte forskelligheder.

Afslutningsvis et par eksempler:

Ikke så få historikere – og navnlig historiestuderende

– ville med gunst kunne hente

inspiration i statskundskabens mere stringente

og formaliserede tilgang til forskningsobjektet.

„Hvad er din afhængige variabel?“

og „hvornår er din hypotese falsificeret?“ bør

således være spørgsmål, der indtager en lige

så central placering i specialevejledning på

historisk institut som den erslev’ske eksercits

i spørgsmålet om, hvorvidt en given

kilde er første- eller andenhånds; primær eller

sekundær. Jævnfør ovenstående overvejelser

fører brugen af en sådan politologisk forskningsgrammatik

ikke til, at fremstillingen får

en egentlig samfundsvidenskabelig karakter.

Modsat kunne adskillige politologer med

fordel hente inspiration i historikernes rækker

med hensyn til forskningsformidling.

Historikere og politologer henvender sig

rigtignok ikke til samme målgruppe, men

selv for den generaliserende politolog, der

søger at formidle komplekse sammenhænge,

burde det være indlysende, at en kompliceret

og snørklet brug af sproget ikke er en dyd.

Et større gensidigt kendskab til relationerne

mellem fagene vil således kunne bidrage til

frugtbar udveksling af praksisformer.


Litteratur

BAGGE, POVL, 1969. „Teori og metode.

Historien og de andre samfundsvidenskaber“,

Historisk Tidsskrift, 12 rk., bd.

III, pp. 453-468.

BJØL, ERLING, 1970. „P. Munch, sociologisk

og historisk set“, Historie. Jyske samlinger,

IX, 1, pp. 123-141.

BJØL, ERLING, 1980. „Historie og international

politik“, i Nær og fjern. Samspillet mellem

indre og ydre politik. Studier tilegnet

professor, dr.phil. Sven Henningsen, pp.

3-23.

BJØL, ERLING, 1983. Hvem bestemmer?

Studier i den udenrigspolitiske beslutningsproces,

København: Jurist- og Økonomforbundets

Forlag.

CLAUSEN, H.P., 1963. Hvad er historie?,

København: Berlingske Forlag.

COMMITTEE ON STANDARDS OF INSTRUCTION OF

THE AMERICAN POLITICAL SCIENCE ASSOCIA-

TION, 1962. „Political Science as a Discipline“,

The American Political Science

Review, Vol. 56, No. 2, pp. 417-421.

DAHL, OTTAR, 1996. Grunntrekk i historieforskningens

metodelære (2. udgave, 6.

oplag), Oslo: Universitetsforlaget.

ENGBERG, JENS, 1971. „Historiens nytte“, Fortid

og nutid, bd. XXIV, pp. 3-21.

EVERA, STEPHEN VAN, 1997. Guide to Methods

for Students of Political Science, Ithaca:

Cornell University Press.

HELLEVIK, OTTAR, 1999. Forskningsmetode i

sosiologi og statsvitenskap, Oslo: Universitetsforlaget.

IGGERS, GEORG G., 1985. New Directions

in European Historiography, London:

Methuen.

JORDANOVA, LUDMILLA, 2000. History in Practice.

London: Arnold.

JUST, FLEMMING, 2003. „Vogtere af det åbne

samfund“, Magasinet Humaniora, 18.

årg., nr. 4.

JUST, FLEMMING, 2004. „Samtidshistorie og

politologi“, i Lars Bo Kaspersen og Flemming

Mikkelsen (red.), Historisk sociologi.

København: Forlaget Sociologi.

KJELSTADLI, KNUT, 1992. Fortida er ikke hva

den en gang var. En innføring i historiefaget,

Oslo: Universitetsforlaget.

KURRILD-KLITGAARD, PETER & GERT TINGGAARD

SVENDSEN, 2003. „Rational bandits: Plunder,

public goods, and the Vikings“, Public

Choice, 117, pp. 255-272.

LARSEN, KNUD, 1976. Forsvar og Folkeforbund,

Århus: Universitetsforlaget.

LEVY, JACK S., 1997. „Too Important to Leave

to the Other: History and Political Science

in the Study of International Relations“,

International Security, Vol. 22, no. 1.

PEDERSEN, OLE KARUP, 1970. Udenrigsminister

P. Munchs opfattelser af Danmarks

stilling i international politik, København:

G.E.C. Gads Forlag.

PEDERSEN, MOGENS N., 1977. „Om den rette

brug af historiske materialer i statskundskaben:

Nogle didaktiske overvejelser“,

pp. 235-271, i Festskrift til Erik Rasmussen,

Aarhus: Politicas Forlag.

PETERSEN, NIKOLAJ, 1995. „Et vigtigt skridt for

dansk samtidshistorie – med forbehold„,

Historisk Tidsskrift, bd. 95, hf. 2.

PREMFORS, RUNE, 1989. Policyanalys, Lund:

Studenterlitteratur.

POPPER, KARL R., 1934. Logik der Forschung,

Tübingen.

QVORTRUP, MADS H., 2004. „In search of lost

time: S. E. Finer, history and the science of

government“, European Journal of Political

Research, 43, pp. 127-142.

RASMUSSEN, ERIK, 1967. „Statskundskab og

historie“, Historie. Jyske Samlinger, VII,3,

pp. 436-451.

RASMUSSEN, ERIK, 1969. „Historiens

virkninger“, Fortid og nutid, bd. XXIV,1,

pp. 285-288.

RASMUSSEN, ERIK, Min manddoms muse:

Statskundskaben, (utrykte erindringer).

ROKKAN, STEIN, 1974. „Sentrum og periferøkonomi

og kultur: modeller og data i

kliometrisk sosiologi“, Studier i historisk

metode, X, pp. 129-158.

TILLY, CHARLES, 1981. As Sociology Meets

History, New York: Academic Press.

VILLAUME, POUL, 1995. Allieret med forbehold.

Danmark, NATO og den kolde krig.

En studie i danske sikkerhedspolitik 1949-

1961, København: Eirene.

ØSTERUD, ØYVIND, 1985. „Tidsfænomenet i

historieforskning og samfundsvitenskap“,

Studier i historisk metode, 18.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 28


Færdiganmeldelser

I det følgende beskrives 20 datamaterialer, der i perioden november 2003 til september 2004 er

blevet færdigoparbejdet i DDA og dermed er fuldt dokumenteret og sikret langtidsopbevaring

i det systemuafhængige OSIRIS-format.

Kandidater ved kommunalvalget 16. november 1993

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

1830

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1993

Størrelse:

1 datafil med 935 respondenter og 145 variable

Indhold:

I 1993 iværksattes den hidtil største undersøgelse

af kommunalpolitiske forhold i

Danmark.

Bevillinger fra Undervisningsministeriet,

Den kommunale Højskole og Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd muliggjorde

etableringen af det 5-årige forskningsprojekt

„Det kommunale lederskab“,

med deltagelse af forskere fra Odense og Aarhus

Universiteter under ledelse af professor

Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet,

Odense.

Formålet med programmet var at opnå

viden om rekrutteringsprocessen, dvs. den

proces, der går forud for og er bestemmende

for opnåelsen af politiske og administrative

lederpositioner i kommunerne. For

politikernes vedkommende omhandler det

desuden derekrutteringsprocessen, dvs.

hvordan og hvorfor man forlader en position

som politiker. Og endelig omhandler det

selve ledelsesprocessen: Hvordan fungerer

politiske og administrative ledere, hvordan

er samspillet mellem dem indbyrdes og mellem

dem og andre aktører, for eksempel de

politiske partier, og hvordan opfatter de og

andre ledelsesrollen.

side 29 Metode & Data nr. 91 – 2005

Konkret består programmet af fem delprojekter:

1. Rekruttering af kommunalpolitikerne

2. Valgkampe og valgstrategier

3. Partiernes rolle i kommunalpolitikken

4. Politisk ledelse

5. Administrativ ledelse

For en nærmere præsentation af projektet,

dets organisation og interessefelter henvises

til publikationen „Forskningsprogrammet om

Det kommunale lederskab“.

Forskningsprogrammet har benyttet sig af

allerede eksisterende materialer, som måtte

være relevant for de problemstillinger, der

blev arbejdet med. Dels, hvad der er indeholdt

i den generelle statistik (fx den kommunale

valgstatistik), dels datasæt oparbejdet som

led i tidligere undersøgelser. Som udgangspunkt

eksisterede der dog en ambition om,

i så vid udstrækning som muligt, at basere

forskningen på materiale, som projektet selv

indsamlede.

I den forbindelse er der tale om såvel

kvalitative som kvantitative data. Intensive

interviews med centrale kommunalpolitiske

aktører og observation på vælgermøder er

eksempler på den mere bløde del af indsamlingen.

Traditionelle postale enqueter danner

grundlag for hovedparten af de mere hårde

data.

Den forholdsvis omfattende indsamling af

materiale foregik i flere runder, hvoraf den

første og mest omfangsrige blev gennemført

i forbindelse med kommunalvalget den 16.

november 1993. Forskellige datasæt blev

indsamlet og efterfølgende søgt oparbejdet

og dokumenteret.

Formålet med nærværende survey har

været at indsamle oplysninger, som kan

anvendes i forsøget på at kortlægge kandi-


daternes baggrund og deres forventninger

til arbejdet i kommunalbestyrelsen. De

inkluderede spørgsmål falder især inden for

følgende hovedgrupper:

– Social biografi

– Tidligere politiske og organisatoriske

tillidsposter

– Relationer til partiforening/liste

– Forventninger til kommunalbestyrelsesarbejdet

– Udgiftspolitiske præferencer

– Repræsentationsroller

Donor og adgangskriterier:

Poul Erik Mouritzen: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Borgerundersøgelse i 5 kommuner ved kommunalvalget 1993

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

1833

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1993

Størrelse:

1 datafil med 3099 respondenter og 109

variable

Indhold:

I 1993 iværksattes den hidtil største undersøgelse

af kommunalpolitiske forhold i

Danmark.

Bevillinger fra Undervisningsministeriet,

Den kommunale Højskole og Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd muliggjorde

etableringen af det 5-årige forskningsprojekt

’Det kommunale lederskab’, med

deltagelse af forskere fra Odense og Aarhus

Universiteter under ledelse af professor

Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet,

Odense.

Formålet med programmet er at opnå

viden om rekrutteringsprocessen, dvs. den

proces, der går forud for og er bestemmende

for opnåelsen af politiske og administrative

lederpositioner i kommunerne. For politikernes

vedkommende handler det desuden

om derekrutteringsprocessen, dvs. hvordan

og hvorfor, man forlader en position som

politiker. Og endelig handler det om selve

ledelses-processen: Hvordan fungerer politiske

og administrative ledere, hvordan er

samspillet mellem dem indbyrdes og mel-

lem dem og andre aktører som for eksempel

de politiske partier, og hvordan opfatter de og

andre ledelsesrollen?

Konkret består programmet af fem delprojekter:

1. Rekruttering af kommunalpolitikerne

2. Valgkampe og valgstrategier

3. Partiernes rolle i kommunalpolitikken

4. Politisk ledelse

5. Administrativ ledelse

For en nærmere præsentation af projektet,

dets organisation og interessefelter, henvises

til publikationen ’Forskningsprogrammet om

Det kommunale lederskab’.

