rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” - SOSU-STV

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
To år med projekt Ondt i Livet.
Refleksioner, erfaringer og anbefalinger.
Udarbejdet af projekt-medarbejderne: Ulla Vibeke Jensen og Gitte Plougmann
1. Målgruppe, deltagere, resultater
2. Hvad de forskellige problematikker betyder ift. at gennemføre EUD.
3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud
4. Særlige indsatsområder
5. Lærersamarbejde
6. Procedurer for fastholdelse, anbefalinger
7. Afslutning
Indledning
Projekt ”Ondt i Livet” har været et fastholdelsesprojekt på tre
erhvervsungdomsuddannelser (EUD) i Skive fra september 2009 til september 2011. I
projektet har været ansat en psykolog og en elevkoordinator. Vi vil med denne rapport
beskrive vores indsats for at fastholde psykisk sårbare unge i ungdomsuddannelse.
Vi vil trække nogle centrale tal frem: hvor mange unge har været med i projektet, og hvor
mange af dem er fastholdt i uddannelse. Desuden beskriver vi typiske problemstillinger, vi
har mødt hos de unge, der er fastholdt, og de unge, der er droppet ud. Vores indsats har
haft form af samtaletilbud og hjælp af mere praktisk karakter. Vi beskriver eksempler på
dette i afsnit 3 og 4. I afsnit 5 reflekterer vi over samarbejdet med andre professionelle i
indsatsen for de unge og kommer i afsnit 6 med anbefalinger ift. indsatsen overfor psykisk
sårbare unge. Vi slutter med de unges ord om, hvad indsatsen har betydet.
1. Målgruppe
Projektet var ment som en støtte til ”de svageste af de unge vi har på eller som sigter mod
en af erhvervsuddannelserne” 1 . Elever, der har ”særlige behov for samtale, nærvær og
personlig hjælp, og som vores mentorer på erhvervsskolerne ikke har mulighed for at gå i
dybden med”.
Erhvervsungdomsuddannelserne (EUD) har grundforløb af forskellig varighed; de korteste
grundforløb på teknisk skole og SOSU-skolen varer 20 uger, mens handelsskolens
grunduddannelse varer 2 år. De unge har således fået hjælp i meget forskelligt omfang.
Vores udgangspunkt har været at støtte de unge til at være ’herre i eget hus’, dvs. at lære
at mestre sin egen situation.
1.a. Deltagere
I alt 356 unge har været del af projektet; 189 i skoleåret 2009/10 og 167 i 2010/11. Tallene
betegner nyhenvendelser. Mange af de unge fra skoleåret 2009/10 har fortsat modtaget
hjælp i skoleåret 2010/11, og man må således antage, at der i skoleåret 2010/11 har
været flere unge end de 167 nyhenviste, der har benyttet vores tilbud.
Elever, der har skiftet uddannelsessted, tæller kun 1 gang. Elever, der har været med i
projektet og på et tidspunkt får brug for hjælp på ny, tæller også kun 1 gang.
1 Citaterne er hentet fra projektansøgningen (vedlægges)
1

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
Som udgangspunkt har projektet været rettet mod unge mellem 16 og 24 år. Der er på
EUD også ældre elever, som har fået samme tilbud som de 16-24årige. Det drejer sig om
ca. 60 personer ud af de 356, heraf er de fleste mellem 25-30 år. De indgår i de følgende
betragtninger under samme betegnelse (”de unge”) som de 16-24årige.
1.b. Resultater
- Frafald
I alt 67 unge eller 17% af de 356 har afbrudt deres uddannelsesforløb. Unge, der stopper
uddannelse for at starte et behandlings- eller afklaringsforløb, herunder
produktionshøjskole, tæller som afbrudte forløb. Unge, der afbryder uddannelsen og
overgår til kontanthjælp eller fuldtidsarbejde, tæller også som afbrudt. Unge, der
gennemfører en uddannelse og overgår til kontanthjælp, tæller ikke som afbrudte forløb.
De unge kan have svært ved at finde en læreplads pga. den nuværende situation på
arbejdsmarkedet, men de har gennemført EUD, hvilket var dette projekts formål.
