NR. 4 JUNI 2012 - FN-forbundet

More documents

Recommendations

Info

Navi Pillay var alligevel bekymret for, at man ikke fik stillet dem til regnskab, der benyttede statskuppet til at få en mængde mennesker vilkårligt anholdt og til plyndre forretninger. Guiea-Bissau var portugisisk koloni indtil 1974 og har siden da været præget af politisk ustabilitet med en hel række kup. Hidtil er der udbetalt 36,4 milliarder $ til skadelidte efter Iraks invasion af Kuwait Til fyldestgørelse af 1,5 mio. krav fra enkeltpersoner, selskaber, regeringer og internationale organisationer er indtil nu gennem FN’s særlige kompensationskommission vedrørende Kuwait udbetalt 36,4 mia. $. Seneste udlodning som følge af Iraks forgæves forsøg på at erobre Kuwait i 1990 androg 1,02 mia. $ til seks fordringshavere. Pengene stammer fra Iraks salg af olie og olieprodukter. Kompensationskommissionen blev oprettet som et organ under Sikkerhedsrådet i 1991. UNDP-rapport understreger behovet for øget selvforsyning med fødevarer i Afrika Trods Valutafondens (IMF’s) opløftende meldinger nu i maj om stigning i udbyttet fra Afrikas produktion var det et mistrøstigt billede, der blev givet i Udviklingsfondens (UNDP’s) første særskilte rapport om Den menneskelige udvikling (Africa Human Development Report), der blev offentliggjort først i juni. Mere end hver fjerde af de 856 mennesker, der bor syd for Sahara, er underernærede. Derfor er det fødevareforsyningen, der generelt skal forbedres. Som små lamper blænder UNDP op for sine to yndlingsudtryk p.t.: Bedre liv (empowered lives) og modstandsdygtige stater (resilient nations), dog mere som forhåbning end resultatbeskrivelse. Når Afrika nu har masser af uopdyrket jord, som egner sig til landbrug, og rigtig mange mineraler, så er et da også kreperligt, at disse aktiver ikke udnyttes bedre. Som chefen for UNDP’s Afrika-kontor, etioperen Tegenework Gettu udtrykte det, er det et paradoks, at ”Afrika syd for Sahara lige nu viser nogle af de højeste vækstrater i verden (forbedringer i levealder og uddannelse), men ikke har fremvist tilsvarende forbedringer i fødevareforsyningen.” Over 100.000 hjemstavnsfordrevne i Congo efter nye kampe mellem hær og oprørsstyrker Over 100.000 indbyggere i den østcongolesiske provins Nord-Kivu er blevet drevet fra hus og hjem efter nye kampe mellem Congos hær (FARC) og den rwandesiske oprørsstyrke FDLR. En del af dem har søgt tilflugt i nabolandet Rwanda, som nu huser omkring 64.000 congolesiske flygtninge. Store bølger af flygtninge – op til nu på omkring 200.000 mennesker – er også skyllet ind i nabolandet Uganda. I kølvandet af tortur, drab, voldtægt og andre grove overgreb på civilbefolkningen er fulgt udsultning og sygdomme, som alt sammen konfronterer nødhjælpsorganisationerne, herunder FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, med gigantiske udfordringer. De genopblussede kampe skal ses i sammenhæng med nye anklagepunkter fra Den Internationale Straffedomstol mod den oprørske tidligere general Bosco Ntaganda, som gjorde mytteri fra den congolesiske hær FARC tidligere på året. I hans fyldige synderegister indgår også tvangsrekruttering af børnesoldater. FN og andre organisationer har appelleret om sammenlagt 718 mio. $ for at afhjælpe det værste af den store humanitære katastrofe. (UN Photo/ Sylvain Liachti) FN-sanktioner mod Elfenbenskysten forlænget med ét år FN’s Sikkerhedsråd har forlænget sanktionerne mod Elfenbenskysten med ét år til maj 2012, idet våbenembargoen er blevet lempet ud fra en erkendelse af landets behov for våben og ammunition til dets sikkerhedsstyrker. Disse begrænsninger går helt tilbage til 2004. Våbenembargoen gælder heller ikke FN’s fredsbevarende styrke UNOCI og de franske militærstyrker, der bistår FN-styrken. Sanktionerne omfatter – yderst belejligt – de nok så omtalte diamanter (”bloddiamanterne”). Den særlige monitoreringsgruppe, der er nedsat til at holde øje med sanktionernes overholdelse, fik også forlænget sit mandate. (UN Photo/ Hien Macline) Livstidsstraf til tidligere minister i Rwanda for hans rolle under folkedrabet i 1994 Den tidligere ungdomsminister i Rwanda Callixte Nzabonimana er af Det Internationale Straffetribunal vedrørende Rwanda blevet idømt livsvarigt fængsel for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden ved at have oppisket hadet mod landets tutsi-befolkning og offentlig opfordret til massedrab på denne. Den tidligere minister blev anholdt i Tanzania i 2008, samme land, som straffetribunalet har sæde i. 12