Forskningsprogrammet vil naturligvis

benytte sig af allerede eksisterende materiale,

som måtte være relevant for de problemstillinger,

der arbejdes med. Dels, hvad

der er indeholdt i den generelle statistik (fx

den kommunale valgstatistik), dels datasæt

oparbejdet som led i tidligere undersøgelser.

Som udgangspunkt eksisterer der dog en

ambition om, i så vid udstrækning som

muligt, at basere forskningen på materiale,

som projektet selv indsamler.

I den forbindelse er der tale om såvel

kvalitative som kvantitative data. Intensive

interviews med centrale kommunalpolitiske

aktører og observation på vælgermøder er

eksempler på den mere bløde del af indsamlingen.

Traditionelle postale enqueter danner

grundlag for hovedparten af de mere hårde

data.

Den forholdsvis omfattende indsamling af

materiale foregik i flere runder, hvoraf den

første og mest omfangsrige blev gennemført

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 30


i forbindelse med kommunalvalget den 16.

november 1993. Forskellige datasæt blev

indsamlet og efterfølgende søgt oparbejdet

og dokumenteret.

Også vælgernes holdninger til kommunale

forhold er søgt afdækket i forbindelse med

forskningsprojektet. Først og fremmest i en

borgerundersøgelse gennemført i fem kommuner,

nemlig: Blaabjerg, Farum, Odense,

Randers og Vissenbjerg. Spørgsmålene falder

i en række hovedgrupper:

– Vurdering af kommunens service- og beskatningsniveau

– Vurdering af de potentielle borgmesterkandidater

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12343

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1986

Størrelse:

1 datafil med 706 respondenter og 68 variable

Indhold:

Grænsehandlen har været inde i en rivende

udvikling, siden Danmark blev medlem af

EF. I begyndelsen af 1970’erne kom der

årligt ca. 4 mill. danskere over landegrænsen.

I 1986 var tallet steget til næsten 9 mill. En

væsentlig årsag til disse ture er muligheden

for at købe visse varer billigere i butikker

side 31 Metode & Data nr. 91 – 2005

– Vurdering af, og tillid til, politikere og

politikerroller

– Holdninger til den offentlige sektor og

dagsaktuelle politiske emner

– Stemmeafgivning ved kommunal- og

amtsrådsvalg og ved hypotetisk folketingsvalg

– Politisk interesse og politisk aktivitet

– Vurdering af den kommunale valgkamp

– Sociale baggrundsspørgsmål

Donor og adgangskriterier:

Poul Erik Mouritzen: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Dansk-tysk grænsehandel 1986: Danskere

syd for grænsen. At det er muligheden for

grænsehandel, der får mange danskere til

at krydse grænsen, bekræftes af de undersøgelser,

Institut for Grænseregionsforskning

med mellemrum har lavet siden 1977. Det

fremgår heraf, at mere end 90% køber ind,

når de er syd for grænsen. Denne andel har

været temmelig konstant gennem mange år,

men ser ud til at være steget i perioden efter

afgiftsforhøjelserne i påskepakken i 1986. For

de, der bor mindre end 125 km fra grænsen,

er det almindelige endda, at folk tager af sted

udelukkende for at købe ind. Denne andel har

været stigende siden 1977. De, der bor længere

væk, kombinerer hyppigt indkøbsturen

med andre gøremål i grænseområdet.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.


Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12345

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1989

Størrelse:

1 datafil med 772 respondenter og 154 variable

Indhold:

Grænsehandelen er i stadig vækst. Således

blev der i maj 1989 købt for 24% mere end i

maj 1986 af danskere på grænsehandel over

landegrænsen. Men samtidig har grænsehandelen

til en vis grad skiftet karakter.

Det fremgår af denne nye undersøgelse,

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12347

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1991

Dansk-tysk grænsehandel 1989: Danskere

som Institut for Grænseregionsforskning

har gennemført i maj 1989. Den bygger på

interviews med 772 danskere og 349 tyskere

i personbiler og busser ved landegrænsen.

Instituttet har tidligere – i 1977, 1980 og

1985/86 – lavet tilsvarende undersøgelser.

Disse tidligere grænsehandelsundersøgelser

er publiceret i en række rapporter, notater

og artikler. Siden 1986 er sket en betydelig

stigning i antallet af danskere, der kommer

over grænsen. Særligt er der kommet flere til

af dem, der har over 50 km til grænsen. Tyngdepunktet

i grænsehandelen er altså rykket

længere mod nord.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Dansk-tysk grænsehandel 1991: Danskere

Størrelse:

1 datafil med 2906 respondenter og 72 variable

Indhold:

Den store strøm af danske indkøbere, der de

seneste årtier har domineret trafikken over

den danske-tyske landegrænse, har vakt

betydelig opmærksomhed i offentligheden.

Set i et længere perspektiv udgør den imidler-

tid kun en fase i handelen over grænsen.

Institut for Grænseregionsforskning har flere

gange siden 1977 foretaget undersøgelser

ikke blot af danskernes indkøbsture til Tyskland,

men også af tyskernes grænsehandel i

Danmark. Nærværende undersøgelse, der er

blevet foretaget gennem hele året 1991, har

dog koncentreret sig om de danske indkøbsrejsende.

Formålet var at præsentere den nyeste

undersøgelse af danskernes grænsehandel

og at sætte det billede, der tegnes, ind i en

større historisk ramme samt at se på nogle

konsekvenser af denne indkøbsform.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 32


Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12348

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1996

Størrelse:

1 datafil med 1026 respondenter og 83 variable

Indhold:

I slutningen af 1980’erne var det klart for

alle, at der var en betydelig grænsehandel

over den dansk-tyske landegrænse, og at det

især var danske indkøbere, der valfartede til

tyske butikker for at købe varer som benzin,

øl, vin og cigaretter. Siden har der været en

række afgiftsændringer, der har gjort denne

trafik mindre indbringende. På den anden

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12350

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1999

side 33 Metode & Data nr. 91 – 2005

Dansk-tysk grænsehandel 1996: Danskere

side er der ved opstarten af det indre marked

(1. januar 1993) blevet åbnet mulighed for,

at danskere kan tage næsten ubegrænsede

mængder af øl og vin med fra en tur over

grænsen. Det er oplagt, i hvilken retning

disse ændringer har virket på grænsehandelens

størrelse, men der har hidtil manglet

konkret viden om forholdene. Institut for

Grænseregionsforskning foretog sin første

grænsehandelsundersøgelse i 1977 og har

siden gentaget undersøgelserne med nogle

års mellemrum. Den seneste undersøgelse var

fra 1991 og kunne derfor ikke bidrage med

viden om forholdene efter det indre marked.

Det blev derfor besluttet at gennemføre en ny

undersøgelse i november 1996.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Dansk-tysk grænsehandel 1999: Danskere

Størrelse:

1 datafil med 1114 respondenter og 117 variable

Indhold:

Siden 1977 har Institut for grænseregionsforskning

lavet flere undersøgelser af grænsehandelen

mellem Danmark og Tyskland.

Den seneste undersøgelse fra 1996 viste,

at forholdene ikke var ændret siden den

foregående undersøgelse i 1991, og grænse-

handelen så således ud til at have fundet et

stabilt leje efter starten på det indre marked i

1993. Siden efteråret 1998 har der imidlertid

været formodninger om, at danskerne igen

var begyndt at handle mere syd for grænsen.

Årsagerne hertil skulle bl.a. være, at det igen

var blevet attraktivt at tanke benzin i Tyskland,

ligesom åbningen af Storebæltsbroen

skulle have betydet, at flere sjællændere

fandt vej til butikker syd for grænsen. For at

afdække, hvordan grænsehandelen rent faktisk

udviklede sig, bad en gruppe bestående

af Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation,

Bryggeriforeningen, Dansk Handel og

Service, De Samvirkende Købmænd, FDB,

HK/Handel, Nærbutikkernes Landsforening,

Dansk Supermarked, Danisco Distillers samt

chokolade- og konfekturebranchen i Danmark

instituttet om at foretage en ny undersøgelse

af grænsehandelen. Den nye undersøgelse


lev gennemført i maj 1999, hvor personer

i 1114 danske biler, der kørte ind i landet via

landegrænsen, besvarede spørgsmål om deres

indkøb i Tyskland.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske passanter

Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2000: Danske husstande

Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske passanter

Rumlig adfærd i Øresundsområdet 2001: Danske husstande

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12371, 12373, 12375, 12377

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

2000 og 2001

Størrelse:

DDA- 12371 – 1 datafil med 200 respondenter

og 271 variable

DDA- 12373 – 1 datafil med 491 respondenter

og 149 variable

DDA- 12375 – 1 datafil med 437 respondenter

og 234 variable

DDA- 12377 – 1 datafil med 650 respondenter

og 125 variable

Indhold:

2. juli 2000 åbnede den faste forbindelse

over Øresund. Det betød nye muligheder

for områdets befolkning, virksomheder og

organisationer. Mange havde store forventninger

til denne forbindelse, mens andre var

mere skeptiske.

Denne problemstilling er central for disse

undersøgelser, hvis formål har været at

undersøge den faste forbindelses virkninger

for bl.a. indkøbsrejser i broens første år.

Undersøgelserne er gennemført i samarbejde

mellem forskere fra Svensk Institut for

Regionalforskning og Institut for Grænseregionsforskning

i Aabenraa. Undersøgelserne

bygger på interviews med husstande på begge

sider af Øresund samt med folk, der krydsede

sundet.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Børn og unges idrætsdeltagelse i København, 2003

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

16443

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

2003

Størrelse:

1 datafil med 4660 respondenter og 114

variable

Indhold:

Som et led i udarbejdelsen af den idrætspoliske

redegørelse for Københavns Kommune

har Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsket

en undersøgelse af børns idrætsdeltagelse i

kommunen, som Institut for Forskning i Idræt

og Folkelig Oplysning blev rekvireret til at

gennemføre.

Baggrunden for undersøgelsen var flere

problemstillinger om børn og idræt, som er

blevet diskuteret de seneste år:

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 34


1) Det er en bred antagelse, at mange – og

måske et voksende antal børn – bevæger

sig for lidt med alvorlige følger for deres

velbefindende og helbredstilstand senere i

tilværelsen. Denne undersøgelse kan ikke

vise, hvor fysisk aktive børnene er. Dertil

kræves andre omfattende metoder, end der

er benyttet i denne undersøgelse. Undersøgelsen

kan sætte tal på, hvor mange

børn der går til idræt og hvor mange børn,

der jævnligt deltager i forskellige fysiske

aktiviteter.

2) Diskussionen har handlet om, hvordan man

fremmer den fysiske dimension i børns liv.

En mulighed er at styrke idrætten i folkeskolen.