Unge, der har valgt at skifte til en anden uddannelse, tæller ikke som afbrudte. Unge, der
flytter til en anden kommune og fortsætter uddannelse der, tæller ikke som afbrudte, hvis
vi aftalte med modtagerkommune, at eleven kunne fortsætte sit uddannelsesforløb der.
- Fastholdelse
Ud fra de ovennævnte betragtninger kan vi konstatere, at det er lykkedes at fastholde 83%
af de unge, der har indgået i projektet, i uddannelse (jf. bilag).
2. Refleksioner over elever, det med projektet er lykkedes at fastholde
I vores arbejde har vi set en del unge med psykiatriske diagnoser, men unge med mere
diffust psykisk ubehag har også andraget en stor del. Vi har valgt at præsentere tre
forskellige problematikker, som har været meget synlige blandt de frafaldstruede unge på
EUD: unge med lavt selvværd, eksistentielle og/eller affektive problemer, unge med ADHD
eller ADHDlignende symptomer, unge med misbrug.
2.a. unge med lavt selvværd, eksistentielle problemer, affektive problemer.
Arbejdet med disse unge har i høj grad drejet sig om at opbygge selvværd og tro på egne
mestringskompetencer.
På forhånd havde man gjort sig overvejelser om, at ”kilden til succes i arbejdet med
fastholdelse og motivation for uddannelse ligger i den personlige kontakt til den
individuelle unge” 2 . Det er også vores erfaring, at de unge profiterer af en relation til en
professionel, som anerkender de små skridt, de tager. Vi har dialog med de unge om det,
der er svært, men også om deres ressourcer. Via samtaler forstår de unge, de kan bruge
deres kompetencer til at løse forskellige opgaver. Det kan eksempelvis være en ung, der
via ungdomsuddannelse får en bedre faglighed, hvorved selvtilliden vokser. Denne tro på
at kunne noget, kan eleven tage med sig, når pgl. skal søge læreplads, men også i de
sociale relationer.
I denne gruppe ser vi også stille og pligtopfyldende unge, der ser ’tjekkede’ ud; som
fungerer socialt og får udmærkede karakterer. For disse unge er det af og til mindre ting så
som en dårlig karakter eller et skænderi, der får verden til at falde sammen. Vi ser en del
psykosomatiske symptomer så som hoved- og mavepine. Mange af disse unge har brug
for snak om eksistentielle spørgsmål og coaching ift. at finde deres plads i livet, som hele
mennesker med ressourcer OG udviklingspunkter. Det kan være ud fra en konkret
2 Op. cit.
2

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
problemstilling som eksamensangst eller noget mere diffust som tristhed, den unge ikke
forstår. De unge finder ud af, at problemerne ikke går væk af sig selv, men også, at
problemerne ikke bliver værre af at blive sagt højt. Fx siger en ung ved samtaleforløbets
afslutning: ”før havde jeg lisom ondt indeni, men nu har jeg lært at beskrive mine følelser,
og så har jeg det ikke sådan mere”. Samtidig har vi dialogen med de unge om, hvad de
fremover kan have brug for hjælp til. Også her er en god relation til den unge værdifuld:
unge vender tilbage til os for lige at få et råd eller en kort snak, og arbejder så selv videre.
En overvejende del af deltagerne i vores projekt har været piger – selvom
erhvervsskolerne har mange hold, hvor drengene er i overtal. De drenge, der har været
med i projektet, beskriver ved forløbets start, at de ønsker at være uafhængige og at
bevare det ’seje’ selvbillede. At sætte ord på, hvad der gør ondt, er svært og uvant.
Imidlertid har også drenge, der har gennemført et samtaletilbud, givet udtryk for lettelse,
og enkelte drenge har opfordret kammerater til at starte samtaleforløb. Vi mener derfor,
det er vigtigt, lærerne på erhvervsskolerne går i dialog med eleverne – også drenge – om
livet og om, hvad der er svært, før de afbryder uddannelsen. Vi har set lærere blive
forbavsede, når mandlige elever på vores opfordring fortæller, hvad de tumler med.
