Her kan du læse formand Claus Uttrups mundtlige ... - CS fonde

Mundtlig beretning
til
repræsentantskabsmødet
den 8. oktober 2010
CS Fonde Trommesalen 3, 1. 1614 København V
Telefon: 33 85 41 41 Telefax: 33 85 41 40 E-mail: csfonde@csfonde.dk Hjemmeside www.csfonde.dk

Indledning.
Ved den første indkaldelse til dette repræsentantskabsmøde har I fået tilsendt
regnskaber for årene 2008 og 2009.
Ved anden indkaldelse har I herudover fået materialer til dette repræsentantskabsmøde,
indeholdende den skriftlige beretning for samme periode.
Jeg går ud fra, at I alle har haft tid til at læse eller skimme den igennem.
Jeg vil i min mundtlige beretning knytte nogle supplerende bemærkninger hertil
samt pege på, hvad der er sket i år 2008 til dato.
CS Fonde formueforvalter opsparernes pensionsmidler. Det er fondens mission,
at midlerne skal forblive intakt og gerne være forøget med et passende afkast, så
den enkelte sparer har mulighed for at hæve dem for at bruge dem i pensionisttilværelsen.
Vi har derfor til stadighed fokus på sikkerhed og kontrol gennem revision
og tilsyn, vi vender hver administrationskrone for at nedbringe omkostningerne,
og placerer midlerne i områder som er forholdsvis sikre, som vi kan forstå og
overskue, samt med en rimelig spredning på ”gynger og karruseller” så at sige.
Andre steder vil man sige, at vi er konservative og snusfornuftige, men i denne
sammenhæng så lyder det ikke så ringe i mine ører.
Arbejdet med god selskabsledelse (Corporate Governance), regnskabsresultatet
og overskuddet af de gjorte investeringer er et udtryk for dette. CS Fonde er et
meget sikkert sted at placere sine midler. Omkostningerne til administration er lave
– ikke mindst taget vores størrelse in mente. Og resultatet er fornuftigt. Jeg vil
komme ind på nogle af disse emner i det efterfølgende.
Finansmarkedet.
De store udsving i fondens afkast fra – 14,5 % i 2008 til + 17,4 % i 2009 afspejler
selvfølgelig de ret store udsving, der har været i samfundsøkonomien de forløbne
år både internationalt og i Danmark. Der har været en global finanskrise og en
økonomisk krise. I Danmark er adskillige små og mellemstore banker kommet i
alvorlige vanskeligheder eller gået direkte fallit. Og hvis ikke staten havde grebet
så effektivt ind med først og fremmest bankgarantier, men også med en finanspolitisk
lempelse, kunne situationen have udviklet sig til en katastrofe. Rygterne var
mange, og usikkerheden så stor, at tilliden til det finansielle system forsvandt.
Staten gjorde det kloge, at den på den ene side fjernede usikkerheden ved at garantere
for bankerne indtil oktober 2010, mens den på den anden side lod bankerne
betale pænt for denne forsikring. Det gør, at tabene på de dårlige bankers
fallit ikke bliver båret af staten, men af de overlevende banker. Men vi er endnu
ikke tilbage til det normale. Staten vil også i de kommende år være involveret i
den finansielle sektor gennem garantier på forskellige banklån, igen mod betaling.
Når det er sagt, skal man passe på med ikke at overdramatisere tingene. Vi lever
i en usikker verden, og begivenhederne ser ofte større ud på nært hold end på
afstand. I historiebøgerne vil konjunkturtilbageslaget fra 2007-2010 næppe optræde
som andet end en fodnote. Arbejdsløsheden i dag er trods alt stadig mindre
2

dre end i 2005, og da var den meget lav, sammenlignet med de foregående mange
år.
Resultaterne
2008 var et rædselsfuldt år, hverken mere eller mindre. 2009 var udmærket, og en
del af tabene blev indvundet, og 2010 har indtil nu også været OK, om end det
lave renteniveau gør, at vi må indstille os på lave afkast i de kommende år. Langt
de fleste af medlemmerne har taget de store udsving med forbavsende ro. Vi har
konstateret et lidt større antal flytninger mellem afdelingerne, men ikke noget
voldsomt. CS Fonde anbefaler da også til at have is i maven, idet opsparing til
pension er langsigtet, og i en sådant forløb vil der være op og nedture, som i
længden udligner sig.