Det seneste politiske forlig om en

ny folkeskolelov gav imidlertid meget

små forbedringer for denne side af børnenes

skoleliv, og derfor skal ændringer

ske på andre arenaer i børnenes liv. En

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 1999

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 2001

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, juni 2001

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, august 2001

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, september 2001

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, oktober 2001

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, januar 2002

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, februar 2002

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, august 2002

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, oktober 2002

Holdningen til flygtninges adgang til Danmark, november 2002

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

16843, 16844, 16845, 16846, 16847, 16848,

16849, 16850, 16851, 16852, 16853

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1999 - 2002

Størrelse:

DDA- 16843 – 961 respondenter, 36 variable

DDA- 16844 – 941 respondenter, 42 variable

DDA- 16845 – 929 respondenter, 44 variable

DDA- 16846 – 903 respondenter, 35 variable

DDA- 16847 – 979 respondenter, 35 variable

DDA- 16848 – 964 respondenter, 38 variable

side 35 Metode & Data nr. 91 – 2005

anden mulighed er de forskellige børneinstitutioner

– børnehave, SFO, fritidsklub

og ungdomsklub – som børn i dag

tilbringer en stor del af dagen i.

3) Diskussionen har også handlet om

indholdet og kvaliteten i børneidrætten

i foreningerne. Idrætsforeningernes

monopol på den kommunale støtte til

børneidræt bygger på en antagelse om, at

foreningsformen bibringer børneidrætten

nogle kvaliteter, som andre organisationsformer

ikke har.

Dataindsamler:

Bjarne Ibsen

Donor og adgangskriterier:

Bjarne Ibsen: Enhver adgang kræver donors

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet

til DDA.

DDA- 16849 – 969 respondenter, 35 variable

DDA- 16850 – 983 respondenter, 38 variable

DDA- 16851 – 917 respondenter, 40 variable

DDA- 16852 – 939 respondenter, 39 variable

DDA- 16853 – 942 respondenter, 45 variable

Indhold:

Rockwool Fonden besluttede i 1997 at prioritere

’Indvandrerne og deres levevilkår’ højt

blandt de emneområder, hvor fonden gennem

forskningsprojekter søger at få lagt solid og

nuanceret samfundsvidenskabelig viden

frem til landets politiske beslutningstagere

og til den offentlige debat. Til de centrale

spørgsmål i denne forskning ville være, hvordan

mødet mellem de nye samfundsborgere

og deres efterkommere på den ene side og det


danske samfund på den anden side foregår

– og hvordan mødet påvirker levevilkårene

for indvandrerne og deres efterkommere. En

væsentlig faktor ville her være forløbet af

integrationen på det danske arbejdsmarked.

Indsamlingen af data til undersøgelsen er

foretaget af Danmarks Statistik i perioden

februar 1999 - november 2002.

Af ANETTE SKOÚ GULBÆK, DDA

DDA-studienummer:

17418

Materialetype:

Struktureret spørgeskema.

År for dataindsamling:

2004

Størrelse:

1 datafil med 503 respondenter og 49 variable

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

17877

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

2004

Størrelse:

1 datafil med 2451 respondenter og 103

variable

Indhold:

Undersøgelsen ’Holdning til svinekød, 2004’

er foretaget i sommeren 2004. I alt 2451 for-

Skolestart 2003

Dataindsamler:

Danmarks Statistik.

Indhold:

Undersøgelsen blev gennemført blandt forældre

med børn, der skulle starte i første klasse

i august 2003. Undersøgelsen blev gennemført

for Kommunernes Landsforening, og den

havde til formål at se på forældres forventninger

til deres barns skolestart.

Dataindsamler:

Kommunernes Landsforening

Holdning til svinekød, 2004

Donor og adgangskriterier:

Mark Gervasini Nielsen: Enhver adgang

kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Donor og adgangskriterier:

Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

brugere i Danmark, Sverige, Frankrig og England

blev udvalgt til at deltage i denne postale

spørgeskemaundersøgelse. I Danmark og i

Sverige var der tale om en landsdækkende

stikprøve udtaget med landsdelskvoter.

Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om

kødforbrugsvaner, kvalitetsforventninger,

holdning og indkøbsintentioner med hensyn

til svin produceret i store frilandsproduktioner.

I Danmark og i Sverige var markedet

for frisk produceret svinekød domineret med

meget høj forbrugshyppighed. Fordelingen af

respondenter i de enkelte lande fordeler sig

således: Danmark 664, Frankrig 512, Sverige

716 og England 559.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 36


Dataindsamler:

MAPP Centret, Handelshøjskolen i Århus

Donor og adgangskriterier:

Klaus G. Grunert: Ingen restriktion for an-

Af Birgitte Grønlund Jensen, DDA

DDA-studienummer:

17963

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

1995

Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995

Størrelse:

1 datafil med 1209 respondenter og 263

variable

Indhold:

Fødevarerelateret livsstil i Danmark, 1995, er

en undersøgelse, der beretter om danskernes

fødevarerelaterede livsstil, baseret på en stikprøve

på 1209 husstande.

Undersøgelsen i Danmark har haft flere

formål:

1) At etablere en videns (data) base om den

danske fødevareforbruger, som den danske

Af JAN JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

2397

Materialetype:

Struktureret spørgeskema.

År for dataindsamling:

1993

fødevareindustri kan bruge med henblik

på at opnå en bedre markedsforståelse,

men også med henblik på at etablere en

vidensbase, som mere produktspecifikke

undersøgelser, produktkoncepttest osv.

kan relateres til.

2) At etablere et sammenligningsgrundlag

for lignende undersøgelser i andre lande,

således at både tværnationale forskelle

og potentielle paneuropæiske segmenter

fremkommer.

3) At etablere et sammenligningsgrundlag for

fremtidige undersøgelser i Danmark for at

kunne spore trends over tiden.

Dataindsamler:

Gallup A/S

Donor og adgangskriterier:

Klaus G. Grunert: Ingen restriktion for anvendelse,

men enhver form for publikation

kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993

Størrelse:

1 datafil med 948 respondenter og 150 variable

side 37 Metode & Data nr. 91 – 2005

vendelse, men enhver form for publikation

kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Indhold:

I forbindelse med Vejdirektoratets hidtidige

beregninger af velfærdstabet ved trafikuheld

og udviklingen af forbedrede metoder til

måling af individets værdisætning af trafiksikkerhed

blev der i februar 1993 gennemført

en undersøgelse af den danske befolknings

værdisætning af trafiksikkerhed.

Formålet med undersøgelsen var at estimere

befolkningens betalingsvilje for den

reduktion i risikoen for fatale og ikke-fatale

personskader ved trafikulykker, der opnås ved


anlægsarbejder i vejsektoren. Det er således

ikke befolkningens værdisætning af det hidtil

opnåede trafiksikkerhedsniveau, som undersøges,

men alene befolkningens værdisætning

af forbedringer i trafiksikkerheden.

Dataindsamlingen fandt sted som led i

Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse

i februar 1993 (DDA-1744), og der

blev til statistisk belysning af trafiksikkerhed

indhentet oplysninger om:

– hvorvidt respondenten har bil, og hvor

meget den benyttes

– hvor meget respondenten selv har kørt i

den sidste måned

– hvorvidt respondenten selv eller familie

har været udsat for en trafikulykke

– respondentens vurdering af hvilke trans-

Af JAN JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

3497

Materialetype:

Struktureret spørgeskema.

År for dataindsamling:

1995

portmidler, der har størst risiko

– hvorvidt respondenten kan lide at køre

hurtigt, og om respondenten er bekymret

for en trafikulykke

– respondentens vurdering af egen risiko for

at blive dræbt

– respondentens ønske om forøget sikkerhed

i forskellige situationer i forhold til, hvad

det koster at sikre sig

Dataindsamler:

Socialforskningsinstituttet

Donor og adgangskriterier:

Enhver adgang kræver specielt arrangement

med donor, i almindelighed ingen adgang

overhovedet.

Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1995

Størrelse:

1 datafil med 5689 respondenter og 57 variable

Indhold:

Denne undersøgelse om patienttilfredsheden

på de fynske sygehuse er et resultat af en

stikprøve.

Alle afdelinger på de fynske sygehuse er

involveret i undersøgelsen, hvor omkring 100

patienter fra hver afdeling ved udskrivelsen

fik tilbudt et spørgeskema.

Undersøgelsen omfatter de kliniske, ambulante

og psykiatriske afdelinger.

Undersøgelsen følger op på de problemområder,

som blev identificeret i forbindelse

med den sidste undersøgelse i 1993. Det

drejer sig om patientens oplevelse af umyn-

diggørelse og fremmedgørelse samt information

og kommunikation til og med patienten.

Desuden er der i denne undersøgelse

inddraget spørgsmål, der vedrører forhold

omfattet af kontakten mellem sygehusene og

amtsrådet, og som drejer sig om patientkontakt

og aflysning af operationer samt ventetid

i ambulatorier.

Der blev i undersøgelsen spurgt om følgende:

– Patientens alder og køn

– Indlæggelsesmetode

– Informationsniveauet

– Personalekontakten

– Patientens tryghedsfølelse

– Patientens tilfredshed

– Ventetid ved ambulatoriebesøg samt ved

operation

Dataindsamler:

Fyns amt, Udviklings- og Uddannelsesafdelingen.

Donor og adgangskriterier:

Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 38


Af JAN JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

3498

Materialetype:

Struktureret spørgeskema.

År for dataindsamling:

1996

side 39 Metode & Data nr. 91 – 2005

Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1996

Størrelse:

1 datafil med 7377 respondenter og 89 variable

Indhold:

Denne undersøgelse om patienttilfredsheden

på de fynske sygehuse er et resultat af en

stikprøve.

Alle afdelinger på de fynske sygehuse er

involveret i undersøgelsen, hvor omkring 100

patienter fra hver afdeling ved udskrivelsen

får tilbudt et spørgeskema.

Undersøgelsen omfatter de kliniske, ambulante

og psykiatriske afdelinger.

Undersøgelsen følger op på de problemområder,

som blev identificeret i forbindelse

med den sidste undersøgelse i 1993. Det

drejer sig om patientens oplevelse af umyn-

Af ANETTE SKOÚ GULBÆK, DDA

DDA-studienummer:

5219

Materialetype:

Struktureret spørgeskema.

År for dataindsamling:

1989

Størrelse:

1 datafil med 1060 respondenter og 235

variable

Indhold:

Hjertekarsygdomme forekommer hyppigt i

diggørelse og fremmedgørelse samt information

og kommunikation til og med patienten.

Desuden er der i denne undersøgelse

inddraget spørgsmål, der vedrører forhold

omfattet af kontakten mellem sygehusene og

amtsrådet, og som drejer sig om patientkontakt

og aflysning af operationer samt ventetid

i ambulatorier.

Der blev i undersøgelsen spurgt om følgende:

– Patientens alder og køn

– Indlæggelsesmetode

– Informationsniveauet

– Personalekontakten

– Patientens tryghedsfølelse

– Patientens tilfredshed

– Ventetid ved ambulatoriebesøg samt ved

operation

Dataindsamler:

Fyns amt, Udviklings- og Uddannelsesafdelingen.

Donor og adgangskriterier:

Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1989

Danmark, og i 1989 var det årsagen til 45%

af samtlige dødsfald i landet.

Sammenhængen mellem hjertekarsygdomme

og en række „risikofaktorer“ er

sandsynliggjort i en række epidemiologiske

undersøgelser. Hovedparten af de kendte

risikofaktorer for hjertekarsygdomme, såsom

fysisk inaktivitet, rygning, fed kost og stress,

er individuelle og kan relateres til individets

livsstil.