Der kan ligge et stort stykke motivationsarbejde i at få unge til at tage imod hjælp, og når
de først har indvilliget heri, kan processen gå relativt let. Derimod oplever vi, at unge, der
ikke selv ønsker at arbejde med deres problematik, ikke er stabile i deres aftaler med os
og nogle af dem vælger også at afbryde uddannelsen.
2.b. unge med ADHD eller ADHDlignende symptomer
At leve med ADHD er virkelighed for en del unge på EUD. I forhold til at tage en
ungdomsuddannelse kan det give forskellige udfordringer så som ringe sociale
kompetencer, ringe koncentrationsevne og manglende struktur.
Vi har erfaret, at det kan være konstruktivt at tilbyde disse unge hjælp til at skabe struktur i
hverdagen. Det kan have form af dagsskemaer. En ung, der får hjælp til at strukturere sin
fritid, så der bliver tid og ro til at få læst lektier, fungerer bedre i skolen og får øget sin
motivation for uddannelsen. En ung, der dagligt får en sms med påmindelse om at tage
Ritalin, får bedre betingelser for at cope med sin ADHD og dermed reduceres de barrierer,
der holder pgl. tilbage fra gennemførelsen.
I nogle tilfælde har en særlig indsats fra skolens side betydet, at en ung med ADHD kunne
fastholdes i ungdomsuddannelse. En skole lod en elev få et særligt tilrettelagt forløb med
henblik på at blive indsluset i uddannelse på almindelige vilkår.
Vi møder også unge, der har tanker om, at ADHD kunne være årsag til deres problemer
med bl.a. manglende koncentration, overblik og struktur. Disse unge har også fået hjælp til
at skabe struktur i hverdagen, hvis det vurderedes relevant.
I samtalerne med disse unge har det imidlertid i nogle tilfælde vist sig, at de under deres
opvækst har oplevet omsorgssvigt. De har haft gavn af samtaletilbud, hvor de hjælpes til
indsigt i deres opvæksts betydning for deres symptomer. I nogle tilfælde har det været
muligt til at støtte eller coache de unge til at sætte sig udviklingsmål, hvorved den unge er
blevet i stand til i større grad selv at tage ansvar for sin hverdag, så de ikke længere
oplever symptomerne som plagsomme. Andre unge har haft gavn af at arbejde med at
finde forbilleder eller gode relationer til andre voksne, som kan lære dem de kompetencer,
de efterlyser.
3

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
Enkelte unge har fået støtte til at komme i kontakt med et udredningstilbud, og vi har set
unge finde ro i at få en afklaring – uanset om de diagnosticeres eller ej. I enkelte tilfælde
har det resulteret i et større differentialdiagnostisk stykke arbejde, hvor eleven får et
eksternt behandlingstilbud rettet mod konkrete psykiatriske lidelser.
2.c. misbrug
Vores erfaring er, at unge med misbrugsproblematikker kan være svære at fastholde. Der
er forskellige grunde til dette. Unge har fortalt, at hvis de ikke har penge til stoffer, går de
ikke i skole før de har ’lavet’ pengene. Andre er bange for at møde pushere, de har et
udestående med. Atter andre mister fornemmelsen for struktur og for, ’hvornår det er tid at
gå i skole’, og bliver apatiske, handlingslammede, når de er påvirkede af stoffer.
For nogle unge har ringe erkendelse af misbrugets omfang holdt dem tilbage fra at
modtage hjælp. Andre har været åbne om, at de havde et misbrug men ikke været
motiverede for at stoppe misbruget. Atter andre har store personlige og sociale problemer.
De har haft brug for tid og hjælp til at løse de bagvedliggende problemer, før de kunne
magte en ungdomsuddannelse.
For elever med misbrug har det ofte været konstruktivt at arbejde med at lære sine kritiske
situationer at kende: at mærke efter, hvornår man er i en situation/sindsstemning, man kan
have tendens til at håndtere med fx at ryge hash, og lære nye handlemuligheder. De unge,
der hos os har oplevet en god sparringspartner, har i noget omfang benyttet denne
mulighed.