Resultatet opgjort pr. 4. Oktober 2010 udgør for:
Opsparingsafdelingen 1,0 mio kr. = 1,03 %, eller en p.a. sats på 1,4 %
Kortfristet Afdeling 4,3 mio. kr. = 2,09 %, eller p.a. sats på 2,7 %.
Almen Afdeling 275,3 mio. = 8,98 %,, eller en p.a. sats på 11,8%, og ved uændrede
kurser for resten af året ca. 299,9 mio eller 9,8 % p.a. før pensionsskat (slice)
Der er tale om pæne resultater, der kan stå mål med resultatet i andre pensionsudbydere.
Men det er også et resultat, der er en konsekvens af vores konservative
måde at investere på, hvor vi til gengæld ikke får de helt store gevinster, men
også undgår de meget voldsomme tab.
Der er fortsat god aktivitet på fondens hjemmeside – så der følges med i månedsresultaterne.
Vi ser også en stigende interesse for at gå på ”Pensionsinfo”, hvoraf
den samlede pension fremgår.
Fondens Investeringspolitik
CS Fonde investerer i det vi har forstand på og det vi kan gennemskue. Vi har ikke
investeret i kapitalfonde, hedgefonde og Amerikanske subprimelån, uanset
hvor økonomisk interessante og avancerede det kunne virke. I dag er der sikkert
mange banker, kommuner, og pensionssparere der ønsker, at de havde gjort det
samme. CS Fonde placerer hovedsageligt midlerne i danske obligationer, danske
og udenlandske aktier, ejendomme, obligationer og kontante indskud i banker.
Vor filosofi går i al sin enkelhed ud på, at aktier på sigt vil give et bedre afkast
end obligationer – men at man skal sprede sine investeringer således, at man kan
tåle de udsving, som de enkelte år giver. Vi udfører ikke mange handler og slet
ikke panikhandler. Der er betydelige omkostninger ved at handle meget, og ingen
– uanset hvad de siger – har evnen til at forudsige de enkelte papirers udvikling i
et fuldstændigt dynamisk marked. Fonden er præget af en gammeldags respekt
for pengene, vi tænker i sikkerhed og afkast som komplementære størrelser, og vi
lægger stor vægt på at holde omkostningerne nede.
3

Fonden arbejder løbende med at gøre investeringspolitikken stadig mere sikker.
Det kan så, afhængig af situationen, koste noget. I 2009 indførte fonden f.eks.
den regel, at maksimalt 2½% af fondens formue måtte investeres i akter i ét selskab.
Det var for at mindske risikoen for, at ét uheld, f.eks. i stil med det, som
ramte BP, blot endnu større, kunne påføre fonden mærkbare tab. Denne regel
gjorde, at fonden solgte ud af aktier i et lille antal selskaber, nærmere betegnet
Novo og Mærsk. Fonden havde omkring 3 % af sin formue i Novo-aktier. I 2010 er
der så sket det, at Novo-aktier er steget enormt. Novo-aktierne er steget med omkring
60%, mens det øvrige danske aktiemarked er steget med under 20%. Også
Mærsk-aktierne er steget mere end det generelle danske aktiemarked, dog ikke
nær så spektakulært som Novo. Resultatet af frasalget af Novo-aktier er faktisk,
at fonden i forløbne 2010 har klaret sig noget dårligere end det danske aktiemarked.
Værdien af Novo udgør i dag ca. 23 % af værdien af samtlige danske børsnoterede
aktier, mens Novo-aktier kun udgør ca. 15 % af værdien af CS Fondes
danske aktier. Sikkerhed har altså en pris.
Bestyrelsen forholder sig på hvert bestyrelsesmøde til den aktuelle investeringspolitik.
Vi kontrollerer den er fulgt og vi drøfter evt. behov for tilpasninger. Ligeledes
er det et fast emne på bestyrelsens seminarer, der afholdes hvert andet år.