I 1988 fremlagde Forebyggelsesrådet ved

en konference holdt i samarbejde med Hjerteforeningen

et idékatalog om forebyggelse

af hjertekarsygdomme. Konferencen sigtede

på at få kommuner og amtskommuner


til at prioritere forebyggelse af denne type

sygdomme. I forbindelse med konferencen

blev bl.a. Slangerup Kommune udnævnt

til „hjertekommune“ med henblik på, at

udvalgte repræsentanter for lokalområdet

skulle iværksætte initiativer til forebyggelse

af hjertekarsygdomme.

I sundhedsforebyggelse er det vigtigt at

kende relationerne mellem viden, holdning

og adfærd, da et samspil mellem disse forhold

tilsyneladende har betydning for, at adfærden

ændres. Derfor blev der i Slangerup Kommune

iværksat en undersøgelse af befolkningens

forhold i relation til forebyggelse af

hjertekarsygdomme.

Undersøgelsens formål var på kortere sigt

at belyse befolkningens viden, holdning og

adfærd i relation til: rygning, motion, kost,

stress – herunder at udpege særlig udsatte

grupper og på længere sigt at vurdere, om

generelle lokale forebyggelseskampagner

vil påvirke befolkningens viden, holdning

og adfærd.

Dataindsamler:

Merete Osler

Donor og adgangskriterier:

Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1990

Af ANETTE SKOÚ GULBÆK, DDA

DDA-studienummer:

10444

Materialetype:

Struktureret spørgeskema.

År for dataindsamling:

1990

Størrelse:

1 datafil med 1196 respondenter og 88 variable

Indhold:

Hjertekarsygdomme forekommer hyppigt i

Danmark. I 1987 døde 26.629 personer af

hjerte-karsygomme i Danmark, svarende til

46% af samtlige dødsfald.

Sammenhængen mellem hjertekarsygdomme

og en række „risikofaktorer“ er

sandsynliggjort i en række epidemiologiske

undersøgelser.

Livsstilsforhold som mangel på motion,

tobaksrygning, kostvaner og stress ser ud til

at være relateret til sygdomsprocessen. Sammen

med legemlige og psykologiske forhold

som tilstedeværelse af forhøjet blodtryk,

forhøjet blodkolesterol, overvægt og visse

personlighedstræk.

Forebyggelse af hjertekarsygdomme er

prioriteret højt i den plan for forebyggelse,

som regeringen fremlagde i foråret 1989.

I efteråret 1988 fremlagde forebyggelsesrådet,

ved en konference holdt i samarbejde

med Hjerteforeningen, et idékatalog om forebyggelse

af hjertekarsygdomme. Konferencen

og kataloget sigtede mod at få kommuner og

amtskommuner til at prioritere forebyggelse

af hjertekarsygdomme. I forbindelse med

konferencen udnævntes 2 amter og 3 kommuner

til „Hjerteamter/-kommuner“. Det

var Vejle og Roskilde amter og København,

Slangerup og Pandrup kommuner. Der blev

dog ikke samtidigt lagt nogen fast plan eller

afsat økonomiske ressourcer til forebyggelsen

af hjertekarsygdomme i de 5 lokalområder.

I forebyggelsen af hjertekarsygdomme

er der i princippet to forskellige strategier.

En højrisikostrategi og en massestrategi.

Højrisikostrategien sigter mod at nå dem,

som allerede har en hjertekarsygdom, eller

som har en betydelig risiko for at få sygdommen.

Massestrategien består i almene sundhedsfremmende

foranstaltninger rettet mod

hele befolkningen, som ved fx. at begrænse

tobaksrygning, spise mindre fedt og være

mere fysisk aktiv.

I 1989 indledte Slangerup kommune projektet

„Slangerup – en hjertesund by“. Projektets

formål var gennem brede, kulturelle,

sociale og pædagogiske aktiviteter at forsøge

at påvirke Slangerup-borgernes holdning og

levevis på en gavnlig måde i forhold til

hjertekarsygdomme.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 40


Man fokuserede især på:

1. at få færre til at ryge og få flere til at ryge

mindre

2. at få flere til at være fysisk aktive

3. at få flere til at spise sundere (mindre

fedt)

4. at færre bliver udsat for stress samt at flere

lærer at mestre stressbelastning

Projektet skulle løbe over 3 år med en initieringsfase

på 11⁄2 år (januar 1990 - juni 1991)

og en 1-årig forankringsfase (juli 1991 - juli

1992). Det var planen, at i initieringsfasen

„skulle så mange borgere som muligt aktiveres

til at tilrettelægge og gennemføre så

mange sundhedsaktiviteter som muligt“.

De bedste aktiviteter skulle etableres i

forankringsfasen.

Slangerup projektet omfattede alene en

massestrategi.

Det er meget få af de sundhedspædagogiske

og andre sundhedsfremmende

aktiviteter, som i de senere år er iværksat i

Danmark, hvis virkning er evalueret, dvs. at

man har undersøgt, om det, som blev sat i

gang, virkede.

Selv i international sammenhæng er

evaluering af sundhedsfremmende virke

mangelfuld. Effekten, og dermed relevansen

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12351, 12353, 12355, 12357

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

2000

Størrelse:

DDA- 12351 – 1 datafil med 1207 respondenter

og 111 variable (Landegrænsen)

DDA- 12353 – 1 datafil med 197 respondenter

og 114 variable (Østersøen)

DDA- 12355 – 1 datafil med 200 respon-

side 41 Metode & Data nr. 91 – 2005

af at iværksætte massestrategiske tiltag i forebyggelsen

af hjertekarsygdomme, diskuteres

derfor fortsat.

For at belyse effekten af de sundhedsfremmende

aktiviteter overfor hjertekarsygdomme

i Slangerup, iværksatte man et sideløbende

evalueringsprojekt. Evalueringen skulle tjene

flere formål:

1. at belyse befolkningens viden, holdning

og adfærd i relation til risikofaktorerne:

Rygning, motion, kost og stress – herunder

søge at udpege særligt udsatte grupper,

(målgrupper for kampagnen).

2. at belyse om det lykkes at nå frem til målgrupperne

for kampagnen – herunder målgruppens

motivation for og deltagelse i de

forskellige aktiviteter, som blev iværksat.

3. at belyse om kampagnen resulterede i, at

målgruppen ændrede holdning og adfærd

i relation til risikofaktorerne: rygning,

motion, kost og stress i en ønsket retning.

Dataindsamler:

Merete Osler

Donor og adgangskriterier:

Enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Grænsehandel 2000 (Landegrænsen): Danskere

Grænsehandel 2000 (Østersøen): Danskere

Grænsehandel 2000 (Øresund): Danskere

Grænsehandel 2000 (Kattegat): Danskere

denter og 147 variable (Øresund)

DDA- 12357 – 1 datafil med 111 respondenter

og 109 variable (Kattegat)

Indhold:

Institut for grænseregionsforskning har siden

1977 foretaget undersøgelser af grænsehandelen

over den dansk-tyske landegrænse.

Disse undersøgelser har tjent til at kortlægge

danskeres og tyskeres reaktioner på skiftende

afgiftsniveauer nord og syd for grænsen og

danskeres reaktioner på ændrede rejsegodsbestemmelser.

Med udgangen af 2003 skulle

Danmark efter aftale med EU have afviklet

de sidste undtagelser fra de generelle rejse-


godsbestemmelser, således at danskere på

endagsture over grænsen må købe spiritus

og flere cigaretter med hjem. Da disse varer

er billigere i Tyskland end i Danmark, er

der frygt for, at ophævelse af den såkaldte

24 - timers regel vil betyde en kraftig vækst

i danskeres indkøb syd for grænsen. For at

forbedre beslutningsgrundlaget for eventuelle

afgiftsændringer har Skatteministeriet bedt

instituttet om at undersøge grænsehandelen

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

DDA-studienummer:

12361, 12362, 12364, 12366, 12368

Materialetype:

Struktureret spørgeskema

År for dataindsamling:

2001

ikke blot over landegrænsen, men også ved

en del af søgrænserne og i Kastrup Lufthavn.

Den nye undersøgelse er lavet i maj - juni 2000

og omfatter 3.875 danskere og udlændinge,

der rejste ind eller ud af Danmark.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Grænsehandel 2001 (Landegrænsen): Danskere

Grænsehandel 2001 (Østersøen): Danskere

Grænsehandel 2001 (Øresund): Danskere

Grænsehandel 2001 (Kattegat): Danskere

Grænsehandel 2001 (Skagerrak): Danskere

Størrelse:

DDA- 12361 – 1 datafil med 743 respondenter

og 100 variable

DDA- 12362 – 1 datafil med 1120 respondenter

og 152 variable

DDA- 12364 – 1 datafil med 437 respondenter

og 113 variable

DDA- 12366 – 1 datafil med 262 respondenter

og 132 variable

DDA- 12368 – 1 datafil med 115 respondenter

og 123 variable

Indhold:

Siden Institut for Grænseregionsforskning

foretog den seneste grænsehandelsundersøgelse

i foråret 2000, er der sket ændringer

i flere forhold af betydning for grænsehan-

delen. Den vigtigste ændring er formentlig

åbningen af den faste forbindelse over

Øresund. Herudover kan også lempelsen af

de svenske rejsegodsbestemmelser og den

svenske krones fald i forhold til den danske

have påvirket grænsehandelen mellem Danmark

og Sverige.

Tilsvarende er der også ved grænsen mod

Tyskland sket ændringer, der kan påvirke

grænsehandelen. Med Danmarks indtræden i

Schengen-samarbejdet er der således blevet

vinket farvel til den faste kontrol, hvilket

kan have fået danske rejsende til at hjemføre

spiritus og flere cigaretter, end det er tilladt

at tage med fra en endagstur.

Disse nye forhold har gjort det relevant at

foretage en ny undersøgelse af grænsehandelen.

Denne undersøgelse slutter sig til den

række af grænsehandelsundersøgelser, instituttet

har gennemført siden foråret 1977.

Donor og adgangskriterier:

Susanne Bygvrå: Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 42


Om DDA Sundhed – Et initiativ

for sundhedsvidenskab

Af HEIDI WITTENDORFF JENSEN OG LONE BREDAHL

Indledning

DDA Sundhed er en enhed i Dansk Data

Arkiv, der arkiverer, tilgængeliggør og

formidler forskningsdata specifikt inden for

sundhedsområdet. I enheden lægges der vægt

på at understøtte forskeres egen dokumentation

af særligt vigtige datamaterialer. DDA

Sundhed blev etableret i indeværende år.

DDA Sundhed og forløberen Enheden

til Registrering og Arkivering af Sundhedsvidenskabelige

data (ERAS) har tidligere

været præsenteret i Metode og Data og DDA

Info. Denne artikel har til formål, dels at give

ny information om DDA Sundhed til læsere,

som allerede har et kendskab til ERAS, dels

at give nye læsere indblik i baggrunden for

og formålet med etableringen af DDA Sundhed.

Artiklen beskriver først baggrunden for

DDA Sundhed. Derefter beskrives DDA

Sundheds nye tiltag, ekstern oparbejdning.

Efter dette præsenteres enhedens vision og

opgaver. Afslutningsvis bringes en liste over

DDA Sundheds samlede studiebeholdning.

