MUSICON – DEN KREATIVE BYDEL ... - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

26 TEMA: ErHVErHVErVSPHD’EN, DEr KOMBINErEr FOrSKNING MED PrAKSIS “Det er oplagt at gøre brug af ErhvervsPhD-ordningen i arkitekt- og designbranchen. Arkitektur og design er begge produktorienterede brancher, og det er netop de fagområder, som det danske samfund gerne vil styrke internationalt ved at satse på innovation og viden – og det gælder forskning i alt fra æstetiske aspekter til nye materialer,” siger Ditte Dahl fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Alligevel kan antallet af erhvervsPhD’ere tilknyttet Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole foreløbig tælles på én hånd. ArKFOKuS ser på PhD’en som kombinerer forskning med praksis – og som er blevet en sand darling hos politikerne, i forretningsverdenen og på universiteterne. Af Stine Munch-Nielsen den populære erhvervsphd Hvad er en erhvervsPhD? Hvad kan den bruges til? Og hvorfor vælger kun et fåtal af arkitekter at gøre brug af den ordning, som politikerne er så stolte af? Politikerne, uddannelsesinstitutionerne og erhvervsvirksomhederne – de er alle sammen vilde med ErhvervsPhD-ordningen. For erhvervsPhD’en er mållrettet den forretningsorienterede forsker, og det er en ordning, som nu bliver kopieret i Norge, og som Danmark netop har foreslået at gøre til en EU-anerkendt forskerordning. Køb en forsker En erhvervsPhD er en treårig forskeruddannelse, hvor man er ansat i en virksomhed med løntilskud. Gennemsnitslønnen for en erhvervsPhD-studerende er 33.000 kr. om måneden, hvortil Forsknings- og Innovationsstyrelsen betaler et løntilskud på 12.500 kr. Det, der adskiller erhvervsPhD’en fra en almindelig PhD, er, at man gennem sit studieforløb skal dele sin tid mellem universitetet/arkitektskolen og den virksomhed, som man gennemfører forskningsprojektet for. Målet med uddannelsen er dobbelt: dels at uddanne en forsker, dels at udvikle virksomheden kommercielt, og alle virksomheder, uanset størrelse og branche, kan ‘købe’ sig en erhvervsPhD. Men selvom ordningen i princippet henvender sig til både store og små, er det dags dato kun de større arkitektvirksomheder, der har valgt at ansætte en erhvervsPhDstuderende. De gode erfaringer Kritikerne vil måske mene, at købt forskning vil undergrave den fri forskning, men det er ifølge den effektanalyse, som Forsknings- og Innovationsstyrelsen fik foretaget i 2007, hævet over enhver tvivl, at erhvervsPhD-ordningen er en klar succes. Analysen viser, at 98 procent af de virksomheder, der har brugt ordningen, er så tilfredse, at de er parate til at bruge den igen – og det vil der være god mulighed for. For Forsknings- og Innovationsstyrelsen afsatte i 2007 yderligere 300 mio. kr. til erhvervsPhD-projekter, der skal sættes i gang inden for de kommende år, bla med det formål at udbrede ordningen til hele landet, hvor den i dag primært benyttes af virksomheder i hovedstadsområdet. Målet er, at man i 2010 årligt skal uddanne 150 erhvervsPhD’ere. Og ifølge Jens Chr. Søndertoft, leder af forskningssekretariatet på Arkitektskolen Aarhus, er ordningen ikke alene en ‘god handel’ for virksomhederne. “ErhvervsPhD’erne har en positiv indvirkning på forskningsmiljøet. Uddannelsesinstitutionerne får en direkte kontakt med erhvervslivet, og det åbner for nye faglige diskussioner,” siger Jens Chr. Søndertoft, uden at han dog er særligt imponeret over det tilskud, der ydes til universiteterne, der stiller sig til rådighed med vejledning. ErhvervsPhD’er i arkitektbranchen? Ifølge Ditte Dahl, fuldmægtig i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, er der mange gode grunde til at ansætte en erhvervsPhD-studerende i en arkitekt- eller designvirksomhed. “Det er oplagt at gøre brug af ErhvervsPhD-ordningen i arkitekt- og designbranchen. Arkitektur og design er begge produktorienterede brancher, og det er netop de fagområder, som det danske samfund gerne vil styrke internatio- Et erhvervsPhD-projekt er et virksomhedsrettet PhD-projekt. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem en privat virksomhed, en erhvervsPhD-studerende og et universitet el. lign.
