rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” - SOSU-STV

More documents

Recommendations

Info

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11 4.b. netværksgrupper Da mange unge beskriver at gå meget alene med deres problematik og har haft svært ved at tro, det kunne blive anderledes, har der været grundlag for at lave netværksgrupper. I grupper har de unge lavet aktiviteter med andre unge, der har/har haft det svært, og kunnet tale om emner, der er vigtige for de unge. Det har givet de unge tro på, at de kan komme igennem det, der er svært, og at der er nogen at tale med. Vi oplever, det skaber større åbenhed blandt de unge om, at man kan få hjælp til at overkomme psykiske problemer. Nogle gange har der været en større henvendelsesfrekvens i vore samtaletilbud, fordi de unge opfordrer hinanden til at få hjælp til at løse problemerne. Netværksgrupper har også været en mulighed for at træne sociale kompetencer. Vi møder bl.a. unge, der ikke har gjort sig bevidst, hvad ringe empati betyder for deres evne til at varetage et bestemt erhverv. Unge, der har svært ved at rumme egne følelser kan have svært ved at håndtere kammeraters følelsesudbrud. Unge, der ikke kan interagere med klassekammerater, har mindre lyst til at møde op på uddannelsesstedet. Disse unge har haft brug for hjælp til deres egen affektregulering men også til at forstå og rumme andre. Sådanne forløb; individuelt eller i grupper, har været relevante for både drenge og piger. 5. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne Funktionerne i projektet har fungeret som sparringpartner for kontaktlærere og mentorer i supervision, sparring, coaching og uddannelse. Denne opgave har fået forskellige udtryk. - Relativt uformel sparring: vi er til stede på hver skole mindst en dag hver uge, så lærerne kan ’hive fat i os’. Skolernes tætte placering geografisk har betydet, vi hurtigt kunne komme fra én skole til en anden og stå til rådighed for forskellige lærere efter behov. - Mere struktureret sparring: en lærer kan bede om et råd i forhold til en anonymiseret problematik, eller supervision ift. en navngiven sag med den unges samtykke. - Lærere der ønsker mere viden om en specifik psykiatrisk diagnose har fået mulighed for videndeling. - Enkelte lærere har haft individuelle forløb. - Møder med lærere og elever, hvor der udarbejdes en handleplan for mødestabilitet eller for at forbedre elevens trivsel i skolen, har været en fast del af vores arbejde. Ved sådanne møder sættes rammer for skoleforløbet, og det aftales, hvilke delmål, eleven skal opnå. Vores rolle har bl.a. indebåret at sikre konsensus mellem lærer og elev om, hvorvidt målene var nået eller skulle revideres. - Vi har deltaget ved møder ved elevens start på en ny ungdomsuddannelse, hvor det fra folkeskolen var anbefalet, at eleven havde brug for særlig hjælp. Her har det været muligt at tilbyde eleven vores assistance fra skolestart. Vores sparring med lærerne har som oftest været konstruktiv, da de fleste lærere er interesserede i at øge deres elevers trivsel og fastholdelse. Lærerne forsøger at integrere vores observationer og anbefalinger i hverdagen. Desværre lykkes det ikke altid. Det kan fx skyldes, at en elev får ny kontaktlærer og at information og anbefalinger ikke bliver båret med videre. I sådanne tilfælde har vi set elever falde tilbage i uhensigtsmæssig adfærd og igen blive svære at fastholde. 6
Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11 6. Anbefalinger i fastholdelsesarbejdet I arbejdet med handleplaner ift. øget gennemførelse har vi bemærket, at skolerne har forskellige strategier til at fastholde elever med ”ondt i livet”. En af projektets styrker er, at vi har bevæget os mellem tre forskellige skoler og bemærket, hvad der har fungeret de forskellige steder og således haft en videndelingfunktion. Vi vil fremhæve tre perspektiver: 6.a. en medarbejder med nær kontakt til sårbare unge Vi har lagt mærke til, at skoler, hvor en lærer/medarbejder har en særlig opgave ift. at lægge mærke til elevers trivsel, har succes med fastholdelse – og med at fremme elevernes trivsel. I afdelinger med gode relationer mellem ansatte og elever, ser vi elever være hurtigere til at bede om hjælp, hvis de oplever tilbagefald af deres symptomer. Vores anbefaling er en opstramning omkring, hvem, der skal være opmærksom på eleven, og at denne lærer/mentor allerede ved første samtale med eleven påbegynder en plan for støtte til uddannelsesforløbet. Hvis grundforløbslærerne kender elevens behov og videregiver det til lærerne på hovedforløbene, kan man fortsat støtte elevens udvikling bedst muligt. Anbefalingen er, at alle afdelinger har fælles fodslag ift., håndtering af elever, der har et højt fravær som følge af personlige problemer. Fastholdelse skal være et fælles ansvar! Anbefalingen er således en fast visitationsprocedure. Skolerne har mange gode tiltag i form af mentorkorps og kontaktlærere, og der skal være en funktion, der kan holde overblik over tiltagene og henvise eleven til det rette. Denne proces er mest konstruktiv, når den foregår i dialog med eleven, så vedkommende selv tager ejerskab for processen. Alternativt kunne man foreslå en åben rådgivning, hvor elever, der ikke ønsker at indvie sine undervisere i sine private problemer, selv kan henvende sig hos psykolog eller elevkoordinator. Unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel bør henvises til projektet hurtigst muligt, og inden lærergruppen har vurderet, eleven ikke kan gennemføre uddannelsen. Er man gået i gang med at lave en udmeldelsesordning for eleven, giver det ikke mening at henvise pgl. til et fastholdelsestilbud. Det er frustrerende for de unge, som ikke får mulighed for at gennemføre et samtaleforløb. 6.b. aftabuisering af psykiske problemer Vi oplever, der i nogle afdelinger er en vis berøringsangst ift. at tale med elever om, hvad der er svært. Disse afdelinger kan have tendens til at gøre kort proces og udmelde eleverne frem for at gøre brug af vores eller mentorernes assistance. Atter andre henviser til os og med et ønske om, at vi kan få vedkommende til at fungere i undervisningen. I disse afdelinger har vores arbejde også drejet sig om at fremme undervisernes viden om og anerkendelse af elever med psykiske problemer – jf. afsnit 2a har vi oplevet lærere blive overraskede, når de får kendskab til elevens situation. Skolerne beskriver et dilemma i at være fagskoler, der skal uddanne dygtige fagfolk, og samtidig have en social funktion. Vi mener dog ikke, det er uforeneligt at yde elever støtte til at cope med deres personlige og sociale problematikker samtidig med, at man giver dem en faglig uddannelse. Vi kan ikke påtvinge folk interesse i psykisk sygdom. Dog mener vi, at ved at skabe en kultur på en uddannelsesinstitution, hvor psykiske problemer aftabuiseres, vil rummeligheden overfor elever med disse typer problemer også øges. 7
Page 1 and 2: Afsluttende rapport for Projekt ”
Page 3 and 4: Afsluttende rapport for Projekt ”
Page 5: Afsluttende rapport for Projekt ”

rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” - SOSU-STV

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?