Baggrund for DDA Sundhed

DDA Sundhed bygger på de erfaringer, der

blev indhøstet i ERAS. ERAS blev igangsat

som et projektsamarbejde mellem Danmarks

Grundforskningsfond og Statens Arkiver/

Dansk Data Arkiv i 1996 med det formål

at afdække behovet for en sundhedsvidenskabelig

dataarkivfunktion i Danmark. En

primær opgave i ERAS var derfor at diskutere

og fastlægge strategier for arkivering af

sundhedsvidenskabelige data hos en central

enhed i Danmark. Motivationen bag ERAS

etablering er velbeskrevet i debatoplægget

„Opbevaring og Arkivering af Sundheds-

side 43 Metode & Data nr. 91 – 2005

videnskabelige Forskningsdata“ fra Statens

Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

(SSVF) 1. Projektperioden udløb med udgangen

af 2002.

Inden afslutningen af ERAS blev der

foretaget en evaluering af projektet af

„Udvalget vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige

data“ nedsat af Danmarks

Grundforsknignsfond. Udvalget anbefalede,

at arbejdet blev videreført i en enhed under

Dansk Data Arkiv.

I 2004 blev DDA Sundhed etableret på en

et års bevilling fra SSVF i håb om en forlængelse

af bevillingen via Finansloven for

2005. Denne forhåbning blev ikke gjort til

skamme. Fra 2005 har DDA Sundhed fået del

i midlerne fra forskningsreserven og kan på

nuværende tidspunkt arbejde videre for fuld

kraft med at servicere det sundhedsvidenskabelige

miljø mht. sikker arkivering af

forskningsdata og udlevering af forskningsdata

til genanvendelse.

Ekstern oparbejdning

I forbindelse med bevillingen for DDA Sundhed

blev det for første gang muligt at medfinansiere

dokumentering og oparbejdning af

undersøgelser direkte i forskningsmiljøerne.

De undersøgelser, som indgår i denne ordning,

er undersøgelser, der er udvalgt i samråd

med det sundhedsvidenskabelige miljø,

og som anses for at være specielt værdifulde,

set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

I løbet af 2005 vil DDA Sundhed modtage

følgende eksternt oparbejdede undersøgelser:

• Bedre Sundhed for Mor og Barn

• Copenhagen Male Study

1 Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) er fra 2005 afløst af Forskningsrådet for Sundhed og

Sygdom (FSS).


• HCPB-data

• Det Danske Tvillingeregister

• Befolkningsundersøgelserne i Glostrup

• Østerbroundersøgelsen 4

• Den Århusianske Fødselskohorte

• Opfølgning af graviditetsplanlæggere

• Golfundersøgelsen

• Kostdatabaser for børn

• Skolelægejournalregisteret

Alle disse undersøgelser forventes at have et

meget stort potentiale mht. genanvendelse.

DDA Sundheds vision og målsætninger

I DDA Sundhed er der udviklet en overordnet

vision for det videre arbejde med skyldig

hensynstagen til anbefalingerne fra „Udvalget

vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige

data“. Visionen for DDA Sundhed er

– i kort form:

• At DDA Sundhed bliver det naturlige valg

i danske forskningsmiljøer for bevaring og

formidling af danske forskningsdata på

sundhedsområdet.

Visionen tager udgangspunkt i, at DDA Sundhed

har flere eksterne interessenter, men at

den primære målgruppe er forskere. Formuleringen

skyldes desuden, at de data, DDA

Sundhed skal arkivere, er data, der har relation

til sundhedsområdet bredt set. Endelig

tager visionen udgangspunkt i, at Dansk Data

Arkivs kernekompetence er håndteringen af

interviewbaserede undersøgelser, men at

dette ikke udelukker, at DDA Sundhed også,

om end i mindre omfang, arkiverer andre

typer forskningsdata.

Visionen baserer sig på følgende målsætninger,

som skal ses som en uddybning af

visionen i sin korte form:

• At DDA Sundhed og DDA Sundheds

ydelser er kendt i alle miljøer i Danmark

med forskningsaktiviteter inden for sundhedsområdet

• At DDA Sundhed bidrager til, at forskere

i Danmark medtænker datadokumentation

og dataarkivering i deres forskningsarbejde

• At forskere i Danmark benytter DDA

Sundhed til arkivering af forskningsdata

på sundhedsområdet

• At DDA Sundhed understøtter arkiveringen

af forskningsdata på sundhedsområdet

ved at medfinansiere forskernes egen

dokumentation af særligt vigtige datamaterialer

• At DDA Sundhed bidrager til, at forskerne

inden for sundhedsområdet er opmærksomme

på muligheder og fordele ved

genanvendelse af allerede indsamlede og

arkiverede forskningsdata

• At forskere i Danmark og i udlandet

benytter DDA Sundhed som leverandør

af arkiverede danske forskningsdata inden

for sundhedsområdet

• At forskerstuderende og universitetsstuderende

i øvrigt inden for sundhedsområdet

kender og benytter DDA Sundhed

Vision og målsætninger vil blive anvendt til

at bibeholde fokus i det daglige og langsigtede

arbejde i DDA Sundhed.

DDA Sundheds opgaver

Også DDA Sundheds arbejdsopgaver er

blevet fastlagt i nøje sammenhæng med

de opgaver, der blev anbefalet af udvalget

vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige

data. DDA Sundheds arbejdsopgaver

vil i de kommende tre år være:

Sikre at forskningsdata, der er afleveret til

DDA Sundhed, bevares systemuafhængigt

og stilles til rådighed for genanvendelse og

reanalyse

Forskere skal kunne stole på, at DDA

Sundhed arkiverer autentiske data. Arkiveringen

af data i DDA Sundhed vil følge

de procedurer, der anvendes i Dansk Data

Arkiv iøvrigt. Når et datamateriale er afleveret,

bliver det omgående kontrolleret og

registreret, hvorefter det enten kopieres til

en afsondret server, hvis der er tale om et

datamateriale indeholdende personhenførbare

data, eller bliver kopieret til et diskområde,

som indgår i Dansk Data Arkivs backupsystem.

Herefter kategoriseres materialet

som modtaget (MOD). Derefter lægges

materialet hurtigst muligt over i et systemuafhængigt

arkivformat (OSIRIS). Når det

er sket, klassificeres datamaterialet som arkiveret

(ARK). Datamaterialer i ARK vil altid

kunne læses, men eventuelle fejl og mangler

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 44


i den medfølgende dokumentation kan ikke

forventes at være afhjulpet. Som tiden går, vil

det blive vanskeligere at indhente manglende

dokumentation. En egentlig langtidssikring

kræver oparbejdning.

Arbejde for lokalisering og aflevering af

eksisterende datamaterialer fra forskningsinstitutioner

m.v.

Lokalisering og inddrivelse af datamaterialer

til DDA Sundhed vil primært foregå efter en

prioriteret liste udarbejdet i samråd med de

relevante forskningsmiljøer, sekundært via

artikler i relevante tidsskrifter. Inddrivelsen

af lokaliserede materialer har hidtil været

meget ressourcekrævende, men manglende

aflevering af et datamateriale skyldes sjældent,

at forskeren ikke ønsker at arkivere.

Arkivering er blot typisk sidste led i en lang

arbejdsproces, og skal måske ske på et tidspunkt,

hvor forskeren allerede er i gang med

et nyt forskningsprojekt. Det forventes dog,

at den indførte klausulering fra forskningsrådene

vil lette inddrivelsen af datamaterialer

betragteligt.

Udarbejde vejledning for arkivering og

dokumentation

Der vil blive udarbejdet pædagogiske vejledninger

for arkivering og god dokumentation

af forskningsdata både på DDA Sundheds

hjemmeside og i pjecer, der kan udleveres på

konferencer og ved undervisning af studerende.

DDA Sundheds hjemmeside forventes

fornyet og forbedret ved udgangen af 2005.

Formidle viden om arkiverede forskningsdata

Formidling af viden om arkiverede forskningsdata

hos DDA Sundhed vil i den

kommende tid blive meget højt prioriteret,

da det er et område, som blev lidt forsømt

i ERAS-perioden. Der vil blive gjort en

indsats for at få publiceret artikler i diverse

fagtidsskrifter. Desuden vil DDA Sundhed

deltage med foredrag på diverse relevante

konferencer. Endelig er der planer om at tilbyde

undervisning til ph.d-studerende, enten

på de relevante forskningsinstitutioner eller i

Dansk Data Arkiv, hvor der vil blive oplyst

om hvilke datamaterialer, der er tilstrækkeligt

dokumenterede til de studerendes formål, og

hvordan de studerende lettest får adgang til

arkiverede data. Aktiviteterne vil blive koor-

side 45 Metode & Data nr. 91 – 2005

dineret med de aktiviteter, der i øjeblikket er

ved at blive fastlagt i en synlighedsstrategi

for DDA Sundhed. En liste over forskningsdata

arkiveret hos DDA Sundhed findes efter

artiklen.

Arbejde for at arkiveringen af data planlægges

allerede, når nye forskningsprojekter

sættes i gang

I et forsøg på at lette forskernes arbejdsbyrde,

når data skal arkiveres, vil forskerne

ved første henvendelse fra DDA Sundhed,

efter at DDA Sundhed har modtaget klausuleringsskrivelse

fra forskningsrådene, blive

tilbudt hjælp og vejledning til at tilrettelægge

dataarbejdet, således at dokumentationen af

data er i orden fra projektets begyndelse.

Besøge de vigtigste forskningsmiljøer

minimum en gang om året med henblik på

information og vejledning om aflevering og

arkivering af bevaringsværdige data

De vigtigste forskningsinstitutioner vil efter

aftale modtage besøg fra DDA Sundhed

mindst en gang om året. Ved disse besøg vil

det blive prioriteret, at både forskere, undervisere

og studerende bliver informeret om

DDA Sundhed, og DDA Sundhed vil med

interesse lytte til hvilke forskningsprojekter,

der er i gang.

Sikre, at der opbevares veldokumenterede

datamaterialer, der kan anvendes til

undervisning

En række af DDA Sundheds datamaterialer,

der er fuldt oparbejdede, vil være værdifulde

til undervisning af studerende. Ved oparbejdning

forstås den proces, hvor et datamateriale

gennemgår kontrol for konsistens, og

hvor dokumentation og data sammenføres

i et standardiseret format. Ved processens

afslutning betegnes materialet som færdigoparbejdet

i klasse C (FOC), hvis der er tale

om eksternt oparbejdede materialer eller

færdigoparbejdet i klasse D (FOD), hvis

materialet er oparbejdet i DDA Sundhed.

De færdigoparbejdede materialer har opnået

den bedst tænkelige arkivering. I kraft af, at

data og dokumentation er bragt sammen i

et uafhængigt arkivformat, er det sikret, at

materialet fremover kan anvendes med al

den information, der kunne fremskaffes på

oparbejdningstidspunktet.


Yde konsulentbistand til forskningsinstitutioner

og enkeltforskere med løsning af

arkiverings-, afleverings- og dokumentationsopgaver

DDA Sundhed vil i vidt omfang yde konsulentbistand

til ekstern oparbejdning af højt

prioriterede undersøgelser. Konsulentbistanden

kan ydes på både det metodiske og det

rent oparbejdningstekniske område. Hensigten

med at tilbyde denne konsulentbistand er

at sikre, at den eksterne oparbejdning forløber

på letteste og mest hensigtsmæssige måde for

forskeren.

