IN THE NEWS - Perfect Storm Homepage

4
Nu prøvede den store fjende at vinde det med list, som han ikke kunne besejre med magt.
Forfølgelserne holdt op, og i stedet sattes den timelige velfårds og verdslige åres farlige
tillokkelse. Afgudsdyrkere blev ledt til at antage en del af den kristne tro, mens de vragede
andre vigtige sandheder. De håvdede at anerkende Jesus som Guds Søn og at tro pa_ hans død
og opstandelse< men de havde ingen syndserkendelse og følte ingen grund til anger eller til at
skifte sind. Med nogen eftergivenhed gik de med til at foresla_, at de kristne skulle gøre
indrømmelser, sa_ de alle kunne samles om troen pa_ Kristus.
Nu var menigheden i stor fare. Fångsel, tortur, ild og svård var velsignelser i forhold til
dette. Nogle af de kristne stod fast og erklårede, at de ikke kunne ga_ pa_ akkord. Andre mente,
at de nok kunne give lidt efter eller åndre nogle punkter af deres tro og ga_ sammen med dem,
der kun havde accepteret en del af kristendommen, idet de håvdede, at dette kunne våre vejen
til deres fulde omvendelse. Det var en tid, hvor Kristi trofaste tilhångere led frygtelige kvaler.
EN PROFETI
Dette kompromis mellem hedenskab og kristendom resulterede i udviklingen af ‹det
lovløshedens menneske,¤ om hvem profetierne spa_ede, at det ville såtte sig op mod Gud og
ophøje sig over ham. I sit andet brev til Tessalonikerne forudsagde apostlen Paulus det store
frafald, der ville føre til oprettelsen>
‹Først ma_ jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens
søn, a_benbares, han, som såtter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad
der hedder Gud og helligdom, sa_ han tager såde i Guds tempel og
udgiver sig selv for at våre Gud.¤ 2 Tess. 2, 3. 4.
Desuden advarer apostlen sine brødre om, at ‹lovløshedens hemmelighed allerede er i
virksomhed.¤ 2 Tess. 2, 7. Endog pa_ den tid sa_ han fejl og vildfarelser snige sig ind i
menigheden, hvor de ville bane vejen for pavemagtens udvikling. Dette den falske religions
gigantiske system er et mesterstykke fra Satans side—et monument over hans anstrengelser for
at anbringe sig selv pa_ tronen for at regere verden efter sin vilje.
Konstantins sa_kaldte omvendelse i begyndelsen af fjerde a_rhundrede vakte stor glåde< og
folk flokkedes om kirken under en slags retfårdigheds kappe. Hedenskabet, som man troede
var overvundet, blev den sejrende part. De hedenske låresåtninger, ceremonier og overtro
blev en del af Kristi erklårede tilhångeres tro og tilbedelse.
Kristne gik til sidst med til at sånke deres standard, og der blev skabt en sammenslutning
mellem kristendom og hedenskab. Afgudsdyrkerne håvdede nok, at de havde omvendt sig og
var blevet optaget i menigheden, men de blev ved med deres afgudsdyrkelse. De flyttede bare
deres gudebilleder ud og satte billeder af Jesus i stedet, ja, selv billeder og statuer af Jomfru
Maria og helgenerne.
For at tilbyde de omvendte hedninger en erstatning for de afgudsbilleder, de havde tilbedt,
og dermed fremme deres tilsyneladende anerkendelse af kristendommen, fik man efterha_nden
I kan ‹dråbe os, tortere og, fordømme os... Jo
oftere vi mejes ned af jer, jo flere bliver
vi< de kristnes blod er en såd.¤