3. Refleksioner over de unge, der er droppet ud
Vi opdeler denne gruppe i tre kategorier: de umotiverede, de syge og de fejlmatchede
3.a. de umotiverede
Af og til møder vi unge, der ikke selv har valgt en uddannelse. Nogle af dem er pålagt
uddannelsespligt og starter på EUD uden at have lyst at gå i skole. Vi hører unge sige
”skole har aldrig rigtigt været mig” eller ”jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge uddannelsen til”.
I disse tilfælde har dygtige lærere og studievejledere gjort en forskel ved at lytte til den
unge og i fællesskab med den unge fundet den rette uddannelse. For andre unge har det
været en god løsning at arrangere et højskole- eller produktionsskoleophold, hvor
vedkommende kunne blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg.
Atter andre har haft brug for hjælp til at skabe orden i uafklarede forhold såsom økonomi,
bolig, operationer – før de igen kunne koncentrere sig om uddannelse. Et sådant
forebyggende arbejde har efter vores erfaring stor værdi ift. fastholdelse (se også afsnit 4).
3.b. de syge
Vi har mødt unge, der har været så stressede over uddannelsens krav og de krav, de
stiller til sig selv – at de er blevet syge. Vi møder unge, som allerede ved uddannelsesstart
havde en psykiatrisk diagnose. Nogle af disse unge har reageret med psykoselignende
symptomer, når de bliver stressede.
Problematikken har været forstærket af, at de unge var opsatte på at gennemføre EUD og
ikke modtagelige for velmenende råd om, at det måske ikke var sundt at presse sig selv så
meget på nuværende tidspunkt. Nogle tidligere psykiatriske patienter var meget angste for
at blive syge igen, og de var ikke klar til at erkende alvoren af deres symptomer. Den gode
kontakt og relation til disse unge har været af stor værdi for at arbejde med den unges
erkendelse af egen situation. I nogle af disse tilfælde har det derfor været konstruktivt, når
4

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
den unge vælger at stoppe EUD og starte et adækvat behandlingstilbud, fordi den unge så
har kunnet vende tilbage til EUD med et forbedret helbred.
3.c. de fejlmatchede
Blandt de unge, der har haft svært ved at gennemføre EUD, er også unge, der kognitivt
ikke mestrer uddannelsens krav. Gennem samtaler er det blevet tydeligt, at disse unge
ønsker at være ’som alle andre’, der tager en uddannelse på ordinære vilkår. Jo større
diskrepans mellem ønsket og virkeligheden, jo mere triste bliver de, fraværet vokser, og vi
ser alvorlige symptomer på mistrivsel, fx spiseforstyrrelser eller anden selvskade.
Vi mener, skolerne bør gå i dialog med de unge om denne situation. Det kan være
konstruktivt at tage udgangspunkt i den unges motivation for at tage en uddannelse, men
også nødvendigt at konfrontere den unge med, at han/hun er i en situation, der er for svær
at mestre. Her har coaching til at sætte sig mere realistiske mål og finde nye veje til at nå
disse mål været konstruktivt. En parathed fra uddannelsesinstitutionernes eller det
kommunale systems side til at bevillige sådanne særlige forløb har været konstruktiv både
i forhold til fastholdelse og den unges helbred.
4. Særlige indsatsområder
I projektbeskrivelsen er forhold så som økonomi og bolig nævnt som indsatsområder, der
kunne inddrages, hvis det vurderes som en forudsætning for uddannelse. Man forventede
ved projektstart, at en ”kvalificeret kontakt” til en voksen, der kunne ”tage konkrete tiltag til
hjælp” var nødvendig for at fastholde unge i uddannelse 3 .
Arbejdsopgaverne i projektet har derfor spændt bredt. Unge har fået hjælp til at søge
forsørgelse, kontakte sagsbehandlere, lave budgetter mm. Ved at rydde disse udfordringer
af vejen, kan de unge bruge deres overskud på skolearbejdet. Mange unge har haft brug
for, at vi sammen laver en plan for, hvordan de gradvist kan tage større og større ansvar
for eget liv, herunder uddannelsesforløbet.
Vi vil uddybe to indsatsområder, som vi har oplevet væsentlige; nemlig morgenvækning og
netværksgrupper.