nalt ved at satse på innovation og viden – og det gælder forskning i alt fra æstetiske aspekter til nye materialer.” Alligevel kan antallet af erhvervsPhD’ere tilknyttet Arkitektskolen Aarhus eller Kunstakademiets Arkitektskole foreløbig tælles på én hånd. Og det undrer Jens Chr. Søndertoft. “Det er min oplevelse, at det primært er de store tegnestuer, som ansætter en erhvervsPhD. Måske de mindre tegnestuer holder sig tilbage, fordi de mener, at det er for dyrt, eller fordi de har for travlt – de glemmer at se erhvervsPhD’en som en god investering.” I foråret 2007 blev ErhvervsPhDordningen udvidet til også at omfatte offentlige institutioner og organisationer, der dog ikke kan opnå støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Den offentlige virksomhed eller institution skal derfor selv finansiere alle omkostninger ved projektet, inklusive universitetsdelen og erhvervskurset. læs mere om ErhvervsPhDordningen på www.erhvervsphd.dk Men måske er det et spørgsmål om tid, før branchen for alvor får øje på fordelene ved at ansætte en erhvervsPhD-studerende. “Førhen var erhvervsPhD’en alene målrettet forskning inden for naturvidenskab – og det er først i de senere år, at den har bredt sig til de samfundsvidenskabelige og humanistiske brancher,” fortæller Ditte Dahl fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. ErhvervsPhD’ens fremtid Den danske erhvervsPhD-ordning har også erobret terræn uden for landets grænser, hvor nordmændene har kopieret ordningen med opstart af de første 10 projekter i efteråret 2008. Senest har videnskabsminister Helge Sander opfordret Jan Figel, EU’s kommissær for uddannelse og ungdom, til at foreslå, at man indfører en lignende ordning i EU. Det er dog endnu uvist, om Danmark i fremtiden vil kunne bryste sig af at være ophavsmand til en EUanerkendt erhvervsPhD, men én ting er sikkert: Danske politikere, erhvervslivet og forretningsverdenen er vilde med erhvervsPhD’en – og det bliver arkitekterne måske også en dag. • 98 procent af de virksomheder, der har brugt ErhvervsPhD- ordningen, er så tilfredse, at de er parate til at bruge den igen. • 46 procent af de virksomheder, der har brugt ErhvervsPhD- ordningen, forventer øgede mar- kedsandele. • 36 procent af de virksomheder, der har brugt ErhvervsPhD- ordningen, forventer øget eksport. • 44 procent af de virksomheder, der har brugt ErhvervsPhD- ordningen, forventer øget årsom- sætning. • 90 procent af de virksomheder, der har brugt ErhvervsPhDordningen, siger, at de har fået mere teoretisk viden som følge af projektet. • 84 procent af de virksomheder, der har brugt ErhvervsPhDordningen. siger, at deres prakti- ske viden blev forøget. Kilde: Effektanalyse 2007, Forsknings- og Innovationsstyrelsen JOB OG KArrIErE 27
Page 1 and 2: 8/2008 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 3 and 4: ARKFOKUS 4. årgang, oktober 2008 U
Page 5: Foto: Bogdan Szymczyk nelse, og der
Page 8 and 9: 6 Borgmesterkæde og royalt skrives
Page 10 and 11: 8 FOrNEM HÆDEr TIl DANSK KuNSTHåN
Page 12 and 13: 10 Musicon - en kreativ Musisk byde
Page 14 and 15: 12 FAKTA OM MuSIcON • roskilde Ko
Page 17 and 18: arkitekt i arktis Hvad er god arkit
Page 19 and 20: lig ingen konkurrence fra nabobyern
Page 21 and 22: VErDENSArKITEKTur
Page 24 and 25: 22 KORT NYT PARIS GÅR I HØJDEN De
Page 26 and 27: Erik Adermalm:Främjarbacken 24 da
Page 30 and 31: 28 netværk for testpiloter på uke
Page 32 and 33: 30 ideerne bag projektet er, at Jea
Page 34 and 35: 32 hvad er apa ? “I alle de år,
Page 36: ARKITEKTFORBUNDETS ARRANgEmENTER -

MUSICON – DEN KREATIVE BYDEL ... - Arkitektforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?