IN THE NEWS - Perfect Storm Homepage

5
indført tilbedelse af helgenbilleder og relikvier i den kristne gudsdyrkelse. Sluttelig blev dette
afgudsdyrkelsessystem antaget pa_ et almindeligt kirkemøde. (Second Council of Nice, A.D.
787). For at fuldståndiggøre denne vanhelligelse formastede Rom sig til at fjerne det andet bud
fra Guds lov< det, der forbyder tilbedelse af gudebilleder, og at opdele det tiende bud i to for
at bevare antallet uforandret.
Satan fortsatte sit arbejde gennem uindviede kirkeledere med ogsa_ at pille ved det fjerde
bud og prøvede at tilsidesåtte den gamle sabbat, den dag Gud havde velsignet og helliget (1
Mos. 2, 2. 3.), og i stedet ophøje den dag, hedningerne fejrede som ‹Solens årvårdige dag.¤
Til at begynde med skete dette ikke a_benlyst. I de første a_rhundreder overholdt alle kristne
sabbaten. De vårnede om Guds åre, og, overbeviste om Guds lovs uforanderlighed, va_gede
de over overholdelse af dens forskrifter med stor nidkårhed. Men Satan arbejdede gennem sine
agenter med megen underfundighed pa_ at na_ sit ma_l.
I begyndelsen af det fjerde a_rhundrede udstedte kejser Konstantin et dekret, der gjorde
søndagen til officiel festdag i hele det romerske rige. Solens dag blev agtet og året af hans
hedenske undersa_tter og fejret af de kristne. Det var kejserens politik at forene hedenskabets
og kristendommens modstridende interesser. Han blev tilskyndet hertil af kirkens biskopper,
som, inspireret af ambitioner og tørst efter magt, havde fundet ud af, at det ville fremme
hedningernes formelle accept af kristendommen, hvis ba_de kristne og hedninger helligholdt
den samme dag og derved øgede kirkens magt og åre. Men mange gudfrygtige kristne, der
efterha_nden blev ført til at anse søndagen som hellig til en vis grad, ansa_ dog den sande sabbat
som Herrens hellige dag og overholdt den i overensstemmelse med det fjerde bud.
Før Kristi komme, havde Satan fa_et jøderne til at belaste sabbaten med de strengeste krav,
sa_ overholdelsen af den blev en sand byrde. Til at fa_ den ringeagtet som en jødisk
foranstaltning. Pa_ den ma_de blev den hedenske festdag til sidst året som en guddommelig
institution, mens Bibelens sabbat blev erklåret for en rest af jødedommen, og de, der overholdt
den, fordømtes.
UKRISTELIGE KRAV
Denne eftergivenhed over for hedenskabet a_bnede vejen til yderligere tilsidesåttelse af
Himlens autoritet. Pa_ den ma_de opna_ede paven at blive anerkendt nåsten overalt som Guds
stedfortråder pa_ Jorden og forlenet med myndighed over kirke og stat. Ikke nok med det, men
paven har pa_taget sig Guddommens titler. Han kaldes ‹Kristi stedfortråder¤ og erklåres for
ufejlbarlig. Han kråver alle menneskers hyldest.
Troen overførtes fra Kristus, den sande grundvold, til paven i Rom. I stedet for at stole pa_
Guds Søn for syndernes forladelse og for evigt liv, sa_ folk hen til paven og til de pråster og
prålater, som han havde overdraget myndighed. De fik at vide, at paven var deres jordiske
mellemmand, og at ingen kunne nårme sig Gud uden gennem ham< at han stod i Guds sted for
dem, og at de skulle vise ham blind lydighed. Fravigelse af hans krav var tilstråkkelig grund
til de alvorligste straffeforanstaltninger mod syndernes legeme og sjål. Pa_ den ma_de blev
folkets sind vendt bort fra Gud til fejlende, vildfarne og grusomme månd, ja, endog til selve
mørkets fyrste.
I modstrid med, hvad skrifen lårer os> ‹Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham
alene.¤ Luk. 4, 8. I sit ord har Gud aldrig antydet, at han har udnåvnt noget menneske til at
våre kirkens overhoved. Bibelen ophøjer Gud og såtter ufuldkomne mennesker pa_ deres rette
plads. Paven kan ikke have nogen magt over Kristi kirke undtagen ved egenmågtig tilranelse.