4.a. morgenvækning
Nogle elever har brug for, at der bliver ringet til dem om morgenen. Det kan være unge,
der mangler struktur i forhold til sengetider eller ikke hører vækkeuret. Andre unge har
brug for en snak for at kunne overskue en ny dag. I perioder har op mod 10 unge fået
morgenvækning af elevkoordinator og nogle af dem bliver i perioder hentet og kørt i skole.
Rationalet med morgenvækning har været, at det kan være et skridt på vejen til, at de
unge tager større ansvar for deres fremmøde i skolen: en elev havde i en periode haft
morgenvækning med god effekt, og det blev aftalt, at eleven herefter selv skulle komme
op. Lidt senere tog eleven selv kontakt og bad om morgenvækning på ny, da eleven
oplevede, det var nødvendigt for at blive mødestabil. En anden ung har i en periode fået
morgenvækning. Efter en periode foreslog den unge at ændre ordningen, så den unge
skulle kontakte os, når pgl. var stået op. Det var næste skridt på vejen til at tage ansvar for
sin fremmødestabilitet. Det sidste skridt var, at den unge ikke længere behøvede
kontakten om morgenen.
3 Op. cit.
5

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
4.b. netværksgrupper
Da mange unge beskriver at gå meget alene med deres problematik og har haft svært ved
at tro, det kunne blive anderledes, har der været grundlag for at lave netværksgrupper. I
grupper har de unge lavet aktiviteter med andre unge, der har/har haft det svært, og
kunnet tale om emner, der er vigtige for de unge. Det har givet de unge tro på, at de kan
komme igennem det, der er svært, og at der er nogen at tale med. Vi oplever, det skaber
større åbenhed blandt de unge om, at man kan få hjælp til at overkomme psykiske
problemer. Nogle gange har der været en større henvendelsesfrekvens i vore
samtaletilbud, fordi de unge opfordrer hinanden til at få hjælp til at løse problemerne.
Netværksgrupper har også været en mulighed for at træne sociale kompetencer. Vi møder
bl.a. unge, der ikke har gjort sig bevidst, hvad ringe empati betyder for deres evne til at
varetage et bestemt erhverv. Unge, der har svært ved at rumme egne følelser kan have
svært ved at håndtere kammeraters følelsesudbrud. Unge, der ikke kan interagere med
klassekammerater, har mindre lyst til at møde op på uddannelsesstedet. Disse unge har
haft brug for hjælp til deres egen affektregulering men også til at forstå og rumme andre.
Sådanne forløb; individuelt eller i grupper, har været relevante for både drenge og piger.
5. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne
Funktionerne i projektet har fungeret som sparringpartner for kontaktlærere og mentorer i
supervision, sparring, coaching og uddannelse. Denne opgave har fået forskellige udtryk.
- Relativt uformel sparring: vi er til stede på hver skole mindst en dag hver uge, så
lærerne kan ’hive fat i os’. Skolernes tætte placering geografisk har betydet, vi
hurtigt kunne komme fra én skole til en anden og stå til rådighed for forskellige
lærere efter behov.
- Mere struktureret sparring: en lærer kan bede om et råd i forhold til en
anonymiseret problematik, eller supervision ift. en navngiven sag med den unges
samtykke.
- Lærere der ønsker mere viden om en specifik psykiatrisk diagnose har fået
mulighed for videndeling.
- Enkelte lærere har haft individuelle forløb.
- Møder med lærere og elever, hvor der udarbejdes en handleplan for mødestabilitet
eller for at forbedre elevens trivsel i skolen, har været en fast del af vores arbejde.
Ved sådanne møder sættes rammer for skoleforløbet, og det aftales, hvilke delmål,
eleven skal opnå. Vores rolle har bl.a. indebåret at sikre konsensus mellem lærer
og elev om, hvorvidt målene var nået eller skulle revideres.
- Vi har deltaget ved møder ved elevens start på en ny ungdomsuddannelse, hvor
det fra folkeskolen var anbefalet, at eleven havde brug for særlig hjælp. Her har det
været muligt at tilbyde eleven vores assistance fra skolestart.
