SKOLEBIBLIOTEKET - Elevforeningen Grindsted Privatskole

Jesu Glans, som han forjætter,
blænder ej som Lyn i Lyn;
me n paa os den sig afsætter
til et Solglimt under Bryn;
ah da vorder med hans Minde
soleklart i Hjertet inde.
(Sangv, III, 183.)
H an kan, helt modsat Fichte, give Ordet den Dyb­
-de. at det betegner det Uudgrundelige, det, d er netop
'ikke kan gribes af Tanken. I Salmebog for Kirke og
Hjem har vi Salmen ,,0, søde Gud, din Kærlig,hed"
af Kingo. Slutningen af denne Salmes .første Vers ly­
·der saaledes hos Grundtvig (Sangv. I. 108) - Ordet
" den" betyder Guds Kærlighed -:
skont soleklar, jeg mægter ej
den mer at gennemskue
end H avets Dyb paa Hvalens Vej
og Himlens hvalte Bue.
Der skal adskilligt andet end Erkendelsesteori til
for at kunne synge med paa Grundtvigs SalmebØn
og gor det soleklart,
at H edninger som ]oder
i Daaben du gen foder
til Stovets Himmelfart.
(Salmeb. f. K. Hj. Nr. 299.)
En anden Ord gruppe, der under vor Brug af Sproget
er stærkt udsat for at faa et fortyndet Menings­
'indhold, saa Betydningen taber i Vægt, er saadanne
faste OrdfoI1bindelser. der er blevet til T alemaader.
Her er det ogsaa oftest den fØrste Der af Forbindelsen,
der mister sit selvstændige Meningsindhold. Grunden
er maaske den, at saadanne Forbindelser ved en Slags
Ekkovirkning i øret lader deres sidste Led klinge
stærkest. D ett e er sikkert sket for den R eklameohef.
der for et stort Varehus i KØbenhavn for nylig averterede
en ny Herresko, Firmaet lancerede, saaledes :
D ansk i Sind og Skind.
Brugt om en Sko har Ord forbindelsen "i Sind og
'Skind" mistet det halve - og vel det oprindeligt væ­
'sentligste - af sin Betydning. "Skind" har ved sin
39