SKOLEBIBLIOTEKET - Elevforeningen Grindsted Privatskole

More documents

Recommendations

Info

-6. bedste Lærreder. og ligesom disse formaar at vække FoleIser og Forestillinger. Vi er ikke i Stand til at falge Musikken saa forfærdelig mange Tusinde Aar tilbage i Tiden ; der hænger en tæt. og uigennemtrængelig Taage over Begyndelsen. Her i Danmark kan vi i hvert Tilfælde fore den instrumentale Musik tilbage til de prægtige Lure r, paa hvilke vi har Lejlighed til en Gang imellem at hore nogle Melodier. Selvfølgelig er det ikke Begyndelsen, men hvad der ligger for disse Instrumenter, er omgivet af Taage. Den mundtlige Ove rlevering har ikke stottet vor Viden paa det Omraacle. De gamle Ægyptere havde ogsaa Kendskab til Tonernes Verden, hvilket de indhuggede Figurer viser os: men ud over disse ved vi intet. Hvilken af Tonekunstarterne, den vokale (Sang) og den instrumentale (Musik), der er æ ldst. er der jo ingen Tvivl om. Sangkunsten maa være den ældste. Den er lige saa gammel som Menneskene. ja maaflkc endda ældre; thi der tales jo om Morgenstjernens Jubel og om Englenes Fryderaab over den nyskabte Jord. Sangen er saaledes utvivlsomt den æ ldste Form for Musik. men ha r i sin oprindelige Skikkelse kun raadet over ganske faa T o ner. Vi vilde maaske ikke kalde det Sang, men snarere en stærkt moduleret Tale. Gennem mange Stadier er Sangen saa naaet til det hoje, blomst renue Staue, som vi nu lræffer den paa. Sangen, der er det oprinde ligste Udtryk for det menneskelige FoleIsesliv, opstaar ved, at de T oner . som de menneskelige Stemmeorganer frembringer, op .. fylder bestemte Betingelser, nemlig : akustiske, æstetiske og musikalske. Instrumenternes Opstaaen er meget let at forklare, og det maa syres os rimeligt , at forst kom de rytmiske Slaginstrumenter (Tromme o. 1.) og dernæst Blæseinstrumenterne, hvortil man havde Forbilleder ude i Naturen (Konkylier - Ror). Strengeinstrumenterne fordrede en mere udviklet Kultur og er altsaa de sidste paa Instrumentstigen. Ja, vi har jo faaet Saxofonen. men forhaabentlig er den ikke e t Udslag af Kultur. for saa vilde vore Efterkommere Aar 211 7 r,ige: ,.1 Begyndelsen a f det 20. Aa rhun-
65 drede var Kulturen ved at uddø." - Naa! saa galt gaar det maaske ikke; men et skrækkeligt Instrument er det i hvert Fald. Tonernes Magt er stor; Tonernes Indgriben i vort Foleisesliv er mægtig, der er vel intet. der i den Grad kan sætte Mennesker i Stemning som Sang og Musik. I Sangen og Musikken har vi vigtige Opdragere til vort Følelsesliv. H vor herligt er det ikke at betragte et smukt Maleri. Jeg tænker paa de Malerier, der er malet af vore gamle Mestre, ikke paa de moderne Malere, hvis Billeder trænger til Forklaring. for at man overhovedet kan se, hvad de skal forestille. for de Malerier sætter os ikke i Stemning, jo - maaske, men det bliver i en sindsoprivende Stemning, der just ikke er af det gode. Betragter vi de gamle Mestres Malerier, vil man fole sig. saa længe den rent æstetiske Nydelse varer. i en dejlig Hviletilstand. der maa betegnes som ideel, da man i den er uegoistisk, og det er egentligt noget. vi alle trænger meget til. I Sangens og Musikkens Verden er der Stof til mange store og dejlige Billeder, og den rent æstetiske Nydelse kan paa den Maade holdes bundet i længere Tid og vil som Følge deraf kunne virke som Hvile. Man bliver igennem Sangen og Musikken rykket ud af Hverdagslivets triste og graa Ensformighed. Det er herligt at springe fra en Gang imellem for dem, der kan lade Arbejde være Arbejde, og give sig Tonerne i Vold. De Mennesker. der har prøvet det. vil tit springe fra ; Arbejdet hviler; men det gor ikke noget, for Arbejdet vil gaa lettere fra H aanden bag e fter en saadan Hvilepause. Der er ' kommet Fart i Maskineriet. Lad os betragte Sangen og se, hvad den betyder for os. Sangen . er en herlig Gave til Menneskene. Menneskets Sangstemme er det dejligste lille Instrument. d er er til; intet i hele Verden kan sammenli gnes med det. Alle Mennesker har faaet en Sangstemme, selvfolgelig mer eller mindre god; men det gør heller ikke noget; thi vi kan alle have stort Udbytte af den. Hvilken Magt ligger der ikke i Sangen. Der e r
Page 1 and 2:
SKOLEBIBLIOTEKET 3
Page 3 and 4:
l. Grindsted Realskole har siden 19
Page 5 and 6:
3 Kosteleverne skal hver Sondag skr
Page 7:
• Opad - 5. Almindelige Bemærkni
Page 12:
10 Historie for Mellemskolen I, Æg
Page 15 and 16:
Smila Tilskuere paa Stadion. l.-21.
Page 17 and 18: l 5 21. April inspicerede I nspekto
Page 21 and 22: 17 Af det forste Halvaars Program s
Page 23 and 24: Onsdag den 27. Maj. KJ. 14 : 8. KJ.
Page 26 and 27: Grindsted Realskoles Elevforenings
Page 28 and 29: 24 skelige og interessante Forstaae
Page 30: 26 1921. Vi jubilerer - 1931. "Ja,
Page 34: 30 haanden som Samtalen skred frem,
Page 39: 35 han snarere havde faaet d et fra
Page 43: Jesu Glans, som han forjætter, bl
Page 49 and 50: 45 Guldet i Munden er Himlens Tale
Page 51 and 52: 47 Egn, vi befinder os i. Vi glæde
Page 53 and 54: 49 "ten er varm og fyldt med Sommer
Page 55: 51 de i det hele taget en dejlig Ef
Page 60: 56 drejning af Stien aabner Udsigt
Page 65 and 66: 61 Novial er konstrueret af den ver
Page 71 and 72: 67 ske lidt slojt, li::!::! kan en
Page 74 and 75: 70 og gode Minder fra Samværet med
Page 76 and 77: 72 kontor. Den fØrste Postmester h
Page 81: 77 Men vi maa til Kiambu, ca. 11 mi
Page 89 and 90: 85 1922. H edeskov, Inger, f. Peter
Page 93 and 94: 89 1922. Rasmussen, Lydia, Kontorme
Page 95: Program for Festen 4. Juli 1931. Kl
show all

SKOLEBIBLIOTEKET - Elevforeningen Grindsted Privatskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?