Vores sparring med lærerne har som oftest været konstruktiv, da de fleste lærere er
interesserede i at øge deres elevers trivsel og fastholdelse. Lærerne forsøger at integrere
vores observationer og anbefalinger i hverdagen. Desværre lykkes det ikke altid. Det kan
fx skyldes, at en elev får ny kontaktlærer og at information og anbefalinger ikke bliver båret
med videre. I sådanne tilfælde har vi set elever falde tilbage i uhensigtsmæssig adfærd og
igen blive svære at fastholde.
6

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
6. Anbefalinger i fastholdelsesarbejdet
I arbejdet med handleplaner ift. øget gennemførelse har vi bemærket, at skolerne har
forskellige strategier til at fastholde elever med ”ondt i livet”. En af projektets styrker er, at
vi har bevæget os mellem tre forskellige skoler og bemærket, hvad der har fungeret de
forskellige steder og således haft en videndelingfunktion. Vi vil fremhæve tre perspektiver:
6.a. en medarbejder med nær kontakt til sårbare unge
Vi har lagt mærke til, at skoler, hvor en lærer/medarbejder har en særlig opgave ift. at
lægge mærke til elevers trivsel, har succes med fastholdelse – og med at fremme
elevernes trivsel. I afdelinger med gode relationer mellem ansatte og elever, ser vi elever
være hurtigere til at bede om hjælp, hvis de oplever tilbagefald af deres symptomer.
Vores anbefaling er en opstramning omkring, hvem, der skal være opmærksom på eleven,
og at denne lærer/mentor allerede ved første samtale med eleven påbegynder en plan for
støtte til uddannelsesforløbet. Hvis grundforløbslærerne kender elevens behov og
videregiver det til lærerne på hovedforløbene, kan man fortsat støtte elevens udvikling
bedst muligt. Anbefalingen er, at alle afdelinger har fælles fodslag ift., håndtering af elever,
der har et højt fravær som følge af personlige problemer. Fastholdelse skal være et fælles
ansvar!
Anbefalingen er således en fast visitationsprocedure. Skolerne har mange gode tiltag i
form af mentorkorps og kontaktlærere, og der skal være en funktion, der kan holde
overblik over tiltagene og henvise eleven til det rette. Denne proces er mest konstruktiv,
når den foregår i dialog med eleven, så vedkommende selv tager ejerskab for processen.
Alternativt kunne man foreslå en åben rådgivning, hvor elever, der ikke ønsker at indvie
sine undervisere i sine private problemer, selv kan henvende sig hos psykolog eller
elevkoordinator. Unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel bør henvises til projektet
hurtigst muligt, og inden lærergruppen har vurderet, eleven ikke kan gennemføre
uddannelsen. Er man gået i gang med at lave en udmeldelsesordning for eleven, giver det
ikke mening at henvise pgl. til et fastholdelsestilbud. Det er frustrerende for de unge, som
ikke får mulighed for at gennemføre et samtaleforløb.
6.b. aftabuisering af psykiske problemer
Vi oplever, der i nogle afdelinger er en vis berøringsangst ift. at tale med elever om, hvad
der er svært. Disse afdelinger kan have tendens til at gøre kort proces og udmelde
eleverne frem for at gøre brug af vores eller mentorernes assistance. Atter andre henviser
til os og med et ønske om, at vi kan få vedkommende til at fungere i undervisningen. I
disse afdelinger har vores arbejde også drejet sig om at fremme undervisernes viden om
og anerkendelse af elever med psykiske problemer – jf. afsnit 2a har vi oplevet lærere
blive overraskede, når de får kendskab til elevens situation.
Skolerne beskriver et dilemma i at være fagskoler, der skal uddanne dygtige fagfolk, og
samtidig have en social funktion. Vi mener dog ikke, det er uforeneligt at yde elever støtte
til at cope med deres personlige og sociale problematikker samtidig med, at man giver
dem en faglig uddannelse.
Vi kan ikke påtvinge folk interesse i psykisk sygdom. Dog mener vi, at ved at skabe en
kultur på en uddannelsesinstitution, hvor psykiske problemer aftabuiseres, vil
rummeligheden overfor elever med disse typer problemer også øges.
