IN THE NEWS - Perfect Storm Homepage

‹Billedet af dyret¤ symboliserer den form for frafalden
protestantisme, der kommer til udvikling, na_r de
protestantiske kirker ma_ søge hjålp hos de borgerlige
myndigheder for at gennemtvinge deres dogmer.
og tager dets mårke, vil det sige, at forskellen mellem dem, der tilbeder Gud, og dem, der
tilbeder dyret, ligger i overholdelse af Guds bud pa_ den ene side og krånkelse af budene pa_ den
anden side.
Dyrets, og dermed dets billedes sårlige kendetegn er krånkelsen af Guds bud. Om det lille
horn, pavedømmet, siger Daniel> ‹Han skal såtte sig for at åndre tider og lov.¤ Dan. 7, 25.
Og Paulus betegner denne magt som det ‹syndens menneske,¤ der ophøjer sig selv over Gud.
Den ene profeti supplerer den anden. Kun ved at åndre Guds lov kunne pavedømmet ophøje
sig over Gud< og enhver, der bevidst holder den åndrede lov, årer den magt der foretog
åndringen. En sa_dan lydighed mod den pavelige lov er det samme som troskab mod paven i
stedet for mod Gud.
Hvor de, der tilbeder Gud, sårligt kendetegnes ved, at de overholder det fjerde bud—da
dette er tegn pa_ hans skabermagt og vidnesbyrd om hans krav pa_ menneskets årbødighed og
hyldest—vil de, der tilbeder dyret, våre kendetegnet ved deres anstrengelse for at nedrive
Skaberens minde og ophøje det, som romerkirken har indstiftet. Det var i spørgsma_let om
søndagen, at pavedømmet først gjorde sine overmodige krav gåldende< og det var første gang,
det tyede til statsmagten for at gennemtvinge helligholdelsen af søndag som ‹Herrens dag.¤
Men Bibelen peger pa_ den syvende dag og ikke den første som Herrens dag. Kristus sagde> ‹Sa_
er da Menneskesønnen ogsa_ herre over sabbaten.¤ Det fjerde bud siger> ‹Den syvende dag skal
våre hviledag for Herren.¤ Og ved profeten Esajas kalder Herren sabbaten ‹min helligdag.¤
Mark 2, 28< Es. 58, 13
Protestanter håvder nu, at Kristi opstandelse pa_ en søndag gjorde denne dag til den kristne
sabbat. Men skriften indeholder ikke noget herom. Kristus eller hans apostle tildelte ikke
dagen en sa_dan åre. Helligholdelse af søndagen som en kristen institution havde sin oprindelse
i den ‹lovløshedens hemmelighed,¤ 2 Tess. 2, 7, som allerede havde begyndt sin gerning i
Paulus& dage. Hvor og hvorna_r har Herren adopteret dette pavedømmets barn@ Hvilken gyldig
grund kan gives for en åndring, som skriften ikke sanktionerer@
Det fremhåves sa_ ofte, at Kristus åndrede hviledagen, men dette modbevises af hans egne
ord. I sin bjergprådiken sagde han>
‹Tro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde loven eller profeterne< jeg er
ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. Thi sandelig siger
jeg eder> før Himlen og Jorden forga_r, skal end ikke det mindste bogstav
eller en tøddel af loven forga_ – før det er sket alt sammen. Derfor> den, der
bryder et af de mindste blandt disse bud og lårer menneskene sa_ledes, han
skal kaldes den mindste i Himmeriget< men den, der holder dem og lårer
andre dem , han skal kaldes stor i Himmeriget.¤
Matt. 5, 17–19.
31