Vi praktiserer enkelthed – og vi tilråder enkelthed. Det gør, at vi råder de mange,
der har store kapitalpensioner stående hos os til at hæve pengene frem for at låne,
fordi det er en god idé at spare rentemarginalen til banken. Det kan godt være,
vi giver en højere rente end den rente, I skal betale for at låne, men det er ikke
sikkert, så vi råder folk til at forenkle økonomien og hæve af kapitalpensionsformuen,
før de låner penge af andre.
Fondens afkast og omkostninger set i relation til øvrige pensionsudbydere
Vi mener selv, at CS Fonde gør det godt. Passer på pengene og lader dem yngle.
Men hvordan ligger vi i.f.t. andre lignende fonde og selskaber?
De fleste sparere er i deres ansættelsesforhold låst til bestemte selskaber, hvorfor
der ikke er nogen umiddelbar mulighed for at gå andre steder hen.
Selskaberne er i størrelse og i deres forretningsmuligheder meget forskellige. Flere
er knyttet til faglige organisationer, mens andre bruger betragtelige beløb på
markedsføring og konkurrence.
På den anden side, så finder bestyrelsen, at det er vigtigt at kende resultatet, for
evt. at kunne tilrette vores virksomhed – en ting er imidlertid sikkert, vi har ikke til
hensigt ukritisk at påtage os større risiko for at øge gevinsten.
Fonden har bedt en ekstern og neutral ekspert (aktuar Jørgen Svendsen) udføre
en sammenligning af pensionskassers/livsforsikringsselskabers formueafkast
med afkastet i CS Fonde (Alm. investeringsafdeling). Tabellen på overheaden
viser et væsentligt uddrag af rapportens tal, nemlig hvad 100 kr. investeret 1. januar
2000 er vokset til på en 10-årig periode.
4

I CS Fonde er de 100 kr. øget til 161,50 kr. Det højeste afkast er 188,50 kr. og
det laveste 126,90 kr. - lidt over stigningen i forbrugerprisindekset. CS Fonde ligger
pænt og solidt i den øverste halvdel, nærmere betegnet som nr. 12 ud af 31
selskaber.
I realiteten ligger CS Fonde dog lidt bedre. Tallene viser nemlig afkast før skat og
efter investeringsomkostninger, dvs. udgifter til porteføljemanagere, rådgivere,
edb, investeringschef osv. Men CS Fonde har aldrig fundet det umagen værd at
dele de samlede omkostninger op i udgifter til formueforvaltning og til anden forvaltning.
Så i CS Fondes afkast er fratrukket de samlede omkostninger, dvs. omkostningerne
er incl. omkostninger til forvaltning af medlemskonti, medlemsinformation
gennem udsendelse af CS Fondes blad, kontoudskrifter osv. Den eksterne
rådgiver har vurderet, at trækkes disse omkostninger ud, så vil CS Fonde rykke
op som nr. 10 – altså i den bedste tredjedel. Som sagt, så skal denne slags
sammenligninger tages med forbehold. Tilfældigheder har en stor indvirkning.
Nogle pensionskasser undgik store tab i forbindelse med den sidste krise, fordi
Finanstilsynet tvang dem til at sælge aktier pga. problemer med egenkapitalen.
Det er måske mere held end dygtighed. Andre har pga. deres afgivne løfter til
medlemmerne om forrentning af medlemsformuen købt store mængder af såkaldte
rentefutures. Det har givet store gevinster under de senere års faldende renteniveau.
Er disse gode afkast udtryk for held eller dygtighed? Omvendt vil andre
sige, at de ikke har haft samme frihedsgrader som CS Fonde til at investere, netop
p.g.a. at Finanstilsynet blander sig mere i pensionskassers forhold, end de
blander sig i CS Fondes forhold.
Vores eksterne ekspert udtrykker tillige (citater):
• I ligger pænt og tilfredsstillende. Tillykke med det!
• Investeringsomkostningerne ligger på niveau med pensionskassernes. Det
er flot med bare 3 mia. kr. Citatet skal ses i lyset af at hans troede at vore
opgivne omkostningerne alene var investeringsomkostninger, men i virkeligheden
dækker de vore samlede omkostninger.