BØGER anmeldt af Henrik Døcker Danmarks deltagelse i "andres krige" gennem ti år Lars Halskov & Jacob Svendsen: Et land i krig, 704 sider, Politikens Forlag. Der er kommet rigtig mange bøger om Danmarks deltagelse i de krigeriske begivenheder i Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan, men ingen så omfattende og grundig som denne, forfattet af to journalister ved Politiken. I tilgift får vi også Danmarks deltagelse i luftbombardementerne af Libyen, den nok som bekendte ’beskyttelse af civilbefolkningen’ dér, som dog også indebar en støtte til de oprørske styrker, som ville vælte diktatoren Moammar Gaddafi. Det er en beundringsværdig detaljeret skildring, der her lægges frem. Mastodontbogen lægger sig op ad amerikanske forbilleder, hvor vigtige aktører skildres minutiøst for at give et 'levende' billede af dem - fx hvad de nøjagtig foretog sig på visse afgørende dage, altså også af privat - og dermed ikke uomgængelig nødvendigt - karakter. Læseren er derved næsten ved at "drukne" i kendsgerninger, som ikke alle er lige relevante. Undertitlen på bogen: Hvordan Danmark blev krigsførende - og politikere og generaler famlede i blinde - retfærdiggør dog i nogen måde dette. Meget af forfatternes stof er velkendt, så meget mere som de to journalister jo selv har skrevet om felttogene på Balkan, Irak og Afghanistan i deres avis. Men her sættes det hele ind i den store ramme. Velkendte som de to skribenter er med forholdene i de nævnte områder og stater, hvor krigen kun langsomt har sluppet sit greb som problemknuser, veksler bogen med eksplosioner, skudvekslinger mv. i felten og regeringskontorerne hvor der bestandig, under svære overvejelser, skal tages stilling til dette og hint nybrud i konfrontationerne med diverse ulandsdiktatorer. De to drevne skribenter er ind imellem gået hårdt til Forsvarets folk – fra forsvarschefen og nedefter, for der skal afskrælles mange lag for at indkredse motiver og handlingsforløb under de stærkt diskutable interventioner i fjerne egne og blandt folkeslag, der er os danskere meget fremmede. For blot 25 år siden ville ikke mange have forudset, at danske soldater skulle komme på så farlige og krævende missioner som dem, der er gransket i denne bog. 13 Sært må det også have været for de deltagende mere eller mindre at vide, at krigen mod Taleban ikke kan vindes militært. Med idealer om demokrati og retsstat i baghovedet er alene tanken om overdragelse af vigtige beskyttelsesopgaver, det være sig ved militær eller politi, til afghanerne selv, skræmmende. Uanset alle forsikringer om fremskridt. Det er flot og beundringsværdigt, hvor meget stof forfatterne har gravet op, herunder også illustrerende statistik fx vedrørende antallet af eksploderede vejsidebomber inden for bestemte tidsrum. Vi hører dog ikke rigtig noget om, hvordan det kan lade sig gøre for Taleban at fabrikere alle disse bomber, uden at Vestens avancerede krigsmaskine sætter en stopper for det? Hvis man sammenligner Taleban med en slags guerilla – et fænomen, militærstyrker i mange dele af verden har erfaringer med at nedkæmpe - kan det undres, at kampen her synes håbløs. Det er imidlertid til hudløshed (og også i denne bog) forklaret med, at befolkningen i vidt omfang hader de udenlandske styrker. Men lad det da også med citat fra bogen være gentaget, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2010 fastslog, at ”vi ikke er i Afghanistan for at udøve folkeoplysning og skabe demokrati….” ”Vi gik i krig for at demontere et styre, der var en trussel mod os, og som var en destabiliserende faktor i regionen”. Af den relevante statistik bogen leverer skal her blot angives, at der pr. oktober 2011 var blev et dræbt 42 danske soldater i Afghanistan. Mellem 500 og 600 soldater af i alt omkring 12.000 udsendte soldater (det præcise tal er lidt svært at nå til, fordi nogle soldater har været udsendt flere gange) er vendt hjem med alvorlige psykiske skader. 16 har fået amputeret lemmer. Ser vi på USA, så har krigen i Afghanistan indtil udgangen af 2011 kostet dette land op mod 2400 milliarder kr. For Danmarks vedkommende har udgiften været 10 mia. kr. Halskovs og Svendsens bog giver et væld af militære og politiske oplysninger til at belyse dansk krigsdeltagelse fjernt fra Europa gennem ti år. En periode, hvor NATO – Atlantpagten - for alvor løftede opgaver langt fra sit egentlige område. Med i hvert fald én krig afsluttet (Libyen-krigen) og den internationale terrors ophavsmand Osama Bin-Laden dræbt er det i en vis forstand blevet en afrundet beretning. Den har grundigere end mange avisartikler afdækket det danske forsvars famlende bevægelser i et politisk minefyldt område, ofte uden klare politiske pejlemærker. Men de militære engagementer i både Afghanistan og Irak trækker lange ”kølvandsstriber” og vil fortsat præge verdenspolitikken i mange år. Bogen opridser med mange detaljer det tydelige ønske om ’rigtig krig’ (mod såvel Saddam Hussein som Al-Qaida og Taleban) hos USA’s politiske ledelse un-
Page 1 and 2: Om at flytte bjerge, om det globale
Page 3 and 4: Foto/ Martin Sne Indhold Nyt fra FN
Page 5 and 6: Verden på spil Vi er en gruppe af
Page 7 and 8: 200.000 måtte lade livet for serbe
Page 9 and 10: ger med alle midler at undertrykke
Page 11: Internationalt overblik ved Henrik
Page 15 and 16: andet af Europarådets 47 medlemsla

NR. 4 JUNI 2012 - FN-forbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?