Opgaverne vil blive løst i et tæt samarbejde

med de faglige miljøer. Til dette formål er der

bl.a. nedsat et arkiveringsråd med repræsentanter

fra det sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø.

Enheden har desuden bistand

fra en lægevidenskabelig konsulent.DDA

Sundhed ønsker med varetagelsen af disse

arbejdsopgaver at kunne give forskningen

på sundhedsområdet gode muligheder for

sikker arkivering af forskningsdata. Desuden

DDA Sundheds databeholdning

Journalnr Titel

1995-38/00002 Handicapundersøgelsen 1961-1962

1995-38/00040 Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1973

1995-38/00070 Velfærdsundersøgelsen 1976

1995-38/00120 Ungdomspsykiatrisk efterundersøgelse

1995-38/00136 Trivsel på arbejdspladsen 1964-1970

vil gode og veldokumenterede forskningsdata

kunne stilles til rådighed for yderligere forskning

for både forskere og studerende. De

ansatte i DDA Sundhed ser frem til at kunne

yde en professionel servicering.

Referencer

UDVALGET VEDR. SUNDHEDSVIDENSKABELIGE

DATA (2000). Opbevaring og Arkivering

af Sundhedsvidenskabelige data. København:

Statens Sundhedsvidenskabelige

Forskningsråd.

UDVALGET VEDRØRENDE ARKIVERING AF SUND-

HEDSVIDENSKABELIGE DATA (2002). Udvalget

vedrørende arkivering af sundhedsvidenskabelige

data. København: Danmarks

Grundforskningsfond.

MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI

OG UDVIKLING (2005). Udmøntning af

finanslovsbevilling til DDA Sundhed. Brev

af 15. marts. København: Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udvikling.

1995-38/00137 Viden, holdninger og normer om rusmidler i skolen 1974

1995-38/00141 Vagtlægeordningen på Fyn 1976-1977

1995-38/00153 Undersøgelse af alkoholforbruget i den voksne befolkning 1977

1995-38/00213 Danske kvinders helbred og arbejdsmiljø 1976-77

1995-38/00229 Social-geriatrisk undersøgelse Odense Kommune 1972-76

1995-38/00244 Skadestueundersøgelsen på Fyn 1976-1977

1995-38/00280 Nordhavnsværftsundersøgelsen 1976-1979

1995-38/00281 Sygelighed blandt unge arbejdsløse snedkere og tømrere

1995-38/00289 Efterspørgsel efter tandlægeydelser 1980

1995-38/00316 Serigrafers arbejdsmiljø 1980

1995-38/00326 Buschaufførers arbejdsmiljø i tre storbyer 1978

1995-38/00362 Slagteriarbejderes arbejds- og helbredsforhold, Fyn 1979

1995-38/00363 Fertilitet og erhverv i Danmark, 1979

1995-38/00401 Selvmordsforsøg i Fyns Amt 1980-81 – en interviewundersøgelse

1995-38/00501 Befolkningens brug af og syn på den primære sundhedstjeneste

1995-38/00503 Samarbejdsformer i den primære sundhedstjeneste 1976-77

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 46


1995-38/00507 Arbejdsmiljøundersøgelse for DSB’s lokomotivpersonel

1995-38/00508 Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage 1981 (personale)

1995-38/00511 Selvmord i Fyns Amt 1968-1974

1995-38/00528 Arbejdsmiljøundersøgelse for de fynske typografer 1981

1995-38/00553 Bageres arbejdsmiljø

1995-38/00555 Arbejdsmiljø og helbred i slagteribranchen 1982

1995-38/00556 Hospitalsindlæggelser i Storstrøms Amtskommune 1977-78

1995-38/00562 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1982: organisation

1995-38/00644 Erhvervs betydning for nedsat fertilitet (case-referent)

1995-38/00652 Urinvejsinfektionssygdomme 1979

1995-38/00654 Medfødte misdannelser i Fyns Amt, 1972-1976

1995-38/00672 Sundhedsadfærd blandt 25-44 årige, 1982

1995-38/00677 Københavnske skolebørns sundhedstilstand, 1978-1980

1995-38/00681 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1982: personale

1995-38/00683 Sygdoms- og behandlingsperioders varighed og karakter, 1983

1995-38/00685 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten)

1995-38/00686 Befolkningen i Glostrup: 50-års aldersgruppen (1914-kohorten)

1995-38/00687 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen (1914-kohorten)

1995-38/00688 Befolkningen i Glostrup: 70-års aldersgruppen (1897-kohorten)

1995-38/00689 Befolkningen i Glostrup: 80-års aldersgruppen (1897-kohorten)

1995-38/00691 Udmeldte og efterlønsmodtagere blandt bagere 1980

1995-38/00696 Arbejdsmiljø på døgninstitutioner for åndssvage 1981 (boenheder)

1995-38/00705 Lægemidler og arbejdsmiljø, kvindelige bryggeriarbejdere 1980

1995-38/00706 Folkeskolelæreres arbejdsmiljø, 1978

1995-38/00710 Arbejdsmiljø og arbejdsfravær i P&T, postdivisionen 1983

1995-38/00711 Industrilaboranters arbejdsmiljø, 1984

1995-38/00712 Arbejdsmiljøundersøgelse på Odense Sygehus 1981

1995-38/00713 Småbørns sygdom og dens sociale konsekvenser, 1983

1995-38/00753 Lev sundt for to, 1984-1988

1995-38/00754 Specialarbejderes arbejde, helbred og førtidspension, 1984

1995-38/00762 Jord- og betonarbejderes arbejdsmiljø 1980

1995-38/00800 Erhvervsbetinget støjpåvirkning, 1979

1995-38/00814 Tilskadekomst i Odense Sygehus’ optagelsesområde 1983

1995-38/00826 Stilladsarbejderes helbred og arbejdsforhold, 1983

1995-38/00842 Erhvervsbetingede sædcellepåvirkninger

1995-38/00859 Forbrugerundersøgelse: graviditet og fødsel 1984, opinion

1995-38/00866 Den danske befolknings kostvaner, 1985

1995-38/01065 Arbejdsforholdenes betydning for graviditet 1980

1995-38/01070 Levevilkårene for psykisk sårbare, 1978

1995-38/01075 Efterspørgslen efter tandlægeydelser og sygeforsikring, 1985

1995-38/01189 Forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug, 1985-1987

1995-38/01223 Tilskadekomst i Odense Sygehus’ optagelsesområde 1983, skader

1995-38/01232 Graviditet blandt apoteksassistenter, 1979-1984

1995-38/01248 Arbejdsmiljøundersøgelsen, 1983

1995-38/01337 Lungefunktionen blandt 60-74 årige i Fredericia, 1983

side 47 Metode & Data nr. 91 – 2005


1995-38/01352 Alkoholforbruget på danske arbejdspladser, 1987

1995-38/01359 Levevilkår: bolig, beskæftigelse, fritid og helbred, 1977

1995-38/01379 Psykisk handicappede, 1972

1995-38/01381 Invalidepensionistundersøgelsen, 1976

1995-38/01387 Sikkerhed og tilskadekomst

1995-38/01394 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1983-85: personale

1995-38/01395 Bedriftssundhedstjenesten (BST), 1983-85: organisation

1995-38/01425 Velfærdsundersøgelserne 1976 og 1986

1995-38/01429 Psykiatriske langtidspatienters sociale forhold, 1986-87

1995-38/01434 Betalingsvilje for nedsat risiko ved hofteoperationer, 1988

1995-38/01435

DIKE’s undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark, 1986-87.

Det Danske Sundhedsregister I

1995-38/01440 Tekstil-, beklædnings- og skotøjsarbejderes reproduktionsforhold

1995-38/01443 Patientundersøgelse, Fyns Amt 1988

1995-38/01548 Yngre lægers sociale og arbejdsmæssige vilkår, 1988

1995-38/01549 Levevilkår for arbejdsskadede personer, 1990

1995-38/01557 Efterspørgsel efter tandlægeydelser 1990

1995-38/01563 Lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred, 1990

1995-38/01567 Roskildeundersøgelsen 1988-90: Ældres kost og helbred

1995-38/01577 Læbe- ganespalter i Danmark, 1936-1985

1995-38/01606 Det danske Tvillingregister

1995-38/01616 Befolkningens holdning til genteknologi, 1989

1995-38/01628 Sundhedsplejerskers viden om omsorgssvigt over for 0-3 årige 1991

1995-38/01646 De nordiske arbejdsmiljøundersøgelser, 1989-1990

1995-38/01653 Sundhedsadfærd hos skoleelever, 1984-85

1995-38/01655 Socialmedicinsk undersøgelse blandt ældre i 10 EF-lande

1995-38/01667 Fremtidens ældre, 1987

1995-38/01749 Fødsel eller provokeret abort, 1993

1995-38/01786 Kost, kræft og helbred, 1993-1997

1995-38/02085 Fysisk handicappedes vilkår, 1994-1995

1995-38/02087 Ventelister og frit sygehusvalg, 1994

1995-38/02259 Brugerundersøgelse i Odense 1995: modtagere af hjemmehjælp

1995-38/02260 Brugerundersøgelse i Odense 1995: beboere på plejehjem

1995-38/02300 Danskernes tandtilstand, 1995

1995-38/02323 SFI-busser, efterår 1994: Helbred og førlighed

1996-38/02397 Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker, 1993

1996-38/02429 Københavnske mænds alkoholforbrug, 1964

1996-38/02430 Københavnske mænds alkoholforbrug, 1993

1996-38/02482 Kønsaspekter i lægers karriereforløb, 1993

1997-38/03497 Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1995

1997-38/03498 Patienttilfredshedsundersøgelse, Fyns Amt 1996

1997-38/03651 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 1: Landsundersøgelse 1992

1997-38/03652 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 2: Årgangsundersøgelse 1993

1997-38/03653 Politiets psykiske arbejdsmiljø, del 3: Fyn 1995

1997-38/03654 Job uden skader, 1994-1997

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 48


1997-38/03659 Ukrudtsmidler og kræft, 1947-1987

1998-38/04081 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i amterne, 1991

1998-38/04294 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, I

1998-38/04296 Posttraumatisk stress efter landbrugsulykker

1998-38/04297 Landbrugsulykker

1998-38/04396 Sociale ressourcers betydning for forløbet af sygdom, 1978

1998-38/04604 Sygdomsmønstret i almen praksis, Århus Amt 1993

1999-38/05203 Svejsning og helbredsforhold, 1968-1986

1999-38/05219 Forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1989

1999-38/05254 Befolkningens brug af sundhedsoplysende materiale, 1993-1994

1999-38/05820 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i kommunerne, 1991