• Jeg synes det er fint I har holdt jer til investeringer i enkle papirer/aktivklasser.
Det sikre man kan bevare overblikket og giver ikke mindst
lave investeringsomkostninger.
Vi tager denne eksterne evaluering til os. Som et udtryk for, at vi faktisk ikke gør
det så ringe. Vi opnår et sikkert og solidt resultat, der er flot i.f.t. vor størrelse.
Et godt råd:
Der er mange alternativer til en placering i CS Fonde, når ens arbejdstilknytning til
forsvaret ophører. Flere lader sig lokke af tilbud om store afkast, som ikke kan
leveres.
Det er ærgerligt, når CS Fonde som påvist er et sikkert sted at placere sine penge,
og der samtidig opnås pæne afkast i.f.t. risikoen. .Husk, at CS Fonde ikke
skal tjene penge til aktionærer, til at dække tab på udlån eller andet.
5

Vi opfordrer derfor alle til at søge rådgivning hos sekretariatet, før penge flyttes. Vi
er uafhængige og har kun til formål at rådgive vore pensionssparere på bedste
vis. Vi vil derfor ikke tøve med at anbefale en flytning eller hævning af midlerne i
CS Fonde, om det skulle være en bedre løsning. Husk også, at er midlerne først
flyttet ud af CS Fonde, kan de ikke tilbageføres.
Corporate Governance
Oven på sagen om Stein Bagger og IT-factory spurgte vi os selv i bestyrelsen, om
noget tilsvarende kunne ske hos os. Altså, at bestyrelsen ikke opdagede, at direktøren
misbrugte virksomheden til personlig vinding, uden at dette blev opdaget af
bestyrelsen – eller i det mindste alt for sent til at gribe ind.
Uagtet, at vi var ganske sikre på, at direktionen arbejdede loyalt og samvittighedsfuldt
og efter bestyrelsens retningslinjer besluttede vi, at underkaste den samlede
virksomhed et nærmere eftersyn. Kald det ”Rettidig omhu”. Vore eksterne revisorer,
Forsvarsministeriets Interne Revision og CS Fondes investeringsrådgiver har
hver især, og med deres faglige tilgang, foretaget en nøje granskning af administrationen,
investeringspolitik, risici og kontroller. De har fremsat en række forslag.
Dette har dannet grundlag for bestyrelsens behandling og efterfølgende
udarbejdelse af et regelsæt for god selskabsledelse – Corporate Governance – i
netop CS Fonde.
Corporate Governance beskriver, hvordan vi med udgangspunkt i Fondens formål
– at sikre pensionssparerne, at deres indbetalte midler er til stede og er tilskrevet
et passende udbytte, den dag de skal anvendes i pensionisttilværelsen – har
etableret en investeringspolitik, der sigter på dette, men tillige tager hensyn til
fondens størrelse, viden blandt medarbejdere og bestyrelse, balance mellem kontrol
og udøvelse af almindelig god forretningssans, samt en række andre forhold.
Dette er drejebogen for, hvordan CS Fonde skal køres.
Vi har endvidere besluttet, at CS Fondes Corporate Governance indgår som fast
punkt på bestyrelsens seminarer – d.v.s. hver andet år - eller når der er behov for
det. Det skal sikre, at vi til alle tider konstruktivt og dynamisk forholder os til god
ledelse.
Helt overordnet opretholdes en sikker forvaltning af pensionssparernes midler.
Generelt viste gennemsynet, at virksomheden på alle måder var og er tilrettelagt
forsvarligt og fornuftigt. CS Fonde er en gennemsigtig og sund virksomhed.
Vi har gennem processen forholdt os til en række emner. Lad mig nævne nogle
eksempler.
• Vi har allerede tilstrækkelige kontroller med direktionens daglige virke gennem
regler for disponering, en kritisk revision som gennemgår samtlige bilag,
ekstern revision som orienterer bestyrelsen og en forretningsrevision foretaget
af FIR og som rapporteres til FMN og bestyrelsen. Endvidere har
bestyrelsen på alle møder indsigt i budget, budgetopfølgning og regnskab.