7

Afsluttende rapport for Projekt ”Unge med ondt i livet” – et samarbejdsprojekt mellem Skive
Handelsskole, SOSU Skive/Thisted/Viborg, Skive Tekniske Skole samt UU Skive 2009-11
6.c. Samarbejde – en afgørende faktor for fastholdelse.
I Skive er der et unikt samarbejde omkring frafaldstruede unge. Der prioriteres en bred
ungeindsats, så vi har kunnet trække på bl.a. integrationsmedarbejder, uu-vejledere,
sagsbehandlere og misbrugskonsulenter i vores arbejde med de unge.
Det har været en tryghed for de sårbare unge at kende nogen ”i kommunen”, de kan gå til,
når de har det svært. Vi kunne ønske, at dette ”efterværn” også styrkes i samarbejdet med
andre kommuner, da EUD i Skive har elever fra et stort opland. Vores anbefaling er, at
man laver visitationsmuligheder til støtte- eller samtaletilbud for sårbare unge, der har brug
for støtte til praktiske og personlige udfordringer. Det er et vigtigt indsatsområde, hvis man
skal ’samle de unge op’ mellem uddannelsesforløbene. Nogle af de udsatte unge har et
meget skrøbeligt socialt netværk og/eller kan have brug for hjælp til at bruge de
ressourcer, der evt. ligger i netværkene.
Vores erfaring er, at skoler, der iværksætter hjælp fra skolestart, har gode betingelser for
at fastholde. Også her er samarbejdet mellem de forskellige aktører vigtigt, så information
bliver videreformidlet og anvendt til at støtte de unge i uddannelsesforløbet.
7. Afslutning.
Ovenstående er et udsnit af, hvad vi har mødt i vores arbejde med de unge i Skive, og de
overvejelser, vi har gjort os. Et gennemgående tema er betydningen af en god relation
mellem den, der modtager og den, der giver hjælp. Sådanne relationer opbygges over tid
og kræver vedholdenhed i kontakten. Herunder, at vi kan rumme afvisninger fra de unge
og ikke afskriver dem, når de ikke overholder vores aftaler.
Psykiske problemer kan være en stor barriere for at tage en ungdomsuddannelse – både
fagligt og socialt. For de unge er det vigtigt at have en empatisk voksen at henvende sig til,
når livet gør ondt. De ved, hjælpen kommer fra en person, der vil dem noget godt og
glæder sig med dem, når det lykkes. Det kan have afgørende betydning for unge med
psykiske problemer at få professionel hjælp af personer med indsigt i de
udviklingsmæssige forhold, der gør sig gældende for målgruppen, såvel personligt som
socialt. Igen må vi understrege, hvor vigtigt det er, at samarbejdet omkring de unge
fungerer, så visitationen til den rette hjælp ikke forhales. Derfor vil vi også anbefale, at
tilbuddet om professionel hjælp til psykisk sårbare unge skal være en permanent ordning.
At vi igennem projektet har fastholdt unge, som ville være droppet ud af EUD, kan ikke
diskuteres. Derimod er det ikke muligt at sige med sikkerhed, at vi har fastholdt flere eller
færre, end man ville have gjort uden projektet; vi har ikke nogen kontrolgruppe af elever,
der ikke har fået tilbuddet om hjælp, da det ville være uetisk. Hvorvidt projektet har været
en succes, må være op til de enkelte skoler at vurdere, men vi vil tillade os at slutte, det
har været en succes for de unge, og at ordningen med fordel kunne gøres permanent.
Dette argument underbygger vi med følgende citater fra unge, der har fået tilbud om støtte
via projektet:
- ”tak, fordi du hjælper mig med det her”
- ”før [inden samtaleforløbet] havde jeg ikke en skid styr på de følelser”
- ”min selvtillid er vokset”
- ”jeg tror på, jeg kan klare mig selv fremover
- ”det er blevet nemmere at forklare andre, hvad der er svært for mig”
- ”jeg er blevet mere motiveret for at gå i skole”/”det fik mig til at passe skolen”
Afsluttende seminar: Erfaringerne og anbefalingerne præsenteres for alle aktører i Skive
på en temadag d. 25. august 2011.
8