1999-38/05975 Eksem blandt skolebørn i 8. klasse i Odense Kommune, 1995-1997

1999-38/06171 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, II

1999-38/06172 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, III

1999-38/06173 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, IV

1999-38/06174 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, V

1999-38/06175 Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997, VI

2000-38/06337 Pilotprojekt i Ringkøbing Amt: Bedre sundhed for mor og barn

2000-38/06356 Amning og faktorer der påvirker ammeforløbet

2000-38/06368 Den danske undersøgelse af osteoporosis forebyggelse

2000-38/06370

side 49 Metode & Data nr. 91 – 2005

Astma og andre luftvejssygdomme blandt ansatte i møbelindustrien,

1997-1999

2000-38/06372 Aluminiums neurotoksicitet ved erhvervsmæssig eksponering

2000-38/06374 Compositae-dermatitis på Fyn

2000-38/06393 Depression og brystkræft

2000-38/06582 RISIKALK Projektet, 1989-1990

2000-38/06951 Sociale og sundhedsmæssige uligheder i almennyttigt boligbyggeri

2000-38/06985 Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning

2000-38/07082 Epidemiologiske studier omkring morbus coeliacus hos børn

2000-38/07173 Patienter tilset ved psykiatrisk tilsyn efter selvmordsforsøg

2000-38/07174 10-års follow-up af patienter indlagt på Forgiftningscentralen

2000-38/07175 Case-kontrol-studie af hjemløse på gadeplan i København

2000-38/07192 Danskernes kostvaner, 1995

2000-38/08311 Det danske adoptionsregister, 1923-1947

2001-38/08496 Hundredårige i Danmark - en klinisk epidemiologisk undersøgelse

2001-38/08936 Den danske 1905-kohorte

2001-38/09521 Befolkningen i Glostrup: 1897-kohorten (Oversigt)

2001-38/09522 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten (Oversigt)

2001-38/09523 Befolkningen i Glostrup: 67-års aldersgruppen (1914-kohorten)

2001-38/09524 Befolkningen i Glostrup: 70-års aldersgruppen (1914-kohorten)

2001-38/09525 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 1 (1914-kohorten)

2001-38/09526 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 2 (1914-kohorten)

2001-38/09527 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 3 (1914-kohorten)

2001-38/09528 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 4 (1914-kohorten)

2001-38/09529 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 5 (1914-kohorten)


2001-38/09530 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 6 (1914-kohorten)

2001-38/09531 Befolkningen i Glostrup: 75-års aldersgruppen 7 (1914-kohorten)

2001-38/09532 Befolkningen i Glostrup: 80-års aldersgruppen (1914-kohorten)

2001-38/09533 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 1

2001-38/09534 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 2

2001-38/09535 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 3

2001-38/09536 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 4

2001-38/09537 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 5

2001-38/09538 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 6

2001-38/09539 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 7

2001-38/09540 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 8

2001-38/09541 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 9

2001-38/09542 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 10

2001-38/09543 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 11

2001-38/09544 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 12

2001-38/09545 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 13

2001-38/09546 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 14

2001-38/09547 Befolkningen i Glostrup: 1914-kohorten 15

2001-38/09548 Befolkningen i Glostrup: 1936-kohorten (Oversigt)

2001-38/09703 Ventetid til graviditet blandt landmænd

2001-38/09704 Follow-up undersøgelse af sædkvalitet blandt landmænd

2001-38/09738 Danske gartneres fekunditet, 1993-1997

2001-38/09739 Sundhedshedprojekt Ebeltoft

2001-38/10007 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten)

2001-38/10008 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 3 (1936-kohorten)

2001-38/10009 Befolkningen i Glostrup: 45-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten)

2001-38/10010 Befolkningen i Glostrup: 40-års aldersgruppen 5 (1936-kohorten)

2001-38/10011 Befolkningen i Glostrup: 45-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten)

2001-38/10012 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten)

2001-38/10013 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten)

2001-38/10014 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 3 (1936-kohorten)

2001-38/10015 Befolkningen i Glostrup: 51-års aldersgruppen 4 (1936-kohorten)

2001-38/10016 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 1 (1936-kohorten)

2001-38/10017 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 2 (1936-kohorten)

2001-38/10018 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 3 (1936-kohorten)

2001-38/10019 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 4 (1936-kohorten)

2001-38/10020 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 5 (1936-kohorten)

2001-38/10021 Befolkningen i Glostrup: 60-års aldersgruppen 6 (1936-kohorten)

2001-38/10022 Befolkningen i Glostrup: Allergiundersøgelsen, 1990

2001-38/10023 Befolkningen i Glostrup: Helbredsundersøgelsen, 1978 1

2001-38/10024 Befolkningen i Glostrup: Helbredsundersøgelsen, 1978 2

2001-38/10025 Befolkningen i Glostrup: Helbredsundersøgelsen, 1978 3

2001-38/10026 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, 1999 1

2001-38/10027 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, 1999 2

2001-38/10028 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, 1999 3

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 50


2001-38/10029 Befolkningen i Glostrup: Interventionsundersøgelsen, 1999 4

2001-38/10030 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred 1

2001-38/10031 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred 2

2001-38/10032 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred 3

2001-38/10033 Befolkningen i Glostrup: Projekt kost og helbred 4

2001-38/10034 Befolkningen i Glostrup: Ungdomskohorten Østerbros børn, 1992

2001-38/10035 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten (Oversigt)

2001-38/10036 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten 1

2001-38/10037 Befolkningen i Glostrup: Monica 1 kohorten 2

2001-38/10183 Evaluering af distriktspsykiatri i Københavns Kommune

2001-38/10325 Befolkningen i Glostrup: Monica 10 kohorten

2001-38/10326 Befolkningen i Glostrup: Monica 2 kohorten (Oversigt)

2001-38/10327 Befolkningen i Glostrup: Monica 2 kohorten

2001-38/10328 Befolkningen i Glostrup: Monica 3 kohorten (Oversigt)

2001-38/10329 Befolkningen i Glostrup: Monica 3 kohorten 1

2001-38/10330 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 1

2001-38/10331 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 2

2001-38/10332 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 3

2001-38/10333 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 4

2001-38/10334 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 5

2001-38/10335 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 6

2001-38/10336 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 7

2001-38/10337 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 8

2001-38/10338 Befolkningen i Glostrup: Kohorte 7: Aldersspecifikke kohorter 9

2001-38/10339 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 1

2001-38/10340 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 2

2001-38/10341 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 3

2001-38/10342 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 4

2001-38/10343 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 5

2001-38/10344 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 6

2001-38/10345 Befolkningen i Glostrup: Flerkohorte 7

2001-38/10371 Det Nationale Skizofreniprojekt

2001-38/10378 Stofmisbrugere i det danske sygehusvæsen 1970-1994

2001-38/10379 Mammacancerpatienters reproduktion (del 2)

2001-38/10444 Evaluering af forebyggelse af hjertekarsygdomme i Slangerup, 1990

2002-38/11237 Skolelægejournalregisteret

2002-38/11238 Værnepligtsundersøgelsen, 1943-1977

2002-38/11308 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992-1997, VII

2002-38/12416 Børns sundhed ved 11⁄2 års undersøgelsen i Sundeved, 1992-1997

2002-38/12545 Screening for helicobacter blandt 40-65 årige fynboer, 1998-2001

2002-38/12547 Alkoholindtagelse under graviditet, 1998-1999

2002-38/12704 Blødningsmønstret hos 45-54 årige kvinder i Danmark, 1995-1996

2002-38/13128 Livsstil og hjerteflimren, 1993-2004

2002-38/13130 Forebyggelse af urogenital Chlamydia trachomatis infektion ved screening

2002-38/13136 Alkohol og Samfund, en social-epidemiologisk undersøgelse

side 51 Metode & Data nr. 91 – 2005


2003-38/13810 Patienter med muskel- og skeletlidelser i almen praksis 1996-1997

2003-38/14919 Hovedstadens Center for Prospektive Befolkningsundersøgelse (HCPB)

2003-38/15425 Kohorteundersøgelsen: Lungekræft ved cobalteksponering

2003-38/15426 Det danske hjerteregister 1972-1981

2003-38/15427 Sygdomsårsager og behandlingseffekt ved følelsesmæssige forstyrrelser

2003-38/15632

Den gode fødsel. En antropologisk undersøgelse af fødendes forventninger,

valg og oplevelser i relation til fødsel

2004-38/17542 Copenhagen Male Study, 1970-1971

2004-38/17560 Østerbroundersøgelsen 4, 2001-2004

2005-38/17853 Golfundersøgelsen, 1990-1997

2005-38/18164 Atrieflimren i Danmark, 1980 - 1999

2005-38/18364 Patienttilfredshedsundersøgelse i Århus Amt, 1999-2005

2005-38/18462 Copenhagen Male Study, 1971-1972

2005-38/18463 Copenhagen Male Study, 1976

2005-38/18464 Copenhagen Male Study, 1985-1986

2005-38/18501 Omnibus 94, Det Danske Tvillingeregister

2005-38/18798 Kvindehormon og overgangsalder, 1998

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 52


Beretning for Dansk

Data Arkiv 2004

Af STEEN OUSAGER, DANSK DATA ARKIV

Dansk Data Arkivs virksomhed kan opdeles

i hovedaktiviteterne indsamling, tilgængeliggørelse,

udlevering samt formidling i

det hele taget, når det vedrører forskningsundersøgelser

og -data inden for områderne

samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og

historie. Dertil kommer forskning. Disse og

andre aktiviteter, der var specifikke for året

2004, omtales nedenfor med udgangspunkt i

en oversigt for årene 2000-2004.

Indsamling af datamaterialer

Indsamling af datamaterialer hedder i dataarkiv-jargon

lokalisering og dækker arbejdet

med at orientere sig om nye studier og kommunikere

med forskerne vedr. arkivering

af studier. Mange nye studier får vi besked

om via forskningsrådene for hhv. samfundsvidenskab

og sundhedsvidenskab, idet rådene

underretter om studier, der har fået støtte, og

som forventes at producere empiriske data.

Data for disse studier skal overdrages til

arkivering i Dansk Data Arkiv.

Det skal bemærkes, at antal nye studier

kun tæller nye studier, hvor der er indgået

aftale med forskeren om aflevering til Dansk

Data Arkiv. Opfordringer til arkivering, der

er sendt ud, men ikke besvaret, indgår ikke i

statistikken.

Det fald i antal nye studier, der observeres

fra 2001 og frem skyldes, at de personaleressourcer,

der anvendes på området, er faldet.

Slutproduktet af en lokaliseringssag er

naturligvis, at Dansk Data Arkiv modtager det

side 53 Metode & Data nr. 91 – 2005

pågældende datamateriale og får det overført

til et langtidsholdbart arkiveringsformat.

Den store afvigelse i antallet af modtagne

studier i 2001 skyldes, at der dengang

blev gjort en særlig indsats for at indhente

sundhedsvidenskabelige studier. En særlig

aktivitet i 2004 blev at indhente et efterslæb,

der var opstået i forhold til at få overført

modtagne studier til arkiveringsformat.

I 2004 modtog Dansk Data Arkiv bl.a.

undersøgelser vedr. holdning til flygtninge,

foreningsliv og medborgerskab, børn, unge

og idræt, undersøgelser udført i tilknytning

til magtudredningsprojektet, en række Eurobarometerundersøgelser

foruden de store

sundhedsundersøgelser i „Copenhagen Male“

og „Østerbroundersøgelsen“.

Tilgængeliggørelse af datamaterialer

(oparbejdning)

At tilgængeliggøre et datamateriale indebærer

i Dansk Data Arkiv, at data og dokumentation

oparbejdes til et format, hvor det umiddelbart

kan udleveres til og genbruges af forskere.