Der er strammet op på et enkelt område. På alle disponeringer ud over dag-
6

lig drift skal fonden tegnes af direktion og formand (evt. næstformand) i forening.
• Vi har vurderet, at der er behov for at knytte vores investeringsrådgiver tættere
til bestyrelsen, således at vi også formår i endnu større grad at forholde
os fagligt vurderende til de råd og anvisninger vi får af direktionen. Professor
Michael Møller deltager fast i bestyrelsesmøderne, med taleret.
• Vi har gennemgået investeringsretningslinjerne. Vi har nøje forholdt os til
hvilke investeringer vi vil foretage – danske aktier (store og små selskaber),
udenlandske aktier, obligationer, ejendomme og kontante indskud.
Vi vil kunne overskue investeringerne, hvorfor vi kun investerer i det vi kan
gennemskue og har forstand på.
Vi begrænser antallet af handler, for at skabe gennemsigtighed, reducere
omkostninger og fordi vi tror, at det sikrer det bedste afkast i det lange løb.
Bemærk, at helt overordnet er rammerne for investeringerne skrevet ind i
vedtægterne. Det finder bestyrelsen hensigtsmæssigt. Repræsentantskabet
skal have mulighed for at forholde sig til den risiko vi løber i vores stræben
efter afkast.
• Vi har tilrettelagt en række kontroller med, at investeringsretningslinjerne
bliver fulgt.
Vi har rapporter til hvert bestyrelsesmøde over investeringernes sammensætning,
vægtninger og gennemførte handler.
Vi har ingen provisionsaflønning af direktionen i.f.t. resultatet. Det animerer
ikke til nogen oversatsning.
Vi har mulighed for at få indsigt i direktionens og investeringsrådgivers private
investeringer, således at disse ikke støttes gennem Fondens investeringer
i.f.a. aktiv kurspleje.
Med udviklingen af CS Fondes Corporate Governance følger vi med tiden. Vi er
på højde med de mest moderne virksomheder – og vi har gjort det inden det måtte
blive et offentligt krav.
Skattereformen
På repræsentantskabsmøde i 2006 blev der udtalt at det er bizart, at den sidste
kapitalpensionskrone skal hæves, når man bliver 70 år, mens den første ratepensionskrone
først skal udbetales, når man er 75 år! . CS og FTF havde rejst
denne problemstilling overfor r Skatteministeriet.
I forbindelse med skattereformen – er der sket noget. Kapitalpensionen skal nu
først hæves, når man fylder 75 år. Jeg ved at mange medlemmer i CS, som kun
har brugt en del af deres kapitalpension ved det fyldte 70. år, har været meget
glade for denne ændring. De har så kunne undgå problemerne med selv at skulle
investere pengene efter udbetaling fra CS Fonde, for slet ikke at tale om at forstå
de komplicerede skatteregler, hvis nogle af pengene blev investeret i aktier.
7

Afslutningsvis
Vil jeg takke den øvrige bestyrelse for et godt og konstruktivt samarbejde i den
forløbne periode. CS Fonde har en meget erfaren og professionel bestyrelse, der
tager deres hverv yderst seriøst.
Også en stor tak til vore mange samarbejdspartnere – bankforbindelser, BEC,
Forenede Gruppeliv, vore revisorer – de kritiske som har vendt samtlige bilag,
PriceWaterHouseCoopers og FIR - vores husadvokat, , Forsvarsministeriet, Forsvarets
Personel Tjeneste, CS, HKKF- Fonde og andre, som jeg ikke har nævnt.
Tak for indsatsen og tak for samarbejdet.
Ikke mindst en stor tak til CS Fondes direktion, medarbejdere, konsulenter og
rådgivere, som gør en stor indsats dagligt. Bestyrelsen betjenes på alle måder
kompetent og professionelt. Jeg er sikker på, at det også er det indtryk vore pensionssparere
har fra pensionistmøder og daglig betjening over telefonen. Stor ros
til jer og tusind tak.
Claus Uttrup
Formand
8