Det betyder, at undersøgelsen er fuldt dokumenteret,

og at såvel data som dokumentation

overføres til arkivformat, hvorfra der kan

konverteres til de gængse SPSS-, SAS- eller

andre formater. Aktiviteten, der i det daglige

betegnes som oparbejdning, hører til de mest

ressourcekrævende i Dansk Data Arkiv og

indebærer i gennemsnit, men med meget

store variationer, et tidsforbrug på omkring

150 timer pr. studie.

År 2000 2001 2002 2003 2004

Lokaliseringer 106 159 125 111 99

År 2000 2001 2002 2003 2004

Modtagelse 25 121 84 31 65

Tabel 1:

Antal nye studier 2004

Tabel 2:

Antal modtagne studier 2004


Tabel 3:

Bevarede studier 2004

Tabel 4:

Formidling af studier 2004

År 2000 2001 2002 2003 2004

Antal fuldt oparbejdede studier 21 102 25 52 38

År 2000 2001 2002 2003 2004

Antal udleveringer 197 998 340 221 230

Antal servicesager 143 125 122 103 118

Mange spændende undersøgelser blev færdigoparbejdet

i 2004. Nævnes kan undersøgelser

om social ulighed i Danmark 1999,

alkoholforbruget i den danske befolkning

1977, kost, kræft og helbred 1993-1997,

undersøgelser om familie, fritidsliv og idræt,

en række afstemnings-og valgundersøgelser

foruden et større antal undersøgelser vedr.

den danske grænsehandel i 2000. En komplet

liste findes på Dansk Data Arkivs hjemmeside

www.sa.dk/dda under Analyseklare

datamaterialer.

Udlevering og genbrug af studier

Området dækker arbejdet med udlevering

af datamaterialer til brugere og vejledning i

forbindelse hermed. Dansk Data Arkivs brugere

er forskere og studerende med et basalt

kendskab til statistik.

Antal udleveringer tæller det antal studier,

der er udleveret til reanalyse til forskere eller

studerende i året. Og udviklingen synes

næsten konstant, hvis man ser bort fra 2001,

hvor et meget stort antal studier blev udleveret

til en enkelt forsker. Antallet af servicesager

synes stagnerende, og årsagen til det

skal blandt andet findes i, at vores brugere

bliver bedre til via hjemmeside og søgekatalog

selv at finde frem til de studier, de ønsker

udleveret og sjældent behøver yderligere

hjælp.

Formidling

I 2004 udsendtes endnu et nummer af Metode

og Data. Samtidig blev der planlagt en intensiveret

orienteringsindsats. Fra 2005 udkommer

foruden Metode og Data tre nyhedsbreve

årligt. Se om bestilling m.m. på vores hjemmeside.

DDA Sundhed

I 2004 genoptog Dansk Data Arkiv, takket

været en bevilling fra Forskningsrådet for

Sundhed og Sygdom, en intensiv arkivering

og videreformidling af sundhedsvidenskabelige

forskningsdata. I årets løb blev

der gjort en stor indsats for, dels at indhente

datamaterialer fra de sundhedsvidenskabelige

forskningsmiljøer, dels at udlevere

forskningsdata til forskere og studerende.

Et nyt tiltag var etablering af et tæt samarbejde

mellem udvalgte sundhedsvidenskabelige

forskere, som var i besiddelse af særligt

vigtige forskningsmaterialer. Samarbejdet

havde det formål, at forskerne i højere grad

selv klargjorde deres data, så de var klar til

videreformidling blandt andre forskere og

studerende. Det er planlagt, at afleveringen

af de klargjorde data finder sted i løbet af

2005, således at de kan stilles til rådighed for

forskningen snarest derefter.

Samtidig lykkedes det med bistand fra

Videnskabsministeriet at få DDA Sundhed

på finansloven, og derfor kan virksomheden

fra 2005 videreføres på permanent grundlag.

Der er planlagt en række aktiviteter, der skal

styrke forskernes muligheder for at få arkiveret

værdifulde videnskabelige sundhedsundersøgelser

og mulighederne for at dokumentere,

undervise ud fra og reanalysere i de data,

der er indsamlet, ofte over lange perioder og

med store, yderligere forskningsmæssige

potentialer.

Hermed har Danmark fået en dataarkivfunktion

for sundhedsvidenskaben svarende

til den virksomhed, som er udøvet på det

samfundsvidenskabelige område siden

1973. Funktionen vil blive bemandet i løbet

af 2005.

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 54


År 2000 2001 2002 2003 2004

Lokaliseringer 1928 2050 2424 2431 1999

Salg af cd rom’er 1295 1382 1149 1593 1949

Kildeindtastningsprojektet KIP

Projektet med at lade frivillige stå for indtastning

af data fra folketællinger og kirkebøger

– kaldet KIP – er Dansk Data Arkivs store

publikumssucces. Rundt om i landet sidder

mange frivillige indtastere, der sørger for,

at vi i Danmark har en hel unik ressource

at stille til rådighed for slægtsforskere og

forskning.

Den store opbakning resulterede i løbet

af 2004 i, at der blev der indtastet godt.

1.5 mio. poster, om end tallet er dog for

nedadgående

På Internettet kan man løbende holde sig

ajour med hvor meget, der er indtastet af hver

folketællingsårgang. I foråret 2004 kunne der

holdes reception i Landsarkivet for Sønderjylland

for indtastningen af folketællingen for

Slesvig 1803. Folketællingen blev udgivet

på cd-rom sammen med en stærkt forbedret

udgave af 1801-folketællingen, og desuden

var der nogle indtastninger fra Holsten

1803. I november blev 1787- folketællingen

udgivet på cd-rom, og pga. tilrettelægningen

af udgivelsen og vore erfaringer udkom

den i en bedre kvalitet end normalt for en

’førsteudgivelse’. Der blev i den anledning

holdt reception på Støvring Kommunes Lokalhistoriske

Arkiv.

Alle indtastninger er tilgængelige på

internettet, hvad der afspejler sig i et stadigt

stigende antal besøgende.

side 55 Metode & Data nr. 91 – 2005

Internationalt samarbejde

Repræsentanter for Dansk Data Arkiv deltager

hvert år i forskellige internationale

konferencer om dataarkivfaglige emner for,

at vi i arkivet holder os orienterede og kan

indgå i dialogen dataarkiverne i mellem. Den

årlige IASSIST – International Association of

Social Science Information Service & Technology

– konference er i denne sammenhæng

central.

I 2003 indledtes de to EU-støttede

udviklingsprojekter, Dansk Data Arkiv er

med i. Det ene projekt har titlen Metadater

– Metadata Management and Production

Systems for Surveys in Empirical Socioeconomic

Research. Målet er at forbedre

indhentningen og organiseringen af datadokumentation.

Det andet projekt – MADIERA

– Multilinguel Access to Data Infrastructures

in the European Research Area – skal udvikle

en fælles internetportal for de europæiske

dataarkiver. Der findes mere information om

projekterne på internettet.

Planer

Dansk Data Arkiv har i 2004 desuden lagt en

række planer for arbejdet i 2005. Især skal

fremhæves udvikling af nyt og stærkt forbedret

søgekatalog og forbedring af hjemmesiderne

samt arbejdet med indsamling m.m.

af sundhedsvidenskabelige undersøgelser.

Som nævnt kommer dertil et nyhedsbrev tre

gange årligt.

Tabel 5:

Tal for KIP


English Summary

By ANNE SOFIE FINK KJELDGAARD AND BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

It is time for Metode & Data. The issue of

2005 brings three articles which present

methodological aspects related to the three

research fields that DDA is covering, namely

social science, medical science and history.

Furthermore, we bring news from the institution

of DDA in the form of a text about

the newly established unit, DDA Health,

and a short annual report for 2004 for DDA.

Finally, we bring 20 descriptions of studies

that have been fully prepared for secondary

analyses.

Joachim Scholderer, Lone Bredahl and

Julia Stacey contribute an article from the

field of social science. The article „Experimental

designs in consumers research – Market

opportunities for new meat types“is based

on three different research designs – focus

group interviews, a traditional survey and

an information experiment. These designs

all intend to inform researchers about how

consumers form opinions about the quality

of meat with regard from different ways of

production.

In the article „Qualitative patients comments

– application for open response categories

in surveys“, Mette Fritze, Rikke Gut

and Morten Freil discuss how the Unit of

Patient Evaluation of Copenhagen County

has worked systematically and in a structured

way with qualitative comments that

have been collected in the county’s on-going

surveys of patient satisfaction. The article

inspires greater utilisation of qualitative comments

that may be incorporated in surveys

so that these reach further into the phase of

analysis than to serve as basis for the quantitative

interpretation.

Jens Ringsmose has written an essay about

political scientists and contemporary historians.

The title „The fysics envious scientist

and the archivist“ is thought provoking. The

article sheds light on the boundaries between

political science and history as they find

expression when the domain – contemporary

history – is in common. Ringsmose finishes

his essay by some examples of how research

approaches and methods could be shared

across the disciplines.

The last two texts of this issue are, as mentioned,

reports which provides knowledge

about daily work in DDA and in DDA Health.

The DDA Health Unit was established this

spring to gather, preserve and disseminate

the use of data within the field of medical

research. The unit is to a great extent based

on work performed in the former ERAS – the

Unit of Registration and Storage of Medical

Research Data. After the report from DDA

Health you will find the annual report 2004

for DDA.

Finally, we bring, as usual, descriptions

of data sets that have been fully prepared for

new analyses since last issue. Descriptions

of data sets are continuously reported on

our website as soon as the data are ready for

analysis. I therefore urge everyone to check

up on our website now and then. In this issue

topics of data sets ready for analysis are: local

government elections, cross-border trade,

refugees, children’s sports participation,

school enrolment, attitudes to pork, food and

lifestyle, willingness to pay in relation to the

prevention of road accidents, patient satisfaction

and disease prevention.

Enjoy reading this issue!

Metode & Data nr. 91 – 2005 side 56


Dansk Data Arkiv (DDA):

DDA er landsdækkende arkiv for edb-læsbare forskningsmaterialer med relevans for en bred

vifte af politiske, sociale, økonomiske, historiske og medicinske fagområder. Sammen med

Rigsarkivet, landsarkiverne i København, Odense, Viborg og Åbenrå samt Erhvervsarkivet

i Århus indgår DDA i gruppen Statens Arkiver, der ledes af rigsarkivar, dr. phil. Johan Peter

Noack.

Medarbejdere i DDA:

Karin Andersen

Nanna Floor Clausen

Carsten Ernst

Solveig Gjaldbæk

Anette Skoú Gulbæk

John Gregers Hvidkjær Hansen

Lone Bredahl Jensen

Birgitte Grønlund Jensen

Jan Jensen

Heidi Wittendorff Jensen

Anne Sofie Fink Kjeldgaard

Michael Krone

Henning Lauritsen

Hans Jørgen Marker

Steen Ousager

Anders Pedersen

Søren Priisholm

Bodil Stenvig

Vivian Thomassen

Jens Wagner

Jette Strand Wermuth

side 57 Metode & Data nr. 91 – 2005

More magazines by this user
Similar magazines